Knuthenlund - Åbne Samlinger

- 1 -
Knuthenlund
Fra grevelig forpagtergård til selvstændig virksomhed
Herregårdslandet Lolland

- 2 -
Formidlings- og landskabsprojektet Herregårdslandet Lolland
Rapporten er udarbejdet af Museum Lolland-Falster i samråd med ejerne af de deltagende herregårde. Ud
fra et fastlagt fokus indeholder rapporten oplæg til nedslagspunkter i formidlingen af herregårdens
nærområde samt anbefalinger til markering og genopretning af udvalgte træk i landskabet.
Landskabs- og formidlingsprojektet Herregårdslandet Lolland er en del af partnerskabsprojektet
Mulighederne Land og danner grundlag for formidlingsprojektet Herregård & Landskab Lolland, der åbner i
20. juni 2012.
Mulighedernes Land
Mulighedernes Land er et partnerskabsprojekt mellem Lolland Kommune, Thisted Kommune, Bornholms
Regionskommune og Realdania om udvikling af Danmarks yderområder. Projektet skal udvikle og afprøve
nye strategier til positiv udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmarks yderområder. De nye strategier
udvikles og afprøves gennem en række konkrete demonstrationsprojekter i Lolland Kommune, Thisted
Kommune og Bornholms Regionskommune. Landskabs- og formidlingsprojektet Herregårdslandet Lolland
er et ud af fire demonstrationsprojekter i Lolland Kommune. Øvrige demonstrationsprojekter er Energi til
lokal udvikling – Horslunde som energilandsby, Porten til Lolland og Bedre boliger – færre boliger.
Mulighedernes Land gennemføres mellem 2007- 2012.
Læs mere om projektet på www.mulighedernesland.dk
Herregårdslandet Lolland

Historisk rids
- 3 -
Knuthenlund er som herregård relativ ny – etableret i 1729 gennem nedlæggelse af landsbyen Brekorpes
fem fæstegårde, inddragelse af Ugleholt Skov og opsamling af strøgods i området. Knuthenlunds historie og
særkende er knyttet tæt sammen med gårdens funktion som driftsenhed under grevskabet Knuthenborg,
hvis markering af ejerskabet først i 1800-tallet slog rigtig igennem på herregården. Knuthenlunds
herregårdslandskab er primært præget af landbrugsrelaterede spor, der vidner om den driftshistoriske
udvikling på gården.
Oprettelsen af Knuthenlund er sammenfaldende med den store afsætnings- og landbrugskrise, som i 1733
førte til stavnsbåndets oprettelse. Gårdens jordtilliggende blev i årtiet forud for oprettelsen sammenstykket
af besiddelser, der via opkøb, mageskifte og foræringer var tilfaldet greverne på Knuthenborg.
Forflytningen af den nedlagte landsby Brekorpes beboere til nærliggende byer samt indlemmelsen af
Lundegårds 13 gårde og fem huse i Skovhuse i Stokkemarke sogn skal formentlig tolkes som forsøget på at
samle hovbønder til den nyoprettede herregård, som etableredes i 1729. Desuden skal oprettelsen ses som
udtryk for skattetænkning – herregårdsmarkerne var skattefrie, og i en periode hvor fæstebønderne havde
svært ved at svare landgilde, var skattefri jord at foretrække sammen med det gratis hoveriarbejde –
ligesom samlingen af grevens vestlige strøgods bidrog til at arrondere og adskille familien Knuths
besiddelser fra områdets og Stokkemarke sogns andre godsejere. Oprettelsen af nye forpagtergårde i
perioden skal dertil ses i forlængelse af barokkens generelle distancering, hvor herskabet via mellemled
som forvaltere og forpagtere fjernede sig fra herregårdenes manuelle arbejde.
I 1738 blev Knuthenlund indlemmet i grevskabet Knuthenborg og blev dermed en del af familien Knuths
klausulerede besiddelser på Lolland. Frem til udskillelsen fra grevskabet i 1913 var gårdens daglige autoritet
forpagteren, der for en årlig afgift forpagtede gårdens marktilliggende for en bestemt periode. Som på
grevskabets andre forpagtergårde løb forpagtningstiden normalt for en tiårig periode, dog fra slutningen af
1800-tallet for længere årrækker.
Gårdens fysiske markering i landskabet har siden opførslen af det trefløjede avlsbyggeri ved oprettelsen i
1729 været den høje lade, der på afstand signalerede, at det var driften, der på Knuthenlund var i
højsædet. Laden fungerede både som pejlemærke i landskabet og sigtepunkt for de hoveriydende
fæstegårdskarle og husmænd, der frem til midten af 1800-tallet var en væsentlig del af gårdens
arbejdskraft. Forpagteren boede frem til 1880’erne i et flerfløjet stuehus, der allerede lå på stedet ved
gårdens oprettelse, og som tidligere havde fungeret som skovriderbolig og produktionsanlæg.
Fungerede Knuthenlund som driftmæssigt centrum for områdets hoveriydende fæstebønder, så var der til
gården ikke knyttet et administrativt virke. Som det fremgår af hoveriforeningen af 1789 og
fæstekontrakterne for områdets fæstegårde – som ydede hoveri på Knuthenlund – så blev de alle
underskrevet på Bandholmgård, der foruden at være en mindre forpagtergård under Knuthenborg også
husede den ene af grevskabets godsforvaltere i slutningen af århundredet. Det var også på Bandholmgård,
at forpagtere og fæstebønder skulle lægge deres landgilder og forpagtningsafgifter, og det var hertil, at
afgrøderne skulle køres med henblik på udskibning. Knuthenlund var udelukkende et driftmæssigt centrum
omend af en vis betydning, hvilket de i alt 66 underskrifter på hoveriforeningen fra 1789 vidner om. Til de
mange hoveribønder skal desuden lægges husmandshoveriet, der tilsammen fortæller, at Knuthenlund var
en betragtelig bedrift.
Herregårdslandet Lolland

