En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000) - Dansk Thai Website

skete, men ikke ret tit, at noget af det de lavede ikke blev så pænt og når vi så var der så fik vi det. Sikke
mavepiner der blev slæbt hjem den dag.
Oppe på første sal var der et lille kontor med noget rejse/turistbureau. Det udviklede sig i løbet af
nogle år til det første Roskilde Turistbureau og de flyttede til en bygning oppe på Stændertorvet i
rådhusbyggeriet, ved siden af de offentlige toiletter.
Til den anden side af mors forretning ned mod Sct. Olsdatterstræde lå Isenkræmmer Holmbom.
Skomagergade var en spændende gade på den tid med en masse gamle gårde.
Ovre på den anden side af gaden lå Barber Mortensen hvor jeg blev klippet. Da jeg var helt lille
hadede jeg det og nægtede, så lokkede min mor mig en legetøjsbil, og så indvilgede jeg, men under
protest.
Barber Mortensen og hans søn drev forretningen i mange år. Det var den gamle Mortensen der engang
da jeg ikke var så gammel fortalte mig at inden jeg var 25, måske før, ville jeg miste alt mit hår. Det var
så tyndt sagde han at det ikke ville holde ret mange år. I dag som 69 årig har jeg stadig mit hår, ikke
særlig stor måne, faktisk ingen, kun lidt tynd i toppen, men det er sundt og godt. Ja selv en mester kan
fejle.
Ved siden af den lå Kelps Isenkram, den var – syntes de selv – lidt finere end de andre i byen. Her gik
man op i bygningen inde i porten til nogle lejligheder bla.a. et sagførerkontor og Kelp boede selv i en af
lejlighederne. Vi kunne fra værkstedets vinduer følge med i alt hvad der foregik, især i den mørke tid når
de havde lys i rummene. Ak, ja hvad må et drengeøje ikke opleve, når naturen gå over optugtelsen hos de
kære genboer. Men det var nu også en smuk stuepige og fruen en skrap tante, det man kaldte en
pulverheks på den tid. Så der var vel intet at sige til at husherren lod sig lokke.
Tit når jeg var nede i forretningen cyklede jeg ned i Byparken. Langs med Fjordvilla ad Tuttesti der
endte ned ved Sct. Claravej. Hvor Tuttesti begyndte sprang der en kilde, kan ikke huske navnet på den,
men nede hvor Byparken startede, havde man lavet et springvand og vandet fortsatte så ind i Byparken.
Her snoede vandet sig så i en smal strøm kantet af sten og små vandfald. Her sejlede jeg med små skibe
som jeg havde bygget oppe hos Klamer eller hjemmelavede som jeg lavede her og nu af sivblade.
Strømmen endte i en dejlig sø med mange ænder og svaner. Der var en ø ude i midten og så var der en
lille dam ved siden af som altid var grøn af andemad. Der var en lille legeplads med vipper og en karrusel
og en rutchebane, og lige uden for et rigtigt gammeldags ishus med store isvafler om sommeren.
Byparken var ligesom Folkeparken meget kuperet og oppe på toppen lå der en Pavillon med restaurant
og uden for en stor asfalteret plads foran en musiktribune hvor der tit var koncerter af al slags musik.
Da jeg blev større var jeg hver tirsdag til Byparkskoncert og især når der var såkaldt ”pigtrådsmusik”
slog jeg mine folder på asfalten med Jive og Jitterbug. Jeg havde jo luret dem kunsten af inde i
København til asfaltballerne på Enghave Plads og i Tivoli. En sand mester blev jeg, som pigerne elskede
at danse med. Ak ja, det var dengang.
Gik man ud af Byparken nede ved søen kom man til Havnegade, her lå Gasværket hvor vognmande
hentede koks, eller Cinders som de hed når de var kunstige. Det var jo et restprodukt af den forbrugte gas.
Fortsatte kom man til Havnen. Her var der dengang nok at se på. Her kom der skibe med tømmer til byen,
og meget andet gods blev dengang sejlet fra by til by. Her lå også rutebåden som, eller rettere to, de
sejlede i fast rutefart over til Vigen, Veddelev, Boserup, og videre til andre steder og så retur, den anden
sejlede så modsat. Da jeg blev ældre og var i lære, boede vi i telt hele sommeren ude ved Vigen. Så var
det somme tider en lang og træls arbejdsdag at man ikke rigtig gad den lange seje tur op ad
Frederiksborgbakken, så hellere ned til havnen og tage båden med cyklen om bord. Men uanset hvad man
gjorde så skulle man op ad de stejle bakker på Frederiksborgvej eller Maglekildevej, enten på ud-, eller
hjemtur.
Mange af byens bygninger var bindingsværk og inde i gårdene var der forskudte stokværk og
blyindfattede ruder, toppede brosten, stalde og lader. Det var resterne af middelalderbyen. Byen havde et
utal af osteforretninger hvor man havde vand løbende ned ad vinduet for at køle rummet. Der var
fiskeforretninger med sild i salt og anden lage i store trætønder. Der var rigtig gammeldags mejeriudsalg
hvor man købte friskkærnet smør fra dritler. Der lå flere store købmandsgårde med stalde og lagre og
dufte af krydderier og korn og alskens fra hele verden. Alt det blev revet ned da byen i begyndelsen af
60erne fik en konservativ ledelse der gik efter pengene så alt blev solgt til kæmpesummer og nyt,
uhyggeligt grimt byggeri skød op overalt i midtbyen. Det meste var så absolut bevaringsværdigt men
24