Lokalplan nr. 523 - Kalundborg Kommune

PLAN, BYG OG MILJØ
Lokalplan nr. 523
For tanklager øst ved Statoil Raffinaderiet i Kalundborg

Indhold
Om lokalplaner
Redegørelse
Indledning
Lokalplanens indhold
Miljøvurdering
Lokalplanens bestemmelser
§ 1 Lokalplanens formål
§ 2 Lokalplanens område
§ 3 Områdets anvendelse
§ 4 Udstykning
§ 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold
§ 6 Bebyggelsens omfang og placering
§ 7 Bebyggelsens ydre fremtræden
§ 8 Ubebyggede arealer
§ 9 Tekniske anlæg
§ 10 Aflysning af lokalplan og andre servitutter
§ 11 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse
§ 12 Retsvirkninger
Bilag 1: .............................................................. Matrikelkort
Bilag 2: .................................................... Administrationskort
Bilag 3: ......................................................... Illustrationsplan
Bilag 4: ........................................................... Visualiseringer
Bilag 5: ........................................................... Miljøvurdering
Bilag 6: ..................................... Sammenfattende redegørelse
Bilag 7: ....................................................... Beplantningsplan
Udarbejdet af Rambøll i samarbejde med Kalundborg Kommune, Plan,
Byg & Miljø.

Om lokalplaner
Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder
for et lokalområde i kommunen. Det kan typisk være en bydel,
et lokalt afgrænset område og i nogle tilfælde blot en enkelt
ejendom.
Lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter forskellige bindende bestemmelser for
grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt
om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering
af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme.
Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner,
hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud,
eller om der eventuelt slet ikke må bebygges.
En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti- og
parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny
bebyggelse i brug. Det kan eksempelvis dreje sig om udført kloakering,
tilslutning til fællesanlæg eller etablering af fælles opholds-
og parkeringsarealer.
Eksisterende lovlig Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod
anvendelse fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom.
Men hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at
ændre de eksisterende forhold, må dette ikke ske i strid med
lokalplanen.
En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører
handlepligt for grundejerne. Af samme grund kan det ikke ses
af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres.
Lokalplanpligt Byrådet har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større
byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten
med denne pligt er at sikre større sammenhæng og offentlighedens
kendskab til den kommunale planlægning. Overførsel
af arealer fra landzone til byzone sker også ved en lokalplan.
Derudover kan Byrådet skønne, at der er behov for at udarbejde
en lokalplan for et givent område, eksempelvis for at løse
nogle konkrete problemer.
Forholdet til En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanen.
anden planlægning Hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen,
kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen.
Dette kan ske ved at udarbejde et tillæg til kommuneplanen.
Kommuneplantillæg er også omfattet af en lovbestemt
procedure.
Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige
bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven
og planloven.
Dispensation En lokalplan i byzone kan kun ændres ved, at der udarbejdes en
ny lokalplan. Der er dog mulighed for at søge en dispensation
fra lokalplanens bestemmelser. En dispensation forudsætter, at
der er tale om mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser,
og at det ansøgte ikke strider mod hovedprincipperne
i planen.
side 3 af 35

Borgernes deltagelse Gennemførelse af en lokalplanprocedure er en del af den demokratiske
proces, der sikrer kommunens borgere indsigt og mulighed
for indflydelse på den løbende planlægning, der foregår i
kommunen.
Derfor skal alle lokalplaner være fremlagt i mindst 8 uger, inden
planen kan vedtages endeligt af Byrådet.
Plansystem.dk Når kommunen har vedtaget en lokalplan, bliver den indberettet
på plansystem.dk.
Plansystem.dk er et digitalt system og register, der dels indeholder
oplysninger om gældende planer, som er tilvejebragt efter
reglerne i planloven, og dels stiller planerne til rådighed på
internettet.
Lokalplanens En lokalplan består oftest af tre dele: En redegørelse, en
opbygning række bestemmelser og et sæt kortbilag og eventuelt andre bilag.
Redegørelsen indeholder:
- En kort beskrivelse af lokalplanens hovedindhold
- En beskrivelse af lokalplanens forhold til anden planlægning
for området, relevant lovgivning samt miljøforhold,
forsyning mv. Hensigten er at beskrive forhold, der har
indflydelse på udformningen af de efterfølgende bestemmelser.
- En redegørelse for lokalplanens midlertidige retsvirkninger
(lokalplanforslaget).
Lokalplanens bestemmelser gør skridt for skridt rede for, hvad
der er bindende for de ejendomme, planen gælder for og dermed,
hvad der bliver tinglyst på de enkelte ejendomme. Det
gælder lokalplanens formål, lokalplanens område, hvad ejendommene
må anvendes til, bebyggelsesregulerende bestemmelser
osv. samt lokalplanens retsvirkninger.
Lokalplanens kortbilag understøtter og præciserer lokalplanens
bestemmelser og findes bagest i lokalplanen.
Lovgrundlag Proceduren for at vedtage en lokalplan fremgår af lov om planlægning
(Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009
med senere ændringer til forskriften).
side 4 af 35

Indledning
Lokalplanens Lokalplanen er en del af et samlet planarbejde, der skal sikre
baggrund og formål Statoil Raffinaderiets udviklingsmuligheder i samspil med omgivelserne.
Raffinaderiet i Kalundborg er Danmarks største olieraffinaderi,
hvor der kan behandles op til 5.6 mio. tons råolie årligt, som
forædles til en lang række produkter, herunder benzin, jetbrændstof,
autodiesel og fyringsolie. Hele året anløber olietankere
dagligt raffinaderiets havn for enten at losse eller laste
olieprodukter. Halvdelen af produktionen bliver solgt i Danmark,
mens resten bliver eksporteret primært til Skandinavien og
Nordvesteuropa.
Statoil Raffinaderiet har de seneste år gennemgået en række
udvidelser og ombygninger for at kunne levere flere forskellige
olieprodukter til kunder i ind- og udland.
Råolien vil i fremtiden blive sejlet til raffinaderiet fra oliefelter
beliggende længere væk end de nuværende oliefelter i Nordsøen.
Der vil samtidig blive anvendt større tankskibe. Det betyder,
at raffinaderiets forsyningssituation afhænger af, at der kan oplagres
større mængder råolie end i dag. Raffinaderiet ønsker
derfor at udvide sin tankkapacitet for råolie for at opnå større
sikkerhed for, at råolien er på raffinaderiet, når den skal anvendes.
Fremover forventer Statoil ligeledes at skulle afsætte benzin på
nye markeder, hvor der er mangel på benzin. Leverancer på
disse markeder kræver tankskibe med omkring 50.000 tons
benzin pr. last, hvilket betyder, at det er nødvendigt for Statoil
at udvide sin lagerkapacitet til benzin- og benzinblandekomponenter.
Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af
Statoil Raffinaderiets tankkapacitet med fire nye råolietanke på
86.000 m 3 (ca. 72.000 tons) hver og to nye produkttanke på
54.000 m 3 (ca. 38-43.000 tons) hver samt tilhørende faciliteter.
De seks nye tanke skal placeres på Statoil Raffinaderiets areal
mellem det eksisterende raffinaderiområde og det lokalplanlagte
administrations- og serviceområde, hvilket hovedsageligt er øst
for den nuværende Melbyvej og syd for Foreningen Danske
Olieberedskabslagres (FDO) tanklager.
Lokalplanen skal endvidere sikre, at der er et hensigtsmæssigt
samspil med de omkringværende lokalplanområder, som er en
del af Statoil Raffinaderiet, samt at der skabes passende visuel
afgrænsning til Melby landsby gennem etablering af et beplantningsbælte,
således at den sydlige afgrænsning af områderne
fremstår som en visuel, grøn helhed.
Beskrivelse af Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 32 ha, der i dag ho-
eksisterende forhold vedsageligt henligger som åbent land i byzone. Lokalplanområdet
har en udstrækning på ca. 1000 m i nordlig-sydlig retning
og ca. 400 m i østlig-vestlig retning, hvor området er bredest i
den midterste del af området. Lokalplanområdet omfatter
side 5 af 35

matr.nr. 28ah, 1k, 1bc, 1bg, 1bf, 1l, 1be, 1n, 1m, 2a, 28am,
28k og 28l, alle Melby By, Årby samt del af 7000d, 1o, 1g og
1bd, alle Melby By, Årby. En mindre del af lokalplanområdet er
omfattet af lokalplan 522, men det overgår til dette lokalplanområde.
Statoil ejer hele lokalplanområdet bortset fra et areal til kloakpumpestation
(matr.nr. 1bc Melby By, Årby) og den eksisterende
Melbyvej, som Kalundborg Kommune ejer.
Området ligger i en lomme mellem to erhvervsområder, som
begge hører til Statoil Raffinaderi. Området øst for dette område
er udlagt til administrations- og serviceområde, jf. lokalplan
nr. 521, mens området vest for dette område er det eksisterende
raffinaderiområde, jf. lokalplan nr. 522.
Området er ikke tilgængeligt for offentligheden, og der er derfor
ingen rekreative interesser.
Området er oprindeligt et bølget morænelandskab, hvor terrænet
skråner fra syd mod nord, men det rummer ikke særlige
landskabelige værdier, og morænetrækkene er forholdsvis udviskede
af aktiviteterne i området. Især i den terrænmæssigt højere
beliggende sydlige del af området er et menneskepåvirket
landskab med høje, formede skrænter. I den nordlige del af
området løber Sildebækrenden, som er et reguleret vandløb.
Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde
K06.E06.
Lokalplanområdet ligger i den kystnære del af byzonen.
Øverste del af billedet viser Statoil Raffinaderiets nuværende procesanlæg, tanke
mv., som er beliggende vest for lokalplanområdet. Øverst til højre ses Asnæsværket.
Nederst til højre ses FDOs lager, beliggende nord for lokalplanområdet.
Centralt i billedet ses lokalplanområdet, afgrænset af den lyse stribe (matrikelskel),
som løber fra Melby Landsby mod FDOs lager, og udgør lokalplanområdets
østlige afgrænsning.
Lokalplanområdets Lokalplanområdet grænser mod nordøst op til et område syd for
omgivelser Asnæsvej, som er ejet af Foreningen Danske Olieberedskabslagre
(FDO), hvor FDO har placeret seks overjordiske olietanke.
Mod nordvest grænser lokalplanområdet til Asnæsvej. Sildebækrenden,
som løber igennem den nordlige del af området,
bevares inden for dette planområde i sit nuværende, regulerede
side 6 af 35

forløb.
Mod øst grænser nærværende lokalplanområde op til lokalplanområdet
for Statoil Raffinaderiets planlagte administrations- og
serviceområde, jf. lokalplan nr. 521.
Mod syd grænser lokalplanområdet op til landsbyen Melby, som
udgør kommuneplanens rammeområde K06.BL01, hvor der er
mulighed for blandet bolig og erhverv.
Området syd for lokalplanområdet og Melby Landsby er endvidere
i kommuneplanen udlagt til landskabsområde. Dette betyder,
at området indeholder væsentlige landskabelige, kulturhistoriske
og naturmæssige værdier samt er forbeholdt jordbrugserhvervet,
og at nye tekniske anlæg og bebyggelser, som
ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, bør undgås. Der skal
lægges vægt på, at de naturmæssige, kulturhistoriske, rekreative
og landbrugsmæssige værdier respekteres.
Mod vest afgrænses lokalplanområdet primært af den nuværende
Melbyvej og det eksisterende raffinaderi. Det nuværende
område vest for Melbyvej, som ligger uden for lokalplanområdet,
er omfattet af lokalplan 522. I området er terrænet stærkt
reguleret af hensyn til de anlæg, der ligger på raffinaderiet.
Funktionerne i lokalplanområdet vejbetjenes fra Asnæsvej og
Melbyvej. Den nuværende Melbyvej, der er en offentlig vej, vil
fremover have status af intern vej i området, når der etableres
tankanlæg. Når Melbyvej nedlægges som offentlig vej, vil lokalplanområdet
blive vejbetjent fra Asnæsvej, Asnæs Skovvej og
den omlagte Melbyvej (Ny Melbyvej) – herunder over et kommende
administrations- og serviceområde øst for lokalplanområdet.
side 7 af 35

Lokalplanens indhold
Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at muliggøre en udvidelse af Statoil Raffinaderiets
tankkapacitet med fire nye råolietanke på op til
86.000 m 3 (ca. 72.000 tons) hver og to nye produkttanke på op
til 54.000 m 3 (ca. 38-43.000 tons) hver samt tilhørende faciliteter.
Tankenes faciliteter er tankgårde og pumpegård samt en
bygning til elektriske installationer og tilhørende brandslukningsfaciliteter.
Derudover er formålet med lokalplanen at indplacere tankanlæg
og tilhørende faciliteter under hensyntagen til naboområderne
og til områdernes anvendelse. Omkring tankanlægget er med
det statslige kommuneplantillæg nr. 14 udlagt sikkerhedszoner,
der skal sikre forsvarlig afstand mellem anlæg og omgivelser.
Lokalplanområdet og Lokalplanområdet omfatter et samlet areal på ca. 32 ha, som er
zoneforhold beliggende i byzone. Lokalplanområdet omfatter matr.nr. 28ah,
1k, 1bc, 1bg, 1bf, 1l, 1be, 1n, 1m, 2a, 28am, 28k og 28l, alle
Melby By, Årby, samt del af 7000d, 1o, 1g og 1bd, alle Melby
By, Årby, som kan ses på bilag 1.
Områdets anvendelse Lokalplanområdet opdeles i delområderne A, B og C, som er vist
på kortbilag 2. Hele området indhegnes med trådhegn i sammenhæng
med Statoils øvrige arealer.
Delområde A - Tankanlæg
I lokalplanområdet gives der mulighed for anlæg af tankfaciliteter
til opbevaring af leveret råolie og af produkttanke til opbevaring
af de forskellige produkter, som fremstilles på raffinaderiet.
Heri indgår rørledninger og pumpeinstallationer til transport
af produkterne. Raffinaderiets samlede produktionskapacitet
vil ikke blive udvidet som følge af etablering af det nye
tankanlæg.
Lokalplanområdet dækker en lille del af det nuværende raffinaderiområde
vest for den nuværende Melbyvej, en del af Melbyvej
og øst for Melbyvej, hvor de seks tanke og tilhørende faciliteter
kan etableres inden for det byggefelt, som er markeret for
området på kortbilag 2.
Tankene bygges i stål, og for at minimere udslip af flygtige organiske
kulstofforbindelser (VOC-emission) udføres tankene
som IFRT/ADR tanke (Internal Floating Roof Tank with Aluminium
Dome Roof). Dette betyder, at tankene har et let, fast kuppeltag
af aluminium og et indvendigt flydetag i stål. Mellem
tankvæggen og flydetaget anvendes som tætning et såkaldt
single seal.
De fire råolietanke har en ydre diameter på op til 75 m og en
højde på tankvæggen på ca. 20 m over tankbund. Hertil kommer
kuppeltaget, der er ca. 16 m højt, hvormed højden over
reguleret terræn bliver op til 36 m, svarende til kote ca. 38 m.
Råolietankene har et volumen på maksimalt 86.000 m 3 råolie
pr. tank.
De to mindre produkttanke til benzin- eller benzinblandekomponenter
har en diameter på op til 50 m og en højde på tankvæg-
side 9 af 35

gen på ca. 20 m over tankbund. Hertil kommer kuppeltaget, der
er ca. 9 m højt, hvormed højden over reguleret terræn bliver på
op til 29 m, svarende til kote ca. 31 m. Produkttankene har et
volumen på maksimalt 54.000 m 3 pr. tank.
Hver tank omgives af en tankgård, som har et volumen, der
svarer til 110 procent af tankens samlede volumen. Tankgårdene
er omgivet af en jordvold, der har en højde på op til 10 meter
fra reguleret terræn. Toppen af voldene får en bredde på
minimum 60 cm, jf. et internt Statoil krav, mens jordvoldene
får en bredde i bunden på ca. 9 m.
Under hver tank anbringes som sekundær barriere en HDPEmembran.
Membranen er uigennemtrængelig for olie og anbringes,
så der er fald på membranen ind mod centrum af tanken.
Membranen har en udstrækning, der er tre meter større end
selve tankperimeteren. For at beskytte membranen dækkes den
af et lag stabilgrus.
Der anlægges en lækageledning fra tankens centrum til en pejlebrønd
ved tankens periferi med henblik på monitering af tankbundens
tæthed. Pejlebrønden forbindes til oliekloakken. Findes
der olie i pejlebrønden, er det en indikation af, at der er en
utæthed i tankens bund.
I den resterende del af tankgården og på voldens inderside anbringes
en lermembran (0,3 m), der har en meget lav gennemtrængelighed
for råolie. Lermembranens tykkelse samt den meget
lave permeabilitet for råolie betyder, at der selv ved det
størst mulige spild vil være muligt at opsamle evt. spildt olie,
inden den trænger igennem lermembranen.
Principskitse af tankvold og råolietank.
Det er væsentligt for tankenes stabilitet og dermed sikkerheden,
at terrænet reguleres, så det bliver helt plant under alle
tankene. Terrænet bliver reguleret, og det vil fremstå fladt og
ens i tankområdet. Det betyder, at de sydligste af tankene placeres
lavere i forhold til ureguleret terræn. Bundkoten på tankene
kommer dog ikke under grundvandsspejlet, så der er ikke
behov for en permanent grundvandssænkning. Tankenes placering
i terrænet uddybes ved visualiseringer, herom mere i et
senere afsnit.
Delområde B – Støttefunktioner, elektrisk udstyr mv.
I den nordlige del af delområde B etableres en bygning til elektrisk
udstyr – en såkaldt Sub Station – på op til 280 m 2 , oplagsplads
samt tilkørselsforhold med tilstrækkelig afstand til tankanlægget.
Herudover er det muligt at placere brandpumpegård
side 10 af 35

(op til 170 m 2 ) og branddam (op til 20.000 m 2 )/brandtank i området.
Bygningerne placeres indenfor byggefelt, der er uden for
sikkerhedszonerne.
Sildebækrenden danner den sydlige grænse af delområde B.
Der er ingen planer om omlægning af vandløbet inden for dette
planområde.
Delområde C – Ubebyggede arealer
I delområde C er der ved planens vedtagelse nogle service- og
administrationsbygninger, hvortil der er meddelt en midlertidig
byggetilladelse. Den nuværende lovlige anvendelse af bygningerne
skal ophøre, inden de to sydligste råolietanke ibrugtages.
Bebyggelsen kan overgå til anden anvendelse, som er i overensstemmelse
med sikkerhedszonernes bestemmelser.
Den resterende ubebyggede del af lokalplanområdet skal henligge
som et vedligeholdt grønt område og oplagsplads dog med
mulighed for at etablere en tank til drivmidler til raffinaderiets
kørekøjer mv.
Sikkerhedszoner for delområderne
Tanklageret kan ifølge risikovurdering for anlægget indrettes og
drives med en sikkerhedszone på henholdsvis 75 og 165 m fra
toppen af tankvolden til en vilkårlig tank:
Indenfor en afstand af 75 meter regnet fra toppen af tankvolden
til en vilkårlig af de i alt seks tanke i Tanklager Øst samt 48 meter
fra pumpegården må der ikke etableres bygninger, pladser
eller andet, hvor der er permanent ophold af mennesker. Indenfor
en afstand fra 75 til 165 meter regnet fra toppen af tankvolden
til en vilkårlig af de i alt seks tanke i Tanklager Øst samt fra
48 til 165 meter fra pumpegården kan der placeres bygninger,
pladser eller andet, hvor der maksimalt må opholde sig op til 10
personer af gangen.
Sikkerhedszonerne er fastlagt ved vedtagelse af det statslige
kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009-2021. Der
udlægges ikke med lokalplanen sikkerhedszoner fra tankanlægget,
da bestemmelserne i lokalplanen sikrer, at der ikke kan
placeres bygninger mv. inden for ovenstående zoner.
De udlagte sikkerhedszoner berører kun ejendomme, der er ejet
af Statoil.
Overholdelse af sikkerhedsafstande
I delområde A og C findes fire boliger (Melbyvej 2, 4, 8 og 19) i
lokalplanområdet, som alle ejes af Statoil Raffinaderiet. Alle boligerne
planlægges nedlagt i forbindelse med etableringen af de
nye tanke i området, idet de ellers vil komme til at ligge for tæt
på tankene.
Boliger kan i øvrigt bevares eller nedlægges efter Statoils beslutning.
Statoil skal dog søge Kalundborg Kommune om tilladelse
til nedlæggelse af boliger i hvert enkelt tilfælde. Lokalplanen
åbner ikke mulighed for etablering af nye boliger.
For at overholde de krav, der følger af sikkerhedszonerne, skal
der løbende ske en flytning af værksteder, lagre, laboratorium
side 11 af 35

og kantinebygning vest for Melbyvej til et nyt administrations og
serviceområde øst for Tanklager Øst. I delområde C skal den
nuværende anvendelse af de eksisterende service- og
administrationsbygningerne ophøre, inden de to sydligste råolietanke
ibrugtages.
Derudover skal Melbyvej lukkes for offentlig trafik før etablering af
pumpegården.
Ophør af drift Ved eventuelt ophør af virksomhedens eller lokalplanområdets
anvendelse til andet end industriformål skal kommunen vurdere, i
hvilken udstrækning der skal ske fjernelse af udstyr og oprensning af
området, som kan overgå til andre erhvervsformål.
Bebyggelsens omfang, Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsens placering
placering og udseende og omfang. For de forhold, som lokalplanen ikke specifikt tager
stilling til, gælder den almindelige byggelovgivning.
De seks tanke skal placeres inden for byggefeltet i delområde A,
mens den mindre bygning til elektriske installationer og evt. andre
faciliteter placeres i delområde B. Delområde C skal bevares
ubebygget – dog kan etableres et mindre anlæg til forsyning af
drivmidler. En del af delområde C anvendes i dag til
administrationsbygninger, hvis nuværende lovlige anvendelse skal
ophøre, inden de to sydligste råolietanke ibrugtages. Bebyggelsen
kan overgå til anden anvendelse, som er i overensstemmelse med
sikkerhedszonernes bestemmelser.
For hele lokalplanområdet gælder i henhold til rammerne i
kommuneplanen, at højst 50 procent af grunden må bebygges, og at
der højst må bygges 3 m 3 pr. m 2 grund. Der er ved lokalplanens
vedtagelse ikke nogen væsentlig bebyggelse i området. I henhold til
byggeloven, bygningsreglementet BR10 og udstykningsloven forstås
ved ”grunden” enten en enkelt matrikel eller flere matrikler, som er
noteret som en samlet ejendom. Der vil dog ske en sammenlægning
af matriklerne inden for lokalplanområdet.
Den planlagte bebyggelse i lokalplanområdet vil bestå af tanke og
tilhørende tankfaciliteter, hvoraf tankene udgør næsten hele det
bebyggede areal. Det planlagte bruttovolumen af tankene er ca.
580.000 m 3 , svarende til 1,8 m 3 pr. m 2 grundareal, og det
bebyggede areal vil blive ca. 22.000 m 2 , svarende til en
bebyggelsesprocent på 7.
Ny bebyggelse i delområde B skal opføres med en sokkelkote på
mindst 2 m DVR90. Højere sokkelkote bør overvejes såfremt
byggeriet værdi og levetid er høj jf. kystdirektoratets forventninger
om accelererende havspejlsstigning frem mod år 2100.
Der anbefales ikke bestemmelser om minimum sokkelkote i
delområde A fastlagt til olietanke, idet der omkring hver enkelt
tankgård etableres jordvolde i op til 10 meters højde.