- 4 -
Meget tyder på, at Knuthenlund omkring 1790 var baseret på klassisk 1700-tals drift med et kreaturhold på
avlsgården og kornproduktion i marken. Gården hentede på dette tidspunkt endnu sine få fastansatte
blandt lokalbefolkningen, hvilket også var tilfældet med forpagteren Rasmus Jensen. I løbet af 1800-tallet
ændredes og udvidedes gårdens husstandssammensætning. Et stigende antal tjenestekarle og -piger blev
tilknyttet, i takt med at fæstegårdenes hoveri blev afløst, samtidig med at Knuthenlunds produktion blev
omlagt til en specialiseret drift med særligt fokus på mejeriproduktion. I Carl Theodor Emil Staals
forpagtningskontrakt fra 1848 fremgår det, at gårdens besætning da var kommet op på 90 køer, ligesom
der nævnes en mejeribygning i det gamle stuehus, der var indrettet med to mejerier. Formentlig som
vidnesbyrd om at der på gården produceredes både smør og ost. Af en skifteforretning fra perioden
fremgår det yderligere, at gården havde en betragtelig høst på 41 tdr. havre, 38 tdr. rug, 80 tdr. byg og 60
tdr. gule ærter, hvor særlig den store havrehøst fortæller, at der på gården var et stort hestehold, der nu
var nødvendig at opretholde, efter fæstebøndernes heste ikke længere var til rådighed efter hoveriets
afløsning. Den store høst blev opbevaret i Knuthenlunds dominerende lade, hvorfra den naturaliebaserede
forpagtningsafgift blev hentet til aflevering, jævnfør forpagtningskontrakten fra 1854, på enten
Bandholmgård eller Knuthenborg avlsgård. 1800-tallets landbrugsudvikling lader sig ikke kun aflæse i
driften og tjenestekarlenes antal i gårdens avlsbygninger. Også i det gamle stuehus spores en udvikling i
retning af en stigende hierarkisering med introduktion af herskabelige elementer hos forpagteren som
eksempelvis i 1855, hvor der på gården fandtes både herskabskusk, kokkepige og stuepige, ligesom der
blandt gårdens folk nu var landvæsenselever at finde.
Gårdens manifestering i landskabet bevarede et relativt uændret præg frem til anden halvdel af 1800-tallet
til trods for mindre om- og tilbygninger. Den store tværgående bindingsværkslade på 50 fag var blevet
suppleret med mindre enkeltstående bygninger, der opførtes i takt med behovets opståen. Som på
grevskabets andre gårde blev vedligeholdelsen præciseret i forpagtningskontrakter, hvoraf det fremgår, at
gårdens bygninger endnu skulle kalkes på traditionel lollandsk vis over stok og sten, ligesom 1/10-del af
taget årligt skulle omlægges med ny langhalm, mens vinduer, døre og porte skulle males i samme farve som
hidtil. Som noget nyt begyndte der i midten af 1800-tallet i forpagtningskontrakterne at blive indføjet, at de
tilbageværende fortidsminder på gårdens marker ikke længere måtte nedpløjes eller fjernes, og eventuelle
fortidsfund nu alene tilhørte grevskabet. Som på resten af grevskabets jorder opstod der i løbet af 1800tallet
en ny landskabsbetragtning, der tillagde elementer som fortidshøje, solitære træer og en ensartet
bygningsmasse en herskabelig værdi. Sammen med behovet for en fornyelse af den efterhånden 150 år
gamle bygningsmasse i 1880’erne, var den nye landskabsbetragtning formentlig motiverende for den
begyndende fornyelse, som arkitekt Frederik Vilhelm Tvede påbegyndte, og som ved en synsforretning i
1886 blev overdraget gårdens daværende forpagter Bernhard Mackeprang. Nybyggeriet på Knuthenlund fik
en udformning identisk med bygningerne på Havløkkegård og Maribo Ladegård, der bidrog til at
understrege grevskabets fysiske tilstedeværelse i landskabet samt lettede den praktiske administration af
gårdene.
I 1887 overtog den sidste forpagter Anton Plesner Knuthenlund samtidig med, at han drev Pårupgård.
Gården blev endnu drevet med klare instrukser fra grevskabet – bl.a. via fastlagte driftsplaner som havde
været praktiseret siden begyndelsen af århundredet – og et folkehold, der nu rummede personer fra både
Slesvig og København. I 1901 støder man ligeledes på polske piger, der arbejdede i roemarkerne – det
lollandske sukkerroeeventyr var nu også kommet til Knuthenlund. Ved salget af Knuthenlund i 1913 overgik
gården til familien Hovmand-Hansens eje. Gårdens fysiske manifestering ændrede dog ikke karakter i
Herregårdslandet Lolland

