Stoftransport i Gudenåen 1974 til 1993 (PDF) - Gudenåkomiteen

stoftransport i Gudenåen 1974-1993
Figur 3.16 a-c
Vand førings vægtet gennemsnitskoncentration af
fosfor og kvælstof og tidsvægtet gennemsnitskoncentration
af BIg gennem Gudenåens liovedløb, 1993.
29
Nedstrøms Tange Sø er det begrænset, hvor stor den
interne fosforbelastning fra gamle aflejringer i søer (og
vandløb) er. Der tilledes imidlertid ret store mængder
fosfor med spildevand nedstrøms Tange Sø (se efterfølgende
afsnit). Dette medfører, at fosforindholdet ved A-
10 er målt til omkring 110 pg P/l. For Randers Fjord
som helhed er beregnet gennemsnitskoncentrationen af
den landbaserede fosfortilførsel - der er altså ikke tale
om den målte koncentration i fjorden, da denne også vil
være påvirket af opblanding med Kattegatvand. Den
landbaserede gennemsnitskoncentration er lidt højere
end ved A-10 på grund af spildevandstilledning fra Randers
og Allingåbro.
For kvælstofs vedkommende (figur 3.16 b) ligger koncentrationen
gennemgående lavere, end hvad der
normalt måles i landbrugspåvirkede oplande. Det højeste
kvælstofindhold findes ved Voervadsbro. På
strækningen indtil Voervadsbro findes ingen større søer,
hvorfor der kun har kunnet foregå en mindre denitrifikation
og sedimentation opstrøms. Fra Ry Mølle dl Tange
Sø findes de laveste koncentrationer - en effekt af
omsætningen i de opstrøms liggende søer. Ved udløbet i
Randers Fjord er kvælstofkoncentrationen igen øget - en
effekt af, at der fra den nedre del af oplandet er løbet
vand til med et højere kvælstofindhold.