Stoftransport i Gudenåen 1974 til 1993 (PDF) - Gudenåkomiteen
Stoftransport i Gudenåen 1974 til 1993 (PDF) - Gudenåkomiteen
Stoftransport i Gudenåen 1974 til 1993 (PDF) - Gudenåkomiteen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Målt spildevandsbelastning - P - <strong>1993</strong><br />
Udledning ved mekanisk rensning<br />
Udlednings<strong>til</strong>ladelser- <strong>1993</strong> -(Seen. 1)<br />
Udledt i <strong>1993</strong><br />
Scenarie 2<br />
Scenarie 3<br />
Scenarie 4<br />
Ry Mølle<br />
41,8<br />
33,4<br />
7,9<br />
4,3<br />
4,2<br />
3,5<br />
2,9<br />
Tabel 6.2.<br />
Udledte fosformængder med spildevand under forskellige betingelser.<br />
Tange<br />
140<br />
112<br />
17,8<br />
10,0<br />
9,5<br />
7,2<br />
6,5<br />
stoftransport i <strong>Gudenåen</strong> <strong>1974</strong>-<strong>1993</strong><br />
A-10<br />
345<br />
275<br />
35,4<br />
30,3<br />
22,8<br />
11,7<br />
10,8<br />
Randers Fj.<br />
438<br />
350<br />
47,3<br />
38,2<br />
29,9<br />
14,9<br />
13,9<br />
Scenarie 1:<br />
De <strong>til</strong>ladte døgnmængder x 365. For anlæg nden fosforkrav er anvendt den aktuelle mængde i <strong>1993</strong>.<br />
Scenarie 2:<br />
alle anlæg, der i <strong>1993</strong> lå under nedennævnte grænseværdier uændret.<br />
alle anlæg > 199 PE (godk. kapacitet) < 1,5 mg P/l.*<br />
alle anlæg > 500 PE (godk. kapacitet) < 1,0 mg P/I.*<br />
*Guden5koml(éens generelle krav.<br />
Scenarie 3:<br />
alle anlæg, der i <strong>1993</strong> lå under nedennævnte grænseværdier uændret.<br />
alle anlæg > 199 PE (godk. kapacitet) < 1,5 mg P/l.<br />
alle anlæg > 500 PE (godk. kapacitet) < 0,5 mg P/l.<br />
alle anlæg > 10.000 PE (godk. kapacitet) < 0,2 mg P/l.<br />
Scenarie 4:<br />
alle anlæg, der i <strong>1993</strong> lå under nedennævnte grænseværdier uændret.<br />
alle anlæg > 199 PE (godk. kapacitet) < 1,5 mg P/l.<br />
alle anlæg > 500 PE (godk. kapacitet) < 0,5 mg P/l.<br />
alle anlæg > 5.000 PE (godk. kapacitet) < 0,2 mg P/l.<br />
Hvis hele oplandet <strong>til</strong> Randers Fjord derimod havde ligget<br />
hen som naturopland uden spildevandspåvirkning,<br />
viser målinger i forskellige naturoplande og i kilder, at<br />
baggmndskoncentrationen ligger omkring 50 pg P/l.<br />
Hvis retentionen som ovenfor antages at være omkring<br />
40% for hele oplandet, vil det svare <strong>til</strong> en udløbskoncentration<br />
omkring 30 pg P/l <strong>til</strong> Randers Fjord.<br />
Som tidligere omtalt udgør landbrugets fosforbidrag i<br />
dag knap halvdelen af den diffuse belastning (naturbidrag,<br />
landbmgsbidrag samt bidrag fra regnvandsbetingede<br />
udledninger og spredt bebyggelse) - se tabel 5.2,<br />
kildeopsplitning. Hovedparten af resten af den diffuse<br />
belastning udgøres af naturbidraget, mens regnvandsbetingede<br />
udledninger og spredt bebyggelse kun udgør en<br />
mindre del. Landbmgets fosforbidrag stammer for en<br />
stor del fra overfladisk afstrømning fra markerne.<br />
Skrånende arealer ned mod vandløb og søer vil være<br />
mest erosionstruede og ligeledes kan brinkerosion<br />
forårsaget af jordbearbejdning for tæt på vandløbene<br />
forøge landbrugsbidraget. Den diffuse fosfortiIførsel er<br />
<strong>til</strong>syneladende ikke blevet mindre i de foriøbne 15 år,<br />
når der ses bort fra de nedbørsbetingede forskelle<br />
(Århus Amt, 1994). Selvom flere marker i dag er med<br />
vinterafgrøder, er dette vegetationslag i efterårs- og vintermånederne<br />
så tyndt, at det ikke nedsætter erosionsrisikoen.<br />
I nogle <strong>til</strong>fælde ville plovfurer i en konturpløjet<br />
mark sandsynligvis have været en bedre beskyttelse<br />
mod erosionen, men et tæt vegetationsdække giver den<br />
bedste beskyttelse mod erosion.