Stoftransport i Gudenåen 1974 til 1993 (PDF) - Gudenåkomiteen

30
8000-T
kg P/år
7000-
6000-
5000-
4000-
3000-
2000-
1000-
o
,n.n.n.i.-.n
T^ I r Ma
s
X)
T)
> •=
V-.
-^
H
CQ
c
— ^ ^
00
Si
H
o
S; P «
5 i
o o
H .iS
I J
Spildevandsbelastning 1993
O ^ f.
an
I 6
I 1993 er der for hele oplandet til Randers Fjord målt en
spildevandsproduktion fra byerne svarende til knap
550.000 PE. Som tidhgere omtalt er det primært spildevandets
fosforindhold, der har betydning for miljøet i
søerne og Randers Fjord. Inden udledning til vandløbene
og søerne renses spildevandet således, at der kun sker
en udledning af gennemsnitUgt 9% af den fosformængde
(vægtet i forhold til mængde), der var indeholdt i
råspildevandet.
Den gennemsnitlige renseeffekt i 1993 på 91% dækker
dog over store forskelle, idet de største byer opstrøms
søerne - Skanderborg, Silkeborg samt en række øvrige
byer renser væsentligt bedre, mens nogle af de større
byer nedstrøms Tange Sø - specielt Bjerringbro og Tange,
men til dels også Viborg og Randers, ikke har så
effektiv en fosforfjernelse. Det samme gælder selvfølgelig
mange mindre rensningsanlæg.
I figur 3.17 er vist fosforudledningen med byspildevand
i de enkelte deloplande til Randers Fjord, - f eks. er spildevandsudledningen
til deloplandet til Remstrup Å kun
den spildevandsmængde, der er tilledt mellem Ry Mølle
og Remstrup Å. Af bilag 2 fremgår udledning og rensegrader
for de enkelte anlæg. Det fremgår af figur 3.17,
at størstedelen af fosforudledningen med spildevand
foregår nedstrøms Tange Sø. I 1993 bidrog byerne nedstrøms
Tange Sø med tre fjerdedel af den samlede fosforudledning
med spildevand.
E S P
<
I I I r
g- S •©'
•g «C3 >i
.2, cij .o
E = D
"H O = eo
.5 CO [i?
fii
g .5 «
stoftransport i Gudenåen 1974-1993
Figur 3.17
Fosforudledningen med spildevand
fra de enkelte deloplande i
Randers Fjords opland.