- 5 -
landskabet, men opretholdt et driftsmæssigt udtryk gennem den store lade, som løbende gennem 1900tallet
overtog funktion og dominans fra den gamle bindingsværkslade, der i 1940’erne brændte.
Kort over Knuthenlunds marker 1829., Knuthenlund
F.V. Tvedes endelige udkast til udformningen af det nye stuehus med
mejeri på Knuthenlund, Knuthenlund
Skitseudkast fra F.V. Tvede på Knuthenlund, Danmarks Kunstbibliotek
Herregårdslandet Lolland
Knuthenlund 1932, Større Danske Landbrug
Knuthenlund efter 1940’erne, Ravnsborg Lokalarkiv

- 6 -
Skøde på mageskiftet mellem grev Knuth til Knuthenborg og ejerne af Lundegård hertugen af Augustenborg og greverne af Danneskiold-Samsøe i 1722 hvor Stensgård blev afgivet til
fordel for Ugleholt Skov, Landsarkivet
Herregårdslandet Lolland

Herregårdsmarkerne
Knuthenlunds centrale placering midt på sine jorder
er et udtryk for gårdens sene oprettelse som
herregård i 1729, der gjorde det muligt at skabe et
arronderet jordtilliggende med en centralt placeret
driftsenhed. Fra kilderne kan etableringen af
herregårdsmarkerne følges. I 1722 mageskiftede
Adam Christopher greve Knuth med
naboherregården Lundegård noget bøndergods og
Steensgaard Skov i Stokkemarke sogn for Ugleholt
Skov. Seks år senere kom en del af det mageskiftede
bøndergods tilbage, idet grev Knuth i 1728
erhvervede Lundegård, hvorfra en del fæstegods
sammen med grevens andet strøgods i området fik
pålagt hoveri på Knuthenlund fra 1729.
Herregårdsmarkerne på Knuthenlund – varierende
fra otte til ti igennem 1800-tallet - har ud fra en
vurdering af kortmateriale og praksissen på
grevskabets andre forpagtergårde formentlig aldrig
- 7 -
været udstyret med faste hegn imellem. Kun grænserne mod Ugleholt Skov og fæstegårdenes marker rundt
om Knuthenlund blev tilplantet med et fast skel, der markerede herregårdsmarkenes udstrækning og
hindrede vildt og løsgående kvæg adgang til de dyrkede markers afgrøder. Ved gårdens to
hovedfærdselsveje fra Keldernæs og Stokkemarke placeredes huse ved jordernes grænser – Kjeppehus og
den senere Tagegård – der foruden at huse husmænd også fungerede som ledvogterhuse. På kortet over
Knuthenlund fra 1829, der kun medtager gårdens forpagtede jord, spores i markerne også kun signatur for
løse hegn, der udspændtes i rette linjer i landskabet.
Gårdens drift var igennem det meste af 1800-tallet fokuseret på dyrkningen af korn i form af hvede, byg,
havre og rug, ligesom der igennem hele perioden var et voksende kvæghold på gården. Fra midten af 1800tallet
blev der investeret massivt i herregårdsmarkernes dræning samtidig med, at mejeridriften
opkvalificeredes – i 1886 indviedes således et nyt mejeri på gården. I driftsplanerne for begyndelsen af
1900-tallet er noteret, at der på gårdens marker dyrkedes roer, hvede, byg og havre samt en stor mængde
kløver, hvoraf en del skulle aflægges i forpagtningsafgifter til
grevskabet.
Efter Knuthenlunds frasalg i 1913 er synligheden af jordernes
udstrækning blev bortvisket gennem nedlæggelse af det
