Lokalplan 279 for et område til vindmøller ved Bindesbøl

⎯
Returadresse
Plan, Udvikling og Kultur Sekretariatet
Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing
Lokalplan nr. 279 samt Tillæg nr. 4 til Temaplan for vindmøller i
Ringkøbing-Skjern Kommune (Kommuneplantillæg nr. 100)
Ringkøbing-Skjern Byråd har på sit møde den 20. april 2010 vedtaget
Lokalplan nr. 279 samt Tillæg nr. 4 til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern
Kommune (Kommuneplantillæg nr. 100) for et område
til vindmøller ved Bindesbøl.
Der er i henhold til Planloven og Lov om Miljøvurdering af Planer og
Programmer udarbejdet en VVM-redegørelse/miljørapport for vindmøllerne.
Miljøvurderingen viser, at vindmøllerne vil være dominerende i
landskabet, og at de gældende støjgrænser kan overholdes ved nabobeboelse.
Det vises også, at skyggegener fra møllerne kan begrænses
ved at standse møllerne i det tidsrum, hvor generne opstår. Det stilles
som krav i den VVM-tilladelsen som skal gives før projektet kan etableres,
at skyggegener ved nabobeboelse højst må udgøre 10 timer årligt.
Retsvirkninger:
Lokalplanen vil blive tinglyst på de berørte ejendomme og er bindende
for den enkelte borger.
Vedtagelsen betyder, at opstilling af vindmøllerne med tilhørende anlæg
skal ske som angivet i planen.
Klagevejledning:
Afgørelsen kan i henhold til Planlovens (lovbekendtgørelse nr. 813 af
21. juni 2007) § 58, stk. 1 påklages til Naturklagenævnet for så vidt
angår retlige spørgsmål.
Klagefristen er 4 uger fra den 11. maj 2010, og det er kun retlige
spørgsmål, der kan påklages.
Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af din klage, at
du indbetaler et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen
sende dig en opkrævning på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke
påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Betales
gebyret ikke inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra
behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets
hjemmeside www.nkn.dk.
Sagsbehandler
Johnny Christensen
Direkte telefon
9974 1279
E-post
planlagning@rksk.dk
Dato
10. maj 2010
Sagsnummer
2009100800A
Åbningstider Telefontider
mandag – onsdag 9.30 – 15.00 mandag – onsdag 8.00 – 15.30 Hjemmeside www.rksk.dk
torsdag 9.30 – 16.45 torsdag 8.00 – 17.00
fredag 9.30 – 13.00 fredag 8.00 – 13.30 Telefon 99 74 24 24

Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage.
Flere oplysninger om planerne kan fås ved henvendelse i Planlægning,
Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing.
Planerne vedlægges.
Venlig hilsen
Henrik Hauge
Sekretær

Lokalplan nr. 279
For et område til vindmøller
ved Bindesbøl
© Kort- & Matrikelstyrelsen og- Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
20. april 2010

Nærmere oplysninger
Ringkøbing-Skjern Kommune
Plan, Udvikling og Kultur
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing
tlf. 9974 2424
Lokalplan nr. 279 for et område til vindmøller ved Bindesbøl og tillæg nr. 4 til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-
Skjern Kommune (Kommuneplantillæg nr. 100) er udarbejdet af Sweco Architects A/S / Birk Nielsen Landskabsarkitekter,
Strandvejen 56, 2900 Hellerup, i samarbejde med Plan, Udvikling og Kultur i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Forsidebilledet viser visualisering set ca. 2 km fra sydøst.

Ringkøbing-Skjern Kommune
Indholdsfortegnelse
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
Vejledning
Hvad er en lokalplan? ................................................................................................................................Side 4
Redegørelse
Lokalplanens baggrund og formål.............................................................................................................. side 5
Lokalplanområdet....................................................................................................................................... side 6
Lokalplanområdets omgivelser .................................................................................................................. side 7
Lokalplanens indhold ................................................................................................................................ side 8
Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning ............................................................................... side 9
Miljøvurdering ......................................................................................................................................... side 11
Landzoneadministration - bonusvirkning ................................................................................................ side 12
Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder .......................................................................... side 12
Servitutter ................................................................................................................................................ side 12
Planbestemmelser
Indledning ................................................................................................................................................ side 13
1. Formål ................................................................................................................................................. side 14
2. Område og zonestatus ......................................................................................................................... side 14
3. Arealanvendelse .................................................................................................................................. side 15
4. Udstykning .......................................................................................................................................... side 15
5. Bebyggelsens placering og omfang ..................................................................................................... side 15
6. Bebyggelsens udseende ....................................................................................................................... side 16
7. Ubebyggede arealer ............................................................................................................................. side 17
8. Veje, stier og parkering ....................................................................................................................... side 17
9. Tekniske anlæg .................................................................................................................................... side 18
10. Miljø .................................................................................................................................................. side 18
11. Grundejerforening ............................................................................................................................. side 18
12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug ............................................................................. side 18
13. Lokalplan og byplanvedtægt ............................................................................................................. side 18
14. Servitutter .......................................................................................................................................... side 18
15. Retsvirkninger ................................................................................................................................... side 18
Vedtagelsespåtegning .............................................................................................................................. side 20
Bilag
Matrikelkort .......................................................................................................................................Kortbilag 1
Eksisterende forhold...........................................................................................................................Kortbilag 2
Arealanvendelseskort .........................................................................................................................Kortbilag 3
Visualiseringer ....................................................................................................................................... Bilag A
Vedhæftet:
Ikke-teknisk resumé af Miljørapport med VVM og miljøvurdering ”Vindmøller ved Bindesbøl”
Sammenfattende redegørelse
Vedhæftet
Sammenfattende redegørelse som følge stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer
3

Vejledning
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
Hvad er en lokalplan?
Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et
område og give borgerne og byrådet mulighed for
at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen
som helhed.
I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for,
hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje,
stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt
område.
Lokalplanen består af:
Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med
lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens
indhold. Herudover redegøres der bl.a. også
for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen
forholder sig til anden planlægning, og om
gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller
dispensationer fra andre myndigheder.
Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser
for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer
samt tekst skrevet i kursiv har til formål at
forklare og illustrere planbestemmelserne og er således
ikke direkte bindende.
Bilag:
Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i
forhold til skel.
Eksisterende forhold, der viser, hvorledes området
er disponeret ved udarbejdelsen af lokalplanforslaget.
Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området
er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne
som er bindende. I tilfælde
af, at der er uoverensstemmelse mellem kort og bestemmelserne,
så er det teksten, der er bindende.
Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover
visualiseringer.
Hvornår laves der lokalplan?
Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave
lokalplan, før der gennemføres større udstykninger
eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder
nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt
for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse,
eller når der skal overføres arealer fra landzone
til byzone.
Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at
udarbejde et lokalplanforslag.
4
Lokalplanforslaget
Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan
offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har
borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger,
indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden
er slut vurderer byrådet, i hvilken
udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser
og ændringsforslag. Herefter vedtages planen
endeligt.
Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser
eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende
ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag,
starter proceduren forfra med offentliggørelse
af et nyt lokalplanforslag.
Den endelige lokalplan
Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og
bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de
ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område.
Det betyder, at der ikke må etableres forhold i
strid med planens bestemmelser.
Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse,
som er etableret før lokalplanforslaget blev
offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det
er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte.
Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre
de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.
Retsvirkninger
Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i
afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen.
Tillæg nr. 4 til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern
Kommune (Kommuneplantillæg
nr. 100).
Der er udarbejdet tillæg til Temaplan for vindmøller,
hvori der bl.a. udlægges et støjkonsekvensområde
som konsekvens af miljørapporten. Tillægget
offentliggøres samtidig med lokalplanen og med
samme indsigelsesfrist.
Ikke teknisk resumé - Miljørapport med VVMredegørelse
og miljøvurdering
Et ikke-teknisk resumé af udarbejdet Miljørapport
er vedhæftet. Miljørapporten bliver offentliggjort
samtidig med kommuneplantillægget og lokalplanen.

Redegørelse
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
Figur 1. Lokalplanområdets afgrænsning. Copyright © Ringkøbing-Skjern Kommune / Kort- og Matrikelstyrelsen
Lokalplanens baggrund og formål
Baggrunden for lokalplanen er, en anmodning fra
JKP Local Energy A/S der ønsker at opstille store
vindmøller i et område ved Bindesbøl sydøst for
Tarm.
Ønsket er i overensstemmelse med Kommunens vision
om i 2020 at være selvforsynende med energiproduktion
fra alternative energikilder.
Med denne lokalplan gives der mulighed for opstilling
af 8 møller med en totalhøjde på op til 135 meter.
Lokalplanen skal fastlægge bestemmelser for etablering
af vindmøller, så der tages hensyn til landbrug,
nabobeboelse og landskab.
5

Redegørelse
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
Debatfase
Ringkøbing-Skjern Kommune gennemførte i oktober
2009 en forudgående debatfase for projektet.
De indkomne bemærkninger har indgået i udarbejdelse
af Miljørapport med VVM og miljøvurdering.
Der er udarbejdet en Miljørapport med VVMredegørelse
og miljøvurdering, hvor der redegøres
for:
- et hovedforslag bestående af 8 vindmøller
opstillet i to parallelle rækker med 4 møller
i hver række.
- et alternativ, bestående af 6 vindmøller i to
rækker med tre møller i hver række.
Der har været offentliggjort to sæt planforslag:
Lokalplan nr. 279a og tillæg nr. 4a til Temaplan for
vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune giver
mulighed for opstilling af 8 nye vindmøller og som
alternativ Lokalplan nr. 279b og tillæg nr. 4b til
Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern
Kommune, der giver mulighed for opstilling af 6
nye vindmøller.
Ved den endelig behandling i byrådet vedtog man
lokalplanforslaget nr. 279a og kommuneplantillæg
nr. 4a. Den endelige lokalplan er herefter benævnt
Lokalplan nr. 279 og det endelige kommuneplantillæg:
tillæg nr. 4 til Temaplan for vindmøller i
Ringkøbing-Skjern Kommune.
Formålet med lokalplanen
Lokalplanens formål er at tilvejebringe det planmæssige
grundlag for opstilling af op til 8 store
vindmøller i et område nord og syd for Østermarksvej
ved Bindesbøl, under størst mulig hensyntagen
til optimal udnyttelse af vindressourcerne,
nabobeboelser, natur, landskab, kulturhistoriske
værdier og jordbrugsmæssige interesser.
Vindmøllerne skal placeres således at de fremtræder
ensartet og harmonisk i landskabet.
Lokalplanområdet
Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning er
vist på figur 1 og 2. Området er beliggende øst for
Tarm og nord for Ådum. Lokalplanområdet omfatter
et areal nord og syd for Østermarksvej. Mod
vest afgrænses lokalplanområdet mod Bindesbølvej.
6
Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 29 ha.
Området ligger i Landzone.
Området anvendes i dag overvejende til landbrug.
Der findes mindre arealer i projektområdets umiddelbare
nærhed, der er registrerede som beskyttede
efter Naturbeskyttelseslovens § 3.
I projektområdets sydlige del, findes er jorddige
som er beskyttet efter Museumslovens kapitel 8a.
Der løber en 60 kV højspændingledning gennem
projektområdet, som forudsættes kabellagt i forbindelse
med opførelsen af projektet
Umiddelbart vest for projektområdet løber en 150
kV højspændingsledning. I forslaget passerer ledningen
den tættest placerede vindmølle i en afstand
på ca. 130 meter målt fra midtmølle til midt ledningstracé.
Minimumsafstand til eltracé på 150 kV
skal være 125 m fra midt mølle til midt eltracé.
Der skal tages store hensyn under opstilling af
vindmøllerne således, at kran og vindmølledele ikke
vil komme i konflikt med kabeltraceen.

Redegørelse
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
Figur 2. Lokalplanområdets omgivelser. Copyright © Kort- og Matrikelstyrelsen / Ringkøbing-Skjern Kommune.
Lokalplanområdets omgivelser
Lokalplanområdet er en del af det gamle hedelandskab
omkring Skjern Å, Omme Å og Gundesbøl Å.
Mod nord afgrænses området af flere mindre plantager
der tilsammen danner en grøn væg.
Syd, øst og vest for projektområdet, er landskabet
domineret af landbrugsparceller opdelt af levende
hegn.
Udover det de opdyrkede landbrugs- og skovarealer,
findes mindre uberørte hede- og moseområder.
I projektområdets nærhed findes de sårbare naturområder
langs Skjern Å, samt de mindre åløb og
bække der slynger sig gennem landskabet omkring
Bindesbøl.
7

Redegørelse
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
Mod øst forefindes et større sammenhængende hedelandskab,
Borris Sønderland, der er naturbeskyttet
og i dag anvendes som militært skyde- og øvelsesterræn.
I Regionplanen 2005 for Ringkøbing Amt, er udlagt
et større sammenhængende skovrejsningsområde
ca. 1 km syd for det nye vindmølleområde.
Bebyggelsen omkring lokalplanområdet består af
fritliggende landbrugsejendomme.
Syd for området ligger flere gårde placeret langs
Strømmelbølvej og Bindesbølvej.
Nord for området ligger tre mindre ejendomme
langs Østermarksvej omkring et mindre naturbeskyttet
moseområder.
Nærmeste samlede bebyggelser er landsbyen Ådum
ca. 2 km syd for projektområdet ogTarm som ligger
ca. 3 km nordvest for projektområdet, med Tarm
Plantage som en visuel og fysisk barriere mellem
byen og projektområdet.
Der findes ingen vindmøller i umiddelbar nærhed af
projektområdet.
Nærmeste eksisterende vindmøller er placeret i en
afstand af ca. 2 km fra projektområdet. Ved
Skovstrup mod nord og ved Gråhede tæt ved jernbanen
vest for Ådum.
Lokalplanens indhold
Anvendelse
Lokalplanen giver mulighed for at opstille 8 vindmøller
med tilhørende fundament, arbejdsarealer og
adgangsveje.
De 8 nye vindmøller vil have en samlet installeret
effekt på 24 MW, og vil tilsammen producerer ca.
53.145 MWh pr. år, svarende til det årlige for forbrug
for ca. 15.097 husstande, og vil spare miljøer
for udledningen af 33.000 ton CO2 årligt.
I deres tekniske levetid på 20 år vil de producere ca.
1.062.900 MWh, svarende til ca. 60 % af kommunens
25.377 husstande.
Lokalplanen udlægger desuden areal til en 60 kV
station, ligesom der er mulighed for en mindre bygning
el.lign., der er nødvendig for vindmøllernes
drift.
8
Bebyggelse og anlæg
Lokalplanen giver mulighed for opstilling af 8
vindmøller med en navhøjde på 90 meter og en rotordiameter
på 101 meter svarende til en totalhøjde
på 135 meter målt til vingespids i topstilling. Møllerne
vil hver især have en installeret effekt på 3
MW.
Møllerne skal placeres i to parallelle rækker med 4
møller i hver række, med ensartet indbyrdes afstand
mellem de enkelte møller på ca. 270 meter og med
en afstand på ca. 350 meter mellem de to rækker.
Lokalplanen fastsætter bestemmelser for møllernes
højde, antal og placering inden for lokalplanområdet,
hvilket skal sikre, at mølleområdet fremstår
harmonisk i forhold til det omkringliggende landskab.
Arealer indenfor lokalplanområdet, der ikke anvendes
til vindmøller, arbejdsarealer eller tilkørselsveje
skal i videst muligt omfang anvendes til landbrugsdrift.
Er dette ikke muligt, skal arealet med belægning,
tilsåning eller beplantning gives et ordentligt
udseende.
Møllerne forventes at blive opstillet indenfor ca.1
år efter lokalplanens vedtagelse, og deres levetid
anslås til at være 20-30 år, hvorefter møllerne vil
blive fjernet.
Nettilslutning
Jævnfør bekendtgørelse nr. 1365 af 15/12/2004 om
nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret
elektricitet m.m. (Vindmøllebekendtgørelsen)
er det lokale netselskab forpligtet til
at nettilslutte vindmølleparken.
Selskabet bestemmer spændingsniveauet i tilslutningspunktet,
der skal ligge inden for lokalplanområdet.
Sydenergi udfører tilslutning af vindmøllerne
efter gældende lovgivning. Det vil sige, at Sydenergi
udfører forsyning frem til vindmølleområdet. Elselskabet
forventes i samarbejde med mølleproducenten
at træffe de nødvendige aftaler med de berørte
lodsejere.
Der etableres en 60 kV station på en nedlagt ejendom
(se kortbilag 3). Tilslutning af parken til stationen
sker i form af jordkabler, ligesom det lokale
elnet, der forbinder møllerne indbyrdes. Kommunikationskabler
fremføres ligeledes som jordkabler.

Der skal etableres særskilt afregningsmåler for hver
mølle. Denne placeres i møllen.
Trafik
Lokalplanen udlægger arealer til tilkørselsveje.
Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra øst
ad Bindesbølvej. Vejene til møllerne skal anlægges
som 5-7 m brede markveje med en egnet kørefast
grusbelægning. Ved hver mølle kan der anlægges et
permanent vende- og arbejdsareal på 30 x 40 meter.
Vejadgangen til møllerne kan anvendes i forbindelse
med den landbrugsmæssige drift af de tilstødende
arealer.
Det skal fortsat være muligt at færdes til fods og på
cykel ad den eksisterende Østermarksvej gennem
lokalplanområdet.
Landskab og bevoksning
Projektet ændrer ikke på den eksisterende bevoksning
i området.
Vindmøllernes påvirkning af landskabet er vurderet
i den udarbejdede Miljørapport, hvor projektet med
8 møller er beskrevet som hovedforslag. Et ikke
teknisk resumé af Miljørapporten er vedhæftet lokalplanen.
Der er udarbejdet et større antal visualiseringer,
som viser hvordan møllerne vil komme til at se ud
– både når man befinder sig tæt ved møllerne og
når man er længere væk. Enkelte visualiseringer
kan ses bagerst i denne lokalplan, mens resten kan
ses i Miljørapporten.
Miljø
Lokalplanen indeholder ikke miljøkrav til vindmøllerne.
Men vindmøllerne er underlagt bekendtgørelse
om støj fra vindmøller fra december 2006. Der er
nærmere redegjort for støj og skyggekast fra vindmøllerne
i Miljørapporten.
Fremtidig zonestatus
Lokalplanområdet forbliver i landzone.
Lokalplanens sammenhæng med anden
planlægning
EU-naturbeskyttelsesområder
De nærmeste internationalt beskyttede områder
er følgende:
Redegørelse
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
- EF-habitatområde 61 (Skjern Å) ligger i en afstand
af ca. 2,2 km syd for projektområdet.
- EF-habitatområde 60 og Fuglebeskyttelsesområde
37 (Borris Hede) ligger i en afstand af ca.
2,5 km nordvest for projektområdet.
Alle øvrige internationale naturbeskyttelsesområder
er placeret mere end 10 km fra projektområdet,
hvorfor projektet vurderes ikke at ville påvirke de
gældende områder.
Figur 3. Moseareal i projektområdets nordlige del. Vurderes at være
omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
Fredning og naturbeskyttelse
Heder, enge og søer
Indenfor eller i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet
er der registreret enkelte mindre arealer, der er
beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, se figur 1.
Ingen møller med tilhørende vende- og arbejdsarealer
samt adgangsveje vil fysisk berøre § 3 områder,
og de forventes således ikke at blive påvirket.
Sten- og jorddiger
I den sydlige del af lokalplanområdet er der et ca.
225 m langt jorddige, som er beskyttet af museumsloven.
Adgangsvejen til mølle 5 og 6 kan tænkes at
berøre den nordlige den af dette jorddige. Det skal
derfor sikre, ved opstilling af vindmøller og etablering
af tilkørselsveje m.m., at det pågældende dige
ikke beskadiges. Ringkøbing-Skjern Kommune skal
søges om dispensation, dersom det bliver behov for
at udvide passagen, eller fjerne diget.
Beskyttede fortidsminder
Indenfor lokalplanområdet er der ikke registreret
fortidsminder, som er beskyttet af museumsloven.
To gravhøje sydøst for området er omgivet af en
100 m beskyttelseslinje. Lokalplanen vil ikke påvirke
disse fortidsminder.
9

Redegørelse
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
Figur 4. Historisk kort over området..
Vindmøllecirkulæret
Lokalplanen er udarbejdet i henhold til cirkulære
nr. 9295 af 22/05/2009, om planlægning for og
landzonetilladelse til opstilling af vindmøller
(Vindmøllecirkulæret).
Ifølge vindmøllecirkulæret skal to vindmøllegrupper
kunne opfattes som selvstændige anlæg i landskabet,
hvis disse står indenfor en afstand af 28
gange vindmøllernes totalhøjde, hvilket svarer til
ca. 3,8 km for op til 135 meter høje møller.
Det vurderes imidlertid, at den mindre afstand - ca.
2,5 km - ikke belaster landskabsoplevelsen væsentligt,
da de eksisterende møller står i forholdsvis små
grupper på henholdsvis to og tre møller og dels, at
de ny vindmøller er større og derfor opfattes som en
selvstændig gruppe.
Der indgår visualiseringer af forholdet mellem
vindmøllerområderne i Miljørapporten.
Landsplandirektiv/Regionplan 2005 for tidligere
Ringkøbing Amt
Efter amtets nedlæggelse har Ringkøbing-Skjern
Kommune overtaget planlægningen for det åbne
land, herunder vindmøller, og har i 2007 -2009
gennemført en planlægning med nye retningslinjer
for vindmøller, jf. afsnittet Kommuneplanen.
Regionplanens øvrige retningslinjer er fortsat gældende.
Indtil kommunerne har vedtaget en kommuneplan,
skal kommunerne overholde regionplanretningslinierne
Den kommunale planlægning må derfor
ikke stride mod regionplanretningslinierne, med
mindre miljøministeren dispenserer derfra eller ophæver
dem helt eller delvist.
10
Vindmølleområdet er ikke omfattet af landskabsudpegninger
i Regionplan 2005 fra det tidligere Ringkøbing
Amt.
I Miljørapporten redegøres nærmere for, hvordan
opstilling af vindmøller ved Bindesbøl vil påvirke;
Landskabsområder, Kystnærhedszone og Større
uforstyrrede landskaber.
Kystnærhedszonen
Projektområdet ved Bindesbøl ligger i stor afstand
fra kystnærhedszonen og vurderes på den baggrund
ikke at være i konflikt med denne.
Landskabsområder
Områderne omkring Skjern Å, Gundesbøl Å, Omme
Å og Borris Sønderland er alle udpeget som
landskabsområder.
Ved besigtigelse vurderes møllerne ikke at påvirke
den visuelle oplevelse af de mindre åløb herunder
Gundesbøl Å og Omme Å, hvorimod oplevelsen af
Skjern Å i større grad vil blive forstyrret af de nye
vindmøller ved Bindesbøl.
Større uforstyrrede landskaber
Nærmeste større uforstyrret landskab ligger mere
end 30 km væk fra vindmøllerne ved Bindesbøl og
opsætning af vindmøller ved Bindesbøl vurderes
ikke at påvirke de udpegede uforstyrrede landskaber
i regionplan 2005.
Kommuneplanen
Kommuneplantillæg nr. 100, der er en temaplan for
vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, blev
endeligt vedtaget i april 2009. Temaplanens retningslinjer
erstatter retningslinjerne i Kommuneplan
2005 - 2016 for den tidligere Egvad Kommune
såvel som de overordnede retningslinjer i Regionplan
2005 for så vidt angår vindmølleplanlægning. I
Temaplanen udlægges vindmølleområdet ved Bindesbøl
til maksimalt 6 nye møller med en totalhøjde
på mellem 120 og 149,9 meter.
Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Temaplanens
rammebestemmelser for så vidt angår
antallet af møller.
Som følge af, at vindmølleprojekter er et VVMpligtigt
anlæg, skal der udarbejdes et tillæg til
kommuneplan. Der er derfor udarbejdet tillæg nr. 4

til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern
Kommune (Kommuneplantillæg nr. 100), der fastlægger
nye rammebestemmelser som sikrer, at der
er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen
og kommuneplanen. I kommuneplantillægget
udlægges desuden et støjkonsekvensområde
omkring møllerne.
Kommuneplantillægget offentliggøres samtidigt
med lokalplanen.
Eksisterende lokalplaner
Der findes ingen eksisterende lokalplaner for området.
Miljøforhold
Renovation
Ved anlægsarbejdet skal affald håndteres efter reglerne
i Ringkøbing-Skjern Kommunes affaldsregulativ.
Støj
Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 1.
januar 2007, er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse
nr. 1518 af 14. december 2006 om støj
fra vindmøller.
I Miljørapporten er der redegjort for støjberegningerne,
der viser at vindmøllerne vil kunne overholde
de fastsatte støjgrænser, som i forhold til det
mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer
højst 15 meter fra nabobeboelser i det åbne land
er på 42 og 44 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis
6 og 8 meter i sekundet.
Inden møllerne opstilles skal bygherren anmelde
vindmøllerne til Ringkøbing-Skjern Kommune.
Ved anmeldelsen skal bygherren påvise, at støjgrænserne
kan overholdes. Ringkøbing-Skjern
Kommune kan forlange en efterfølgende støjmåling
for at sikre, at grænseværdierne ikke bliver overskredet.
Skyggevirkninger og reflekser
Miljøministeriet anbefaler i ”Vejledning om planlægning
for og landzonetilladelse til opstilling af
vindmøller”, at ingen naboer udsættes for skyggekast
i mere end 10 timer årligt beregnet som reel
tid.
Redegørelse
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
I Miljørapporten er der redegjort for beregningerne
af skyggekast ved nabobeboelser, som viser, at 2
nabobeboelser bliver påført mere end 10 timers
skyggekast pr. år. Som modforanstaltning vil de i
møllerne blive installeret et såkaldt miljøstop, som
sætter møllen ud af drift når der registreres over 10
timers skyggekast. Se nærmere herom i Miljørapporten.
Afstand til nabobeboelser
Ifølge Vindmøllecirkulæret skal vindmøller opstilles
med en afstand til nærmeste nabobeboelse på
mindst 4 gange vindmøllens højde. Ved en møllehøjde
på op til 135 m svarer dette til et afstandskrav
på 540 meter.
Afstanden er 545 meter mellem vindmølle nr. 5 og
den nærmeste nabobeboelse, mens afstanden mellem
vindmølle nr. 1 og den nærmeste nabo er 553
meter. Afstandskravet er således overholdt for
samtlige nabobeboelser.
Ringkøbing-Skjern Kommune vil i forbindelse med
byggesagsbehandlingen stille krav om dokumentation
for at afstandskravene overholdes.
Jordforurening
Inden for lokalplanområdet er der ikke arealer, der
er kortlagt som forurenede, muligt forurenede eller
under vurdering af Regionen jf. jordforureningsloven.
Kommunen er heller ikke i besiddelse af oplysninger
om aktiviteter i de aktuelle områder, der
kunne give anledning til jordforurening.
Hvis bygherre i forbindelse med bygge- eller jordarbejde
støder på en forurening, skal arbejdet standses
ifølge §71 i lov om forurenet jord. Forureningen
skal anmeldes til Ringkøbing-Skjern Kommune, og
arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller
når kommunen har taget stilling til, om der skal
fastsættes vilkår for arbejdet.
Opsætning og drift af vindmøller skal ske på en sådan
måde, at evt. forurening af jord og grundvand
med f.eks. smøremidler og olie forebygges.
Miljøvurdering
Ringkøbing-Skjern Kommune har i henhold til ”lov
om miljøvurdering af planer og programmer”, lov
nr. 1398 af 22.10.2007, vurderet at planforslaget er
omfattet af lovens krav om at der skal gennemføres
en miljøvurdering.
11

Redegørelse
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
Miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering
foreligger som ét samlet og selvstændigt
dokument, der er offentliggjort sammen med forslag
til lokalplan og kommuneplantillæg.
Landzoneadministration – bonusvirkning
Lokalplanområdet er i landzone og forbliver i landzone.
Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser
til bebyggelse og anlæg i landzone jævnfør planlovens
§ 35 stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens
virkeliggørelse på betingelse af, at arealet reetableres,
når det ikke længere er i brug til vindmølleområde.
Ved retablering skal møller og øvrige
tekniske anlæg fjernes. Fundamenter skal fjernes
ned til 1 meters dybde senest et år efter anvendelsen
er ophørt.
Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét
år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens
regning.
Tilladelser eller dispensationer fra andre
myndigheder
Jordbrugskommissionen
Opstilling af en vindmølle med et grundareal på
over 25 m 2 eller opstilling af flere end 5 vindmøller
(hver med et grundareal på indtil 25 m 2 ) på en
landbrugsejendom kræver jordbrugskommissionens
tilladelse. I dette tilfælde opstilles 8 vindmøller.
Udstykning og arealoverførsel kan ske som led i
landbrugets strukturudvikling. Ved udstykning og
arealoverførsel kræves tilladelse fra jordbrugskommissionen,
jævnfør landbrugsloven.
Indenfor lokalplanområdet er der jordbrugspligt på
samtlige matrikelnumre.
Museumslov
Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder,
skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet.
Fortidsmindet skal straks anmeldes til
kulturministeriet eller det nærmeste statslige eller
statsanerkendte kulturhistoriske museum.
Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes
af den, for hvis regning jordarbejdet udføres.
Hvis man vil have afklaret, om der er risiko for at
12
støde på fortidsminder i forbindelse med jordarbejder
med deraf følgende forsinkelser, udgifter m.v.,
kan man efter aftale med Ringkøbing-Skjern Museum
få foretaget en forundersøgelse af arealet.
Ved gennemførelse af en større forundersøgelse afholdes
udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde
skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes
efter samtykke fra den pågældende. Kulturministeren
kan i særlige tilfælde yde tilskud til en sådan
forundersøgelse.
Statens Luftfartsvæsen:
Vindmøller med totalhøjde over 100 m skal anmeldes
til Statens Luftfartsvæsen før opførelsen påbegyndes,
jf. Lov om luftfart, § 67a. Statens Luftfartsvæsen
kræver vindmøllerne afmærket af hensyn
til flysikkerhed.
Statens Luftfartsvæsen har oplyst, at der vil blive
stillet krav om, at de nye møller markeres med lavintensivt
fast rødt lys på minimum 10 candela.
Ved anvendelse af LED skal hindringslyset forhåndsgodkendes
af Statens Luftfartsvæsen. Lysafmærkningen,
der skal være aktiveret døgnet rundt,
skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen),
og for at sikre, at lyset altid er synligt 360 grader i
et vandret plan, uanset møllevingernes placering,
skal der opsættes 2 lamper på hver mølle. For at
opnå bedst mulig synlighed i forhold til det bagvedliggende
mørkere landskab henstilles det endvidere,
at møllernes bemaling er så lys som muligt og helst
hvid. De planlagte vindmøllers lyse grå farve opfylder
Statens Luftfartsvæsens krav til bemalingen.
Servitutter
Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over
tinglyste servitutter, der har betydning for bygge-
og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på,
at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst.
Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden
jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig
om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger,
fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger.
Kommunen kan være behjælpelig
med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der
dækker det pågældende område.
Ringkøbing-Skjern Kommune gør opmærksom på,
at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl
og mangler i en servitutoversigt

Planbestemmelser
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
Lokalplanområdets afgrænsning, mål ca. 1:10.000. Copyright © Ringkøbing-Skjern Kommune / Kort- og Matrikelstyrelsen.
Indledning
I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning,
Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr.
nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer,
fastsættes følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte
område.
Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses
på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen.
Lokalplanens bindende bestemmelser står i venstre
margen.
Det fremgår af planlovens § 15, hvad der kan træffes
bestemmelse om i en lokalplan. Lokalplanens
bestemmelser suppleres af bestemmelse i anden
lovgivning navnlig byggeloven – herunder bygningsreglementet.
I højre margen – med kursiv – er der korte supplerende
kommentarer til de enkelte bestemmelser
Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser
og er således ikke bindende.
13

Planbestemmelser
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
1. Formål
1.1 at fastlægge lokalplanområdets anvendelse til opstilling
af vindmøller.
1.2 at sikre at vindmøllerne opstilles i to parallelle
rækker med lige mange møller i hver og samme indbyrdes
afstand mellem møllerne, således at de opleves
som et klart afgrænset teknisk anlæg i landskabet.
1.3 at sikre, at der opstilles ensartede vindmøller indenfor
området.
1.4 at minimere genevirkningerne af anlægget ved
nabobeboelse og omgivelser,
1.5 at fastlægge adgangsveje til området,
1.6 at jordbrugets interesser tilgodeses mest muligt.
2. Område og zonestatus
2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag
nr. 1 og omfatter hele matrikelnummer 8g samt
en del af matrikelnumrene: 8a, 8e, 7a, 7f, 7g, 6d og
6c, ”Ådum Kirkeby, Ådum”, og del af matrikelnumrene:
3b og 3d, ”Bindesbøl, Ådum”, samt del af matrikel
4c og 18aæ, ”Tarm By; Egvad”. Desuden alle
parceller eller delnumre, der efter den 12. januar
2010 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for
lokalplanens område.
2.2 Zoneforhold
Lokalplanområdet ligger i og forbliver i landzone.
2.3 Bonusvirkning
Lokalplanen erstatter samtidig zonetilladelse efter §
35, stk. 1, jfr. § 15, stk. 4 og § 36 stk. 1 nr. 5 i Planloven.
2.4 Ophør
Ophører brugen af vindmøllerne skal vindmøllerne,
inkl. fundamenterne ned til 1 meters dybde under terræn
og tekniske installationer fjernes af mølleejer inden
ét år efter driften er ophørt. Arealerne skal af
mølleejer retableres til landbrugsmæssig drift. Dette
skal ske uden udgift for det offentlige.
Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét år,
kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens
14
Med denne bestemmelse skal der ikke søges om
landzonetilladelse for at udføre byggeri og anlæg,
som er beskrevet i lokalplanen.

egning.
3. Arealanvendelse
3.1 Lokalplanen udlægger området til vindmølleområde.
3.2 Lokalplanområdet kan anvendes til opstilling af
højst otte vindmøller med tilhørende arbejdsarealer
og tilkørselsveje. Desuden kan opføres en 60kV station
samt én mindre bygning, el.lign., der er nødvendig
for vindmøllernes drift.
3.3 Arealer, der ikke anvendes til det i § 3.2 nævnte,
må kun anvendes til landbrugsdrift eller henligge
som natur.
4. Udstykning
5. Bebyggelsens placering og omfang
5.1 Der må i alt opføres 8 vindmøller i lokalplanområdet.
Møllerne skal placeres i princippet som vist på
kortbilag 3. Vindmøllernes vinger må ikke have
overslag udenfor lokalplanområdet.
5.2 Vindmøllerne skal placeres på to parallelle rækker
med tilnærmelsesvis lige stor afstand. Der må
maksimalt være en variation på 5 %. Vindmøllerne i
den enkelte række skal opstilles i en ubrudt række.
5.3 Vindmøllernes totalhøjde skal være mellem 120
og 135 m. Totalhøjden måles fra overkant af fundament
til vingespids, når spidsen er højst over terræn.
5.4 Vindmøllerne må kun opføres med samme navhøjde
og samme rotorvingediameter. Rotordiameteren
må maks. være 90 m.
5.5 Uanset bestemmelser i medfør af byggeloven om
bebyggelseshøjde i forhold til afstand til vej, naboskel,
sti og anden bebyggelse må vindmøllerne opføres
med den højde, der er anført i § 5.3.
5.6 Der kan opføres en 60 kV-station på et areal der
maksimalt udgør 1000 m 2 indenfor byggefeltet vist
på kortbilag 3. I tilknytning til 60 kV-stationen kan
opføres tekniske anlæg og bygninger på maksimalt
Ingen bestemmelser
Planbestemmelser
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
Kommunen ønsker at vindressourcerne udnyttes
optimalt i området ved at alle vindmøllerne opstilles.
Ifølge cirkulære nr. 9295 af 22/05/2009 om planlægning
for og landzonetilladelse til opstilling af
vindmøller (Vindmøllecirkulæret) skal vindmøller
opstilles med en afstand til nærmeste nabobeboelse
på mindst 4 gange vindmøllens højde.
En bygning kan være en koblingsstation eller en
bygning til andet teknisk udstyr, som er nødvendig
for møllernes drift. En bygning kan også opstilles
midlertidig i forbindelse med opstilling af møllerne.
15

Planbestemmelser
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
50 m 2 i alt, og med en maksimal højde på 4,5 meter.
Derudover må der indenfor lokalplanområdet opføres
en mindre bygning, til brug for vindmøllernes drift
på maksimalt 30 m 2 og maksimalt 3 meter høj.
Herudover må der ikke opføres bebyggelse indenfor
lokalplanområdet.
5.7 Fundamenterne til vindmøllerne skal tildækkes
således, at højst 1 m af vindmøllens sokkel er synlig
over terræn.
6. Bebyggelsens udseende
6.1 Der må kun opføres vindmøller med en ensartet
ydre fremtræden og med samme mastetype, omdrejningsretning
og -hastighed, således at vindmøllerne
fremtræder som en helhed.
Vindmøllernes rotor skal have samme omdrejningsretning
med uret set med ryggen mod vinden.
6.2 Vindmølletårnene må kun opføres som koniske,
lukkede rørtårne uden markerede indsnævringer.
6.3 Vindmøllerne må kun farvesættes med den samme
lysegrå farve. Af hensyn til flysikkerheden må
farven ikke være mørkere end RAL 7035.
Vingerne skal være antirefleksbehandlede, svarende
til et maksimalt glanstal på 30.
6.4 Der må ikke opsættes reklamer eller skilte indenfor
lokalplanområdet. Firmanavn og logoer i begrænset
størrelse for vindmølleproducenten vil dog kunne
tillades på møllernes kabine, og skal forinden opsætning
godkendes af Ringkøbing-Skjern Kommune.
6.5 Af hensyn til flysikkerheden skal hver mølle afmærkes
med rød lavintensiv belysning (minimum 10
candela) døgnet rundt. For at opnå 360 graders dækning
skal der påsættes 2 lamper øverst på møllehatten.
Lyset skal afskærmes under vandret. Anden belysning
af møllerne er ikke tilladt.
6.6 Møllerne skal til stadighed vedligeholdes, således
at møllerne har en ordentlig udseende.
6.7 60 kV-stationen og øvrige bygninger jf. 5.6 skal
16
Vindmøllens transformere skal indbygges i selve
møllekonstruktionen.
Møllerne placeres ikke i samme terrænkote. For at
reducere niveauforskellen kan der justeres på sokkelhøjderne,
således at navene stort set kommer til
at ligge på linie.
Candela er en enhed for lysstyrke. 10 Candela svarer
til lyset fra en 8,5 Watts glødepære og 30 Candela
svarer til lyset fra en 25 W glødepære..
Synligheden i 360 grader i vandret plan kan kun
opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen.

udføres i neutrale farver og afskærmes af beplantning
i samme højde som byggeriet.
7. Ubebyggede arealer
7.1 Bortset fra permanente arbejdsarealer ved den
enkelte mølle skal ubebyggede arealer fortsat i videst
mulige omfang bruges til landbrugsformål.
Ubebyggede arealer, som ikke kan anvendes til landbrugsformål,
skal gives et ordentligt udseende ved
tilsåning, belægning, beplantning eller henligge som
naturareal.
7.2 Der må ikke etableres faste hegn omkring vindmøller.
7.3 Terrænreguleringer på mere end +/- 0,50 m i forbindelse
med opførelse af vindmøller må kun finde
sted med byrådets tilladelse, og kun når det er nødvendigt
for at opnå en god helhedsvirkning af vindmøllerne.
7.4 Terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange,
og således at de fremtræder som en naturlig
del af landskabet.
8. Veje, stier og parkering
8.1 Lokalplanområdet vejbetjenes fra Bindesbølvej
via ny overkørsel.
8.2 Der udlægges arealer til nye adgangsveje til de
enkelte vindmøller i en bredde af 5-7 m som vist på
kortbilag 3. Der må kun etableres veje, som er nødvendige
for driften af vindmølleparken eller landbrugsdriften.
8.3 I tilknytning til de enkelte vindmøller må der anlægges
et permanent arbejdsareal på 30x40 m med
en principiel placering som vist på kortbilag 3.
I anlægsfasen må der midlertidig anlægges et arbejdsareal
på 70x70 m. Arealet skal reetableres til
eksisterende anvendelse, når anlægsarbejdet er færdiggjort.
8.4 Fast belægning på adgangsvejene og arbejdsarealerne
må kun udføres med grus.
8.5 Veje og arbejdsareal skal placeres og udformes,
Planbestemmelser
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
Det kan for eksempel være, hvis et areal ligger, så
det er svært at komme til med landbrugsredskaber
Det skal fortsat være muligt at færdes til fods og på
cykel ad den eksisterende Østermarksvej gennem
lokalplanområdet.
Et arbejdsareal er et grusbelagt areal, som anvendes
af større kraner i forbindelse med op og nedtagning
af mølledele dels i anlægsfasen, dels i møllens
driftsperiode.
17

Planbestemmelser
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
så landbrugsdriften tilgodeses bedst muligt.
8.6 Der må ikke etableres permanent belysning af vejene.
9. Tekniske anlæg
9.1 Alle ledningsanlæg skal udføres som jordledninger.
Det gælder også tilslutning til højspændingsnettet.
10. Miljø
11. Grundejerforening
12. Betingelser for, at ny bebyggelse må
tages i brug
12.1 Før nye vindmøller tages i brug skal området
være ryddet for byggeaffald og med tilsåning eller
belægning være givet et ordentligt udseende, jf. § 7.
13. Lokalplan og byplanvedtægt
13.1 Der er ingen tidligere lokalplaner eller byplanvedtægter
for området.
14. Servitutter
15. Retsvirkninger
Midlertidige retsvirkninger
Når forslaget til lokalplan er offentliggjort må de
ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes
på en måde, der kan foregribe indholdet af den
endelige plan.
Der gælder efter planlovens § 17, stk. 1, et midlertidigt
forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring
af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse
af ejendomme kan fortsætte som hidtil.
De midlertidige retsvirkninger gælder, indtil lokalplanen
er endeligt vedtaget og vedtagelsen er offentliggjort,
dog højst et år efter offentliggørelsen.
Endelige retsvirkninger
Når lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet og
vedtagelsen er offentliggjort, må der ikke retligt eller
18
Ingen bestemmelser om stier og parkering.
Ingen bestemmelser
Ingen bestemmelser
Der ophæves ingen servitutter.
Da forslaget til lokalplan kan blive ændret ved Byrådets
endelige vedtagelse, omfatter bestemmelsen
også bebyggelse og anvendelse af bebyggelse, der
er i overensstemmelse med forslaget.
Efter udløbet af indsigelsesfrisen kan Byrådet eventuelt
give tilladelse til, at en ejendom udnyttes efter
forslaget.
En lokalplan medfører ikke “handlepligt”. Eksisterende
lovlige forhold kan fortsætte som hidtil. Men

faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser.
Der kan meddeles dispensation fra lokalplanen, hvis
dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.
Mere omfattende afvigelser kan kun foretages
ved at udarbejde en ny lokalplan.
Som altovervejende hovedregel medfører en lokalplan
ikke erstatningspligt for kommunen. Men, hvis
en ejendom er udlagt til et offentligt formål i en lokalplan,
så kan ejeren under visse forudsætninger
forlange ejendommen overtaget af kommunen mod
erstatning.
I henhold til planlovens § 47, kan der foretages ekspropriation
af privat ejendom eller rettigheder over
ejendomme, når ekspropriationen er af væsentlig betydning
for virkeliggørelsen af en lokalplan.
Planbestemmelser
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
når ejerne eller brugerne ønsker at ændre forholdene
- opføre ny bebyggelse, bygge om m.v. - så
skal ændringerne være i overensstemmelse med lokalplanen.
Dispensation kan kun meddeles efter forudgående
naboorientering, med mindre Byrådet skønner, at
en sådan orientering er af underordnet betydning
for de personer og foreninger, der skal orienteres.
19

Vedtagelsespåtegning
Lokaiplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl
Vedtagelsespåtegning.
Forslag til lokaiplan.
Foreløbig vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd i henhold til § 24 i Lov om planlægning, den 12. januar
2010.
4//1V4(
Iver Enevoldsen Niel Erik I9æ4aar
Borgmester Kommunaldiretktør
Endelig lokalplan.
Endeligt vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd i henhold til § 27 i Lov om planlægning, den 20. april 2010.
Offentlig bekendtgørelse af lokalplanen.
4121 rd
Borgmester Kommu ld rektor
Lokalplanen er i henhold til § 30 i Lov om planlægning offentlig bekendtgjort den 11. maj 2010.
20

Matrikelkort: Kortbilag 1
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl

Eksisterende forhold: Kortbilag 2
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl

Arealanvendelse: Kortbilag 3
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl

Visualisering med 8 møller med totalhøjde på 140,5 meter: Foto N6 – Hovedforslag - fra Miljørapporten.
Visualiseringer: Bilag A
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl

Visualisering med 8 møller med totalhøjde på 140,5 meter: Foto N8 – Hovedforslag - fra Miljørapporten.
Visualiseringer: Bilag A
Lokalplan 279
Vindmøller ved Bindesbøl

Ikke Teknisk Resumé
af Miljørapport med VVM og Miljøvurdering
For et område til vindmøller
ved Bindesbøl
© Kort- & Matrikelstyrelsen og- Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Januar 2010

Ikke teknisk resumé for et område til vindmøller ved Bindesbøl og er udarbejdet af Sweco Architects A/S / Birk Nielsen
Landskabsarkitekter, Strandvejen 56, 2900 Hellerup.
Forsidebilledet visualisering set ca. 2 km fra sydøst.

Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af
Virkninger på Miljøet) og Miljøvurdering af de udarbejde forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som
skal muliggøre opstilling af nye vindmøller ved Bindesbøl.
1.1 Planforhold
Vindmølleplanlægningen er efter 1. januar 2007 overgået fra de tidligere amter og blevet en del af
kommunernes planlægningsopgaver. I planperioden frem til udgangen af 2009 er Regionplan 2005
for Ringkøbing Amt ophøjet til landsplandirektiv, og det medfører, at kommunerne i det tidligere
amt skal planlægge for de områder, der er udlagt til vindmøller i Regionplan 2005.
Med vedtagelsen af Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune i april 2009 er vindmølleplanlægningen
i Regionplan 2005 afløst af retningslinjerne i Temaplan for Vindmøller i Ringkøbing–Skjern
Kommune.
I kommuneplanerne for de tidligere Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Egvad og Holmsland kommuner
er der udlagt områder til vindmøller både over og under 100 meter. Alle udlagte områder med møllehøjder
op til 100 meter er enten udnyttede eller opgivet, og den nye Ringkøbing-Skjern Kommune
har på baggrund af voksende efterspørgsel på opstilling af vindmøller udarbejdet Forslag til Temaplan
for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune som med tilhørende bilag blev vedtaget af byrådet
i Ringkøbing-Skjern Kommune d. 21. april 2009.
Området ved Bindesbøl (område 30) indgår som et af de 32 planlagte områder i Temaplan for
vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune med følgende retningslinjer:
- I området kan rejses maksimalt 6 vindmøller.
- Maksimal totalhøjde på 149,9 m.
- Minimum totalhøjde 120 m.
- Vindmøllerne skal stå på en linje eller to parallelle linjer med cirka lige stor afstand mellem
vindmøllerne. Ved opstilling i to rækker, skal der være lige mange vindmøller i begge rækker.
I forbindelse med den politiske behandling af modtagne indsigelser i offentlighedsfasen for Temaplan
for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, havde administrationen følgende bemærkninger
vedr. område 30 Bindesbøl. Bemærkningen vedrører bl.a. en anmodning fra JKP Local Energy
om opstilling af 8 møller med en totalhøjde på 140,5 meter i Bindesbøl-området.
Bindesbøl-området er vurderet at kunne indeholde enten 6 vindmøller på cirka 120 m eller 3 - 5 vindmøller
på 150 m afhængig af, hvordan området udnyttes.
Ved planlægningen i Bindesbøl skal opstillingen sikre, at der ikke er visuel konflikt med vindmøllerne i
Gråhede, der af ansøger er opstillet parallelt med vej gennem området. Projektudvikler i Bindesbøl kan
ikke kræve, at Gråhede udgår. Projektudvikler i Bindesbøl har påvist at både område 29 og 30 kan opstilles
uden visuel konflikt.
Forvaltningen indstiller at Bindesbøl fastholdes med krav om at opstilling af vindmøller i området skal
harmonere med opstillingen i område 29. Det skal i VVM for Bindesbøl vises, om en drejning af
vindmøllerne, så de bliver mere parallelle med Gråhede, giver et bedre visuelt samspil mellem de to parker.
Angående eventuelt yderligere vindmøller op til 8 stk, kan det behandles ved udarbejdelse af detailplanlægningen
og evt medtages i et senere kommuneplantillæg. Antallet kan ikke forøges i
temaplanen.

Byrådet har ved den endelige vedtagelse af Temaplanen godkendt Temaplanens projekt nr. 30 for Bindesbøl
i overensstemmelse med forvaltningens bemærkninger, og at der udarbejdes VVM-redegørelse, tillæg til
kommuneplanen og lokalplan.
Kommuneplantillæg:
Der er udarbejdet kommuneplantillæg til Kommuneplan 2005-2016 for den tidligere Egvad Kommune,
der indeholder:
4
- Retningslinjer for beliggenheden af vindmølleområdet og for udformningen af anlægget, jf.
Planlovens §11a, stk. 1 pkt. 7 og §11g.
( Skal udføres fordi planlægningen for VVM-pligtige vindmølleprojekter med op til 150 m
totalhøjde er overført til kommunerne som følge af kommunalreformen)
- Rammerne for en lokalplan jf. Planlovens §11
( Skal udføres, fordi en lokalplan for de nye møller ikke vil være i overensstemmelse med de
gældende kommuneplanrammer for området).
- Der udlægges konsekvensområder omkring vindmøllerne for at sikre grundlaget for opstilling
af vindmøller.
Der er udarbejdet to alternative forslag til tillæg til Temaplanen for vindmøller i Ringkøbing Skjern
Kommune (Kommuneplantillæg nr. 100). Tillæg nr. 4a giver mulighed for opstilling af 8 vindmøller,
og tillæg nr. 4b giver mulighed for opstilling af 6 vindmøller.
På baggrund af miljørapporten og de indkomne bemærkninger i debatfasen samt en endelig stillingtagen
til projektet vil ét og kun ét af ovenstående kommuneplantillæg kunne vedtages endeligt. Der
har været offentliggjort to sæt planforslag:
Lokalplan:
Der er udarbejdet to alternative forslag til lokalplan med bestemmelser, der detaljeret fastlægger
møllernes antal, placering og udformning. Lokalplan nr. 279a giver mulighed for opstilling af 8
vindmøller, og lokalplan nr. 279b giver mulighed for opstilling af 6 vindmøller.
Endelige vedtagelse i Byrådet
Ved den endelig behandling i byrådet d. 20. april 2010 vedtog man lokalplanforslaget nr. 279a og kommuneplantillæg
nr. 4a. Den endelige lokalplan er herefter benævnt Lokalplan nr. 279 og det endelige kommuneplantillæg:
tillæg nr. 4 til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune.
VVM-redegørelse
Planlægningen for vindmøller sker med udgangspunkt i planloven, jf. bekendtgørelse af lov om
planlægning nr 1027 af 20/10/2008.
Hertil kommer Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet
(VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK nr. 1335 af 6. december 2006, som fastsætter, at
der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller for mere end 3 vindmøller i
en gruppe skal udarbejdes en VVM-redegørelse, der indeholder en Vurdering af projektets Virkning
på Miljøet.
VVM-redegørelsen belyser projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur
og landskab og har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det kon-

krete projekt og forbedre Kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før de tager endelig stilling
til projektet.
Bekendtgørelsens § 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og
vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund,
vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer.
VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende
miljø, både på kort og langt sigt.
Ikke blot hovedprojektet, men også forskellige alternativers konsekvenser skal undersøges og beskrives
– herunder et ’0-alternativ’, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres.
Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe
og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, beskrives.
Samlet sikrer VVM-redegørelsen en detaljeret viden om vindmølleprojektet ved Bindesbøl og dets
omgivelser.
Miljøvurdering
Ved udarbejdelse af planer og programmer som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser
til blandt andet anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker), skal der
udarbejdes en miljøvurdering af planens sandsynlige væsentlige indvirke på miljøet. Der skal derfor
udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet.
Da planlægningen omfatter et vindmølleprojekt, der er omfattet af VVM-pligt, og kravene til en
VVM-redegørelse og en Miljøvurdering i alt væsentlighed er identiske, omfatter miljørapporten for
vindmøller ved Bindesbøl både en VVM-redegørelse og en Miljøvurdering. I henhold til lov om
miljøvurdering indgår en redegørelse med forslag til overvågningsprogram.
Offentlighedsfase
I forbindelse med Temaplan for vindmøller er der afholdt en offentlig debatfase i perioden fra 5. januar
til 5. marts 2008. I den forbindelse modtog Ringkøbing-Skjern Kommune indsigelse fra Forsvarets
Bygnings- og Etablissementstjeneste for vindmølleprojekter som lå indenfor sikkerhedszonen
ved skydeterrænet ved Borris Sønderland.
I forbindelse med projektområde nr. 30 ved Bindesbøl skal kommunen indkalde idéer og forslag til
brug for planlægningsarbejdet. Denne indkaldelse er foregået i en 14 dage lang debatfase fra d.
14.oktober til d. 29. oktober 2009. Debatfasen indledtes med udsendelse af en debatfolder med en
projektbeskrivelse for et hovedforslag med i alt 8 vindmøller samt et alternativt forslag med i alt 6
vindmøller.
Ved udarbejdelse af Miljørapporten og planforslagene er der taget højde for de modtagne bemærkninger.
Den videre procedure
På baggrund af offentlighedsfasen vil byrådet tage endelig stilling til projektet og eventuelt vedtage
ét af de to fremlagte kommuneplantillæg og én af de fremlagte lokalplaner endeligt i henhold til lov
om miljøvurdering skal der i denne forbindelse udarbejdes en sammenfattende redegørelse.
Projektet må ikke påbegyndes før byrådet har meddelt VVM-tilladelse, hvilket tidligst kan ske, når
kommuneplanretningslinjerne for mølleområdet er endeligt vedtaget.

1.2 Baggrund
Ringkøbing-Skjern Kommune har en vision om, at kommunen skal være selvforsynende med energiproduktion
fra alternative energikilder til dækning af energibehovet i kommunen inden 2020.
Energien skal blandt andet komme fra vind, og Kommunen vil gerne understøtte mulighederne for
opstilling af vindmøller på land.
På det seneste har Ringkøbing-Skjern Kommune modtaget ansøgninger på opstilling af vindmøller
på op til 150 meters totalhøjde på nye, ikke planlagte områder. Kommunen har derfor udarbejdet en
plan for placering af fremtidens vindmøller, så placeringen bliver hensigtsmæssig i forhold til vindressourcerne,
landskabet og nabobeboelse.
I forbindelse med udarbejdelsen af Temaplanen har Ringkøbing-Skjern Kommune modtaget anmodning
fra JKP Local Energy om opstilling af seks eller otte vindmøller med en totalhøjde på 135
meter i et område ved Bindesbøl sydøst for Tarm.
Projektet forventes gennemført under et selvstændigt ApS med JKP Local Energy som ejer. Ejer vil
herefter udbyde væsentlige dele af projektet til privat ejerskab.
Energipolitiske mål
FN’s klimapanel, IPCC, har i februar 2007 konkluderet, at det nu er mere end 90 % sikkert, at den
globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede skyldes menneskeskabte drivhusgasser. Internationalt
har EU sat som mål, at de industrialiserede lande skal reducere udledningerne af drivhusgasser
med 30 % i 2020 i forhold til 1990. Desuden er det besluttet, at der i forbindelse med
klimatopmødet i København 2009 skal aftales en ny ramme for reduktion i de globale emissioner
efter 2012, hvor Kyoto-aftalen udløber.
Energiforliget, som blev vedtaget af Folketinget februar 2008, dækker perioden 2008-2011, og stiller
som mål, at andelen af vedvarende energi vil udgøre 20 % af bruttoenergiforbruget i 2011. På
længere sigt er det visionen, at Danmark helt skal frigøre sig fra fossile brændsler - kul, olie og naturgas,
og vedvarende energi skal mindst fordobles til at udgøre minimum 30 % af det danske energiforbrug
i 2025.
Målet kan kun nås ved en væsentlig udbygning af den vedvarende energiproduktion, herunder opstillingen
af nye, større vindmøller på land. Her har undersøgelser påvist, at en udbygning af vindmøller
på land rummer væsentlige samfundsøkonomiske fordele.
Projektforslaget vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energi og levere et væsentligt bidrag til
at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Herved vil projektet være med til at opfylde både de nationale
og internationale energipolitiske miljømålsætninger og desuden bidrage til at sikre en mere
uafhængig elforsyning, blandt andet ved reduktion af importerede fossile brændsler.
VE-loven
I forlængelse af Energiforliget er en ny Lov om fremme af vedvarende energi vedtaget pr. 27. december
2008.
Loven opstiller en række nye betingelser for opstillingen af vindmøller på land. Dels er det vedtaget,
at naboer til nye vindmøller skal have mulighed for at købe andele i projektet, svarende til
mindst 20 % af vindmøllernes produktion. Dels er der oprettet en Grøn ordning, hvor der afsættes
midler, som kan anvendes til styrkelse af lokale landskabelige, kulturelle og rekreative værdier, som
kan være med til at styrke accepten af vindmøller og vedvarende energi. Byrådet har besluttet, at
midlerne i fra Grøn ordning som udgangspunkt skal anvendes indenfor en radius af 4,5 kilometer
fra projektområdet.
6

Endelig er det vedtaget, at naboer efter VE-lovens regler om værditabsordningen kan anmelde krav
på dækning af tab på fast ejendom. Naboer har ret til dækning af tab af ejendomsværdi på mindst 1
procent.
20 procent af vindmøllerne ved Bindesbøl vil blive udbudt til salg, som VE-loven påbyder. De resterende
80 procent tilbydes til salg efter ca. 6-12 måneders drift efter følgende prioriteringsmodel:
1. Lodsejere samt nærmeste naboer
2. Private og virksomheder i opstillingssognet
3. Private og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune
4. Andre
Der etableres en lokal pulje, hvor der fra vindmølleproduktionen tilføres midler hvert år, udover
hvad VE-loven eventuelt måtte tilføre området.
Saneringsordningen
Saneringsordningen, som blev indgået ved en bred politisk aftale i marts 2004, har til formål at at
der på landsplan inden udgangen af 2009 skal fjernes 175 MW eksisterende, uheldigt opstillede
vindmøller med en effekt hver på indtil 450 kW og i stedet opstilles nye, store vindmøller med en
samlet effekt på 350 MW.
Med vindmølleplanen er det Ringkøbing-Skjerns målsætning at, der sker en sanering af de ældre
møller i forbindelse med ibrugtagning af nye mølleområder og ved udskiftning til møller med større
effekt.
I forbindelse med opstilling af vindmøller ved Bindesbøl er der ikke planlagt nogen sanering af eksisterende
møller.
1.3 Projektforslag
Rapporten redegør for et hovedforslag og et alternativt forslag.
Forslagene sammenlignes med et 0-alternativ - en situation hvor projektforslaget ikke gennemføres,
og der ikke opstilles vindmøller i mølleområdet.
Hovedforslaget
I hovedforslaget opstilles 8 vindmøller i to parallelle rækker.
Møllerne markerer et rektangel på 350 meter x 800 meter placeret i østvestlig retning.
Møllerne har en totalhøjde op til 135 meter – en rotordiameter på 90 meter, en navhøjde på 90 meter
og en effekt på 2,3 – 3,0 MW.
Alle møller vil blive af samme type og samme udseende.
Det alternative forslag
I det alternative forslag opstilles 6 vindmøller i to rækker med tre møller i hver række.
De seks vindmøller er placeret længere mod øst og markerer tilsammen et rektangel på ca. 300 meter
x 700 meter, placeret i nordsydlig retning langs Bindesbølvej.
Mølletype og totalhøjde er lig vindmøllerne i hovedforslaget.
0-Alternativ
For 0-alternativets vedkommende fortsætter de eksisterende forhold, og der bliver ikke rejst nye
vindmøller i området.

0-alterrnativet vil blandt andet indebære, at man ikke opnår en forøgelse af den samlede elproduktion
med vedvarende energi og at man ikke får reduceret afhængigheden af fossile brændstoffer
med dertil knyttede konsekvenser i form af udledning af kuldioxid (CO2) og andre miljøbelastende
stoffer.
Allerede undersøgte alternativer
Miljørapportens forslag til opstilling af vindmøller tager udgangspunkt i en afvejning af at udnytte
de energi- og arealmæssige ressourcer og herigennem maksimere produktionen af vedvarende energi
men samtidig opstille møllerne i enkle, ordnede mønstre i balance med det omgivende landskab.
I forbindelse med udarbejdelsen af Temaplanen er en række forskellige alternative muligheder for
opstilling af vindmøller i og omkring området ved Bindesbøl blevet undersøgt og vurderet.
I forhold til Temaplanen skal det bemærkes at alternativ med 5 møller på én linje er fravalgt på
grund af støjkrav som ikke kunne overholdes, samt manglende accept fra lodsejer.
Adgangsforhold og nettilslutning
Der anlægges 5-7 meter brede serviceveje til de nye møller, og ved hver mølle etableres et permanent
arbejdsareal på 30x40 meter.
På mølleområdet etableres en bygning til 60 kV-transformerstation som tilsluttes elnettet.
Produktionsforhold
Vindmøllerne opstilles i et område med vindforhold omkring middel, og de 8 møller i hovedforslaget
vil kunne forsyne omkring 15.097 husstande med elektricitet i mere end 20 år.
Tilsvarende vil de 6 møller i alternativet forsyne omkring 11.324 husstande med elektricitet i mere
end 20 år.
Anlægsfasen
Anlægsfasen vil strække sig over ca. 6 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt. Trafikbelastningen
vil primært forekomme ved lastbiltransport af materialer og en mindre del af transporten vil være
tung specieltransport på blokvogne.
Støj i anlægsfasen vil primært stamme fra lastbiltrafikken, kraner og støbning af fundamenter. Støjbelastningen
for området skønnes at være som for en mindre byggeplads.
Driftsfasen
Aktiviteter i driftsfasen vil typisk være serviceeftersyn med justering af komponenterne i vindmøllerne
som foretages 2 gange årligt pr. vindmølle. Det vurderes at aktiviteter i driftsfasen er så få, at
de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet.
8

Sikkerhedsforhold
Risiko for havari med vindmøller er minimale for nyere, afprøvede og godkendte vindmølletyper.
Producenten udfører serviceeftersyn på vindmøllerne min. 2 gange årligt, som inkluderer check af
sikkerhedssystemer.
Retablering
Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften indstilles vil møllerne og de tilhørende anlæg
blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil
kunne reetableres til landbrugsformål.
1.4 Landskab
landskabsform
Projektområdet ligger på nordøst siden af Varde Bakkeø, der skråner svagt ned mod Skjern ådal.
Varde Bakkeø fremstår med et blødt formet terræn-relief med store, jævne linjer uden bratte fald eller
dybt skårne dale. Omkring projektområdet er terrænet desuden formbestemt af mindre vandløb
som Omme Å og Gundesbøl Å og disses mindste tilløb.
De overordnede landskabselementer som er relevante i forhold til mølleopstilling ved Bindesbøl er
desuden Borris Sønderland, Skjern Enge og Ringkøbing Fjord.
Beplantning
Generelt er området ved Bindesbøl domineret af landbrugsmæssig drift, enten med 1-årig vekseldrift
eller flerårig græs, til eksempelvis høslæt og afgræsning. Området er præget af regulære landbrugsparceller
og en grøn struktur bestående af levende læhegn, mindre naturområder og plantager i
forskellig størrelse og tyngde.
Bebyggelse
Der er flere mindre gårdejendomme i projektområdets nærhed. De tætteste naboer er hovedsagligt
beliggende langs de lokale veje der ligger henholdsvis nord, øst og syd for projektområdet.
Nærmeste bydannelse er Ådum og Tarm der ligger henholdsvis 2 og 3 kilometer væk fra projektområdet.
Tekniske anlæg
Der er to ledningstracéer i projektområdets nærhed, dels en 150 kV-luftledning der går vest om de
nye vindmøller, dels en 60 kV-luftledning der passerer gennem området.
60 kV luftledningen som passerer gennem området er uforenelig med vindmøllerne i hovedforslaget
og skal derfor lægges i kabel under terræn inden møllerne kan etableres på området. I det alternative
forslag er det ikke nødvendigt at kabelligge den eksisterende 60 kV-luftledning.
15O kV-luftledning vil derimod kunne bevares som luftleddning i både hovedforslaget og i det alternative
forslag.
Eksisterende vindmøller
Af eksisterende vindmøller i projektområdets nærhed står der to vindmøller ved Stoustrup nord for
Bindesbøl samt tre vindmøller ved Gråhede sydvest for Ådum.
Set fra flere af de udvalgte fotostandpunkter vil de eksisterende vindmøller kunne ses samtidig med
de nye vindmøller ved Bindesbøl. De eksisterende vindmøller fremstår dog tydeligt som særskilte
anlæg og adskiller sig fra de nye vindmøller i størrelse og/eller afstand.
10

Nye vindmøller i Gråhede Nord
Temaplanen forudsætter, at vindmøllerne ved Bindesbøl kan opstilles uden visuel konflikt med
vindmøller i område 29, der ligger mindre end 2,7 km væk. Det skal desuden i nærværende VVMredegørelsen
vises, om en drejning af vindmøllerne, så de bliver mere parallelle med område 29, giver
et bedre visuelt samspil mellem de to parker
På baggrund af besigtigelser i området, fotooptagelser og visualiseringer samt kortanalyser er det
undersøgt og vurderet i hvilket omfang de to mølleparker kan ses samtidig. Der er i den forbindelse
fundet flere lokaliteter, hvor både Bindesbøl og Gråhede kan ses, men kun én enkelt lokalitet -
nærmere bestemt fra Teglgårdsvej, hvorfra de to mølleparker vil fremstå visuelt uheldigt i forhold
til hinanden. Visualiseringerne fra Teglgårdsvej viser desuden, at det ikke har nogen afgørende betydning
om opstilling i Bindesbøl er mere parallel med den planlagte opstilling i Gråhede Nord.
Fra udsigtspunkter som Bøel Banke og Dejbjerg Hede vurderes afstanden til begge mølleparker at
være så stor, at opstillingsretningen ikke har nogen afgørende visuel betydning
Veje
Vejlevej (rute 28) er den nærmest beliggende hovedvej, som passerer nord om mølleområdet i en
afstand af cirka. 1 kilometer. På vej fra Hoven kørende ind mod Tarm er der enkelte steder, hvorfra
de nye vindmøller vil være synlige.
Derudover udgør rute 11, Arnborgvej og Tarmvej vigtige trafikale forbindelser til og fra området.
De nye møller ved Bindesbøl vil være synlig hvor disse overordnede veje passerer højdepunkter i
landskabet.
1.5 Kulturhistoriske forhold
Oldtidsbebyggelse
Der er ikke registreret nogen frede fortidsminder i selve projektområdet, men der er lokaliseret flere fredede
gravhøje i projektområdets nærhed. På baggrund af besigtigelse er der i den forbindelse ikke fundet oldtidsbygger
eller gravhøje som vurderes at blive visuelt forstyrret af de planlagte vindmøller.
Landbrug
I projektområdets nærhed er der flere mindre hedearealer tilbage, men følgen af de mange plantningsarbejder
under opdyrkningen af heden er meget tydelig, idet landskabet fremstår med en helt ny naturgeografisk
struktur, præget af agerdyrkning og læhegnsbevoksning. På baggrund af besigtigelse vurderes de eksisterende
hedearealer i projektområdets nærhed ikke at være store nok til at have værdi som kulturhistoriske elementer
i landskabet.
I forbindelse med Skjern Å, som har undergået store kulturelle forandringer med drænings- og naturgenopretningsprojekter,
er der udpeget to særligt værdifulde kulturmiljøer ved henholdsvis Lønborgård og Ahler
Gårde. Afstanden mellem projektområdet og de to udpegede kulturmiljøer er dog så stor at den visuelle påvirkning
fra de nye vindmøller vurderes at være begrænset.
Sten og jorddiger
Der er et enkelt jorddige i projektområdet som er fredet i henhold til Museumsloven, §29a.
Jorddiget fremstår tilgroet med eksisterende læhegnsbevoksning og vurderes i denne sammenhæng ikke at
have nogen stor landskabelig værdi. I forbindelse med anlægsarbejder på mølleområdet er det muligt at undgå
indgreb i diget.
Kirker
Ådum Kirke og Egvad Kirke der ligger i det omkringliggende landskab, er undersøgt i forbindelse
med eventuel visuel påvirkning fra de nye vindmøller ved Bindesbøel.

Set fra Puglund, der ligger syd for Ådum, er Ådum kirketårnet synligt som et kulturhistorisk element i landskabet
som rager op over den omgivende bevoksning. Set i forhold til kirkens størrelse og karakteren af det
omgivende landskab, vurderes den visuelle påvirkning fra de nye vindmøller at være meget dominerende.
Egvad Kirke ligger ca. 4 kilometer væk fra mølleområdet og på grund af den omkringliggende bevoksning
kan kirkebygningen og vindmøllerne ikke opleves i samme synsfelt og det vurderes på den baggrund at Egvad
Kirke ikke vil blive påvirket af de nye vindmøller.
Øvrige kirker i området ligger med så stor afstand til projektområdet, at den visuelle påvirkning
vurderes at være minimal.
1.6 Rekreative interesser
Nationalpark Skjern Å
Mulighederne for friluftsoplevelser er i dag så veludbyggede i den vestlige del af Skjern Å-området,
at det er et af landets mest tilgængelige naturområder. Området byder også på en række større og
mindre museer samt besøgscentre med alsidige historiske friluftsaktiviteter. Det er blandt andet på
dette grundlag, at nationalparkens friluftsfaciliteter og aktiviteter skal udbygges, så nationalparken
kan måle sig på internationalt plan.
Overordnet set vurderes møllerne ikke at forringe de rekreative muligheder i nationalpark Skjern Å,
men de nye vindmøller vil kunne ses fra de områder i nationalparken som ligger på strækningen
mellem Albæk og Borris. På denne strækning ligger der flere faciliteter, hvor den rekreative værdi
ligger i at dyrke friluftslivet i et landskab som er uforstyrret af tekniske anlæg. På den baggrund
vurderes møllerne at have en negativ visuel påvirkning i dette mindre område af Nationalpark
Skjern Å.
De rekreative muligheder i nationalparken i øvrigt vurderes at være upåvirket. Set fra fugletårnet
ved Skjernåvej, er afstanden til møllerne så stor at vindmøllerne næsten er uanseelige. Nogle af de
efterfølgende visualiseringer viser desuden, hvordan den eksisterende bevoksning kombineret med
terrænvariationer er med til at skjule de nye vindmøller helt eller delvist.
Kulgravene ved Ådum
Syd for projektområdet ligger en gammel brunkulsgrav som er omdannet til vandfyldte søer omkranset
af skovbevoksning. Der er etableret mulighed for rekreativt ophold med opstilling af
et bord/bænke sæt. Fra opholdsområdet er der udsigt ud over søerne som visuelt er afskåret fra de
omkringliggende marker af den omkransende bevoksning. En oplevelse som vurderes at have høj
rekreativ værdi for de lokale og de besøgende turister.
De nye vindmøller vil være synlige set fra opholdsområdet og dermed have en negativ påvirkning
af den rekreative værdi på netop dette sted. Påvirkningen fra møllerne vil dels være akustisk og visuel.
Nærmeste mølle i det alternative forslag står tættere på Kulgravene end nærmeste mølle i hovedforslaget.
På den baggrund og sammenholdt med visualiseringen fra Kulgravene vurderes det alternative
forslag at påvirke de rekreative muligheder mere end hovedforslaget.
Vandre- og cykelruter
Ringkøbing-Skjern Museum har udlagt en rekreativ cykelrute ved Ådum. Cykelrutens linjeforløb
binder nogle udvalgte punkter sammen, som hver især rummer en historik der knytter sig til området.
De nye møller vurderes at kunne indgå i cykelrutens mange punkter, som et nyt kulturhistorisk
landskabselement. De nye møller vil være synlige set fra flere steder på Ådum-ruten, men møllerne
vurderes kun at have en væsentlig negativ påvirkning, hvor ruten passerer forbi Kulgravene.
Ådum Sogns Beboerforening har i samarbejde med den tidligere Egvad Kommune, udlagt flere naturstier
omkring Ådum. På de stier som ligger nord for Ådum, vil møllerne visuelt virke domine-
12

ende i forhold til øvrige landskabselementer. Især sti ved og omkring Kulgravene vil blive påvirket
negativt af de nye vindmøller.
1.7 Påvirkning ved nabobeboelser
Afstandsforhold
Vindmøllecirkulæret fastlægger, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobeboelse skal
være minimum fire gange totalhøjden for vindmøllerne. Det betyder, at afstanden til naboboliger
skal være mindst 540 meter for både hovedforslaget og det alternative forslag.
I hovedforslaget er der 545 meter mellem vindmølle nr. 5 og den nærmeste nabobeboelse
nr. 8, mens afstanden mellem vindmølle nr. 1 og den næstnærmeste nabobeboelse er 553 meter. I
det alternative forslag er der 560 meter mellem vindmølle nr. 3 og den nærmeste nabobeboelse nr.
4.
Beboelsesejendomme kan undtages fra afstandskravet i en situation, hvor de pga. af (med)ejerskab
til møllerne ikke skal betragtes som naboejendomme.
Ringkøbing-Skjern Kommune vil i forbindelse med byggesagsbehandlingen stille krav om dokumentation
for at nabo nr. 8 er vindmølleejer eller medejer med reel indflydelse på projektet, hvormed
ejendommen ikke betragtes som nabobeboelse.
Forhold vedrørende medejerskab forventes afklaret i høringsperioden.
Af ovenstående følger at afstandskravet i både hovedforsalget og alternativet er overholdt, såfremt
beboelsen nr. 8 ikke betragtes som en nabobeboelse.
Visuel påvirkning
De fleste naboer vil – i større eller mindre grad – kunne se møllerne fra deres ejendom. Enkelte naboer
har eksisterende bevoksning på deres ejendom som skjuler møllerne helt. Den visuelle påvirkning
ved naboer vurderes at være større ved hovedforslaget end det alternative forslag, idet mølleplaceringen
i den nordlige del af mølleområdet vurderes at være visuelt dominerende for de naboejendomme
der ligger nord for projektområdet.
Støjpåvirkning
Beregninger viser, at støjniveauet er overholdt for både hovedforslag og alternativ.
Højest beregnede støjniveau for hovedforslaget er 39,0 dB(A) ved 6 m/s og
41,0 dB(A) ved 8 m/s ved naboerne nr. 8. Højest beregnede støjniveau for alternativet er 38,8
dB(A) ved 6 m/s og 40,9 dB(A) ved 8 m/s ved nabo nr. 4.
Skyggepåvirkning
For hovedforslagets vindmøller er der beregnet et skyggekast på 13 timer og 37 minutter pr. år ved
den naboejendom som påvirkes mest af skyggekast. I det alternative forslag er der beregnet et skyggekast
på 10 timer og 25 minutter pr. år ved den naboejendom som påvirkes mest af skyggekast.
I Hovedforslaget vil den vejledende grænseværdi på 10 timers skyggekast ikke være overholdt ved
2 naboejendomme.
For alternativet vil grænseværdien ikke være overholdt for en enkelt nabo.

For begge forslag kan det derfor være nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger i forhold til de
pågældende ejendomme, eksempelvis i form af et overvågningssystem der sørger for at afbryde
driften på den eller de relevante vindmøller.
1.8 Miljømæssige forhold
Luftforurening og klima
Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet
kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofoxider (NOx), hvilket medvirker til at reducere
luftforureningen og den globale opvarmning. Hovedforslagets møller vil kunne reducere udledningen
af CO2 med cirka 620.000 tons over en periode på 20 år. Det alternative forslag vil kunne reducere
udledningen af CO2 med cirka 493.000 tons over en periode på 20 år.
Ressourcer og affald
Moderne vindmøller vil i løbet af den forventede levetid på 20 år producere 30-60 gange så meget
energi, som der medgår til fremstilling, opstilling, vedligeholdelse, nedtagning og bortskaffelse af
møllen. Ved skrotning af møllerne vil alt affald fjernes og bortskaffes i henhold til gældende lovgivning,
herunder gældende regulativ for erhvervsaffald i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Da den vindmølleproducerede energi erstatter en del af den energi, der ellers skulle produceres ved
afbrænding af kul, spares miljøet for en årlig affaldsmængde på 667-842 tons slagger/flyveaske.
Geologi og grundvandsinteresser
Projektområdet er ikke karakteriseret som værdifuldt geologisk område.
hele projektområdet er klassificeret som område med almindelige drikkevandsinteresser (OD). I såvel
hovedforslaget som det alternative forslag vil samtlige møller være placeret mere end 500 meter
fra den nærmeste indvindingsboring til drikkevand.
Grundvandet i området udnyttes i betydeligt omfang til markvanding, der er dog i begge forslag betydelig
afstand fra møllerne til den nærmeste aktive boring.
Det vurderes på denne baggrund, at projektet ikke vil udgøre nogen trussel mod grundvandsinteresserne
i området.
1.9 Naturbeskyttelse
Internationale naturbeskyttelsesinteresser
Afstanden fra projektområdet til de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder (natura 2000
områder) er over 2 kilometer. vindmølleprojektet vurderes ikke at ville have nogle negative effekter
på bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for de pågældende
natura 2000 områder.
Habitatdirektivet
Projektet vurderes ikke at have væsentlige negative konsekvenser for bestande af plante- og dyrearter,
der er omfattet af en streng beskyttelse efter Habitatdirektivets artikel 12 (bilag IV arter).
Ved opstilling af møller skal det dog påses om der overholdes en sikkerhedsafstand på minimum 10
meter til de potentielle ynglevandhuller for spidssnudet frø ved de tidligere brunkulsgrave.
Beskyttede naturområder (§3-områder)
Ved opstilling af møller i hovedforslaget skal der tages hensyn til eksisterende moseområde, der er
kvalificeret til beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven, da der ikke må foretages ændringer i sådanne
områders tilstand jævnfør naturbeskyttelseslovens §3. Området er under landbrugsmæssig drift
14

med afpudsning minimum hvert andet indtil området genopdyrkes. Lodsejer har anmeldt genopdyrkningsret,
og området er derfor ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens §3.
Fugle og vindmøller
Der er ikke kendskab til regelmæssige forekomster af rødlistede fuglearter, og området ved Bindesbøl
rummer ifølge lokalkendte ornitologer ikke nævneværdige ornitologiske interesser.
Forekomsten af flagermus, der er de mest relevante pattedyr i forbindelse med vindmølleprojekter
er behandlet og kollisionsrisikoen vurderes ikke at være i sådan en størrelse at den i nævneværdig
grad vil kunne påvirke en eventuel bestand.
1.10 Andre forhold
Arealanvendelse
Mølleområdet ved Bindesbøl er klassificeret som jordbrugsområde, og herudover er der ikke arealreservationer
for anden anvendelse.
Lufttrafik og Forsvaret
Der er ingen flyvepladser i nærheden af Bindesbøl, men møllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikkens
sikkerhed samt flyveøvelser ved Borris Skydeterræn. I henhold til retningslinjer fra Statens
luftfartsvæsen skal alle møllerne i både hovedforslaget og det alternative forslag markeres med
lavintensivt fast rødt lys (ikke blinkende) på minimum 10 candela svarende til en 8,5 W pære
Radiokæder
TDC og andre radiooperatører har fået forelagt projektdata og har ikke gjort indsigelser overfor projektet.
Socioøkonomiske forhold
På baggrund af de undersøgelser, der er foretaget for at belyse vindmølleanlæggets Miljøpåvirkninger,
vurderes det ikke, at miljøpåvirkningerne vil give anledning til negative socioøkonomiske effekter,
forstået som påvirkninger med afledte økonomiske og sociale konsekvenser i forhold til erhvervsmæssige
eller rekreative aktiviteter, som fortrinsvis må antages at være knyttet til friluftsliv
og jagt.
1.11 Sundhed og overvågning
Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være
til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO2 medfører globale klimaforandringer
på grund af drivhuseffekten, mens luftforurening med SO2 og NOx partikler med videre
har lokale og regionale skadevirkninger på blandt andet menneskers sundhed. Ved at reducere udledningerne
af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne
som følge af luftforurening.
Ved gennemførelse af projektforslagene forudsættes det at støjkravene er opfyldt for alle omkringliggende
beboelsesejendomme.
Tilsvarende forudsættes de vejledende regler for skyggekast fra vindmøller at overholdes for alle
omkringliggende beboelsesejendomme.
Kommunen kan sikre, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation
for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Klage fra naboer over støj fra møllerne under
drift medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllerne at få foretaget en

støjmåling, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent
pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllerne, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er
overholdt.
1.12 Konklusioner
Generelle fordele ved begge forslag
- De nye vindmøller vil bidrage med en høj el-produktion baseret på vedvarende energi.
- De nye vindmøller vil give et væsentligt bidrag til reduktion af udledt CO2.
- Skalamæssigt vurderes landskabet at harmonere fint med de nye vindmøller.
- Der er ikke konstateret væsentlige konflikter med beskyttelsesinteresser for hverken natur
eller miljø.
- Alle møller overholder støjkravene
- Der er ingen konflikter med radiokæder
- Påvirker ikke i væsentlig grad den visuelle oplevelse af landskabet i den vestligste del af Nationalpark
Skjern Å
Generelle ulemper ved begge forslag
- De nye møller vil flere steder fra opleves som et teknisk anlæg, der er visuelt dominerende i
forhold til landskabets øvrige elementer.
- Vejledende regler for skyggekast er ikke overholdt i begge forslag (kan afhjælpes).
- Serviceveje til nogle møller ligger tæt på beskyttet jorddige
- Møllerne vil påvirke den visuelle oplevelse af landskabet i Nationalpark Skjern Å, på strækningen
mellem Albæk og Borris.
- Møllerne vil påvirke den visuelle oplevelse af Ådum Kirke som et kulturlandskabeligt element
(set fra Puglund syd for Ådum)
- Møllerne vil visuelt og støjmæssigt virke forstyrrende i forhold til de rekreative muligheder
ved de gamle brunkulsgrave der ligger syd for projektområdet
- Mølleområdet ligger tæt ved Forsvarets skyde- og øvelsesterræn i Borris Sønderland (Svar
fra Statens luftfartsvæsen og Forsvarets Bygningstjeneste mangler ved redegørelsens afslutning)
Fordele og ulemper ved henholdsvis hovedforslaget og det alternative forslag set i forhold til hinanden
er opgjort til følgende:
Fordele ved hovedforslaget
- De 8 vindmøller vil kunne bidrage med 26% større produktion af vedvarende energi
- De 8 vindmøller vil kunne bidrage med 26% større reduktion af luftforurenende stoffer
- Større afstand til §3-beskyttet vandhul med potentiel ynglemulighed for spidssnudet frø (bilag
4 art.).
- Eksisterende 60 kV-luftledning skal kabelligges (visuel påvirkning reduceres)
- Større afstand til tidligere brunkulsgrave (mindre påvirkning af rekreative forhold)
- Afstandsforhold er overholdt for alle naboejendomme.
Ulemper ved hovedforslaget
- Mindre afstand til §3-beskyttet hedeareal
- Større risiko for olieudslip til Gundesbøl Å i forbindelse med anlægsarbejder
- Lidt større støjniveau ved naboejendom
16

- Større visuel påvirkning af Ådum Kirke set fra Puglund syd for Ådum
- Fremstår med større visuel påvirkning af landskabet, set fra de fleste udvalgte fotostandpunkter
- Afstandskrav er overholdt for alle ejendomme, såfremt nabo nr. 8 bliver medejer med reel
indflydelse på projektet.
Fordele ved det alternative forslag
- Større afstand til §3-beskyttet hedeareal
- Mindre risiko for olieudslip til Gundesbøl Å i forbindelse med anlægsarbejder
- Lidt mindre støjniveau ved naboejendom
- Mindre visuel påvirkning af Ådum Kirke set fra Puglund syd for Ådum
- Fremstår med mindre visuel påvirkning af landskabet, set fra de fleste udvalgte fotostandpunkter.
- Afstandskrav er overholdt for alle naboejendomme.
Ulemper ved det alternative forslag
- De 6 vindmøller vil kunne bidrage med 20% mindre produktion af vedvarende energi
- De 6 vindmøller vil kunne bidrage med 20% mindre reduktion af luftforurenende stoffer.
- Mindre afstand til §3-beskyttet vandhul med potentiel ynglemulighed for spidssnudet frø
(bilag 4 art.).
- Eksisterende 60 kV-luftledning skal ikke kabelligges (visuel påvirkning reduceres ikke)
- Mindre afstand til tidligere brunkulsgrave (større påvirkning af rekreative forhold)
Da der ikke er nogle eksisterende vindmøller i området er fordele og ulemper ved 0-alternativet opgjort
til følgende:
Fordele ved 0-alternativ
- De nævnte ulemper i hovedforslaget og i det alternative forslag undgås.
Ulemper ved 0-alternativ
- De nævnte fordele ved hovedforslaget og det alternative forslag opnås ikke.
Samlet konklusion
Det anbefales at udnytte landskabets kapacitet ved Bindesbøl til opstilling af 6 eller 8 vindmøller. I
hovedforslaget anbefales at opstille 8 vindmøller, såfremt nabo nr. 8 bliver vindmølleejer med reel
indflydelse på projektet, hvormed ejendommen ikke betragtes som nabobeboelse.
Hovedforslaget med den højeste el-produktion kan anbefales i forhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes
vision om, at kommunen skal være selvforsynende med energiproduktion fra alternative
energikilder til dækning af energibehovet i kommunen inden 2020.
Hovedforslaget har desuden de bedste miljømæssige fordele i form af større reduktion af forurenende
stoffer, til gavn for befolkningens sundhed.
Hovedforslaget vurderes at påvirke landskabet mere end det alternative forslag, men set i forhold til
møllernes generelle påvirkning af landskabet, vurderes denne forskel at være ubetydelig. Det alternative
forslag kan dog anbefales, set i forhold til en begrænset del af Nationalpark Skjern Å (ved
Borris) og i forhold til Ådum Kirke.

