En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000) - Dansk Thai Website

Glyngøre mange gange, ved Skagen, besøge Grethe og Lindys sommerhus oppe i nærheden af Thyborøn.
Ja, jeg kan faktisk ikke huske alle stederne helt nøjagtigt, da jeg som sagt kun har ganske få fotos der har
overlevet skilsmissen. Men det jeg husker er en masse lykkelige og glade stunder med begge drenge. År
der aldrig kommer igen.
~
Via Faster og Schelde har vi kommet i forbindelse med hendes familie Pinnerup. De har den store
isenkram på Hovedgaden i Hedehusene. Mitzi har kendt familien i alle årene men ikke set så meget til,
men nu mødes vi så til familiefester. Der er tre piger og de er enten gift eller forlovede med nogle friske
fyre. Jette med Jens, der er ansat med noget disponering på et stort korn og foderstof i Tåstrup. Pia er
forlovet med en Allan Andersen, han læser og er knagende dygtig, han bliver senere direktør for DSB.
Den tredje søster husker jeg ikke navnet på, og slet ikke hendes mand, men de har noget med noget
elektrikershop oppe nordpå. Og så er der Schelde og mig. Vi får mange morsomme timer sammen, og
begynder lige pludselig at arrangere mandefrokoster én gang om måneden på skift hos hinanden. Pigerne
må gerne deltage men så bliver et som opvaskere i køkkenet, ellers kan de støde til når vi gerne vil hentes
hjem. Omtalen af disse arrangementer breder sig som ringe i vandet og lige pludselig har vi en strøm af
henvendelser fra andre der gerne vil være med. Vi lukker nogle få ind, men stemningen er lige pludselig
brudt, det er blevet for stort, alt for meget arbejde for den som har arrangementet både før og efter. Så
desværre, alt godt får en ende.
~
På Vølund havde man besluttet sig for at lave eget
trykkeri, blot med en lille sort/hvid Kleinoffset, jeg fik et
stort lokale på lageret stillet til rådighed til det og så alle de
maskiner der var nødvendige for at færdiggøre det trykte.
Jeg fik ansat en trykker og en sekretær og fik et lokale lige
ved siden af trykkeriet lavet om til kontor og tegnestue. De
ville ikke ansætte en uddannet trykker men valgte at jeg
skulle oplære en af teknikerne fra tegnestuen oppe i
forbrændingen. Det blev en Peter Maltesen. Han var villig
nok, men noget af en lad gut som mest af alt interesserede
sig for faldskærmsudspring. Kontoret var et gammelt
showroom med gulvet hævet ude langs den ene væg i en slags podie, som snoede sig i nogle underlige
vinkler, men det gav rummet særpræg og hygge. Der var forsænket loft så ruderne lå oppe over
tremmerne, det gav lidt halvmørke men til gengæld slap vi for den stærke eftermiddagssol.
Her sad jeg så og lavede rentegningsarbejde til trykkeren, samtidig skulle jeg lave regnskab over alt
hvad jeg/vi producerede, så man kunne se om der likviditet i trykkeriet og om vi kunne konkurrere med de
lokale trykkerier rundt i landet. Alle de flotte farvebrochurer lavede enten jeg eller et bureau layout til og
så fik jeg dem produceret rundt om i landet. Flere gange om måneden måtte jeg med fly enten til Ålborg,
Karup, Esbjerg eller Sønderborg for at snakke med mine kollegaer eller besøge trykkerier. Somme tider
med en overnatning eller to. Somme tider kørte jeg i bil til mødet, især på Fyn.
~
Man havde en marketingchef ansat der hed Kleis, han var tidligere chef for alle reklametiltag men nu
havde han udelukkende med forbrændingsafdelingen at gøre. Han havde dog som sin sidste opgave
påtaget sig at lave en stand på Byggeri For Milliarder 1977 ude på Bella Centret. Det var udelukkende
med husholdningsmaskiner og han havde et gammelt dekorationsfirma til at lave opgaven. Og gamle var
de, både i tanke og handling. Da Kleis bad mig om at hjælpe ham med at få færdiggjort standen derude,
kørte jeg selvfølge derud. Mine tæer krummede sig i skoene. Firmaet havde lejet en lille stand og den var
dekoreret som en gammel stue, med billigt blomstret tapet, lidt urtepotter på væggen og så nogle jule- og
andre platter og et par billeder med springende hjorte hængt på væggen. En dekoration så mislykket at den
skræmte alle moderne mennesker langt bort. Der kom så at sige ikke en gæst til standen i de 7 dage den
varede.
Jeg blev bedt om at komme med forslag til kommende udstillinger, noget jeg jo kun havde lavet i det
små i Sparekasserne i sin tid. Nu skulle det være mere professionelt. Jeg fik ad omveje kontakt med et
firma der hed Vanløse Skiltefabrik, senere blev det til VS-Reklame. Jeg var ude og hilse på dem og vi
186