omsluttende hegn, ligesom ledvogterhusene er nedrevet eller
ændret til gårde.
Overgangen fra den gamle fæstegårdsjord til Knuthenlunds herregårdsmarker er ikke længere synlig i landskabet. Hvor
Kjeppehuset tidligere lå, er der i dag mark. Det solitære træ knytter sig til indkørslen til naboejendommen.
Herregårdslandet Lolland
I markerne omkring Knuthenlund kan skellet mellem hovedgårdsjorden og landskabet svagt
anes i markstrukturen.

Tangerne
- 8 -
Herregårdslandet Lolland
Knuthenlunds jorder er på det ældre
kortmateriale præget af signaturer for vandhuller
samt eng- og moseområder, især i området vest
for gården og på herregårdsmarkernes sydlige
del, hvor Tranemosen endnu bredte sig. Gårdens
og områdets jorder blev i 1776 beskrevet som
særligt frugtbare og stedet, hvor der ”…avles de
bedste graa Ærter, som ogsaa kaldes laalandske
Rosiner”. Kornmarkerne, græsningen,
skovpartierne og tørvemoserne var gode, hvilket
kunne aflæses hos områdets bønder, som
”…slaae sig godt igjennem”.
Tangernes udstrækning har ligget fast siden den første
Originalkort fra 1808, Kort & Matrikelstyrelsen
Trods den positive omtale tyder det i kilderne på, at jorden omkring Knuthenlund alligevel forvoldte
forpagterne en del udfordringer langt op i tiden, idet markerne var præget af store vandmængder og
moser, der ikke umiddelbart lod sig dyrke. Variationerne i markernes bonitet kan muligvis finde sin
forklaring i det forhold, at gårdens jorder blev etableret på delvis opdyrket landsbyjord og rester af det
tidligere eng-, skov- og overdrevsområde Vriet, der strakte sig fra Våbensted til Ugleholt Skov. I midten af
1800-tallet iværksattes en massiv dræning af gårdens jorder – i 1885 opgjort til at have kostet 41.322 kr. –
der gjorde bugt med de sidste større generende eng- og søområder i markerne. Af større engområder blev
tilbage kun Tangerne vest for gården, som blev udlagt som hidtil til græsningsareal. Tangernes særstatus
kan allerede ses på det første Originalkort fra 1808 over Knuthenlund, hvor dette område var udskilt fra de
resterende marker med en tydelig streg.
Dræningen af Knuthenlunds jorder og fremgangen i landbrugsdriften i anden halvdel af 1800-tallet har
formentlig medført en stigning i forpagtningsafgiften på gården, idet markerne kunne dyrkes mere effektivt
end tidligere. I 1889 var forpagtningsafgiften imidlertid blevet så høj, at forpagter A. Plesner så sig nødsaget
til at bede om nedsættelse på grund af markernes uensartethed. Grevskabets administration gav
forpagteren medhold og anbefalede, at forpagtningsafgiften nedsattes, og at Tangerne – ”…eller de 69 tdr.
land slet mose” – udsondredes fra forpagtningen og indlagdes under Ugleholt Skov. Tangerne blev
anbefalet tilplantet med el og indhegnet, hvilket – for at lette A. Plesner – blev delvis finansieret af
grevskabet mod at forpagteren påtog sig vedligeholdelsen.
Tangerne har frem til i dag opretholdt en særstatus blandt gårdens marker og er endnu omgivet af et delvist bevaret levende hegn med stynede pile og popler.