0-alternativet, hvor der ikke opstilles møller ved Bindesbøl, modsvarer ikke kommunens energipolitiske
vision, men kan anbefales, såfremt Ringkøbing-Skjern Kommune ikke ønsker den visuelle påvirkning
fra de planlagte vindmølleparker i Temaplanen.
1.13 Miljørapportens indhold
Miljørapporten for vindmøller ved Lønborg Hede er inddelt i 9 kapitler og består af to overordnede
dele:
En VVM-redegørelse (kapitler 1-6) og et tillæg vedrørende Miljøvurdering (kapitler 7-8) som behandler
temaer, der skal indgå som en del af miljøvurderingen, og som ikke allerede er inkluderet i
VVM-redegørelsen.
Rapporten afsluttes med et kapitel 9 om projektets lovgivnings- og planlægningsmæssige forhold.
1. kapitel er et Ikke teknisk resume, der beskriver forslagene til opstilling af vindmøller, de planlægningsmæssige
forudsætninger, de væsentligste problemstillinger ved projektet samt konklusioner
på baggrund af Miljørapportens indhold.
2. kapitel indeholder en nærmere teknisk beskrivelse af hovedforslaget og det alternative forslag og
0-alternativ. Her redegøres også for, hvilke påvirkninger, der forventes at være i forbindelse med
opstilling, drift og vedligehold af vindmøllerne.
3. kapitel indeholder en landskabsanalyse og en vurdering af de visuelle påvirkninger fra de planlagte
vindmøller ved Lønborg Hede.
4. kapitel redegør for påvirkningen af nabobeboelser i form af visuelle forhold og beregninger af
støj og skyggekast.
5. kapitel indeholder en redegørelse for påvirkningen af natur og miljøforhold, herunder internationale
naturbeskyttelsesområder, §3-beskyttede naturområder og påvirkningen af grundvand. Der redegøres
samtidig for projektforslagenes betydning i forhold til sparede emissioner og ressourceforbrug.
6. kapitel redegør for projektforslagenes konsekvenser for arealanvendelse, lufttrafik og radiokæder,
og der redegøres for socioøkonomiske forhold, evt. særlige foranstaltninger samt manglende viden.
7. kapitel redegør for problemstillinger omkring sundhedsforhold; dette inkluderer reduktion af
sundhedsskadelige stoffer og påvirkning fra støj- og skyggekast.
8. kapitel indeholder beskrivelse af overvågningsprogram for driften af vindmøllerne.
9. kapitel redegør for de planlægnings- og lovgivningsmæssige forhold omkring projektet.
Kildehenvisninger er samlet bagerst i miljørapporten.
18

Sammenfattende redegørelse i tilknytning til VVM-redegørelse
og miljørapport ”Vindmøller ved Bindesbøl”, lokalplan nr. 279 og tillæg
nr. 4 til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune
(Kommuneplantillæg nr 100)
Sammenfattende redegørelse
Lokalplaner og tillæg til kommuneplaner er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Ifølge loven skal myndigheder ved den endelige vedtagelse af et planforslag der er omfattet af loven, udarbejde
en sammenfattende redegørelse.
Den sammenfattende redegørelse omhandler følgende emner:
- Hvordan miljøhensyn er integreret i planen.
- Hvordan miljørapporten og udtalelser fra offentligheden er taget i betragtning
- Hvorfor planen er valgt på baggrund af de opstillede alternativer
- Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens gennemførelse.
Miljøhensyn
Høringsprocessen omkring kommuneplantillæg, lokalplan og tilhørende VVM-redegørelse og Miljørapport
har medført ændringer i projektet, hvormed projektets virkning på miljøet er ændret. Som følge af uoverensstemmelse
mellem de anvendte grundkort er afstandsforhold til nogle af de nærmeste naboer som er angivet i
miljørapporten forkerte. Der er efterfølgende udført kontrolmålinger der viser at såfremt vindmølleprojektet
ved Bindesbøl skal realiseres med den anviste placering af de enkelte møller, må vindmøllerne ikke have en
totalhøjde, der overstiger 135 meter. Der er således i høringsperioden foretaget en projektændring til en mindre
mølletype, der alt andet lige vil reducere påvirkningen af det omgivende landskab. Der er i forbindelse
med projektændring udarbejdet et rettelsesblad som angiver konsekvensrettelserne i miljørapporten og planforslagene.
På den baggrund er miljørapporten og planforslagene revideret i en endelig udgave af d. 20. april 2010.
Miljøpåvirkningerne er desuden resumeret i ”Ikke teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport”,
som er vedhæftet lokalplanen.
VVM-redegørelsen og Miljørapporten beskrev konsekvenserne ved opstilling af i alt otte vindmøller placeret
på to rækker med fire vindmøller i hver række nord-øst for Ådum. Desuden blev der beskrevet konsekvenserne
ved opstilling af et alternativ på seks vindmøller placeret på to rækker med tre vindmøller i hver række.
I hovedforslaget med otte møller er der foretaget beregninger for vindmøller på 3,0 MW med en rotordiameter
på 90 m og en navhøjde på 90 m, hvilket svarer til en totalhøjde på 135 m. I alternativet med seks møller
er der foretaget beregninger for vindmøller af samme type som i hovedforslaget.
I hovedforslaget er vindmøllernes beregnede produktion på 53.145 MWh årligt, hvilket medfører en sparet
CO2 udledning på 33.000 ton årligt. For en periode over 20 år vil den beregnede produktion være på
1.062.900 MWh, hvilket medfører en sparet CO2 udledning på 660.000 ton over de 20 år.
I alternativet er vindmøllernes beregnede produktion på 39.859 MWh årligt, hvilket medfører en sparet CO2
udledning på 24.750 ton årligt. For en periode over 20 år vil den beregnede produktion være på 797.180
MWh, hvilket medfører en sparet CO2 udledning på 495.000 ton over de 20 år.
Ved opsætning af de nye møller ved Bindesbøl er der ikke planlagt nogen sanering af eksisterende vindmøller.
1 Ringkøbing-Skjern Kommune

Sammenfattende redegørelse i tilknytning til VVM-redegørelse
og miljørapport ”Vindmøller ved Bindesbøl”, lokalplan nr. 279 og tillæg
nr. 4 til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune
(Kommuneplantillæg nr 100)
Konsekvenser af høringer
Forud for udarbejdelsen af planforslaget for projektet – herunder VVM og Miljørapport gennemførte Ringkøbing-Skjern
Kommune en første debatfase i perioden fra den 14. oktober til den 29. oktober 2009.
Forslag til lokalplan med miljørapport har været offentligt fremlagt til høring fra den 5. januar til den 16
marts 2010.
Ved indsigelsesperiodens udløb havde Ringkøbing-Skjern kommune modtaget 18 bemærkninger og indsigelser.
Bemærkninger til plangrundlaget vedrørte bl.a. følgende emner:
• Visuelle forhold (visualiseringer)
• Støj- og skyggegener
• Værditabsordning
• Påvirkning af naboer
• Vindmølleprojekt ved Gråhede Nord
• Sikkerhedsforhold
• Produktionsforhold
• Afstandsforhold til nærmeste naboer og veje
• Planlægnings- og beslutningsprocesser
• Kommunens sagsbehandling
• Påvirkning af laks i Gundesbøl Å
• Påvirkning af kulgravene ved Ådum
• Kommunens energipolitik
• Fejl i Miljørapporten
Indholdet af indsigelserne samt kommunens bemærkninger til de enkelte punkter i indsigelserne fremgår af
bilag 1 til den sammenfattende redegørelse.
Der har været offentliggjort to sæt planforslag:
Lokalplan nr. 279a og tillæg nr. 4a til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune giver mulighed
for opstilling af 8 nye vindmøller og som alternativ Lokalplan nr. 279b og tillæg nr. 4b til Temaplan for
vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, der giver mulighed for opstilling af 6 nye vindmøller.
Ved den endelig behandling i byrådet vedtog man lokalplanforslaget nr. 279a og kommuneplantillæg nr. 4a.
Den endelige lokalplan er herefter benævnt Lokalplan nr. 279 og det endelige kommuneplantillæg: tillæg nr.
4 til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune.
De indkomne bemærkninger medførte få ændringer i plangrundlaget, da byrådet den 20. april 2010 besluttede
at vedtage Lokalplan nr. 279 og kommuneplantillæg: tillæg nr. 4 til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern
Kommune endeligt med de bemærkninger der fremgår af skemaet med indsigelser og bemærkninger.
Ændringerne fremgår af bilag 1 samt rettelsesblad dateret 9 februar 2010.
Valg af Hovedforslag
På byrådsmødet den 20. april 2010 blev det besluttet det der meddeles VVM-tilladelse til hovedforslaget (a).
Som følge af at der meddeles tilladelse til hovedforslaget er kommuneplantillæg og lokalplan tilrettet, således
at der gives mulighed for opstilling af maksimalt 8 møller.
2 Ringkøbing-Skjern Kommune

Sammenfattende redegørelse i tilknytning til VVM-redegørelse
og miljørapport ”Vindmøller ved Bindesbøl”, lokalplan nr. 279 og tillæg
nr. 4 til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune
(Kommuneplantillæg nr 100)
Overvågningsplan
Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes.
Ved Bindesbøl er det planen at rejse otte op til 135 m høje vindmøller. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse,
vil der foregå en besigtigelse af forholdene.
På baggrund af VVM-redegørelsen vurderer Ringkøbing-Skjern Kommune, at støjpåvirkningen og skyggekastet
ved nabobeboelser er de eneste miljøpåvirkninger, der kræver overvågning. Overvågning af støjen fra
vindmølleanlægget vil blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller,
bekendtgørelse nr. 1518 af 14.12.2006. Støjberegningen viser en maksimal støj på 38,8 dB(A) ved vindhastigheden
6 m/s ved beboelsen på Bindesbølvej 29.
To naboer vil teoretisk få over 10 timer med skyggekast om året. Teoretisk fordi beregningen ikke har taget
hensyn til, at nogle boliger har driftsbygninger eller tæt bevoksning, som vil mindske eller helt tage skyggekastet.
Skyggekast fra vindmøllerne er beregnet til maksimalt 13,37 timer ved Tanholmvej 1. Der skal installeres
såkaldt skyggestop, så ingen nabobeboelser får over 10 timer årligt med skyggekast.
Arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed
Tilsyn med arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed ved møllernes rejsning og ved serviceeftersyn og reparation
varetages af Arbejdstilsynet.
Sikkerhed for befolkningen
Vindmølleejeren er efter Bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008 forpligtet til at indberette udført service til
Energinet.dk og større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning til Energistyrelsens godkendelsessekretariat
for Vindmøller. (Risø)
Natur
Naturbeskyttelse
Såfremt udvidelse af adgangsvejen til mølleområdet sker på en sådan måde, at det §3-beskyttede hedeareal
nord for vejen ikke formindskes, og at hedevegetationen ikke påvirkes, og såfremt der ikke sker udledning af
vand fra fundamentsudgravninger til søer, vandhuller og beskyttede vandløb, vurderes projektet ikke at ville
medføre negative påvirkninger af naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3.
Ved etablering af adgangsveje og opstilling af møller bør det tilstræbes, at det beskyttede jorddige i projektområdets
sydøstlige del ikke beskadiges.
Skyggekast
Én eller flere af vindmøllerne skal have skyggestop. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve dokumentation
for påkrævet installation. Klage fra naboer kan – efter kommunen har vurderet sagen - medføre, at kommunens
miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllerne at få foretaget yderligere en dokumentation af skyggestoppet/skyggekastet.
Støj
Det fremgår af VVM-redegørelsen og Miljørapporten, at kravene er overholdt ved alle naboer.
Kommunen vil forlange at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene
svarer til kravene i Støjcirkulæret fra december 2006. Støjmålingerne udføres som beskrevet i Støjcirkulæret.
3 Ringkøbing-Skjern Kommune

Sammenfattende redegørelse i tilknytning til VVM-redegørelse
og miljørapport ”Vindmøller ved Bindesbøl”, lokalplan nr. 279 og tillæg
nr. 4 til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune
(Kommuneplantillæg nr 100)
Resultaterne indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen skal så vidt
muligt foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse.
Vindmølleejeren er efter Bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008 forpligtet til at indberette udført service til
Energinet.dk.
4 Ringkøbing-Skjern Kommune

BILAG 1:
Indsigelser og bemærkninger til Lokalplan forslag 279a og b og tillæg nr. 4a og 4b til temaplan for vindmøller i Ringkøbing – Skjern Kommune
(kommuneplantillæg nr.100) – for et område til vindmøller ved Bindesbøl.
Nr. Indsigelser fra: Indsigelsens indhold: Forvaltningens bemærkninger Økonomi- og erhvervsudvalget
1 Troels Nørgaard Held Henviser til tidligere høringer, men Taget til efterretning
Ingeniør
derudover ingen tilføjende bemærknin-
Miljø og Natur
ger.
2 Line M. Madsen
Grundvand har ingen kommentarer til Taget til efterretning
Biolog. Miljø og Natur lokalplanen.
3 Susanne Hulmose Gør opmærksom på at formuleringen i Tages til følge
Teknik og Forsyning den vejledende tekst til §2.3 i lokalplanforslagene
for Bindesbøl bør ænd- §2.3 Bemærkningen hertil slettes sidste del fra
res. Formentlig skal den sidste del
fra”,hvis betingelsen….” slettes. Hun
har tjekket op på lokalplanforslag for
vindmøller ved hhf. Holmen og Lønborg
Hede, og det ser ud til at teksten er
rettet i lokalplan for Lønborg Hede.
Men ikke for Holmen.
”, hvis….”
4 Erik og Rigmor Nielsen a) Lokalplan 279A: vi vil opleve en Ad a) I VVM/miljørapporten indgår visualise-
Østermarksvej 8
kommende vindmøllepark som domiring set fra Østermarksvej lige nord for ejen-
6880 Tarm
nerer det visuelle udsyn til naturen, sø dommen Østermarksvej 8. Det vurderes, at
og have.
møllerne vil være synlige og visuelt domine-
b) En stadig forstyrrelse af roterende rende set fra bolig og opholdsarealer ved ejen-
møllevinger fra vores dagligstue og fra
vores opholdsarealer som vi beklager
dommen.
meget. Vi frygter det vil medføre en
daglig ulempe med støj og skygge.
Ad b) Der er udarbejdet beregninger for støj og
skyggekast for de nærmeste naboejendomme,
c) Vores nyopførte bolig vil tabe væ- herunder Østermarksvej 8. Efter projektænsentlig
i værdi, hvis vi skal sælge. Vi dring til en lavere mølletype viser de aktuelle
mener ikke at de erstatninger som der støj og skyggeberegninger, som kan ses i rettel-
er sat beløb på, står mål med de faktiske
forhold.
sesbladet, at støjkrav er overholdt for alle ejendomme
og at skyggetal for ejendom Øster-
d) Planen tager ikke nok hensyn til marksvej 8 ikke er over de 10 timer som an-
naboerne, men kun til muligheden for vendes som vejledende talværdi. Selvom støj-
yderligere 8 møller. Derfor må vi frabede
os at planen realiseres.
krav er overholdt og skyggekast ikke er over
vejledende talværdi, kan støj og skygge godt
e) Vi vil gerne tage vores del af ulemperne
der er som nabo til store møller,
forekomme generende.
vi beder blot til at man lytter til os som
nærmeste nabo. Således at ulemperne
bliver så skånsomme som muligt.
Ad c) Mølleprojektet er omfattet af VE-lovens
bestemmelser om værditabsordning. Indsigeres
bemærkning, om at erstatning ikke står mål
med de faktiske forhold, er taget til efterretning.
5 Lars Henrik Andersen
GIS & Måleradministrationen,
Ringkøbing – Skjern
Forsyning A/S
6 Nina og Eivind Mogensen
Vejlevej 40
6880 Tarm
Lokalplan 279B:
f) Da møllerne er placeret mere
nord/sydvendt retning, som vil øge
afstanden til flere naboer, vil de ikke
blive så visuelt dominerende. Ligeledes
vil støj og skygge blive mindre – større
nabo hensyn. Ved at vælge plan B vil
området ikke blive så udpint.
g) Vi opfordrer til at der foretages en
besigtigelse af opstillede møller af
samme størrelse, fra naboer der bor i en
afstand som svarer til 6 gange møllehøjde.
Det er altid bedre med selvsyn.
h) Der mangler visualiseringer fra
nærmeste naboer i VVM redegørelsen.
i) Vi har før sagt at det er visuelt pænere
hvis møllerne opstilles i én række og
det fremsætter vi som et af vores væsentlige
argumenter. Da det åbenbart
ikke kan lade sig med 5 møller på én
række, vil vi kraftig opfordre til at det
bliver 4 møller på én række placeret i
nord/syd.
j) Da Bindesbøl etape 2 stadig er i spil,
insisterer vi på at få det visualiseret i
sammenhæng fra vores bolig. Da det
vil være voldsomt dominerende i land-
skabet omkring os.
Vi har ingen kommentarer til den fremsendte
lokalplan + tillæg.
Angående de 6-8 møller man ønsker
placeret i Bindesbøl 1, jeg vil ikke protestere
imod dem, for de kommer alligevel.
Så hvis vi absolut skal have dem
kan vi ligeså godt få 8. For vi er nogle
af dem der bor tættest på og med 8
Ad d, e, f og g) Tages til efterretning
Ad h) Den visuelle påvirkning set fra de nærmeste
naboer er vurderet på baggrund af besigtigelse
af ejendommen og den omkringliggende
bevoksning og beskrevet i skemaform i Miljørapporten.
Miljørapporten indeholder flere visualiseringer
fra de lokale veje i nærområdet,
som vurderes at være grundlag for at vurdere
den visuelle påvirkning af de nærmeste naboer.
Ad i) Tages til efterretning
Ad j) Såfremt byrådet vælger at fremme Bindesbøl
etape 2, skal der udarbejdes VVM/miljørapport
med visuelle vurderinger, hvor de to
parker skal vurderes i sammenhæng. Det vil
her blive vurderet, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt
at uarbejde visualiseringer fra.
Tages til efterretning
Tages til efterretning
5

BILAG 1:
Indsigelser og bemærkninger til Lokalplan forslag 279a og b og tillæg nr. 4a og 4b til temaplan for vindmøller i Ringkøbing – Skjern Kommune
(kommuneplantillæg nr.100) – for et område til vindmøller ved Bindesbøl.
7 Lise Nørgaard
Vattenfall Vindkraft A/S
Oldenborggade 25-31
7000 Fredericia
8 Britta T. Hougaard
Rabækvej 1, Ådum
6880 Tarm
kommer de til at stå længere væk end
ved 6. For os tager det under alle om-
stændigheder næsten hele vores udsyn.
Indsigelse vedr. lokalplan 279A samt
Bindesbøl etape 2.
a) At indstillinger og temaplanens forudsætninger
ikke overholdes: Bindesbøl
fastholdes med krav om at opstillingen
af møller i området skal harmonere
med opstillingen i område
29(Gråhede) fra forvaltningens side. I
VVM for Bindesbøl skal det vises, om
en drejning af møllerne, således at de
bliver parallelle med Gråhede, giver et
bedre visuelt samspil mellem de 2
”parker”. I den vedtagne Temaplan
anføres der at ”det forudsættes at møllerne
ved Bindesbøl kan opstilles uden
visuel konflikt med møller i område
29(Gråhede)”.
b) Dette forhold har man ikke redegjort
for i VVM – redegørelsen, tværtimod
opstiller man 6 møller(som er forslaget
i temaplanen) i nord/syd retning. Dette
harmonerer slet ikke med opstillingen i
Gråhede. I VVM – redegørelsen anføres
det at det ikke er problematisk og at
der er foretaget visualisering fra 2-3
punkter. Men dette er ikke tilstrækkelig
dokumentation da dette først kan ske,
når man endeligt har taget stilling til
Gråhede projektet.
c) Der skal foreligge en samlet støjberegning
for Bindesbøl 1 og etape 2. Det
vil blive krævet, da der kun er 900 m
imellem de 2 projekter. Ud fra vores
beregninger vurderes det ikke til at
være muligt at overholde de fastsatte
støjkrav for 16 møller. Med mindre at
de nedreguleres til et meget lavt støjbidrag(3-4),
hvilket vil medføre en større
reduktion af produktionen samt en speciel
godkendelse fra fabrikanten. Dette
medfører store problemer for møllernes
drift, hvis dette sker over en længere
periode.
d) Afstanden mellem de 2 rækker i
hver enkelt gruppe er mindre end det
anbefalede fra fabrikanten. I dette til
mener vi at der skal gives en særlig
godkendelse fra fabrikanten. Det er
vigtigt at der forud for at der tages politisk
stilling til et valg mellem Bindesbøl
etape 2 og Gråhede, foreligger den
ovenstående dokumentation for de
nævnte forhold. Således at politikerne
ikke risikerer, at tage stilling til et projekt(Bindesbøl
etape) som på sigt ikke
kan opføres af flere grunde. Endvidere
skal der redegøres for disse forhold, når
der skal udarbejdes en samlet VVM –
redegørelse for Bindesbøl 1 og etape 2,
såfremt dette vælges af politikerne. Der
må være tale om en VVM –
redegørelse, da der er tale om et samlet
projekt.
a) Jeg er ikke imod opstilling af vindmøller
i vores område. Jeg har stor tiltro
til behandling af sager i det offentlige
system, derfor er min undren stor
når jeg bliver præsenteret for så mangelfuld
og fejlbehæftet VVM redegørelse
og sagsbehandling i denne sag. En
sag der danner grundlag for en beslutning,
der ikke kun kan påvirke min
personlige økonomi men også min og
min families helbred. Jeg vil i det følgende
fremhæve de steder jeg som borger
bliver utryg ved, om den rigtige
beslutning kan tages med baggrund i
Ad a) I miljørapporten er den visuelle
sammenhæng mellem de to mølleområder
vist fra i alt fire fotostandpunkter, hvorfra
man kan se begge mølleprojekter i samme
synsfelt.
Fra et udvalgt fotostandpunkt ved Teglgårdsvej
(fotostandpunkt M7 side 134-
139), vil de to mølleprojekter stå visuelt
uheldigt i forhold til hinanden. Set fra de
øvrige tre udsigtspunkter vurderes der ikke
at være nogen visuelle konflikter, fordi de
to mølleprojekter fremstår med tilpas stor
afstand fra hinanden. Der er i rapporten lagt
særlig vægt på udsigtspunkterne ved Dejbjerg
Hede og Bøel Banke, mens påvirkningen
fra Teglgårdsvej tillægges mindre
betydning. Det er i miljørapporten vurderet,
at set fra Teglgårdsvej har det ikke nogen
afgørende visuel betydning, om møllerne i
Bindesbøl står mere parallelt med Gråhede.
Ad b) I henhold til ovenstående vurderes
det at forholdet er behandlet i VVM/miljørapporten.
Ad c og e) Bemærkninger til Bindesbøl
etape 2 behandles i forbindelse med denne
sag.
Ad a) Kritik af fejl i VVM/miljørapport tages
til efterretning.
Ad b) Pr. 1. juli 2008 trådte en ny bekendtgørelse
i kraft, som foruden typegodkendelse af
møller også handler om serviceeftersyn på
vindmøllerne. Bekendtgørelsen pålægger alle
mølleejere at få udført regelmæssige serviceeftersyn.
Endvidere skal mølleejeren indberette til
Energinet.dk, hver gang der har været udført
regelmæssigt serviceeftersyn.
Ad c) I forbindelse med høringsperioden er der
6

BILAG 1:
Indsigelser og bemærkninger til Lokalplan forslag 279a og b og tillæg nr. 4a og 4b til temaplan for vindmøller i Ringkøbing – Skjern Kommune
(kommuneplantillæg nr.100) – for et område til vindmøller ved Bindesbøl.
det fremlagte materiale. Hvis nødvendigt
kommer jeg gerne til et møde, hvor
jeg kan uddybe punkterne. Jeg tror vi
kan finde en løsning til både kommunens
og borgernes tilfredshed. Punkterne
er opstillet kronologisk efter hvor de
står i VVM redegørelsen.
b) Driftsfasen og Sikkerhedsforhold s.
11 og 22.
I redegørelsen kædes haveririsiko og
årlige serviceeftersyn af møllerne tæt
sammen. Det konkluderes at med 2
årlige serviceeftersyn, typegodkendelse
på møller og erfaring med møllerne i
praksis så vil haveririsikoen være minimal.
Emnet er ikke behandlet yderligere
i redegørelsen. Til det har jeg 2
spørgsmål.
1. Under gennemgangen af projektet
nævnte JKP at en 10 årig serviceaftale
med Vestas er medregnet. Så de første
10 år er vi trygge, men de sidste 10 år
som møllen minimum skal være i drift
hvor står vi? Jeg har ikke kunnet finde
ud af om de 2 eftersyn årlig er lovpligtige,
og hvad der vil ske hvis man ikke
overholder serviceeftersyn efter de 10
første år, hvis der sker noget.
2. Der hvor jeg arbejder er grundfilosofien
at 1 prøve er bedre end 1000 eksperktantagelser.
I redegørelsen kommer
man nemt udenom ved at konkludere at
risikoen er minimal i praksis, for det er
den i teorien. Jeg savner en gennemgang
af hvad nu hvis? I 2008 bragte
Ing. Dk en beregningsmodel skrevet af
en DTU professor. Disse beregninger
viser hvis et møllevinge går i stykker,
kan stumperne volde skade helt op til
800 m fra møllen.
c) ”Afstandsforhold” s. 13 samt rettelsesblad
udleveret d. 10.02.10
Kommunen har anerkendt at VVM
redegørelsen på dette punkt var ukorrekt.
Dette forhold er ikke særlig betryggende,
når der er fejl i noget så
essentielt for projektet. Situationen
forbedres ikke af at man sidder med
den opfattelse at hvis en borger ikke
havde været vågen, var fejlen ikke blevet
rettet. Som jeg vil komme ind på
senere er dette ikke den eneste åbenlyse
fejl i rapporten. Som borger spørger
man sig selv, om der er andre steder der
er fejl og hvor vigtige de er for os som
bor tæt på møllerne.
d) ”Visuel påvirkning” og ”Visualiseringer”
s. 13 samt s. 44-162.
På borgermødet den 10 februar blev det
fremhævet det at lave visualiseringerne
er forbundet med en vis usikkerhed og
baseret på menneskelig vurdering fra
billede til billede. Jeg bed mærke i at
Birk Nielsen aldrig har lavet opfølgning
på, om deres antagelser er i tråd
med virkeligheden. Og dermed draget
læring til andre projekter. Visualiseringerne
er en vigtig del af beslutningsgrundlaget,
derfor er det vigtigt at de er
tro mod virkeligheden. De billeder mine
naboer havde taget ser væsentlig
anderledes ud. Hvilke er så de rigtige,
måske er virkeligheden et sted midt i
mellem? Med spørgsmålet om validiteten
af billederne, vil jeg henlede opmærksomheden
på at det konkluderes i
redegørelsen at de 8 møller visuelt har
større konsekvenser end de 6. Hvis
billederne ” forskønner” virkeligheden,
bør konklusionen vægtes højere end der
gjort opmærksom på flere fejl i
VVM/miljørapporten. Afstandsforhold til nærmeste
naboer er en vigtig parameter i planlægningsfasen
og det er højst beklageligt at de
angivne afstande i Miljørapporten ikke er korrekte.
Efter høringsperiodens ophør gennemgås
VVM/miljørapporten på ny, for at følge op på
de indsigelser der er fremsendt til kommunen i
høringsperioden.
Ad d) Kommunen søger altid af skabe det bedste
grundlag for borgernes vurdering af planlægningen
og politikernes beslutningsgrundlag
ved at stille krav om udarbejdelse af troværdige
visualiseringer.
Birk Nielsen oplyser, at de som planlægningsfirma
altid følger op med en kvalitetskontrol
for at undersøge eventuelle uoverensstemmelser
mellem visualiseringer og de faktiske forhold.
På den baggrund er visualiseringsteknikkerne
blevet optimeret for at sikre den bedst
tænkelige visualisering.
Ad e) Der er tale om en fejl på side 42. 10 candela
som markeringslyset minimum skal være
svarer til en 8,5 W pære. Forskellen mellem 8
W og 8,5 W ikke registreres med det blotte øje,
og slåfejlen i den forbindelse er ubetydelig.
Der står i VVM/miljørapporten (side 31) at
mølle nr. 1 står 600 meter fra Bindesbølvej. Det
er en fejl. Den rigtige afstand til mølle 1 i hovedforslaget
er 90 m, som også angivet på side
24 og som det fremgår af rapportens kortbilag.
Ad f) Nej! Der er ingen særlig certificering for
firmaer, som udarbejder miljøvurderinger i
VVM og miljørapporter. Kommuner og bygherrer
må vælge rådgivere ud fra egne og andres
erfaringer med firmaernes kvalifikationer.
Ad g) Det vurderes, at der ikke kommer flere
lyn i området pga. vindmøller, da tallet af lyn er
bestemt af de vejrmæssige forhold. Lyn rammer
normalt det højeste punkt og dermed er
møllen det mest udsatte objekt i mølleområdet
pga. dens store højde.
Ad h) Ved opstilling af mere end én vindmølle
vil møllerne ved visse vindretninger læ for hinanden.
Jo flere vindmøller - jo mere læ. Dvs. at
produktionen pr. mølle bliver lidt mindre jo
flere møller som opstilles - afhængigt af opstillingsmønstret
og de dominerende vindretninger.
Stigningen i produktionen skyldes primært den
øgede generator-effekt.
Ad i) I miljørapporten (side 31) står der, at
Vejlevej passerer nord om mølleområdet i en
afstand af cirka 2 kilometer. Den visuelle påvirkning
set fra Vejlevej er beskrevet på side 76
(hovedforslaget) hvor afstand til nærmeste mølle
er angivet mere korrekt til 1.2 km. Vurderingen
af den visuelle påvirkning set fra Vejlevej
er imidlertid udarbejdet på grundlag af visualiseringerne
side 76 og ikke ud fra tekstbeskrivelsen
side 31.
Ad j) Omdrejningstal for to ældre møller som
ligger ved Stoustrup er mellem 33 og 43 omdrejninger
pr. minut. Hastigheden er afhængig
af vinden.
Ad k)
Frekvens:
Vedr. støjforhold ved forskellige frekvenser og
oktaver henvises til tabellen som er vedlagt
som bilag. I tabellen fremgår data vedr. kilde-
7

BILAG 1:
Indsigelser og bemærkninger til Lokalplan forslag 279a og b og tillæg nr. 4a og 4b til temaplan for vindmøller i Ringkøbing – Skjern Kommune
(kommuneplantillæg nr.100) – for et område til vindmøller ved Bindesbøl.
er lagt op til i redegørelsen. Helt konkret
spørger jeg i forhold til både hovedforslaget
og det alternative: Hvis de
visuelle påvirkninger ender med at være
værre i virkeligheden end i projektet,
hvad vil der blive gjort fra kommunens
side?
e) ”Lufttrafik, forsvaret og belysning”
s. 15 og 42 samt ”Isnedfald” og ”Veje”
s. 24 og 31.
I de nævnte afsnit er eksemplerne på
uoverensstemmelser mellem de angivne
tal i rapporten til at få øje på. 1 eksempel
er de pærer der skal monteres
på møllerne. Det ene sted står der 8,5
W det andet sted 8 W. 2 eksempel er
mht. afstanden til Bindesbølvej. Det
ene sted er afstanden angivet til 90 m,
det andet sted til 600 m – hvilket helt
åbenlyst ikke kan være rigtigt. Man kan
tro, at det er en simpel skrivefejl og
uden betydning, men det er som dråberne
der hurtigt bliver til et fuldt glas
vand – og med til at sætte spørgsmålstegn
ved validiteten af redegørelsen.
f) Igen har jeg 2 spørgsmål:
1. Er virksomheder, der udfærdiger
VVM redegørelser, underlagt uvildig
kontrol af deres arbejde, eksempel vis
under DANAK?
2. Hvis svaret er nej til spørgsmål 1,
hvordan sikrer kommunen sig så kvaliteten
af rapporterne?
g) ”Lynnedslag” s. 24
Her er redegørelsen meget overfladisk.
Det eneste der vurderes, er risikoen for
lynnedslag i møllerne. Jeg er mere bekymret
om vores hus og skov. Igen 2
spørgsmål:
Hvad er den reelle risiko for øget
mængde lynnedslag i huse og skov tæt
ved vindmøller?
Hvis det viser sig i praksis, at der er
forøget risiko, vil det sikkert påvirke
prisen på vores forsikringer – hvem
skal afholde udgiften til det?
h) ”Anlægget” og ”Oversigt over projektforslag”
side 18 og 25 samt rettelsesblad
VVM angiver 6268,2 MWh for hovedforslaget
og 6619,9 MWh for alternativet.
Hvorfor giver alternativet størst
udnyttelse? Rettelsesbladet angiver
6643,1 MWh for hovedforslaget og
6643,2 MWh for alternativet. Hvorfor
stiger hovedforslaget med 6% og alternativet
kun med 0,4%?
i) ”Veje” og ”Nationalpark Skjern Å”
side 31 og 35ff
Redegørelsen konkluderer at påvirkninger
af nationalparken ikke er store
nok til at have opsættende virkning.
Det anføres at afstanden til Vejlevej
(nationalparkens grænse) er 2 km. Afstanden
er 1,1 – 1,2 km. Medfører den
korrekte afstand opsættende virkning?
j) ”Møllevingernes rotation” side 40
”Ældre, mindre mølletyper roterer typisk
meget hurtigt” – men hvor mange
rotationer er det pr.minut? Denne oplysning
er hel relevant for at kunne
sammenligne med de møller, der er i
spil idet aktuelle projekt.
Nye vindmøller roterer helt ned til 9
omgange i minuttet. Andre steder i redegørelsen
står der mellem 6 og 16
omgange i minuttet. Væsentligere hvor
meget de roterer. Hvor tit roterer de 16
omgange i minuttet?
k) ”Støjniveau” side 166-171 samt ret-
støj for vindhastigheder fra 3 m/s og opad.
Bemærk vindhastigheden i tabellen gælder ved
10 m’s højde, hvorved at møllen vil producere
strøm (generator forbundet til nettet) ved de
omkring 3 m/s i 10 m højde. Ved lavere vindhastigheder
vil møllen ikke producere strøm
(generator ikke forbundet) og dermed vil vingehastigheden
være væsentlig lavere med dertil
lavere kildestøj. Når møllen producere strøm er
vingehastigheden mellem 8,6-18,4 omdrejninger
per minut afhængig af vinden (lav vingehastighed
ved lav vind), og når møllen ikke producere
strøm er vingehastigheden under 3 omdrejninger
per minut, hvilket giver markant
lavere kildestøj.
Vejrforhold:
Møllens kildestøj vil ikke ændre sig pga. luftfugtighed
og temperatur (møllens støj er jo
afhængig af vindhastigheden), så set fra møllen
vil der ikke være forskel på kildestøjen. Udbredelsen
af støj varierer lidt ved forskellig
luftfugtighed og temperatur.
Alder:
Da det væsentligste bidrag til møllestøjen hovedsageligt
er bestemt af vindstøj i
forbindelse med vingerotation, vil der ikke
være nogen væsentlig forandring af støjen med
alderen. Støjen fra møllerne kan dog ændres,
hvis vingerne er beskidte eller beskadigede.
Synspunkt om nuanceret syn på støjgrænserværdier
er taget til efterretning.
Ad l) Er der tvivl om overholdelse af krav i
VVM-tilladelse for højst påvirkning med skyggekast
på 10 timer årlig, kan borgere henvende
sig til myndigheden ved kommunen med henblik
på at få forholdet afklaret og eventuelt få
kravet overholdt ved påbud om standsning af
de generende vinger på de relevante tidspunkter
på året.
Ad m) Det er den ikke, men at effekten er ubetydelig.
Det såkaldte el-overløb, hvor elproduktionen
fra vindmøller, kraftvarmeværker m.m.
overstiger forbruget, har hidtil været begrænset
til under 100 timer på årsbasis, svarende til
maksimalt 1 % af årets timer (timedata fra
Energinet.dk). Det følger heraf, at overvurderingen
af besparelserne er maksimalt 1-2 %,
hvilket er baggrunden for, at dette forhold
normalt ikke indregnes i denne type beregninger.
Den fremtidige udvikling i hyppigheden af eloverløb
kan ikke umiddelbart forudsiges, idet
den bl.a. afhænger af balancen mellem udbygningen
af vindkraften, udbygningen af eltransmissions-systemet
og udviklingen på aftagersiden.
Ad n) Da der er ca. 180 m i hovedforslaget til
vandløbet, og at en stor del af lyden vil reflekteres
fra vandoverfladen, skønnes lydniveauet
fra møllerne i vandet højst at være 20 dB, hvilket
er langt under baggrundsniveauet i strømmende
vand. Det vurderes derfor, at støjen fra
vindmøllerne ikke vil have nogen effekt på
laksen i tilløbet til Gundesbøl Å.
Ad o) Tages til efterretning
8

BILAG 1:
Indsigelser og bemærkninger til Lokalplan forslag 279a og b og tillæg nr. 4a og 4b til temaplan for vindmøller i Ringkøbing – Skjern Kommune
(kommuneplantillæg nr.100) – for et område til vindmøller ved Bindesbøl.
9 Erik Søbjerg
Vejdirektoratet
telsesblad
Udbeder sig dokumentation for følgende:
Støjkurver alternativt støjniveauer
angivet for enten 1/3 eller 1/1 oktaver
ved hhv 2, 6, 8 og 12 m/s
Hvordan de ovennævnte kurver/niveauer
påvirkes af ændret temperatur og
luftfugtighed.
Jeg er klar over, at VVM redegørelsen
følger retningslinierne i bekendtgørelse
nr. 1518 ”Bekendtgørelse om støj fra
vindmøller” i forhold til grænseværdier.
Jeg vil dog bede kommunen om at se
lidt mere nuanceret på forholdene omkring
støj i deres vurderinger af eventuelle
vindmølleparker, end bare at følge
lovens ord.
l) ”Skyggekast” side 172-179 samt
rettelsesblad
Skyggekast er beregnet på et vindue på
1*1 meter. Hvordan vil skyggekastet
være på en faktisk terrasse og i et faktisk
hus?
m) ”Oversigt over miljøbesparelser”
rettelsesblad
Er overproduktionen fra eksisterende
anlæg medtaget i beregningerne af miljøbesparelser?
n) ”Habitatdirektivet” og ”Tabel” side
188 og 192
Hvordan påvirker støj fra møller laks i
Gundesbøl Å?
o) Konklusion: Imod 279a da det går
for tæt til alle grænser. 279b er mere
accebtabelt. Kun 4 midterste møller i
279a endnu bedre.
Møllerne planlægges opsat i en afstand Tages til efterretning.
og med en placering, der ikke skønnes
at kunne medføre nævneværdige gener
for det satslige vejnet.
Ingen kommentarer Tages til efterretning.
10 Susanne Bohn Jensen
Skyline
11 Forsvarets Bygnings- og
etablissementstjeneste
Ingen bemærkninger. Tages til efterretning.
12 Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling
Ingen bemærkninger. Tages til efterretning.
13 Energinet.dk Ingen indvendinger, idet energinet.dks
radiokæder ikke påvirkes.
Tages til efterretning.
14 IT og Telestyrelsen Henviser til at materiale omkring
vindmøller bør sendes til listen med
radiokædeoperatører.
Tages til efterretning.
15 Region Midtjylland I planforslaget vedr Lønborg Hede er Tages til følge.
Jord og Råstoffer indsat et afsnit omkring ”Jordforurening”.
Dette afsnit vil det være hensigtsmæssigt
at have med i lokalplanforslaget
for Bindesbøl og alle andre
vindmølleplaner.
Formuleringen indsættes i lokalplanen.
16 Kystdirektoratet Anbefaler at der for nybyggeri i områ- Terrænkoterne i området er højere end 1.25 så
det fastsættes en laveste sokkelkote på Kystdirektoratets anbefaling er ikke relevant i
1,25 m DVR90
forbindelse med det konkrete projekt.
17 Søren Krøjgaard
a) Der er ikke plads nok til møllerne, a) De planlagte møller skal og vil overholde
som kommunen også har erkendt ved at
skære 15 m af møllernes højde.
de gældende støjkrav.
Det forudsættes at vindmøllerne kører b) De planlagte møller overholder gældende
med støj-reduktion, hvorfor de aldrig retningsliner om lavfrekvent støj. Der er lavet
yder maksimal effekt. Derfor vil møllerne
altid støje maksimalt.
flere undersøgelser om lavfrekvent støj. Miljøstyrelsen
har på den baggrund valgt ikke at
b) Konstant lavfrekvent støj giver dår- ændre retningslinierne. Se desuden bemærkligt
helbred og indlæringsvanskeligheder.ningerne
til indlæg 18 nr. d.
c) Kulgravene ved Ådum udsættes for
70-90 dB hvorved området mister sin
rekreative værdi. Samtidig må det formodes
at områdets padde- og fuglebestand
mistrives.
c) Jeg vil også stille spørgsmål om det
overhovedet vil kunne betale sig at
b) Påvirkning af Kulgravene ved Ådum er beskrevet
og vurderet i miljørapporten. Støjkurven
for 44 dB går midt gennem området ved
begge opstillingsmønstre, men nærmeste mølle
er tættest på ved alternativ B, hvorfor støjpåvirkningen
her er størst.
opsætte vindmøller her. Vindmøllerne c) Det fremgår det af vedlagte vindhastigheds-
9

