En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000) - Dansk Thai Website

Jeg møder op på skolen til aftalt tid, klasseværelset er mere end fyldt med elever og lærere. Jeg går i
gang og det kører bare. De får fortalt om befolkning og dyr og natur og landskaber, penge og økonomi.
Det er aftalt det skal vare en time, der går to, før lærerne de må sige nu skal vi snart have frikvarter og
børnene har mange spørgsmål. Og det havde de. Vi blev slet ikke færdige, lidt ærgerligt, men det bliver
aftalt at vi må lave en fortsættelse snarest. Det blev dog aldrig til noget. Jeg tror nok at mine drenge var
noget stolt over deres far den dag.
~
Vi fem fra Kenya der til sidst bestemte os for at ville mødes, får langt om længe aftalt en dag, eller
rettere en aften hvor vi skal mødes hjemme hos os. Mitzi har lovet at lave en let anretning og servere for
os. Desværre må John melde afbud. Vi har en rimelig hyggelig aften, men der mangler noget, lige som om
det er et antiklimaks, så det er ikke en ubetinget succes. Vi får selvfølgelig fortalt hinanden om vore
nuværende situationer på arbejdet, der er jo masser af situationer vi gerne ville have genopfrisket, men da
Mitzi er hjemme lægger det noget af en dæmper på os, ikke alt vi lavede var for sarte dameører. Da vi
skilles ud på natten bliver der ikke aftalt yderligere. Som sagt er Erik Dahl den eneste jeg holder kontakt
med de næste mange år.
~
Efteråret går som sagt med at skrive ansøgninger, jeg får jo stadig løn så det går egentlig rimeligt godt
økonomisk, men vi har jo retssagen fra huset i Hundige hængende over hovedet. Endelig oprinder dagen
hvor vi skal i retten i Roskilde. Mitzi vil ikke med, hun siger at hun vil slå sælgerne ihjel når hun ser dem,
så der er bedst hun bliver hjemme. Jeg kender hende jo, hvis hun havde været med havde hun overfaldet
dem verbalt i alles påhør. Det er nu kun manden der dukker op. Jeg bliver noget forbavset da jeg kommer
ind i retssalen. Den er fyldt til sidste plads. Det viser sig at huset er eftertragtet af diverse platugler som ser
en forretning ved en tvangsauktion. Der er repræsentanter fra alle Kreditinstitutioner og nogle banker.
Sagen indledes og beløbene gøres op og ført til protokols. Jeg bliver så spurgt om jeg vil betale og dermed
beholde huset. Uden at tænke mig om – det var måske godt – siger jeg uden at rådføre mig med min
sagfører, at jeg hverken vil eje eller have den rådne knaldhytte, den vil aldrig blive beboelig uden en
frygtelig masse omkostninger. Dommeren afbryder mig så og siger at den slags udtalelser må jeg ikke
komme med da det kan skade videre salg. Han kigger strengt på mig med et lille lunt glimt i øjnene og
ikke særlig bøs stemme.
Der er så et af kredit selskaberne der byder på det og får det får den latterlige sum af knap 500.000, jeg
bliver dømt til at betale dette selskab 167.000 her og nu, men jeg må jo fortælle at vi er erklæret konkurs
og har ikke penge til at betale. Det bliver så aftalt at vi skal afdrage med et småbeløb hver måned. Og det
er OK for mig og for sagføreren. Vi får 10 år til at afdrage beløbet.
Jeg kommer så hjem med det resultat til Mitzi og hun er også tilfreds. Vi har dog et problem, idet vi nu,
på grund af det skide hus er erklæret fallit og ikke kan låne noget som helst noget sted og vi er kommet i
Ribers Kartotek. Det svider til os da vi når nytårsaften og det gamle TV dagen før siger puf og røgen står
op fra det. Jeg prøver så ihærdigt i løbet af nytårsaftensdag at købe på afbetaling men alle steder får afslag,
indtil jeg når hen til D.E.R. Der kan jeg da sagtens leje et og med forkøbsret, så vi får set Dronningens
Nytårstale den aften og ikke et øje er tørt.
Tåstrup Idræts Klub
~
Lindy var kommet en måneds tid før og spurgt mig om jeg var interesseret i at lave noget for TIK, den
lokale idrætsklub, som på den tid var landets største med over 6.000 medlemmer og 13 idrætsgrene samlet
under sig. Jeg skulle til den årlige Pokalfest udsmykke den ene hal, med et eller andet tema. Jeg blev
inviteret med til det første møde hvor arrangørerne, en af dem Ole Søndergård, var talsmand. Ham lærte
jeg aldrig at holde af. En fed selvsmagende stodder, som elskede at høre sig selv tale. Han var umådelig
kreativ men uudholdelig at være sammen med hans kollega underformanden Knud Sommer havde stået i
god lære hos ham, han var lige så selvglad. Ole var en skide skolelærer og Knud sælger af kopimaskiner
så de havde noget at hænge deres højrøvethed op på. Nåh nok om dem.
Med til mødet var ”virksomhedsejeren” Lindy, Hallernes inspektør Ejler Olsen og nogle få andre. Vi
skulle så diskutere hvilket emne der skulle være det gennemgående tema. Klubberne havde i mange år
benyttet sig af en lokal mand Åge Sand, han var reklametegner og var meget dygtig frihåndstegner, så de
251