magasin for sports - Danmarks Sportshandler Forening (DSF)

( I C P S h o p p i n g I n d e x )
Den fremtidige forbruger vil være
mere bevidst i forbindelse med
sine indkøb. I nogle tilfælde vil
forbrugerne gå benhårdt efter det
billigste produkt og være ligeglade
med service og smarte butikker,
mens de samme forbrugere når
de køber andre produkter i langt
højere grad vil fokusere på oplevelsen,
på lækre detaljer i butikken,
på ekspedientens viden om produktet,
på butikkens serviceniveau
– groft sagt på indkøbsoplevelsen.
Dette forbrugsmønster betyder
en polarisering i detailhandelen.
Eksisterende lavprisformer både
inden for dagligvarer og inden for
udvalgsvarer vil få større betydning
samtidig med at nye butiksformer
baseret på et lavpriskoncept vil
blive udviklet.
Samtidig vil vi se flere og flere
butikker, som satser på højprisprodukter,
hvori indgår udstrakt
service, viden og rådgivning om
produkterne samt en butiksindretning,
som signalerer oplevelse.
Man skal dog ikke underkende
betydningen af en effektiv markedsføring.
Er der i byerne eller
centrene kædebutikker som ofte
markedsfører sig i landsdækkende
medier, får man samtidig en
markedsføring af hele byen eller
centret.
Forbrugerne vil stadig helst købe
ind tæt på bopælen. Således er
afstanden mellem bopæl og indkøbssted
stadig den væsentligste
faktor, når der vælges indkøbssted.
Men forbrugerne er i de senere år
er blevet langt mere mobile. Transportomkostningerne
er faldet i
forhold til den generelle indkomststigning
i samfundet. Flere husstande
har fået bil og bedre veje
har betydet, at forbrugerne flytter
sig hurtigere og nemmere.
Disse forhold betyder, at afstanden
til indkøbsstedet vil få aftagende
betydning. Denne udvikling
vil give en tendens til en geografisk
koncentration af detailhandelen
i færre punkter.
HVAD SKAL
BYMIDTEN
KUNNE TILBYDE?
For en del år siden foretog man
i Sverige en stor undersøgelse af
hvilke krav forbrugerne stiller til
bymidterne.
Det mest markante udsagn var,
at der skal være et rigt og varieret
butiksudbud. Således er det
væsentligt, at mange brancher er
repræsenteret, at man kan vælge
mellem butikker inden for de enkelte
brancher og at man inden for
brancherne har forskellige profiler
med hensyn til pris og kvalitet.
Det blev ligeledes påpeget, at
gågade eller andre beskyttede gadeforløb
var væsentlige for forbrugernes
opfattelse af en bymidte.
Dette betyder naturligvis ikke, at
man blot skal lave gågader alle
vegne. Men det betyder, at det er
væsentligt at have en afbalanceret
fordeling som både tager hensyn
til kravet om at kunne gå uhindret
i gaderne og til butikkerne og at
kunne køre tæt ind på gadenettet.
Måske lidt overraskende blev det
påpeget, at forbrugerne lægger
vægt på at der i byerne er en kombination
af ude- og indemiljøer.
Det giver forbrugerne muligheden
for at vælge mens de er på stedet,
og de tvinges ikke til at vælge mellem
centret og bymidten, før de
kører hjemmefra.
Forbrugerne prioriterede også
gode spisesteder og caféer højt.
Mange muligheder for at spise og
drikke og hvile sig lidt betyder jo
også alt andet lige en væsentlig
længere opholdstid i bymidten.
Endelig mente forbrugerne at gode
tilkørselsforhold og parkeringsmuligheder
var væsentlige for om
de syntes, at bymidten fungerede
optimalt.
På dette område har det eksterne
butikscenter umiddelbart en
fordel, og derfor er det naturligvis
også vigtigt, at man arbejder aktivt
på at forbedre disse forhold i bymidterne.
Omvendt må kravet
om flere p-pladser ikke være det
eneste, man kan blive enige om
i handelsstandsforeningen, og
derfor fokuserer meget kraftigt
på.
ICP SHOPPING
INDEX
ICP har i efterhånden 45 år rådgivet
handelsstands- og erhvervsforeninger
og bistået dem i deres
forsøg på at fastholde og tiltrække
kunderne.
Der er nu udviklet et værktøj
som kan give bymidterne svar på,
hvor de har deres stærke og svage
sider i forhold til konkurrenterne.
I ICP Shopping Indexet indgår forhold
som f.eks. kædeudbredelse,
antal butikker, attraktion, tilgængelighed,
antal p-pladser, udsmykning
og gademiljø.
Som resultat fås et billede,
som beskriver bymidtens status i
forhold til de konkurrerende udbudspunkter
på fire områder; detailhandel,
kundeorienteret service
iøvrigt, parkering og tilgængelighed
samt miljø.
Med ICP Shopping Index kan man
således direkte sammenligne de
forskellige udbudspunkters attraktion.
På den måde får de handlende
og deres samarbejdspartnere
f.eks. kommunen et godt værktøj
til den videre udvikling af bymidten,
således at man på et kvalificeret
grundlag kan arbejde med at
gøre bymidten til et mere attraktivt
sted at handle og færdes i.
60 S p o r t S h o p 3 2004