B LYT TIA - Universitetet i Oslo

130
genstan(l eller et anclet konkret, der for den prirnitive (navngiver)
har spillet en rolle sorn rimateriale, som redskab eller leget/j, sotn
forhindring ved jordbearbejdning og plantekultivering, sonr snertevoldende
genstand o. s. v.
Gruppe II. Planten eller planteclelen har fiet et navn, tler klart
adskiller vedkornmencle plante fra alle andre ved en sliende, enestiende
eller {or en prinritiv tankegang srerlig vigtig egenskab, der
ikke kraver indgflende undersgigelse, men i /vrigt godt kan vrere al
gar-rske {in art, isar hvis den vakker strrkt affektbetonede associationer.
Navnet giver altsi en ganske kort karakteristik af planten (er
et aclrkvatnavn), oftest i fornr a[ et cleverbativ, en atljektivafledning
eller sorn et sanunensat navn.
Grr-rppe III. Planten eller oftere en rlel af planten er blevet samrrrenlignet
r.ned en genstancl, rlreget ofte en brugsgenstancl, eller rned
et organ, tilhoirende et clyr eller rnennesket eller metl noget andet.
Gruppe IV. N'Iindre vrerdifulcle planter, ukruclt, stinkencle blornster,
giftige og formentlig giltige birr o. s. v. har fiLet nedsrttende navne,
enten rene skeldsord eller navne, der angiver plantens ringere vrerdi
i forhold til en anden plante cller til en brugsgenstand.
()ruppe V. Andre navne angiver L eks. pi hvilket tidspunkt planten
blourstrer, hvad enten det er tidspunktet pi iret (kalendariske navne)
eller klokkeslrttet pi clagen. Eller navnet angiver, hvor planten
vokser (vecl stranden, i sr4er o. s. v.).
De sidste tre grupper af folkelige plantenavne plejer ikke at volde
stt4rre vanskelighecler. l\Ian har allerede lrenge vreret klar over de ofte
garrske ibenlyse sanrnrenligningsnavne, som vi har rnange at. Kbkke,
Fingerbpl , Sil.ke, Hyrllgtaske, Hesteltou, Hundetunge, Ok.seQie, Katte-
I t o,l. e, S t or k ena b, T ors kemund, (/ lu ef o d, Sla n ge tun ge, Lrbzt e ta n d, B j lo rnekl.o,
l)ragehoued o. s. v. Ogsi de nedsettende navne er i rep;elen
lette at genkende, selv orn lrrange a{ clenr skjuler sig bag et dyrenavn
s