FOLKETEATRET: LIVA - EN KABARET OM FRIHED (2018)

onsdag den 28. februar 2018
Kultur
17
Fuld fart på frihedskampen
Den er skøn og skør -
Folketeatrets vedkommende
kabaret om det
danske revy-ikon Liva
Weel - stærkt spillet af
Ellen Hillingsø, selv om
hun ikke er den fødte
sangerinde.
ANMELDELSE
Påklædersken Jacob (Birgitte Raaberg, til venstre) forsøger at få mad ind i den syge Liva Weel, der her er ved at gå fuldstændig i opløsning.
Liva Weel kvitterer for hjælpen ved at bebrejde påklædersken for småborgerlighed og middelmådighed.
(Foto: Thomas Petri)
Slesvig. Den danske sangerinde og
revyskuespiller Liva Weel har ikke
været noget nemt menneske at skulle
omgås. Havde hun levet i dag i
diagnosernes tidsalder, ville vi have
sagt, at hun lider af en personlighedsforstyrrelse
i stil med borderline.
Fra mennesker, der kendte hende,
og portrætter på teater og tv ved
vi, at hun havde voldsomme og svingende
følelser og kunne svine andre
mennesker til, hvis de forlod hende.
Selv havde hun ingen problemer ved
at vende ryggen til andre.
Der tegnes ikke noget glansbillede
af Liva Weel (1897-1952) i Folketeatrets
kabaret om den danske
komedienne, som kom til at løbe
kunstnerisk parløb med forfatteren,
samfundsrevseren, instruktøren, arkitekten
(og meget mere) Poul Henningsen.
Ellen Hillingsø har hovedrollen
i kabaretten, der er på turne
og som mandag aften blev foldet ud
i Slesvighus. Det faktum, at kabaretten
sendes på turne, har formentlig
været udslagsgivende for scenografien,
der er noget spartansk.
Men det generer slet ikke; for der
er til gengæld masser af bevægelse
og musikalitet i de tre skuespillere,
der bevæger sig udenom Ellen Hillingsø.
Birgitte Raaberg, Henrik Kofoed
og Karsten Jansfort, der springer
mellem flere forskellige roller.
Instruktøren Rolf Heim har dog fået
den simple, men gode ide at lade
de tre aktører præsentere deres forskellige
roller før forestillingen går
i gang.
Af udseende er Ellen Hillingsø
måske ikke det mest oplagte valg
som Liva Weel, der havde en lidt anden
fremtoning end den slanke Hillingsø.
I de sidste år af sit liv havde
Liva Weel en sygdom, der gjorde, at
hun fik smerter, når hun sank sin
mad. Derfor var det lettere at drikke
- og det var ikke bare saftevand, der
røg ned. Og her var hun lidt af en
matrone.
Arbejde bedre end sex
»En kabaret om frihed« har Folketeatret
valgt at kalde sin forestilling,
og Liva Weels frihedstrang spiller
naturligvis også en stor rolle i fortællingen.
Småborgerligt familieliv
interesserede ikke Liva Weel. Som
Ellen Hillingsø siger et sted i forestillingen:
»Der er kun en ting, der er
bedre end sex, og det er arbejde«.
Godt nok er forestillingen teaterhistorie,
men den bliver meget mere
end blot et portræt af en tidslomme.
Ellen Hillingsø tegner et stærkt og
slagkraftigt portræt af en moderne
kvinde og en feminist, der ikke bare
påstår at være det, men agerer som
en af slagsen. Og det var i 1930erne
og 1940erne, da tiden var en helt anden.
Liva Weel ville leve præcis, som
hun havde lyst til, og hun gjorde
det.
Ude på fløjen af scenen akkompagnerer
Jens Krøyer på et klaver,
der samtidigt fungerer som en bar.
Henrik Kofoed spiller blandt andet
Poul Henningsen med den rette drævende
tale og mimik samt en bordplade
om maven med en lille udgave
en af PH-lampe. Ind imellem får han
lejlighed til at brillere på trækbasun,
mens han samtidigt dyrker et formidabelt
krossprog.
Fint portræt
Karsten Jansfort får sin tur på kontrabas
og tegner et fint portræt af
revydirektøren Frede Skaarup, der
havde en god lugtesans, når det
gjaldt penge. Og hvor Ellen Hillingsø
egentlig ikke har nogen udpræget
sangstemme, så har Birgitte Raaberg
et par smukke partier i de gamle ballader.
Der synges og spilles skuespil.
Det sidste gøres mest i en lidt postulerende
revyform, men der er jo
heller ikke tale om falsk varebetegnelse.
Stykket har fået prædikatet
»kabaret« og ikke »teater«.
Et af højdepunkterne i den skønne
og nogle gange herligt skøre forestilling
er præsentationen af »Man binder
os på mund og hånd« - et ikon
i dansk kulturhistorie. Sangen blev
skrevet til revyen »Dyveke« i 1940
kort tid efter, at Danmark var blevet
besat af det nazistiske Tyskland.