For lokalplanområdet fastlægges en generel højdegrænse på 36
m over reguleret terræn, svarende til kote ca. 38 m. Dette er
højere end nogle af de eksisterende tanke på Statoils område
vest for Melbyvej og skyldes, at Statoil ønsker at opføre de nye
tanke i dette område med fast tag for at reducere fordampningen
fra tankene. Disse faste tage må af konstruktionsmæssige
grunde udføres kuppelformede. Kuppeltaget medfører en ekstra
højde på op til ca. 16 m for de største tanke i forhold til tanke
med flydetag, som er den anvendte konstruktion for de eksisterende
tanke vest for Melbyvej. Lokalplan nr. 522 giver dog mulighed
for at ombygge tankene på det eksisterende raffinaderi,
så disse også kan få kuppeltag.
Tankene skal males i en lys grå farve for at reducere opvarmning
af tankene og vil ikke blive bemalet med logo.
Bygninger mv. kan udføres i beton, fibercement og metalplader
mv. i farverne hvid, grå og jordfarver. De mest anvendte jordfarver
er:
• Lys okker: Gulbrun farvetone
• Mørk okker: Gråbrun til mørkebrun
• Rå Umbra: Grå til grøn farvetone
• Brændt umbra: Rødbrun til brunsort
• Terra di sienna: Mat lysegul til brun farvetone
• Kesselerbrunt: Brun lasurfarve.
5 procent af en bygnings/installations overflade kan udføres i
anden farve, hvis det er ønskeligt af sikkerheds- eller driftsmæssige
grunde. Alle installationer kan således forsynes med
påmalet nummer og lignende.
Visualiseringer De seks nye tanke fører til en væsentlig landskabelig påvirkning.
Det er illustreret ved nogle visualiseringer af eksisterende
og fremtidige forhold fra forskellige steder i landskabet. Disse
visualiseringer findes som bilag 4. En vurdering af den landskabelige
påvirkning fremgår af bilaget, samt kan ses i miljøvurderingen.
Visualiseringerne tager udgangspunkt i forhold, der reguleres
ved denne lokalplan. Der er derfor ikke lavet visualiseringer for
de planlagte service- og administrationsbygninger øst for lokalplanområdet,
da der ikke er handlepligt på lokalplanlagte foranstaltninger.
Såfremt service- og administrationsbygningerne opføres,
vil de dog visuelt afskærme området fra øst.
Ubebyggede arealer Hele lokalplanområdet bliver af sikkerhedshensyn indhegnet
med trådhegn, der opfylder Statoils interne krav til sikring af
procesanlæg, hvilket svarer til indhegning med hegn fra 2,0
meter uden pigtråd til 2,4 meter med pigtråd. Derudover er
trådhegnet grønt, galvaniseret og med 4 mm tråd.
Der må ikke etableres levende hegn eller anden beplantning inden
for sikkerhedszonerne. Dette skyldes dels, at der er tale om
interne hegn på Statoils areal, og dels at det er sikkerhedsmæssigt
uacceptabelt at etablere beplantning så tæt på tankanlæg.
Det sidste gælder også mod FDO’s tankanlæg. Beplantning
udenfor sikkerhedszonerne skal placeres 10 meter fra trådhegn.
side 13 af 35

For at sikre, at området får et ordentligt og ryddeligt udseende,
må udendørs oplag kun finde sted inden for dertil indrettede oplagspladser.
Der kan indrettes oplagspladser i delområde B og C
svarende til totalt 4000 m 2 .
Der stilles krav om, at ubebyggede arealer ved beplantning, befæstelse
eller græs gives et ordentligt udseende.
Ved områdets sydlige afgrænsning mod Melby landsby skal
etableres et beplantningsbælte med karakter af skovbryn, som
skal udgøre en landskabelig helhed med beplantningsbæltet,
der skal etableres på området øst for dette lokalplanområde, jf.
lokalplan nr. 521. En samlet beplantningsplan for de to områder
kan ses som bilag 7.
Derudover kan der være beplantning mod eksterne veje og naboskel,
hvor dette ikke tilsidesætter sikkerhedshensyn.
Sildebækrenden bevarer sit nuværende forløb inden for dette
planområde.
Udstykning Området må udstykkes i overensstemmelse med lokalplanens
delområder. Det vil sige, at udstykningen skal være sammenfaldende
med delområder som helhed. Området må ikke udstykkes
til boligformål.
Sammenlægning af grunde kan tillades af forenklingshensyn.
Vej-, sti- og Adgang til lokalplanområdet sker fra Asnæsvej, Asnæs Skovvej,
parkeringsforhold den omlagte Melbyvej (Ny Melbyvej) samt interne veje fra de
omkringværende lokalplanområder under Statoil Raffinaderiet.
Det forudsættes, at den eksisterende Melbyvej, efter mageskifte
med Kalundborg Kommune, får status af intern vej for Statoil
Raffinaderiet eller nedlægges, inden de seks tanke ibrugtages.
Når en erstatningsvej for Melbyvej, som forudsat i kommuneplanen,
er etableret, kan den nuværende Melbyvej overgå til at
være intern vej for Statoil Raffinaderiet.
Nye interne veje i området forudsættes forbundet med Statoils
områder øst og vest for lokalplanområdet.
Ledningsforhold I området er en kloakledning, som går fra Melby mod nord mod
Kalundborg by med en pumpestation ved Sildebækrenden på
matr. nr. 1bc, Melby By, Årby. Ledningen og pumpestationen
ligger i Statoils planlagte tankområde. Statoil har truffet aftale
med Kalundborg Forsyning om, at kloakledningen med tilhørende
pumpestation flyttes/omlægges, så anlæg af tankene muliggøres.
Kloakledningen flyttes sammen med vandforsyningen til
lokalplanområde nr. 521. Tissøledningen omlægges ikke.
Der er ingen øvrige offentlige ledningsanlæg igennem området.
side 14 af 35

Lokalplanens forhold til anden planlægning
Kommuneplan I det følgende beskrives de bindinger, der er fastlagt i Kalundborg
Kommuneplan 2009-2021, og som har betydning for lokalplanområdet,
jf. planlovens § 16, stk. 1.
Rammebestemmelser Kommuneplanen fastlægger for rammeområde K06-E06 følgende
rammebestemmelser for indholdet af lokalplanlægningen:
Anvendelse: Erhvervsområde – Tungere erhverv, jf. de generelle
rammebestemmelser. Havneanlæg med kaj
og transportanlæg, olieraffineringsanlæg, tanke,
distributionsanlæg, administration mv. (Statoil)
Zoneforhold Byzone
Bebyggelses-50 % af grundarealet må maks. bebygges.
procent
(Maks.)
Bygnings- Maks. 3 m 3 må bebygges i forhold til grundareal.
rumfang
Etager 4 i den nordøstlige del af rammeområdet, hvor
(maks.) byggefelt skal afgrænses lokalplan. To etager i det
øvrig område med mulighed for mere, hvis virksomhedens
drift kræver det.
Bygnings- Op til 18 meter i den nordøstlige del af området,
højde (m) hvor byggefelt skal afgrænses i lokalplan. I resten
(maks.) af området er højdegrænsen 8,5 meter med mulighed
for større højde, hvis virksomhedens drift
kræver det.
Bebyggelses- Den nordlige del af rammeområdet nord for
forhold i Asnæsvej og øst for den nord/sydgående trafiksti
øvrigt skal friholdes for bebyggelse.
Miljøforhold Virksomhed i miljøklasse 1-7. Ved Statoil Raffinaderi
er der fastlagt en sikkerhedszone på 300 meter
fra produktionsanlæg og tankvolde (VVM pligtige
anlæg). Inden for denne zone må der ikke
etableres beboelse, institutioner eller erhvervsvirksomheder
uden tilladelse fra Beredskabsstyrelsen.
Der kan ikke forventes tilladelse til nogen
form for byggeri inden for en zone på 50-100 meter
fra produktionsanlæg og tankvolde. Øst for
Statoil Raffinaderiet samt øst og syd for Forende
Danske Olieberedskabslagre udlægges en konsekvenszone
på 500 meter (VVM pligtige anlæg).
Inden for denne zone må der ikke etableres beboelse
eller institutioner uden tilladelse fra rette
myndighed.
Infrastruktur Der skal anlægges nye vejforløb til afløsning af
den del af Melbyvej, som i dag ligger nord-syd
igennem rammeområdet. Der skal være cykelsti
side 15 af 35

Kommuneplanens rammegrænser
Overføres til byzone
Område for Lokalplan nr. 523
K06.B03 K06.B03 K06.B03 K06.B03
K06.B03 K06.B03 K06.B03 K06.B03
K06.E06 K06.E06 K06.E06
K06.E06 K06.E06 K06.E06 K06.E06 K06.E06
K06.BL01
K06.BL01 K06.BL01 K06.BL01 K06.BL01 K06.BL01 K06.BL01 K06.BL01
K06.E07
K06.E07 K06.E07 K06.E07 K06.E07 K06.E07
Rammekort
Kalundborg Kommuneplan
2009-2021
Mål: 1:5000
Ophavsret og copyright til teknisk grundkort tilhører Kalundborg Kommune
Ophavsret og copyright til matrikelkort tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen

på de fremtidige offentlige trafikveje i rammeområdet
samt langs ny vej øst for rammeområdet og
ny vej syd om Melby.
Friarealer og Der skal være beplantning mod veje og naboskel,
beplantning hvor dette ikke tilsidesætter sikkerhedshensyn.
Retningslinjer I det nedenstående skitseres kommuneplanens retningslinjer for
og redegørelse arealanvendelsen, som er udpeget for lokalplanområdet.
Byområde
Lokalplanområdet er udlagt som byområde.
Kystnært areal i byzonen
Lokalplanområdet ligger ca. 1.000 m fra den nærmeste kyststrækning
mod nordvest, Kalundborg Havn, og ca. 3.000 m fra
den nærmeste kyststrækning mod sydvest, Asnæs Sydstrand.
Lokalplanområdet er et kystnært areal i byzone, der er omfattet
af kommuneplanens bestemmelser for kystnær byzone.
Ifølge planlovens § 16, stk. 3 og 4, skal der for bebyggelse og
anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten
visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger
væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse
i området, skal der gives en begrundelse herfor, så det
i den offentlige debat er muligt at vurdere, hvordan anlæg og
bebyggelse påvirker kysten.
Fremtidige forhold ved etablering af Tanklager Øst set fra Kalundborg by
(Ulshøj) hen over Kalundborg Fjord. De nye tanke i lokalplanområdet vil være
synlige herfra, da der tale om et relativt højt beliggende punkt i Kalundborg (nyt
tankanlæg er markeret med pilen).
Redegørelse i forhold til kystnærhed i byzone
Det kommende tankanlæg i lokalplanområdet vil i overvejende
grad bestå af tanke på op til 36 meters højde fra reguleret terræn.
side 16 af 35

Ved kystnære arealer i byzonen skal ny bebyggelse indpasses i
den kystlandskabelige helhed, og at der tages hensyn til bevaringsværdige
helheder i bystrukturen og til naturinteresser på
de omgivende arealer.
Tanklager Øst skjuler en del af det bagvedliggende landskab,
som konsekvens af at tætheden i randen af den bymæssige bebyggelse
i Kalundborg øges. Anlægget indgår i helheden i det
industrielle område, og byprofilen ændres derved ikke væsentligt.
Samlet set vurderes det, at der i projektet er taget hensyn
til den kystnære beliggenhed.
Der henvises i øvrigt til visualiseringerne, jf. bilag 4.
VVM enkeltanlæg
Da Statoil Raffinaderiet er et anlæg, der antages at påvirke miljøet
væsentligt, er området omfattet af retningslinjer for anlæggets
beliggenhed og udformning på baggrund af en vurdering
af virkning på miljøet (VVM).
I forbindelse med udvidelsen af tankkapaciteten har Miljøstyrelsen
udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med VVMredegørelse.
Med kommuneplantillægget udlægges sikkerhedszoner
omkring tanklageret på hhv. 75 og 165 meter.
I Kalundborg Kommuneplan er der allerede specifikke retningslinjer
for Statoil Raffinaderi:
8.10.4 Udvidelse af Statoil Raffinaderi i Kalundborg skal ske i
overensstemmelse med Tillæg nr. 30 til Kalundborg Kommuneplan
2000-2012.
8.10.5 Ved Statoil Raffinaderi er der fastlagt en sikkerhedszone
på 300 m fra produktionsanlæg og tankvolde, som vist på lokalplanens
bilag 3. Inden for denne zone må der ikke etableres
beboelse, institutioner eller erhvervsvirksomhed uden tilladelse
fra Beredskabsstyrelsen. Der kan ikke forventes tilladelse til nogen
form for byggeri inden for en zone på 50-100 m fra produktionsanlæg
og tankvolde.
8.10.6 Øst for Statoil Raffinaderiet samt øst og syd for Forenede
Danske Olieberedskabslagre udlægges en konsekvenszone på
500 m. Inden for denne zone skal kommunen vurdere, om der
er behov for at indhente udtalelse fra Beredskabsstyrelsen, inden
der meddeles byggetilladelse.
Heraf er retningslinje 8.10.5 og 8.10.6 gældende for det eksisterende
lokalplanområde.
Kommuneplantillæg nr. 30 blev udarbejdet som et led i samarbejdet
mellem Kalundborg Kommune og Statoil Raffinaderi om
at forbedre raffinaderiets muligheder for at udvikle sig i Kalundborg.
Tillægget er udarbejdet i sammenhæng med lokalplan
521, 522 og 524, herunder også nærværende lokalplan. I tillægget
er bestemmelser for etageantal, varmeforsyning, Ny
Melbyvej mv. Ny Melbyvejs linjeføring er fastlagt ved en principiel
tracé, hvilket er anført i tillæggets kortbilag. Vejen skal anlægges
med sti i den ene eller begge sider.
side 17 af 35

Det statslige kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse
ændrer ikke ved de eksisterende retningslinjer. I kommuneplantillægget
er tilføjet retningslinjer for Tanklager Østs nærområde.
Kommuneplantillægget har nr. 14 i henhold til Kalundborg
Kommuneplan 2009-2021.
Lokalplanens forhold til Kommuneplan 2009-2021
Denne lokalplan muliggør etableringen af tankene som opfølgning
på det forslag om kommuneplantillæg med tilhørende
VVM-redegørelse, som Miljøstyrelsen udsteder parallelt med
denne lokalplanproces.
Det vurderes, at nærværende lokalplan er i overensstemmelse
med Kalundborg Kommuneplan 2009-2021, idet tankanlæg
større end 8,5 meter er nødvendig i relation til virksomhedens
drift.
Vandplan Retningslinjerne og målsætning for vandindvinding samt vandløb
og søer har status af landsplandirektiv, og det vil være gældende,
indtil det nye statslige forslag til vandplan vedtages efter
lov om miljømål.
Drikkevandsområder
Der udpeges tre typer af drikkevandsområder i landsplandirektivet:
Områder med særlige drikkevandsinteresser, områder
med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser.
Arealanvendelse, der kan true grundvandet,
henlægges til områder med begrænsede drikkevandsinteresser.
Lokalplanområdet er udpeget som et område med begrænsede
drikkevandsinteresser.
Vandløb - Sildebækrenden
Sildebækrenden løber fra øst mod vest i den nordlige del af lokalplanområdet,
umiddelbart syd for FDO's olieberedskabslager.
I lokalplanområdet og øst herfor henligger Sildebækrenden i en
reguleret grøft. Sildebækrenden slutter som åbent vandløb
umiddelbart vest for Melbyvej, hvor vandet pumpes over i en
rørledning, som forløber under resten af Statoils areal vest for
Melbyvej. Det resterende del af Sildebækrenden henligger i
endnu et åbent forløb, og en efterfølgende rørledning munder
ud i Kalundborg Havn.
Sildebækrenden har en basismålsætning og er dermed ikke
særskilt målsat i Vestsjællands Amts vandløbsplan fra 2005 eller
i de forslag til Vandplaner, der blev sendt i offentlig høring i
oktober 2010 til april 2011. Basismålsætningen i det tidligere
målsætningssystem svarer til ’vandløb uden fisk’ med faunaindeks
på 4. Målsætningen (faunaindeks 4) er ikke opfyldt i Sildebækrenden
de seneste år. Vandløbet er udrettet og dybt nedgravet
med stejle brinker og er langsomt flydende med ringe
vandføring.
Råstofplan Råstofområdet administreres af Region Sjælland, der har ansvaret
for kortlægningen af råstoffer og planlægning af råstofindvinding.
Retningslinjerne for råstofindvinding skal fastsættes i
Råstofplanen, som har retsvirkning fra 9. marts 2010.
side 18 af 35

