Stoftransport i Gudenåen 1974 til 1993 (PDF) - Gudenåkomiteen

32
1974
1985
1989
1990
1991
1992
1993
Ry Mølle
t/år %
785 55
1044 51
809 55
1108 53
935 52
1300 57
1174 56
Tvilum bro
t/år %
1201 48
1716 51
1387 57
1945 56
1653 55
2411 65
1876 55
A-10
t/år %
2862 42
2076 43
3151 45
2745 46
3846 52
3254 48
Tabel 4.2
Kvælstoffjernelse i de samlede oplande til Ry Mølle,
Tvilum Bro og A-10.
I tabel 4.2 er resultaterne for oplandene til Ry Mølle,
Tvilum Bro og A-10 opsummeret. Beregningerne fremgår
af bilag 3.
Den absolutte kvælstoffjernelse varierer med kvælstofafstrømningen
således, at der i år med stor kvælstofafstrømning
også sker en stor kvælstoffjernelse. Den procentvise
kvælstoffjernelse synes derimod at være meget
konstant - omkring godt halvdelen til Ry Mølle og Tvilum
Bro og knap halvdelen til A-10. Den lidt mindre
procentvise kvælstoffjernelse til A-10 hænger sammen
med, at de kvælstofmængder, der tilledes nedstrøms
Tange Sø, ikke passerer andre større søer, hvor der kan
foregå en denitrifikation.
Fosfor
I søer sker der under naturlige forhold en fosfortilbageholdelse
ved udfældning af organisk bundet fosfor og
tungtopløselige uorganiske fosforforbindelser. Ved
undersøgelse af et større antal lavvandede søer i ligevægt
er fundet en sammenhæng mellem den vandføringsvægtede
indløbskoncentration af fosfor, vandets
opholdstid i søen og fosfortilbageholdelsen (Vollenweider,
1976).
hvor
P^p = gennemsnitlige opnåede fosforkonc. i søen ved
ligevægt (mg/l).
Pjjjj = vandføringsvægtede fosfor-indløbskonc. (mg/l).
T^^ = vandets opholdsdd i år.
stoftransport i Gudenåen 1974-1993
Retentionen beregnes ud fra kendskabet til indløbskoncentrationen
og den resulterende søkoncentration.
Sammenhængen gælder kun for søer i ligevægt. Mange
danske søer - herunder søerne i Gudenåens opland - er
imidlertid ikke i ligevægt på grund af tidligere tiders
store fosfortilførsler, der i dag ligger som fosforholdigt
slam på søbunden. Fra disse fosfordepoter frigøres der
under iltfrie forhold fosfor til vandet. Dette betyder, at
selv om der sker en bruttotilbageholdelse af fosfor, vil
nettotilbageholdelsen blive mindre eller endog negativ
(større fosfortransport ud af søen end til søen). Dette vil
med tiden bringe søen i en ny ligevægtstilstand, hvor
"overskuds"fosfordepoterne er blevet tømt.
Da mange af søerne i Gudenåens opland langt fra er i
ligevægt, kan den aktuelle fosforretention ikke beregnes
ud fra sammenhængen opstillet af Vollenweider. I stedet
kan man - som for kvælstof - forsøge at estimere retentionen
som differencen mellem den fosformængde, der
tilledes fra oplandet og den målte transport.
Fosforretenrion = (Åbent-land bidrag -ipunktkilder)
- målt transport
For fosfor kan det dog være problematisk at anvende
åbent-land bidraget fra Voervadsbro - specielt i tidhgere
år, idet spildevandsandelen er langt større end for kvælstofs
vedkommende. Specielt før 1991 viile bidraget
derfor blive bestemt som en relativ lille differens mellem
to næsten lige store talværdier for h.h.v. fosfortransporten
og punktkildebidraget og dermed være ret usikkert
opgjort.
I 1993 har punktkildebidraget opstrøms Voervadsbro
imidlertid været under 20% af transporten. Beregner
man åbent-land bidraget ud fra transporten og punktkildebidraget
fås 0,41 kg P/ha eller udtrykt i vandføringsvægtet
gennemsnitskoncentration knap 100 pg P/l. Idet
dette er et minimumsbud på åbent-land bidraget, bl.a. på
grund af en vis fosforretention i oplandet, antages en
vandførings vægtet gennemsnitskoncentration for 1993
at være 120 pg P/l.
Fra målinger i en række mindre ikke-punktkildebelastede
vandløb ved vi, at åbent-land bidraget og den vandføringsvægtede
gennemsnitskoncentration afliænger af
vandafstrømningen således, at de stiger med højere vandafstrømning.
Ved at skæve til resultaterne fra øvrige
vandløb og til vandafstrømningen de enkelte år i Gudenåen
er antaget vandføringsvægtede gennemsnitskoncentrationer
for åbent-land bidmgel som anført i tabel 4.3.