BILAG 1:
Indsigelser og bemærkninger til Lokalplan forslag 279a og b og tillæg nr. 4a og 4b til temaplan for vindmøller i Ringkøbing – Skjern Kommune
(kommuneplantillæg nr.100) – for et område til vindmøller ved Bindesbøl.
18 Michael Jerg og Joan Rafn
Tanholmvej 1
Ådum
6880 Tarm
vil ikke kunne køre maksimalt, og området
er ikke et godt område med hensyn
til vind.
d) Vindmølleparkerne kan kun give
overskud med statstilskud og hvad hvis
EU forbyder den slags "Konkurrenceforvridning
?" Jeg mener at man skal
opsætte vindmøller hvor de kan køre
maksimalt, kan bygges i den ønskede
højde, og hvor der er en,for vindmøllerne,
god vind. Det er der ikke her.
Fejl og mangler i udleveret materiale.
a) VVM for Lønborg Hede side 200:
Bindesbøl er nævnt – skulle have været
Lønborg Hede.
b) 279a+b:
Side 5+13: Matr 4b fejlagtigt placeret.
Side 9+11: Sideoverskrift 279a = Tinglysning.
Sideoverskrift 279b = Redegørelse.
Er møllerne tinglyst?
c) VVM for Bindesbøl:
Side 58-59: Mølle 1 forkert placeret
Side 60-61: Hvor er elmasterne på visualiseringen?
Side 16: 60kV luftledning skal ikke
kabellægges.
Side 167: uforståeligt at der henvises til
afsnit 6.8 – socialøkonomiske effekter.
d)Side 196: Manglende viden om lavfrekvent
støj? Henvisning til artikel i
ingeniøren.
e) Hvad stiger lydtrykket ved opgradering
af møllerne fra 2 MW til 3 MW
f) Anfører fejl i det materiale JKP har
udleveret.
Hvor mange fejl er der egentlig i dette
projekt og hvad betyder det?
g) Opstiller en kronologi for sagens
akter, der sandsynliggør at JKP gennem
gode kontakter i kommunen har haft
frit spil til sine projekter.
h) Hvorfra i forhold til vores bolig bliver
en opfølgende støjmåling foretaget.
i) Ønske om at få dokumenteret unøjagtigheder
i kortgrundlag, som resulterede
i forkert afstand til Tandholmvej 1.
j) Med citater fra Temaplanen side 14
og 15 konkluderer de at Bindesbøl 2 er
det bedst egnede af de 3 områder ved
Ådum. Så lad Bindesbøl 2 være det
eneste område.
Finder hele forløbet forvirrende og
utroværdigt.
kort over tidligere Ringkøbing Amt, at arealet
ved Bindesbøl ligger i et område hvor der i
100 meters højde er målt middelvind mellem
8.3 – 9.7 m/s. Dette betragtes at være egnet for
opstilling af vindmøller.
d) Synspunkter tages til efterretning
Ad a) Angår ikke denne sag, men informationen
er sendt videre.
Ad b) Det korrekte matrikelkort vil blive indsat
i den endelige lokalplan.
Fejlene i sidehoveder vil blive rettet i den endelige
lokalplan. Møllerne er ikke tinglyst på
nuværende tidspunkt.
Ad c) Birk Nielsen har selv bemærket fejlen,
og udarbejdet nye visualiseringer fra dette
standpunkt. De nye visualiseringer blev vist
frem på borgermøde den 10 februar.
Den nye visualisering giver ikke grund til ændringer
i rapportens konklusioner.
Det er i miljørapporten vurderet, at en kabellægning
af 60 kV-luftledningen vil reducere
den visuelle påvirkning i området. Dermed
vurderes det som en ulempe at 60 kV-luftledningen
ikke skal kabelligges ved det alternative
forslag.
Der er tale om en beklagelig henvisningsfejl på
side 167. Fejlen giver dog ikke grund til ændringer
i miljørapportens konklusioner.
Ad d) I miljørapporten henvises der til Miljøstyrelsens
”Orientering nr. 9 1997, lavfrekvent
støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”
med tilhørende grænseværdier for lavfrekvent
støj i boliger. Miljørapporten henviser desuden
til senere pressemeddelelser, hvor miljøministeren
understreger at de gældende lovkrav for støj
anses for tilstrækkelige til også at sikre mod
evt. gener fra lavfrekvent støj.
Som det også fremgår af miljørapporten har
konsulentfirmaet DELTA i samarbejde med
Risø DTU, Dong Energy og Aalborg universitet
gennemført projekt om lavfrekvent støj fra
store vindmøller. På baggrund af projektets
resultater har DELTA konkluderet, at nye større
vindmøller ikke giver grund til at frygte mere
lavfrekvent indendørs støj. Der er dog uenighed
i projektgruppen om DELTA’s konklusioner,
uden at det er påvist at større vindmøller medfører
større lavfrekvent støj. På den baggrund
bør man være opmærksom på lavfrekvent støj
fra vindmøllerne.
Ad e) Hvis man sammenligner en V80-2 MW
og V90-3 MW, så ligger det højeste kildestøj
for V80-2MW på 105,1 dB(A) hvor V90-3
MW har det højeste kildestøj på 107 dB(A).
Ad f) Alle parter søger, at nedbringe antallet af
fejl – store som små, og kommunen beklager, at
der i denne sag kan findes en del. Fejlene er
ikke sket med overlæg for at skjule noget, og
har hverken haft betydning for konklusioner i
VVM/miljørapport eller regulering i planerne.
Ad g) Synspunkterne tages til efterretning
Ad h) Støjmålinger og støjberegninger, der
udføres som grundlag for myndigheders afgørelser
i medfør af miljøbeskyttelseslovgivningen,
skal udføres som ”Miljømåling - ekstern
støj” af personer eller laboratorier, der er god-
10

Miljørapport
Vindmøller_Bindesbøl
- Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM)
- Miljø-Vurdering (MV)
januar 2010
- reVideret Maj 2010
ringkøbing-Skjern
kommune

2
ringkøBing - Skjern koMMune:
Miljørapport - Vindmøller_Bindesbøl
VVM, Vurdering af virkninger på miljøet
MV, Miljø-Vurdering
januar 2010
revideret Maj 2010
Redaktion
Sweco architects a/S
Birk nielSen
landskabsarkitekter planlæggere m.a.a.
Illustrationer, fotos og visualiseringer
Sweco architects a/S
Birk nielSen
landskabsarkitekter planlæggere m.a.a.
Kort
Copyright kort- & Matrikelstyrelsen
Tryk
tarm Bogtryk a/S
Forside
Visualisering af hovedforslag:
8 stk 2,3 MW vindmøller,
Afstand til nærmeste mølle
omkring 800 meter
Udarbejdet for:
ringkøBing - Skjern koMMune
Ved fjorden 6
6950 ringkøbing
tlf. 99 74 24 24
Mail: planlagning@rksk.dk
www.rksk.dk
Udarbejdet af:
Landskabelig vurdering:
Sweco architects a/S
Birk nielSen
landskabsarkitekter planlæggere m.a.a.
Søndergade 1B, 3. tv
8000 århus C
tlf. 86 20 21 10
Strandvejen 56
2900 Hellerup
tlf. 39 15 00 60
www.sweco.dk
www.birknielsen.dk
Tekniske beskrivelser, støj og skyggekast:
SieMenS WindpoWer a/S
Borupvej 16
7330 Brande
tlf. 99 42 22 22
www.siemens.com/powergeneration
Naturbeskyttelse og øvrige miljøforhold:
orBiCon a/S
ringstedvej 20
4000 roskilde
tlf. 46 30 03 10
www.orbicon.dk

Miljørapport
Vindmøller_Bindesbøl
- Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM)
- Miljø-Vurdering (MV)
3

4
Indhold
forord ...................................................................................... 5
1. IKKe TeKnIsK ResUMé
1.1 planforhold ........................................................................ 6
1.2 Baggrund .......................................................................... 9
1.3 projektforslag ................................................................... 10
1.4 landskab ......................................................................... 11
1.5 kulturhistoriske forhold ..................................................... 12
1.6 rekreative interesser ........................................................ 12
1.7 påvirkning ved nabobeboelser ............................................ 13
1.8 Miljømæssige forhold ........................................................ 14
1.9 naturbeskyttelse .............................................................. 14
1.10 andre forhold ................................................................... 14
1.11 Sundhed og overvågning ................................................... 15
1.12 konklusioner .................................................................... 15
1.13 Miljørapportens indhold ..................................................... 17
2. BesKRIVelse af TeKnIsKe anlæg
2.1 Vindressourcer ................................................................. 18
2.2 anlægget ......................................................................... 18
2.3 Veje, arbejdsarealer og fundamenter ................................... 20
2.4 Sanering af eksisterende møller .......................................... 20
2.5 aktiviteter i anlægsfasen ................................................... 20
2.6 aktiviteter i driftsfasen ...................................................... 22
2.7 reetablering af området efter endt drift ............................... 23
2.8 Sikkerhedsforhold ............................................................. 24
3. påVIRKnIng af landsKaBeT
3.1 landskabsbeskrivelse ........................................................ 27
3.2 kulturhistoriske forhold ..................................................... 33
3.3 rekreative interesser ........................................................ 35
3.4 Beskyttelseszoner og fredninger ......................................... 37
3.5 Vindmøller og visuel påvirkning .......................................... 40
3.6 Valg af fotostandpunkter .................................................... 42
3.7 Visualiseringer ................................................................. 46
3.8 Samlet vurdering .............................................................162
4. påVIRKnIng Ved naBoeR
4.1 afstande og visuelle forhold ..............................................164
4.2 Støjniveau ......................................................................166
4.3 Skyggekast .....................................................................172
4.4 Reflekser ........................................................................180
4.5 Samlet vurdering .............................................................180
5. påVIRKnIng af naTUR og MIljø
5.1 luftforurening og klima ....................................................182
5.2 ressourcer og affald.........................................................182
5.3 geologi og grundvandsinteresser .......................................184
5.4 naturbeskyttelse .............................................................186
5.5 alternativer .....................................................................191
5.6 Samlet vurdering .............................................................192
6. andRe foRhold
6.1 arealanvendelse ..............................................................194
6.2 Lufttrafik ........................................................................194
6.3 radiokæder ....................................................................194
6.4 Højspændingsledninger ....................................................194
6.5 erstatningsordning ...........................................................194
6.6 Ve-loven og ejerforhold ...................................................195
6.7 grøn ordning ...................................................................196
6.8 Socioøkonomiske effekter .................................................196
6.9 Manglende viden .............................................................196
7. sUndhed
7.1 reduktion af emissioner ...................................................198
7.2 Støjpåvirkning .................................................................198
7.3 Skyggekast .....................................................................198
8. oVeRVågnIng
8.1 Miljøhensyn og elektronisk overvågning ..............................200
9. planlægnIng og loVgIVnIng
9.1 planlægning ....................................................................202
9.2 lovgivning ......................................................................203
litteraturliste .........................................................................206
love og vejledninger ...............................................................206
referencer .............................................................................207

ingkøBing - Skjern koMMune
Ved fjorden 6
6950 ringkøbing
tlf. 99 74 24 24
Mail: planlagning@rksk.dk
www.rksk.dk
Denne endelige udgave af Miljørapport for vindmøller ved
Bindesbøl er revideret i april 2010.
Revisionen er udført i henhold til rettelsesblad d. 9.02.2010
samt forvaltningens bemærkninger til de indsigelser der har
været i forbindelse med den offentlige høring.
indSigelSer, BeMÆrkninger og nÆrMere oplYSninger
indsigelser mod eller bemærkninger til projektet bedes indsendt
skriftligt senest den 16.03.2010 på adressen:
ringkøbing-Skjern kommune
plan, udvikling og kultur
Ved fjorden 6
6950 ringkøbing
tlf. 99 74 24 24
Mail: planlagning@rksk.dk
Ved spørgsmål eller afklaringer kan rettes henvendelse til:
planlægger jeanette jeppesen, ringkøbing - Skjern kommune
jeanette.jeppesen@rksk.dk, tlf. 99 74 12 56
forord
denne Miljørapport giver en vurdering af miljøkonsekvenserne
ved at opsætte 6-8 nye vindmøller med en maksimal totalhøjde
på 135 meter ved Bindesbøl sydøst for tarm, ringkøbing-
Skjern kommune.
i hovedforslaget opstilles der 8 nye vindmøller med en maksimal
totalhøjde på 135 meter. i det alternative forslag opstilles
der 6 vindmøller med en maksimal totalhøjde 135 meter.
efter amternes nedlægning i 2006 er kommunerne ansvarlige
for, at der bliver udarbejdet en VVM-redegørelse – Vurdering af
Virkninger på Miljøet - samt en Miljøvurdering (MV) for vindmøller
med mere end 80 meters totalhøjde og for grupper med
mere end tre vindmøller. den samlede miljørapport for Bindesbøl
indeholder både en VVM og en MV.
Miljørapporten indeholder en vurdering af de visuelle påvirkninger
fra vindmøllerne, men også påvirkninger med støj
og skyggekast fra vingerne er undersøgt og vurderet i forhold
til de nærmeste naboer. Herudover er der redegjort for de eksisterende
forhold vedr. natur og miljø og hvilke konsekvenser
projektet vurderes at medføre. Miljørapportens indhold er
sammenfattet i et ikke-teknisk resumé, der er udarbejdet som
et selvstændigt kapitel i Miljørapporten.
forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet
ved Bindesbøl, er udarbejdet og offentliggjort samtidig med
denne Miljørapport.
Valg af alternatiVer
i nærværende Miljørapport for opstilling af vindmøller ved
Bindesbøl - område 30 i temaplan for vindmøller i ringkøbing-
Skjern kommune - er der arbejdet med to ligestillede forslag
med henholdsvis 6 og 8 vindmøller.
af tekniske grunde arbejdes der med et hovedforslag og et alternativ
forslag. Ved valg af hovedforslag og alternativt forslag
er der ikke foretaget nogen prioritering af forslagene. forslaget
med 8 møller er valgt som hovedforslag, da dette vurderes at
have den største påvirkning af landskab, naboer mv. det skal
hertil bemærkes, at forslag med opstilling af 8 vindmøller er
undersøgt og vurderet i Miljørapporten med henblik på at undersøge
en optimal udnyttelse af områdets kapacitet i henhold
til temaplanens målsætninger.
Ved den endelige behandling af sagen kan Byrådet vælge at
meddele tilladelse til hovedforslaget, alternativet eller forkaste
begge forslag.
5

6
1. Ikke teknisk resumé
Dette afsnit er et resumé af den samlede
miljørapport, som indeholder både en
VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger
på Miljøet) og en Miljøvurdering af de
udarbejdede forslag til kommuneplantillæg
og lokalplan, som skal muliggøre opstilling
af nye vindmøller ved Bindesbøl.
1.1 planforhold
Vindmølleplanlægningen er efter 1. januar
2007 overgået fra de tidligere amter
og blevet en del af kommunernes planlægningsopgaver.
i planperioden frem til
udgangen af 2009 er regionplan 2005 for
ringkøbing amt ophøjet til landsplandirektiv,
og det medfører, at kommunerne i det
tidligere amt skal planlægge for de områder,
der er udlagt til vindmøller i regionplan
2005.
Med vedtagelsen af temaplan for vindmøller
i ringkøbing-Skjern kommune i
april 2009 er vindmølleplanlægningen i
Regionplan 2005 afløst af retningslinjerne
i temaplan for Vindmøller i ringkøbing–
Skjern kommune.
i kommuneplanerne for de tidligere ringkøbing,
Skjern, Videbæk, egvad og Holmsland
kommuner er der udlagt områder
til vindmøller både over og under 100 meter.
alle udlagte områder med møllehøjder
op til 100 meter er enten udnyttede eller
opgivet, og den nye ringkøbing-Skjern
kommune har på baggrund af voksende
efterspørgsel på opstilling af vindmøller
udarbejdet forslag til temaplan for vindmøller
i ringkøbing-Skjern kommune som
med tilhørende bilag blev vedtaget af
byrådet i ringkøbing-Skjern kommune d.
21. april 2009.
området ved Bindesbøl (område 30) ind-
går som et af de 32 planlagte områder
i temaplan for vindmøller i ringkøbing-
Skjern kommune med følgende retningslinjer:
- i området kan rejses maksimalt 6
vindmøller.
- Maksimal totalhøjde på 149,9 m.
- Minimum totalhøjde 120 m.
- Vindmøllerne skal stå på en linje
eller to parallelle linjer med cirka
lige stor afstand mellem vind
møllerne. Ved opstilling i to ræk
ker, skal der være lige mange
vindmøller i begge rækker.
i forbindelse med den politiske behandling
af modtagne indsigelser i offentlighedsfasen
for temaplan for vindmøller
i ringkøbing-Skjern kommune, havde
administrationen følgende bemærkninger
vedr. område 30 Bindesbøl. Bemærkningen
vedrører bl.a. en anmodning fra jkp
local energy om opstilling af 8 møller med
en totalhøjde på 140,5 meter i Bindesbølområdet.
Bindesbøl-området er vurderet at kunne
indeholde enten 6 vindmøller på cirka 120
m eller 3 - 5 vindmøller på 150 m afhængig
af, hvordan området udnyttes.
Ved planlægningen i Bindesbøl skal opstillingen
sikre, at der ikke er visuel konflikt
med vindmøllerne i Gråhede, der af ansøger
er opstillet parallelt med vej gennem
området. Projektudvikler i Bindesbøl kan
ikke kræve, at Gråhede udgår. Projektud-
vikler i Bindesbøl har påvist at både
område 29 og 30 kan opstilles uden visuel
konflikt.
Forvaltningen indstiller at Bindesbøl
fastholdes med krav om at opstilling af
vindmøller i området skal harmonere med
opstillingen i område 29. Det skal i VVM
for Bindesbøl vises, om en drejning af
vindmøllerne, så de bliver mere parallelle
med Gråhede, giver et bedre visuelt samspil
mellem de to parker.
Angående eventuelt yderligere vindmøller
op til 8 stk, kan det behandles ved udarbejdelse
af detailplanlægningen og evt
medtages i et senere kommuneplantillæg.
Antallet kan ikke forøges i temaplanen.
Byrådet har ved den endelige vedtagelse
af Temaplanen godkendt Temaplanens
projekt nr. 30 for Bindesbøl i overensstemmelse
med forvaltningens bemærkninger,
og at der udarbejdes VVM-redegørelse,
tillæg til kommuneplanen og lokalplan.
koMMuneplantillÆg
der er udarbejdet kommuneplantillæg til
temaplanen for vindmøller i ringkøbing
Skjern kommune (kommuneplantillæg nr.
100), der indeholder:
- retningslinjer for beliggenheden af vindmølleområdet
og for udformningen af
anlægget, jf. planlovens §11a, stk. 1 pkt. 7
og §11g. ( Skal udføres fordi planlægningen
for VVM-pligtige vindmølleprojekter
med op til 150 m totalhøjde er overført til
kommunerne som følge af kommunalreformen)
- rammerne for en lokalplan jf. planlovens
ViNDMøLLeR_BiNDesBøL - MiLJøRAPPORT, JANUAR 2010

43
Forslag til fotostandpunkter, møller ikke synlige
Nærzonegrænse 4,5 km
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Landskabsområder
Områder der friholdes for bebyggelse
Grænse for kystnærhedszone
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Fredede områder
Udpeget særligt værdifulde kulturmiljøer
Kirkezoner
Kirke
Særligt fortidsminde
Hovedgård
Særlige udsigtspunkter
Oversigt over projektområdet ved Bindesbøl
Kulturmiljøer
1:150.000
Fortidsminde beskyttelseslinier
ViNDMøLLeR_BiNDesBøL - MiLJøRAPPORT, JANUAR 2010
Nye vindmøller
Eksisterende vindmøller
Planlagte vindmølleområder
Transformatorstation
El 150/400 kV
El 60 kV
Hovedvej
Jernbane
Industriområde
Nye vindmøller
Adgangsveje som nyanlægges
Eksisterende veje som indgår i adgangsveje
Arbejdsarealer
Nye vindmøller
Nærmeste naboer 1 km
i
EF-habitatsområder
EF-fuglebeskyttelsesområder
Ramsar områder
Vådområder
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Cykelrute
Planlagt cykelrute
Sommerhusområder
Skjern Å Nationalpark
Havn
Campingplads
Fugletårn
Naturcenter, infosted
Nye vindmøller
Beskyttede naturtyper §3
Beskyttede vandløb
Beskyttede sten- og jorddiger
1. ikke teknisk resumé
7

1. ikke teknisk resumé
8
§11 ( Skal udføres, fordi en lokalplan for
de nye møller ikke vil være i overensstemmelse
med de gældende kommuneplanrammer
for området).
- der udlægges konsekvensområder omkring
vindmøllerne for at sikre grundlaget
for opstilling af vindmøller.
der er udarbejdet to alternative forslag
til tillæg til temaplanen for vindmøller i
ringkøbing Skjern kommune (kommuneplantillæg
nr. 100). tillæg nr. 4a giver
mulighed for opstilling af 8 vindmøller, og
tillæg nr. 4b giver mulighed for opstilling af
6 vindmøller.
på baggrund af miljørapporten og de indkomne
bemærkninger i debatfasen samt
en endelig stillingtagen til projektet vil ét
og kun ét af ovenstående kommuneplantillæg
kunne vedtages endeligt.
lokalplan
der er udarbejdet to alternative forslag til
lokalplan med bestemmelser, der detaljeret
fastlægger møllernes antal, placering
og udformning. lokalplan nr. 279a giver
mulighed for opstilling af 8 vindmøller, og
lokalplan nr. 279b giver mulighed for opstilling
af 6 vindmøller.
VVM-redegørelSe
planlægningen for vindmøller sker med
udgangspunkt i planloven, jf. bekendtgørelse
af lov om planlægning nr 1027 af
20/10/2008.
Hertil kommer Bekendtgørelse om vurdering
af visse offentlige og private anlægs
virkning på miljøet (VVM) i medfør af
lov om planlægning, Bek nr. 1335 af 6.
december 2006, som fastsætter, at der
ved planlægning for vindmøller med en
totalhøjde over 80 m eller for mere end 3
vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en
VVM-redegørelse, der indeholder en Vurdering
af projektets Virkning på Miljøet.
VVM-redegørelsen belyser projektets
miljømæssige konsekvenser og mulige
gener for naboer, natur og landskab og har
det dobbelte formål at give offentligheden
mulighed for at vurdere det konkrete projekt
og forbedre kommunalbestyrelsens
beslutningsgrundlag, før de tager endelig
stilling til projektet.
Bekendtgørelsens § 7 fastlægger, at
VVM-redegørelsen på passende måde
skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets
direkte og indirekte virkninger
på mennesker, fauna og flora,
jordbund, vand, luft, klima og landskab,
materielle goder og kulturarv, og samspillet
mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen
sikrer således en detaljeret vurdering
af vindmølleprojektet og dets omgivende
miljø, både på kort og langt sigt.
ikke blot hovedprojektet, men også forskellige
alternativers konsekvenser skal
undersøges og beskrives – herunder et
’0-alternativ’, som er konsekvensen af, at
projektet ikke gennemføres.
det er også et krav, at de foranstaltninger,
der tænkes anvendt med henblik på at
undgå, nedbringe og om muligt neutralisere
de skadelige virkninger på miljøet,
beskrives.
Samlet sikrer VVM-redegørelsen en detaljeret
viden om vindmølleprojektet ved
Bindesbøl og dets omgivelser.
MiljøVurdering
Ved udarbejdelse af planer og programmer
som fastlægger rammerne for fremtidige
anlægstilladelser til blandt andet anlæg til
udnyttelse af vindkraft til energiproduktion
(vindmølleparker), skal der udarbejdes
en miljøvurdering af planens sandsynlige
væsentlige indvirke på miljøet. der skal
derfor udarbejdes en miljøvurdering af
kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet.
da planlægningen omfatter et vindmølleprojekt,
der er omfattet af VVM-pligt,
og kravene til en VVM-redegørelse og
en Miljøvurdering i alt væsentlighed er
identiske, omfatter miljørapporten for
vindmøller ved Bindesbøl både en VVMredegørelse
og en Miljøvurdering. i henhold
til lov om miljøvurdering indgår en
redegørelse med forslag til overvågningsprogram.
offentligHedSfaSe
i forbindelse med temaplan for vindmøller
er der afholdt en offentlig debatfase i
perioden fra 5. januar til 5. marts 2008.
i den forbindelse modtog ringkøbing-
Skjern kommune indsigelse fra forsvarets
Bygnings- og etablissementstjeneste for
vindmølleprojekter som lå indenfor sikkerhedszonen
ved skydeterrænet ved Borris
Sønderland.
i forbindelse med projektområde nr. 30
ved Bindesbøl skal kommunen indkalde
idéer og forslag til brug for planlægningsarbejdet.
denne indkaldelse er foregået i
en 14 dage lang debatfase fra d. 14.oktober
til d. 29. oktober 2009. debatfasen
indledtes med udsendelse af en debatfold-
ViNDMøLLeR_BiNDesBøL - MiLJøRAPPORT, JANUAR 2010

er med en projektbeskrivelse for et hovedforslag
med i alt 8 vindmøller samt et alternativt
forslag med i alt 6 vindmøller.
Ved udarbejdelse af Miljørapporten og
planforslagene er der taget højde for de
modtagne bemærkninger.
den Videre proCedure
på baggrund af offentlighedsfasen vil byrådet
tage endelig stilling til projektet og
eventuelt vedtage ét af de to fremlagte
kommuneplantillæg og én af de fremlagte
lokalplaner endeligt i henhold til lov om
miljøvurdering skal der i denne forbindelse
udarbejdes en sammenfattende redegørelse.
projektet må ikke påbegyndes før byrådet
har meddelt VVM-tilladelse, hvilket tidligst
kan ske, når kommuneplanretningslinjerne
for mølleområdet er endeligt vedtaget.
1.2 Baggrund
ringkøbing-Skjern kommune har en vision
om, at kommunen skal være selvforsynende
med energiproduktion fra alternative
energikilder til dækning af energibehovet i
kommunen inden 2020.
energien skal blandt andet komme fra
vind, og kommunen vil gerne understøtte
mulighederne for opstilling af vindmøller
på land.
på det seneste har ringkøbing-Skjern
kommune modtaget ansøgninger på opstilling
af vindmøller på op til 150 meters
totalhøjde på nye, ikke planlagte områder.
kommunen har derfor udarbejdet en plan
ViNDMøLLeR_BiNDesBøL - MiLJøRAPPORT, JANUAR 2010
for placering af fremtidens vindmøller, så
placeringen bliver hensigtsmæssig i forhold
til vindressourcerne, landskabet og nabobeboelse.
i forbindelse med udarbejdelsen af temaplanen
har ringkøbing-Skjern kommune
modtaget anmodning fra jkp local energy
om opstilling af seks eller otte vindmøller
med en totalhøjde på 135 meter i et område
ved Bindesbøl sydøst for tarm.
projektet forventes gennemført under et
selvstændigt apS med jkp local energy
som ejer. ejer vil herefter udbyde væsentlige
dele af projektet til privat ejerskab.
energipolitiSke Mål
fn’s klimapanel, ipCC, har i februar 2007
konkluderet, at det nu er mere end 90 %
sikkert, at den globale opvarmning siden
midten af det 20. århundrede skyldes
menneskeskabte drivhusgasser. internationalt
har eu sat som mål, at de industrialiserede
lande skal reducere udledningerne
af drivhusgasser med 30 % i 2020 i forhold
til 1990. desuden er det besluttet,
at der i forbindelse med klimatopmødet i
københavn 2009 skal aftales en ny ramme
for reduktion i de globale emissioner efter
2012, hvor kyoto-aftalen udløber.
energiforliget, som blev vedtaget af
folketinget februar 2008, dækker perioden
2008-2011, og stiller som mål, at andelen
af vedvarende energi vil udgøre 20 % af
bruttoenergiforbruget i 2011. på længere
sigt er det visionen, at danmark helt skal
frigøre sig fra fossile brændsler - kul, olie
og naturgas, og vedvarende energi skal
mindst fordobles til at udgøre minimum 30
% af det danske energiforbrug i 2025.
1. ikke teknisk resumé
Målet kan kun nås ved en væsentlig udbygning
af den vedvarende energiproduktion,
herunder opstillingen af nye, større
vindmøller på land. Her har undersøgelser
påvist, at en udbygning af vindmøller på
land rummer væsentlige samfundsøkonomiske
fordele.
projektforslaget vil bidrage til at øge andelen
af vedvarende energi og levere et
væsentligt bidrag til at nedbringe udledningen
af drivhusgasser. Herved vil projektet
være med til at opfylde både de
nationale og internationale energipolitiske
miljømålsætninger og desuden bidrage til
at sikre en mere uafhængig elforsyning,
blandt andet ved reduktion af importerede
fossile brændsler.
Ve-loVen
i forlængelse af energiforliget er en ny lov
om fremme af vedvarende energi vedtaget
pr. 27. december 2008.
loven opstiller en række nye betingelser
for opstillingen af vindmøller på land. dels
er det vedtaget, at naboer til nye vindmøller
skal have mulighed for at købe
andele i projektet, svarende til mindst 20
% af vindmøllernes produktion. dels er
der oprettet en grøn ordning, hvor der
afsættes midler, som kan anvendes til styrkelse
af lokale landskabelige, kulturelle og
rekreative værdier, som kan være med til
at styrke accepten af vindmøller og vedvarende
energi. Byrådet har besluttet, at
midlerne i fra grøn ordning som udgangspunkt
skal anvendes indenfor en radius af
4,5 kilometer fra projektområdet.
endelig er det vedtaget, at naboer efter
Ve-lovens regler om værditabsordningen
9

1. ikke teknisk resumé
10
kan anmelde krav på dækning af tab på
fast ejendom. naboer har ret til dækning
af tab af ejendomsværdi på mindst 1
procent. 20 procent af vindmøllerne ved
Bindesbøl vil blive udbudt til salg, som Veloven
påbyder. de resterende 80 procent
tilbydes til salg efter ca. 6-12 måneders
drift efter følgende prioriteringsmodel:
1. lodsejere samt nærmeste naboer
2. private og virksomheder i opstillingssognet
3. private og virksomheder i ring-
købing-Skjern kommune
4. andre
der etableres en lokal pulje, hvor der fra
vindmølleproduktionen tilføres midler hvert
år, udover hvad Ve-loven eventuelt måtte
tilføre området.
SaneringSordningen
Saneringsordningen, som blev indgået ved
en bred politisk aftale i marts 2004, har til
formål at at der på landsplan inden udgangen
af 2009 skal fjernes 175 MW eksisterende,
uheldigt opstillede vindmøller med
en effekt hver på indtil 450 kW og i stedet
opstilles nye, store vindmøller med en
samlet effekt på 350 MW.
Med vindmølleplanen er det ringkøbing-
Skjerns målsætning at, der sker en sanering
af de ældre møller i forbindelse med
ibrugtagning af nye mølleområder og ved
udskiftning til møller med større effekt.
i forbindelse med opstilling af vindmøller
ved Bindesbøl er der ikke planlagt nogen
sanering af eksisterende møller.
1.3 projektforslag
rapporten redegør for et hovedforslag og
et alternativt forslag. forslagene sammenlignes
med et 0-alternativ - en situation
hvor projektforslaget ikke gennemføres, og
der ikke opstilles vindmøller i mølleområdet.
Hovedforslaget
i hovedforslaget opstilles 8 vindmøller i to
parallelle rækker.
Møllerne markerer et rektangel på 350
meter x 800 meter placeret i østvestlig
retning.
Møllerne har en totalhøjde op til 135
meter – en rotordiameter på 90 meter, en
navhøjde på 90 meter og en effekt på 2,3
– 3,0 MW.
alle møller vil blive af samme type og
samme udseende.
Det alternative forslag
i det alternative forslag opstilles 6 vindmøller
i to rækker med tre møller i hver
række.
de seks vindmøller er placeret længere
mod øst og markerer tilsammen et rektangel
på ca. 300 meter x 700 meter, placeret
i nordsydlig retning langs Bindesbølvej.
Mølletype og totalhøjde er lig vindmøllerne
i hovedforslaget.
0-Alternativ
for 0-alternativets vedkommende fortsætter
de eksisterende forhold, og der bliver
ikke rejst nye vindmøller i området.
0-alterrnativet vil blandt andet indebære,
at man ikke opnår en forøgelse af
den samlede el-produktion med vedvarende
energi og at man ikke får reduceret
afhængigheden af fossile brændstoffer
med dertil knyttede konsekvenser i form
af udledning af kuldioxid (Co2) og andre
miljøbelastende stoffer.
allerede underSøgte alternatiVer
Miljørapportens forslag til opstilling af
vindmøller tager udgangspunkt i en afvejning
af at udnytte de energi- og arealmæssige
ressourcer og herigennem maksimere
produktionen af vedvarende energi men
samtidig opstille møllerne i enkle, ordnede
mønstre i balance med det omgivende
landskab.
i forbindelse med udarbejdelsen af temaplanen
er en række forskellige alternative
muligheder for opstilling af vindmøller i
og omkring området ved Bindesbøl blevet
undersøgt og vurderet.
i forhold til temaplanen skal det bemærkes
at alternativ med 5 møller på én linje
er fravalgt på grund af støjkrav som ikke
kunne overholdes, samt manglende accept
fra lodsejer.
adgangSforHold og nettilSlutning
der anlægges 5-7 meter brede serviceveje
til de nye møller, og ved hver mølle etleres
et permanent arbejdsareal på 30x40 meter.
på mølleområdet etableres en bygning til
60 kV-transformerstation som tilsluttes
elnettet.
produktionSforHold
Vindmøllerne opstilles i et område med
vindforhold omkring middel, og de 8 møller
i hovedforslaget vil kunne forsyne omkring
15.097 husstande med elektricitet i mere
end 20 år.
ViNDMøLLeR_BiNDesBøL - MiLJøRAPPORT, JANUAR 2010

Tilsvarende vil de 6 møller i alternativet
forsyne omkring 11.324 husstande med
elektricitet i mere end 20 år.
AnlægsfAsen
Anlægsfasen vil strække sig over ca. 6
måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt.
Trafikbelastningen vil primært forekomme
ved lastbiltransport af materialer
og en mindre del af transporten vil være
tung specieltransport på blokvogne.
Støj i anlægsfasen vil primært stamme
fra lastbiltrafikken, kraner og støbning af
fundamenter. støjbelastningen for området
skønnes at være som for en mindre byggeplads.
DrifTsfAsen
Aktiviteter i driftsfasen vil typisk være serviceeftersyn
med justering af komponenterne
i vindmøllerne som foretages 2
gange årligt pr. vindmølle. Det vurderes
at aktiviteter i driftsfasen er så få, at de
kun i meget begrænset omfang vil påvirke
miljøet.
sikkerheDsforholD
risiko for havari med vindmøller er minimale
for nyere, afprøvede og godkendte
vindmølletyper. Producenten udfører serviceeftersyn
på vindmøllerne min. 2 gange
årligt, som inkluderer check af sikkerhedssystemer.
reTAblering
Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når
driften indstilles vil møllerne og de tilhørende
anlæg blive fjernet, og materialerne
vil i videst muligt omfang blive genanvendt.
De anvendte arealer vil kunne reetableres
til landbrugsformål.
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
1.4 Landskab
landskabsform
Projektområdet ligger på nordøst siden af
Varde bakkeø, der skråner svagt ned mod
skjern ådal. Varde bakkeø fremstår med et
blødt formet terrænrelief med store, jævne
linjer uden bratte fald eller dybt skårne dale.
Omkring projektområdet er terrænet
desuden formbestemt af mindre vandløb
som omme Å og gundesbøl Å og disses
mindste tilløb.
De overordnede landskabselementer som
er relevante i forhold til mølleopstilling ved
bindesbøl er desuden borris sønderland,
skjern enge og ringkøbing fjord.
Beplantning
generelt er området ved bindesbøl domineret
af landbrugsmæssig drift, enten med
1-årig vekseldrift eller flerårig græs, til eksempelvis
høslæt og afgræsning. Området
er præget af regulære landbrugsparceller
og en grøn struktur bestående af levende
læhegn, mindre naturområder og plantager
i forskellig størrelse og tyngde.
Bebyggelse
Der er flere mindre gårdejendomme i projektområdets
nærhed. De tætteste naboer
er hovedsagligt beliggende langs de lokale
veje der ligger henholdsvis nord, øst og
syd for projektområdet.
nærmeste bydannelse er Ådum og Tarm
der ligger henholdsvis 2 og 3 kilometer
væk fra projektområdet.
Tekniske anlæg
Der er to ledningstracéer i projektområdets
nærhed, dels en 150 kV-luftledning
der går vest om de nye vindmøller, dels
en 60 kV-luftledning der passerer gennem
området.
1. ikke teknisk resumé
60 kV luftledningen som passerer gennem
området er uforenelig med vindmøllerne
i hovedforslaget og skal derfor lægges i
kabel under terræn inden møllerne kan
etableres på området. I det alternative
forslag er det ikke nødvendigt at kabelligge
den eksisterende 60 kV-luftledning.
150 kV-luftledning vil derimod kunne bevares
som luftleddning i både hovedforslaget
og i det alternative forslag.
eksisterende vindmøller
Af eksisterende vindmøller i projektområdets
nærhed står der to vindmøller ved
Stoustrup nord for Bindesbøl samt tre
vindmøller ved gråhede sydvest for Ådum.
Set fra flere af de udvalgte fotostandpunkter
vil de eksisterende vindmøller kunne
ses samtidig med de nye vindmøller ved
bindesbøl. De eksisterende vindmøller
fremstår dog tydeligt som særskilte anlæg
og adskiller sig fra de nye vindmøller i
størrelse og/eller afstand.
nye vindmøller i Gråhede nord
Temaplanen forudsætter, at vindmøllerne
ved Bindesbøl kan opstilles uden visuel
konflikt med vindmøller i område 29, der
ligger mindre end 2,7 km væk. Det skal
desuden i nærværende VVM-redegørelsen
vises, om en drejning af vindmøllerne, så
de bliver mere parallelle med område 29,
giver et bedre visuelt samspil mellem de to
parker
På baggrund af besigtigelser i området, fotooptagelser
og visualiseringer samt kortanalyser
er det undersøgt og vurderet i
hvilket omfang de to mølleparker kan ses
samtidig. Der er i den forbindelse fundet
flere lokaliteter, hvor både Bindesbøl
og gråhede kan ses, men kun én enkelt
11

1. ikke teknisk resumé
12
lokalitet - nærmere bestemt fra Teglgårdsvej,
hvorfra de to mølleparker vil fremstå
visuelt uheldigt i forhold til hinanden. Visualiseringerne
fra Teglgårdsvej viser desuden,
at det ikke har nogen afgørende betydning
om opstilling i Bindesbøl er mere
parallel med den planlagte opstilling i
gråhede nord.
Fra udsigtspunkter som Bøel Banke og
Dejbjerg hede vurderes afstanden til begge
mølleparker at være så stor, at opstillingsretningen
ikke har nogen afgørende
visuel betydning.
Veje
Vejlevej (rute 28) er den nærmest beliggende
hovedvej, som passerer nord om
mølleområdet i en afstand af cirka. 2 kilometer.
På vej fra Hoven kørende ind mod
Tarm er der enkelte steder, hvorfra de nye
vindmøller vil være synlige.
Derudover udgør rute 11, Arnborgvej og
Tarmvej vigtige trafikale forbindelser til og
fra området.
De nye møller ved bindesbøl vil være synlig
hvor disse overordnede veje passerer
højdepunkter i landskabet.
1.5 Kulturhistoriske forhold
Oldtidsbebyggelse
Der er ikke registreret nogen frede fortidsminder
i selve projektområdet, men der er
lokaliseret flere fredede gravhøje i projektområdets
nærhed. På baggrund af besigtigelse
er der i den forbindelse ikke fundet
oldtidsbyggeri eller gravhøje som vurderes
at blive visuelt forstyrret af de planlagte
vindmøller.
landbrug
I projektområdets nærhed er der flere
mindre hedearealer tilbage, men følgen
af de mange plantningsarbejder under
opdyrkningen af heden er meget tydelig,
idet landskabet fremstår med en helt
ny naturgeografisk struktur, præget af
agerdyrkning og læhegnsbevoksning.
På baggrund af besigtigelse vurderes de
eksisterende hedearealer i projektområdets
nærhed ikke at være store nok til at
have værdi som kulturhistoriske elementer
i landskabet.
i forbindelse med skjern Å, som har undergået
store kulturelle forandringer med
drænings- og naturgenopretningsprojekter,
er der udpeget to særligt værdifulde
kulturmiljøer ved henholdsvis lønborgård
og Ahler Gårde. Afstanden mellem projektområdet
og de to udpegede kulturmiljøer
er dog så stor at den visuelle påvirkning
fra de nye vindmøller vurderes at være
begrænset.
Sten og jorddiger
Der er et enkelt jorddige i projektområdet
som er fredet i henhold til Museumsloven,
§29a. Jorddiget fremstår tilgroet med eksisterende
læhegnsbevoksning og vurderes
i denne sammenhæng ikke at have nogen
stor landskabelig værdi. i forbindelse med
anlægsarbejder på mølleområdet er det
muligt at undgå indgreb i diget.
Kirker
Ådum kirke og egvad kirke der ligger i det
omkringliggende landskab, er undersøgt i
forbindelse med eventuel visuel påvirkning
fra de nye vindmøller ved bindesbøel.
Set fra Puglund, der ligger syd for Ådum,
er Ådum kirketårnet synligt som et kulturhistorisk
element i landskabet som rager
op over den omgivende bevoksning. Set i
forhold til kirkens størrelse og karakteren
af det omgivende landskab, vurderes den
visuelle påvirkning fra de nye vindmøller at
være meget dominerende.
egvad kirke ligger ca. 4 kilometer væk fra
mølleområdet og på grund af den omkringliggende
bevoksning kan kirkebygningen
og vindmøllerne ikke opleves i samme
synsfelt og det vurderes på den baggrund
at Egvad Kirke ikke vil blive påvirket af de
nye vindmøller.
Øvrige kirker i området ligger med så stor
afstand til projektområdet, at den visuelle
påvirkning vurderes at være minimal.
1.6 Rekreative interesser
nationalpark Skjern Å
Mulighederne for friluftsoplevelser er i
dag så veludbyggede i den vestlige del af
skjern Å-området, at det er et af landets
mest tilgængelige naturområder. området
byder også på en række større og mindre
museer samt besøgscentre med alsidige
historiske friluftsaktiviteter. Det er blandt
andet på dette grundlag, at nationalparkens
friluftsfaciliteter og aktiviteter skal
udbygges, så nationalparken kan måle sig
på internationalt plan.
overordnet set vurderes møllerne ikke at
forringe de rekreative muligheder i nationalpark
Skjern Å, men de nye vindmøller
vil kunne ses fra de områder i nationalparken
som ligger på strækningen mellem Albæk
og Borris. På denne strækning ligger
der flere faciliteter, hvor den rekreative
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

værdi ligger i at dyrke friluftslivet i et landskab
som er uforstyrret af tekniske anlæg.
På den baggrund vurderes møllerne at
have en negativ visuel påvirkning i dette
mindre område af Nationalpark Skjern Å.
De rekreative muligheder i nationalparken
i øvrigt vurderes at være upåvirket. Set fra
fugletårnet ved skjernåvej, er afstanden
til møllerne så stor at vindmøllerne næsten
er uanseelige. nogle af de efterfølgende
visualiseringer viser desuden, hvordan den
eksisterende bevoksning kombineret med
terrænvariationer er med til at skjule de
nye vindmøller helt eller delvist.
Kulgravene ved Ådum
Syd for projektområdet ligger en gammel
brunkulsgrav som er omdannet til vandfyldte
søer omkranset af skovbevoksning.
Der er etableret mulighed for rekreativt
ophold med opstilling af et bord/bænke
sæt. Fra opholdsområdet er der udsigt ud
over søerne som visuelt er afskåret fra
de omkringliggende marker af den omkransende
bevoksning. En oplevelse som
vurderes at have høj rekreativ værdi for de
lokale og de besøgende turister.
De nye vindmøller vil være synlige set fra
opholdsområdet og dermed have en negativ
påvirkning af den rekreative værdi på
netop dette sted. Påvirkningen fra møllerne
vil dels være akustisk og visuel.
nærmeste mølle i det alternative forslag
står tættere på Kulgravene end nærmeste
mølle i hovedforslaget. På den baggrund
og sammenholdt med visualiseringen fra
kulgravene vurderes det alternative forslag
at påvirke de rekreative muligheder mere
end hovedforslaget.
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Vandre- og cykelruter
ringkøbing-skjern Museum har udlagt
en rekreativ cykelrute ved Ådum. Cykelrutens
linjeforløb binder nogle udvalgte
punkter sammen, som hver især rummer
en historik der knytter sig til området.
De nye møller vurderes at kunne indgå i
cykelrutens mange punkter, som et nyt
kulturhistorisk landskabselement. De nye
møller vil være synlige set fra flere steder
på Ådum-ruten, men møllerne vurderes
kun at have en væsentlig negativ påvirkning,
hvor ruten passerer forbi Kulgravene.
Ådum sogns beboerforening har i samarbejde
med den tidligere egvad kommune,
udlagt flere naturstier omkring Ådum.
På de stier som ligger nord for Ådum,
vil møllerne visuelt virke dominerende i
forhold til øvrige landskabselementer. især
sti ved og omkring kulgravene vil blive
påvirket negativt af de nye vindmøller.
1.7 Påvirkning ved nabobeboelser
AfsTAnDsforholD
Vindmøllecirkulæret fastlægger, at afstanden
mellem vindmøller og nærmeste
nabobeboelse skal være minimum fire
gange totalhøjden for vindmøllerne. Med
en totalhøjde på 135 meter skal afstanden
til naboboliger være mindst 540 meter.
i hovedforslaget er der 545 meter mellem
vindmølle nr. 5 og den nærmeste nabobeboelse
nr. 8, mens afstanden mellem vindmølle
nr. 1 og den næstnærmeste nabobeboelse
er 553 meter. i det alternative for-
1. ikke teknisk resumé
slag er der 560 meter mellem vindmølle nr.
3 og den nærmeste nabobeboelse nr. 4.
Af ovenstående følger at afstandskravet
i både hovedforsalget og alternativet er
overholdt.
VISuEl PÅVIrKNING
De fleste naboer vil – i større eller mindre
grad – kunne se møllerne fra deres
ejendom. enkelte naboer har eksisterende
bevoksning på deres ejendom som skjuler
møllerne helt. Den visuelle påvirkning
ved naboer vurderes at være større ved
hovedforslaget end det alternative forslag,
idet mølleplaceringen i den nordlige del
af mølleområdet vurderes at være visuelt
dominerende for de naboejendomme der
ligger nord for projektområdet.
STøJPÅVIrKNING
beregninger viser, at støjniveauet er overholdt
for både hovedforslag og alternativ.
højest beregnede støjniveau for hovedforslaget
er 39,0 dB(A) ved 6 m/s og
41,0 db(A) ved 8 m/s ved nabobeboelse
nr. 8. højest beregnede støjniveau for alternativet
er 38,8 db(A) ved 6 m/s og
40,9 dB(A) ved 8 m/s ved nabo nr. 4.
SKyGGEPÅVIrKNING
for hovedforslagets vindmøller er der beregnet
et skyggekast på 13 timer og 37
minutter pr. år ved den naboejendom som
påvirkes mest af skyggekast. I det alternative
forslag er der beregnet et skyggekast
på 10 timer og 25 minutter pr. år ved
den naboejendom som påvirkes mest af
skyggekast.
13