De regionale råstofindvindingsområder er opdelt i graveområder
og råstofinteresseområder. Lokalplanområdet er udpeget som
råstofinteresseområde, hvortil retningslinjerne er følgende:
9.5.1 Råstofinteresseområderne for sand, grus, sten og ler må
ikke gennem anden planlægning båndlægges til andre formål,
der på længere sigt vil kunne forhindre råstofudnyttelse, medmindre
det gennem undersøgelser og afvejninger er
godtgjort, at der ikke forefindes råstoffer af så stor interesse,
at de skal udnyttes først.
Lokalplanområdet er udpeget til råstofinteresseområde sammen
med andre byområder, herunder en del af Kalundborg by. Det
forudsættes, at lokalplanområdet samt omgivende byområder
udtages som råstofinteresseområde, når den reviderede udgave
af råstofplanen vedtages.
Region Sjælland har i forbindelse med projektet for Tanklager
Øst bedømt de boringer, der er i planområdet og har vurderet,
at den sand-/grusforekomst, der ligger inden for planområdet,
ikke er en ressource, som er rentabel alene, da overjordsmængden
i de omkringliggende boringer er på mellem 11 og 14
m. Dette skal sammenholdes med, at sandlagene har en mægtighed
på overvejende 5-7 m. Region Sjælland har derfor ingen
indvindinger imod, at det konkrete område overgår til det planlagte
Tanklager Øst, og regionen udtager planområdet som interesseområde
i den reviderede råstofplan.
Planlovens VVM Planlovens bestemmelser om VVM fremgår af bekendtgørelse
bestemmelser om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på
miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr. 1510 af
den 15. december 2010).
Udvidelse af olieraffinaderiet med Tanklager Øst er omfattet af
bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og dertilhørende bilag 1, punkt
25: Virksomheder og anlæg, som er anmeldepligtige efter § 5 i
Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risiko for større
uheld med farlige stoffer.
Anlæg og projekter, der er VVM-pligtige, kan ikke realiseres, før
der er udarbejdet retningslinjer i kommuneplanen om beliggenhed
og udformning af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse.
VVM-bestemmelserne administreres af både Miljøstyrelsen
og Kalundborg Kommune.
Da raffinaderiet er omfattet af Miljøstyrelsens godkendelseskompetence
(miljøgodkendelse), er Miljøstyrelsen også myndighed,
for så vidt angår udarbejdelse af det nødvendige kommuneplantillæg,
der er en del af VVM processen. Denne lokalplan
sendes i offentlig høring parallelt med Miljøstyrelsens høring af
forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.
Lokalplanen kan ikke vedtages endeligt, før Miljøstyrelsen har
udstedt kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.
Landbrugspligt Inden for lokalplanområdet er der pålagt landbrugspligt på en
lang række matrikler. Det forudsættes, at Jordbrugskommissionen
meddeler tilladelse til ophævelse af landbrugspligten på
side 19 af 35

matriklerne indenfor inden for lokalplanområdet, inden lokalplanen
realiseres.
Naturbeskyttelse Der er ikke registreret beskyttede naturtyper indenfor lokalplanområdet.
Vandforsyning Vandforsyning af lokalplanområdet vil finde sted fra Kalundborg
Vandforsyning A/S.
Varmeforsyning Lokalplanområdet er planlagt opvarmet med spildvarme fra raffinaderiet,
idet området er beliggende uden for Kalundborg
Kommunale Varmeforsyningsområde.
Mindre bygninger kan elopvarmes/-køles efter godkendelse fra
Kalundborg Kommune. Dette vil særligt gælde Sub Stationen i
delområde B, hvor der skal være en konstant temperatur.
Spildevand Lokalplanområdet er beliggende udenfor spildevandsplanens
område. Spildevandet ledes som hidtil til raffinaderiets eget
renseanlæg. Renseanlægget har en kapacitet på cirka 7.200
m 3 /døgn og udnyttes i dag cirka 50 procent.
Der vil forekomme spildevand i form af regn- og drænvand fra
tankanlægget, der kan indeholde olierester. Alt spildevand ledes
gennem raffinaderiets eksisterende rensningsanlæg, før det ledes
ud i Kalundborg Fjord.
Da raffinaderiets produktionskapacitet ikke øges, vil der ikke
blive tilført renseanlægget større oliemængder fra tankenes
spildevand, end tilfældet er i dag. Derimod kan det forventes, at
der kommer en stigning i det måske svagt olieholdige overfladevand
fra tankgårde og pumpegård på ca. 40.000 m 3 pr. år.
Overfladevand fra befæstede arealer ledes over sandfang mv. til
regnvandsbassinet i den nordlige del af lokalplanområdet øst for
(lokalplan nr. 521), hvor det håndteres sammen med overfladevand
fra dette område.
Tagvand fra tankene vil blive ledt til regnvandsbassin i Statoils
kommende service- og administrationsområde øst for tanklageret.
Herfra ledes det over olieudskiller og sandfang, inden det
ledes ud i Sildebækrenden.
Det samlede område, hvorfra der skal håndteres overfladevand,
udgør ca. 48 ha og omfatter dermed både en del af dette lokalplanområde
og befæstede arealer fra det planlagte service- og
administrationsområde, jf. lokalplan nr.521.
Grundvand Der stilles ikke særlige krav til sikring af grundvandet i forbindelse
med lokalplanområdets anvendelse udover de krav, som
vil fremgå af den miljøgodkendelse, der skal foreligge inden
tankene kan tages i anvendelse. Dette er nærmere beskrevet i
miljøvurderingen.
Jordforurening Der er ifølge kortlægningsmyndigheden Region Sjælland ikke
registreret jordforurening inden for lokalplanområdet, jf. lov om
jordforurening.
Ledningsanlæg Der findes ingen luftledningsanlæg indenfor området.
side 20 af 35

Risiko Raffinaderiet har udarbejdet en risikovurdering for Tanklager
Øst, og risikomyndighederne har accepteret en placering
som angivet på illustrationsplanen, jf. bilag 3.
For de identificerede uønskede hændelser er der foretaget
konsekvensberegninger. Raffinaderiet har i samarbejde
med Det Norske Veritas (DNV) anvendt Miljøstyrelsens
fremgangsmåde til bestemmelse af sikkerhedsafstanden
for Tanklager Øst, når der foreligger en kvalitativ risikoanalyse.
Sikkerhedsafstanden for Tanklager Øst er bestemt til at
være 75 m målt fra toppen af tankvolden til en vilkårlig
tank i Tanklager Øst. Desuden er fastslået, at
• Indenfor en afstand af 75 meter regnet fra toppen af tankvolden
til en vilkårlig af de i alt seks tanke i Tanklager Øst
samt 48 meter fra pumpegården må der ikke etableres bygninger,
pladser eller andet, hvor der er permanent ophold af
mennesker, jf. kortbilag 3.
• Indenfor en afstand fra 75 til 165 meter regnet fra
toppen af tankvolden til en vilkårlig af de i alt seks
tanke i Tanklager Øst samt fra 48 til 165 meter fra
pumpegården kan der placeres bygninger, pladser eller
andet, hvor der maksimalt må opholde sig op til 10
personer af gangen., jf. kortbilag 3.
Anvendelsesbestemmelserne (§ 3) og forudsætningerne
for ibrugtagning (§ 11) sikrer, at ovenstående forhold sikres
gennem lokalplanens bestemmelser.
Det fremgår af sikkerhedsrapporten for Tanklager Øst, at
• Der truffet alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger
til sikring mod både personskade og dominoeffekt.
• Arbejdstilsynets krav om at demonstrere, at alle rimelige
tiltag er gjort for at tilgodese de ansattes sikkerhed,
er opfyldt.
• Det er demonstreret, at risikoen for 3. mand er acceptabel.
Virksomheds- De kommende aktiviteter inden for lokalplanområdet kan med-
klassificering føre en vis miljømæssig belastning af omgivelserne. Når der gives
tilladelse til en ny aktivitet i et område, sker det på grundlag
af en konkret vurdering af miljøforholdene. Alle virksomhedstyper
kan klassificeres efter, hvor meget de erfaringsmæssigt
belaster omgivelserne med bl.a. støj, støv, lugt, vibrationer
og trafik. Der kan benyttes et klassificeringsværktøj.
Klassificeringssystemet er kun vejledende og kræver nærmere
vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Miljøstyrelsens virksomhedsklassificering er beskrevet i 'Håndbog
for Miljø og Planlægning', hvor virksomheder kan opdeles i
7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende og
klasse 7 den mest miljøbelastende.
Miljøklasserne er også opdelt efter specielle beliggenhedskrav til
boliger. Afstandskravene vurderes i hvert enkelt tilfælde. Det
side 21 af 35

kan blive nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end
forudsat, hvis virksomheden forurener ud over, hvad der er
normalt for den pågældende virksomhedstype.
Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, der kun påvirker
omgivelserne i ubetydelig grad, og som således kan integreres
med boliger. Anbefalet afstand til boligområder er 0 meter.
Klasse 1 virksomheder kan være forretninger, liberale erhverv,
kontorer og småværksteder med butik.
Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, der kun påvirker
omgivelserne i ringe grad, og som ville kunne indplaceres i områder,
hvor der også findes boliger. Anbefalet afstand til boligområder
er 20 meter. Klasse 2 virksomheder kan være bogbinderier,
elektronikværksteder og laboratorier.
Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, der kun påvirker
omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller
industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom
anvendelse. Anbefalet afstand til boligområder er 50 meter.
Klasse 3 virksomheder kan være håndværksprægede virksomheder
og visse servicevirksomheder.
Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, der er noget belastende
for omgivelserne og som derfor som hovedregel bør placeres
i industriområder. Anbefales afstand til boligområder er
100 meter. Klasse 4 virksomheder kan være levnedsmiddelfabrikker
og mindre, overfladebehandlende virksomheder, herunder
autolakering.
Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, der er ret belastende
for omgivelserne, og som derfor skal placeres i industriområder.
Anbefalet afstand til boligområder er 150 meter. Klasse 5
virksomheder kan være maskinfabrikker, betonfabrikker samt
farve- og lakindustrivirksomheder.
Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, der er meget belastende
for omgivelserne, og som derfor placeres i større industriområder,
så den ønskede afstand til forureningsfølsomme
naboer kan opnås. Anbefalet afstand til boligområder er 300
meter. Klasse 6 virksomheder kan være asfaltfabrikker, slagterier,
større maskin- og betonfabrikker samt jernstøberier.
Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende
for omgivelserne, og der som hovedregel skal placeres i
områder indrettet til særligt miljøbelastende virksomheder. Anbefalet
afstand til boliger er 500 meter. Klasse 7 virksomheder
kan være medicinal- og pesticidproduktion samt kraft- og stålvalseværker.
Statoils seks nye tanke og dertilhørende faciliteter i delområde
A kan give en særlig belastning for omgivelserne, da raffinaderier
sædvanligvis ville blive klassificeret som klasse 7. I dette
tilfælde viser den nærmere vurdering bl.a. i miljøvurderingen og
risikovurderingen, at tankanlægget kan placeres tættere på boliger.
Delområde B vurderes til klasse 3. I delområde C skal ikke
udføres aktiviteter, der vil belaste boliger væsentligt, og der
side 22 af 35

fastsættes klasse 1, og der gives ikke mulighed for at placere
belastende aktiviteter i delområdet.
Fremtidig zonestatus Lokalplanområdet ligger i byzone og vil også fremover være byzone.
Servitutter Inden for lokalplanområdet er der tinglyst en lang række servitutter
og deklarationer af forskellig type.
En række deklarationer vedr. forskellige ledningsanlæg,
pumpestation, transformatorstation mv. Disse deklarationer
opretholdes uændret med nærværende lokalplan. Dog flyttes
kloakledningen med tilhørende pumpestation på
matr.nr. 1bc, Melby By, Årby, efter nærmere aftale mellem
Kalundborg Forsyning og Statoil.
Deklarationer om færdselsret mm., som stammer fra den
tidligere anvendelse af området til mindre landbrugslodder.
Disse deklarationer ophæves med denne lokalplan, da de
ikke er relevante for den anvendelse af lokalplanområdet,
som lokalplanen forudsætter.
En deklaration, der forbyder opførelse af beboelsesejendomme
på en del af området. Deklarationen ophæves for så
vidt angår de matrikler, der ligger i lokalplanområdet, da
lokalplanen indeholder bestemmelser om samme forhold.
En deklaration tinglyst i forbindelse med ekspropriation til
en tidligere udført udvidelse af Melbyvej. Deklarationen ophæves
for så vidt angår de matrikler, der ligger i lokalplanområdet,
da den ikke mere er aktuel.
Øvrige private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter,
der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen.
Aflysning af lokalplan Lokalplan nr. 522 for Statoil Raffinaderiet aflyses for det areal,
som omfattes af denne lokalplan.
Tilladelser eller dis- I virksomhedernes miljøgodkendelser fastlægges vilkårene for
pensationer fra andre virksomhedernes drift, og for hvilke miljøpåvirkninger driften
myndigheder må påføre omgivelserne. Herudover skal såvel miljømyndigheden
og øvrige risikomyndigheder give tilladelse til etablering af
tankanlægget.
En forudsætning for realisering af planen er, at Jordbrugskommissionen
ophæver landbrugspligten i lokalplanområdet.
Ibrugtagningstilladelse af de sydligste tanke (TK 1368 og TK
1369) kan ikke meddeles af kommunen, før den nuværende anvendelse
af bygningerne inden for delområde C er ophørt. Der
er meddelt byggetilladelse til 5 års anvendelse af disse bygninger
til kontorformål.
Støj I lokalplanområdet kan der forekomme støj fra Statoil, som har
betydning for naboområderne.
Vestsjælland Amt har i sin miljøgodkendelse af 1. august 2003
fastsat et maksimalt tilladeligt støjbidrag fra raffinaderiet i et
referencepunkt ved Melbyvejs udmunding i Asnæsvej på 47
side 23 af 35

dB(A) i aften- og nattetimerne og 55 dB(A) i dagtimerne. Et lidt
højere bidrag, henholdsvis 48 og 55 dB(A), er fastsat i et referencepunkt
syd for Melby, og ved Asnæs Skovvej/Lerchenborg
er bidraget fastsat til højst 55 dB(A) døgnet rundt.
Den med lokalplanen muliggjorte udbygning af raffinaderiets
tankområde forventes ikke at ændre det nuværende støjbillede,
som således forventes holdt inden for virksomhedens miljøgodkendelse.
Der genereres støj fra pumper, som alle dog ikke kører samtidig.
Disse er placeret i en fælles pumpegård. På hver af råolietankene
er monteret tre miksere, mens der på benzin- og benzinblandekomponenttankene
er monteret to miksere. Disse
miksere frembringer støj, og de kan alle køre samtidig.
Der vil kun lejlighedsvis for eksempel i forbindelse med fyldning
af tankene, rundering og vedligehold foregå bilkørsel i området.
Trafik til og fra anlægget vurderes at være yderst begrænset og
delvist bestå af Statoil Raffinaderiets egen interne trafik mellem
administrations- og serviceområdet og raffinaderiet. Dette vil
ikke give nogen betydende støjbelastning.
side 24 af 35

Miljøvurdering
Der henvises til miljøvurdering af lokalplan nr. 523 for Statoil
Raffinaderi, som er vedlagt som bilag 5 til lokalplanen.
Visuelle påvirkninger Lokalplanforslaget vurderes samlet set at påvirke det
landskabelige indtryk i både nær- og fjernmiljøet. De nye tanke
vil fremstå tydeligt i området og vil tydeliggøre Statoils aktiviteter
i området. Denne påvirkning forstærkes i øvrigt af, at tankene
etableres med kuppeltag, der gør dem mere markante i
landskabet end tanke uden kuppeltag.
Samlet set vurderes de seks tanke ikke at ændre områdets nuværende
karakter, som i forvejen er markant påvirket af både
Asnæsværket og det nuværende raffinaderi vest for Melbyvej.
Overfladevand Sildebækrenden vurderes ikke at blive påvirket af det planlagte
tankanlæg. Tankene placeres i en sådan afstand fra vandløbet,
at disse kan anlægges uden indgreb i det eksisterende vandløb,
ligesom spildevand fra tankanlægget ledes til raffinaderiets renseanlæg.
Overfladevand fra tankenes tage – der er rent – ledes til nyt
regnvandsbassin øst for lokalplanområdet. Herfra ledes vandet
over olieudskiller og sandfang, inden det ledes til Sildebækrenden.
Regnvandsbassinet etableres i forbindelse med realisering
af lokalplan nr. 521, som det er illustreret på kortbilag 3, der
giver mulighed for at etablere et nyt administrations- og serviceområde
til Statoil Raffinaderiet.
Risiko for forurening Etableringen af tankanlægget er i henhold til miljøbeskyttelsesloven
underkastet krav om, at anlægget skal miljøgodkendes
særskilt af miljømyndigheden (Miljøstyrelsen), inden tankene
kan etableres. Ved miljøgodkendelsen vil Miljøstyrelsen stille
krav til tankanlæggets indretning og drift, således at det sikres,
at anlægget kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne
forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes
sårbarhed og kvalitet. Udkast til denne miljøgodkendelse, inklusive
vilkår og krav til anlæggets indretning og drift, vil indgå
som bilag til den VVM-redegørelse, som offentliggøres parallelt
med dette forslag til lokalplan.
Samlet set vil tankanlæggets miljøgodkendelse sikre, at miljøpåvirkninger
fra anlægget bliver særskilt vurderet, og at der
stilles specifikke krav til indretning og drift, som gør, at anlægget
ikke indebærer en forureningsrisiko for omgivelserne.
Jord og grundvand Det er væsentligt for tankenes stabilitet og dermed sikkerheden,
at terrænet reguleres, således at det bliver helt plant under
alle tankene og fremstår ens i hele planområdet. Det betyder,
at de sydligste tanke placeres lavere i forhold til ureguleret
terræn. Bundkoten på tankene kommer ikke under grundvandsspejlet,
så der er ikke behov for permanent grundvandssænkning.
For så vidt angår den risiko for jord og grundvandsforurening,
som altid er til stede ved de planlagte tankanlæg, indgår der i
projektet en minimering af denne risiko bl.a. ved, at hver tank
side 25 af 35

placeres i en tankgård. Under tankene placeres en HDPE-membran,
der er uigennemtrængelig for olie, og op ad tankgårdenes
volde anbringes en lermembran, der har lav gennemtrængelighed
for olie. Der anbringes en lækageledning fra tankenes centrum
til en pejlebrønd ved tankenes periferi med henblik på
monitering af tankbundens tæthed. Tankgårdene har hver et
volumen, som er 10 procent større end den enkelte tanks indhold,
og der er derfor ikke risiko for overløb.
Området, hvor tankanlægget etableres, er beliggende i et område
med begrænsede drikkevandsinteresse, og et eventuelt
uheld vil derfor ikke få væsentlige konsekvenser for drikkevandsforsyninger.
Spildevand Der vil fra anlægget forekomme potentielt olieholdigt spildevand
fra tankgårdene. Tankanlægget vil blive indrettet, så spildevandet
ledes til Statoils eksisterende renseanlæg, der vurderes at
have tilstrækkelig kapacitet til at behandle det supplerende
olieholdige spildevand fra tankanlægget, inden for de rammer
og vilkår som er fastlagt i Statoils tilladelse til udledning af spildevand
til Kalundborg Fjord.
Luftemissioner Tankanlæg vil medføre øget luftemission, idet der forekommer
afdampning af lette kulbrinteforbindelser fra olieoplagene.
Tankene vil dog blive etableret med et fast kuppeltag og et indvendigt
flydetag, hvorved tankene kun vil give anledning til en
begrænset diffus udledning. Mellem flydetaget og tankvæggen
anvendes et såkaldt single seal som tætning.
Kuppeltaget vurderes af leverandøren at kunne reducere udledningen
af lette kulbrinter ganske betragteligt i forhold til, hvad
der forekommer ved de eksisterende tanke, og den øgede emission
fra Statoil vurderes at udgøre maksimalt 2-3 procent.
Risikoforhold Tankanlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen, hvilket indebærer,
at miljømyndigheden (Miljøstyrelsen) i samarbejde
med Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet og det kommunale
beredskab skal vurdere risikoforholdene, inden der træffes endelig
afgørelse om miljøgodkendelse af tankene. Herved sikres,
at risikoforholdene er vurderet særskilt, og at der i miljøgodkendelsen
indgår specifikke krav til anlæggets indretning og
drift, som minimerer risikoforholdene.
På baggrund af risikovurderingerne er der fastlagt en sikkerhedsafstand
på 75 meter fra toppen af en vilkårlig tankvold og
48 m fra pumpegården. Fra 75/48 meter til en afstand på 165
meter fra tankene/pumpegården skal der ikke opholde sig mere
end ti personer på samme tid. Samlet set viser risikovurderingen
af tankanlægget, at tankene ikke udgør en risiko for ejendomme
eller personer uden for Statoil, da der er truffet alle
nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod både personskade
og dominoeffekt (at et uheld fører til et nyt).
Sammenfattende Sammenfattende vurderes det således, at tankene kan etableres
øst for det eksisterende tankanlæg, uden at give anledning
til andre væsentlige miljøpåvirkninger, udover at det nye tanklager
vil opleves som et mere markant element i landskabet –
side 26 af 35

særligt set fra Melby og fra Årby. Emissionerne fra tankene er
begrænsede i kraft af den særlige tagkonstruktion. Ændringen i
risikobilledet, som følge af udvidelsen med de nye tanke, vurderes
ligeledes at være af meget begrænset omfang med den foreslåede
placering og de tekniske foranstaltninger til begrænsning
af konsekvenser og risiko for uheld.
side 27 af 35

