Stoftransport i Gudenåen 1974 til 1993 (PDF) - Gudenåkomiteen

Beregningsmetoder m.v.
stoftransport
Stoftransporten i vandløbene er beregnet ved C-lineærinterpolationsmetode,
hvor den daglige stoftransport
beregnes ved at multiplicere den daglige målte eller
beregnede vandføring med den stofkoncentration, der
findes ved lineær interpolation mellem værdierne ved de
enkelte prøvetagninger. Ved de fleste af de her behandlede
målestationer i Gudenåens opland findes faste
vandføringsstationer. Nogle steder er det af forskellige
årsager ikke muligt at beregne vandføring ud fra en Q/hsammenhæng,
og vandføringerne er her beregnet ud fra
øvrige faste vandføringsstationer, som det er beskrevet i
tilknytning til tabellerne for stoftransport i bilag 1.
Frem til 1988 har prøvetagningsfrekvensen i de fieste
vandløb været 12 gange pr. år - pånær i 1974, hvor den
var væsentlig større. Fra 1989 og frem er prøvetagningsfrekvensen
øget til 18-26 prøver pr. år.
Spildevandsanlæg
Mængden af total-kvælstof og total-fosfor er opgjort for
alle spildevandsanlæggene, som det fremgår af bilag 2.
For de anlæg, hvor der er målt stofkoncentration og
vandmængde, er transporten beregnet herudfra. For
anlæg, hvor der ikke er målt transport, anvendes erfaringstal
for den pågældende anlægstype. For langt
størstedelen af den spildevandsmængde, der udledes,
foreligger der målinger.
Regnvandsbetingede udledninger
Regnvandsbetingende udledninger er kun opgjort i de
senere år (fra 1989-90 og frem) og indgår derfor ikke i
punktkildeopgørelserne tilbage i tid. For 1993 er de
regnvandsbetingede udledninger medtaget i kildeopspiitningen.
Mængden af total-kvælstof og total-fosfor er beregnet
ud fra regnhændelser i 1993.
Spredt bebyggelse
opgørelsen af bidraget fra spredt bebyggelse bygger i
høj grad på oplysninger indhentet fra kommunerne vedrørende
ejendommene. I de fleste tilfælde foreligger
Bilag 4
oplysninger om rensetyper og -grader (f.eks. septictank,
nedsivning, udledning via dræn etc.). Belastningen er
herefter beregnet under følgende forudsætninger: én
husstand = 2,8 PE, én P-PE = 2,0 g P/døgn, 10% rensning
i septictank, 50% yderligere reduktion ved udledning
i dræn.
Dambrug
Udledninger af tolal-N og total-P fra dambrug er enten
beregnet ud fra foderforbrug og fiskeproduktion eller
målt på de enkelte dambrug. Beregningerne for 1974 er
dog mindre sikre end de øvrige, idet oplysningerne om
foderforbrug og fiskeproduktion næppe er særligt nøjagtige
- hvis de overhovedet har kunnet fremskaffes.
For fosfor er frem til 1990 regnet med en 10% tilbageholdelse
på dambrugene (sedimentation i bassinerne).
Fra 1990 er, som forudsat i dambrugsbekendtgørelsen
regnet med 20% tilbageholdelse, såfremt bundfældningsbassineme
har været i drift hele året - ellers forholdsvis.
For kvælstof er der frem til 1990 angivet kvælstofudledningerne
uden reduktion.
Dambrugsbekendtgørelsen opererer med en tilbageholdelse
på 7% i bundfældningsbassinerne, hvilket er
anvendt i beregningerne fra 1990 og frem.
Følgende fosforindhold er anvendt i beregningerne:
Foder, 1980: 2,0% P
Foder, 1984: 1,5% P
Foder, 1988+ 1989: 1,1% P
Foder, 1990 og frem: aktuelt indhold
Fisk: 0,5% P
Følgende kvælstofindhold er anvendt i beregningerne:
Foder, 1980- 1989:7,6%
Foder, 1990 og frem: aktuelt indhold
(vådfoder enkelte steder i 1980 dog 2,7%)
Fisk: 2,7%
For alle punktkildeopgørelserne gælder, at opgørelsen
tilbage i tid vil være mere usikker end i de senere år,
idet opgørelserne tidligere i langt mindre grad har været
baseret på målinger end i dag. Uanset dette viser