Religiøs tro og praksis i den dansk-norske helstat fra reformasjonen ...

Charlotte Appel
de involverede sognebørn ikke havde fulgt præstens krav om at stå
åbenbart skrifte.
Men der forekom også jævnligt sager, hvor det var præsterne, som
var blevet indstævnet af deres sognebørn! I 1680 skulle stiftsøvrighed
og provster i Aalborg stift tage stilling i en sag, hvor Kirsten Lauridsdatter
fra Saltum «indstændigt begærede at komme til absolution
og det hellige sakramentes brug». Hun mente, at hendes sognepræst
uden tilbørlig grund nægtede hende adgang til nadveren. Præsten
havde på sin side ment, at hun ikke havde udvist oprigtig bod og
bedring i forhold til det skørlevned, hun tidligere var blevet taget i. 2
Sager som de her nævnte handler om «nøglemagten» efter reformationen.
For det var ikke kun i middelalderens kirke, at den enkelte
præst, på vegne af Sankt Peter og i sidste ende Gud, stod som «nøgleforvalter»,
dvs. som den, der kunne løse et angrende menneske fra
synden og dermed (gen)åbne døren til Himmerigets port - og lade
den skriftende komme til nadver med et rent hjerte. Selvom mange
ting ændrede sig med reformationen, så var det også i den lutherskprotestantiske
kirke sådan, at det var præsten, der forvaltede kirkens
sakramenter, og som konkret skulle sørge for, at der kun kom «værdige
gæster» til «Herrens bord». Ved hjælp af det forudgående skriftemål
skulle præsten gennemføre en adgangskontrol og om nødvendigt bruge
nøglemagten til at holde de uværdige borte.
Hvis man interesserer sig for tro og for troens praksisformer i den
dansk-norske kirke efter reformationen, og ikke mindst hvis man ønsker
at forstå, hvordan de danske og norske sognepræster opfattede og
udfyldte deres rolle, så kan der dårligt peges på et mere centralt felt
end netop administrationen af skriftemål og nadver. 3
Der fi ndes en omfattende forskningslitteratur om emnet, især fra
kirkehistorisk hold og især af noget ældre dato. På dette sted vil det
ikke være muligt at give en nærmere præsentation af denne forskning
og dens resultater, alene af pladsmæssige årsager. Men det er også karakteristisk,
at den ældre forskning primært har interesseret sig for de
teologiske og liturgiske aspekter, dvs. for hvordan kirkeledelsen begrundede
og tilrettelagde skriftemål og nadver. Lovgivning, alterbøger
16