Tjørnehækkene
- 9 -
Langs vejene på Knuthenlunds jorder ses endnu rester af den sidste større faste hegning på gården, der
blev etableret, efter at den i 1913 blev frasolgt grevskabet til familien Hovmand-Hansen. De nu
formklippede tjørnebuske blev oprindeligt plantet i et tættere hækforløb med henblik på at skabe en
uigennemtrængelig barriere mellem vejene og gårdens marker. Mellem tjørnebuskene blev der til tider sat
hegn og lægter til styring af væksten. Tjørnehækkene blev med 7-10 års mellemrum beskåret for at holde
en tæt og lav vækst på hækforløbene.
Tjørnebuskene lægger sig op ad en gængs praksis på Lolland og ses ved flere af øens herregårde. På
grevskabet Knuthenborg blev herregårdsskellene fra midten af 1800-tallet tilplantet med tjørn eller krat
som erstatning for pile og popler, der ødelagde drænrør og krævede langt mere vedligehold. Den relativt
sene tilplantning på Knuthenlund skal formentlig ses som udtryk for den ny praksis i driften af gården, som
kom til ved ejerskiftet i 1913.
Tjørnehækkene er igennem årene blev reduceret til formklippede buske, der i dag udgør et af
Knuthenlunds særkender i landskabet.
Herregårdslandet Lolland
De karakteristiske tjørnehække langs Knuthenlunds veje
er reminiscenser af en tidligere hegning. I dag udgør de
et centralt element i herregårdslandskabet.
Som på herregården Søholt ved Maribo Søndersø bliver
tjørnebuskene på Knuthenlund i dag formklippet. Hækkene udgør
ikke længere den sammenhængende oplevelse som de
oprindeligt gjorde, idet der er flere huller i rækkerne.

Hovvejene
- 10 -
To lange lige hovveje udgår i dag ud fra Knuthenlund mod
henholdsvis Keldernæs og Stokkemarke. Vejene er på herregårdens
jorder formentlig anlagt ved gårdens oprettelse i 1729 og har fået
deres lineære forløb udenfor herregårdsmarkerne ved
udskiftningen og udflytningen af grevskabets fæstegårdsjorder i
begyndelsen af 1800-tallet.
De snorlige veje fra især Keldernæs er i kraft a f Knuthenlunds
status som driftenhed under grevskabet ikke udelukkende anlagt ud
fra ønsket om en monumental indkørsel i overensstemmelse med
1700-tallets begejstring for akser. I lige så høj grad var de anlagt ud
fra en rational tanke med henblik på en forkortelse og optimering af
hovbøndernes vej til herregårdens marker og avlsgård.
Knuthenlunds markante lade og gårdens placering for enden af de
to veje understøtter denne antagelse. Gården blev placeret uden
for de almindelige vejforløb som en driftenhed midt i
herregårdsmarkerne, hvortil hovbønderne hurtigt og nemt skulle
kunne komme.
Af hoveriforretningerne – bl.a. i 1789 – kan det konstateres, at Knuthenlund primært trak sine hovbønder
ind fra Keldernæs og Saltvig – hvilket endnu spores i vejnavnene Keldernæs Hovvej og afstikkeren Saltvig
Hovvej. 66 hovbønder ydede i 1789 hoveri på gården, hvoraf en mindre gruppe også kom fra Stokkemarke.
Når det primært er mod Keldernæs hovvejen blev udlagt så snorlige, så skyldes det formentlig også det
forhold, at det var ad denne vej, hovbønderne blev pålagt at transportere Knuthenlunds afgrøder til
udskibning i Bandholm og Blans (kun en mindre del udskibedes fra Nakskov), ligesom vejen til
Bandholmgård – hvortil gårdens forpagtningsafgifter årligt skulle aflægges i naturalier – også gik norden
over ad denne hovvej.
Gennem løbende hoveriforretninger i de første årtier af 1800-tallet blev fæstebøndernes hoveribyrde afløst
af et pengebeløb, som skulle erlægges til grevskabet, og forpagtere måtte i stigende grad selv betale og
huse gårdens arbejdskraft. Dog udgjorde områdets fæstehusmænd helt op i 1850’erne endnu en
arbejdskraft på gården, som forpagteren nu var nødsaget til at betale grevskabet penge for at benytte.
Knuthenlund Tværvej blev først, jævnfør det ældre kortmateriale, udrettet i løbet af 1800-tallet, i takt med
at gårdens sydlige
jorder blev drænet
og underlagt
almindelig drift.
Herregårdslandet Lolland
Ad de lige hovveje med sigte på den store lade gik områdets
hovbønder til tider dagligt, når de skulle yde hoveri på
herregården.
Den snorlige hovvej til Keldernæs år 1829,
Knuthenlund

