Stoftransport i Gudenåen 1974 til 1993 (PDF) - Gudenåkomiteen

Stoftransport i Gudenåen 1974-1993
5. Kildeopsplitning
Den samlede næringsstofbelastning et givent sted i
Gudenåen eller ved Randers Fjord er et resultat af
næringsstoftilførslerne fra diverse kilder opstrøms - spildevand,
dambrug, regnvandsbetingede udledninger,
landbrug samt et naturbidrag - og den omsætning og tilbageholdelse,
der sker undervejs. Punktkilderne (spildevand,
regnvandsbetingede udledninger, dambrug) måles
eller beregnes direkte, naturbidraget kan beregnes ud fra
den viden, vi har fra rene naturoplande i amterne, mens
landbrugsbidraget bliver beregnet som "resten". For at
foretage en reel kildeopsplitning er det imidlertid vigtigt
også at medtage den kvælstof- og fosformængde, der er
gået tabt (eller kommet til) undervejs i søerne. Det vil
sige, at den stofmængde, der skal foretages kildeopsplitning
på, er den målte transport plus retentionen/denitrifikationen.
I de følgende opgørelser af kildeopspiitningen til Gudenåen,
Ry Mølle, til Gudenåen, Tvilum og til Randers
Fjord, er anvendt de målte transporter plus retentionen/denitrifikationen,
som den er beregnet i forrige
tN/år
Målt
Retention/denitrifikation
Tilledning ialt
Spildevand
Regnvandsbet. udi.
Dambrug
Natur
Spredt bebyggelse
Landbnig
tP/år
Målt
Retention
Tilledning ialt
Spildevand
Regnvandsbet. udi.
Dambrug
Natur
Spredt bebyggelse
LandbiTJg
Ry Mølle
t/år %
932
1174
2106
104
9,5
41,2
316
22,9
1612
5
0,5
2
15
1
77
Ry Mølle
t/år
34,6
13
47,6
%
4,5 9
2,4 5
3,2 7
15,8 33
3,9 8
17,8 37
Tvilum bro
t/år %
1530
1876
3406
217
31
65
520
33
2540
6
1
2
15
1
75
Tvilum bro
t/år
58,9
21
79,9
%
8,3 10
4,9 6
4,6 6
26 33
5,6 7
30,5 38
Randers
t/år
4855
3254
8109
533
69
87
1062
69
6289
35
afsnit. Af tabel 5.1 og label 5.2 fremgår størrelsen af de
enkelte kilder og deres relative andel. Dambrugsbelastningen
er målt eller - hvor der ikke er foretaget
målinger - beregnet efter Miljøstyrelsens retningslinier.
Regnvandsbetingede udledninger er beregnet ud fra de
målte regnmængder og erfaringstal og spildevandsudledninger
er helt overvejende målt. For spredt bebyggelse
er i overensstemmelse med, hvad nyere undersøgelser
har vist (Wiggers & Moldt, 1993) anvendt nye lavere
værdier (en P-PE = 2 g/døgn) for fosforbelastningen end
hidtil antaget.
Ud fra kendskabet til koncentrationer i vandløb i
naturoplande, er naturbidraget antaget at være 1 mg N/l
og 50 pg P/l. Retentionen/denitrifikationen opstrøms
Randers Fjord er antaget at være lig retentionen/denitrifikationen
opstrøms Gudenåen, A-IO, hvilket muligvis
er en mindre underestimering, da der kan finde en vis
retention/denitrifikation sled i Alling Å også.
Fjord
%
7
1
1
13
1
78
Randers Fjord
t/år
119,7
61
180,7
%
38,3 21
13,4 7
7,9 4
53,1 29
15,7 9
52,3 29
Tabel 5.1
Kildcopsplitning af kvælstof, 1993.
Tabel 5.2
Kildcopsplitning af fosfor, 1993.