Kalundborg Kommune
Lokalplan nr. 523 for Tanklager Øst ved Statoil
Raffinaderiet i Kalundborg
Lokalplanens bestemmelser
I henhold til lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af
24. september 2009 med senere ændringer) fastsættes følgende
bestemmelser for det i § 2 nævnte område:
§ 1 Lokalplanens formål
1.1 Lokalplanens formål er at muliggøre en udvidelse af tankkapaciteten
til Statoil Raffinaderi med fire råolietanke og to produkttanke
samt tilhørende faciliteter. Derudover er lokalplanens
formål at indplacere tankanlæg og tilhørende faciliteter under
hensyntagen til naboområderne og til områdernes anvendelse.
§ 2 Lokalplanens område
2.1 Lokalplanen afgrænses, som vist på kortbilag 1, og omfatter
følgende matr.nr.:
28ah, 1k, 1bc, 1bg, 1bf, 1l, 1be, 1n, 1m, 2a, 28am, 28k og 28l,
alle Melby By, Årby samt del af 7000d, 1o, 1g og 1bd, alle Melby
By, Årby.
samt alle parceller indenfor lokalplanområdet, der efter den offentlige
bekendtgørelse og endelige vedtagelse af denne lokalplan
udstykkes eller sammenlægges fra de nævnte ejendomme.
2.2 Lokalplanområdet opdeles som vist på kortbilag 2 i delområde
A, B og C.
2.3 Lokalplanområdet er og forbliver i byzone
§ 3 Områdets anvendelse
3.1 Lokalplanområdets anvendelse i delområderne er følgende:
Delområde A kan anvendes til råolie- og produkttanke, tankgårde,
volde og pumpestation samt tilhørende faciliteter, herunder
tank til drivmiddel. Delområde A er virksomhedsmiljøklasse 7.
Delområde B kan anvendes til bygning for elektriske installationer,
bassin til brandvand og brandpumpegård samt oplagsplads
til f.eks. værktøj, materialer og udstyr til vedligeholdelse og
drift af tankanlæggene. Oplaget kan placeres i containere. Delområde
B er virksomhedsmiljøklasse 3.
Delområde C kan anvendes til grønt område og oplagsplads af
f.eks. materialer og udstyr til vedligeholdelse og drift af tankanlæggene
samt tank til drivmiddel. Oplaget kan placeres i containere.
En del af delområde C anvendes i dag til administrationsbygninger,
hvis nuværende lovlige anvendelse skal ophøre, inden
de to sydligste råolietanke ibrugtages. Bebyggelsen kan
overgå til anden anvendelse, som er i overensstemmelse med
side 29 af 35

sikkerhedszonernes bestemmelser. Delområde C har
virksomhedsmiljøklasse 1.
§ 4 Udstykning
4.1 Sammenlægning af matrikler kan tillades af forenklingshensyn.
4.2 Der må ikke foretages udstykning til beboelse.
§ 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold
5.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra den omlagte nye
Melbyvej, Asnæsvej samt interne veje fra de omkringværende
lokalplanområder. Det forudsættes, at ny Melbyvej anlægges, og at
Melbyvej får status af intern vej for Statoil Raffinaderiet, inden de nye
tanke ibrugtages.
5.2 Der skal etableres interne veje, som forbinder dette lokalplanområde
til naboområderne, der er vist på bilag 3.
§ 6 Bebyggelsens omfang og placering
6.1 Maksimalt 50 % af den enkelte grunds areal må bebygges, og det
samlede rumfang af bygninger må højst udgøre 3 m 3 pr. m 2
grundareal.
Delområde A
6.2 Produkttanke og råolietanke samt tilhørende faciliteter, herunder tank
til drivmiddel på op til 25 m 3 , skal opføres inden for delområde A og
det på bilag 2 viste byggefelt.
6.3 Råolietanke må opføres med en diameter på op til 75 m og en højde
på op til 36 m over reguleret terræn, svarende til kote ca. 38 m.
6.4 Produkttanke må opføres med en diameter på op til 50 m og en højde
på op til 29 m over reguleret terræn, svarende til kote ca. 31 m.
Delområde B
6.5 Bygninger til elektriske installationer mv. må opføres i delområde B
inden for det på kortbilag 2 markerede byggefelt. Derudover kan
placeres mindre oplagspladser, brandvandsbassiner og øvrige, for
områdets aktiviteter, vigtige funktioner.
6.6 Bygninger kan opføres i op til 2 etager og i en højde på op til 8,5 m.
Ny bebyggelse i området skal opføres med en sokkelkote på mindst 2
m DVR90.
6.7 Oplag af værktøj, materialer og udstyr til vedligeholdelse og drift af
tankanlægget kan placeres i containere inden for de afmærkede
felter, som vist af kortbilag 2. Oplaget kan etableres i op til 3,5
meters højde og maks. 2000 m 2 .

Delområde C
6.8 Oplag af materialer og udstyr til vedligeholdelse og drift af
tankanlægget kan placeres i containere inden for de markerede
felter, som er angivet på kortbilag 2. Oplaget kan etableres i op
til 3,5 meters højde og maks. 2000 m 2 . Derudover kan placeres
tank til drivmiddel på op til 25 m 3 . En del af delområde C anvendes
i dag til administrationsbygninger, hvis nuværende lovlige
anvendelse skal ophøre, inden de to sydligste råolietanke
ibrugtages. Bebyggelsen kan overgå til anden anvendelse, som
er i overensstemmelse med sikkerhedszonernes bestemmelser.
§ 7 Bebyggelsens ydre fremtræden
7.1 Tankanlæg udføres i henhold til miljøgodkendelsesmyndighedens
krav generelt i lys grå farve. Indtil 5 % af den enkelte
bygnings/installations overflade, herunder eksempelvis logo og
tanknummer, kan udføres i andre farver, hvis det kræves af
brand- og beredskabsmyndighederne eller er ønskeligt af sikkerheds-
eller driftshensyn.
7.2 Bygninger, der er mindre end 8,5 m høje, skal fremtræde i
hvid, grå eller jordfarver, idet der skal tilstræbes en god arkitektonisk
helhedsvirkning. Bygninger skal fremstå med ikkereflekterende
materialer.
7.3 Tankene kan udføres som IFRT/ADR tanke med kuppel- og flydetag.
Tanke og kuppeltages overflader må ikke fremstå reflekterende.
Dog kan kuppeltage af aluminium anvendes, såfremt
materialet oxyderes over tid og derved fremstår mat.
7.4 Tankgårdene kan omgives af jordvolde med en højde på op til
10 meter over reguleret terræn. Der må ikke etableres beplantning
på voldene.
7.5 Ved tankene er trapper, der kan etableres med konstant belysning,
som er nødvendig af arbejdsmiljøhensyn. Derudover kan
etableres vejbelysning i området. Der kan ikke opsættes yderligere
flag, master og belysning inden for lokalplanområdet.
§ 8 Ubebyggede arealer
8.1 Terrænregulering over +/- ½ meter udover ovenstående bestemmelser
om regulering af terræn i delområderne må ske i
henhold til samlet anlægsplan for hele området, som skal godkendes
af Kommunalbestyrelsen, inden anlægsarbejdet påbegyndes.
Hvis der under anlægsarbejdet konstateres forurenet
jord, skal dette håndteres i henhold til bestemmelserne herom i
medfør af lov om jordforurening og kommunens anvisninger.
8.2 Hele området indhegnes med trådhegn i henhold til Statoils interne
regler. Plan for hegning fremgår af bilag 3.
8.3 Den ubebyggede del af lokalplanområdet udlægges til grønt
areal. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller
græs gives et ordentligt og ryddeligt udseende. Beplantning
må ikke være i strid med bestemmelser for sikkerhed.
side 31 af 35

8.4 Beplantningen i beplantningsbælter skal bestå af egnskarakteristiske
løvfældende træer og buske, som har en vis størrelse og
kvalitet, der kan sikre, at de er robuste. Beplantningen skal have
en tæt og uigennemsigtig karakter i sommerhalvåret efter
færdig tilvækst. Beplantningen i friholdte grønne arealer og afstandsbælter
skal bestå af græs og buske. Ny beplantning kan
kun ske efter en beplantningsplan, som godkendes af Kalundborg
Kommune. Beplantningen skal løbende vedligeholdes af
ejendommens ejer, således at beplantningsbælternes karakter
bevares.
8.5 Ved områdets sydlige afgrænsning mod Melby landsby skal
etableres et beplantningsbælte med karakter af skovbryn og
med en bredde på 20 meter, som beskrevet i bilag 7. Der skal
friholdes 10 meter mellem beplantningsbæltet og landsbyafgræsningen
efter princippet på bilag 2. Beplantningsbæltet skal
fremstå som en landskabelig helhed med det beplantningsbælte,
der skal etableres på administrations- og serviceområdet øst
for dette lokalplanområde, jf. lokalplan nr. 521.
8.6 Den eksisterende beplantning ved områdets nordlige afgrænsning
langs Asnæsvej skal bevares og vedligeholdes, således at
beplantningen har en tæt og uigennemsigtig karakter i sommerhalvåret
efter færdig tilvækst. Ny beplantning skal bestå af
egnskarakteristiske løvfældende træer og buske.
§ 9 Tekniske anlæg
9.1 Eksisterende ledninger skal respekteres eller omlægges efter aftale
med ledningsejer.
9.2 Lavspændings el-ledninger, telefonledninger, kloakledninger,
varmeledninger, vandledninger og lignende skal etableres under
terræn.
9.3 Overjordiske tekniske anlæg, der indgår som en naturlig del af
virksomhedernes drift, kan etableres i lokalplanområdet, delområde
A og B. Anlæggene skal placeres og udformes under hensyntagen
til øvrig bebyggelse og ubebyggede arealer. I delområde
C kan desuden etableres et overjordisk tankanlæg til drivmidler.
9.4 Vejanlæg, kloak mv. skal forbindes hensigtsmæssigt med det
eksisterende raffinaderiområde og planlagte administrations- og
serviceområde.
9.5 Under tankene og under membranen udlægges dræn, som kan
opsamle regn- og drænvand, der udledes i Sildebækrenden.
9.6 Overfladevand fra tankgårdene skal ledes til raffinaderiets eksisterende
spildevandsrensningsanlæg.
9.7 Overfladevand opsamlet på tanktagene og befæstede arealer
kan ledes til Sildebækrenden over forsinkelsesbassin med olieudskiller
og sandfang.
side 32 af 35

§ 10 Aflysning af lokalplan og andre servitutter
10.1 Lokalplan nr. 522 for Statoil Raffinaderiet aflyses for det areal,
som omfattes af denne lokalplan.
10.2 Inden for lokalplanområdet er tinglyst følgende servitutter, som
opretholdes uændret med vedtagelse af denne lokalplan:
Diverse deklarationer om ledningsanlæg, pumpestation,
transformatorstation mv.
10.3 Med vedtagelse af denne lokalplan aflyses følgende servitutter
og deklarationer:
Deklarationer om færdselsret m.v. lyst 18.12.1926 (nr.
905234, 905235, 905236 og 905237) 905229, 905230
Deklarationer om bebyggelse (forbud mod boligbyggeri)
m.v. lyst 12.05.1960 (nr. 2554) for så vidt angår matrikler i
lokalplanområdet
Deklaration om ekspropriation (Melbyvej) lyst 18.10.1961
(nr. 6477) for så vidt angår matrikler i lokalplanområdet
10.4 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er
uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen.
§ 11 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse
Det er en forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse, at:
11.1 Den eksisterende Melbyvej lukkes for offentligheden og får status
af intern vej iht. § 5.1. Samt området er tilsluttet ny adgangsvej
med kobling til overordnet vejnet.
11.2 Adgangsveje, tekniske anlæg mv. er etableret og forbundet
med Statoils naboområder, jf. §§ 5.1, 5.2 og 9, således at der
dannes en funktionel helhed.
11.3 Beplantningsbæltet mod Melby landsby er etableret i henhold til
§ 8.5.
11.4 Landbrugspligten er ophævet af Jordbrugskommissionen.
11.5 Ibrugtagning af de sydligste tanke (TK 1368 og TK 1369) forudsætter,
at brugen af de ved planens vedtagelse eksisterende
bygninger til service- og administration i delområde C er ophørt.
Bygningerne kan overgå til anden anvendelse, såfremt den er i
overensstemmelserne med de gældende bestemmelser i relation
til risikoforholdene ved anlægget.
11.6 Beboelse i lokalplanområde inden for en afstand af 165 meter
fra toppen af en tankvold er nedlagt inden idriftsættelse af den
enkelte tank.
§ 12 Retsvirkninger
Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse
af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen kun
udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse
med planens bestemmelser (jf. lov om planlægning, § 18).
side 33 af 35

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte
som hidtil.
Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de
anlæg mv., der er indeholdt i planen.
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser
af lokalplanens bestemmelser, under forudsætning af, at det
ikke er i strid med principperne i planen.
Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen, der ikke er i overensstemmelse
med planens principper kan kun gennemføres
ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
I henhold til lov om planlægning, § 47, kan der foretages ekspropriation
af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme,
når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning
for virkeliggørelsen af lokalplanen.
Privatretlige servitutter og øvrige tilstandsservitutter, der måtte
være uforenelige med lokalplanens bestemmelser, fortrænges
af lokalplanen, når Byrådet har foretaget offentlig bekendtgørelse
om lokalplanens endelige vedtagelse.
ooOoo
side 34 af 35

Melbyvej
1l
1ak
28h
3e
"e"
28a
1k
17e
32
"f"
27g
"g"
1be
1bf
1bg
1bh
28ah
29
30
31
3d
3f
1bc
14b
2g
5f
13c 22b
2i
2n
2o 11e
10c
2p
27b
27c
2h
2m
15c
15d
"b"
2q
28›
28ad
16a
16e
2f
2r
2c
2s
2d 2t
17c
3a
3g
1al
1am
1an
1ao
1ap
1aq
1ar
1as
1at
1au
1av
1ax
1m
1n
2a
"c"
12b
1ab
1b
28b
28‘
75em
75lu
75si
75of
75va
"bi"
75za
75v
75ie
75kr
75pt
75ln
75un
75ae
75hp
75ic
75py
75pz
75id
75nl
75sr
75k
75k›
75la
75io
75mo
75ne
75rh
75ng
"bx"
75zl
75zs

Melbyvej
Melbyvej
1l
1ak
28h
3e
"e"
28a
1k
17e
32
"f"
27g
"g"
1be
1bf
1bg
1bh
28ah
29
30
31
3d
3f
1bc
14b
2g
5f
13c 22b
2i
2n
2o 11e
10c
2p
27b
27c
2h
2m
15c
15d
"b"
2q
28›
28ad
16a
16e
2f
2r
2c
2s
2d 2t
17c
3a
3g
1al
1am
1an
1ao
1ap
1aq
1ar
1as
1at
1au
1av
1ax
1m
1n
2a
"c"
12b
1ab
1b
28b
28‘
75em
75lu
75si
75of
75va
"bi"
75za
75v
75ie
75kr
75pt
75ln
75un
75ae
75hp
75ic
75py
75pz
75id
75nl
75sr
75k
75k›
75la
75io
75mo
75ne
75rh
75ng
"bx"
75zl
75zs

OGISK
EANLÆG
39
08
RT
M
C
M
SEC. 1700
LASTEPUMPER
82
81
11
SEPERATOR
43 44 45 46
10 13 14
KONGSKILDEN
VANDRESERVOIR
PUMPER
12B
AVENUE A
P
MELBYGÅRDEN
N
M
FLARE
12A
MARKETING
SEC 3400
25
KEM.
AFFALD
04 05
FLARE
SØ
7
SEASONAL RINGVEJ
8
PUMPE-
STATION
TEL
6
EKSTRA PORT
SUB-ST. M
36
76
PUMPESTATION
SUB-ST H
KEMIKALIEGÅRD
LAGER/MASK.VÆRKST.
75
KEM.
DEPOT
FLASKE
DEPOT
06
LANGLINIE
37
PIERVEJ
AVENUE B
SUB-ST E
SEASONAL TVÆRVEJ
NVE
STATION
33
V & P
71 70
72 73
LANGLINIE
1 STREET
UPSTAIRS
tavler
74
MELBYGADE
MELBYVEJ
BRAND
STATION
SUB-ST F
34
p
AVENUE A
p
KANTINE/
OMKL.
8
LABORATORIE
MELBYVEJ
EKSTRA PORT
19
SEASONAL RINGVEJ
HOVED-
PORT
ADM. BYGN.
15
26
11
5
13
9
3
7
6M VEJ
p
STATOIL BASEPOINT 0,0,0
SPE PROJEKT
YY
GRUNDPLAN: REV. 20110530/JSJ
-/+ -/+ +/+ +/+
XX
-/- -/- +/- +/-
HEGNSPLAN: REV. 20110328/JS
2a
1B
SIK.INSTR.
p
1A
4
2
1k
p
2r
VAGTBYGNING
TRAFO
SUB-ST 6&J
2f
LERCHENBORGVEJ
PUMPEOMRÅDE
250 M3
BRANDBASSIN
2n
1k
2o
2i
2p
16e
91
16a
15d
1l
1n
2d
VEJ
95
2t
2s 2c
15c
VEJ
ASNÆSVEJ
93
5f
1m
2m
2g
14b
92
2h
250 M3 BRANDBASSIN
VEJ
96
1be 1bf
94
17a
17e
VEJ
3a
17d
VEJ
FDO
SEC-3300
60 M3 TANKRENSNINGS
BASSIN
FREMTIDIG
TANK
3d 3e
10c
11e
1bg
1bh
100m
3g
27b
4a
27b
30m
17.05.2011 JS

Kalundborg Kommune
Lokalplan nr. 523
for Tanklager Øst ved
Statoil Raffinaderiet i Kalundborg
Bilag 4
Visualiseringer

LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER
INDHOLD
INDLEDNING...................................................................................... 3
2
Metode for visualiseringerne ..............................................................3
Eksisterende forhold .........................................................................3
Melby Landsby (1) ..............................................................................4
Fremtidige forhold ...........................................................................4
Melby Landsby, nat (1) .......................................................................5
Natsituation ....................................................................................5
Årby Skole (2) ....................................................................................6
Fremtidige forhold ...........................................................................6
Engvejskvarteret (3) ..........................................................................7
Fremtidige forhold ...........................................................................7
Årby Kirke (4) ....................................................................................8
Fremtidige forhold ...........................................................................8
Ulshøj (5) ...........................................................................................9
Fremtidige forhold ...........................................................................9
Tømmerup (6) ..................................................................................10
Fremtidige forhold ..........................................................................10
Kærby (7) .........................................................................................11
Fremtidige forhold ..........................................................................11
KONKLUSION ....................................................................................12
Vurdering .....................................................................................12

INDLEDNING
I forbindelse med VVM for Statoil Tanklager Øst og lokalplanen for området,
er der udarbejdet visualiseringer, som præsenteres i denne rapport. Visualiseringerne
har til formål at illustrere den visuelle påvirkning på det omkringliggende
landskab, både set fra nær- og fjernmiljøet.
Metode for visualiseringerne
Visualiseringerne er udarbejdet på basis af et projekt for de nye tanke, der
har dannet grundlag for opbygning af en 3D-model.
Visualiseringerne er udført ved, at der i første omgang er taget billeder fra
lokaliteter i området, hvorfra det skønnes, at tankene kan være synlige.
Samtidig er punkterne valgt ud fra den betragtning, at det skal være områder
hvori der færdes mennesker.
Tanklager Øst, FDO-lagret og Asnæsværkets skorsten er langt ind i en 3Dmodel,
som bruges til at sikre, at visualiseringerne udarbejdes korrekt. Med
udgangspunkt i Statoils specifikationer for tankene, er disse lagt ind på
billederne.
Visualiseringerne giver en fornemmelse af, hvordan etablering af tankanlægget
vil tage sig ud. Kuppeltagene vil ved etablering være grå og blanke,
men vil med tiden få et mere mat, hvidligt skær.
Ved hvert billede er angivet en anbefalet betragtningsafstand, som er den
afstand billedet bør holdes fra øjet, for at opnå en virkning, der bedst svarer
til den, man vil opleve i virkeligheden.
Fotostandpunkter
Tankene er visualiseret fra:
Melby (1)
Årby skole/sportspladsen (2)
Engvej (3)
Årby kirke (4)
Ulshøj (5)
Tømmerup (6)
Kærby (7)
Eksisterende forhold
Området syd for Statoil er udlagt som landskabsområde, der er landskabeligt
og naturmæssigt værdifulde områder, hvor der også kan dyrkes landbrug.
Mod vest og sydvest er der udpeget et afgrænset kulturmiljø bl.a. som følge
af det bevaringsværdige herregårdslandskab omkring Lerchenborg og
bevaringsværdige husmandsbebyggelser syd for Lerchenborg.
Herudover er der syd for området udpeget arealer, som ”særlig værdifulde
landbrugsområder”, der er kendetegnet ved gode dyrkningsmuligheder, og
derfor så vidt muligt ikke skal inddrages til anden anvendelse.
Afgrænset kulturmiljø, beskyttede diger, særligt værdifuldt landbrugsareal og kirkebyggelinier.
Landskabsmæssigt består Asnæs af strandenge langs kysten med de største
engområder beliggende ude på spidsen. Derudover er der opdyrket agerland,
der gennemskæres af to bånd med skov fra nordkysten til sydkysten, hvilket
giver Asnæs et meget karakteristisk landskab, som illustreret på oversigtskortet,
der viser Asnæshalvøen.
I terrænet medvirker skovene og områdets mange hegn til en rumlig opdeling
af området. Således adskiller det bevoksede nord-sydgående dige mellem
Statoils vestlige del og Lerchenborg to forskellige landskaber: Mod vest herregårdslandskabet
med alléer og gamle træbevoksninger og mod øst industrilandskabet
med tanke og rørforbindelser m.v.
Asnæshalvøen.
LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER
Den nordøstlige del af Asnæs ved Kalundborg er præget af Statoils raffinaderi
og Asnæsværket, der er meget synlige sværindustrielle anlæg ikke langt fra
den store herregård Lerchenborg. Desuden er der master med ledninger, bl.a.
højspændingsledninger, som udgår fra Asnæsværket.
3

LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER
Melby Landsby (1)
Billedet er taget fra den østlige udkant af Melby
Landsby. FDOs tanke er synlige til højre i billedet,
mens raffinaderiet og Asnæsværket er delvist
skjult af en bakke til venstre.
Landskabet er præget af tekniske anlæg, men der
er mulighed for lange kig igennem det relativt åbne
landskab.
Fremtidige forhold
De nye tanke er meget synlige midt i billedfeltet.
Den vestligste tank er delvist skjult af terrænet.
Etablering af tankene er en kraftig forøgelse af den
visuelle påvirkning i området, som følge af tekniske
anlæg. Tankene supplerer de eksisterende tanke i
området, og kommer derved til at indgå i et større
sammenhængende industrielt område.
Udsigten ud over Kalundborg vil blive væsentligt
indskrænket.
Betragtningsafstand 28 cm
4
Før
Efter

Melby Landsby, nat (1)
Natsituation
De nye tanke er vist med en arbejdsbelysning af
samme type som de eksisterende tankes. Belysningen
synliggør dele af tankene og lader andre
ligge i skygge. Tankene dækker endvidere i nogen
udstrækning for lysene fra Asnæsvej og byen. Om
natten virker tankene selv med tillhørende belysning
næsten skærmende for den diffuse belysning
fra Kalundborg by.
Udsigten over Kalundborg vil således også om natten
blive hindret, og i stedet blive optaget af de
belyste tanke.
Betragtningsafstand 28 cm
Før
Efter
LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER
5

LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER
Årby Skole (2)
Billedet er taget fra P-pladsen ved sportshallen
over for Årby Skole.
FDOs tanke er synlige til højre i billedet. Asnæsværket
er meget markant i venstre side, mens
de nordligste af tankene på raffinaderiområdet er
synlige længst til venstre.
Landskabet i forgrunden er karakteriseret ved
åbne landsbrugsarealer, mens der i centrum af
billedet er udsigt over Kalundborg, som fra denne
vinkel er præget af skovbesvoksninger, der danner
en grøn afgrænsning af byen.
Fremtidige forhold
De nye tanke er meget dominerende i landskabet.
I nærmiljøet fornemmes den store skala af tankene.
De nye tanke danner i tilknytning til de
eksterende tanke et større sammenhængende
industrielt område.
Jordvoldene omkring tankgårdene ses desuden
tydeligt fra denne vinkel.
Den omlagte Melbyvej, der er en forudsætning for
ibrugtagningen af tankene, ligger i forgrunden, og
ændrer yderligere karakteren af landbrugslandskabet.
Betragtningsafstand 30 cm
6
Før
Efter

Engvejskvarteret (3)
Billedet er taget fra P-pladsen i den sydligste ende
af Engvej.
Midt i billedet ses tankene i det sydøstlige hjørne
af Statoil, og til højre for dette fakkeltårn og
skorstene. FDOs tanke er delvis skjult af levende
hegn.
Fremtidige forhold
Set fra dette område vil kuppeltagene være synlige
over det levende hegn. Selvom beplantningen
skjuler den primære del af tankene, betyder deres
størrelse, at de alligevel kan opfattes som markante
tekniske anlæg.
Betragtningsafstand 32 cm
Før
Efter
LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER
7

LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER
Årby Kirke (4)
Fra fjernmiljøet ses FDOs tanke og Asnæsværket
som markante tekniske anlæg, hvilket bl.a.
er tilfældet set fra Årby Kirke. Landskabet imellem
kirken og anlæggene består af åbne bakkede
landsbrugsarealer, der muliggør lange kig mod
anlæggene og Kalundborg by.
Fremtidige forhold
De nye tanke ligger, set fra denne vinkel, placeret
foran Asnæsværket. Det tætte levende hegn
skjuler den nederste del af tankene, men grundet
deres størrelse fremtræder de alligevel som markante
bygninger, der er medvirkende til at understrege
den industrielle katakter af landskabet.
Betragtningsafstand 42 cm
8
Før
Efter

Ulshøj (5)
Billedet er taget fra Ulshøj i Kalundborg.
Det mest synlige element er Asnæsværkets store
volumen. Til venstre for dette ses skorstene og
fakkeltårnene og længst til venstre anes toppen af
FDO tankene.
Fremtidige forhold
De nye tanke vil være synlige fra denne vinkel og
vil ligge som et nyt markant element mellem FDO
tankene og de eksisterende tanke på raffinaderiet.
Det samlede bygningsvolumen vil derved blive
forøget. Selve påvirkningen fra de nye tanke
vurderes imidlertid at have en mindre effekt set
fra dette punkt, da de indgår i et samlet område
præget af tekniske anlæg, hvorved landskabet er
mindre sårbart over for nye anlæg.
Projektområdet ligger inden for kystnære arealer i
byzone, der bl.a. har til formål at sikre at ny bebyggelse
indpasses i den kystlandskabelige helhed,
og at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder
i bystrukturen og til naturinteresser på de
omgivende arealer samt tages hensyn til nødvendige
infrastrukturanlæg, herunder havne.
Det nye anlæg skjuler en del af det bagvedliggende
landskab, som konsekvens af at
tætheden i randen af den bymæssige bebyggelse
i Kalundborg øges. Anlægget indgår i helheden
i det industrielle område, og byprofilen ændres
derved ikke væsentligt. Samlet set vurderes det,
at der i projektet er taget hensyn til den kystnære
beliggenhed.
Betragtningsafstand 33 cm
Før
Efter
LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER
9

LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER
Tømmerup (6)
Billedet er taget fra kirkegården ved Tømmerup
Kirke. Herfra ses raffinaderiets skorstene,
fakkeltårne og procesanlæg tydeligt.
Tagene af FDOs tanke er synlige til højre i billedet,
mens de højest beliggende tanke i raffinaderiets
sydøstlige hjørne ses til venstre herfor.
Fremtidige forhold
De nye tanke være synlige i kraft af kuppeltagene.
Disse er markante, men indgår i det samlede
industrielle landskab, hvorved den visuelle påvirkning
ikke opleves dominerende i fjernmiljøet.
Betragtningsafstand 56 cm
10
Før
Efter

Kærby (7)
Billedet er taget fra Kærbyvej lidt nord for Kærby,
og er derved et eksempel på projektområdet set
fra fjernmiljøet.
Raffinaderiets skorstene, fakkeltårne og procesanlæg
ses tydeligt, men fylder ikke meget i billedet
p.g.a. afstanden. Asnæsværket er det mest synlige
tekniske element.
Fremtidige forhold
Enkelte af tankenes kuppeltage vil kunne ses fra
Kærby, men tankenes sider skjules af bevoksning.
Derfor vurderes den visuelle effekt at være begrænset.
Betragtningsafstand 38 cm
Før
Efter
LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER
11

LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER
KONKLUSION
Tanklager Øst vil med sin placering øst for det eksisterende Statoil Raffinaderi
og syd for FDO’s tanke medvirke til en yderligere understregning af industriområdet
i forhold til det omkringliggende landbrugslandskab med Melby som
mindre landsby og det kulturhistorisk vigtige godslandskab ved Lerchenborg.
Dette fremgår bl.a. af visualiseringen fra Melby (visualisering nr. 1), hvor det
nye tankanlæg fremstår helt dominerende i landskabet og begrænser dybden
i det lange kig fra haverne i det nordlige Melby og fra Årby Skole (visualisering
nr. 2). Om natten virker tankene selv med tillhørende belysning næsten
skærmende for den diffuse belysning fra Kalundborg by.
Fra Engvejskvarteret, som er beliggende lige øst for det kommende tankanlæg,
vil tankanlægget kunne ses året rundt. Det levende hegn reducerer
synligheden primært i sommerperioden, men tankenes kuppeltage vil være
tydelige året rundt. I vinterperioden efter løvfald vil tankanlægget generelt
ses tydeligere.
Fra flere fotostandpunkter viser visualiseringerne, at det nye tankanlæg med
kuppeltage vil være synligt også om natten. Tankene vil være markante på
afstand f.eks. fra Kærby, Tømmerup og flere positioner i Kalundborg by.
Tankene indgår som en del af de eksisterende tekniske anlæg i området,
herunder særligt Asnæsværket og Statoil Raffinaderiet
Vurdering
Samlet set vil den visuelle påvirkning fra det nye tankanlæg således tydeliggøre
Statoils anlæg såvel på afstand som i nærmiljøet. Her vil det primært
påvirke de beboere, der bor i den nordlige del af Melby mod Statoil, brugere
af Årby Skole og sportsanlæg samt beboere i Engvejskvarteret.
12

PLAN, BYG OG MILJØ
Miljørapport for
Tanklager Øst ved
Statoil Raffinaderiet

Kalundborg Kommune
Miljøvurdering af forslag til
lokalplan nr. 523 for Tanklager
Øst ved Statoil Raffinaderiet
i
Kalundborg
Miljørapport, bilag 5
Maj 2011
Ref 11406592
Version 3
Dato 2011-05-31
Udarbejdet af METW, LIR, KIU, ASBP
Kontrolleret af JAKK
Godkendt af JAKK
Rambøll Danmark A/S
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Danmark
www.ramboll.dk

Indholdsfortegnelse
1. Sammenfatning 1
1.1 Introduktion 1
1.2 Kort om lokalplanens baggrund og formål 1
1.3 De berørte omgivelser 2
1.4 Sammenfattende miljøvurdering 4
2. Indledning 7
2.1 Lokalplanens indhold og hovedformål 7
2.2 Reglerne for miljøvurdering 7
3. Planforhold og øvrigt lovgrundlag 8
3.1 Planforhold 8
3.2 Miljøbeskyttelsesmål 9
3.3 VVM-redegørelse 10
3.4 Øvrigt lovgrundlag 11
3.4.1 Miljøbeskyttelsesloven 11
4. Alternativer 11
5. Lokalplanens miljømæssige konsekvenser 12
5.1 Screening og scoping 12
5.2 Lokalplanområdets nuværende miljøstatus 13
5.2.1 Natur 13
5.2.2 Landskab 14
5.2.3 Jord og grundvand 14
5.2.4 Spildevand og overfladevand 14
5.2.5 Luftemissioner 14
5.2.6 Risikoforhold 15
5.3 Ændringer som følge af lokalplanforslaget 15
5.4 Miljøpåvirkninger ved lokalplanforslaget 16
5.4.1 Visuelle påvirkninger af landskabet 16
5.4.2 Jord og grundvand 18
5.4.3 Spildevand og overfladevand 19
5.4.4 Luftemissioner 20
5.4.5 Risikoforhold 20
6. Afværgeforanstaltninger 21
7. Forslag til overvågningsprogram 22
8. Referencer, baggrundsmateriale mv. 23
Ref. 9406537A

1. Sammenfatning
1.1 Introduktion
Nærværende miljørapport omhandler en miljøvurdering af Kalundborg Kommunes
forslag til lokalplan nr. 523 for nye tanke ved Statoil Raffinaderiet, Kalundborg. I
Miljørapporten indgår en vurdering af de væsentlige indvirkninger, som lokalplanens
gennemførelse forventes at få på miljøet, samt hvorledes Kalundborg Kom-
mune vil overvåge disse miljøpåvirkninger.
Miljøvurderingen er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer
/1/, som indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvur-
dering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.
Parallelt med udarbejdelse af miljøvurdering af lokalplan nr. 523 gennemføres en
Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) af Miljøstyrelsen, der er miljømyndighed
for raffinaderiet og dermed Tanklager Øst.
1.2 Kort om lokalplanens baggrund og formål
Kalundborg Kommunes forslag til lokalplan er udarbejdet for at muliggøre etablering
af et nyt tankanlæg med tilhørende faciliteter primært beliggende på Statoil
Raffinaderiets eget areal øst for den nuværende Melbyvej.
Forslaget giver mulighed for, at der kan etableres fire nye råolietanke på hver ca.
86.000 m 3 og to nye produkttanke på hver 54.000 m 3 . Den planlagte beliggenhed
kan ses på nedenstående oversigtskort.
Forslaget til lokalplan medfører ikke, at Statoils produktionskapacitet øges.
Ref. 11406592 1/23

Figur 1 Oversigt over den sydlige del af Kalundborg by og lokalplanområdets placering.
1.3 De berørte omgivelser
Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 32 ha, der i dag hovedsageligt henligger
som åbent land i byzone. Lokalplanområdet har en udstrækning på ca. 1000 m i
nord-sydlig retning og ca. 400 m i øst-vestlig retning i den midterste del af området,
hvor dette er bredest.
Mod nord afgrænses lokalplanområdet af Asnæsvej og af Foreningen Danske Olie-
beredskabs (FDO) lager, der huser seks olietanke. Mod øst er der med lokalplan nr.
521 givet mulighed for, at Statoil kan etablere administrations- og servicefaciliteter.
Mod syd afgrænses lokalplanområdet af landsbyen Melby og mod vest af det eksi-
sterende raffinaderi, der er omfattet af lokalplan nr. 522.
Med lokalplanens vedtagelse vil den midterste del af området blive anvendt til råolie-
og produkttanke samt tankpumpegård for Statoil Raffinaderiet. Den nordlige
del vil blive anvendt til støttefunktioner såsom en bygning til elektrisk udstyr, en
brandpumpegård og branddam. Den sydlige del af området vil forblive ubebygget,
på nær de eksisterende bygninger, der anvendes til administration. Den nuværende
lovlige anvendelse skal ophøre, inden de to sydligste råolietanke ibrugtages. Be-
byggelsen kan overgå til anden anvendelse, som er i overensstemmelse med sikkerhedszonernes
bestemmelser.
Statoil Raffinaderiet, inklusive det aktuelle lokalplanområde, er i kommuneplanen
/2/ udlagt til erhvervsområde. I kommuneplanen er raffinaderiet omfattet af en
sikkerhedszone på 300 m. Inden for denne zone må der ikke etableres beboelse,
institutioner eller erhvervsvirksomhed uden tilladelse fra Beredskabsstyrelsen. Desuden
er der i kommuneplanen udlagt en konsekvenszone på 500 m øst for raffina-
Ref. 11406592 2/23

Ref. 11406592
deriet. Inden for konsekvenszonen må der ikke etableres beboelse eller institutioner
uden tilladelse fra Kalundborg Kommune.
Zonernes placering fremgår af nedenstående kort.
Lokalplan 522
Lokalplan 524
Lokalplan 523
Lokalplan 521
Figur 2 Oversigt over planlægning i området. Udsnit fra tillæg til Kalundborg Kommunes
kommuneplan 2000 2000-2012. 2012. Med stiplet rød er markeret hhv. 300 meter zone omkring det eks eksisterende
raffinaderi og 500 meter fra den østlige afgrænsning af Raffinaderiet og FDO FDO-lageret.
I Kalundborg Kommunes kommuneplan 2009 2009-2021 2021 er rammeområde 6.4 E2 overgået til
K06.E06.
Naturen i området er præget af åbent land, primært opdyrkede marker opdelt af
levende hegn og bevoksede diger. Mod nord afgrænses lokalplanområdet af FDO’s
tanklagre gre og Asnæsvej. Området skæres i den nordlige del af Sildebækren
Sildebækrenden, der
er et stærkt modificeret, reguleret og udrettet vandløb med stejle brinker. Vandl Vandløbet
er ikke særskilt målsat i Vestsjællands Amts vandløbsplan 2005 eller forslag til
vandplan og har basismålsætning som ”vandløb uden fisk”, med faunaklasse 4 (n (no-
get forringet biologisk vandløbskvalitet). Faunaklassen var i 2006 på 3 (ringe biol biologisk
vandløbskvalitet), og målsætningen var således ikke opnået.
3/23

Lokalplanområdet vurderes samlet set ikke at være af stor naturmæssig betydning,
udover at levende hegn giver muligheder for skjul og føde for fugle og pattedyr.
1.4 Sammenfattende miljøvurdering
Der er som opstart på miljøvurderingen foretaget en indledende kvalitativ vurdering
(screening) af potentielle væsentlige miljøforhold, der kan blive berørt af lokalplanforslaget.
Screeningen pegede på følgende potentielle påvirkningsområder i lokalplanområdet:
Visuel påvirkning af landskabet
Øget risiko for forurening - jord- og grundvand, spildevand og luftemissioner
Øget risikoforhold
I forbindelse med myndighedshøringen af den indledende vurdering (se bilag 6 til
lokalplanen) indkom der ikke ønske om behandling af yderligere temaer.
Visuelle påvirkninger af landskabet
Lokalplanforslaget vurderes samlet set at påvirke det landskabelige indtryk i nær-
og fjernmiljøet.
De nye tanke vil fremstå tydeligt i området og vil tydeliggøre Statoils aktiviteter i
området. Denne påvirkning forstærkes i øvrigt af, at tankene etableres med kuppeltag,
der gør dem mere markante i landskabet end tanke uden kuppeltag.
De nye tanke vurderes ikke at ændre områdets nuværende karakter, som i forvejen
er markant påvirket af både Asnæsværket og det nuværende raffinaderi vest for
Melbyvej.
Overfladevand
Sildebækrenden vurderes ikke at blive påvirket af det planlagte tankanlæg. Tankene
placeres i en sådan afstand fra vandløbet, at disse kan anlægges uden indgreb i
det eksisterende vandløb, ligesom spildevand fra tankanlægget ledes til raffinaderiets
renseanlæg.
Overfladevand fra tankenes tage – der er rent – ledes til nyt regnvandsbassin øst
for lokalplanområdet. Herfra ledes vandet over olieudskiller og sandfang, inden det
ledes til Sildebækrenden. Regnvandsbassinet etableres i forbindelse med realisering
af lokalplan nr. 521, som det er illustreret på kortbilag 3 til lokalplanen, der giver
mulighed for at etablere et nyt administrations- og serviceområdet til Statoil Raffinaderiet.
Øget risiko for forurening
Etableringen af tankanlægget er i henhold til miljøbeskyttelsesloven /6/ underkastet
krav om, at anlægget skal miljøgodkendes særskilt af miljømyndigheden (Miljøstyrelsen),
inden tankene kan etableres. Ved miljøgodkendelsen vil Miljøstyrelsen
stille krav til tankanlæggets indretning og drift, således at det sikres, at anlægget
Ref. 11406592 4/23

kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig
med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Udkast til denne miljøgod-
kendelse, inklusive vilkår og krav til anlæggets indretning og drift, vil indgå som
bilag til den VVM-redegørelse som offentliggøres parallelt med forslag til lokalplan
nr. 523.
Samlet set vil tankanlæggets miljøgodkendelse sikre, at miljøpåvirkninger fra anlægget
bliver særskilt vurderet, og at der stilles specifikke krav til indretning og
drift, som betyder, at anlægget ikke indebærer en forureningsrisiko for omgivelserne.
Jord og grundvand
Det er væsentligt for tankenes stabilitet og dermed sikkerheden, at terrænet reguleres,
således at det bliver helt plant under alle tankene og fremstår ens i hele
planområdet. Det betyder, at de sydligste tanke placeres lavere i forhold til ureguleret
terræn. Bundkoten på tankene kommer ikke under grundvandsspejlet, så der
er ikke behov for permanent grundvandssænkning.
For så vidt angår den risiko for jord og grundvandsforurening, som altid er til stede
ved de planlagte tankanlæg, indgår der i projektet en minimering af denne risiko
bl.a. ved, at hver tank placeres i en tankgård. Under tankene placeres en HDPEmembran,
der er uigennemtrængelig for olie, og op ad tankgårdenes jordvolde anbringes
en lermembran, der har lav gennemtrængelighed for olie. Der anbringes en
lækageledning fra tankenes centrum til en pejlebrønd ved tankenes periferi med
henblik på monitering af tankbundens tæthed. Tankgårdene har hver et volumen,
som er 10 procent større end den enkelte tanks indhold, og der er derfor ikke risiko
for overløb.
Området, hvor tankanlægget etableres, er beliggende i et område med begrænsede
drikkevandsinteresse, og opbygningen i henhold til gældende regler for nye tanke
betyder, at der er etableret afværgeforanstaltninger til forsvarlig sikring af jord og
grundvand mod forurening. Spildevand
Der vil fra anlægget forekomme potentielt olieholdigt spildevand fra tankgårdene.
Tankanlægget vil blive indrettet, så spildevandet ledes til Statoils eksisterende renseanlæg,
der vurderes at have tilstrækkelig kapacitet til at behandle det suppleren-
de olieholdige spildevand fra tankanlægget, inden for de rammer og vilkår som er
fastlagt i Statoils tilladelse til udledning af spildevand til Kalundborg Fjord.
Luftemissioner
Tankanlæg vil medføre øget luftemission, idet der forekommer afdampning af lette
kulbrinteforbindelser fra olieoplagene. Tankene vil dog blive etableret med et fast
kuppeltag og et indvendigt flydetag, hvorved tankene kun vil give anledning til en
begrænset diffus udledning. Mellem flydetaget og tankvæggen anvendes et såkaldt
single seal som tætning. Kuppeltaget vurderes af leverandøren at kunne reducere
udledningen af lette kulbrinter i forhold til, hvad der forekommer ved de eksisterende
tanke, og den øgede emission fra Statoil vurderes at udgøre maksimalt 2-3
procent.
Ref. 11406592 5/23

