beStyrelSen - Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

jUbilæUm
mange af de ansatte har været på skolen i
en generation. Livet skal leves forlæns og forstås
mange af de ansatte har været på skolen i
en generation. Livet skal leves forlæns og forstås
baglæns, så vi bliver aldrig kloge på nuet. Men
i undervisningen mødes nuet af et dobbeltblik:
Et der vender fremad og et, der vender bagud.
Vi oplever det tydeligst ved dimission. Det skaber
mening.
skolens historie er først og fremmest
elevernes historie. Alligevel kommer de mest til
syne i kilderne som et antal og som en karakter.
Ofte bliver der spurgt, om de har ændret
sig. Svaret er selvfølgelig et ja, for samfundet
og dermed skolen har ændret sig. Den væsentligste
ændring er resultat af, at en stigende del
af en årgang får en længere, teoretisk uddannelse.
Ikke alle ville selv have valgt dette. En
stigende andel af eleverne får en højere uddannelse
end deres forældre. Nogle ser på skolen
som en fremmed kultur. Det stiller nye krav til
pædagogikken og til skolens kultur. Der er ikke
i samme omfang som tidligere tale om samme
normer og værdier i skole og hjem.
skolen må forhandle, også det, vi før fik
gratis. I et samfund med ringe udvikling kan man
sigte mod at opnå kvalifikationer – og så kan
man sit fag. I et samfund under forandring må
man opstille kompetencemål – man skal kunne
tage det indlærte med sig i nye situationer, og
man skal lære at lære – kunne forandre sig og tilpasse
sig. Der er stor forskel på den medbragte
begrebsramme, eleverne tolker ud fra. Det må
skolen forholde sig til. En del af den frie pædagogik,
som blev udviklet i 1970’erne, er blevet
en forudsætning for at opnå kompetencemål i
nutiden. Samtidig må skolen fastholde sine mål.
Skolen er ikke nogen dagligstue, men et tilbud
om en anden verden end den, eleverne i forvejen
kender. Skolen repræsenterer kulturen,
struktureringen og prioriteringen, som eleverne
tilbydes med ”A graceful kind of authority”.
Hvor intet andet er nævnt, refererer datoer til
bestyrelsesreferater.
ForStandere / direktører
n.p. peterSen 1892 – 1923
H. jørgenSen 1923 – 1925
S. raSmUSSen 1925 – 1946
H. jørgenSen 1946 – 1955
C. a. CHriStenSen 1955 – 1963
b. SVenStrUp 1963 – 1965
W. nielSen 1965 – 1968
S. CHriStianSen 1968 – 1992
l. anderSen 1992 – 2008
j. lind 2009 –
Formænd For
HandelSSkolenS beStyrelSe
Frem til sammenslutningen mellem Odder og Skanderborg
handelsskoler tegnes skolerne af de respektive formænd for
handelsstandsforeningerne. Skolen slettes i Skanderborg
Handelsstandsforenings statutter 15. februar 1966. I Skanderborg
har Handelsstandsforeningen følgende formænd
(jf. Handelsstandsforeningens jubilæumsskrift 1983):
manUFaktUrHandler emil SkoVgaard 1983 – 1985
købmand Fr. peterSen 1885 – 1892
agent, købmand j. poUlSen 1892 – 1897
købmand Simon SaSS 1897 – 1909
købmand oSCar brUUn 1909 – 1931
iSenkræmmer Fr. SCHmidt 1931 – 1936
manUFaktUrHandler SopHUS SørenSen 1936 – 1937
direktør olaF nielSen 1937
groSSerer SkoV larSen 1937 – 1942
direktør olaF nielSen 1942 – 1956
manUFaktUrHandler erik e. peterSen 1956 – 1958
manUFaktUrHandler erik k. raSmUSSen 1958
købmand Waage peterSen 1958 – 1969
Formænd For
Skanderborg-odder HandelSSkole
eFter SammenSlUtningen:
Waage peterSen 1965 – 1977
SVend bonneSen 1977 – 1982
eigil knUdSen 1982 – 1985
ib øgaard 1985 – 1993
joHn FaUerSkoV 1993 – 2001
robert pederSen 2001 – 2009
jan amnitzbøl 2009 –
35