1. ikke teknisk resumé
14
i hovedforslaget vil den vejledende grænseværdi
på 10 timers skyggekast ikke være
overholdt ved 2 naboejendomme.
for alternativet vil grænseværdien ikke
være overholdt for en enkelt nabo. for
begge forslag kan det derfor være nødvendigt
at foretage afværgeforanstaltninger
i forhold til de pågældende ejendomme,
eksempelvis i form af et overvågningssystem
der sørger for at afbryde driften på
den eller de relevante vindmøller.
1.8 Miljømæssige forhold
lufTforurening og kliMA
Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen
af vedvarende energi uden udledning
af blandt andet kuldioxid (Co2), svovldioxid
(so2) og kvælstofoxider (nox),
hvilket medvirker til at reducere luftforureningen
og den globale opvarmning.
hovedforslagets møller vil kunne reducere
udledningen af Co2 med cirka 620.000
tons over en periode på 20 år. Det alternative
forslag vil kunne reducere udledningen
af CO2 med cirka 493.000 tons over en
periode på 20 år.
ressourCer og AffAlD
Moderne vindmøller vil i løbet af den forventede
levetid på 20 år producere 30-60
gange så meget energi, som der medgår
til fremstilling, opstilling, vedligeholdelse,
nedtagning og bortskaffelse af møllen. Ved
skrotning af møllerne vil alt affald fjernes
og bortskaffes i henhold til gældende lovgivning,
herunder gældende regulativ for
erhvervsaffald i ringkøbing-skjern kommune.
Da den vindmølleproducerede energi erstatter
en del af den energi, der ellers skulle
produceres ved afbrænding af kul, spares
miljøet for en årlig affaldsmængde på 667-
842 tons slagger/flyveaske.
geologi og grunDVAnDsinTeresser
Projektområdet er ikke karakteriseret som
værdifuldt geologisk område.
Hele projektområdet er klassificeret som
område med almindelige drikkevandsinteresser
(oD). i såvel hovedforslaget som
det alternative forslag vil samtlige møller
være placeret mere end 500 meter fra den
nærmeste indvindingsboring til drikkevand.
grundvandet i området udnyttes i betydeligt
omfang til markvanding, der er dog
i begge forslag betydelig afstand fra
møllerne til den nærmeste aktive boring.
Det vurderes på denne baggrund, at projektet
ikke vil udgøre nogen trussel mod
grundvandsinteresserne i området.
1.9 Naturbeskyttelse
inTernATionAle nATurbeskyTTelsesinTeresser
Afstanden fra projektområdet til de nærmeste
internationale naturbeskyttelsesområder
(natura 2000 områder) er over 2 kilometer.
vindmølleprojektet vurderes ikke
at ville have nogle negative effekter på bevaringsstatus
for de arter og naturtyper,
som indgår i udpegningsgrundlaget for de
pågældende natura 2000 områder.
hAbiTATDirekTiVeT
Projektet vurderes ikke at have væsentlige
negative konsekvenser for bestande af
plante- og dyrearter, der er omfattet af en
streng beskyttelse efter habitatdirektivets
artikel 12 (bilag iV arter).
Ved opstilling af møller skal det dog påses
om der overholdes en sikkerhedsafstand
på minimum 10 meter til de potentielle
ynglevandhuller for spidssnudet frø ved de
tidligere brunkulsgrave.
beskyttede naturområder (§3-områder)
Ved opstilling af møller i hovedforslaget
skal der tages hensyn til eksisterende moseområde,
der er kvalificeret til beskyttelse
efter naturbeskyttelsesloven, da der
ikke må foretages ændringer i sådanne
områders tilstand jævnfør naturbeskyttelseslovens
§3. området er under landbrugsmæssig
drift med afpudsning minimum
hvert andet år indtil området genopdyrkes.
lodsejer har anmeldt genopdyrkningsret,
og området er derfor ikke omfattet
af naturbeskyttelseslovens §3.
fugle og VinDMØller
Der er ikke kendskab til regelmæssige
forekomster af rødlistede fuglearter, og
området ved bindesbøl rummer ifølge
lokalkendte ornitologer ikke nævneværdige
ornitologiske interesser. forekomsten af
flagermus, der er de mest relevante pattedyr
i forbindelse med vindmølleprojekter
er behandlet og kollisionsrisikoen vurderes
ikke at være i sådan en størrelse at den
i nævneværdig grad vil kunne påvirke en
eventuel bestand.
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

1.10 Andre forhold
AreAlAnVenDelse
Mølleområdet ved Bindesbøl er klassificeret
som jordbrugsområde, og herudover
er der ikke arealreservationer for anden
anvendelse.
lufTTrAfik og forsVAreT
Der er ingen flyvepladser i nærheden af
bindesbøl, men møllerne skal afmærkes
af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed samt
flyveøvelser ved Borris Skydeterræn.
i henhold til retningslinjer fra statens
luftfartsvæsen skal alle møllerne i både
hovedforslaget og det alternative forslag
markeres med lavintensivt fast rødt lys
(ikke blinkende) på minimum 10 candela
svarende til en 8,5 W pære
rADiokæDer
TDC og andre radiooperatører har fået
forelagt projektdata og har ikke gjort indsigelser
overfor projektet.
soCioØkonoMiske forholD
På baggrund af de undersøgelser, der er
foretaget for at belyse vindmølleanlæggets
Miljøpåvirkninger, vurderes det ikke, at
miljøpåvirkningerne vil give anledning
til negative socioøkonomiske effekter,
forstået som påvirkninger med afledte
økonomiske og sociale konsekvenser i forhold
til erhvervsmæssige eller rekreative
aktiviteter, som fortrinsvis må antages at
være knyttet til friluftsliv og jagt.
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
1.11 Sundhed og overvågning
Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen
af forurenende stoffer fra kraftværkerne
vil være til gavn for befolkningens
sundhed. kraftværkernes udledning af Co2
medfører globale klimaforandringer på
grund af drivhuseffekten, mens luftforurening
med SO2 og NOx partikler med
videre har lokale og regionale skadevirkninger
på blandt andet menneskers sundhed.
Ved at reducere udledningerne af
forurenende stoffer bidrager vindmøllerne
således til at begrænse sundhedsomkostningerne
som følge af luftforurening.
Ved gennemførelse af projektforslagene
forudsættes det at støjkravene er opfyldt
for alle omkringliggende beboelsesejendomme.
Tilsvarende forudsættes de vejledende
regler for skyggekast fra vindmøller at
overholdes for alle omkringliggende beboelsesejendomme.
kommunen kan sikre, at eventuelle krav
om støjmåling bliver overholdt, ved at
kræve dokumentation for støjmålingen
inden for en given tidsperiode. Klage fra
naboer over støj fra møllerne under drift
medfører, at kommunens miljøtilsyn kan
pålægge ejeren af vindmøllerne at få foretaget
en støjmåling, hvis miljøtilsynet vurderer,
at der er hold i klagen. kommunen
kan herefter om fornødent pålægge ejeren
at dæmpe støjen eller stoppe møllerne,
hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt.
1.12 Konklusioner
generelle forDele VeD begge
forslAg:
1. ikke teknisk resumé
- De nye vindmøller vil bidrage med en
høj el-produktion baseret på vedvarende
energi.
- De nye vindmøller vil give et væsentligt
bidrag til reduktion af udledt Co2.
- skalamæssigt vurderes landskabet at
harmonere fint med de nye vindmøller.
- Der er ikke konstateret væsentlige konflikter
med beskyttelsesinteresser for hverken
natur eller miljø.
- Alle møller overholder støjkravene
- Der er ingen konflikter med radiokæder
- Påvirker ikke i væsentlig grad den visuelle
oplevelse af landskabet i den vestligste
del af Nationalpark Skjern Å
GENErEllE ulEMPEr VED BEGGE
forslAg:
- De nye møller vil flere steder fra opleves
som et teknisk anlæg, der er visuelt dominerende
i forhold til landskabets øvrige
elementer.
- Vejledende regler for skyggekast er ikke
overholdt i begge forslag (kan afhjælpes).
- Serviceveje til nogle møller ligger tæt på
beskyttet jorddige
15

1. ikke teknisk resumé
16
- Møllerne vil påvirke den visuelle oplevelse
af landskabet i Nationalpark Skjern Å,
på strækningen mellem Albæk og Borris.
- Møllerne vil påvirke den visuelle oplevelse
af Ådum kirke som et kulturlandskabeligt
element (set fra Puglund syd for
Ådum)
- Møllerne vil visuelt og støjmæssigt virke
forstyrrende i forhold til de rekreative muligheder
ved de gamle brunkulsgrave der
ligger syd for projektområdet
- Mølleområdet ligger tæt ved forsvarets
skyde- og øvelsesterræn i borris sønderland
(svar fra statens luftfartsvæsen og
forsvarets bygningstjeneste mangler ved
redegørelsens afslutning)
Fordele og ulemper ved henholdsvis hovedforslaget
og det alternative forslag set i
forhold til hinanden er opgjort til følgende:
forDele VeD hoVeDforslAgeT:
- De 8 vindmøller vil kunne bidrage med
26% større produktion af vedvarende
energi
- De 8 vindmøller vil kunne bidrage med
26% større reduktion af luftforurenende
stoffer
- Afstandskrav er overholdt for alle naboejendomme
- større afstand til §3-beskyttet vandhul
med potentiel ynglemulighed for spidssnu-
det frø (bilag 4 art.).
- eksisterende 60 kV-luftledning skal kabelligges
(visuel påvirkning reduceres)
- større afstand til tidligere brunkulsgrave
(mindre påvirkning af rekreative forhold)
ulEMPEr VED HOVEDFOrSlAGET:
-Mindre afstand til §3-beskyttet hedeareal
- Større risiko for olieudslip til Gundesbøl Å
i forbindelse med anlægsarbejder
- lidt større støjniveau ved naboejendom
- Større visuel påvirkning af Ådum Kirke
set fra Puglund syd for Ådum
- Fremstår med større visuel påvirkning
af landskabet, set fra de fleste udvalgte
fotostandpunkter
- Afstandskrav er overholdt for alle ejendomme,
såfremt nabo nr. 8 bliver medejer
med reel indflydelse på projektet.
forDele VeD DeT AlTernATiVe
forslAg:
- større afstand til §3-beskyttet hedeareal
- Mindre risiko for olieudslip til Gundesbøl
Å i forbindelse med anlægsarbejder
- lidt mindre støjniveau ved naboejendom
- Mindre visuel påvirkning af Ådum Kirke
set fra Puglund syd for Ådum
- Fremstår med mindre visuel påvirkning
af landskabet, set fra de fleste udvalgte
fotostandpunkter.
- Afstandskrav er overholdt for alle naboejendomme.
ulEMPEr VED DET AlTErNATIVE
forslAg:
- De 6 vindmøller vil kunne bidrage med
20% mindre produktion af vedvarende
energi
- De 6 vindmøller vil kunne bidrage med
20% mindre reduktion af luftforurenende
stoffer.
- Mindre afstand til §3-beskyttet vandhul
med potentiel ynglemulighed for spidssnudet
frø (bilag 4 art.).
- eksisterende 60 kV-luftledning skal ikke
kabelligges (visuel påvirkning reduceres
ikke)
- Mindre afstand til tidligere brunkulsgrave
(større påvirkning af rekreative forhold)
da der ikke er nogle eksisterende vindmøller
i området er fordele og ulemper ved
0-alternativet opgjort til følgende:
forDele VeD 0-AlTernATiV:
- De nævnte ulemper i hovedforslaget og i
det alternative forslag undgås.
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

ulEMPEr VED 0-AlTErNATIV:
- De nævnte fordele ved hovedforslaget og
det alternative forslag opnås ikke.
sAMleT konklusion
Det anbefales at udnytte landskabets kapacitet
ved Bindesbøl til opstilling af 6 eller
8 vindmøller. i hovedforslaget anbefales
at opstille 8 vindmøller, såfremt nabo nr. 8
bliver vindmølleejer med reel indflydelse
på projektet, hvormed ejendommen ikke
betragtes som nabobeboelse.
hovedforslaget med den højeste elproduktion
kan anbefales i forhold til
ringkøbing-skjern kommunes vision om,
at kommunen skal være selvforsynende
med energiproduktion fra alternative energikilder
til dækning af energibehovet i
kommunen inden 2020.
hovedforslaget har desuden de bedste
miljømæssige fordele i form af større
reduktion af forurenende stoffer, til gavn
for befolkningens sundhed.
Hovedforslaget vurderes at påvirke landskabet
mere end det alternative forslag,
men set i forhold til møllernes generelle
påvirkning af landskabet, vurderes denne
forskel at være ubetydelig. Det alternative
forslag kan dog anbefales, set i forhold til
en begrænset del af Nationalpark Skjern Å
(ved borris) og i forhold til Ådum kirke.
0-alternativet, hvor der ikke opstilles
møller ved bindesbøl, modsvarer ikke
kommunens energipolitiske vision, men
kan anbefales, såfremt ringkøbing-skjern
Kommune ikke ønsker den visuelle påvirkning
fra de planlagte vindmølleparker i
Temaplanen.
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
1.13 Miljørapportens indhold
Miljørapporten for vindmøller ved Bindesbøl
er inddelt i 9 kapitler og består af to
overordnede dele:
En VVM-redegørelse (kapitler 1-6) og et
tillæg vedrørende Miljøvurdering (kapitler
7-8) som behandler temaer, der skal indgå
som en del af miljøvurderingen, og som
ikke allerede er inkluderet i VVM-redegørelsen.
rapporten afsluttes med et kapitel 9 om
projektets lovgivnings- og planlægningsmæssige
forhold.
1. kapitel er et Ikke teknisk resume, der
beskriver forslagene til opstilling af vindmøller,
de planlægningsmæssige forudsætninger,
de væsentligste problemstillinger
ved projektet samt konklusioner på baggrund
af Miljørapportens indhold.
2. kapitel indeholder en nærmere teknisk
beskrivelse af hovedforslaget og det
alternative forslag og 0-alternativ. her
redegøres også for, hvilke påvirkninger,
der forventes at være i forbindelse med
opstilling, drift og vedligehold af vindmøllerne.
3. kapitel indeholder en landskabsanalyse
og en vurdering af de visuelle påvirkninger
fra de planlagte vindmøller ved Bindesbøl.
4. kapitel redegør for påvirkningen af
nabobeboelser i form af visuelle forhold og
beregninger af støj og skyggekast.
5. kapitel indeholder en redegørelse for
påvirkningen af natur og miljøforhold,
herunder internationale naturbeskyttelsesområder,
§3-beskyttede naturområder og
1. ikke teknisk resumé
påvirkningen af grundvand. Der redegøres
samtidig for projektforslagenes betydning
i forhold til sparede emissioner og ressourceforbrug.
6. kapitel redegør for projektforslagenes
konsekvenser for arealanvendelse, lufttrafik
og radiokæder, og der redegøres
for socioøkonomiske forhold, evt. særlige
foranstaltninger samt manglende viden.
7. kapitel redegør for problemstillinger
omkring sundhedsforhold; dette inkluderer
reduktion af sundhedsskadelige stoffer og
påvirkning fra støj- og skyggekast.
8. kapitel indeholder beskrivelse af overvågningsprogram
for driften af vindmøllerne.
9. kapitel redegør for de planlægnings-
og lovgivningsmæssige forhold omkring
projektet.
kildehenvisninger er samlet bagerst i
miljørapporten.
17

18
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg
i det følgende beskrives vindmøller og tilhørende
anlæg, net- og vejforbindelser for
de to projektforslag.
Tekniske data for møllerne er hentet fra
stamoplysninger i Windpro.
møllefabrikanten har desuden bidraget
med tekniske oplysninger og krav til transport-
og adgangsveje.
2.1 Vindressourcerne
Arealerne har gode vindressourcer. Det
skyldes især den forholdsvis kystnære beliggenhed
ikke langt fra de åbne vandflader
ved ringkøbing fjord og Vesterhavet.
Der er i området en gennemsnitlig ’terrænruhed’
på 2,2 og en middelvind på 7,0 m/s
i 80 meters højde.
En ruhedsklasse på 0 svarer til, at vindmøllen
er placeret på havet mens en
ruhedsklasse på 3 svarer til, at vindmøllen
er opstillet i et skovområde. Middelvinden i
80 meters højde ved en placering i Vestjylland
er ca. 7,7 m/s medens middelvinden
i samme højde i nordsjælland er ca. 6,7
m/s.
2.2 Anlægget
hoVeDforslAgeT
Projektet omfatter 8 nye ens vindmøller
af type V90 HH90 fra Vestas. Møllerne har
en maksimal totalhøjde på 135 meter – en
rotordiameter på 90 meter, en navhøjde på
90 meter og en effekt på 3,0 MW.
Møllen er pitchreguleret, hvilket vil sige, at
de 3 vingers stilling kan drejes, så møllen
altid producerer optimalt i forhold til
den aktuelle vindhastighed. rotoren kører
med variabelt omdrejningstal på 6-16
omdrejninger pr minut afhængig af vindhastigheden.
Tårnet er et malet konisk ståltårn. fra
tårnet er der adgang til møllehuset. Møllehuset
indeholder blandt andet hovedleje,
gearkasse, generator og elektroniske
styringer. Teknologisk er de nye møller
forbedret, så komponentstøj fra møllen
er væsentligt reduceret, blandt andet ved
isolering af møllehatten. kildestøjen vil
derfor primært skyldes vindgeneret støj fra
møllevingernes passage forbi tårnet og fra
vingetipperne.
hele vindmøllen har en lys grå farve.
Vingerne er overfladebehandlet, så de har
et glanstal på under 30, hvorved de fremstår
med en mat overflade.
De 8 vindmøller placeres i to parallelle
rækker med 4 møller i hver række.
Møllerne placeres med en indbyrdes afstand
på ca. 290 meter og med en afstand
på 315 meter mellem de to rækker.
De 8 vindmøller skal etableres med markeringslys
i henhold til bestemmelser fra
statens luftfartsvæsen (slV) og forsvaret.
Alle vindmøller skal markeres med lavintensivt
fast rødt lys, minimum 10 candela.
lysmarkeringen skal placeres øverst på
generatorhuset (nacellen) og lyset
skal altid, uanset møllevingernes placering,
være synligt 360 grader i et
vandret plan. Dette kan kun opnås ved
opsætning af 2 lamper på møllen.
På grundlag af beregninger vurderes det,
at de 8 møller tilsammen vil producere ca.
53.145 MWh pr år. Dette svarer omtrent til
forbruget for 15.097 husstande (Danmarks
elforsyning statistik 08). i deres tekniske
levetid på 20 år vil de producere ca.
1.062.900 MWh.
Derved vil hovedforslaget dække forbruget
for omkring 59 % af kommunens 25.377
husstande (Danmarks statistik).
AlTernATiVeT
Projektet omfatter 6 nye ens vindmøller af
type V90 HH90 fra Vestas. Møllerne har en
maksimal totalhøjde på op til 135 meter –
en rotordiameter på 90 meter, en navhøjde
på 90 meter og en effekt på 3,0 MW.
Vindmøllerne opstilles på dobbeltrække
med tre møller i hver. Møllerne placeres
med en indbyrdes afstand på ca. 360
meter og med en afstand på 300 meter
mellem de to rækker.
Vindmøllerne skal lysafmærkes, som
beskrevet i hovedforslaget.
På grundlag af beregninger vurderes det,
at de 6 møller tilsammen vil producere ca.
39.859 MWh pr. år. I deres tekniske levetid
på 20 år vil de producere omkring 797.180
MWh.
Alternativet vil således kunne levere el til
omkring 11.324 husstande i ringkøbingskjern
kommune i deres levetid, og
herved dække forbruget for omkring 44 %
af kommunens husstande.
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
8
4
7
43
Nye vindmøller
Fotostandpunkter, møller synlige
Forslag til fotostandpunkter, møller ikke synlige
Nærzonegrænse 4,5 km
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Landskabsområder
Områder der friholdes for bebyggelse
Grænse for kystnærhedszone
3
6
2
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Fredede områder
Udpeget særligt værdifulde kulturmiljøer
Kirkezoner
Kirke
Særligt fortidsminde
Hovedgård
5
Særlige udsigtspunkter
Kulturmiljøer
1
Nye vindmøller
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg
Eksisterende vindmøller
Planlagte vindmølleområder
Transformatorstation
El 150/400 kV
El 60 kV
Hovedvej
Jernbane
Industriområde
Nye vindmøller
Adgangsveje som nyanlægges
Eksisterende veje som indgår i adgangsveje
Arbejdsarealer
Opstilling for hovedforslag med vejadgang
1:15.000
Nye vindmøller
i
Nyt vindmølleom
Zonegrænser 4,5
EF-habitatsområ
EF-fuglebeskytte
Ramsar områder
Vådområder
Nyt vindmølleom
Zonegrænser 4,5
Cykelrute
Planlagt cykelru
Sommerhusomr
Skjern Å Nationa
Havn
Campingplads
Fugletårn
Naturcenter, info
Nye vindmøller
Beskyttede natur
19

2. Beskrivelse af det tekniske anlæg
20
ØVrige bygninger
selve vindmøllerne omfatter ikke bygninger
udover mølletårn, hus og vinger.
i forbindelse med nettilslutning skal der
etableres en 60 kV-transformerstation
i terræn. Den præcise udformning og
placering er på nuværende tidspunkt ikke
klarlagt og derfor ikke medtaget på visualiseringer
i kap.3.6.
neTTilsluTning
i henhold til Vindmøllebekendtgørelsen er
det lokale netselskab forpligtet til at nettilslutte
vindmølleparken.
Det lokale elforsyningsselskab syd energi
udfører tilslutning af vindmøllerne
efter gældende lovgivning, og selskabet
bestemmer spændingsniveauet i tilslutningspunktet,
der skal ligge inden for
lokalplanområdet. Der skal etableres
særskilt afregningsmåler for hver mølle.
Denne placeres i møllen.
2.3 Veje, arbejdsarealer og fundamenter
(ref. /2.2/)
VEJTIlSluTNING
Adgang til området etableres med anlæg
af serviceveje som angivet på kort s 19 og
21 over opstillingsområdet.
I serviceperioden forventes den påregnede
transport til og fra vindmølleområdet
at ske via Bindesbølvej på strækningen
fra bindesbøl og ind mod Tarm. i begge
forslag anvendes en eksisterende markvej
som adgangsvej til mølleområdet. nye
adgangsveje til de enkelte mølleområder
anlægges så vidt muligt langs eksisterende
bevoksning eller skel. Ved alle vindmøllerne
anlægges mindre rektangulære
arbejdsarealer til parkering og servicearbejder.
Ved otte møller i hovedforslag anlægges
samlet ca. 1200 meter vejanlæg, otte
arbejdsarealer og otte fundamenter. i
alternativt forslag med seks møller anlægges
samlet ca. 1270 meter vejanlæg, seks
arbejdsarealer og seks fundamenter.
i anlægsfasen anlægges et midlertidigt
vejsystem, der er dimensioneret til transport
af store mølledele.
ANlæG AF VEJE
Nye veje anlægges med en bredde på 5-7
meter. belægningen udføres med omkring
25 cm stabilgrus eller andet godkendt
vejmateriale. hvis der er blød bund eller
lignende, etableres foranstaltninger til
sikring af vejene. Der bliver ingen overskudsjord
ved etablering af vej med stabilgrus
med mere, da de 10 øverste cm jord,
der skrabes af, jævnes ud med fem meter
på hver side af vejen for at opnå et jævnt
fald fra vej til mark. Den resulterende
vejkote er således ca. 15 cm højere end
den oprindelige terrænkote.
Vejene vil i givet fald blive anlagt permanent
af hensyn til den efterfølgende drift
på møllerne og under størst mulig hensyn
til landbrugsdrift på markerne. De
nærmere vilkår aftales med lodsejerne,
øvrige interessenter samt ringkøbingskjern
kommune, som er vejmyndighed
for lokalvejene.
ArBEJDSPlADSEr OMKrING MøllEr
i tilknytning til hver vindmølle bliver der
anlagt arbejds- og vendepladser. Arealet
er befæstet og bliver på 30 x 40 meter.
På arbejdsarealet kan blandt andet kraner
operere. Kranen kan for eksempel være en
550 T mobilkran. Arbejdsarealerne anlægges
efter samme princip som adgangsvejene.
funDAMenTer
Afhængig af jordbundsforholdene vil fundamenter
til store vindmøller blive udført
med underkanten af fundamentet i ca. 3
meters dybde. fundamentets størrelse under
jorden vil være ca. 17 x 17 meter med
en tykkelse varierende fra 1 til 2 meter.
hvis der er tale om etablering af fundament
ved blød bund, og der skal fjernes
ekstra jord, vil denne jord blive bortskaffet
i henhold til kommunens regulativer
herom.
når møllen efter endt drift skal nedtages,
vil kun den del af fundamentet samt
elkabler, der ligger indtil 1 meter under
terræn blive fjernet. Derved undgås beskadigelse
af dræn omkring fundamentet.
2.4 Sanering af eksisterende
møller
Der bliver ikke nedtaget nogen eksisterende
møller i forbindelse med nærværende
projekt.
2.5 Aktiviteter i anlægsfasen
Anlægsfasen forventes at strække sig
over ca. 6 måneder, før alle aktiviteter er
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
6
43
5
4
Nye vindmøller
Fotostandpunkter, møller synlige
Forslag til fotostandpunkter, møller ikke synlige
Nærzonegrænse 4,5 km
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Landskabsområder
3
Områder der friholdes for bebyggelse
Grænse for kystnærhedszone
2
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Fredede områder
1
Udpeget særligt værdifulde kulturmiljøer
Kirkezoner
Kirke
Særligt fortidsminde
Hovedgård
Særlige udsigtspunkter
Kulturmiljøer
Nye vindmøller
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg
Eksisterende vindmøller
Planlagte vindmølleområder
Transformatorstation
El 150/400 kV
El 60 kV
Hovedvej
Jernbane
Industriområde
Nye vindmøller
Adgangsveje som nyanlægges
Eksisterende veje som indgår i adgangsveje
Arbejdsarealer
Opstilling for alternativ med vejadgang
1:15.000
Nye vindmøller
i
Nyt vindmølleom
Zonegrænser 4,5
EF-habitatsområ
EF-fuglebeskytte
Ramsar områder
Vådområder
Nyt vindmølleom
Zonegrænser 4,5
Cykelrute
Planlagt cykelru
Sommerhusomr
Skjern Å Nationa
Havn
Campingplads
Fugletårn
Naturcenter, info
Nye vindmøller
Beskyttede natur
21

2. Beskrivelse af det tekniske anlæg
22
tilendebragt, og de nye vindmøller er rejst
og tilkoblet elnettet. Arbejdet omfatter
følgende aktiviteter:
VindmøllefundAmenter og Veje
m.V. (ref /2.3/)
Veje, vende- og arbejdsarealer bliver anlagt
først.
til nyetablering af ca. 1200 meter veje og
otte arbejdsarealer i hovedforslaget skal
der køres omkring 130-170 læs stabilgrus
til nyetablering af ca. 1270 meter veje
og seks arbejdsarealer i det alternative
forslag skal der køres omkring 110-150
læs stabilgrus.
fundamenterne til møllerne etableres
omkring en måned før vindmøllerne kan
rejses og idriftsættes. til etablering af fundamenter
for møller med en totalhøjde på
op til 150 meter, skal der køres ca. 80-100
lastbiler med beton og fundamentdele pr.
mølle.
Vindmøller
der vil komme omkring 20 større lastvogne
eller specialtransporter med vindmølledele
pr. mølle. en stor kran vil operere
i fire til fem dage pr. vindmølle med
opsætningen. efter opsætningen forventes
yderligere omkring 2-3 uger til indkøring af
vindmøllen i automatisk drift.
trAfik
Trafikbelastning vil primært forekomme
ved lastbiltransport af materialer. en
mindre del af transporten vil være tung
specialtransport på blokvogne med dele til
fundamenter og møller.
Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet
blive orienteret om anlægsarbejdets
start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger,
som for eksempel
skiltning, kan blive iværksat. Specialtransport
af møllekomponenter og øvrige
materialeleverancer til og fra anlægsområdet
vil foregå ad ruter, som bestemmes
af vejmyndighederne i kommunen, men
herudover forventes der ikke at skulle gennemføres
særlige trafikforanstaltninger.
trAnSportVeje
i forbindelse med VVm-redegørelsen ønsker
ringkøbing-Skjern kommune, at de
små offentlige veje, der vil blive benyttet
i forbindelse med vindmølleparkbyggeriet,
skal tilstandsvurderes, før og efter anlægsperioden,
med efterfølgende krav om, at
vejene for bygherres regning tilbagebringes
i et nivaeu/tilstand som ikke er ringere
end før anlægsperioden. dette gælder
både belægninger, rabatter, grøftearranggementer,
afløbsledninger og lignende
af vejen tilhørende elementer.
Støj
Støj i anlægsfasen vil primært stamme fra
lastbiltrafikken. Anden støj vil stamme fra
kraner og støbning.
Støjbelastningen for området skønnes at
være som for en mindre byggeplads.
2.6 Aktiviteter i driftsfasen
driftSAnSVAr
til enhver tid har ejeren af vindmøllen
ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget,
herunder at støjkravet overholdes.
SerVice og VedligeholdelSe
møllerne er konstrueret til at producere
elektricitet i omkring 20 år under forudsætning
af, at de passes med regelmæssig
service. en god service er vigtig, da
en vindmølle med en god placering kan
producere elektricitet i omkring 6.000
timer om året. det er 68 % af årets timer
Arbejdsplads med kraner under opførelse af vindmølle,
her 3,6 mW mølle med en totalhøjde på 143 m.
Foto: Siemens Windpower
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

– dag og nat. i løbet af 20 år bliver det til
120.000 timer.
Vindmøllernes eneste potentielt miljøbelastende
driftsmiddel er olie til smøring af
lejer og gear. olien løber i lukkede
systemer, og oliespild under normal drift
forekommer ikke. Ved olieskift suges
olien op i lukkede beholdere, så risikoen
for oliespild er minimal. Skulle der ske
oliespild, vil det forekomme inde i selve
møllen, hvor det kan samles op uden at
skade miljøet.
Aktiviteter ved anlæggene vil typisk være
serviceeftersyn på vindmøllerne. justering
af komponenterne i vindmøllerne vil kunne
forekomme i mindre omfang. der gennemføres
serviceeftersyn 2 gange årligt pr.
vindmølle. ud over dette må der forventes
et meget begrænset antal ekstraordinære
servicebesøg pr. år, da dagligt tilsyn og
kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer.
det vurderes, at aktiviteter
i driftsfasen er så få, at de kun i meget
begrænset omfang vil påvirke miljøet.
hvis bygherre i forbindelse med bygge-
eller jordarbejde støder på en forurening,
skal arbejdet standses ifølge § 71 i lov om
forurenet jord. forureningen skal anmeldes
til ringkøbing-Skjern kommune, og arbejdet
må først genoptages efter fire uger,
eller når kommunen har taget stilling til,
om der skal fastsættes vilkår for arbejdet.
opsætning og drift af vindmøller skal ske
på en sådan måde, at evt. forurening af
jord og grundvand med f.eks. smøremidler
og olie forebygges.
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
2.7 Reetablering af området
efter endt drift
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg
Specialtransporter for store vindmøller - særligt møllevinger - kræver trafikale foranstaltninger.
Foto: LM Glasfiber
Såfremt de nye vindmøller i lokalplanområdet
i mere end 1 år ikke har været
benyttet til energiproduktion, forudsættes
de nye møller fjernet af mølleejerne uden
udgift for det offentlige, medmindre det
offentlige forinden har ønsket at overtage
de nye vindmøller. mølleejeren er forpligtet
til at foretage en fuldstændig fjernelse af
alle anlæg i et omfang, som modsvarer de
krav, som byggemyndigheden fastsætter.
demonteringen af vinger, møllehat og tårn
vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko.
under demontering vil der blive
anvendt samme type kraner og køretøjer,
som blev benyttet i forbindelse med opstilling.
Vindmøllerne vil blive nedtaget og adskilt
med henblik på genanvendelse eller
anvendelse som reservedele. der forskes
i at opnå en 100 % genanvendelse af
vindmøller. det er i dag teknisk muligt at
genanvende 80 %. det er dog endnu ikke
økonomisk muligt at genanvende kompositmaterialer
fra vindmøllernes vinger
og kabine, som udgør ca. 20 % af affaldet.
Det forventes dog, at der findes en løsning,
inden de nye møller bliver nedtaget.
eventuelle olierester vil blive opsamlet og
bragt til en godkendt modtager af spildolie.
fundamenter, veje og vendepladser demonteres
som ved sanering af de eksisterende
vindmøller. fundamenterne fjernes
i en dybde, som miljømyndighederne
kræver. det vil sige minimum 1 m under
terræn. metoden, der bliver anvendt, er
den samme i alle tilfælde.
demonteringen skønnes at vare 2-3
måneder, og det vurderes, at påvirkningen
af miljøet vil antage nogenlunde samme
karakter som ved anlægsfasen.
23

2. Beskrivelse af det tekniske anlæg
24
2.8 Sikkerhedsforhold
hAVAri
risiko for havari med vindmøller er minimale
for nyere, afprøvede og godkendte
vindmølletyper. i danmark er det et krav,
at vindmøllerne er typegodkendte i henhold
til Energistyrelsens certificerings- og
godkendelsesordning, inden de opstilles.
typegodkendelsen skal blandt andet sikre
overensstemmelse med gældende krav til
sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel
sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk
sikkerhed.
nye vindmøllemodeller har individuel
pitch-regulering af vingerne, hvilket
væsentligt reducerer risikoen for havari
i kraftig vind i forhold til ældre modeller.
nye modeller har også en væsentlig bedre
elektronisk overvågning, som gør det muligt
at opdage uregelmæssigheder i driften
i tide, og efterfølgende foretage automatisk
sikkerhedsstop (ref. /2.3/).
der er ikke registreret havarier med de
nyere typer af vindmøller, som der ansøges
om at opstille i dette projekt. men som
følge af havarier med ældre mølletyper,
har energistyrelsen pr. juni 2008 udsendt
et nyt regelsæt for typegodkendelser,
som særligt omhandler skærpede krav til
serviceeftersyn og indberetning heraf (ref.
/2.4/).
producenten udfører således serviceeftersyn
på vindmøllerne min. 2 gange årligt,
som inkluderer check af sikkerhedssystemer.
iSnedfAld
om vinteren kan der under særlige vejrforhold
dannes isslag på vingerne, både
under drift og stilstand.
Sikkerhedsfunktioner overvåger, at de
meteorologiske instrumenter fungerer
korrekt, og vindmøllen stoppes, hvis instrumenterne
er overisede. Vindmøllen vil
derfor stoppe før, der er afsat is på vindmøllens
vinger, som kan give anledning til
risiko under drift.
genstart kan først ske, når de meteorologiske
instrumenter ikke længere er
overisede, og evt. tilbageblivende is på
vingerne vil normalt rystes af, når møllen
drejes i position, og falde lodret ned (ref.
/2.5/).
i både hovedforslag og alternativt forslag
er møllerne placeret mere end 500 meter
fra bebyggelser, og risikoen for isnedfald
har ingen betydning i forhold til disse. i
hovedforslaget er mølle nr. 1 placeret forholdsvis
tæt på offentlig vej, Bindesbølvej.
møllen er dog placeret 90 m fra vejen, der
opstår således ikke vingeoverslag over
vejen. der vurderes på denne baggrund
ikke at være risiko for, at mennesker bliver
ramt af isnedfald.
lynnedSlAg
på grund af deres højde er vindmøller
jævnligt udsat for lynnedslag. moderne
vindmøller har lynsikringsanlæg, som
forhindrer, at dele af vindmøllen – særligt
møllevingerne – beskadiges under lynnedslag.
energien ledes fra møllen gennem
jordingsanlæg i jorden, og lynnedslag i
vindmøller indebærer normalt ikke nogen
risiko for mennesker (ref./2.6/).
AfStAndSkrAV til højSpænding-
Sledninger
den nærmeste eksisterende højspændingslinie
er en 60 kV ledning, som ved
hovedforslaget løber gennem mølleom-
rådet. højspændingslinien forudsættes
kabellagt i forbindelse med opførelse
af hovedforslaget. umiddelbart nord
for opstillingsområdet løber en 150 kV
højspændingslinie. minimumsafstanden på
125 m fra midt mølle til eltracé overholdes
dog i både hovedforslag og alternativ.
trAfik
I driftsfasen vurderes den normale trafik til
og fra området via Vejle- og Bindesbølvej
ikke at udgøre væsentlige sikkerhedsrisici
for den offentlige trafik.
hvis der skulle blive behov for kraner eller
udskiftning af større dele, vil politiet blive
orienteret, så det sikres, at de store transporter
kan passere uden risiko for den
øvrige trafik.
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

eferencer
/2.1/ parkberegninger, udført af Siemens
Wind power
/2.2/ Siemens Wind power (2005): 2,3 mW
– gr- 2300-00 – general requirements,
Site infrastructure layout. Siemens Wind
power A/S
/2.3/ Beskrivelse fra Siemens Wind power,
ved carl r jensen
/2.4/ energistyrelsen: Bekendtgørelse om
teknisk godkendelsesordning for konstruktion,
fremstilling,
opstilling, vedligeholdelse og service af
vindmøller, 26. juni 2008
/2.5/ Beskrivelse fra Siemens Wind power,
ved carl r jensen
/2.6/ LM-Glasfiber: Lynsikring i fokus, sept
2002
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Oversigt over PROJEKTFORSLAG
Antal møller
Navhøjde
Rotordiameter
Totalhøjde
Omdrejninger pr. minut
Antal nedtagningsmøller
Effekt pr. mølle*
Samlet effekt
Årlig produktion
Produktion/20 år
2. Beskrivelse af det tekniske anlæg
Hovedforslag Alternativ
8
90 m
90 m
135 m
6 - 16
0
3 MW
24 MW
53.145 MWh
1.062.900 MWh
6
90 m
90 m
135 m
6 - 16
0
3 MW
18 MW
39.859 MWh
-
797.180 MWh
* den angivne effekt er et udtryk for størrelsen på generatoren indeholdt i vindmøllen.
den er ikke nødvendigvis et udtryk for vindmøllens produktionsevne, som fortrinsvis afhænger
af størrelsen på møllens vinger, rotordiameteren.
25

26
3. Påvirkning af landskabet
i det følgende afsnit vurderes vindmøllernes
visuelle virkning på områdets landskabs-
og kulturelementer.
den landskabsarkitektoniske vurdering
baserer sig på kortanalyse, rekognoscering
og visualiseringer udarbejdet på baggrund
af fotos optaget i området.
landskabs- og kulturhistorisk viden er
hentet fra myndighedsregistreringer og diverse
publiceringer, heriblandt regionplan
2005 for ringkøbing Amt.
Nye vindmøller
Fotostandpunkter, møller synlige
Forslag til fotostandpunkter, møller ikke synlige
Nærzonegrænse 4,5 km
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Landskabsområder
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Nye vindmøller
Eksisterende vindmøller
Planlagte vindmølleområde
Transformatorstation

