Sociale hensyn ved indkøb - En vejledning i mulighederne ... - Europa

ter ved at udvide eksisterende markeder eller skabe nye
markeder for varer og tjenesteydelser, der støtter realiseringen
af sociale mål og tjener som model for andre
forbrugere ved at fastsætte standarder og stille information
til rådighed. Sociale off entlige indkøb kan rent faktisk
bidrage til at skabe ens spilleregler i Europa og til at
opnå stordriftsfordele. Markedsinnovation kan fremmes,
og det samme kan konkurrencen på europæisk plan via
f.eks. informationsteknologier til indkøb, der er tilgængelige
for handicappede, og som vil bidrage til at bringe
bedre og billigere produkter på markedet.
2.3. Demonstration af social lydhør forvaltning
Social ansvarlighed i off entlige indkøb kan bidrage til
at forbedre overholdelsen af fællesskabsværdier og
-behov, da den imødekommer det voksende off entlige
krav om, at regeringerne skal være socialt ansvarlige i
deres handlinger. Ved for eksempel at sikre, at en social
kontrakt tager hensyn til alle brugernes (herunder handicappede
eller personer med forskellig etnisk baggrund)
behov, kan en ordregivende myndighed imødekomme
behovene i det mangfoldige samfund, den forvalter.
2.4. Fremme af integration
Off entlige indgreb er nogle gange ønskelige for at
fremme integration af større grupper i samfundet (f.eks.
handicappede, små virksomheder, kvinder eller minoriteter)
i centrale markedsaktiviteter for, at der kan udvikles
et eff ektivt marked.
2.5. Sikring af mere eff ektive off entlige udgifter
Omfanget af off entlige indkøb og de begrænsninger af
direkte sociale indgreb, der følger af budgetstramninger,
kunne gøre indkøb til et attraktivt område for fremme af
social integration.
10
3. Social ansvarlighed i off entlige indkøb og EU’s
sociale model
3.1 En af de største fordele ved social ansvarlighed i
off entlige indkøb, som det allerede fremgår, er, at
det kan anvendes af de off entlige myndigheder
til at fremme den europæiske sociale model. Den
europæiske sociale model er en samfundsvision,
der kombinerer bæredygtig økonomisk vækst og
forbedrede leve- og arbejdsvilkår. Dette indebærer
en succesfuld økonomi, i hvilken en række særlige
sociale standarder gradvist realiseres: job af god
kvalitet, lige muligeder, ikke forskelsbehandling,
social sikring til alle, social integration, social dialog,
arbejdsmarkedsrelationer af høj kvalitet og inddragelse
af individdet i de beslutninger, der vedrører
det. Disse standarder er ikke blot væsentlige, men
også afgørende faktorer i fremme af værdi for pengene
og innovation.
3.2 Sociale standarder spiller nu en central rolle i opbygningen
af Europas økonomiske styrke ved at udvikle
det, som EU-institutionerne har beskrevet som en
»unik samfundsmodel« 15 . Økonomiske fremskridt
og social samhørighed betragtes nu som supplerende
søjler til bæredygtig udvikling og er begge
centrale elementer i den europæiske integrationsproces.
3.3. I EU lægges der stigende vægt på sociale rettigheder
og ligestilling, navnlig på arbejdspladsen. Da bæredygtig
udvikling gik fra miljøspørgsmål til sociale
spørgsmål, blev sociale standarder i stigende grad
påvist som en faktor i den voksende bevægelse for
virksomhedernes sociale ansvar. Tager man f.eks.
ligestilling mellem kvinder og mænd både på europæisk
plan og på nationalt plan, er den i stigende
grad blevet »mainstreamet«, dvs. at kønsaspektet i
stadig større omfang integreres i alle faser af institutionelle
politikker, processer og praksis, fra design til
gennemførelse, overvågning eller evaluering.
15 Se f.eks. forordet til meddelelsen om den socialpolitiske dagsorden.