Risikoforhold
Tankanlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen /7/, hvilket indebærer, at Mil-
jømyndigheden (Miljøstyrelsen) i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet
og det kommunale beredskab skal vurdere risikoforholdene, inden der træffes
endelig afgørelse om miljøgodkendelse af tankene. Herved sikres, at risikoforholdene
er vurderet særskilt, og at der i miljøgodkendelsen indgår specifikke krav til anlæggets
indretning og drift, som minimerer risikoforholdene.
På baggrund af risikovurderingerne er der fastlagt en sikkerhedsafstand på 75 m
fra toppen af tankvolden til en vilkårlig tank og 48 m fra pumpegården. Fra 75/48
meter til en afstand på 165 meter fra tankene/pumpegården skal der ikke opholde
sig mere end ti personer på samme tid. Samlet set viser risikovurderingen af tankanlægget,
at tankene ikke udgør en risiko for ejendomme eller personer uden for
Statoil, da der er truffet alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod
både personskade og dominoeffekt (at et uheld fører til et nyt).
Figur 3 Sikkerhedszoner omkring Tanklager Øst.
Sammenfattende vurdering
Sammenfattende vurderes det således, at tankene kan etableres øst for det eksisterende
tankanlæg, uden at give anledning til andre væsentlige miljøpåvirkninger,
udover at det nye tanklager vil opleves som et mere markant element landskabet –
særligt set fra Melby og fra Årby. Emissionerne fra tankene er begrænsede i kraft af
den særlige tagkonstruktion. Ændringen i risikobilledet som følge af udvidelsen med
Ref. 11406592 6/23

de nye tanke vurderes ligeledes at være af meget begrænset omfang med den foreslåede
placering og de foreslåede tekniske foranstaltninger til begrænsning af
konsekvenser og risiko for uheld.
2. Indledning
2.1 Lokalplanens indhold og hovedformål
Kalundborg Kommune har fremlagt forslag til lokalplan nr. 523 for nye tanke ved
Statoil Raffinaderiet. Lokalplanens formål er:
at give mulighed for etablering af seks nye råolie- og produkttanke med tilhørende
tankfaciliteter i området mellem det eksisterende raffinaderi og det
kommende administrations- og serviceområde øst for Melbyvej
at sikre, at tankanlæg og tilhørende faciliteter indplaceres under størst mulig
hensyntagen til naboområderne og disses anvendelse.
Lokalplanens kortbilag 1-4 viser lokalplanens matrikelgrænser, administrationskort,
illustrationsplan og visualiseringer af, hvordan området vil komme til at se ud ved
etableringen af de planlagte tankanlæg.
Lokalplanen muliggør, at tankanlæg med tilhørende tankfaciliteter kan etableres
inden for de byggefelter, som fremgår af kortbilag 2 til lokalplanen. Den resterende
del af lokalplanområdet skal henligge som et vedligeholdt grønt område. Dog kan
de nuværende administrationsbygninger fortsat udnyttes, såfremt udnyttelsen ligger
inden for rammerne af de udlagte sikkerhedszoner.
Der findes fire boliger i lokalplanområdet, som alle er ejet af Statoil og udlejet til og
beboet af personale ansat på Statoil. Tre af disse planlægges nedlagt i forbindelse
med etableringen af de nye tanke i området, idet de ellers vil komme til at ligge
indenfor sikkerhedszonen på 165 fra tankene.
Statoil skal dog søge Kalundborg Kommune om tilladelse til nedlæggelse af boliger i
hvert enkelt tilfælde. Lokalplanen åbner ikke mulighed for etablering af nye boliger.
2.2 Reglerne for miljøvurdering
Denne miljøvurdering af lokalplanen er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering
af planer og programmer /1/, der stiller krav om, at offentlige myndigheder
skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan påvirke miljøet
væsentligt.
Der er som opstart på miljøvurderingen foretaget en indledende kvalitativ vurdering
jf. bilag 6 til lokalplanen af, hvilke miljøforhold, der kan blive berørt af lokalplanforslaget.
Denne indledende vurdering har, som foreskrevet i loven, været sendt til
høring hos berørte myndigheder med henblik på fastlæggelse og afgrænsning af
Ref. 11406592 7/23

miljøforhold, som skal vurderes i miljørapporten. Resultatet af denne indledende
vurdering er omtalt nærmere i afsnit 5.1.
Med udgangspunkt i den indledende miljøvurdering er der foretaget en vurdering af
lokalplanens konsekvenser for miljøet. Miljøvurderingen fremgår af denne miljørap-
port, der beskriver de væsentlige indvirkninger, som lokalplanens gennemførelse
forventes at få på miljøet, samt hvorledes Kalundborg Kommune vil overvåge disse
miljøpåvirkninger.
Miljørapporten indgår som bilag til lokalplanforslaget og offentliggøres sammen
med lokalplanforslaget i minimum otte uger, således at offentligheden og berørte
myndigheder får mulighed for at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen.
Som opfølgning på den offentlige høring, og inden lokalplanens endelige vedtagelse,
skal der endvidere udarbejdes en sammenfattende redegørelse for, hvorledes
miljøvurderingen og de gennemførte høringer har påvirket lokalplanen og beslutningen
om at vedtage lokalplanen, samt hvorledes myndigheden vil overvåge de
væsentlige miljøpåvirkninger af planen (overvågningsprogrammet).
Myndigheden skal efter lokalplanens vedtagelse overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger
af planens gennemførelse.
3. Planforhold og øvrigt lovgrundlag
3.1 Planforhold
Lokalplanforslagets forhold til anden planlægning er beskrevet og vurderet i lokalplanens
redegørelse. Her følger kort en redegørelse for de planforhold, som kan
have betydning for miljøvurderingen:
• Lokalplanområdet ligger i byzone og er omfattet af kommuneplanens rammeområde
K06.E06, der overvejende ejes af Statoil, og er udlagt til er-
hvervsområde. I rammebestemmelserne for lokalplanlægningen fastslås
det, at max 50 % af en grund må bebygges, og at det samlede rumfang af
bygninger ikke må overstige 3 m 3 pr. m 2 grundareal. Endvidere angives, at
der skal etableres plantebælter mod veje og naboskel.
Der er i lokalplanen ikke lagt op til ændringer i disse rammebestemmelser.
• Lokalplanområdet ligger inden for den kystnære del af byzonen. Det vurde-
res jf. forslaget til lokalplan, at det kommende tankanlæg reelt ikke vil være
synligt fra kysten og dermed heller ikke påvirke kystlandskabet.
• Der er i Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 fastlagt en sikkerhedszone
på 300 m fra produktionsanlæg og tankvolde. Inden for denne zone må der
ikke etableres beboelse, institutioner eller erhvervsvirksomhed uden tilla-
Ref. 11406592 8/23

delse fra Beredskabsstyrelsen. Der er desuden udlagt en konsekvenszone
på 500 m øst for raffinaderiet og FDO's lager. Inden for denne zone må der
ikke etableres beboelse eller institutioner uden tilladelse fra Kalundborg
Kommune. Zonen skal sikre, at der ikke planlægges for forureningsfølsom-
me aktiviteter inden for 500 meter fra raffinaderiet – herunder tanklager.
• Lokalplanområdet er udpeget til område med begrænsede drikkevandsinteresser.
Grundvandsressourcen i lokalplanområdet påtænkes således hver-
ken nu eller i fremtiden at skulle udnyttes til drikkevand.
• Lokalplanområdet er udpeget til råstofinteresseområde sammen med andre
byområder, herunder en del af Kalundborg by. Når den reviderede udgave
af råstofplanen vedtages, vil denne del af interesseområdet formentlig udtages,
da den er beliggende i byområde. Region Sjælland har på baggrund
af vurderingen af grus- og sandforekomster vurderet råstofinteresserne inden
for planområdet, og regionen har ingen indvindinger imod, at det konkrete
område overgår til det planlagte Tanklager Øst, og regionen udtager
planområdet som interesseområde i den reviderede råstofplan. Lokalplanområdet
er ikke kortlagt som forurenet i medfør af lov om jordforurening.
• Lokalplanområdet ligger udenfor den eksisterende spildevandsplans område,
og spildevand og regnvand fra området ledes til raffinaderiets eget renseanlæg.
• Sildebækrenden, som løber i den nordlige del af området, mod FDO’s tanklager,
er et stærkt modificeret, reguleret og udrettet vandløb med stejle
brinker. Sildebækrenden er ikke særskilt målsat i Vestsjællands Amts Vand-
løbsplan 2005 eller det statslige forslag om vandplan og har basismålsætning
som ”vandløb uden fisk”, bl.a. på grund af den ringe vandløbskvalitet.
3.2 Miljøbeskyttelsesmål
Udover ovennævnte planlægningsmæssige forhold har Kalundborg Kommune et
regulativ for erhvervsaffald, som skal sikre, at affaldshåndteringen fra virksomhederne
i kommunen sker på et bæredygtigt og miljøbeskyttende grundlag. Den type
affald, som typisk vil forekomme fra etableringen af tankanlægget, vil være genan-
vendeligt.
Affaldsområdet er også et fokusområde i Kalundborg Kommunes Agenda 21-arbej-
de, der sigter mod minimering af affaldsmængden, samt registrering af affaldsstrømmene
såvel som øget genanvendelse. Kalundborg Kommune har en ny affaldsplan
i høring, der i sin vision bl.a. nævner elementer af ressourcegenvinding og
reduktion af klimagasser i forbindelse med affaldshåndteringen.
Agenda 21-arbejdet har endvidere fokus på, at spildevandsudledninger til åbent
vand sker miljømæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med målsætningen for
recipienten.
Ref. 11406592 9/23

Kalundborg Kommunes mål i Agenda 21-planen er at nedsætte miljøbelastningen
pr. borger eller produkt. Endvidere arbejdes der mod at sikre en aktiv naturgen-
opretning, blandt andet med særligt fokus på vandløb.
Etableringen af de planlagte tanke i medfør af lokalplanforslaget vurderes at være i
overensstemmelse med de beskrevne planer og regulativer, idet der tages udgangspunkt
i det samarbejde som raffinaderiet har med Kalundborg Kommune om
affaldshåndtering.
3.3 VVM-redegørelse
Etableringen af det planlagte tankanlæg er også omfattet af VVM-bekendtgørelsen
/3/ og er derfor også underkastet krav om udarbejdelse af VVM-redegørelse med
tilhørende offentlighedsfase.
VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-redegørelsen omhandler
det pågældende anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer:
mennesker, fauna, flora; jordbund, vand, luft, klima og landskab; materielle
goder og kulturarv og samspillet mellem disse faktorer.
Formålet med VVM-redegørelsen er:
• at vurdere konsekvenserne af anlægget for miljøet
• at sammenligne alternativer, herunder det såkaldte 0-alternativ, hvor man
ikke etablerer tanklageret, men stadig udnytter området efter gældende
planbestemmelser – med hensyn til grad af miljøpåvirkning
• at undgå, mindske eller kompensere for væsentlige miljøpåvirkninger
• at inddrage offentligheden i beslutningsprocessen.
Der er stort sammenfald mellem denne miljøvurdering af lokalplanen og VVM-redegørelsen.
Dog kan VVM-redegørelsen ikke erstatte kravet om indledende høring af
andre berørte myndigheder, forinden miljøvurderingen udarbejdes samt kravet om
fastsættelse af et overvågningsprogram, hvorved Kalundborg Kommune skal overvåge
de væsentlige miljøpåvirkninger af lokalplanens gennemførelse.
Lokalplanen for tankanlægget kan ikke vedtages, før det statslige kommuneplantillæg
med tilhørende VVM-redegørelsen er endeligt vedtaget. Forslag til lokalplan
med miljøvurdering og forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-
redegørelse offentliggøres parallelt.
Ref. 11406592 10/23

3.4 Øvrigt lovgrundlag
3.4.1 Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelsesloven /4/ har til formål at medvirke til at værne om natur og miljø,
så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets
livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv.
Miljøgodkendelse
Ifølge miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal en virksomhed, der er omfattet af lo-
vens § 33 (såkaldte listevirksomheder), have miljøgodkendelse, inden den kan sættes
i drift. Regler for ansøgning om godkendelse og behandling af sager om miljøgodkendelse
for listevirksomheder er fastsat i godkendelsesbekendtgørelsen /6/.
Udvidelse af Statoils tankkapacitet med nyt tankanlæg er omfattet af miljøbeskyttelseslovens
bestemmelser om miljøgodkendelse og vurdering af risikoforholdene.
Udvidelsen betyder, at raffinaderiets miljøgodkendelse fra 2003 skal suppleres med
nye vilkår for disse tanke. Udkast til miljøgodkendelsen er vedlagt som bilag til
kommuneplantillæg og VVM-redegørelse.
I forbindelse med miljøgodkendelsen stilles der konkrete vilkår til tankanlæggets
indretning og drift, som sikrer, at anlægget kan etableres uden væsentlige miljøgener.
Risikovurdering
Tankanlægget med tilhørende installationer er endvidere omfattet af risikobekendtgørelsen
/7/. Det betyder, at risikoforholdene er vurderet særskilt, og at der i miljøgodkendelsen
indgår specifikke krav til anlæggets indretning og drift, som mini-
merer de risikoforhold, der kan få betydning for det eksterne miljø. Statoil har til
brug for vurdering heraf indsendt en anmeldelse om de risikomæssige forhold.
Risikoforholdene vurderes af Miljøstyrelsen i samarbejde med Beredskabsstyrelsen,
Arbejdstilsynet og det kommunale beredskab og vil ligeledes fremgå af VVMredegørelsen
med tilhørende udkast til miljøgodkendelse.
4. Alternativer
Der er i henhold til lov om miljøvurdering krav om, at der udover det fremlagte
forslag til lokalplan også skal foretages en vurdering af relevante alternativer, her-
under først og fremmest det såkaldte 0-alternativ.
0-alternativet er den situation, hvor det besluttes ikke at gennemføre lokalplanen,
og hvor grundlaget for, at Statoil kan etablere tankanlæggende, dermed heller ikke
er til stede. 0-alternativet omfatter således den situation, hvor arealerne som nu
fortsat anvendes til landbrug og er dermed dækket af den referencebeskrivelse af
området, som det ser ud i dag.
Ref. 11406592 11/23

0-alternativet vurderes på sigt ikke at være et realistisk alternativ, da lokalplanområdet,
som ejes af Statoil, i Kalundborg Kommuneplan 2009 er udlagt som er-
hvervsområde. Det må derfor forventes, at Statoil har en begrundet forventning om
at kunne udnytte arealet til erhvervsmæssige aktiviteter. Statoil finder ikke, at der
er andre muligheder for at udvide tankkapaciteten tilsvarende tæt på raffinaderiet,
og dermed vil Statoil ikke kunne udnytte de forretningsmæssige muligheder en
udvidelse vil give.
Der er i denne miljørapport ikke vurderet andre alternativer end 0-alternativet til
det fremlagte forslag til lokalplan og etablering af tankanlæg. Det skal dog bemærkes,
at der, inden for kommuneplanens rammeområde, som illustreret på Figur 2,
ikke er yderligere muligheder for planlægning for etablering af nye aktiviteter med
samme arealmæssige behov. Rammeområdet har i øvrigt været udpeget som er-
hvervsområde til Statoils aktiviteter i flere tidligere kommuneplaner.
Tankenes placering inden for lokalplanområdet, som vist på kortbilag 3 til lokalplanen,
er optimeret ud fra en vurdering af risikoforholdene. Denne vurdering medfø-
rer i sig selv, at der skabes størst mulig afstand til følsom arealanvendelse.
Det er imidlertid ved vurderingen af tankanlæggets miljø- og landskabelige konse-
kvenser forudsat, at tankene, efter ønske fra Statoil, etableres med både kuppeltag
og indvendigt flydetag. Dette gøres med henblik på reduktion af luftemissionerne
fra tankanlægget, men kuppeltaget bevirker også, at tankene bliver mere synlige i
landskabet end flere af de eksisterende tanke på raffinaderiet, der har almindeligt
flydetag.
I forbindelse med den gennemførte offentlige høring i forbindelse med udarbejdelse
af kommuneplantillæg og VVM-redegørelse /11/ indkom der i øvrigt ikke forslag til
alternative placeringer.
5. Lokalplanens miljømæssige konsekvenser
5.1 Screening og scoping
Der er som opstart på denne miljøvurdering foretaget en indledende kvalitativ vurdering
(screening)/12/ af, hvilke miljøforhold, der kan blive berørt af lokalplanforslaget.
Screeningen og scopingen pegede på følgende potentielle områder/temaer, som
kan blive påvirket ved lokalplanens gennemførelse og tankanlæggets etablering:
• Visuel påvirkning af landskabet
• Øget risiko for forurening ved etablering af de planlagte tankanlæg, herunder
o Øget risiko for jord- og grundvandsforureninger
o Øget udledning af olieholdigt spildevand fra tankanlægget
o Øget luftemission fra tankanlægget
Ref. 11406592 12/23

• Øget risikoforhold ved det planlagte tankanlæg
Scopingen har, som foreskrevet i loven, været sendt til høring hos berørte myndigheder.
Der fremkom ved høringen ikke forslag om inddragelse af yderligere temaer
i miljøvurderingen, i forhold til dem, der er nævnt ovenfor.
Der indkom bemærkninger fra:
• Kalundborg Kommune, Teknik og Miljø, Team Natur og Vand
• Midt- og Vestsjællands Politi
• Kalundborg Forsyning A/S
Team Natur og Vand anfører, at konklusionen vedrørende naturforhold er korrekt,
men at det begrænsede naturindhold ikke skyldes den gældende planlægning, men
ganske enkelt, at lokalplanområdet består primært af opdyrkede marker, der giver
få eller ingen levesteder for dyr og planter. Herudover anføres det, at Sildebækrenden,
der løber igennem området, er et reguleret vandløb med beskedne dæknings-
muligheder og deraf formentligt har ringe eller ingen funktion som spredningskorridor.
Etableringen af tankanlægget forventes ikke at have nogen indvirkning på dy-
re- og planteliv i lokalplanområdet, ligesom områdets funktion som spredningskorridor
allerede i dag må anses for at være ubetydelig.
Midt- og Vestsjællands Politi har ikke kommentarer til de udvalgte miljøtemaer, og
Kalundborg Forsyning A/S anfører, at der er igangsat dialog med Statoil Raffinaderiet
om omlægning af diverse forsyningsledninger i lokalplanområdet.
I det følgende er lokalplanområdets nuværende miljøstatus beskrevet, og det er for
hver af de ovennævnte temaer beskrevet og vurderet, hvilke konsekvenser det
lokalplanlagte tankanlæg vil have for miljøet.
5.2 Lokalplanområdets nuværende miljøstatus
Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 32 ha og har en udstrækning på ca.
1000 m fra nord til syd og ca. 400 m i øst-vestlig retning. Området tilhører Statoil,
bortset fra Melbyvej og pumpestation, og er i Kalundborg Kommuneplan 2009-2021
udlagt til erhvervsområde.
5.2.1 Natur
Naturen i området er præget af åbent land, primært opdyrkede marker opdelt af
levende hegn og bevoksede diger. Der findes kun få levesteder for dyr og planter.
Mod nord afgrænses lokalplanområdet af Sildebækrenden, som løber i det nordlige
skel og afgrænser lokalplanområdet mod Foreningen af Danske Olieberedskabslag-
res (FDO) tanklager. Vandløbet er et stærkt modificeret, reguleret og udrettet
vandløb med stejle brinker. Det er ikke særskilt målsat i Vestsjællands Amts vand-
løbsplan 2005 eller statslige forslag til vandplan og har basismålsætning som
”vandløb uden fisk”, bl.a. fordi det er stærkt reguleret, langsomt flydende og med
ringe vandføring. Målsætningen omfatter, at faunaklassen skal være mindst 4 sva-
Ref. 11406592 13/23