3.1 Landskabsbeskrivelse
lAndSkABetS hoVedelementer
ringkøbing-Skjern kommune rummer
landskabstyper af meget forskellig art og
oprindelse. landskabets hovedelementer
er primært de stærkt udjævnede bakkeøer,
de flade sandsletter og den fladbundede
Skjern Ådal, der er dannet af den sidste
istids smeltevand. herudover rummer
kommunen mere ustabile landskabstyper
som sandklitter og indsande der hele tiden
er i bevægelse og forandring. lokaliseret i
mindre områder er der desuden stærkt kuperede,
mere lerprægede bakkelandskaber
og ind imellem findes større og mindre
vådområder med mose- og sø-
arealer samt vandløb af forskellige størrelse
og udstrækning.
landskabstyperne som er beskrevet
herunder er relevante i forbindelse med
opstilling af nye vindmøller ved Bindesbøl.
Varde Bakkeø
projektområdet ligger på vestsiden af
Varde Bakkeø, der skråner svagt ned mod
ringkøbing fjord og Skjern Ådal. Bakkeøen
er et meget gammelt og karakteristisk
landskabselement, der kun forefindes i den
del af jylland, som ligger vest for hovedopholdslinjen.
her har den sidste istids
smeltevandsfloden eroderet sig ned i sine
egne aflejringer og efterladt de ældre partier
som bakkeøer med flade og regelmæssige
hældninger. det er derfor at Varde
Bakkeø fremstår med et blødt formet terrænrelief,
der kan tolkes som en ældre del
af den store grindsted hedeslette.
gamle højdedrag er udjævnede og
lavninger er fyldt op gennem jordflydning
og andre landskabsdannende processer, så
terrænet i dag fremstår med store, jævne
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
linjer uden bratte fald eller dybtskårne
dale.
omkring projektområdet er terrænet
desuden formbestemt af mindre vandløb
som omme Å og gundesbøl Å og disses
mindste tilløb.
ringkøbing Fjord
cirka 10 kilometer vest for projektområdet
ligger ringkøbing fjord som er danmarks
største strandsø med et areal på ca. 300
km2. fjorden er oprindelig havbugt der
i tidens løb er blevet afskåret fra Vesterhavet
af tangedannelse der har skubbet
sig ud fra holmsland i den nordlige ende af
fjorden. Vandudvekslingen mellem havet
og fjorden sker nu under kontrol gennem
afvandingsslusen ved hvide Sande.
i den sydlige del af fjorden, som ligger
tættest på projektområdet, er det maritime
forland præget af marskdannelse med
udstrakte strandenge og sandflader. Sydligst
ligger tipperhalvøen som er et ungt
landskab – blot nogle få hundrede år gammelt,
som er opstået ved aflejring af sand
og klæg da udløbet til Vesterhavet foregik
ved nymindegab syd for ringkøbing fjord.
i perioder har tilvæksten være på 4 hektar
om året. Ved Skjern-Å’s udmunding i
fjorden er et lignende delta under stadig
vækst.
Strandengene ved tipperne og langs
fjordens østside udnyttes i dag til afgræsning
og høslet, hvilket er med til at fastholde
en visuel åben overgang mellem
fjorden og det bagvedliggende landskab
øst for fjorden med bakkeøernes silhuet
nord og syd for Skjern Ådal.
på baggrund af den forholdsvis store
afstand fra mølleområdet ved Bindesbøl
3. Påvirkning af landskabet
til ringkøbing fjord vurderes de planlagte
vindmøller ikke at påvirke landskabet omkring
fjorden.
Skjern enge
tre kilometer nord for projektområdet,
ligger Skjern enge, som er et stort naturområde
i den vestligste del af Skjern ådal.
mere præcist strækker Skjern enge sig fra
Borris i øst til udmundingen i ringkøbing
fjord, en strækning på ca. 20 kilometer.
Skjern Å og ådalen er skabt og formet
af smeltevand fra sidste istid, men der
foregår stadig formdannende processer,
tydeligst ved udmundingen til fjorden, hvor
aflejring af erosionsmaterialer hele tiden
medfører ændringer på de åbne engarealer.
engarealerne har altid været domineret
af danmarks vandrigeste vandløb, Skjern
Å, og i nedbørsrige perioder går åen over
sine breder og åen forvandles til en bred
fjord afgrænset af bakkeøerne, der ligger
nord og syd for ådalen.
med diger og afvandingskanaler har Skjern
enge i en 30 årig periode været afvandet
så det kunne bruges til almindelig landbrugsjord,
men efter et stort naturgenopretningsprojekt
er Skjern enge igen
overladt til de naturlige processer med
vekslende vandstande og åløbenes frie
dynamik.
det åbne landskabsrum, der åbner sig ud
mod ringkøbing fjord, drives med høslæt
og afgræssende dyr. den åbne karakter
medfører samtidig en synlig landskabelig
sammenhæng mellem ådalen og de
landområder omkring Borris og Albæk, der
ligger på et svagt stigende terræn op mod
Sønderskov og Stovstrup.
Ved besigtigelse og visualiseringer er det
27

3. Påvirkning af landskabet
28
undersøgt, hvorvidt de nye vindmøller ved
Bindesbøl visuelt vil påvirke landskabet i
Skjern enge. de områder i Skjern enge,
som ligger tættest på Bindesbøl og hvor
møllernes visuelle påvirkning vurderes at
være størst er lokaliseret på strækningen
mellem Albæk og Borris. på denne strækning
er landskabet meget åbent og de nye
vindmøller vil være synlige henover den
eksisterende bevoksning, der har etableret
sig på arealerne øst for tarm. Set fra
Albæk og Borris harmonerer de nye vindmøller
skalamæssigt fint med det store
landskabsrum i ådalen, men der er visuelle
konflikter ved henholdsvis Borris og Albæk
Ved Borris fremstår landskabet i dag
(2009) uforstyrret af øvrige tekniske anlæg
og den visuelle påvirkning fra vindmøllernes
vurderes på den baggrund at
være markant.
Set fra Albæk vil de nye vindmøller ved
Bindesbøl fremstå i en uharmonisk sammenhæng
med det eksisterende el-tracé,
der passerer henover ådalen.
Borris Sønderland
Borris Sønderland, der ligger cirka 5
kilometer øst for Bindesbøl, er opkøbt af
staten for eftertiden at bevare store sammenhængende
hedearealer i danmark.
med henblik på anvendelse som militært
skydeterræn opkøbtes oprindeligt 3240 tdr.
land, som i 1952/53 blev udvidet til 8600
tdr hvoraf cirka halvdelen er hedeområde.
Det flade, sandede og magre terræn gør
området til et typisk hedeslettelandskab
dannet af aflejringer fra smeltevand fra
sidste istid. flora- og landskabsmæssigt
findes der i Borris Sønderland forekomster
af særligt bevaringsværdige biotoper, med
blandt andet moser og kær samt indlandsklitter.
området er af såvel national- som international
betydning i kraft af de landskabelige
samt flora- og faunamæssige naturværdier.
de store arealer med vandløb, søer,
moser og rørsumpe med en overvejende
naturlig hydrologi giver gode betingelser
for sjældne hede og mosefuglearter.
den centrale del af området – Borris
Sønderland – består hovedsageligt af
tør hede, mens randområderne er mere
fugtige og artsrige. mod sydvest gennemskæres
området af den næsten uregulerede
omme Å.
Borris hede ejes af forsvaret og anvendes
som skydeterræn. på grund af den militære
skydning er der meget begrænset
adgang til området, og der er stort set ingen
færdsel i den centrale del. Skydningen
forårsager stedvise småbrande, der i stort
omfang er med til at forynge hedevegetationen.
det skovbevoksede areal i området dækker
godt 12 % af det samlede udpegede
areal, og er primært lokaliseret i områdets
randzoner.
Skovene består helt overvejende af
nåletræsbevoksninger mens de få løvtræsbevoksninger
domineres af eg og birk.
området er præget af det velbevarede
hedelandskab med indlandsklitter, våd og
tør hede samt stilkege-krat af stor botanisk
betydning.
en del af Borris hede er fredet med det
formål at beskytte heden mod utilsigtet
brug. forsvaret udfører i samarbejde med
oxbøl Statsskovdistrikt naturpleje i området.
plejen består primært af hedepleje
i form af slåning og afbrænding. der er
indgået egekrataftaler om bevarelse af
egekrat på enkelte arealer i den sydlige del
af Borris Sønderland.
på grund af den militære skydning er der
meget begrænset adgang til området, og
der er stort set ingen færdsel i den centrale
del. på grund af randbevoksningen
vurderes de nye vindmøller ved Bindesbøl
ikke at forstyrre den visuelle oplevelse på
heden i Borris Sønderland. forsvaret har
dog gjort opmærksom på, at der udøves
skydeøvelser med tungt artilleri der kan
skabe vibrationer i undergrunden og i den
forbindelse være til gene i forhold til de
nye vindmøller ved Bindesbøl.
lAndSkABetS kArAkter
de nye vindmøller er planlagt opstillet i et
karakteristisk vestjysk landbrugsområde,
der ligger mellem Ådum og tarm. landskabets
karakter og udtryk, som er relevant i
forhold til vindmøllernes visuelle påvirkning,
beskrives i forhold til følgende landskabselementer:
Terræn
den nordøstlige side af Varde Bakkeø
fremstår overordnet set med en meget
svag hældning ned mod de lavtliggende
områder mellem Skjern Å, gundesbøl Å og
omme Å. fra Bindesbøl i øst falder terrænet
ca. 10 meter over en 4 kilometer lang
strækning. Selve projektområdet falder ca.
5 meter fra øst mod vest, hvilket dels har
betydning for el-produktion pr. mølle, dels
er relevant i forhold til møllernes synlighed.
cirka 4 kilometer syd for projektområdet,
ved puglund og tøstrupvej, stiger terrænet
mærkbart, i overgangen til Varde Bakkeø.
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

At terrænet syd for Ådum ligger højere
end mølleområdet, gør at møllerne bliver
synlige fra det udvalgte fotostandpunkt
ved puglund.
cirka 6 kilometer vest for Bindesbøl ligger
Bøel Banke som en markant terrænhævning,
hvorfra der er udsigt mod øst henover
mølleområdet ved Bindesbøl. Visualisering
fra det udvalgte fotostandpunkt ved tarmvej
(øst for lønborg) viser, hvordan de nye
møller visuelt vil påvirke landskabet.
Bevoksning
generelt er området ved Bindesbøl domineret
af landbrugsmæssig drift, enten med
1-årig vekseldrift eller flerårig græs, til
eksempelvis høslæt og afgræsning. området
er præget af regulære landbrugsparceller
og en grøn struktur bestående af
levende læhegn, mindre naturområder og
plantager i forskellig størrelse og tyngde.
Udover landbrug og skov forefindes mindre
mose- og hedeområder, som ikke er blevet
taget under plov i forbindelse med hedens
opdyrkning.
Selve projektområdet er afgrænset mod
nord af flere mindre plantageområder, som
tilsammen udgør en markant grøn væg
ud mod de sårbare naturområder langs
åløbene. tarm plantage udgør samtidig
en væsentlig visuel afskærmning mellem
tarm by og mølleområdet.
landbrugsparcellerne i mølleområdets
nærhed er indbyrdes adskilt af levende
læhegn i nord-syd gående retning, som
tilsammen danner flere regulære landskabsrum.
læhegnene på og omkring
projektområdet er dog hverken særligt
høje eller tætte i forhold til de dyrkede
landbrugsflader. Landskabet opleves på
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
den baggrund som et stort, visuelt åbent
landskab der vurderes at være velegnet til
opstilling af vindmøller.
i den nordøstlige del af mølleområdet
findes et hedeareal på ca. 5 hektar, der er
under stærk tilgroning. mod syd grænser
projektområdet op til et 12 hektar stort
naturområde, hvor de tidligere brunkulsgrave
nordvest for Ådum, er omdannet
til rekreative formål med vandfyldte søer
omgivet af træbevoksning. omkring de
nordligste søer er der indslag af mose- og
hedevegetation.
overordnet set vil den eksisterende bevoksning
flere steder reducere den visuelle
påvirkning fra møllerne, men der er enkelte
steder hvorfra bevoksningen er med
til at skabe et harmonisk landskab, hvori
møllerne som teknisk anlæg visuelt vil
virke forstyrrende i forhold til beskueren.
på baggrund af de efterfølgende visualiseringer
vurderes bevoksningen i området at
af have en væsentlig landskabelig værdi,
set fra de gamle brunkulsgrave syd for
projektområdet og fra bakketoppen ved
puglund syd for Ådum.
Bebyggelse
Der er flere mindre gårdejendomme i projektområdets
nærhed. de tætteste naboer
er hovedsagligt beliggende langs de lokale
veje der ligger henholdsvis nord, øst og
syd for projektområdet.
nærmeste bydannelser er henholdsvis
Ådum, der ligger ca. 2 kilometer syd for
projektområdet, og tarm, hvor der er cirka
3 kilometer mellem bygrænsen og den
nærmest placerede mølle i hovedforslaget.
Herudover ligger der flere større og mindre
bysamfund spredt ud i landskabet fortrins-
3. Påvirkning af landskabet
vis beliggende ved de mange åløb, blandt
andet Skjern der er egnens industrielle og
handelsmæssige centrum.
Ved besigtigelse og digitale visualiseringer
er det undersøgt hvorvidt møllerne vil
være synlige fra de nærmeste bysamfund.
Set fra udvalgte fotostandpunkter ved
henholdsvis Ådum, Borris og Skjern vil de
nye vindmøller ved Bindesbøl kunne ses.
Ved Ådum som ligger tæt ved møllerne vil
den visuelle påvirkning være størst, mens
afstanden til både Borris og Skjern bevirker
at møllerne helt eller delvist er skjult
bag den eksisterende bevoksning, samt at
møllerne ikke virker så visuelt dominerende
i forhold til det åbne å-landskab.
Tekniske anlæg
der er to eksisterende ledningstracéer i
projektområdets nærhed. Vest om mølleområdet
passerer en 150 kV luftledning
i et nord-syd gående linjeforløb.
i den østlige ende af projektområdet
passerer en 60 kV luftledning tæt forbi de
nye vindmøller i et knækket forløb der fra
Ådum går via klinkbjerg frem til transformerstationen
ved Vejlevej.
60 kV luftledningen som passerer gennem
området er uforenelig med vindmøllerne
i hovedforslaget og skal derfor lægges i
kabel under terræn inden møllerne kan
etableres på området. i det alternative
forslag er det ikke nødvendigt at kabellægge
60 kV-luftledning.
15o kV-luftledning vil derimod kunne
bevares som luftleddning i både hovedforslaget
og i det alternative forslag. i
hovedforslaget med otte møller passerer
150 kV-ledningen den nærmest placerede
29

punkter, møller ikke synlige
5 km
de
10 km
es for bebyggelse
rhedszone
de
10 km
rdifulde kulturmiljøer
e
kter
3. Påvirkning af landskabet
30
Nye vindmøller
Eksisterende vindmøller
Planlagte vindmølleområder
Transformatorstation
El 150/400 kV
El 60 kV
Hovedvej
Jernbane
Industriområde
Nye vindmøller
Adgangsveje som nyanlægges
Eksisterende veje som indgår i adgangsveje
Arbejdsarealer
Infrastruktur og tekniske anlæg omkring anlægsområdet
Nye vindmøller
Nærmeste naboer 1 km
1:50.000
i
EF-habitatsområder
EF-fuglebeskyttelsesområder
Ramsar områder
Vådområder
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Cykelrute
Planlagt cykelrute
Sommerhusområder
Skjern Å Nationalpark
Havn
Campingplads
Fugletårn
29
Naturcenter, infosted
Nye vindmøller
Beskyttede naturtyper §3
Beskyttede vandløb
Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

vindmølle i en afstand på cirka 130 meter
målt fra midt mølle til midt ledningstracé.
Der er i dette projekt ved Bindesbøl lavet
aftale med pågældende energiselskab
(Vestjyske Net), at vindmøllerne kan opstilles
såfremt nærmeste vindmølle opstilles
med en minimumsafstand på 125
meter målt fra midt ledningstracé til midt
vindmølle.
Under opstilling skal der udvises omhu
således, at transportvogne, kraner eller
mølledele ikke kommer i konflikt med 150
kV-luftledningen.
Nærmest liggende industriområde er
lokaliseret i Tarm cirka 4 kilometer nordvest
for mølleområdet. Set fra de udvalgte
fotostandpunkter er industriområdet helt
eller delvist skjult, kun enkelte skorstene
og sendemaster er synlige sammen med
vindmøllerne, og vurderes på denne baggrund
ikke at være i visuel konflikt med
projektet.
eksisterende vindmøller
Af eksisterende vindmøller i projektområdets
nærhed står der to vindmøller ved
Skovstrup nord for Bindesbøl samt tre
vindmøller ved Gråhede sydvest for Ådum.
Set fra flere af de udvalgte fotostandpunkter
vil de eksisterende vindmøller
kunne ses samtidig med de nye vindmøller
ved Bindesbøl. De eksisterende vindmøller
fremstår dog tydeligt som særskilte anlæg
og adskiller sig fra de nye vindmøller i
størrelse og/eller afstand.
nye vindmøller i Gråhede nord
Temaplanen forudsætter, at vindmøllerne
ved Bindesbøl kan opstilles uden visuel
konflikt med vindmøller i område 29, der
ligger mindre end 2,7 kilometer væk. Det
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
skal desuden i nærværende VVM-redegørelse
vises, om en drejning af vindmøllerne,
så de bliver mere parallelle med
område 29, giver et bedre visuelt samspil
mellem de to parker.
På baggrund af besigtigelser i området,
fotooptagelser og visualiseringer samt
kortanalyser er det undersøgt og vurderet
i hvilket omfang de to mølleparker kan ses
samtidig. Der er i den forbindelse fundet
flere lokaliteter, hvor både Bindesbøl
og Gråhede kan ses, men kun én enkelt
lokalitet - nærmere bestemt fra Teglgårdsvej,
hvorfra de to mølleparker vil fremstå
visuelt uheldigt i forhold til hinanden.
Visualiseringerne fra Teglgårdsvej viser
desuden, at det ikke har nogen afgørende
betydning om opstilling i Bindesbøl er
mere parallel med den planlagte opstilling i
Gråhede Nord.
Fra udsigtspunkter som Bøel Banke, Dejbjerg
Hede og Kjelstrup vurderes afstanden
til begge mølleparker at være så stor,
at opstillingsretningen ikke har nogen
afgørende visuel betydning
Veje
Rute 11 og 28 udgør områdets overordnede
vejnet der dels forbinder Tarm og
Skjern henover Skjern Å, dels giver forbindelse
videre ud i landet til henholdsvis
Esbjerg, Vejle, Ringkøbing og Holstebro.
Herudover er Arnborgvej (rute 439) der
ligger nord for Skjern Ådal og Tarmvej
(rute 423) der giver vejadgang til vestkysten
vigtige trafikforbindelser til og fra
området.
Ved besigtigelse og visualiseringer er det
undersøgt om møllerne vil være synlige
og dermed påvirke landskabet set fra det
overordnede vejnet.
3. Påvirkning af landskabet
Vejlevej (rute 28) er den nærmest beliggende
hovedvej, som passerer nord om
mølleområdet i en afstand af cirka. 1 kilometer.
På vej fra Hoven kørende ind mod
Tarm er der enkelte steder, hvorfra de nye
vindmøller vil være synlige, men generelt
vil de nye vindmøller helt eller delvist være
skjult bag den eksisterende bevoksning
langs vejen. Særligt ved Gundesbøl Å vurderes
den visuelle påvirkning fra møllerne
at have en forstyrrende virkning.
Længere væk fra mølleområdet er de
udvalgte fotostandpunkter lokaliseret
hvor hovedvejene passerer højdepunkter
i landskabet. Udvalgte fotostandpunkter
på henholdsvis Tarmvej ved Bøel Banke og
Arnborgvej ved Kjelstrup viser at møllerne
er synlige som et teknisk anlæg i landskabet.
Set fra Tarmvej ved Bøel Banke, hvor afstanden
til mølleområdet er cirka 6 kilometer,
vurderes de nye vindmøller i forhold
til de eksisterende tekniske anlæg at virke
dominerende i synsfeltet.
Set fra Arnborgvej ved Kjelstrup, hvor
afstanden til mølleområdet er cirka 7
kilometer, vurderes de nye vindmøller ikke
at virke dominerende eller forstyrrende i
forhold til de eksisterende elmaster som i
forvejen påvirker landskabet visuelt.
I projektområdets nærhed er der flere
sekundære veje som forbinder Ådum med
de omkringliggende bysamfund. Det er i
den forbindelse undersøgt om de nye vindmøller
vil være synlige set fra disse mindre
trafikerede vejanlæg. Bindesbølvej er den
nærmest beliggende lokalvej som passerer
øst om mølleområdet i en afstand på cirka
90 meter til den nærmeste vindmølle. På
31

Grænse for kystnærhedszone
3. Påvirkning af landskabet
32
43
Områder der friholdes for bebyggelse
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Fredede områder
Udpeget særligt værdifulde kulturmiljøer
Kirkezoner
Kirke
Særligt fortidsminde
Hovedgård
Særlige udsigtspunkter
Kulturmiljøer
Fortidsminde beskyttelseslinier
Kulturelementer i landskabet
1:150.000
Transformatorstation
El 150/400 kV
El 60 kV
Hovedvej
Jernbane
Industriområde
Nye vindmøller
Adgangsveje som nyanlægges
65
Eksisterende veje som indgår i adgangsveje
Arbejdsarealer
Nye vindmøller
Nærmeste naboer 1 km
27
i
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Cykelrute
Planlagt cykelrute
Sommerhusområder
Skjern Å Nationalpark
Havn
Campingplads
Fugletårn
Naturcenter, infosted
Nye vindmøller
Beskyttede naturtyper §3
Beskyttede vandløb
54
43
Beskyttede sten- og jorddiger
Skovbyggelinier
Åbeskyttelseslinier
Fortidsminder
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

vej fra Ådum og ud mod Vejlevej vil de nye
vindmøller være visuelt dominerende i forhold
til de øvrige elementer i landskabet.
Strømmesbølvej passerer syd om mølleområdet
i en afstand på cirka 2 kilometer.
På vej fra Tarm kørende ind mod
Ådum er der enkelte steder hvorfra de
nye møller vil være synlige, men generelt
vil den eksisterende bevoksning langs
Strømmesbølvej helt eller delvist skjule
de nye vindmøller. Set fra de lokale veje
som ligger lidt længere væk fra mølleområdet,
vurderes de nye vindmøller at
være skalamæssigt i harmoni med landskabet.
Generelt er møllerne kun synlige
fra de steder, hvor landskabet er åbent og
præget af store opdyrkede landbrugsarealer,
- en landskabstype der visuelt kan
rumme vindmøller uden at vindmøllerne
virker dominerende.
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
3.2 Kulturhistoriske forhold
Landskabets udvikling efter istidens
formdannende processer skyldes hovedsagligt
menneskeskabte ændringer med
tilhørende befolkningsudvikling og samfundsforhold
i øvrigt. Næsten overalt
findes menneskeskabte spor og dermed et
kulturlandskab, der fortæller en historisk
udvikling. Nedenstående emner er udvalgt
som særlige kulturlandskabelige temaer i
Ringkøbing-Skjern Kommune.
Oldtidsbebyggelse
Der er ikke registreret nogen fredede
fortidsminder i selve projektområdet,
og det er ved besigtigelse undersøgt om
de fredede gravhøje i projektområdets
nærhed har en landskabelig værdi som
kulturhistoriske elementer i landskabet.
Der er i den forbindelse ikke fundet nogen
fredede gravhøje, hvor den visuelle oplevelse
vurderes at blive forstyrret af de
planlagte vindmøller
landbrug
I takt med bondekulturens udvikling i
Vestjylland har lyng indfundet sig i de
lysninger, der opstod med rydning af de
skovklædte bakkeøer. Lyngheden er derfor
et gammelt og værdifuldt element i kulturlandskabet,
hvis udbredelse har undergået
store radikale forandringer i takt med befolkningstilvækst
og dyrkningsmuligheder
på de sandede jorde. I Vestjyllands magre
egne er regulære hedeområder i perioder
taget under plov og brudt op for senere
igen at blive opgivet, hvorpå lyngen i det
kolde og fugtige klima igen er rykket ind
på markerne. De åbne og skovløse områder
udviklede sig hermed til vidtstrakte
overdrev drevet med afgræssende dyr.
3. Påvirkning af landskabet
I projektområdets nærhed er der flere
mindre hedearealer tilbage, men følgen
af de mange plantningsarbejder under
opdyrkningen af heden er meget tydelig,
idet landskabet fremstår med en helt
ny naturgeografisk struktur, præget af
agerdyrkning og læhegnsbevoksning.
På baggrund af besigtigelse vurderes de
eksisterende hedearealer i projektområdets
nærhed ikke at være store nok til at
have værdi som kulturhistoriske elementer
i landskabet.
På henholdsvis Lønborg - og Borris Hede
er der store sammenhængende hedearealer
som har kulturhistorisk værdi, men
set i forhold til den store afstand til projektområdet
vurderes hverken Lønborg
Hede eller Borris Hede at blive visuelt
forstyrret af de nye vindmøller.
De lavtliggende og i landbrugsmæssig
henseende vandlidende områder ved
Skjern Enge og Ringkøbing Fjord har også
undergået en kulturhistorisk forandring.
Arealerne langs åen og fjordkysten har
været omgjort til almindelig landbrugsland
ved et stort dræningsprojekt gennemført
fra 1962 til 1968. Engarealerne ligger så
lavt i terrænet at projektet omfattede et
større system af parallelkanaler og jorddiger
langs det eksisterende åløb med
tilhørende pumpestationer. Skjern Å har
sidenhen fået sit naturlige og slyngede
forløb tilbage, ved et naturgenopretningsprojekt
i 1990’erne.
Der er i den forbindelse udpeget to særligt
værdifulde kulturmiljøer ved henholdsvis
Lønborgård og Ahler Gårde der begge er
lokaliseret i tilknytning til ådalslandskabet
omkring Skjern Å. Afstanden mellem
33

råder
nlægges
indgår i adgangsveje
Vådområder
3. Påvirkning af landskabet
34
i
Ramsar områder
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Cykelrute
Planlagt cykelrute
Sommerhusområder
Skjern Å Nationalpark
Havn
Campingplads
Fugletårn
Naturcenter, infosted
Nye vindmøller
Beskyttede naturtyper §3
Beskyttede vandløb
Beskyttede sten- og jorddiger
Rekreative interesser i området
1:150.000
Skovbyggelinier
Åbeskyttelseslinier
i
i
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

projektområdet og de to udpegede kulturmiljøer
er dog så stor at den visuelle
påvirkning fra de nye vindmøller vurderes
at være begrænset.
sten- og jordiger
Der er et enkelt jorddige i projektområdet
som er fredet i henhold til Museumsloven,
§29a
Jorddiget fremstår tilgroet med eksisterende
læhegnsbevoksning og vurderes i
denne sammenhæng ikke at have nogen
landskabelig værdi. Der skal dog tages
størst muligt hensyn ved opstilling af de
nye vindmøller og ved tilhørende vejanlæg
så jorddiget ikke bliver beskadiget.
Jorddiget som anvendes til jernbanetracéet
henover Skjern Å mellem Tarm og Skjern
er udpeget som kulturmiljø. Set fra de udvalgte
fotostandpunkter er jernbanen og
jorddiget dog uanseelige og det vurderes
på den baggrund at jorddiget som kulturhistorisk
landskabselement visuelt ikke vil
blive påvirket af de nye vindmøller.
Kirker
For at sikre de danske kirker og deres
nærmeste omgivelser er der i naturbeskyttelsesloven
fastsat en kirkebeskyttelseszone
omkring alle kirker i Danmark.
Beskyttelseszonen skal forhindre at den
visuelle oplevelse af kirkerne ikke bliver
forstyrret af nye indgreb såsom nyt byggeri
og tekniske anlæg.
I forbindelse med opstilling af nye vindmøller,
er det vigtigt først at registrere
relationen mellem kirke og det omgivende
landskab. Ligger kirken frit i landskabet
eller er der i kirkens nære omgivelser
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
værdifulde kulturmiljøer, der ikke bør forstyrres
visuelt af de planlagte vindmøller.
I nærværende miljørapport er følgende
kirker undersøgt:
Ådum Kirke
Ådum Kirke ligger ca.1,5 kilometer syd for
mølleområdet, uden direkte udsyn fra de
omkringliggende kirkegårdsarealer til de
nye vindmøller.
Set fra Puglund, der ligger syd for Ådum,
er kirketårnet synligt som et kulturhistorisk
element i landskabet som rager op
over den omgivende bevoksning. Set i
forhold til kirkens størrelse og karakteren
af det omgivende landskab, vurderes den
visuelle påvirkning fra de nye vindmøller at
være meget dominerende.
egvad Kirke
Egvad Kirke ligger ca. 4 kilometer fra
mølleområdet, uden direkte udsyn fra de
omkringliggende kirkegårdsarealer til de
nye vindmøller. Visualisering fra Egvad
Kirkevej viser dog at de nye vindmøller vil
være synlige i forbindelse med ankomst
til Egvad Kirke. Selve kirkebygningen og
vindmøllerne opleves dog ikke i samme
synsfelt og det vurderes på den baggrund
at Egvad Kirke ikke vil blive påvirket af de
nye vindmøller
Øvrige kirker i området ligger med så stor
afstand til projektområdet at den visuelle
påvirkning vurderes at være minimal.
3.3 Rekreative interesser
3. Påvirkning af landskabet
i forbindelse med undersøgelse af de
eksisterende rekreative muligheder i
ringkøbing-skjern Kommune er der rettet
henvendelse til turistinformationen i
kommunen. derudover er der indhentet
oplysninger vedr. udlagte cykelruter hos
dansk cyklist Forbund og ringkøbingskjern
museum.
På baggrund af ovenstående samt besigtigelse
i vindmøllernes nærhed er følgende
emner undersøgt og vurderet for visuel
påvirkning fra de nye vindmøller ved bindesbøl.
nationalpark skjern Å
I januar 2008 blev Skjern Å udpeget som
national park med blandt andet følgende
begrundelse fra Skov og Naturstyrelsen:
En nationalpark ved Skjern Å kan skabe
store sammenhængende naturområder og
styrke borgernes mulighed for friluftsliv og
for på nært hold at opleve naturen. Der er
desuden lokal opbakning til projektet, der
kan være med til at tiltrække flere turister
til området og dermed styrke den lokale
udvikling. Kilde: http://nationalparker.
skovognatur.dk/Skjern/
Mulighederne for friluftsoplevelser er i
dag så veludbyggede i den vestlige del af
Skjern Å-området, at det er et af landets
mest tilgængelige naturområder. Området
byder også på en række større og
mindre museer samt besøgscentre med
alsidige historiske friluftsaktiviteter. Det er
blandt andet på dette grundlag, at nationalparkens
friluftsfaciliteter og aktiviteter
skal udbygges, så nationalparken kan
måle sig på internationalt plan.
De eksisterende rekreative faciliteter er
35

3. Påvirkning af landskabet
36
43
Forslag til fotostandpunkter, møller ikke synlige
Nærzonegrænse 4,5 km
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Landskabsområder
Områder der friholdes for bebyggelse
Grænse for kystnærhedszone
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Fredede områder
Udpeget særligt værdifulde kulturmiljøer
Kirkezoner
Kirke
Særligt fortidsminde
Hovedgård
Særlige udsigtspunkter
Landskabelige bindinger
Kulturmiljøer
1:150.000
Fortidsminde beskyttelseslinier
Nye vindmøller
Eksisterende vindmøller
Planlagte vindmølleområder
Transformatorstation
El 150/400 kV
El 60 kV
Hovedvej
Jernbane
Industriområde
Nye vindmøller
Adgangsveje som nyanlægges
Eksisterende veje som indgår i adgangsveje
Arbejdsarealer
Nye vindmøller
Nærmeste naboer 1 km
i
EF-habitatsområder
EF-fuglebeskyttelsesområder
Ramsar områder
Vådområder
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Cykelrute
Planlagt cykelrute
Sommerhusområder
Skjern Å Nationalpark
Havn
Campingplads
Fugletårn
Naturcenter, infosted
Nye vindmøller
Beskyttede naturtyper §3
Beskyttede vandløb
Beskyttede sten- og jorddiger
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

landt andet en række fiskepladser som
er placeret langs Skjern Å og opstilling
af fugletårne på udvalgte lokaliteter i det
åbne ådals-landskab med god udsigt til de
nærtliggende fugleområder.
Ved besigtigelse og visualiseringer er det
undersøgt og vurderet om opstilling af de
nye vindmøller ved Bindesbøl vil påvirke
de eksisterende eller fremtidige rekreative
værdier i nationalpark Skjern Å.
Overordnet set vurderes møllerne ikke
at forringe de rekreative muligheder i
nationalpark Skjern Å, men de nye vindmøller
vil kunne ses fra de områder i
nationalparken som ligger på strækningen
mellem Albæk og Borris. På denne strækning
ligger der flere faciliteter, hvor den
rekreative værdi ligger i at dyrke friluftslivet
i et landskab, som er uforstyrret af
tekniske anlæg. På den baggrund vurderes
møllerne at have en negativ visuel påvirkning
i dette mindre område af Nationalpark
Skjern Å.
De rekreative muligheder i nationalparken
i øvrigt vurderes at være upåvirket. Set fra
fugletårnet ved Skjernåvej, er afstanden
til møllerne så stor at vindmøllerne næsten
er uanseelige. Nogle af de efterfølgende
visualiseringer viser desuden, hvordan den
eksisterende bevoksning kombineret med
terrænvariationer er med til at skjule de
nye vindmøller helt eller delvist.
Kulgravene ved Ådum
Syd for projektområdet ligger en gammel
brunkulsgrav som er omdannet til vandfyldte
søer omkranset af skovbevoksning.
Der er etableret mulighed for rekreativt
ophold med opstilling af
et bord/bænke sæt.
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Fra opholdsområdet er der udsigt ud over
søerne som visuelt er afskåret fra de omkringliggende
marker af den omkransende
bevoksning. En oplevelse som vurderes at
have høj rekreativ værdi for de lokale og
de besøgende turister.
De nye vindmøller vil være synlige set
fra opholdsområdet og dermed have en
negativ påvirkning af den rekreative værdi
på netop dette sted. Påvirkningen fra
møllerne vil dels være akustisk og visuel.
Campingpladser
Ved besigtigelse og visualiseringer er det
undersøgt om de eksisterende campingpladser
ved Skjern og Tarm vil blive visuelt
påvirket af de nye vindmøller ved Bindesbøl.
På denne baggrund vurderes påvirkningen
fra de nye møller at være meget begrænset.
Cykel- og vandreruter
Der er ikke nogen overordnede nationale
cykelruter i projektområdets nærhed. Af
regionale cykelruter er den tættest beliggende
langs Ånumvej fra Skjern til Borris,
hvor der er flere lokaliteter, hvorfra
møllerne vil være synlige. På baggrund
af visualiseringer vurderes den største
visuelle påvirkning på det regionale cykelrutenet
at være lokaliseret til strækningen
mellem Albæk og Borris.
Der er i regionplan 2005 for Ringkøbing
Amt udpeget areal til en regional cykelrute
mellem Ølgod og Lønborg, men afstanden
til Bindesbøl er så stor at påvirkningen fra
de nye møller vurderes at være begrænset.
3. Påvirkning af landskabet
Ringkøbing-Skjern Museum har udlagt
en rekreativ cykelrute ved Ådum. Cykelrutens
linjeforløb binder nogle udvalgte
punkter sammen, som hver især rummer
en historik der knytter sig til området.
De nye møller vurderes at kunne indgå i
cykelrutens mange punkter, som et nyt
kulturhistorisk landskabselement. De nye
møller vil være synlige set fra flere steder
på Ådum-ruten, men møllerne vurderes
kun at have en væsentlig negativ påvirk
ning, hvor ruten passerer forbi Kulgravene.
Ådum Sogns Beboerforening har i samarbejde
med den tidligere Egvad Kommune,
udlagt flere naturstier omkring Ådum.
På de stier som ligger nord for Ådum,
vil møllerne visuelt virke dominerende i
forhold til øvrige landskabselementer. Især
sti ved og omkring Kulgravene vil blive
påvirket negativt af de nye vindmøller.
3.4 Beskyttelseszoner og fredninger
Med henblik på at bevare og forstærke
de eksisterende landskabelige værdier,
er der i Regionplan 2005 for det tidligere
Ringkøbing Amt udlagt større landskabsområder
med tilhørende planmæssige
retningslinjer. Herudover skal planlægningen
af nye vindmøller forholde sig til
Naturbeskyttesesloven som blandt andet
omfatter beskyttelseszoner og fredninger
ved strande, søer og vandløb, skove, fortidsminder
og kirker.
Landskabsområder, beskyttelseszoner og
fredninger som er relevante i forbindelse
37

3. Påvirkning af landskabet
38
med opstilling af vindmøller ved Bindesbøl
er som følger:
KySTNæRHEDSzONE
Kysten omkring Ringkøbing Fjord er i
regionplan 2005 omfattet af en udpegning
som kystnærhedszone.
For kystzonen gælder, at den som udgangspunkt
skal friholdes for anlæg, som
ikke er afhængige af en kystnær placering,
og at offentlighedens adgang til kysten
skal sikres og udbygges.
Vindmøllers effektivitet afhænger af gode
vindforhold, som fortrinsvis findes ved
kysten. Det er derfor en fordel at placere
møller i kystnærhedszonen, hvis det kan
godtgøres, at de ikke vil have en væsentlig
negativ betydning for oplevelsen af kystlandskabet.
Projektområdet ved Bindesbøl ligger i stor
afstand fra kystnærhedszonen og vurderes
på den baggrund ikke at være i konflikt
med denne.
LANDSKABSOMRÅDER
I Landskabsområder som er indtegnet
på kort side 26 tillægges landskabelige
værdier særlig stor vægt. Landskabelige
værdier er primært de visuelle oplevelser
man kan få i landskabet, og landskabsoplevelsen
kan være sammensat af flere
forskellige landskabselementer som terræn,
beplantning, farver, fysisk struktur
samt udsigter. Alle landskaber har egne
karakteristika, men nogle skiller sig ud på
grund af et særligt kraftigt udtryk af disse
landskabselementer.
Jævnfør regionplan 2005 skal ønsker om
etablering af byggeri og tekniske anlæg,
samt ændringer af arealanvendelse der
kan forringe landskabets karakter vurderes
med udgangspunkt i landskabets særkende.
Landskabets karakteristika må ikke
ødelægges unødvendigt og så vidt muligt
skal der arbejdes for at styrke landskabets
karakter.
Områderne omkring Skjern Å, Gundesbøl
Å , Omme Å og Borris Sønderland er alle
udpeget som landskabsområder.
Ved besigtigelse vurderes møllerne ikke at
påvirke den visuelle oplevelse af de mindre
åløb herunder Gundesbøl Å og Omme Å,
hvorimod oplevelsen af Skjern Å i større
grad vil blive forstyrret af de nye vindmøller
ved Bindesbøl.
Borris Sønderland anvendes som før
nævnt af Forsvaret til militært øvelses- og
skydeterræn, og der er begrænset adgang
til området. Desuden er Borris Sønderland
næsten omkranset af skovbevoksning som
er med til at skjule vindmøllerne.
STØRRE UFORSTyRREDE LAND-
SKABER
For at kunne tage hensyn til bevaring af
områder, der ikke er forstyrret syns- og
støjmæssigt af tekniske anlæg er der i
regionplan 2005 udpeget større uforstyrrede
landskaber. Det er sammenhængende
områder på mindst 100 km2, der syns
eller støjmæssigt ikke er påvirket af større
tekniske anlæg. Større tekniske anlæg
omfatter jernbaner, motor- og hovedlandeveje,
højspændingsledninger 150/400 kV,
vindmølleparker, masteanlæg, teletårne,
større virksomheder, by- og sommerhusområder,
campingpladser og andre ferie-
og fritidsanlæg. Enkeltstående vindmøller
anses ikke i den her sammenhæng for et
større teknisk anlæg, kun vindmølleparker.
Nærmeste større uforstyrret landskab ligger
mere end 30 km væk fra vindmøllerne
ved Bindesbøl og opsætning af vindmøller
ved Bindesbøl vurderes ikke at påvirke
de udpegede uforstyrrede landskaber i
regionplan 2005.
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
3. Påvirkning af landskabet
39

3. Påvirkning af landskabet
40
3.5 Vindmøller og visuel påvirkning
KONSEKVENSzONER
Vindmøller på op mod 150 m totalhøjde
vil have en væsentlig visuel indflydelse på
omgivelserne og kan ses på stor afstand.
Vindmøllens påvirkning af landskabet
aftager dog gradvist i forhold til afstanden.
Det er derfor hensigtsmæssigt at operere
med forskellige konsekvenszoner.
Den landskabelige vurdering tager udgangspunkt
i Miljøministeriets anbefalinger
fra januar 2007 for opstilling af store
vindmøller på land. Anbefalingerne for
opstilling af vindmøller på op mod 150 m
totalhøjde fremgår af rapporten ”Store
vindmøller i det åbne land” udgivet af
Skov- og Naturstyrelsen. I denne opstilles
tre konsekvenszoner for store vindmøller:
nærzone, mellemzone og fjernzone. Konsekvenszonernes
rækkevidde afhænger
af møllernes totalhøjde, for vindmøller
på op mod 150 meter i totalhøjde er det
hensigtsmæssigt at arbejde med følgende
definitioner:
Nærzone (0 – 4,5 km):
Nærzonen er defineret som det område,
hvor vindmøllerne er det dominerende element
i landskabsbilledet og deres proportioner
tydeligt overgår andre landskabselementer.
Mellemzone (4,5 – 10 km):
Mellemzonen er defineret som det område,
hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer
i landskabet, men er i skalamæssig
balance med de øvrige landskabselementer.
Fjernzone (10- km):
Fjernzonen er defineret som det område,
hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet,
men hvor de er underlagt andre,
mere dominerende landskabselementer
og ikke påvirker landskabsoplevelsen i
væsentlig grad.
SyNLIGHEDSFAKTORER
Vindmøller på op mod 150 m højde kan
godt være synlige på afstande større end
15-16 km, men synligheden er væsentlig
mindsket. På sådanne afstande er
det svært at adskille møllerne fra andre
landskabselementer, og de opleves som en
udefinerbar del af baggrunden.
Når afstanden bliver tilstrækkelig stor, kan
vindmøllerne ikke længere ses. Udover
afstanden til møllerne har en række andre
faktorer indflydelse på deres synlighed.
Vindmøllens farve, proportioner og udseende
har betydning for, hvor synlig den er
på forskellige afstande. Forhold omkring
bemaling og refleksion er beskrevet i afsnit
4.4.
Luftens sigtbarhed betyder også meget
for vindmøllers synlighed i landskabet.
Sigtbarheden afhænger af vejrforholdene.
På meget klare dage kan vindmøller
være synlige på store afstande. De fleste
dage af året er dog i større eller mindre
grad påvirket af skydække, og møllerne
vil derfor være væsentligt mindre synlige.
Man kan ikke sige noget entydigt om, hvor
langt man kan se under forskellige sigtbarhedsforhold,
men mange dage af året
vil møllerne ikke være synlige på afstande
længere end 12-14 km. Synsevnen har
dog også betydning her, og ’gode øjne’ vil
givetvis kunne genkende landskabselementer
på større afstande.
Jordens krumning kan også have betydning.
Man skal dog langt væk, omkring
18-20 km, før større dele af vindmøllen vil
være skjult under horisontlinien.
Landskabets udformning betyder meget
for vindmøllers synlighed. Terrænforhold
og landskabselementer spiller her en stor
rolle. Selv i områder tæt på store møller,
kan de være helt skjulte, hvis der for
eksempel ligger bakkepartier i vejen, eller
hvis der er meget skov eller læhegnsbeplantning
i området. Omvendt kan åbent,
fladt terræn åbne for muligheden for lange
udsyn, og særligt over vandflader – store
søer, fjord eller hav – kan vindmøller være
synlige på større afstande end over land.
MØLLEVINGERNES ROTATION
Når møllen er i drift, skaber møllevingernes
roterende bevægelse i sig selv en
øget synlighed, og møllerne er - særligt
på længere afstande – mere iøjefaldende
i landskabet, når de kører, end når de står
stille.
Størrelsen på rotordiameteren er afgørende
for den hastighed, vingerne roterer
med. ældre, mindre mølletyper roterer
typisk meget hurtigt, og bevægelsen kan
virke noget forstyrrende i et ellers roligt
landskabsbillede. Nye, meget store
vindmøller roterer derimod meget langsomt
– helt ned til 9 omgange pr. minut,
og dette opleves som en rolig, ’afslappet’
bevægelse, som generelt virker meget lidt
forstyrrende i landskabsbilledet.
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

eksempel på nærzone-situation for 150 m høje møller. Afstand 3 km
Kilde: birk nielsen
eksempel på mellemzone-situation for 150 m høje møller. Afstand 7 km
Kilde: birk nielsen
eksempel på fjern-situation for 150 m høje møller. Afstand 13 km
Kilde: birk nielsen
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
3. Påvirkning af landskabet
nærzone (0 – 4 km):
Nærzonen er defineret som
det område, hvor vindmøllerne
er det dominerende element
i landskabsbilledet og deres
proportioner tydeligt overgår
andre landskabselementer.
mellemzone (4 – 9 km):
Mellemzonen er defineret som
det område, hvor vindmøllerne
er fremtrædende elementer
i landskabet, men er i skalamæssig
balance med de øvrige
landskabselementer.
Fjernzone (9 - 16 km):
Fjernzonen er defineret som
det område, hvor vindmøllerne
fortsat er synlige i landskabet,
men hvor de er underlagt
andre, mere dominerende
landskabselementer og ikke
påvirker landskabsoplevelsen i
væsentlig grad.
41