Arbejdshuse
- 11 -
De tre arbejderhuse ved Keldernæs Hovvej – hvoraf det ene er et flerfamiliehus – er opført efter
Knuthenlund i 1913 overgik til familien Hovmand-Hansens eje. Husene er opført i perioden 1935 til 1950 –
flerfamiliehuset fra de første år og boligen tættest på gården fra 1950. Frem til Knuthenlund blev udskilt fra
grevskabet, fandtes der kun, jævnfør synsforretningen i 1901, et arbejderhus ved gården, opført i 1894 og
indrettet til to familier. Formentlig arbejderhuset nord for gården der daterer sig til efter 1880. To år
tidligere – i 1892 – anmodede daværende forpagter A. Plesner om tilladelse til at opføre et husmandshus til
fire familier ved gården, hvilket han imidlertid fik afslag på. Kun på forpagterejendommen Maribo Ladegård
fandtes der fra midten af 1800-tallet arbejderhuse tilknyttet, mens der som på Knuthenlund ingen
arbejderhuse var på grevskabets andre forpagtergårde før slutningen af århundredet.
Mens Knuthenlund fungerede som driftenhed under Knuthenborg, boede personalet primært i gårdens
bygninger – bl.a. i elevfløjen fra 1880’erne, hvor der også var indrettet værelser til forvalteren. Folkeholdet
på gården var stigende igennem hele 1800tallet
i takt med, at hoveriet blev afløst for
fæstebønder og husmænd. I 1855 var der
16 tjenestefolk i gårdens husstand, mens
antallet i 1870 var kommet op på 21
personer. Det personale, som ikke beboede
Knuthenlund, var bosiddende uden for
gårdens jorder – som eksempelvis
fodermesteren Christian Nielsen, der i
slutningen af 1800-tallet boede på et lille
husmandssted på Keldernæs Hovvej på den Det seneste arbejderhus i umiddelbar nærhed af Knuthenlund er denne rødstensbygning fra omkring 1950
anden side af herregårdsmarkernes skel.
Udviklingen med etablering af faste huse på gårdens jorder kommer relativt sent til på Knuthenlund og skal
ses som udtryk for den generelle udvikling i landbruget og samfundet, hvor det i løbet af 1900-tallet blev
gængs at give personalet fast tag over hovedet i selvstændige husstande.
De tre arbejderhuse ved Keldernæs Hovvej lægger sig smukt i forlængelse af 1900-tallets Bedre Byggeskik
tradition, og især dobbelthuset trækker på en gammel praksis for arbejderhuse under herregårdene, som
det også ses på Skibevej ved Bandholm og i Halsted.
De to arbejderhuse daterer sig til perioden 1935-1941 og vidner om, at der helt
frem til 2. verdenskrig var store folkehold tilknyttet herregårdene.
Udkast til en fodermesterbolig under Knuthenlund – formentlig fra perioden efter anden
verdenskrig., Knuthenlund
Herregårdslandet Lolland

