B LYT TIA - Universitetet i Oslo
B LYT TIA - Universitetet i Oslo
B LYT TIA - Universitetet i Oslo
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
NATURGENSTAND<br />
oldnord.<br />
hamarr:sten<br />
REDSKAB, VABEN<br />
k/Ile, knippel, hammer<br />
PLANTEDEL SONI<br />
LEGETpJ F OR BpRN<br />
Dunhammer (hunakset af Typha) (<br />
t32<br />
(r) * (ra)<br />
)<br />
I<br />
I<br />
I<br />
)<br />
(<br />
I<br />
I<br />
I<br />
+<br />
(r<br />
LOKALITET'<br />
STEDNAVN<br />
klint, Hammeren<br />
H,{,DERSNAVN FOR<br />
KRIGER<br />
Karl Nlartdl (c: ,hammeren')<br />
PERSONNAVN ELL.<br />
MANDSBETEGNELSE<br />
) (hr.) Hammer<br />
orclet drangr. Fra runestenene kendes ordet drengr sorn en hadrende<br />
og eftertragtet betegnelse pa en k r i g e r (3), og ud fra denne betydning<br />
har den neutrale benrvnelse pil et barn af mandhQn (5) udviklet<br />
sig. Af reclskabsbetegnelsen har plantenavnet l)reng (4) udviklet sig;<br />
tlette Dreng kendes som led i flere sammensctninger: Drengerose,<br />
Kongens Dren.ge, Man/tdrenge (Engelskgrtes, Armeria), Perledrenge<br />
(Perlehyacint, Muscari), Bld Drenge (L[uscari og sekundarr andre<br />
srn5., bli lylgvekster; ogsh Kctrnblomst, Centau,rea cyanus hedder Bli<br />
Drenge) o. s. v. De pigreldende planter er alle brugt pfl samme mnde<br />
som Vejbreddens aks til at usli Krmper" med og er bygget efter<br />
samme system, et tEt hoved pi et skaft, velegnet til at sli med. Det<br />
er dette og ikke ligheden med et drengehoved, der har givet dem<br />
navn.<br />
3. Bunke er betegnelsen for en cl v n g e, en sanrmenklurnpning eller<br />
(oprindelig) en klump; denne sidste betydning kendes siledes<br />
fra middelnedertysk og oldh/jtysk. Ordet lbnnodes ar vrcre brugr. orn<br />
enhver tue af Grres, Star eller anden tuedannende plante. Pi Gotlanct<br />
bruges navnet Bunk itlg..|enssen-Tusch, Nord. Plantenavne om st/rre<br />
Star-arter. Nu bruges ordet pi dansk kun om en bestemt grasslagt,<br />
hvoraf iser en af arterne er udprreget tuedannende og kan vare h/jst<br />
generende under jordopdyrkning; det er Moseltnnlte, Deschampsia<br />
crespitosa.<br />
4. Snerre hedder pi dansk rJial. (Praste)snare og pi aldre svensk<br />
(1684) snare, pi aldre dansk og svensk dial. snerfe, sniirje og er<br />
altsi si. nrr beshgtet med snare, at det mi siges til dels at vrere<br />
samme ord; snare bruges om enhver snrrende, hildende og filtrende<br />
genstand, bl. a. orn plantedele, der hindrer ens gang og filtrer sig onr<br />
redskaberne under jordbearbejdning og -renholdelse, dereftei om