3. Påvirkning af landskabet
42
Belysning
Vindmøller med en totalhøjde på mere
end 100 m skal af hensyn til flysikkerheden
afmærkes med lavintensivt, fast
rødt lys (ikke blinkende). 2 lys placeres på
hver sin side af møllehuset – svarende til
navhøjden – så det er synligt 360 grader
rundt om møllen.
lysstyrken skal være minimum 10 candela,
det svarer omtrent til lysstyrken fra en
8,5 W pære. lyset orienterer sig fortrinsvis
mod flytrafik og ikke ned mod jorden.
lyset vil ikke være synligt om dagen, og
om natten kun have begrænset synlighed
– under gunstige vejrforhold.
erfaringer viser, at lyset fortrinsvis vil være
synligt fra jorden indenfor en afstand af
1,5 km. Da der samtidig er tale om fast
160 m
140 m
120 m
100 m
80 m
60 m
40 m
20 m
Skov
Store skovtræer
Højde 33 m
Landsbykirke og større
fritstående træer
Kirke 16 m
Træer 19 m
Skovbryn
lys, som ikke virker særligt forstyrrende,
vurderes det, at vindmøllernes belysning
kun vil have lille landskabelig betydning i
nærzonen og ingen betydning i mellem-
eller fjernzone.
3.6 Valg af fotostandpunkter
generelt er fotostandpunkterne til visualiseringer
af vindmøllerne ved Bindesbøl
udvalgt, så de illustrerer vindmøllerne set
fra forskellige afstande og fra forskellige
verdenshjørner. samlet set giver visualiseringerne
et godt grundlag for at vurdere
den visuelle påvirkning af landskabet.
Visualiseringerne er som udgangspunkt
Trelænget gård, kornsilo og løsdriftsstald
Stuehus 6,5 m
Løsdriftsstald 12 m
Kornsilo 24 m
Højspændingsmast
132 kV (Elkraft)
Mast 30 m
Højspændingsmast
400 kV (Elkraft)
Mast 42 m
foretaget fra punkter og områder i landskabet,
hvor mange mennesker normalt
færdes, fra samlede bebyggelser, transportkorridorer
og nærmeste naboer. Det
kan dog også være relevant at belyse
den visuelle sammenhæng med markante
landskabselementer eller værdifulde landskabsområder.
Det kan for eksempel være
i forbindelse med kirker, særlige kulturmiljøer,
eksisterende vindmøller eller andre
tekniske anlæg i området.
Vindmølle 1,8 MW
Navhøjde 80 m
Rotorhøjde 90 m
Totalhøjde 125 m
Vindmølle 3,6 MW
Navhøjde 90 m
Rotorhøjde 107 m
Totalhøjde 143,5 m
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

nærzonen
i nærzonen er der udarbejdet visualiseringer
set fra følgende standpunkter:
n1: Fotostandpunkt ved Østermarksvej
(Visuel påvirkning af naboer mod nord)
side 47
n2: Fotostandpunkt ved Bindesbølvej
(Visuel påvirkning af naboer mod syd)
side 55
n3: Fotostandpunkt ved Kulgravene
(Visuel påvirkning af rekreative forhold)
side 63
n4: Fotostandpunkt ved Ådum (Visuel
påvirkning af bydannelse)
side 71
n5: Fotostandpunkt ved Præstbro
(Visuel påvirkning af hovedvej 28)
side 75
n6: Fotostandpunkt ved Bjølbøl (Visuel
påvirkning af naboer mod øst)
side 79
n7: Fotostandpunkt ved Votkær
(Visuel påvirkning af landskab)
side 83
n8: Fotostandpunkt ved sønderskov
(Visuel påvirkning af omme Å)
side 87
n9: Fotostandpunkt ved Puglund bakke
(Visuel påvirkning af Ådum Kirke)
side 91
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
n10: Fotostandpunkt ved gråhedevej
(Visuel påvirkning af landskab)
side 95
n11: Fotostandpunkt ved strømmesbølvej
(Visuel påvirkning af landskab)
side 99
n12: Fotostandpunkt ved egvad Kirkevej
(Visuel påvirkning af kirkeområde)
side 103
MelleMzonen
i mellemzonen er der udarbejdet visualiseringer
set fra følgende standpunkter:
M1: Fotostandpunkt ved Albæk (Visuel
påvirkning af skjern Ådal)
side 109
M2: Fotostandpunkt ved Kjelstrup
(Visuel påvirkning af landskab)
side 113
M3: Fotostandpunkt ved Borris (Visuel
påvirkning af skjern Ådal)
side 119
M4: Fotostandpunkt ved Foersumho
(Visuel påvirkning af landskab)
side 123
M5: Fotostandpunkt ved Tøstrupvej
(Visuel påvirkning af landskab)
side 127
M6: Fotostandpunkt ved Foersum
(Visuel påvirkning af landskab)
side 131
3. Påvirkning af landskabet
M7: Fotostandpunkt ved Teglgårdsvej
(Visuel påvirkning af landskab)
side 135
M8: Fotostandpunkt ved Bøel Banke
(Visuel påvirkning af landskab)
side 141
M9: Fotostandpunkt ved skjern enge
(Visuel påvirkning af skjern Ådal)
side 145
M10: Fotostandpunkt ved Kong Hans’ Bro
(Visuel påvirkning af skjern Ådal)
side 149
Fjernzonen
i Fjernzonen er der udarbejdet visualiseringer
set fra følgende standpunkter:
F1: Fotostandpunkt ved sorte Kro
(Visuel påvirkning af hovedvej 28)
side 153
F2: Fotostandpunkt ved Dejbjerg Hede
(Visuel påvirkning af landskab)
side 157
43

3. Påvirkning af landskabet
44
3.7 Visualiseringer
Alle visualiseringer i nærværende miljørapport
er sammenlignelige og gengivet i
samme forstørrelse. Beskuerens opfattelse
af proportionerne i visualiseringen
afhænger af betragtningsafstanden til
billedet. Visualiseringerne på de følgende
sider er fortrinsvis gengivet i et mål på
17x25,5 cm, og dækker en vinkel på 40°.
en betragtningsafstand på omkring 20
cm svarer bedst til den oplevelse, man vil
have, hvis man stod på stedet.
Visualiseringerne er som udgangspunkt
ikke beskåret i højden, forstørret eller formindsket.
For enkelte af visualiseringerne
fra kort afstand er der anvendt panoramafotos
med en større vinkel for at få alle
møller med i visualiseringen.
Alle forslag er visualiserede i samme format.
Der er oprindeligt foretaget flere visualiseringer
end de viste. Fra en del standpunkter
har det imidlertid vist sig, at
vindmøllerne er helt eller delvist skjult bag
eksisterende bygninger og bevoksning.
FoTosTAnDPUnKTer
Nærzone (0-4,5 km)
n1 Østermarksvej, naboer mod nord
n2 Bindesbølvej, nabo mod syd
n3 Brunkulsgrav, Bindesbøl
n4 Ådum
n5 rute 28 ved Præstbro
n6 Bjøbøl, Tanholmvej
n7 Votkær, Kodbølvej
n8 sønderskov, bro over omme Å
n9 Puglund Bakke
n10 gråhedevej ved jernbanen
n11 strømmesbølvej
n12 egvad Kirkevej
Kort over fotostandpunkter
nye vindmøller
Fotostandpunkter for visualiseringer
Fotostandpunkter, hvorfra de nye møller
ikke vil være synlige
nærzonegrænse, 4,5 km
mål 1:50.000
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Nye vindm
Nye vindm
Fotostand
Nye vindm
Nye Fotostand vindm
Forslag
Fotostand
til
Fotostandp Forslag ti
Nærzoneg
Forslag til
Forslag Nærzone til f
Nærzoneg
Nærzonegr
Nyt vindm

N11
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
N1
N7
N12 N3
N10
N9
N8
N2
N4
N5
N6
3. Påvirkning af landskabet
45

46
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
N1
ØstermarksVej, Naboer mod Nord Møller
Østermarksvej ligger i naboområdet nord for de nye vindmøller.
Foto af de eksisterende forhold viser et opdyrket
landbrugslandskab med store horisontale marker, og en
uensartet bevoksning med blandt andet læhegn, hedevegetation
og plantager. området er i forvejen visuelt
påvirket af et nord-sydgående el-tracé, der passerer forbi
foran mølleområdet.
set fra det konkrete standpunkt vil møllerne fremstå i god
overensstemmelse med det store landskabsrum, men i
forhold til el-masterne og den eksisterende bevoksning
vil de nye vindmøller fremstå med en visuel påvirkning,
der vurderes at være meget dominerende. Det alternative
forslag, med kun seks møller, vurderes at reducere den
visuelle påvirkning.
Hovedforslaget vil stå vinkelret på udsigtslinjerne fra det
nordlige område, og dermed fylde mere i synsfeltet end
det alternative forslag.
Bindebølsvej er en mindre vejforbindelse mellem Ådum
og Vejlevej. Foto af de eksisterende forhold viser, hvordan
vejen passerer tæt forbi mølleområdet. landskabet er i
forvejen påvirket af et eksisterende 60 kV el-tracé, der
krydser vejen og skærer gennem vindmølleområdet.
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
N11 N11
Fotostandpunkt N 1:50.000
N1
N1
47

Fotostandpunkt N1 - Østermarksvej, naboer mod nord
Eksisterende forhold
48
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
49

Fotostandpunkt N1 - Østermarksvej, naboer mod nord
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 0,8 km
50
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
51

Fotostandpunkt N2 - Bindesbølvej, naboer mod syd
Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 0,8 km
52
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
53

54
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
N2
bindesbølvej, nabo mod syd Møller
Set fra Bindesbølvej vil møllerne visuelt fremstå i et velordnet
mønster, der harmonerer med landskabets karakter
og rumlige skala. Set i forhold til de øvrige elementer
sammenholdt med afstanden til nærmeste mølle vurderes
vindmøllerne at virke dominerende.
Af sikkerhedsmæssige grunde vil hovedforslaget medføre,
at det eksisterende el-trace bliver kabellagt. De eksisterende
elmaster er derfor fjernet fra visualiseringen af
hovedforslaget, hvilket vurderes at reducere den visuelle
påvirkning væsentligt.
Det alternative forslag med kun seks møller vurderes at
harmonere bedre med det eksisterende landskab end
hovedforslaget.
H O V E D F O R S L A G
ALTERNATIVT
FORSLAG
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:50.000
N2
N2
55

Fotostandpunkt N2 - Bindesbølvej, nabo mod syd
Eksisterende forhold
56
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
57

Fotostandpunkt N2 - Bindesbølvej, nabo mod syd
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 0,6 km
58
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
59

Fotostandpunkt N2 - Bindesbølvej, nabo mod syd
Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 0,6 km
60
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
61

62
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
N3
Brunkulsgrav, BindesBøl Møller
I naboområdet syd for de nye vindmøller ligger en gammel
brunkulsgrav, som er omdannet til et naturlignende
vådområde omkranset af skovbevoksning. Foto af de
eksisterende forhold viser udsigten ud over den nye sø, og
de markante skovbryn som visuelt afgrænser og isolerer
vådområdet fra det omgivende landbrugsland.
Set fra opholdsarealerne i den sydlige ende af søen vil
nogle af møllerne helt eller delvist være skjult bag den eksisterende
bevoksning. I forhold til søens dimensioner, og
de markante skovbryn vil møllernes højde, og rotorstørrelse
have en markant visuel påvirkning, som vurderes at
være meget dominerende. Alternativt forslag hvor kun to
møller er synlige vurderes at reducere den visuelle påvirkning.
I relation til de rekreative forhold er det naturoplevelsen
og det karakteristiske landskab som helt er afskåret
fra omgivelserne, der vurderes at have stor værdi. Den
visuelle påvirkning fra vindmøllerne vurderes på den
baggrund at have en forstyrrende virkning både i hovedforslaget
og i det alternative forslag.
I det alternative forslag er afstanden til de nærmeste
møller kun 600 meter, hvilket vurderes at give en større
påvirkning end i hovedforslaget.
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
N3
N3
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:50.000
63

Fotostandpunkt N3 - Brunkulsgrav, Bindesbøl
Eksisterende forhold
64
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
65

Fotostandpunkt N3 - Brunkulsgrav, Bindesbøl
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 0,7 km
66
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
67

Fotostandpunkt N3 - Brunkulsgrav, Bindesbøl
Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 0,6 km
68
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
69

Fotostandpunkt N4 - Ådum
Eksisterende forhold
70
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Ådum er den nærmeste bydannelse som ligger ca. 2 km
syd for mølleområdet ved Bindesbøl. Foto af de eksisterende
forhold viser, hvordan de åbne marker strækker sig
helt op til bygrænsen. Den eksisterende bevoksning består
hovedsagligt af levende læhegn i skellinjer mellem markerne.
Set fra det konkrete standpunkt ved bygrænsen vil
møllerne fremstå i god overensstemmelse med landskabets
karakter og skala. Set i forhold til eksisterende
bebyggelse og bevoksningen vil møllerne fremstå med en
visuel påvirkning, der vurderes at være meget dominerende.
Alternativt forslag fremstår meget enkelt i to
adskilte grupper, som vurderes at reducere den visuelle
påvirkning i forhold til hovedforslaget.
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
N4
ÅDUM Møller
H O V E D F O R S L A G
ALTERNATIVT
FORSLAG
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:50.000
N4
N4
71

Fotostandpunkt N4 - Ådum
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 1,4 km
72
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 1,4 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
73
Fotostandpunkt N4 - Ådum

Fotostandpunkt N5 - Rute 28 ved Præstbro
Eksisterende forhold
74
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
N5
RUte 28 veD pRæstbRo Møller
Vejlevej er en af de store indfaldsveje til Tarm. Foto af de
eksisterende forhold viser udsigten fra Præstbro henover
de ekstensive langbrugsarealer, der ligger langs Gundesbøl
Å.
Set fra Præstbro vil de nye vindmøller fremstå i god overensstemmelse
med landskabets skala. I forhold til den
eksisterende bevoksning, der reducerer møllernes visuelle
højde, vurderes den visuelle påvirkning ikke at være dominerende.
Det alternative forslag som fremstår med tydeligt
adskilte grupper vurderes at reducere den visuelle påvirkning
i forhold til hovedforslaget.
Gundesbøl Å med de omkringliggende engarealer er en
mere sjælden landskabstype, der bærer på en kulturhistorisk
og landskabelig historik. Selvom det kun er i et
begrænset tidsrum, at møllerne vil være synlige for de forbipasserende
trafikanter på Vejlevej, vurderes den visuelle
oplevelse at have stor værdi. Den visuelle påvirkning fra
møllerne vurderes på den baggrund at have en forstyrrende
virkning.
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:50.000
N5
N5
75

Fotostandpunkt N5 - Rute 28 ved Præstbro
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 1,2 km
76
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 1,4 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
77
Fotostandpunkt N5 - Rute 28 ved Præstbro

Fotostandpunkt N6 - Bjølbøl, Tanholmvej
Eksisterende forhold
78
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
N6
bjølbøl, tanholMvej Møller
Bjølbøl er en gårdejendom, der ligger tæt på Gundesbøl Å,
- et område hvor den tidligere hedeslette nu er opdyrket.
Foto af de eksisterende forhold viser tydeligt de sandende
jorde i området, og samtidig at Tanholmvej fungerer som
en lokal cykelrute.
Set fra Tanholmvej vil møllerne være i god overensstemmelse
med landskabets skala og karakter, men i forhold til
den eksisterende bevoksning vurderes den visuelle påvirkning
at være dominerende. Hovedforslaget fremstår i
to tydeligt adskilte grupper, som vurderes at reducere den
synlige påvirkning i forhold til det alternative forslag.
I relation til de rekreative muligheder er det naturoplevelsen
og det karakteristiske landskab som vurderes at
have en landskabelig og kulturhistorisk værdi. Den visuelle
påvirkning fra møllerne vurderes på den baggrund at have
en forstyrrende virkning.
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:50.000
N6
N6
79

Fotostandpunkt N6 - Bjølbøl, Tanholmvej
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 2,1 km
80
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 2,2 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
81

Fotostandpunkt N7 - Votkær, Kodbølvej
Eksisterende forhold
82
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
N7
VOTKÆr, KOdbølVej Møller
Votkær ligger på den sydlige åbred, hvor Skjern Å får tilløb
af Omme Å. Foto af de eksisterende forhold viser et opdyrket
agerlandskab hvor den eksisterende bevoksning rejser
sig som en markant rumlig afgrænsning på den modsatte
side af Omme Å.
Landskabet er i forvejen påvirket af dels det nord-sydgående
el-tracé på 150 kV samt de to eksisterende vindmøller
ved Skovstrup.
Set fra Kodbølvej vil møllerne være i god overensstemmelse
med landskabets skala og karakter, og set i forhold
til de eksisterende tekniske anlæg vurderes den synlige
påvirkning ikke at være dominerende. Det alternative
forslag fremstår i to tydeligt adskilte grupper som vurderes
at reducere den visuelle påvirkning i forhold til hovedforslaget.
Det alternative forslag vurderes samtidig at harmonere
bedre med de øvrige tekniske anlæg.
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:150.000
N7
N7
83

Fotostandpunkt N7 - Votkær, Kodbølvej
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 4,2 km
84
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 4,2 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
85
Fotostandpunkt N7 - Votkær, Kodbølvej

Fotostandpunkt N8 - Sønderskov, bro over Omme Å
Eksisterende forhold
86
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
N8
SøNderSKOV, brO OVer OMMe Å Møller
Sønderskov er et område med to gårdbebyggelser, som
ligger ved broforbindelsen over Omme Å til Stovstrup. Foto
af de eksisterende forhold viser udsigten fra broen over
Omme Å, med de nærtliggende engarealer og de bagvedliggende
markarealer.
Set fra Sønderskov vil de nye møller fremstå i god overensstemmelse
med landskabets karakter og skala, men i
forhold til bevoksning og gårdbebyggelsen i billedets venstre
side, vurderes den synlige påvirkning fra vindmøllerne
at være dominerende. Det alternative forslag fremstår i
to tydeligt adskilte grupper, der vurderes at reducere den
visuelle påvirkning i forhold til hovedforslaget.
I relation til de kulturhistoriske forhold vurderes oplevelsen
af den jordbrugsmæssige sammenhæng mellem åen,
engen og agermarken samt gårdbebyggelsen at udgøre en
landbrugsmæssig historisk betydning der vurderes at være
værdifuld. Den visuelle påvirkning fra møllerne vurderes
på den baggrund at have en forstyrrende virkning.
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:150.000
N8
N8
87

Fotostandpunkt N8 - Sønderskov, bro over Omme Å
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 3,1 km
88
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 3,1 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
89
Fotostandpunkt N8 - Sønderskov, Bro over Omme Å

Fotostandpunkt N9 - Puglund Bakke
Eksisterende forhold
90
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Puglund ligger på en mindre bakketop, ca. 2,0 km syd for
Ådum. Terrænhævningen markerer tydeligt overgangen
fra ådal til bakke-ø. Foto af de eksisterende forhold viser,
hvordan bevoksningen i området skjuler den eksisterende
bebyggelse. Af tekniske anlæg er der kun nogle få skorstene
og et par hustage som er synlige mellem trækronerne.
Til venstre i billedet kan man svagt ane el-masterne
på det nordsyd-gående el-tracé, og yderst til højre rager
kirkespiret på Ådum Kirke op over bevoksningen som et
genkendeligt element med tilhørende kulturhistorisk værdi.
Set fra Puglund Bakke vil de nye møller fremstå i god
overensstemmelse med landskabets skala, men i forhold
til bevoksning og især Ådum Kirke, vurderes den synlige
påvirkning at være meget dominerende. Det alternative
forslag fremstår tydeligt i to adskilte grupper, som
vurderes at reducere den visuelle påvirkning i forhold til
hovedforslaget.
Vedrørende Ådum Kirke er det kirkespiret som vurderes at
være et værdifuldt visuelt pejlemærke henover den omgivende
træbevoksning. Den visuelle påvirkning fra møllerne
vurderes på den baggrund at have en væsentlig forstyrrende
virkning.
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
N9
puglund bakke Møller
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:150.000
N9
N9
91

Fotostandpunkt N9 - Puglund Bakke
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 3,4 km
92
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 3,4 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
93
Fotostandpunkt N9 - Puglund Bakke

Fotostandpunkt N10 - Gråhedevej ved jernbanen
Eksisterende forhold
94
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
N10
gråhedevej ved jernbanen Møller
Gråhede er et lille hævet plateau, som ligger mellem
Gråhede Bæk og Strømmesbøl Å.
Foto af eksisterende forhold viser udsigten fra Jernbaneoverskæringen,
hvor den eksisterende bevoksning mellem
de enkelte markparceller danner en varieret rumlig struktur.
Landskabet er i forvejen visuelt påvirket af det nordsyd-gående
el-tracé, der krydser Gråhedevej og fortsætter
videre mod nord.
Set fra jernbaneoverskæringen vil de nye møller være i
god overensstemmelse med landskabets karakter og skala,
og set i forhold til den tætte og rumskabende bevoksning,
vurderes den visuelle påvirkning ikke at være dominerende.
Hovedforslaget som fremstår i fire adskilte grupper
vurderes at reducere den visuelle påvirkning i forhold til
det alternative forslag.
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:150.000
N10
N10
95

Fotostandpunkt N10 - Gråhedevej ved jernbanen
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 2,8 km
96
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 2,6 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
97
Fotostandpunkt N10 - Gråhedevej ved jernbanen

Fotostandpunkt N11 - Strømmesbølvej
Eksisterende forhold
98
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Strømmesbølvej er den trafikale forbindelse mellem Ådum
og Tarm. Foto af de eksisterende forhold viser udsigten fra
Strømmesbølvej, hvor der er udsigt ind over åbne marker.
Set fra Strømmesbølvej vil møllerne være i god overensstemmelse
med landskabets karakter og skala, og set i
forhold til markens størrelse og den markante og rumskabende
bevoksning, vurderes den visuelle påvirkning
fra møllerne ikke at være dominerende. Det alternative
forslag, som fremstår i tre adskilte grupper, vurderes at reducere
den visuelle påvirkning i forhold til hovedforslaget.
Egvad Kirke ligger cirka to kilometer syd for Tarm. Egvad
Kirkevej, der ligger syd for kirken, fungerer som adgangsvej
til både parkeringspladsen og ankomstarealerne ved
kirken. Foto af de eksisterende forhold viser udsigten mod
øst, hvor de oprindelige engarealer langs Gråhede Bæk nu
er opdyrket med agerbrug.
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
N11
StrømmeSbølvej Møller
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
N11
N11
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:50.000
99

Fotostandpunkt N11 - Strømmesbølvej
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 2,0 km
100
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 2,4 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
101
Fotostandpunkt N11 - Strømmesbølvej

Fotostandpunkt N12 - Egvad Kirkevej
Eksisterende forhold
102
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Set fra Egvad Kirkevej fremstår møllerne i god overensstemmelse
med landskabets karakter og skala, og set i
forhold til de eksisterende elementer, elmasten og gårdbebyggelserne,
vurderes den visuelle påvirkning fra møllerne
ikke at være dominerende. Det alternative forslag fremstår
i tre adskilte grupper, der vurderes at reducere den
visuelle påvirkning i forhold til hovedforslaget.
Vedrørende Egvad Kirke som et kulturhistorisk element
er den oprindelige sammenhæng mellem kirken og landskabet
ikke længere så tydelig. Den visuelle påvirkning
fra møllerne vurderes derfor ikke at have nogen væsentlig
eller negativ forstyrrende virkning.
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
N12
egvad kirkevej Møller
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
N12
N12
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:150.000
103

Fotostandpunkt N12 - Egvad Kirkevej
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 3,7 km
104
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 4,0 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
105
Fotostandpunkt N12 - Egvad Kirkevej

106
FOTOSTANDPUNKTER
Mellemzone (4,5 - 10 km)
M1 Albæk, bro over Skjern Å
M2 Rute 439 ved Kjelstrup
M3 Sønderskovvej, Borris
M4 Sandagervej, Foersumho
M5 Tøstrupvej
M6 Foersum
M7 Teglgårdsvej
M8 Bøel Banke
M9 Skjern Enge
M10 Skjern Å, Kong Hans´Bro
Fjernzone (10 km - )
F1 Rute 28 ved Sortekro
F2 Dejbjerg Hede
Kort over fotostandpunkter
nye vindmøller
Fotostandpunkter for visualiseringer
Fotostandpunkter, hvorfra de nye møller
ikke vil være synlige
nærzonegrænse, 4,5 km
mål 1:150.000
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Nye vindm
Nye vindm
Fotostand
Nye vindm
Nye Fotostand vindm
Forslag
Fotostand
til
Fotostandp Forslag ti
Nærzoneg
Forslag til
Forslag Nærzone til f
Nærzoneg
Nærzonegr
Nyt vindm

M9
F2
F1
M8
M10
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
M7
M6
M1
M2
M5
M3
M4
107

Fotostandpunkt M1 - Albæk, Bro over Skjern Å
Eksisterende forhold
108
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
M1
aLBÆk, BrO Over SkjerN Å Møller
Albæk indgår som en del af den nye Nationalpark Skjern
Å, med flere forskellige rekreative tilbud langs kysten og
trampestier rundt i engarealerne langs åløbet.
Foto af de eksisterende forhold viser udsigten mod syd
henover et åbent ådalslandskab med store horisontale
engarealer omkring åløbet der slynger sig gennem dalen.
Landskabet ved Albæk er i forvejen påvirket af det eksisterende
nord-sydgående el-trace og de to vindmøller ved
Skovstrup.
Set fra Albæk vil møllerne i både hovedforslaget og det
alternative forslag overordnet set harmonere med landskabets
skala. De nye vindmøller er dog så høje, at de vil
virke visuelt dominerende set i forhold til de øvrige tekniske
anlæg. I det alternative forslag er den visuelle
påvirkning reduceret, idet møllerne fremstår i to adskilte
grupper, der harmonerer godt med både el-trace og de
eksisterende vindmøller.
I relation til de rekreative muligheder er det naturoplevelsen
og det karakteristiske landskab som vurderes at have
stor værdi. Landskabet er i forvejen påvirket af tekniske
anlæg og i forhold til landskabets skala vurderes møllernes
påvirkning ikke at have stor betydning.
HOVEDFORSLAG
ALTERNATIVT
FORSLAG
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:150.000
M1
M1
109

Fotostandpunkt M1 - Albæk, Bro over Skjern Å
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 5,2 km
110
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 5,2 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
111
Fotostandpunkt M1 - Albæk, Bro over Skjern Å

Fotostandpunkt M2 - Rute 439 ved Kjelstrup
Eksisterende forhold
112
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
M2
Rute 439 - ved kjelstRup
Foto af de eksisterende forhold viser udsigten henover
ådalen set fra Arnborgvej ved Kjelstrup, et af de få steder,
hvor man kan se langt ud mod horisonten.
Selve ådalslandskabet er skjult bag den eksisterende
bevoksning i billedets midterzone, men Varde Bakke-ø kan
ses som et gråt og blødt buet silhuet i billedets baggrund.
Oplevelsen af landskabet er i forvejen påvirket af det nordsydgående
el-tracé, der passerer tæt forbi mølleområdet
på den anden side af ådalen.
Set fra Kjelstrup vil både hovedforslaget og det alternative
forslag overordnet set harmonere godt med det store
landskab, og i forhold til de eksisterende elmaster virker
de nye vindmøller ikke dominerende i synsfeltet. I det alternative
forslag er den synlige påvirkning reduceret, idet
møllerne fremstår i to adskilte grupper i passende visuel
afstand fra de nærmeste elmaster.
Det åbne kig mod syd vurderes at have stor betydning for
køreoplevelsen ind mod Skjern. Udsigten er i forvejen påvirket
af tekniske anlæg, og i forhold til landskabets skala
vurderes påvirkningen fra de nye møller ikke at have stor
betydning.
Visualiseringen på side 116 og 117 viser det visuelle samspil
mellem de planlagte vindmølleprojekter ved Bindesbøl
og Gråhede. Vindmøllerne ved Gråhede skimtes i billedets
højre side.
Visualisering med de planlagte vindmøller ved Bindesbøl
og Gråhede Nord viser at de to mølleanlæg ikke vil være i
visuel konflikt med hinanden.
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
Møller
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:150.000
M2
M2
113

Fotostandpunkt M2 - Rute 439 ved Kjelstrup
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 8,0 km
114
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 8,0 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
115
Fotostandpunkt M2 - Rute 439 ved Kjelstrup

Fotostandpunkt M2 - Rute 439 ved Kjelstrup
Hovedforslag Bindesbøl + Gråhede
116
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Alternativt forslag Bindesbøl + Gråhede
117
Fotostandpunkt M2 - Rute 439 ved Kjelstrup

Fotostandpunkt M3 - Sønderskovvej, Borris
Eksisterende forhold
118
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
M3
søndeRskovvej, BoRRis
Borris Landbrugs & Naturskole ligger på arealerne vest for
Borris og har en historie der strækker sig omkring 100 år
tilbage i tid. Der er udlagt to vandreruter i området, der er
med til at formidle kulturlandskabet og naturoplevelserne
omkring Skjern Å.
Set fra Sønderskovvej vil vindmøllerne overordnet set
harmonere godt med landskabets åbne vidder i ådalen ved
Borris. De nye møller fremstår ikke så høje, når de står
skjult bag den eksisterende bevoksning. I hovedforslaget
fremstår møllerne i et præcist og letopfatteligt mønster,
der vurderes at reducere den visuelle påvirkning i forhold
til det alternative forslag.
I relation til de rekreative forhold er det naturoplevelsen
og det karakteristiske landskab uden tekniske anlæg som
vurderes at have stor værdi. Møllerne vurderes på dette
grundlag at virke forstyrrende.
H O V E D F O R S L A G
A
L T E R N A T I V T
F O R S L A G
Møller
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:150.000
M3
M3
119

Fotostandpunkt M3 - Sønderskovvej, Borris
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 6,4 km
120
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 6,4 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
121
Fotostandpunkt M3 - Sønderskovvej, Borris

Fotostandpunkt M4 - Sandagervej, Foersumho
Eksisterende forhold
122
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
M4
sandagervej, foersumho
Foersumho ligger ved Ølgod Kommunes Plantage, hvor
terrænhøjden er cirka 30 meter højere en området ved
Bindesbøl. Foto af eksisterende forhold viser en åbning i
landskabet, hvor det er muligt at få udsyn til møllerne.
Set fra Sandagervej vil størstedelen af møllerne være
skjult bag den eksisterende bevoksning. De roterende møllevinger
vil være synlige, men møllernes visuelle påvirkning
vurderes ikke at være dominerende i forhold til
bevoksningen som præger udsigten fra det udvalgte
standpunkt. Det alternative forslag med kun seks møller
vurderes at reducere den visuelle påvirkning i forhold til
hovedforslaget.
Efter besigtigelse og rekognoscering vurderes dette standpunkt
at være det sydligste område, hvorfra møllerne ved
Bindesbøl kan ses.
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
Møller
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N
1:150.000
M4
M4
123

Fotostandpunkt M4 - Sandagervej, Foersumho
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 6,5 km
124
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 6,5 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
125
Fotostandpunkt M4 - Sandagervej, Foersumho

Fotostandpunkt M5 - Tøstrupvej
Eksisterende forhold
126
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
M5
TøsTrupvej
Tøstrupvej er en af de mindre lokale veje, der via Tøstrup
forbinder Ølgod med Ådum.
Foto af de eksisterende forhold viser et åbent landbrugslandskab,
hvor der flere steder er mulighed for udsyn mod
vindmølleområdet ved Bindesbøl.
Set fra det konkrete fotostandpunkt på Tøstrupvej, vil de
nye vindmøller delvist være skjult bag den eksisterende
bevoksning. Set i forhold til landskabets skala, og
møllernes begrænsede visuelle påvirkning, vurderes
vindmøllerne ikke at være dominerende i landskabet. Det
alternative forslag, som fremtræder i én enkelt samlet
gruppe, vurderes at reducere den visuelle påvirkning i forhold
til hovedforslaget.
Generelt vurderes terrænforholdene og den eksisterende
bevoksning på den del af Varde Bakke-ø som ligger i mellemzonen
at skjule møllerne helt eller delvist.
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
Møller
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:150.000
M5
M5
127

Fotostandpunkt M5 - Tøstrupvej
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 6,0 km
128
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 6,0 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
129
Fotostandpunkt M5 - Tøstrupvej

Fotostandpunkt M6 - Foersum
Eksisterende forhold
130
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
M6
Foersum
Foersum er en lille landsby, der ligger ved Gråhede Bæk
ca. 4,7 km syd for Tarm.
Foto af de eksisterende forhold viser udsigten mod øst,
med markafgrøder på en mindre terrænhævning. I billedets
baggrund kan man se bevoksningen i vådområderne
ved Gråhede Bæk. Landskabet er i forvejen påvirket af de
eksisterende vindmøller ved Gråhede, som kan ses i billedets
højre side.
Set fra Egvadvej, vil de nye møller skalamæssigt passe
fint med det åbne landskab, og i forhold til de eksisterende
vindmøller virker de nye møller ikke visuelt dominerende i
landskabet. Hovedforslaget fremstår klart og letaflæseligt
i tydeligt adskilte grupper, der vurderes at reducere den
visuelle påvirkning i forhold til det alternative forslag.
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
Møller
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:150.000
M6
M6
131

Fotostandpunkt M6 - Foersum
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 4,7 km
132
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 4,7 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
133
Fotostandpunkt M6 - Foersum

Fotostandpunkt M7 - Teglgårdsvej
Eksisterende forhold
134
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
M7
Teglgårdsvej
Fotostandpunkt
Teglgårdsvej er en af de lokale veje, som giver en trafikal
forbindelse mellem Foersum og Ringkøbing Fjord. Foto af
de eksisterende forhold viser en åbning i landskabet, hvor
der er udsigt hen imod mølleområdet ved Bindesbøl.
Set fra Teglgårdsvej vil møllerne overordnet set harmonere
med landskabets skala, og i forhold til den eksisterende
bevoksning, som tydeligt markerer skillelinjen mellem terrænfladen
og himlen, virker møllerne ikke særligt dominerende.
Begge forslag fremstår med tydeligt adskilte
grupper, men det alternative forslag med et mindre antal
møller vurderes at reducere den visuelle påvirkning i forhold
til hovedforslaget.
Visualiseringerne på side 138 og 139 med de planlagte
vindmøller ved Bindesbøl og Gråhede Nord viser at de to
mølleanlæg vil være i visuel konflikt set fra netop dette
fotostandpunkt på Teglgårdsvej. Visualiseringerne fra Teglgårdsvej
viser desuden, at det ikke har nogen afgørende
betydning om opstilling i Bindesbøl er mere parallel med
den planlagte opstilling i Gråhede Nord.
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
Møller
M7
M7
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:150.000
135

Fotostandpunkt M7 - Teglgårdsvej
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 4,8 km
136
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 4,8 km
137
Fotostandpunkt M7 - Teglgårdsvej

Fotostandpunkt M7 - Teglgårdsvej
Hovedforslag Bindesbøl + Gråhede
138
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Alternativt forslag Bindesbøl + Gråhede
139
Fotostandpunkt M7 - Teglgårdsvej

Fotostandpunkt M8 - Bøel Banke
Eksisterende forhold
140
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Fotostandpunkt
M8
Bøel Banke
Bøel Banke ligger på toppen af en markant bakkeskråning,
der rejser sig ca. 20-25 meter over det omgivende
landskab øst for Lønborg. Foto af de eksisterende forhold
viser udsigten hen imod mølleområdet ved Bindesbøl. Det
eksisterende nord-sydgående el-tracé fremstår med stor
transparens og vurderes ikke at påvirke landskabet betydeligt
som teknisk anlæg.
Set fra Tarmvej harmonerer de nye møller godt med
landskabets skala og homogene udtryk. Set i forhold til de
øvrige tekniske anlæg, vil møllerne visuelt virke dominerende
i synsfeltet. Det alternative forslag, som fremstår
med tydeligt adskilte grupper, vurderes at reducere den
visuelle påvirkning i forhold til hovedforslaget.
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
Møller
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:150.000
M8
M8
141

Fotostandpunkt M8 - Bøel Banke
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 7,2 km
142
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 7,2 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
143
Fotostandpunkt M8 - Bøel Banke

Fotostandpunkt M9 - Skjern Enge
Eksisterende forhold
144
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Fotostandpunkt
M9
Skjern enge
I forbindelse med naturgenopretningsprojektet ved Skjern
Å er Skjern Enge ved udmundingen til Ringkøbing Fjord
blevet et velbesøgt område for turister og fugleinteresserede.
Foto af de eksisterende forhold viser udsigten fra
fugletårnet ved Skjernåvej.
Set fra Skjern Enge er møllerne delvist skjult bag den
eksisterende bevoksning. Den visuelle påvirkning fra
møllerne vurderes ikke at være særligt dominerende i
forhold til landskabets store vidder. Forskellen mellem de
to forslag vurderes ikke at have betydning, set i relation til
den generelle påvirkning fra de nye vindmøller.
I relation til de rekreative muligheder er det naturoplevelsen
og det karakteristiske landskab som vurderes at have
stor værdi. I forhold til møllernes begrænsede visuelle påvirkning,
vurderes de eksisterende rekreative muligheder
ikke at blive forstyrret.
H O V E D F O R S L A G
A
L T E R N A T I V T
F O R S L A G
3. Påvirkning af landskabet
Møller Fotostandpunkt N 1:150.000
M9
M9
145

Fotostandpunkt M9 - Skjern Enge
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 9,4 km
146
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 9,4 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
147
Fotostandpunkt M9 - Skjern Enge

Fotostandpunkt M10 - Skjern Å, Kong Hans´ Bro
Eksisterende forhold
148
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
M10
Skjern å, kong hanS´Bro
Kong Hans’ Bro er en hængebro henover Skjern Å som
giver forbindelse mellem de udlagte trampestier og cykelruter
i Skjern Enge. Foto af de eksisterende forhold viser
udsigten hen over det brede åløb og de bagvedliggende
engarealer, der grænser op mod Tarm. Den eksisterende
bevoksning skjuler næsten helt den bagvedliggende
bystruktur. Kun enkelte skorstene og sendemaster rager
op over bevoksningen som grå lodrette silhuetter.
Set fra Kong Hans’ Bro vil møllerne delvist være skjult bag
den eksisterende bevoksning, og set i forhold til landskabets
skala, vurderes påvirkningen fra møllerne ikke at
være dominerende. Hovedforslaget som fremstår i to adskilte
grupper vurderes at reducere den visuelle påvirkning
i forhold til det alternative forslag.
I relation til de rekreative muligheder er det naturoplevelsen
og det karakteristiske landskab som vurderes at have
stor værdi. I forhold til møllernes begrænsede visuelle
påvirkning vurderes de eksisterende rekreative muligheder
ikke at blive forstyrret.
H O V E D F O R S L A G
A L T E R N A T I V T
F O R S L A G
Møller
M10
M10
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:150.000
149

Fotostandpunkt M10 - Skjern Å, Kong Hans´ Bro
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 6,6 km
150
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 6,6 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
151
Fotostandpunkt M10 - Skjern Å, Kong Hans´ Bro

Fotostandpunkt F1 - Rute 28 ved Sortekro
Eksisterende forhold
152
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Fotostandpunkt
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
F1
rute 28 ved sortekro
Rute 28 er den trafikale hovedvej, der giver forbindelse
mellem Ringkøbing og Skjern. Foto af de eksisterende
forhold viser udsigten for de trafikanter som er på vej ind
mod Skjern. Ved Sortekro, lige syd for Dejbjerg Plantage,
er der udsigt henover den eksisterende bevoksning mod
mølleområdet. Varde Bakke-ø kan svagt anes i horisonten,
med et svagt buet terrænforløb.
Set fra Sortekro vil de roterende møllevinger være synlige,
men i forhold til det store panorama vurderes den visuelle
påvirkning ikke at være dominerende. Forskellen mellem
de to forslag vurderes ikke at have betydning i forhold til
den generelle påvirkning fra de nye vindmøller.
43
Nye vindmøller
Fotostandpunkter, møller synlige
Forslag til fotostandpunkter, møller ikke synlige
Nærzonegrænse 4,5 km
Mølleområde
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Landskabsområder
Områder der friholdes for bebyggelse
Grænse for kystnærhedszone
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Fredede områder
Udpeget særligt værdifulde kulturmiljøer
Kirkezoner
Kirke
Særligt fortidsminde
Hovedgård
Særlige udsigtspunkter
Kulturmiljøer
Fortidsminde beskyttelseslinier
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:300.000
F1
Nye vindmøller
Eksisterende vindmøller
Planlagte vindmølleområder
Transformatorstation
El 150/400 kV
El 60 kV
Hovedvej
Jernbane
Industriområde
Nye vindmøller
Adgangsveje som nyanlægges
Eksisterende veje som indgår i adgangsveje
Arbejdsarealer
Nye vindmøller
Nærmeste naboer 1 km
i
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
EF-habitatsområder
EF-fuglebeskyttelsesområder
Ramsar områder
Vådområder
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Cykelrute
Planlagt cykelrute
Sommerhusområder
Skjern Å Nationalpark
Havn
Campingplads
Fugletårn
Naturcenter, infosted
Nye vindmøller
Beskyttede naturtyper §3
Beskyttede vandløb
Beskyttede sten- og jorddiger
Skovbyggelinier
Åbeskyttelseslinier
Fortidsminder
153

Fotostandpunkt F1 - Rute 28 ved Sortekro
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 12,6 km
154
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 12,6 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
155
Fotostandpunkt F1 - Rute 28 ved Sortekro

Fotostandpunkt F2 - Dejbjerg Hede
Eksisterende forhold
156
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Fotostandpunkt
F2
dejbjerg hede
Dejbjerg Hede er et stort hedeområde nord for Dejbjerg
Plantage. Foto af de eksisterende forhold viser udsigten
mod syd henover Skjern Ådal, - en udsigt som ikke er påvirket
af dominerende tekniske anlæg. Det er herfra man
kan se og forstå den landskabelige sammenhæng mellem
den horisontale hedeslette og de blødt formede bakkeøer.
Set fra udsigtspunktet på Dejbjerg Hede vil møllerne være
synlige, og i forhold til de øvrige elementer vurderes den
visuelle påvirkning fra møllerne at være dominerende. At
møllerne bryder horisontlinjen vurderes samtidig at have
en væsentlig visuelt forstyrrende virkning.
Forskellen mellem de to forslag vurderes ikke at have
betydning i forhold til den generelle påvirkning fra vindmøllerne.
Visualiseringerne på side 160 og 161 viser det visuelle
samspil mellem de planlagte vindmølleprojekter i Bindesbøl
og Gråhede. Vindmøllerne ved Gråhede skimtes i billedets
højre side.
Visualiseringerne med de planlagte vindmøller ved Bindesbøl
og Gråhede Nord viser at de to mølleanlæg ikke vil
være i visuel konflikt med hinanden.
43
Nye vindmøller
Fotostandpunkter, møller synlige
Forslag til fotostandpunkter, møller ikke synlige
Nærzonegrænse 4,5 km
Mølleområde
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Landskabsområder
Områder der friholdes for bebyggelse
Grænse for kystnærhedszone
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Fredede områder
Udpeget særligt værdifulde kulturmiljøer
Kirkezoner
Kirke
Særligt fortidsminde
Hovedgård
Særlige udsigtspunkter
Kulturmiljøer
Fortidsminde beskyttelseslinier
N11 N11
3. Påvirkning af landskabet
Fotostandpunkt N 1:300.000
F2
Nye vindmøller
Eksisterende vindmøller
Planlagte vindmølleområder
Transformatorstation
El 150/400 kV
El 60 kV
Hovedvej
Jernbane
Industriområde
Nye vindmøller
Adgangsveje som nyanlægges
Eksisterende veje som indgår i adgangsveje
Arbejdsarealer
Nye vindmøller
Nærmeste naboer 1 km
i
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
EF-habitatsområder
EF-fuglebeskyttelsesområder
Ramsar områder
Vådområder
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Cykelrute
Planlagt cykelrute
Sommerhusområder
Skjern Å Nationalpark
Havn
Campingplads
Fugletårn
Naturcenter, infosted
Nye vindmøller
Beskyttede naturtyper §3
Beskyttede vandløb
Beskyttede sten- og jorddiger
Skovbyggelinier
Åbeskyttelseslinier
Fortidsminder
157