Ugleholt Skov
- 12 -
Centralt i etableringen af Knuthenlund i 1729 står Ugleholt Skov, hvis skovridergård også blev udvalgt som
centrum for den nye driftenhed. Ugleholt Skov er resterne af et større skovområde, der tidligere dækkede
området, og som var en del af det eng-, skov- og overdrevsområde, der dominerede landskabet. I 1722
erhvervede Adam Christopher greve Knuth skoven ved mageskifte og gennem køb og nedlæggelser
etableredes herregården syv år senere. Navnet refererer formentlig til tidligere tiders dyrehold i skoven,
hvor ugler må have været en central del.
Til trods for at skoven blev en del af Knuthenlunds jorder, og den fysiske placering af gården lå tæt op ad
skoven, indgik denne ikke i forpagtningen af Knuthenlund. Igennem hele 1800-tallet fremgår det i
forpagtningskontrakterne, at skoven blev drevet selvstændigt under grevskabet uden om Knuthenlund. I
Knuthenborg grevskabs fortegnelse over fredskove fra 1818 fremgår det, at Ugleholt Skov var grevskabets
største sammenhængende skovområde på 297¾ tdr. land, hvortil Skovfoged Vænget på 9½ tdr. land
føjedes. Skoven udgjorde en betragtelig værdi og var en del af grevskabets herlighedsværdi, hvor bl.a. jagt
kunne finde sted. Skovens særlige status fremgår også i det forhold, at tømmeret til grevskabets udflyttede
fæstegårde i begyndelsen af 1800-tallet ikke hentedes fra de omkringliggende skove, men blev indskibet via
Bandholm fra Norge. I løbet af 1800-tallet blev skovene opgraderet og underlagt en rationel drift, der på
Knuthenborg udmøntede sig i en fornyelse af skovriderens og skovfogedernes boliger. Ugleholts
skovfogedbolig, der blev opført i 1870’erne, formentlig efter tegning af grevskabets daværende arkitekt
F.V. Tvede, der også slog stregerne til dele af Knuthenlunds nuværende bygningsmasse, vidner om skovens
opgradering i perioden og den nyvundne status, som skovarbejderne havde i tiden.
Ugleholt Skov blev ved fredskovsforordningen i 1805 udlagt til fredskov og blev i den forbindelse indgrøftet
og indhegnet. I skoven findes en lang række forskellige træarter samt en rig flora og fauna. Ved frasalget af
Knuthenlund i 1913 fulgte skoven med, hvilket har medført, at Knuthenlunds herregårdsmarker endnu er
intakte og fremstår i deres oprindelige arronderede skikkelse.
Skovbrynet om Knuthenlund danner endnu kulissen om gården ved ankomsten af de snorlige hovveje. Ugleholt Skov udgjorde en vigtig del af den nyoprettede hovedgårds jordtilliggende og var qua
skovridergården også medbestemmende i gårdens placering. Alligevel var der i en næsten 200 årig periode ingen driftsmæssige samhørighed mellem den store skov og forpagtergården, idet
skovvæsnet på grevskabet blev drevet direkte fra Knuthenborg.
Herregårdslandet Lolland

- 13 -
Anbefalinger til genopretningsprojekter i Knuthenlunds landskab
Museum Lolland-Falster anbefaler, at der fremadrettet arbejdes med at styrke og genoprette følgende
elementer i landskabet, der understøtter Knuthenlunds virke og historie som centrum for en drifts- og
landbrugsfaglig enhed i landskabet.
1. Det anbefales, at styrke og markere hovedgårdsmarkernes udstrækning via genetablering af
hovedgårdsjordenes skel, hvor det er fjernet, samt genopretning af de tilbageværende (rød
markering – bilag 1)
2. Det anbefales, at der etableres en tydelig markering på gårdens tre veje ved overgangen fra det
omkringliggende landskab til hovedgårdsjordene (gul markering – bilag 1)
3. Det anbefales, at hegnet omkring Tangerne styrkes, så områdets særlige karakter understøttes
(grønbrun markering – bilag 3)
4. Det anbefales, at en genplantning af manglende tjørnebuske finder sted med henblik på at markere
det nuværende særegne buskforløb langs gårdens tre veje. Det anbefales endvidere, at videreføre
den nuværende praksis med formklippede buske, idet disse udgør gårdens mest udtalte særkende i
dag (grøn markering – bilag 3)
Punkter og områder er markeret på kortmaterialet i vedlagte bilag og samlet i bilag 4.
Herregårdslandet Lolland

Bilag 1
- 14 -
De to første anbefalinger indtegnet på Originalkortet fra 1808, K&M
Herregårdslandet Lolland

Bilag 2
- 15 -
De to første anbefalinger indtegnet på Det Høje Målebordsblad, K&M
Herregårdslandet Lolland

Bilag 3
- 16 -
De to sidste anbefalinger indtegnet på det Lave Målebordsblad, K&M
Herregårdslandet Lolland

Bilag 4
- 17 -
De fire anbefalinger samlet på 4-cm kort 1950’erne, K&M
Herregårdslandet Lolland