Religiøs tro og praksis i den dansk-norske helstat fra reformasjonen ...

Charlotte Appel
stod over for en stor menneskemængde, der forventede at komme til
skrifte og efterfølgende nadver, men hvor det simpelthen ikke lod sig
gøre at skrifte folk enkeltvis af tidsmæssige årsager. For det andet er
det muligt, at der fl ere steder har været en uvilje mod det individuelle
skriftemål. Hvis man gerne ville undgå at stå ansigt til ansigt med sin
sognepræst, ville det være fornuftigt at møde op på dage, hvor man
vidste, at trængslen var stor.
Advarslerne mod det kollektive, almindelige skrifte synes dog at
blive sjældnere i Danmark op gennem 1600-tallet. 46 Og netop koblingen
mellem skrifte og nadver kan kaste nyt lys ind over de føromtalte
altergangsmønstre i Nakskov og Vester Egede. Når altergangen var
spredt ud over hele kirkeåret, sådan som det var tilfældet i disse sogne,
og når meget store alterborde altså var en undtagelse, så må det have
betydet, at det var muligt at gennemføre det lønlige skriftemål for de
kommende altergæster. Listerne i Anders Perlestikkers store kirkebog
var netop fortegnelser over de folk, der havde været til skrifte. Og
når man ser nærmere på navnene og deres fordeling, kan man fi nde
mange indicier på, at skriftemålet har fundet sted som individuelle
samtaler. Sognepræst og kapellan skriftede hver for sig, og jævnligt
blev mand og kone, samt forældre og store børn skilt ad, sådan at
sognepræsten skriftede ét familiemedlem, mens kapellanen tog sig af
et eller fl ere andre. 47
Et andet tegn på, at det individuelle skriftemål blev taget alvorligt,
er indretningen af særlige præste- eller skriftestole, hvor der netop
ikke var plads til større grupper. 48 Videre undersøgelser af skriftepraksis
i både Danmark og Norge, der tager højde for forandringer over
tid, er i høj grad påkrævet.
Åbenbart skrifte og kirkens band
Det var dog langt fra alle, der kunne nøjes med det lønlige eller private
skriftemål. Som fremgået ovenfor var nogle grupper allerede i
udgangspunktet udelukket fra alterets sakramente. Det gjaldt bl.a. de
mennesker, der var dømt for «åbenbare laster» såsom lejermål [sex
30