Censuren
Mens sangen er ved at blive til i
kunstnernes kreative kammer, bryder
teatercensoren ind og afbryder
og kræver, at det meste af teksten
bliver strøget. Bagefter stiller Karsten
Jansfort et godt, gammeldags
analogt stativ op med teksten skrevet
stort på et stykke papir (kendt
fra kurser og den slags). Mens han
vender bladene side efter side, skal
publikum synge med, og sådan mærker
vi selv en brøkdel af den effekt,
sangen må have haft, da den kom
frem.
RESÜMEE
Im Kabarett des Folketaters
wird kein Glanzbild von der
dänischen Sängerin und Revue-Schauspielerin
Liva Weel
(1897-1952), die viele Jahre ein
Duo mit dem Autor, Regisseur,
Architekt (und vieles mehr)
Poul Henningsen bildete, gezeichnet.
Ellen Hillingsø spielt die
Hauptrolle im Kabarett, das
zurzeit auf Tournee ist und am
Montagabend im Slesvighus
Station machte. Die Tatsache,
dass das Stück auf Tournee ist,
war vermutlich ausschlaggebend
für die Szenografie, die etwas
spartanisch daherkommt.
Doch das stört überhaupt
nicht, denn dafür sorgen die
drei Schauspieler, die sich rund
um Ellen Hillingsø herum bewegen,
für viel Leben und Musikalität.
Brigitte Raaberg, Henrik
Kofoed und Karsten Jansfort
spielen mehrere verschiedene
Rollen.
Einer der Höhepunkte in der
schönen und mitunter herrlich
verrückten Vorstellung ist die
Präsentation von »Man binder
os på mund og hånd« - einem
bedeutenden Stück dänischer
Kulturgeschichte.
Det lakker mod enden i Liva Weels
korte liv, og her bliver Ellen Hillingsø
udstyret med en ordentlig
madam-kjole, og lige så flot, hun fik
Livas appetit frem, lige så rystende
viser hun bitterheden og leden
ved livet - en tilstand, der ikke blev
bedre af kombinationen sygdom og
sprut.
Det er en glimrende forestilling,
der foregår i en tid, hvor nogle ville
have mere frihed og andre ville indskrænke
den. Ingen af delene var
uden pris.
Folketeatret: Liva - En kabaret
om frihed, af Vivian Nielsen. Instruktion:
Rolf Heim. Scenografi:
Sisse Gerd Jørgensen. Koreografi:
Peter Friis. Vist i Slesvighus den
27. februar. Arrangør: Sydslesvigsk
Forening.
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
En stilfærdig dansk tone
Laura Illeborg melder sig
igen på banen med et album
mættet med afdæmpede
fortællinger.
ANMELDELSE
København. Da Laura Illeborg på en
positiv måde gjorde opmærksom på
sine talenter med de første udgivelser i
1990erne, blev hun efterfølgende sammenlignet
med Anne Dorthe Michelsen.
Hvor sammenligningen allerførst
kom fra, er ikke godt at vide, men den
forfulgte hende i nogle år, selv om de
to kun har lidt til fælles.
Siden har hun blandt andet haft et
spændende samarbejde med Channe
Nussbaum. Nu er hun ude med albummet
»Tit Går Det Godt«, der er mættet
med afdæmpede fortællinger om den
tilstand, de fleste når i, når de - rent
statistisk - er over halvvejen i tilværelsen.
For eksempel i sangen »Skæbner
værre end mig«, der ligesom resten af
albummet er udtrykt i et klart og enkelt
dansk. Her gør hun status over
alt det, hun ikke har nået - men sætter
hendes forfængelige trængsler i
perspektiv ved at konstatere, at der er
nogle, der har det meget værre. Mon
ikke det er en tanke, der strejfer de
fleste af alle os middelklasse middelmådigheder
i ny og næ? Specielt når
løbet synes at være kørt på så mange
områder.
Albummets melodiøst og musikalsk
bedste nummer er efter min mening
»Månen er i aftagende«, der også har en
snert midlife over sig.
Med på albummet er guitaristen Knud
Møller og bassisten Niels Dahl, der har
fulgt Laura Illeborg i godt 20+ år. Begge
akkompagnerer med en indfølende diskretion.
Laura Illeborg rammer en stilfærdig
dansk tone, som ligger langt, langt væk
fra popmaskinernes ramasjang. Hun er
bare behagelig at lytte til. Grunden til,
at karaktergivningen er helt oppe at
ringe ligger i albummets materiale. Det
musikalske er lige lovlig mainstream.
Der er få af numrene, der bliver siddende.
Til gengæld gætter jeg på, at albummet
er slidstærkt.
I den kommende weekend er Laura
Illeborg i Sønderjylland som support
for bandet Pligten Kalder. Fredag aften
er hun på Månen i Haderslev, og lørdag
er det Sønderborghus.
Laura Illeborg: Tit Går Det Godt
(Target)
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Laura Illeborg er en moden dame på 49 år - og det bærer teksterne også præg
af.
(Foto: Target)