ende til, at der skal kunne trives et alsidigt dyre- og planteliv. Ifølge oplysninger
fra amtet har faunamålsætningen hverken været opfyldt i 2002, i 2004 eller i 2006.
Da vandløbet ikke har tilknyttet vegetation, der giver mulighed for skjul, har det
sandsynligvis kun ringe eller ingen funktion som ledelinje for dyreliv.
5.2.2 Landskab
Området er oprindeligt et bølget morænelandskab, hvor terrænet skråner fra syd
mod nord, men det rummer ikke særlige landskabelige værdier, og morænelandskabets
træk er forholdsvis udviskede af aktiviteterne i området. Især i den terrænmæssigt
højere beliggende sydlige del af området er et menneskepåvirket
landskab med høje, formede skrænter.
5.2.3 Jord og grundvand
Lokalplanområdet er udpeget som et område med begrænsede drikkevandsinteresser.
Det betyder, at grundvandsressourcen i området hverken nu eller i fremtiden
påtænkes at skulle udnyttes til drikkevand. Der er ikke kendskab til jord- og grund-
vandsforureninger inden for hovedparten af lokalplanområdet, og hele området øst
for Melbyvej er ikke kortlagt som forurenet på vidensniveau 1 eller 2 (V1/V2)i medfør
af lov om jordforurening /5/. Området er dog beliggende i byzone, og er dermed
områdeklassificeret som lettere forurenet. Der har dog ikke forekommet aktiviteter,
der skulle give anledning til jordforurening. Den mindre arealinddragelse af det ek-
sisterende raffinaderi er dog kortlagt som forurenet (V2) og Melbyvej er som offentlig
vej klassificeret som lettere forurenet.
5.2.4 Spildevand og overfladevand
Lokalplanområdet ligger uden for spildevandsplanens område. En ny spildevandsplan
er i høring, hvor området er udpeget som et perspektivareal, og der er dermed
fortsat ikke planlagt for spildevandshåndteringen fra området.
Arealet henligger som åbent landbrugsland, hvorfor nedbør infiltreres og strømmer
mod Sildebækrenden, fordamper eller nedsiver eventuelt til grundvandsmagasiner.
I tilfælde af kraftige nedbørshændelser, hvor lerjordens infiltrationskapacitet overstiges,
kan der potentielt forekomme overfladeafstrømning. Overfladevandet vil
strømme mod lavninger i landskabet og lagres i moseområdet eller strømme mod
Sildebækrenden, der generelt har en ringe vandføring.
Sildebækrenden pumpes ind i et rør, hvorigennem det føres forbi det eksisterende
raffinaderi. Opstrøms for det planlagte tankanlæg er Sildebækrenden blokeret for
passage ved et rensningsanlæg, og der er blandt andet fundet tegn på overløb fra
rensningsanlægget.
5.2.5 Luftemissioner
Fra lokalplanområdet er der ikke for nuværende emissioner af forurenede kompo-
nenter. Statoil har bl.a. i 1995 og 2006 fået gennemført målinger på det eksiste-
Ref. 11406592 14/23

ende raffinaderi af de samlede emissioner fra raffinaderiet af methan, VOC 1 og
benzen. Hovedresultaterne fremgår af Tabel 5-1.
Tabel 5-1 Emissioner fra det eksisterende raffinaderi målt af Spectrasyne i 1995 og 2006
År VOC
kg/time ton/år
1995 720 6.312
2006 550 4.821
Heraf fremgår, at raffinaderiet har reduceret VOC emissionerne med cirka 24 % fra
1995 til 2006. En stor del af reduktionen kan tilskrives reduktioner i emissionerne
fra råolietankene og andre flydetagstanke på raffinaderiet og fra spildevandsbe-
handlingsanlægget. Råoiletankene er blevet udstyret med dobbelte tætninger i mellemrummet
mellem flydetaget og tankvæggen i stedet for enkelte, og Statoils rensningsanlæg
er blevet ombygget i perioden.
Den samlede emission svarer til 0,1 % af den mængde råolie og kondensat, der
raffineres på anlægget – og der er et fald på ca. 25 % fra 1995 til 2006. Ifølge
Spectrasyne, der laver målinger på en række raffinaderier, ligger raffinaderiets
samlede emissioner af VOC i den lave ende sammenlignet med andre raffinaderier.
Omkring 1/5 af den samlede emission af VOC, i ovenstående målinger, stammer fra
Statoil Raffinaderiets råolietanke, der ikke er udstyret med kuppeltag.
5.2.6 Risikoforhold
Der er ikke risikobetonede aktiviteter i lokalplanområdet for nuværende.
Som beskrevet i afsnit 0 er der tidligere udlagt zoner omkring det eksisterende raffinaderi.
Dels en 300 meters sikkerhedszone om raffinaderiet i 1961 og dels en 500
meters konsekvenszone i 1991. Der foreligger ikke en konkret risikovurdering til
grund for de to zoner.
5.3 Ændringer som følge af lokalplanforslaget
Lokalplanforslaget giver mulighed for etablering af fire nye råolietanke på hver ca.
86.000 m 3 og to nye produkttanke på hver 54.000 m 3 på Statoils egne arealer vest
og øst for Melbyvej. De nye tanke placeres i delområde A umiddelbart syd for de
seks eksisterende overjordiske tanke, som tilhører FDO og benyttes af Statoil.
I den nordlige del af planområdet er delområde B, der kan anvendes til støttefunktioner
såsom bygning til elektrisk udstyr, oplagsplads, brandpumpegård og branddam.
1 bestemt som C2+, altså kulbrinter med to eller flere kulstofatomer.
Ref. 11406592 15/23

Den resterende sydlige del af området, delområde C, skal forblive ubebygget, og
henligge som et vedligeholdt grønt område. Den nuværende landbrugspligt ophæ-
ves som følge af realisering af lokalplanen. En del af delområde C anvendes i dag til
administrationsbygninger, hvis nuværende lovlige anvendelse skal ophøre, inden de
to sydligste råolietanke ibrugtages. Bebyggelsen kan overgå til anden anvendelse,
som er i overensstemmelse med sikkerhedszonernes bestemmelser.
Tankene kan opføres inden for det byggefelt, som er markeret for området på kort-
bilag 2. Det bebyggede areal vil blive ca. 22.000 m 2 , svarende til en bebyggelsesprocent
på 7.
Råolietankene har en ydre diameter på op til 75 m og en højde på tankvæggen på
ca. 20 m over tankbund. Hertil kommer kuppeltaget, der er ca. 16 m højt, hvormed
højden over reguleret terræn bliver op til 36 m, svarende til kote ca. 38.
Produkttankene har en ydre diameter på op til 50 m og en højde på tankvæggen på
ca. 20 m over tankbund. Hertil kommer kuppeltaget, der er ca. 9 meter højt, hvormed
højden over reguleret terræn bliver på op til 29 meter, svarende til kote ca.
31.
Tankene bygges i stål udstyres med både indvendigt flydetag i stål og kuppeltag i
aluminium. Som tætning mellem flydetaget og tankvæggen anvendes et såkaldt
single seal. Dette gøres for at reducere luftemissionerne fra tankanlægget, men
kuppeltagene bevirker også, at tankene bliver højere end raffinaderiets eksisteren-
de tanke uden kuppeltag. Flere tanke på det eksisterende raffinaderi forventes dog
ombygget over en årrække, så de også har kuppeltag.
Omkring hver af de nye tanke etableres endvidere en tankgård med afledning til
pejlebrønd, hvorved eventuelt spild kan opsamles. Under tankene placeres en
HDPE-membran, som er uigennemtrængelig for olie, mens der i en del af tankgår-
den og op ad tankvoldene anbringes en lermembran, der har en meget lav gennemtrængelighed
for olie. Hver tankgård har hver et volumen, der svarer til 110
procent af tankens samlede volumen.
I forbindelse med etablering af tankene bliver der ført rør til påfyldning og tømning
af tankene. Der bliver endvidere anlagt rørledninger til oliedræn, brand-vand, oliekloak,
regnvand mv. Disse ledninger tilsluttes de eksisterende ledninger på raffina-
deriet. Herudover gennemskæres området af forsynings- og afledningsledninger til
det kommende administrations- og serviceområde øst for lokalplanområdet.
5.4 Miljøpåvirkninger ved lokalplanforslaget
5.4.1 Visuelle påvirkninger af landskabet
Opførelse af seks nye tanke i området fører til en markant landskabelig påvirkning.
Dette er illustreret ved visualiseringer i bilag 4 til lokalplanen af eksisterende og
fremtidige forhold fra forskellige steder i landskabet. Der er i visualiseringerne taget
udgangspunkt i den påtænkte planlægning og de forudsætninger, der skal være til
Ref. 11406592 16/23

stede for, at planen kan realiseres – her særligt omlægning af Melbyvej. Idet der er
planlagt for et kommende administrations- og serviceområde øst for lokalplanom-
rådet, kan den nære effekt "skærmes" af etablering af byggeri mv. i dette område.
Visualiseringer af det planlagte service- og administrationsområde fremgår af lokal-
plan nr. 521, der kan findes på Kalundborg Kommunes hjemmeside.
Det nye tankanlæg vil med sin placering øst for det eksisterende raffinaderi og syd
for FDO’s tanke medvirke til en yderligere understregning af industriområdet i for-
hold til det omkringliggende landbrugsland med Melby som mindre landsby og det
kulturhistorisk vigtige herregårdslandskab ved Lerchenborg. Dette fremgår bl.a. af
visualiseringen fra Melby (visualisering nr. 1), hvor det nye tankanlæg fremstår helt
dominerende i landskabet og begrænser dybden i det lange kig fra haverne i det
nordlige Melby og fra Årby Skole (visualisering nr. 2). Om natten virker tankene
selv med tilhørende belysning næsten skærmende for den diffuse belysning fra Kalundborg
by, men medvirker samtidigt til at fremhæve industriområdets nærhed.
Figur 4 Tankanlægget – her set fra den østlige afgrænsning af Melby. Kommende beplantning,
i medfør af lokalplan nr. 521, vil i en vis grad kunne afskærme tanklageret.
Fra Engvejskvarteret, som er beliggende lige øst for det kommende tankanlæg, vil
tankanlægget kunne ses året rundt. Ganske vist reducerer det eksisterende levende
hegn synligheden primært i sommerperioden, men tankenes kuppeltage vil være
tydelige året rundt. I vinterperioden efter løvfald vil tankanlægget generelt ses ty-
deligere på grund af den lyse farve.
Ref. 11406592 17/23

Fra flere fotostandpunkter viser visualiseringerne, at det nye tankanlæg med kup-
peltage vil være synligt også om natten og virke massivt selv på afstand f.eks. fra
Kærby og fra Tømmerup
Fra Lerchenborg, fra Østrupvej med husmandsbebyggelserne (Asnæs sydkyst) eller
fra højbyen (Kalundborg Kirke) vil kun enkeltelementer fra raffinaderiet være synli-
ge - f.eks. flares - hvorimod selve tankene ikke vil kunne ses.
Fra Kalundborg by, Ulshøj, vil de nye tanke kunne ses som en forlængelse af FDO's
tankområde.
Samlet set vil den visuelle påvirkning fra det nye tankanlæg således tydeliggøre
Statoils anlæg såvel på afstand som lokalt. Tankene vil fremstå markant i området
og understrege dettes karakter af industriområde. Den landskabelige påvirkning fra
tankanlægget vil dog primært være lokal og berøre beboerne i den nordlige del af
Melby og brugere af Årby Skole og sportsanlæg samt beboere i Engvejskvarteret.
De seks tanke vurderes at have en væsentlig påvirkning på det lokale landskab, da
tankene placeres på et areal med karakter af åbent land i byzone. Den landskabelige
påvirkning vurderes dog samlet set at være af mindre betydning, da tankene
placeres i en lomme mellem to planlagte erhvervsområder og FDO tankene samt i
visuel nærhed af Asnæsværket.
5.4.2 Jord og grundvand
Etablering af tankanlæg til opbevaring af olieprodukter indebærer en væsentlig risiko
for, at der kan ske forurening af jord og grundvand. For at sikre mod dette er
der derfor i miljøbeskyttelseslovningen krav om, at sådanne anlæg skal miljøgod-
kendes særskilt af miljømyndigheden, inden disse kan etableres.
Som led i denne miljøgodkendelse stiller miljømyndigheden (Miljøstyrelsen) krav til
tankanlæggets indretning og drift, som forebygger mod jord- og grundvandsforure-
ninger. Udkast til denne miljøgodkendelse indgår som bilag til den udarbejdede
VVM-redegørelse.
Hver olietank placeres i en tankgård, som kan rumme hele tankens volumen, for at
undgå forurening af jord og grundvand. For at sikre dette, forsynes tankgårdene
med en lermembran på 30 cm i selve tankgården og op ad jordvoldene, hvormed
det forhindres, at eventuelt lækkede olieprodukter siver ned i jorden. Under selve
tanken anbringes endvidere en tæt HDPE-membran, som har fald mod centrum i
tankgården, hvorfra eventuelt spild/lækage ledes til en pejlebrønd ved tankens periferi.
Olie i pejlebrønden ledes til raffinaderiets renseanlæg. Hvis der konstateres
olie i pejlebrønden, tømmes tankanlægget for olie, og anlægget underkastes in-
spektion, og undersøges for eventuelle lækager i anlægget.
Ref. 11406592 18/23

Ved uheld med oliespild vil tankgården blive oprenset, så forurening af grundvandet
undgås, og den afgravede jord vil blive kørt til rensning og/eller deponering i over-
ensstemmelse med den kommunale anvisning.
Tankanlægget er planlagt etableret i et område med begrænsede drikkevandsinte-
resser, hvilket betyder, at grundvandsressourcen i området hverken nu eller i fremtiden
er planlagt anvendt til drikkevandsforsyning. Opbygningen af tankene er i
henhold til gældende regler for nye tanke, hvilket betyder, at der er etableret af-
værgeforanstaltninger til forsvarlig sikring af jord og grundvand mod forurening. Et
eventuelt uheld vil derfor ikke få konsekvenser for drikkevandsforsyninger.
Det vurderes i øvrigt, at vilkårene for tankanlæggets miljøgodkendelse sikrer, at
anlægget ikke indebærer en forureningsrisiko for jord- og grundvandsressourcerne.
5.4.3 Spildevand og overfladevand
Der vil forekomme råolieholdigt vand samt regn- og drænvand fra tankanlægget,
som kan indeholde olierester.
Det råolieholdige vand, der består af vandigt bundfald i tankene, pumpes i et lukket
system til den eksisterende bundfældningstank på raffinaderiet, hvor olie frasepareres.
Restvandet ledes til Statoils eksisterende renseanlæg og vil blive behandlet
her, som det sker med spildevandet fra det eksisterende raffinaderi. Regn- og
drænvand fra tankgårde ledes også til raffinaderiets renseanlæg. Spildevandet fra
raffinaderiets renseanlæg udledes efter behandling til Kalundborg Fjord i overens-
stemmelse med udledningstilladelse, meddelt af Vestsjællands Amt i forbindelse
med Statoil Raffinaderiets nuværende miljøgodkendelse.
Det eksisterende rensesanlæg har tilstrækkelig kapacitet til at behandle det eventuelle
olieholdige regn- og spildevand fra tankanlægget. Der forventes derfor ingen
øgning af udledningen af miljøfarlige stoffer til Kalundborg Fjord.
Samlet set forventes det øgede spildevand, både mængdemæssigt og indholdsmæssigt,
at kunne rummes indenfor Statoils eksisterende tilladelse til udledning af
renset spildevand til Kalundborg Fjord.
Oplandets infiltrationsbidrag til vandføringen i Sildebækrenden vil blive reduceret
med den arealmæssige andel, der befæstes eller indgår tankanlægget. Regnvand
fra tanktage og vejarealer vil fortsat ledes til Sildebækrenden, dog først efter opsamling
i et forsinkelsesbassin anlagt som en del af udbygning af Statoils administrations-
og serviceområde øst for. Da Sildebækrenden i forvejen er stærkt modifi-
ceret og har ringe vandføring vurderes det mindskede infiltrationsbidrag ikke at
have betydning for kvaliteten af vandløbet. Det forventes heller ikke, at kraftige
regnskyl kan forårsag oversvømmelser omkring vandløbet eller ved pumpestationen
inden den rørlagte strækning, da det nyetablerede bassin har en forsinkelseseffekt.
Samlet set vurderes der ikke at ske påvirkning af recipienter for spildevand ved
etablering af det nye tankanlæg, da der ikke foretages indgreb i det eksisterende
Ref. 11406592 19/23

vandløb, Sildebækrenden, da reduktionen af vandføringen ikke bidrager til væsentlige
forringelse af vandløbets funktion, og da forsinkelsesbassinet sikrer mod over-
svømmelser.
5.4.4 Luftemissioner
Tankanlægget vil medføre forøget luftemission, idet der vil ske afdampning af lette
kulbrinteforbindelser fra den opbevarede råolie og olieprodukterne.
Miljømæssig regulering og vurdering af luftemissionerne fra tankanlægget indgår i
den særskilte miljøgodkendelse, som miljømyndigheden skal give, inden anlægget
kan etableres. Som led i denne miljøgodkendelse vil miljømyndigheden (Miljøstyrel-
sen) stille krav til, at tankanlæggets indretning og drift foregår med den bedste
tilgængelige teknologi, hvilket begrænser luftemissionerne fra tankene.
Det største tab af lette kulbrinter sædvanligvis forekommer i gabet mellem flydetag
og tankkappe. For at reducere emissionerne vil tankene derfor blive udstyret med
et fast kuppeltag i tillæg til det sædvanlige flydetag. Mellem tankvæggen og flyde-
taget anvendes et single seal som tætning. Herved vurderes det, at det er muligt at
reducere vindpåvirkningerne på flydetaget til et absolut minimum. Leverandøren
angiver, at der herved kan opnås en reduktion af udledning af lette kulbrinter på
mellem 90 og 94 % i forhold til tanke uden fast tag.
Beregninger viser, at emissionen af flygtige kulbrinter fra det eksisterende raffinaderi
vil forøges med 2-3 % i forbindelse med udbygningen af tankanlægget med
seks tanke, såfremt tankene etableres med både kuppeltag og indvendigt flydetag.
5.4.5 Risikoforhold
Tankanlægget er også omfattet af risikobekendtgørelsen /7/, hvilket indebærer, at
miljømyndigheden (Miljøstyrelsen) i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet
og det kommunale beredskab skal vurdere risikoforholdene, inden der
træffes endelig afgørelse om miljøgodkendelse af tankene. Vurderingen heraf vil
fremgå af den udarbejdede VVM-redegørelse med tilhørende udkast til miljøgod-
kendelse og omtales kort her.
Raffinaderiet har udarbejdet en risikovurdering for Tanklager Øst, og risikomyndighederne
har accepteret en placering som illustreret på kortbilag 3 til lokalplanen.
For de identificerede uønskede hændelser er der foretaget konsekvensberegninger.
Raffinaderiet har i samarbejde med Det Norske Veritas (DNV) anvendt Miljøstyrelsens
fremgangsmåde til bestemmelse af sikkerhedsafstanden for Tanklager Øst,
når der foreligger en kvalitativ risikoanalyse.
Indenfor en afstand af 75 meter regnet fra toppen af tankvolden til en vilkårlig af
de i alt seks tanke i Tanklager Øst samt 48 meter fra pumpegården må der ikke
etableres bygninger, pladser eller andet, hvor der er permanent ophold af mennesker.
Ref. 11406592 20/23

Indenfor en afstand fra 75 til 165 meter regnet fra toppen af tankvolden til en vilkårlig
af de i alt seks tanke i Tanklager Øst samt fra 48 til 165 meter fra pumpe-
gården kan der placeres bygninger, pladser eller andet, hvor der maksimalt må
opholde sig op til 10 personer af gangen.
Afstanden på henholdsvis 75 og 165 m er illustreret på kortbilag 3 til lokalplanen.
Risikoen for dominoeffekt (det, at et uheld fører til et nyt) er meget begrænset.
Dels er skadesafstandene generelt mindre end de reelle afstande, og dels er der
indført en række sikkerhedsforanstaltninger for at minimere sandsynligheden for
uheld og begrænse konsekvenserne af et uheld.
Der vil dermed ikke være ejendomme til beboelse, institutioner eller andet erhverv
end Statoil inden for de afstande, hvor der vil kunne forekomme hændelser med
alvorlige konsekvenser. Lokalplanens anvendelsesbestemmelser og forudsætninger
for ibrugtagning sikrer, at der heller ikke fremover kan etableres følsomme aktivite-
ter inden for sikkerhedszonerne.
Vilkårene i tankanlæggets miljøgodkendelse og risikogodkendelse medfører, at an-
lægget indrettes og drives med den bedst tilgængelige teknologi, hvilket sikrer, at
både forurening og risikoforholdene omkring tankanlægget er minimerede.
6. Afværgeforanstaltninger
Lokalplanen indeholder bestemmelser, der har til hensigt at afhjælpe eventuelle
negative konsekvenser af lokalplanforslaget. De vigtigste er nævnt nedenfor.
• Der er i lokalplanen fastlagt delområder og byggefelter, inden for hvilke
tankanlægget kan etableres. Herved er det sikret, at tankanlægget kommer
til at ligge i umiddelbar nærhed af de eksisterende FDO tanke og det eksi-
sterende raffinaderi samt i størst mulig afstand fra Melby Landsby. Ved den
fastlagte placering tilgodeses således, at tankanlægget indgår som en ”naturlig”
del af Statoils eksisterende erhvervsaktiviteter i området, ligesom
det øvrige lokalplanområde mod syd indgår som en ”naturlig” del af de eksisterende
landbrugsarealer i området og Melby Landsby syd for lokalplanområdet.
• Der skal etableres afskærmende beplantning mod Melby Landsby, der skal
fungere som forlængelse af beplantning fastlagt i forbindelse med lokalplan
521 for området øst for Tanklager Øst.
Herudover vil der som led i miljø- og risikogodkendelsen af tankanlægget blive fastsat
krav til anlæggets indretning, drift samt egenkontrol, som sikrer, at tankanlæg-
get ikke medfører risiko og forurening af det omgivende miljø. Omfanget og det
nærmere indhold af disse krav er uddybet i det udkast til miljøgodkendelse, som
indgår som bilag til VVM-redegørelsen.
Ref. 11406592 21/23

