En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000) - Dansk Thai Website

I al den tid vi har boet på salonen har vi haft mange fester, lige som vi har været til mange forskellige
vi havde lært at kende. Vi begyndte en lang overgang at mødes på skift een gang ommåneden og så lave
hver vores madret, og så holdt vi æde- og drukgilder.
~
Lidt pinligt at måtte indrømme det, men pigen jeg står med armen om, hun hed Birthe, var en meget
varm sag, Kay og jeg var begge lune på hende. Jeg ved ikke om Kay nogen sinde fil lavet noget fy-fy. Jeg
gjorde ikke, desværre. Jeg lavede hver gang vi var sammen til fester, en fræk aftale med hende, men de
blev aldrig ført ud i livet. Margith og Mitzi var dødelig jaloux på hende så hun blev hurtigt vippet ud af
fællesskabet. En af de fester vi var til husker jeg bedst, blev holdt nede hos nogle venner i Hedehusene,
det var Sct. Hans Aften. Vejret var fantastisk og de havde lavet bålplads nede i baghaven, ilden var for
kraftig så brændet var hurtigt væk, så hvor fik vi noget mere. Vagn havde lagt deres flagstang ned så den
var vi så nogle der fik lempet over til bålet og så begyndte den at brænde lystigt fra en ende af. Da Vagn
opdagede det blev han lidt (meget lidt) småsur så jeg besluttede mig for at slukke ilden, jeg havde ikke
noget vand, så jeg rejste mig resolut, lynede ned og så pissede jeg så bålet døde ud.
Det var den aften jeg havde fået listet en god del af armen rundt hendes smækre liv og befamlet hende
– hun protesterede i hvert ikke, ej heller da Mitzi opdager at jeg er rimelig tæt på damen. Kay som ikke
var nogen god danser, havde det med normalt når han dansede at skyde røven et godt stykke bagud og gå
lidt ned i knæ, det så lidt komisk ud hver gang. Som det ses på billedet havde han skiftet dansestil når det
var Birthe, jeg kalder det nærkontakt af 3.grad. Margith blev lige så sur som Mitzi.
Svend Grue som ses her til en fest vi holdt inde på salonen, blev altid hurtigt fuld, og når han blev det
så hikkede han, længe og inderligt. Der var kun en ting der kunne få ham til at holde op og det var –
EDDIKE – ja, fy for fanden, men når han fik et snapseglas eller to så stoppede hans hikke. Hans kone
Maja som ses på det andet billede havde den mani at når hun blev fuld så græd hun, stortudede, ikke over
noget særligt, men dyb inderlig sorg væltede ud, og så skulle en eller anden, lige meget hvem, holde om
hende, bare ikke Svend, så græd hun længe og inderligt ved ens skulder og man var drivende våd af tårer
og snot, og så lige pludselig var det ovre, og hun lo og grinede igen.
Det værste ved de fester var musikken, Jeg var jo til jazz og Rock’n Roll, men alle de andre var til
dansk toppen. Kay kunne ikke overleve en aften uden mindst 10 gange ”Lille Sommerfugl” med Bjørn
Tidmann, alt imens han sang og skrålede. Når det var hjemme hos os, kunne jeg jo til dels styre musikken,
så drillede jeg dem og puttede ind imellem noget af MIN musik på, det var sku ikke altid de opdagede det.
Kun når jeg lagde en plade å med Skotsk Sækkepigemusik på gik det op for dem, eller et eller andet
klassisk. Vi havde det aldrig kedeligt til de fester. Men der var nogle som var lidt for nærige når det gjaldt
maden, det blev efterhånden for meget når Kays kusine og Mona og hendes mand Jørgen, ikke ret langt
inde i festen begyndte at samle mad sammen og pakke ind til at tage med hjem, de kom som regel selv
med noget billigt pålæg hun havde købt i et supermarked. Vi andre havde lavet alt muligt lækkert. Så det
blev den væsentlige årsag til at vi stoppede festerne.
Og konsekvent hver gang vi havde fest i gennem alle årene, når jeg nåede et bestemt stade i min stille
rus, så greb jeg guitaren og gav et lille nummer – og kun eet. Det samme hver gang: Tommy Steeles
”Wedding Bells. Og hver gang, ned på knæ foran Mitzi og synge solo. Jeg ved sku ikke hvorfor folk altid
morede sig over det, det var jo en dybfølt kærlighedserklæring hver gang. Måske var det min måde at
spille guitar på de syntes var sjov?
~
138