Festskrift - Finansministeriet

Konsensus er ingen mirakelkur
I takt med at der på det statslige arbejdsmarked er opstået en meget stor
enighed om de vigtigste hovedlinier i udviklingen af et moderne statsligt
arbejdsmarked er der stillet mange spørgsmål til betydningen og relevansen
af konfliktretten. Allermest fokus er der på strejkeretten, og nogen
stiller i dag spørgsmålet, om en 100 år gammel rettighed, der så sjældent
bliver brugt, nu også er nødvendig. Realiteten er, at det er yderst sjældent
der er blevet strejket det statslige arbejdsmarked, som led i overenskomstfornyelsen.
Det tætteste man kan komme er de arbejdsnedlæggelser, der fandt sted
under overenskomstforhandlingerne den 15. marts 1977 og de, der fulgte
i kølvandet på regeringsindgrebet i overenskomstforhandlingerne i
1985.
Til gengæld var der i 1999 en reel trussel om strejke hvis det opnåede
forhandlingsresultat var blevet nedstemt, og i den situation ville strejkevarslet
være blevet afsendt. I vurderingen af strejkerettens relevant skal
man have med, at Danmark i 1998 oplevede strejke på bl.a. industriens
område og at sygeplejerskerne strejkede i 1999. Begge strejker endte
med indgreb fra regeringens og Folketingets side.
I 1999 er der også gjort brug af lockout våbenet, idet man i Danmarks
Radio varslede lockout over for journalisterne, efter længerevarende og
resultatløse forhandlinger.
Strejker og lockout er en del af virkeligheden og selvom strejke, lockout
og blokader samt boykot kan synes fortidige, så er de i dag ligeså relevante
som for 100 år siden. Og bare fordi der går mange år imellem, at
der tages kollektive kampskridt, er det ikke givet, at tiden er løbet fra
strejker og lockout.
122