TEMA: SENT ADOPTEREDE BøRN - Adoption og Samfund

Man søger et ord og finder et
sprog Interview med Anne Holmen
Barnets sproglige udvikling
er en af de udfordringer,
nogle adoptanter frygter i
forbindelse med adoption
af et større barn. Men det
er der ingen grund til. Ifølge
professor ved DPU Anne
Holmen er det ikke specielt
de større børn, der er mest
sårbare over for sprogskiftet.
Anne Holmen har siden
1980’erne forsket i tosprogethed
og dansk som
andetsprog, og hun er specielt
optaget af forholdet
mellem sprog og samfund
i forbindelse med pædagogik
og uddannelse. Hun
er desuden mor til to børn
adopteret fra Indien, da de
var fem og otte år gamle.
Af Marianne Østergaard
- Udviklingspsykologisk er det de
små børn, de ca. 1 1/2-årige, der
er de mest sårbare, siger Anne Holmen.
- De er netop begyndt at bruge
sprog til at forstå omverdenen med
og ikke som hidtil bare det fysiske
og visuelle. Nu begynder de også
at få opmærksomheden henledt
på ting ved hjælp af sprog, at blive
trøstet ved hjælp af sprog og at genkende
andre ikke kun på udseende
og lugte, men også på det sproglige.
Hvis de skal starte forfra, kan de
blive utroligt desorienterede. Det
er kaos, der lander i dem, og deres
fornemmelse af, hvad sprog er, kan
blive rystet. Man kan måske sige, at
de midlertidigt bliver en smule autistiske,
fordi de bliver frarøvet muligheden
for social kontakt netop
i den periode. Så snart børnene er
lidt ældre, er det meget lettere for
dem at begribe, at ”de her mennesker
gør det samme med sprog, som
34
jeg selv gør. De gør det bare på et
andet sprog”.
- Intellektuelt har de større børn
– over ca. fem år - meget lettere ved
at begribe, at det nu er et nyt sprog,
men at man kommunikerer om de
samme ting som på det gamle sprog,
siger Anne Holmen og tilføjer: - Der
kan være andre grunde til, at det
er en god idé, at børnene er så små
som muligt, men det sproglige er
ikke en af dem.
- Alt med alder og udvikling skal
dog tages med forbehold, understreger
hun. Det har nemlig meget
at gøre med, hvor sikre børnene er
på sig selv, og hvilke erfaringer de
har gjort sig. Der kan godt være en
4-årig, som er meget veludviklet i sin
sociale viden, og en 6-årig, der har
været voldsomt understimuleret og
derfor ikke har gjort sig særlig mange
erfaringer.
Adoptivbørn og tosprogethed
Adoptivbørns sprogsituation er en
anden end de såkaldt tosprogedes,
forklarer Anne Holmen:
- De fleste tosprogede børn lever
i en familie, hvor der som regel tales
det sprog, de startede med. For
adoptivbørnene sker der derimod
det ved sprogskiftet, at alting omkring
den primære socialisering og
familien – alt det, der giver tryghed,
støtte og identitet plus alle
hverdagstingene – rent ordforrådsmæssigt
skal til at foregå på et nyt
sprog. Det betyder, at mange af de
meget vigtige ting i et adoptivbarns
opvækst skal skifte sprog, hvorimod
de tosprogede børn ’kun’ skal bruge
et nyt sprog i nye situationer – de
’gamle situationer’, dem i hjemmet,
bliver ved med at være på modersmålet.
Ifølge forskningen i tosprogethed
vil børn, der lærer et nyt sprog efter
ca. 3-årsalderen, have en lidt
anden sprogudvikling, end hvis de
havde haft pågældende sprog lige
fra starten. Det er muligt, at sproget
bliver lige så nuanceret, har lige så
stort ordforråd og kan klare lige så
mange situationer, men der vil måske
være nogle bestemte lyde, som
de lærer på en lidt anden måde, og
der vil måske være nogle huller. De
har jo aldrig prøvet at være babyer
på sproget. Hvis de ikke får indhentet
det, er der nogle ord, som deres
jævnaldrende kan, som de ikke har
lært på det nye sprog. Det er ikke
nødvendigvis dårligere, men bare
lidt anderledes.
- Det nytter ikke noget at definere
succes med, at børnene skal lyde,
som om de altid har talt dansk, fastslår
Anne Holmen. - Succes rent
sprogligt er, at de kan klare det, de
har brug for rent socialt. Kan de sige
de ting, de gerne vil? Kan de blive
sure? Kan de blive glade igen? Kan
de blive trøstet eller trøste andre?
Kan de være uforskammede eller
høflige? Osv.
Sprogets forskelle og ligheder
Tror du det betyder noget, om man
kommer fra et sprog, der ligner vores, eller
et, der ikke gør det?
- Det betyder helt tydeligt meget i
forhold til, hvor hurtigt man kommer
i gang med at lære det nye
sprog. Den første opgave, man står
overfor, er jo at opdage enhederne i
sproget. Man hører en strøm af talt
sprog, og nogle gange får man noget
udhævet ved hjælp af tonegang, eller
den talende peger på noget, samtidig
med at vedkommende taler, så
man har en måde at identificere, at
her er der et ord, der går igen.
Når man kommer fra et beslægtet
sprog, er der flere knager og identifikationspunkter
at hænge den proces
op på. Hvis det er et fuldstændig
ubeslægtet sprog, er det næsten
lige som et morsesystem, hvor alting
godt kunne betyde det samme, og
det er uigennemskueligt, om det er
to prikker eller fire streger, der betyder
noget bestemt. Så det betyder
meget for at komme i gang, om der