7. Forslag til overvågningsprogram
Der er i henhold til lov om miljøvurdering også krav om, at der skal udarbejdes et
overvågningsprogram, som sikrer, at lokalplanens indvirkning på miljøet overvåges.
Formålet med overvågningen er at følge den indvirkning, som lokalplanen har på
miljøet og herunder vurdere, om de faktiske og konstaterede miljøpåvirkninger er
samstemmende med de påvirkninger, der blev identificeret i miljøvurderingen.
Overvågningsprogrammet er i videst muligt omfang tilrettet, så det kan indgå i den
overvågning af området, som allerede udføres af Kalundborg Kommune og Miljøstyrelsen
i henhold til overvågning af lokalplanens bestemmelser og vilkår og krav
fastsat i miljøgodkendelsen.
For så vidt angår overvågningen af de forurenings- og miljømæssige forhold omkring
tankanlægget vil denne blive varetaget af Miljøstyrelsen, som led i det løben-
de tilsyn med overholdelse af de indretnings- og driftsmæssige krav, som er fastsat
i miljøgodkendelsen.
For så vidt angår overvågningen af krav i lokalplanen til områdets anvendelse, ud-
lægning og håndhævelse af sikkerheds- og konsekvenszoner, udlægning til område
til grønt areal samt etablering af levende hegn i skel vil denne blive varetaget af
Kalundborg Kommune, som led i tilsyn med overholdelse af lokalplanens bestemmelser.
Ref. 11406592 22/23

8. Referencer, baggrundsmateriale mv.
/1/ Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer med
senere ændringer jf. Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009.
/2/ Kalundborg Kommune, Kommuneplan 2009-2021, december 2009.
/3/ Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private
anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning nr. 1510 af
15. december 2010.
/4/ Lov om miljøbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010.
/5/ Lov om jordforurening, lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009.
/6/ Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen),
bek. nr. 1640 af 13. december 2006.
/7/ Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer,
bek. nr. 1666 af 14. december 2006.
/8/ Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september
2009 med senere ændringer.
/9/ Cirkulære nr. 37 om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af
500 meter fra risikovirksomhed, af 20. april 2006, Miljøministeriet.
/10/ SMV-Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer, Miljøministeriets
vejledning nr. 9664 af 18. juni 2006
/11/ Miljøcenter Roskilde, Indkaldelse af Ideer og forslag, Udvidelse af Statoil Raf-
finaderiets tanklager – Tanklager Øst, januar 2010
/12/ Kalundborg Kommune, Høring af berørte myndigheder i henhold til lov om
miljøvurdering af planer og programmer jf. lokalplan for nyt tankområde til
Statoil Raffinaderiet i Kalundborg, januar 2010.
Ref. 11406592 23/23

Team By og Landskab
Svebølle Rådhus
Højvangen 9
4470 Svebølle
www.kalundborg.dk

BILAG 6
Sammenfattende redegørelse iht. Lov om miljøvurdering af planer
og programmer for Lokalplan nr. 523 for Tanklager Øst ved Statoil
Raffinaderiet i Kalundborg.
1. Indledning
I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der
i forbindelse med endelig vedtagelse af en lokalplan udarbejdes en
sammenfattende redegørelse, der skal omhandle kommunens beskrivelse
af:
Hvordan miljøhensynet er integreret i planen, og hvordan
miljørapporten og de indkomne udtalelser i offentlighedsfasen er
taget i betragtning.
Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige
alternativer, der også har været behandlet.
Hvorledes kommunen vil overvåge de væsentligste
miljøpåvirkninger, som planen ved realisering forventes at ville
afstedkomme.
2. Forhistorie og baggrund
Kalundborg er til trods for at være en mindre by med forholdsvis stor
afstand til København en vigtig industriby i Danmark. De betingelser der
har muliggjort dette, er først og fremmest Kalundborg Fjord med
Kalundborg Havn, Statoil Raffinaderiets havn og Asnæsværkets havn som
har vanddybder på op til 15 m, hvilket er nogle af Danmarks dybeste
havne. I Kalundborg er der udlagt store områder omkring havnearealerne
for at udnytte de lokaliseringsmuligheder for større havnebrugende tunge
industrier en havn med de dybdeforhold giver, se figur 1.
1/ 7

Figur 1: Viser arealanvendelsen som udlagt i Kalundborg Kommuneplan 2009-2021
For Kalundborg Kommune er de store industrivirksomheder vigtige brikker
for byens indtjeningsgrundlag og arbejdspladser. Eksempler på proces- og
produktionsindustri i Kalundborg er Statoil A/S, DONG Energy, NKT
Flexibles I/S, Novo og Novozymes, Gyproc A/S, Pronova, m.fl.
I Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er der udlagt areal til en udvidelse
af Statoil Raffinaderiet rammeområde K06.E06, se figur 2.
Figur 2: Viser rammeområde K06.E06 der er udlagt til udvidelse af Statoil Raffinaderiet.
Statoil ønsker i forbindelse med denne plan at udvikle virksomheden på
det til formålet udlagte areal i Kalundborg Kommuneplan 2009-2021.
2/ 7

Lokalplan nr. 523 for Tanklager Øst ved Statoil Raffinaderiet i Kalundborg
forventes at være den sidste plan i rækken for den samlede udvikling af
Statoil mod Øst, se figur 3.
Figur 3 viser afgrænsning af lokalplan nr. 523 set i sammenhæng med det eksisterende
raffinaderi (mod vest) og det planlagte administrations- og serviceområde (mod øst). Med
sort streg-signatur den planlagte vejomlægning der er nødvendig for udvidelsen. Bemærk at
denne figur er fra en tidlig fase af projektet og dermed viser andre afstande end de endelige
zoner på hhv. 75 m og 165 m. Kort med de endelige sikkerhedsafstande kan ses i figur 4.
3. Hvordan miljøhensynet er integreret i planen, og hvordan
miljørapporten og de indkomne udtalelser i offentlighedsfasen er
taget i betragtning.
3.1 Hensynet til miljøparametre er søgt integreret i lokalplan nr. 523. Af
særlige hensyn kan nævnes:
3.11 Luftemissioner
Olietankanlæg vil medføre øget luftemission, idet der forekommer
afdampning af lette kulbrinteforbindelser fra olieoplagene. Tankene vil dog
blive etableret med et fast kuppeltag og et indvendigt flydetag, hvorved
3/ 7

tankene kun vil give anledning til en begrænset diffus udledning. Mellem
flydetaget og tankvæggen anvendes et såkaldt single seal som tætning.
Kuppeltaget vurderes af leverandøren at kunne reducere udledningen af
lette kulbrinter i forhold til tanke uden kubbeltag. Forøgelse af
emissionerne fra Statoil Raffinaderiet vurderes at udgøre maksimalt 2-3
procent af dagens emissioner af lette kulbrinter.
3.12 Jord og grundvand
Det er væsentligt for tankenes stabilitet og dermed sikkerheden, at
terrænet reguleres, således at det bliver helt plant under alle tankene og
fremstår ens i hele planområdet. Det betyder, at de sydligste tanke
placeres lavere i forhold til ureguleret terræn. Bundkoten på tankene
kommer ikke under grundvandsspejlet, så der er ikke behov for
permanent grundvandssænkning.
For så vidt angår den risiko for jord og grundvandsforurening, som altid er
til stede ved de planlagte tankanlæg, indgår der i projektet en minimering
af denne risiko bl.a. ved, at hver tank placeres i en tankgård. Under
tankene placeres en HDPEmembran, der er uigennemtrængelig for olie, og
op ad tankgårdenes jordvolde anbringes en lermembran, der har lav
gennemtrængelighed for olie. Der anbringes en lækageledning fra
tankenes centrum til en pejlebrønd ved tankenes periferi med henblik på
monitering af tankbundens tæthed. Tankgårdene har hver et volumen,
som er 10 procent større end den enkelte tanks indhold, og der er derfor
ikke risiko for overløb. Området, hvor tankanlægget etableres, er
beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresse, og
opbygningen i henhold til gældende regler for nye tanke betyder, at der er
etableret afværgeforanstaltninger til forsvarlig sikring af jord og
grundvand mod forurening.
3.13 Risikoforhold
Tankanlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen, hvilket indebærer, at
Miljømyndigheden (Miljøstyrelsen) i samarbejde med Beredskabsstyrelsen,
Arbejdstilsynet og det kommunale beredskab skal vurdere
risikoforholdene, inden der træffes endelig afgørelse om miljøgodkendelse
af tankene. Herved sikres, at risikoforholdene er vurderet særskilt, og at
der i miljøgodkendelsen indgår specifikke krav til anlæggets indretning og
drift, som minimerer risikoforholdene.
På baggrund af risikovurderingerne er der fastlagt en sikkerhedsafstand på
75 m fra toppen af tankvolden til en vilkårlig tank og 48 m fra pumpegården.
Fra 75/48 meter til en afstand på 165 meter fra
tankene/pumpegården skal der ikke opholde sig mere end ti personer på
samme tid, se figur 4.
Samlet set viser risikovurderingen af tankanlægget, at tankene ikke udgør
en risiko for ejendomme eller personer uden for Statoil, da der er truffet
alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod både
personskade og dominoeffekt (at et uheld fører til et nyt).
4/ 7

Figur 4 Sikkerhedszoner omkring Tanklager Øst.
3.14 Visuelle påvirkninger af landskabet
Lokalplanforslaget vurderes samlet set at påvirke det landskabelige indtryk
i nær og fjernmiljøet. De nye tanke vil fremstå tydeligt i området og vil
tydeliggøre Statoils aktiviteter i området. Denne påvirkning forstærkes i
øvrigt af, at tankene etableres med kuppeltag, der gør dem mere
markante i landskabet end tanke uden kuppeltag.
De nye tanke vurderes ikke at ændre områdets nuværende karakter, som i
forvejen er markant påvirket af både Asnæsværket og det nuværende
raffinaderi vest for Melbyvej.
Det er ikke muligt at reducere de visuelle påvirkningen af olietankene i
landskabet og kuppeltagene er et miljømæssigt tiltag for reduktion af
luftemissioner.
Lokalplanen indeholder bestemmelser om etablering af beplantningsbælter
der forventes at reducere den visuelle påvirkning af nærmiljøet. Beplantningsplan
kan ses i bilag til lokalplanen.
3.2 Indkomne indsigelser/bemærkninger i offentlighedsperioden
og hvordan disse tages i betragtning.
Forslag til Lokalplan nr. 523 for tanklager øst ved Statoil Raffinaderiet i
Kalundborg har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 17.
5/ 7

august 2011 til den 12. oktober. I høringsperiode er der indkommet et
høringssvar fra kystdirektoratet.
"Kystdirektoratet skal anbefale, at der for nybyggeri i området fastsættes en
laveste sokkelkote på mindst 1,53 m DVR90 afhængig af byggeriets værdi og
levetid. Vandstanden i havet vil nå eller overskride denne kote i gennemsnit en
gang pr. 50 år (50 års vandstand). Dermed vil en af forudsætningerne være
opfyldt for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader i henhold til lov nr. 349 af
17. maj 2000 ”Lov om stormflod og stormfald”. Den endelige afgørelse herom
henhører under Stormrådet, jf. loven. Formodentlig vil erstatningsordningen fra
efteråret 2012 blive administreret i henhold til ”Lov om ændring af lov om
stormflod og stormfald” af 26. maj 2010.
Den anbefalede sokkelkote er baseret på Kystdirektoratets seneste
vandstandsstatistik fra 2007, station 44, Kalundborg, se ”Højvandsstatistikker
2007”, http://borgere.kyst.dk/publikationer.html. Den anbefalede sokkelkote er i
niveau med et roligt vandspejl uden bølger og bølgestuvning. Ved fastsættelsen af
sokkelkoten, er der ikke taget hensyn til den lokale relative havspejlsstigning som
følge af land- og vandstandsændringer. Hvad den fremtidige relative
havspejlsstigning bliver, vides ikke, men ifølge Klimatilpasning.dk kan der
forventes en accelereret havspejlsstigning på mellem 30 og 100 cm frem til år
2100".
På baggrund af høringsvaret vil lokalplanen tilføjes en bestemmelse om, at
ny bebyggelse i delområde B skal opføres med en sokkelkote på mindst 2
m DVR90.
For olietankene i delområde A stilles der ikke krav om sokkelkote på
mindst 2 m DVR90. Hver tank placeres i en tankgård med jordvolde på op
til 10 m over reguleret terræn med græsbeplantning.
4. Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige
alternativer, der også har været behandlet.
4.1 0-alternativ
0-alternativet er den situation, hvor det besluttes ikke at gennemføre
lokalplanen, og hvor grundlaget for, at Statoil kan etablere olietankene,
dermed heller ikke er til stede. 0-alternativet omfatter således den
situation, hvor arealerne som nu fortsat anvendes til landbrug.
0-alternativet vurderes at være en meget uhensigtsmæssigt
arealanvendelse stik imod god planlægningsmæssig og
samfundsøkonomisk helhedsvurdering, idet lokalplanområdet er
beliggende i sammenhæng med eksisterende faciliteter på Statoil, tæt på
dybhavn og i øvrigt er i fuld overensstemmelse med arealudlæg til større
erhverv i Kalundborg Kommuneplan 2009-2021. De havnenære
erhvervsarealer er meget knappe arealressourcer, mens
landbrugsproduktion kan ske de fleste steder i Danmark.
Der er i miljørapporten ikke vurderet andre alternativer end 0-alternativet.
Tankenes placering inden for lokalplanområdet, som vist på figur 4, er
optimeret ud fra en vurdering af risikoforholdene.
6/ 7

5. Hvorledes kommunen vil overvåge de væsentligste
miljøpåvirkninger, som planen ved realisering forventes at ville
afstedkomme
Overvågningsprogrammet er i videst muligt omfang tilrettet, så det kan
indgå i den overvågning af området, som allerede udføres af Kalundborg
Kommune og Miljøstyrelsen i henhold til overvågning af lokalplanens
bestemmelser og vilkår og krav fastsat i miljøgodkendelsen.
For så vidt angår overvågningen af de forurenings- og miljømæssige
forhold omkring tankanlægget vil denne blive varetaget af Miljøstyrelsen,
som led i det løbende tilsyn med overholdelse af de indretnings- og
driftsmæssige krav, som er fastsat i miljøgodkendelsen.
For så vidt angår overvågningen af krav i lokalplanen til områdets
anvendelse, udlægning og håndhævelse af sikkerheds- og
konsekvenszoner, udlægning til område til grønt areal samt etablering af
levende hegn i skel vil denne blive varetaget af Kalundborg Kommune,
primært som led i byggesagsbehandlingen og dernæst so led i den
efterfølgende administration af lokalplanbestemmelserne.
7/ 7

Bilag 7 – Beplantningsplan
Beplantningsplanen gælder specifikt for den beplantning, der skal etableres ved
lokalplanområdets sydlige afgrænsning. Beplantningen skal etableres som et
bredt, flerrækket løvtræshegn med karakter af skovbryn. Hegnet placeres på
ydersiden af trådhegnet, dvs. mellem lokalplanområdet og Melby landsby.
Formålet med beplantningen er at opnå en æstetisk afgrænsning af
lokalplanområdet ved at skabe en grøn væg. Beplantningen vil med tiden
afskærme indsigten til de nye tanke set fra Melby landsby. Samtidig kan
beplantningen fungere som ledelinje og levested for områdets dyre- og planteliv.
Beplantningsbæltet skal være ca. 20 meter bredt og bestå af hjemmehørende og
egnskarakteristiske træer og buske. Det levende hegn skal være i flere etager
med lave buske i bunden, mellemhøje buske i næste etage og bestandstræer i
øverste etage. Der tilstræbes en variation af arter for på den måde at opnå et tæt
beplantningsbælte, som kan få skovbrynskarakter. Der skal friholdes en mindst ti
meter bred beplantningsfri zone mellem beplantningen og landsbyafgrænsningen.
Den beplantningsfri zone skal slås en gang om året – den ekstensive pleje vil
medvirke til, at området får engkarakter og derved danner en glidende overgang
imellem byområdet og plantebæltet. Derudover skal der af sikkerhedshensyn
være ti meter fra trådhegnet til beplantningen.
Dette referencefoto viser et yngre levende
hegn, bestående af tætte lave ensartede
buske. Eksemplet viser et hegn med et
meget homogent udtryk. En mere varieret
artssammensætning i beplantningsbæltet
vil derimod resultere i et mere naturligt
udtryk.
På dette foto ses i baggrunden et
beplantningsbælte bestående af større
blandede løvtræer, der danner en tæt
grøn væg. På længere sigt kan der i
beplantningsbæltets kerne opstå samme
type beplantning med højere træer, der
har en afskærmende effekt.
Det levende hegn bygges op med bestandstræer og -buske, som hjælpes i gang
af ammetræer. Bestandstræer er store træer, som kan tåle meget vind og være
hårdføre over for sygdomme og skadedyr. Samtidig skal de være lystræer af
hensyn til bundvegetationen. Som underbevoksning anvendes både skyggetålende
og blomstrende buske og buskagtige træer, der ligeledes skal være
vindstærke og hårdføre over for sygdomme og skadedyr. Buskene giver læ, når
bestandstræerne er blevet store. Ammetræerne er hurtigvoksende og beskytter

estandstræerne under opvækst. Ammetræerne fjernes ofte, når
bestandstræerne er blevet store. I løbet af opvæksten skal det levende hegn
plejes ved skånsom beskæring og tynding. Bestandstræerne skal have plads, så
de kan udvikle sig, og buskene skal ligeledes have mulighed for at brede sig og
forblive tætte i bunden.
Det levende hegn skal opbygges omkring bestandstræerne, der placeres i midten
af de 20 meter. Rundt om bestandstræerne placeres ammetræer og forskellige
buske. Det levende hegns opbygges som skitseret nedenfor.
Principskitse der illustrerer et udsnit af
beplantningsbæltet set i plan, hvor
bestandstræerne efter en årrække har fået
større kroner, mens der er tyndet ud i
ammetræerne. Tilbage står således de
større træer centralt placeret i plantebæltet,
med mindre træer og buske langs kanterne
og i bunden af de større træer.
Principskitse der illustrerer
beplantningsbæltet set i et snit på tværs.
De mindre træer og buske langs kanten af
bæltet danner en tæt afgrænsning.
Samtidig skabes en etagering af
bevoksningen, der har karakter af et
skovbryn, hvor de højeste træer er
placeret i kernen af beplantningsbæltet.
Græsareal mod Statoil
Græsareal mod Melby
På begge sider af det levende hegn friholdes 1 meter barjordsstribe, som buskene
kan brede sig ud over. Beplantningen etableres på de resterende ca. 18 meter
med 1,5 meter mellem hver række, således at der bliver 10-12 rækker. Planterne
placeres med 0,75-1,25 meter mellem planerne i rækkerne og forskudt af
hinanden. Planterne skal gerne placeres i små grupper af de samme buske. På
denne måde undgås, at bestemte arter udkonkurrer andre arter.
Et forslag til beplantning er:
Bestandstræer: Stilkeg (Quercus robur), Fuglekirsebær (Prunus avium),
Ask (Fraxinus excélsior) og/eller seljerøn (Sorbus intermedia)
Ammetræer: Lærk (Larix decidua) og Hassel (Corylus avellana)
Buske: Hyld (Sambucus nigra), Hvidtjørn (Crataegus laevigata), Slåen
(Prunus spinosa), Mirabel (Prunus cerasifera), Æblerose (Rosa rubiginosa),
Hunderose (Rosa canina), Almindelig Hæg (Prunus padus), Ribs (Ribes
rubrum), Bærmispel (Amelanchier lamarckii), Skovæble (Malus sylvestris)
og Kvalkved (Viburnum opulus)
Det bemærkes, at den endelige beplantningsplan skal godkendes af kommunen.

Team By og Landskab
Svebølle Rådhus
Højvangen 9
4470 Svebølle
www.kalundborg.dk