Fotostandpunkt F2 - Dejbjerg Hede
Hovedforslag, 8 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 17,1 km
158
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 140,5 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 17,1 km
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
159
Fotostandpunkt F2 - Dejbjerg Hede

Fotostandpunkt F2 - Dejbjerg Hede
Hovedforslag Bindesbøl + Gråhede
160
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Alternativt forslag Bindesbøl + Gråhede
161
Fotostandpunkt F2 - Dejbjerg Hede

3. Påvirkning af landskabet
162
3.8 Samlet vurdering
Generelt vurderes området ved Bindesbøl
som velegnet til opstilling af store vindmøller
i et velordnet opstillingsmønster.
Området er næsten fuldt ud opdyrket og
dermed præget af regulære markarealer
og en rumskabende grøn struktur med
blandt andet læhegn og biotoper i forskellig
størrelse og tyngde, - en landskabstype
der erfaringsmæssigt ikke er sårbar
overfor anlæg af nye vindmøller i denne
størrelsesorden.
Flere steder i nærområdet vil den eksisterende
bevoksning helt eller delvist være
med til at skjule de høje møller, men det
kan ikke undgås, at møllerne bliver synlige
og væsentligt dominerende i landskabet.
Deres størrelse alene vil overgå alle andre
elementer i landskabet, men set i relation
til landskabets åbne karakter og de nærtliggende
plantager vurderes møllerne og
landskabets skala at harmonere godt med
hinanden.
I både hovedforslaget og det alternative
forslag er møllerne placeret i to parallelle
rækker ved siden af hinanden, hvilket
medfører visuelle problemstillinger, som er
analyseret og vurderet.
Alt andet lige, vil otte vindmøller i hovedforslaget
give en større påvirkning end det
alternative forslag med kun seks vindmøller.
Herudover har det betydning, at det alternative
forslag er drejet ca. 25 grader mod
nord i forhold til hovedforslaget. Samtidig
står de otte møller i hovedforslaget tættere
på hinanden end i det alternative
forslag. Af visualiseringerne kan man se,
hvordan disse forskelle har betydning for
den visuelle påvirkning, - eksempelvis set
fra Ådum, Borris og Dejbjerg Bakker.
En afgørende faktor er, hvordan møllerne
fordeler sig visuelt i synsfeltet, og om det
er muligt for beskueren, at aflæse den
præcise mølleopstilling i to parallelle rækker.
Visualiseringerne viser at flere steder
fordeler det alternative forslag sig visuelt i
en uklar opstilling der påvirker landskabet
mere end hovedforslaget.
Andre steder er det lige omvendt, - at det
alternative forslag fremstår med en enkel
og let opfattelig struktur mens hovedforslaget
fremstår med en uklar fordeling
af møllerne.
Afstanden til vindmølleområdet har samtidig
med opstillingsmønstret betydning
for, hvordan vindmøllerne ved Bindesbøl
visuelt vil påvirke landskabet. Set på
lang afstand, i mellem- og fjernzonen, vil
vindmøllerne helt naturligt fylde mindre
i synsfeltet, men det har betydning om
vindmøllerne fremstår enkeltvis, i par, en
enkelt gruppe eller i flere grupper.
De vindmøller der fremstår i en gruppe,
vurderes generelt at skabe et mere dominerende
fokuspunkt i synsfeltet, mens enkeltstående
møller med tilpas stor afstand
vurderes at fremstå mere transparent.
Modsat fylder flere enkeltstående vindmøller
mere i synsfeltet end vindmøller i
en gruppe.
I relation til de nye vindmøller ved
Bindesbøl, er det ikke muligt at generalisere.
Visualiseringerne viser at den
visuelle påvirkning afhænger af synsvinkel
og afstand til projektområdet.
NærzONEN
Med udvalgte fotostandpunkter forskellige
steder i nærzonen er det undersøgt
hvorvidt møllerne vil påvirke den visuelle
oplevelse af landskabet omkring de nye
vindmøller. På baggrund af visualiseringerne
vurderes møllerne at påvirke landskabet
mest set fra naboområderne nord og
syd for Bindesbøl. Set fra Østermarksvej,
Bindesbølvej og Ådum vil møllerne være
meget dominerende i landskabet, men fra
de øvrige lokale veje vurderes møllerne
ikke at påvirke landskabet betydeligt.
Der er enkelte lokaliteter, hvor den visuelle
påvirkning fra møllerne vil virke forstyrrende
i relation til de eksisterende forhold.
På baggrund af visualiseringerne vurderes
møllerne at blive meget dominerende set
fra henholdsvis Puglund, der ligger højt
med udsigt over ådalen, samt fra Vejlevej,
hvor trafikanterne passerer Gundesbøl Å
på vej ind mod Tarm.
Set fra flere af de udvalgte fotostandpunkter
i nærsonen vurderes det alternative
forslag at påvirke landskabet mindre end
hovedforslaget, - men i relation til den
samlede visuelle påvirkning fra de nye
vindmøller, vurderes forskellen mellem det
alternative forslag og hovedforslaget ikke
at have nogen væsentlig betydning.
MEllEMzONEN
Med udvalgte fotostandpunkter forskellige
steder i mellemzonen, er det undersøgt
hvorvidt møllerne blandt andet vil påvirke
de værdifulde naturområder i den nye Nationalpark
Skjern Å.
På baggrund af visualiseringerne vurderes
møllerne at harmonere fint med det åbne
landskabsrum langs Skjern Å. Der er dog
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

enkelte steder, især mellem Albæk og
Borris, hvor oplevelsen af et ådalslandskab
uden påvirkning fra øvrige tekniske anlæg
vil blive forstyrret af de nye vindmøller ved
Bindesbøl.
Set fra den vestlige del af Skjern Enge
fremstår møllerne meget små i forhold til
landskabet store skala, og den visuelle
påvirkning vurderes ikke at have nogen
væsentlig betydning.
Enkelte steder i mellemzonen er der udsigt
henover landskabet omkring Bindesbøel,
hvor møllerne vil være synlige og fremstå
som et visuelt dominerende element, -
eksempelvis fra Bøel Banke som er visualiseret
i Miljørapporten.
Set fra de udvalgte standpunkter i mellemzonen,
der ligger syd for Bindesbøl, vil
møllerne være synlige flere steder, men i
relation til de åbne landbrugsområder, vurderes
den visuelle påvirkning ikke at have
nogen væsentlig betydning.
Set fra flere af de udvalgte fotostandpunkter
i mellemzonen vurderes det alternative
forslag at påvirke landskabet mindre end
hovedforslaget, - men i relation til den
samlede visuelle påvirkning fra de nye
vindmøller, vurderes forskellen mellem det
alternative forslag og hovedforslaget ikke
at have nogen væsentlig betydning.
FjErNzONEN
I henhold til besigtigelse og rekognoscering
i fjernzonen er det kun meget få højtliggende
udsigtspunkter, hvorfra de nye
vindmøller er synlige.
Fra udsigtspunkt ved Dejbjerg Hede er der
udsigt ud over ådalen og bakkeøerne syd
for Skjern Å.
landskabet er i forvejen påvirket af øvrige
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
tekniske elementer, der overordnet set
ikke virker forstyrrende på oplevelsen af
landskabets elementer og karaktertræk.
Visualisering fra Dejbjerg Hede viser, hvordan
møllerne vil fremstå som et synligt
teknisk anlæg der bryder horisontlinjen.
På grundlag af visualiseringen set fra
Dejbjerg Hede, vurderes det alternative
forslag med kun seks møller at påvirke
landskabet mindre end hovedforslaget.
På ringkøbingvej lige syd for Dejbjerg
Plantage er møllerne synlige i en kort periode
på vej ind mod Skjern/Tarm. Visualiseringen
viser at møllerne vil være delvist
skjult, og den visuelle påvirkning vurderes
at være mindre væsentlig.
Set fra flere af de udvalgte fotostandpunkter
i fjernzonen vurderes det alternative
forslag at påvirke landskabet mindre end
hovedforslaget, - men i relation til den
samlede visuelle påvirkning fra de nye
vindmøller, vurderes forskellen mellem det
alternative forslag og hovedforslaget ikke
at have nogen væsentlig betydning.
rEkrEATIVE FOrHOlD
Med fotostandpunkter fra udvalgte naturområder
og værdifulde landskaber er det
undersøgt om de rekreative forhold vil
blive påvirket af de nye møller ved
Bindesbøl. På baggrund af visualiseringer
vurderes møllerne overordnet set ikke at
påvirke de rekreative forhold. Der er dog
områder langs Skjern Å, især ved Borris,
hvor møllerne vil virke forstyrrende som
et nyt teknisk anlæg i det karakteristiske
ådalslandskab.
Der er flere cykelruter og vandrestier i
området ved Bindesbøl, hvorfra møllerne
vil blive synlige, men generelt vil møllerne
3. Påvirkning af landskabet
opleves som elementer i et åbent kulturlandskab
der harmonerer med møllernes
størrelse og antal.
lige syd for de nye møller er en gammel
brunkulsgrav omdannet til et naturlignende
sølandskab med mulighed for ophold ved
bord og bænkesæt. Her vil de nye møller
påvirke og forstyrre oplevelsen af det særlige
landskab omkring søen.
På baggrund af visualiseringerne fra kulgravene
vurderes det alternative forslag
at virke mere dominerende end hovedforslaget.
kulTurlANDSkABElIGE FOrHOlD
På baggrund af besigtigelse af de nærmeste
kirker og tilhørende nærområder, er
det undersøgt om de nye møller vil påvirke
kirkerne som kulturhistoriske elementer i
landskabet.
Set fra Puglund, vurderes de nye vindmøller
at virke visuelt dominerende i
forhold til Ådum kirkespir, der markere sig
som et synligt element henover den eksisterende
bevoksning. Det alternative forslag
vurderes i den forbindelse at påvirke Ådum
kirke mindre end hovedforslaget.
163

164
4. Påvirkning ved naboer
i det følgende afsnit vurderes påvirkningen
ved ejendomme, som vil blive naboer til
de nye vindmøller ved gennemførelse af
projektet.
Vurdering af visuelle forhold baserer sig på
rekognoscering og visualiseringer.
støj- og skyggeforhold er belyst på grundlag
af beregninger, som viser den forventede
påvirkning ved hver enkelt nabo.
4.1 Afstande og visuelle forhold
AFSTAND MEllEM MØllEr OG
BOlIGEr
Vindmøllecirkulæret fastlægger, at afsstanden
mellem vindmøller og nærmeste nabobeboelse
skal være minimum fire gange
totalhøjden for vindmøllerne. Det betyder,
at afstanden til naboboliger skal være
mindst 540 meter for både hovedforslaget
og det alternative forslag.
I hovedforslaget er der 545 meter mellem
vindmølle nr. 5 og den nærmeste nabobeboelse
nr. 8, mens afstanden mellem vindmølle
nr. 1 og den næstnærmeste nabobeboelse
er 553 meter. I det alternative forslag
er der 560 meter mellem vindmølle nr.
3 og den nærmeste nabobeboelse nr. 4.
Heraf følger at afstandskrav til samtlige
naboer er overholdt
Naboforhold er beskrevet for de ejendomme
der ligger indenfor 1000 meter fra
den nærmeste vindmølle. Se kort over de
nærmeste naboer.
VISuEl PÅVIrkNING
For at vurdere den visuelle påvirkning for
de nærmeste naboejendomme til møllerne
er det undersøgt, hvordan ejendommene
er retningsorienteret i forhold til vindmøllerne
samt, om der er afskærmende elementer
som bygninger, træer eller andet
mellem beboelsesbygningerne og vindmøllerne.
Generelt gælder det, at en bygning, et læhegn
eller lignende på omkring 6 meters
højde, placeret indenfor en afstand af
14.5 meter, vil kunne skærme for udsynet
til en vindmølle på 150 meters højde på
afstande over 500 meter fra vindmøllen,
forudsat at vindmøllen og betragteren er
placeret i samme terrænkote (øjenhøjde =
1,65 m).
De fleste naboer vil - i større eller mindre
grad - kunne se møllerne på eller omkring
ejendommen.
For hovedforslaget gælder, at for omkring
1/3 af naboerne er boligen og de primære
udendørs opholdsarealer vendt direkte
mod vindmøllerne uden væsentlig skærmende
bevoksning.
For næsten 1/3 af naboerne vil bevoksning
og/eller øvrige bygninger mellem boligen
og møllerne skærme for udsigten
til møllerne fra centrale opholdsarealer.
Derimod kan områder af ejendommen
godt have helt eller delvist frit udsyn mod
møllerne.
For enkelte naboer vil stort set hele ejendommen
være afdækket fra direkte udsyn
mod møllerne. Her kan ejendommens visu-
elle forhold til vindmøllerne set på afstand
dog stadig have betydning, som for eksempel
ved ankomsten til ejendommen.
Den visuelle påvirkning ved naboer vil
være en anelse mindre ved det alternative
forslag end for hovedforslaget, idet den
nordligst placerede mølle i hovedforslaget
til en vis grad vil øge den visuelle dominans
for naboejendomme, der står tæt på
denne.
Det skal understreges, at der her er tale
om et skøn baseret på kortanalyse, rekognoscering
og eksempel-visualiseringer,
og ikke på visualiseringer for hver enkelt
nabo. Den ovenstående beskrivelse giver
dog et overblik over den samlede visuelle
påvirkning ved naboer, som situationen
omkring den enkelte ejendom kan forholdes
til.
0-AlTErNATIV
Ved 0-alternativet vil der ikke ske ændringer
og dermed ingen visuel påvirkning.
4.2 Støjniveau
STØj OG VIBrATIONEr I
ANlæGSFASEN
I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen
for området være som for en mellemstor
byggeplads. Støjen kommer primært
fra tung trafik, jordarbejder, betonstøbning
og kraner. I forbindelse med eventuel
pælefundering af fundamenter kan der i
nærområdet kortvarigt forekomme støjgener
og, særligt på våd eller blød jord,
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
1
2
12
3
11
10
4
9
5
8
I
6
7
4. Påvirkning ved naboer
Nærmeste naboer
mål 1:20.000
165

4. Påvirkning ved naboer
166
vibrationer i en vis afstand fra projektet.
Det forventes ikke at blive nødvendigt
med pælefundering af fundamenter, og
skulle en nærmere undersøgelse af funderingsforholdene
vise, at dette vil være
påkrævet for enkelte placeringer, vil der
blive foretaget en konkret vurdering for
de berørte naboer med henblik på, at
funderingen kan udføres med størst mulig
hensyntagen til de nærmeste beboere. På
grund af afstanden forventes eventuelle
vibrationer i den forbindelse ikke at give
gener hos naboer.
DrIFTSFASEN
De lovmæssige krav til støj fra vindmøller
er nærmere behandlet i afsnit 1.7. For
beboelser i landzone betyder reglerne, at
vindmøllerne ikke må støje mere end 44
dB(A) ved 8 m/s og 42 dB(A) ved 6 m/s
ved nærmeste nabos udendørs opholdsareal.
Områder, der er udlagt til støjfølsom
arealanvendelse, er underlagt skærpede
støjkrav, som betyder, at vindmøllerne ikke
må støje mere end 39 dB(A) ved 8 m/s og
37 dB(A) ved 6 m/s.
Det er væsentligt, at man allerede i planlægningsprocessen
har mulighed for at
give præcise vurderinger af den fremtidige
støjbelastning fra et vindmølleprojekt.
Derfor udarbejdes der støjberegninger,
som viser den forventede støjbelastning
ved nærmeste naboer, når møllerne sættes
i drift.
Støjniveauet afhænger af afstanden til
vindmøllerne, men også af klimatiske
forhold som vindens retning og hastighed,
temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt
Forhold mellem decibel og kendte støjsituationer
tekniske forhold ved vindmøllen. Flere forskellige
forhold kan derfor have betydning
for de beregnede støjniveauer, og derfor
foretages støjberegninger på grundlag af
støjbekendtgørelsen, som indeholder et
nøje defineret regelsæt for, hvordan beregningerne
skal udføres.
Det er muligt at dæmpe støjen ved blandt
andet at nedsætte vindmøllernes omdrejningshastighed.
Det har dog konsekvens for
produktionen, idet en justering til lavere
omdrejningshastighed medfører en mindre
produktion.
DET BErEGNEDE - EllEr DET MÅlTE
- støjniveau for en vindmølle fortæller ikke
alt om, hvor generende støjen kan være.
Skaber møllen eksempelvis en tydelig
hørbar tone, en såkaldt ’rentone’, vil
den normalt være meget generende, og
støjberegningen tillægges så yderligere 5
dB(A) for den pågældende mølle. Der er
ikke konstateret rentoner ved drift for de
anvendte mølletyper i projektforslagene.
Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger
også af baggrundsstøjens niveau.
Selv om støjen fra en vindmølle stiger med
stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen
som regel ’overdøve’ støjen fra
vindmøllen, når vindhastigheden kommer
op i intervallet mellem 8 – 12 m/s. Det
svarer til frisk til hård vind. Baggrundsstøjen
afhænger dog af, om der er mange
elementer – som for eksempel beplantning
– i området, som medvirker til at skabe
vindstøj, og i meget åbne og nøgne områder
kan forholdene være anderledes.
BErEGNINGSFOruDSæTNINGEr OG
METODE
Beregningerne er udført af Siemens
Windpower og foretaget efter retningslinierne
i Støjbekendtgørelsen (ref /4.1/).
Støjberegninger er udført i beregningsprogrammet
Wind-PrO 2 version 2.5.6
79, som er udviklet af EMD, Energi- og
Miljødata, og godkendt af Miljøstyrelsen til
beregning af støj fra vindmøller.
De beregnede støjniveauer og beregningsforudsætninger
fremgår af tabel og kort
s 168-171. I beregningerne er det forudsat,
at der foretages reguleringer af
kildestøjen ved at nedsætte omdrejnings-
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

hastigheden på den enkelte mølle med
henblik på at kunne overholde gældende
støjkrav.
Hovedforslag:
8 stk. 3,0 MW vindmøller
- totalhøjde 135 meter
- rotordiameter 90 meter
- navhøjde 90 meter
- kildestøj 101,2 dB(A) (6 m/s) og
103,4 dB(A) (8 m/s)
Alternativ:
6 stk. 3,0 MW vindmøller
- totalhøjde 135 meter
- rotordiameter 90 meter
- navhøjde 90 meter
- kildestøj 101,2 dB(A) (6 m/s) og
103,4 dB(A) (8 m/s)
0-alternativ:
0 stk. vindmøller
BErEGNEDE STØjNIVEAuEr
Beregninger viser, at støjniveauet er overholdt
for både hovedforslag og alternativ.
Højest beregnede støjniveau for hovedforslaget
er 39 dB(A) ved 6 m/s og
41,0 dB(A) ved 8 m/s ved nabo nr. 8.
Højest beregnede støjniveau for alternativet
er 38,8 dB(A) ved 6 m/s og 40,9 dB(A)
ved 8 m/s ved nabo nr. 4.
Ved anmeldelse af møllerne kan kommunen
kræve en støjmåling efter den fysiske
opstilling af vindmøllerne.
0-AlTErNATIV
Ved 0-alternativet vil der ikke være yderligere
støjpåvirkninger i forhold til det
eksisterende niveau.
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
kuMulATIVE EFFEkTEr
Generelt stiller lovgivningen kun krav til
støjbidraget fra den enkelte lydkilde og
ikke til eventuelle samlede, kumulative
påvirkninger, da sådanne beregninger
anses for at være yderst komplekse og
uoverskuelige og derfor reelt set er teknisk
umulige at gennemføre.
jævnfør regionplan 2005 for ringkøbing
Amt, er der ikke i vindmølleområdets
nærhed udpeget specifikke aktivitetsområder
med tilhørende støjzoner, og den
kumulative effekt vurderes derfor at være
minimal.
På grundlag af støjberegningerne for
henholdsvis hovedforslaget, det alternative
forslag og 0-alternativet vurderes den
samlede støjpåvirkning i området ikke at
overstige de lovmæssige støjkrav.
INFrAlyD
Infralyd er lyd med frekvenser under 20
Hz, og dermed lyd under det hørbare for
mennesker.
Menneskets øre er generelt ikke ret følsomt
overfor dybe toner, og undersøgelser
har vist, at infralyd skal have en styrke
på 80 – 125 dB for at kunne opfattes af
mennesker. Det antages dog, at 2 – 3 %
af befolkningen er særligt følsomme og
kan høre lyde, som ligger 10 dB under den
normale høretærskel. Målinger i rapporten
’Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd
fra decentrale el-producerende anlæg’,
Afdeling for Akustik, Aalborg universitet
2005, har vist, at vindmøller udsender
infralyd, men ved så lav en styrke, at det
ikke kan opfattes med en normal høretærskel.
4. Påvirkning ved naboer
lAVFrEkVENT STØj
Hørbar lavfrekvent lyd ligger mellem 20 og
160 Hz. Vurdering af eventuelle gener fra
lavfrekvent støj er mere kompliceret, idet
undersøgelser fortsat er under udarbejdelse.
Foreløbige resultater giver dog ikke
grund til at frygte øget lavfrekvent støj fra
nye, større mølletyper.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de
gældende grænseværdier for støj fra vindmøller
er tilstrækkelige til at forhindre
eventuelle særlige gener i form af infralyd
og lavfrekvent støj, se i øvrigt afsnit 6.9
(Andre forhold).
AFVærGEFOrANSTAlTNINGEr
Støj fra en moderne vindmølle kommer fra
vingerne, hvorimod maskinstøj ikke regnes
som et problem. På baggrund af hidtidige
erfaringer og udvikling af nye, støjreducerende
komponenter i moderne mølletyper
forventes det ikke, at de faktiske
støjforhold vil overskride de på forhånd
beregnede støjniveauer.
Den regulerede kildestøj for den valgte
mølletype er angivet til 101,2 dB(A) ved
en vindhastighed på 6 m/s og 103,4 dB(A)
ved en vindhastighed på 8 m/s
Bliver det efter møllernes opstilling konstateret,
at de alligevel ikke overholder de
fastsatte støjkrav, kan kildestøjen dæmpes
yderligere ved at regulere møllernes omdrejningshastighed.
Dette vil dog også
medføre en nedsat produktion.
Alternativt kan udskiftning af komponenter
i møllen være med til at reducere støjniveauet,
så støjkrav kan overholdes.
Hvis det viser sig, at vindmøllen støjer
mere end det tilladelige, kan kommunen
167

4. Påvirkning ved naboer
168
kræve den standset og støjforholdene
udbedret, indtil møllen kan overholde
støjkravene.
Oversigt over BEREGNET STØJNIVEAU:
dB(A)
HOVEDFORSLAG ALTERNATIV
Nabo 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s
1 37,7 39,8 35,4 37,5
2 37,9 40,0 35,7 37,8
3 38,8 40,9 37,0 39,1
4 38,8 40,9 38,8 40,9
5 36,5 38,6 36,5 38,6
6 37,9 40,0 36,1 38,2
7 38,6 40,7 35,4 37,5
8 39,0 41,0 37,8 39,9
9 35,1 37,2 34,9 37,0
10 34,0 36,1 33,8 35,9
11 34,1 36,2 33,7 35,7
12 37,0 39,1 36,2 38,2
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

linie for støjgrænser
39 db(A) ved 8 m/s
44 db(A) ved 8 m/s
Kort over beregnet støjniveau for hovedforslag
1:15.000
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
1
2
12
3
11
10
4
9
5
8
4. Påvirkning ved naboer
6
7
169

4. Påvirkning ved naboer
170
1
2
12
3
11
10
4
9
5
8
6
7
linie for støjgrænser
39 db(A) ved 8 m/s
44 db(A) ved 8 m/s
Kort over beregnet støjniveau for alternativt forslag
1:15.000
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

BEREGNINGSFORUDSÆSTNINGER:
Hovedforslag Mølle nr. 1
Mølle nr. 2
Mølle nr. 3
Mølle nr. 4
Mølle nr. 5
Mølle nr. 6
Mølle nr. 7
Mølle nr. 8
Alternativt forslag Mølle nr. 1
Mølle nr. 2
Mølle nr. 3
Mølle nr. 4
Mølle nr. 5
Mølle nr. 6
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
4. Påvirkning ved naboer
Antal møller Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Reguleret kildestøj ved 6/8/m/s
8 90 m 90 m 135 m 101,2/103,4 dB(A)
101,2/103,4 dB(A)
101,2/103,4 dB(A)
101,2/103,4 dB(A)
101,2/103,4 dB(A)
101,2/103,4 dB(A)
101,2/103,4 dB(A)
101,2/103,4 dB(A)
6 90 m 90 m 135 m 101,2/103,4 dB(A)
101,2/103,4 dB(A)
101,2/103,4 dB(A)
101,2/103,4 dB(A)
101,2/103,4 dB(A)
101,2/103,4 dB(A)
171

4. Påvirkning ved naboer
172
4.3 Skyggekast
Skyggekast er genevirkningen fra roterende
vindmøllevinger, der kaster en
skygge, som passerer henover et opholdsareal.
Med 3 vinger og en rotorhastighed
på eksempelvis 10 omdrejninger pr. minut
svarer dette til, at en skygge passerer
forbi hver 2. sekund. Genen vil typisk være
størst inde i boligen, men den er også
generende, hvis den falder på udendørs
opholdsarealer.
Genernes omfang afhænger - udover
sol og vind - især af antallet af møller i
en gruppe og deres retningsorientering i
forhold til nabobeboelserne, samt af de
topografiske forhold og af møllernes rotordiameter.
BereGninGSforudSætninGer oG
Metode
Der findes ingen lovgivningsmæssige krav
til regulering af skyggekastforhold, men
Miljøministeriet anbefaler, at vindmøller
ikke påfører nabobeboelser mere end 10
timers såkaldt reel skyggetid årligt.
i beregningerne skelnes der mellem
’værste tilfælde’ og ’reel værdi’.
’Værste tilfælde’ svarer til det antal timer,
der - ud fra en rent geometrisk betragtning
- maksimalt kan være skyggekast;
det vil sige det antal timer, hvor solen står
bag ved møllens rotor.
for at der kan ske skyggekast, kræver det
midlertidigt, at solen skinner, og det ikke
er overskyet. Samtidig har vindretningen
også stor betydning, idet rotoren skal være
vendt mod (eller ’med ryggen’ til) solen for
at kaste skygger i et større område. endelig
kræves det, at det ikke er vindstille, for
at møllen er i drift og vingerne roterer. Alt
dette medvirker til at reducere det reelle
antal af timer med skyggekast væsentligt.
den reelle værdi beregnes ved at sammenholde
beregninger for værste tilfælde
med normtal for fremherskende vindretninger,
antallet af soltimer og driftstimer
i løbet af et år. danmarks Meteorologiske
instituts landstal for soltimer benyttes her
som baggrund for beregning af de reelle
værdier.
da der er tale om normtal, er beregningerne
af reel værdi derfor et udtryk for det
forventede antal timer med skyggekast
set i gennemsnit over en årrække. i et år
med særlige meteorologiske forhold kan
der derfor godt forekomme væsentlig flere
eller væsentlig færre timer med skyggekast
end det beregnede.
det er ikke kun antallet af timer, der
er vigtigt, også tidspunktet spiller ind.
eksempelvis vil skyggekast tidligt om
morgenen være uden betydning for
nogle, mens eftermiddagssolen, hvor
man måske sidder på terrassen og nyder
vejret, er kritisk for mange – især i sommermånederne.
Typisk vil de fleste timer
med skyggekast afvikles i løbet af vinterhalvåret,
hvor solen står lavt på himlen,
hvorimod omfanget er væsentligt mindre i
sommerhalvåret.
der er beregnet skyggelinjer, der viser,
hvordan de karakteristiske linier dannes
af primært den lavtstående sol morgen og
aften. Kortene giver overblik over, hvor
de udsatte områder ligger, samt hvor tæt
naboerne ligger på ’grænseværdierne’, se
kort side 174-175.
der er udarbejdet skyggeberegninger for
begge forslag. Beregningerne er udført i
programmet WindPro 2.5.6. 79 SHAdoW
i henhold til retningslinierne i ’Vejledning
om planlægning for og zonetilladelse til
opstilling af vindmøller’.
Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer
og/eller ved et lodret vindue
vendt mod vindmøllerne. Beregningerne
er foretaget for et lodret vindue på 1 x 1
m vendt mod vindmøllerne. for terrasser
eller lignende vendt mod vindmøllerne vil
skyggetiden være forøget.
en kritisk forudsætning ved skyggekast er,
hvor højt solen skal op i forhold til horisontlinien,
før man begynder at ’tælle’.
i tyskland benyttes tre grader, idet dels
solens manglende skarphed, dels bundbevoksning
gør, at effekten i skyggekastet,
skiftet mellem lys og skygge, opfattes som
uproblematisk med en solhøjde under tre
grader. i beregningerne er det forudsat, at
solen står over tre grader.
BereGnet SKyGGeKASt
tabellen viser beregninger for det reelle
antal timer pr år, hvor skyggekast vil
forekomme. der er ikke taget hensyn til,
om der er bevoksning eller andet mellem
møllen og beboelsesejendom, som
vil medvirke til at reducere belastningen
yderligere.
Hvis flere møller giver skyggekast ved
en nabo på forskellige tidspunkter, er
det det samlede antal (reelle) timer med
skyggekast, der er angivet her.
retningslinierne fra Miljø- og energiministeriet
og kravene i regionplanen for gener
fra skyggekast er med undtagelse af 2
naboer overholdt i begge forslag, idet
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

øvrige naboer ifølge beregningerne ikke
belastes med mere end 10 timer årlige
reelle skyggegener.
for hovedforslaget vil der ske en overskridelse
af retningslinierne for skyggegener
ved nabobeboelse nr. 7 og 12. den
største overskridelse er på omkring 3,5
timer årligt ved nabobeboelse nr. 7. for
det alternative forslag vil der ske en overskridelse
af retningslinierne ved nabobeboelse
nr. 12, på omkring 25 minutter
årligt.
for begge forslag kan det derfor være
nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger
i forhold til de pågældende ejendomme.
AfVærGeforAnStAltninG for
SKyGGeKASt
Hvis skyggekast giver gener, der er uacceptabelt
høje, kan der installeres et
softwareprogram i de vindmøller, som
giver generne. det drejer sig om et såkaldt
miljøstop, som gør møllen i stand til selv
at afbryde driften, når retningslinierne for
maksimalt antal skyggetimer er nået.
Hermed kan retningslinierne om maksimalt
10 timers skyggekast overholdes, hvis
en efterfølgende fysisk måling bekræfter
overskridelserne. Kommunen kan i VVMtilladelsen
stille krav om, at programmet
bliver installeret.
Stop af vindmøllerne i perioder med generende
skyggekast ved naboer vil give et
mindre produktionstab.
0-AlternAtiV
Ved 0-alternativ vil der ikke blive opstillet
vindmøller i området, og skyggepåvirkningen
vil ikke forekomme.
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Oversigt over BEREGNET SKYGGEKAST
timer:minutter pr. år (areal 1X1)
1 7:35 6:01
2 7:26 6:05
3 8:35 7:02
4 3:28 4:45
5 2:19 3:01
6 9:49 7:33
7 13:37 7:40
8 0:00 0:00
9 0:00 0:00
10 0:00 0:00
11 4:08 1:04
12 11:02 10:25
4. Påvirkning ved naboer
Nabo Hovedforslag Alternativ
173

4. Påvirkning ved naboer
174
2
1
3
12
11
10
4
9
5
8
6
7
linie for skyggekast
0 timer pr år
5 timer pr år
10 timer pr år
15 timer pr år
Kort over beregnet skyggekast for
hovedforslag
1:20.000
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

linie for skyggekast
0 timer pr år
5 timer pr år
10 timer pr år
15 timer pr år
Kort over beregnet skyggekast for
alternativt forslag
1:20.000
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
2
1
3
12
11
10
4
9
5
8
6
4. Påvirkning ved naboer
7
175

4. Påvirkning ved naboer
176
Skyggegrafer
- hovedforslag
1:
2:
3:
4:
5:
6:
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

7:
8:
9:
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
10:
11:
12:
4. Påvirkning ved naboer
177

4. Påvirkning ved naboer
178
Skyggegrafer
- alternativt forslag
1:
2:
3:
4:
5:
6:
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

7:
8:
9:
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
10:
11:
12:
4. Påvirkning ved naboer
179

4. Påvirkning ved naboer
180
4.4 Reflekser
Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra
møllevingerne - er et fænomen, som under
særlige vejrforhold kan være et problem
for naboer til vindmøller. Refleksionen
opstår især ved visse kombinationer af
nedbør og sollys.
da vindmøllevinger skal have en glat
overflade for at producere optimalt og for
at afvise snavs, kan dette medføre flader,
som kan give refleksioner. Problemet er
minimeret gennem overfladebehandlinger
til meget lave glanstal under 30, der med
de nuværende metoder er det nærmeste,
man kan komme en antirefleksbehandling.
i løbet af møllens første leveår halveres
refleksvirkningen, fordi overfladen bliver
mere mat.
Moderne møllevingers udformning med
krumme overflader gør desuden, at eventuelle
reflekser spredes jævnt i vilkårlige
retninger.
Reflekser fra de nye møller forventes
dermed ikke at give væsentlige gener.
0-AlternAtiVet
Ved 0-alternativ vil der ikke blive opstillet
vindmøller i området, og påvirkning fra
reflekser vil ikke forekomme.
4.5 Samlet vurdering
AfStAndSKrAV
Afstandskrav i hovedforslaget er overholdt,
såfremt nabo nr. 8 bliver medejer med reel
indflydelse på projektet. Afstandskrav i det
alternative forslag er overholdt.
ViSuel PåVirKninG
For de fleste naboer omkring projektområdet
vil det - i større eller mindre grad:
– være muligt at se møllerne fra eller omkring
ejendommen.
det skønnes for hovedforslaget, at:
- omkring 1/3 naboerne vil have boligen
og udendørs opholdsarealer vendt direkte
mod vindmøllerne uden væsentlig skærmende
bevoksning.
- knap 2/3 af naboerne vil have bevoksning
og/eller driftsbygninger mellem boligen
og møllerne, som helt eller delvist skærmer
for udsigten til møllerne fra centrale
opholdsarealer. derimod kan områder af
ejendommen godt have helt eller delvist
frit udsyn mod møllerne.
- enkelte af naboerne vil have stort set
hele ejendommen afdækket fra direkte
udsyn mod møllerne. Her kan det fortrinsvis
være ejendommens visuelle forhold til
vindmøllerne set på afstand, der kan have
betydning.
den visuelle påvirkning ved de nærmeste
naboer vil være en anelse mindre ved det
alternative forslag end ved hovedforslaget.
Støj
Kravene i støjbekendtgørelsen er overholdt
for begge forslag.
SKyGGeKASt
retningslinierne for gener fra skyggekast
er med undtagelse af nogle få naboer
overholdt i begge forslag, idet øvrige
naboer ifølge beregningerne ikke belastes
med mere end 10 timer årlige reelle
skyggegener.
for hovedforslaget vil der ske en overskridelse
af retningslinierne for skyggegener
ved ejendomme 3,6,7 og 12. den
største overskridelse er på omkring 6
timer årligt ved ejendom 7. for det alternative
forslag vil der ske en overskridelse
af retningslinierne ved ejendom nr. 12.
overskridelsen ved ejendom nr. 12 er på
omkring 2 timer årligt.
Kommunen har det overordnede miljøtilsyn
og såfremt kravene med de 10 timer
overskrides, har kommunen mulighed for
at kræve miljøstop.
refleKSer
Refleksgener fra de nye vindmøller vurderes
ikke at være et problem.
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
Foto: Vindmølleindustrien
4. Påvirkning ved naboer
181

182
5. Naturbeskyttelse
i det følgende gennemgås de øvrige miljømæssige
hensyn og mulige konsekvenser,
herunder de natur- og beskyttelsesinteresser,
der findes i og omkring området.
der er foretaget fagkyndig besigtigelse
af området, og indhentet oplysninger fra
diverse kilder, herunder myndigheder med
kendskab til området.
5.1 Luftforurening og klima
udnyttelse af vindenergi til produktion
af elektricitet indebærer betydelige miljømæssige
fordele. elektricitet produceret
på kraft- og kraftvarmeværker ved
afbrænding af fossile brændsler som kul,
olie og naturgas er forbundet med udledning
af drivhusgassen Co2, der bidrager til
den globale opvarmning, samt udledning
af luftforurenende stoffer som svovldioxid
(SO2) og kvælstofilter (NOx), der medvirker
til forsuring og eutrofiering af naturen
og har sundhedsmæssige konsekvenser.
Produktion af elektricitet ved hjælp af
vindmøller fører ikke til sådanne udledninger
og kan derfor spare miljø og mennesker
for de skadelige virkninger heraf.
ifølge faktablad M2 fra danmarks Vinmølleforening
var der i starten af 2007 i alt
5.274 vindmøller i danmark. de havde en
samlet effekt på 3.136 MW. i et normalt
vindår kan disse vindmøller dække ca.
20 % af danmarks elforbrug. det resterende
forbrug på 80 % dækkes af elproduktion,
hvor andelene udgøres af 42 % kul,
3 % olie, 24 % naturgas, 5 % affald, 1 %
biogas og af 5 % anden biomasse.
tallene fra faktablad M2 fra 2007 kan anvendes
som grundlag for beregning af den
sparede forurening, der vil følge af gennemførelse
af projektet ved Bindesbøl. til
beregningerne er anvendt tal, der afspejler
danmarks aktuelle (2007) produktion af el
fordelt på de ovennævnte brændselstyper.
Beregningsforudsætningerne er, at den
gennemsnitlige emission ved produktion af
1 kWh er 621 g Co2, 0,12 g So2 og 1,14
g nox. Hertil bidrager vind-, sol- og vandkraft
tilsammen med 0,07 %, hvilket er så
lidt, at der ved nedenstående beregninger
kan ses bort fra det.
i tabel 5.1 er beregnet de samlede, årlige
reduktioner i emissionen af Co2, So2 og
nox fra elektricitetsproduktion ved gennemførelse
af henholdsvis hovedforslaget
(8 møller med en samlet, årlig produktion
på 53.145 MWh) og det alternative forslag
(6 møller med en årlig produktion på
39.859 MWh).
Som følge af det sparede Co2-udslip
vil opstilling af vindmøller bidrage til, at
danmark kan opfylde sine internationale
forpligtelser iht. Kyoto- og andre aftaler. På
globalt niveau er det beregnet, at vindmøller
vil kunne sikre verden mellem 9 og 15
procent af den Co2-reduktion, som ifølge
fn’s klimapanel er nødvendig for at undgå
uoprettelige skader på klimaet.
lokale luftforureningseffekter som fx frigivelse
af dampe og afgivelse af partikler
pga. erosion af møllens overflader i dens
forventede levetid (20 år) vurderes at
være ubetydelige.
5.2 Ressourcer og affald
livscyklusanalyser af vindmøller viser, at
energibalancen ved vindkraft er særdeles
god. Analyser foretaget af danmarks
Vindmølleforening omfatter en 2,3 MW
vindmølle, hvor energien anvendt til fremstilling,
opstilling, vedligeholdelse, nedtagning
og bortskaffelse sammenholdes med
møllens samlede produktion i dens forventede
levetid. resultatet er, at det tager
mellem 3 og 6 måneder for en moderne
mølle af denne størrelse at producere den
energimængde, som er anvendt til fremstilling
af møllen.
da omkring 80 % af miljøpåvirkningerne
ved vindkraftproduktion ifølge danmarks
Vindmølleforening kommer fra konstruktionsfasen,
vil en 2,3 MW mølle i løbet af
sin forventede levetid på 20 år producere
30-60 gange så meget energi, som der
medgår til fremstilling, opstilling, vedligeholdelse,
nedtagning og bortskaffelse af
møllen.
Materialeforbruget til vindmøllerne består
først og fremmest af glasfiber og stål. Forbruget
af ressourcer ud over materialer til
selve møllerne er yderst beskedent. ressourceforbruget
til opstilling af møllerne
består primært af sand og grus til veje og
fundamenter samt af cement og jern til armering.
til hvert fundament medgår i alt
400-800 m3 armeret beton.
efter opstilling og idriftsættelse skal alt
overskydende materiale og udstyr, der
ikke er nødvendigt for vindmøllernes drift
eller det øvrige anlæg, ryddes og fjernes.
Affald fjernes og bortskaffes i henhold til
gældende lovgivning, herunder gældende
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

egulativ for erhvervsaffald i ringkøbing-
Skjern Kommune.
Ved nedtagning af møllerne efter endt drift
er det forventningen, at hovedparten af
de anvendte materialer kan adskilles og
genanvendes. eksempelvis er det nu muligt
at genanvende glasfiberen fra møllevingerne
eller nyttiggøre dele af materialet
i forbrændingsanlæg. langt den største
del af de materialer, der er anvendt til
fundamenter, serviceveje m.m., vil kunne
genanvendes efter afvikling af anlægget.
Vindmølleproduceret strøm erstatter en del
af den strøm, der ellers ville være produceret
ved hjælp af fossilt brændsel som fx
kul. derved spares miljøet for bl.a. slagger
og flyveaske, der dannes ved forbrændingen
af kul. den formindskede produktion
af slagger/ flyveaske kan beregnes ud
fra, at 42 % af elproduktionen (2007-tal)
foregår ved hjælp af kul.
i faktablad M2 fra danmarks Vindmølleforening
angives, at der dannes 40 g
slagger/flyveaske pr. produceret kWh ved
hjælp af kul. På baggrund heraf kan den
sparede mængde slagger/flyveaske beregnes
(tabel 5.1 og tabel 5.2).
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
oversigt over MiljøBeSPArelSer (tabel 5.1)
Beregnet årlig og total besparelse på udledning
af emissioner og restprodukter ved gennemførelse
af hovedforslag eller alternativ i forhold
til 0-alternativ.
Sparerede emisioner:
Kuldioxid, CO2
Svovldioxid, SO2
Kvælstofilter, NOx
Reduktion af den årlige mængde slagger og flyveaske fra konventionelle
kraftværker ved gennemførelse af vindmølleprojekt ved
Bindesbøl. Hovedforslag (8 møller): forventet årlig produktion på
53.145 mWh; alternativ (6 møller): forventet årlig produktion på
39.859 mWh. det antages, at 42 % af denne energimængde ellers
ville være produceret ved afbrænding af kul.
Slagger/flyveaske
Hovedforslag
ton
33.000
6,4
oversigt over MiljøBeSPArelSer (tabel 5.2)
61
Hovedforslag
ton
893
Beregnede besparelser er baseret på tal fra
energistatistikken 2007:
CO2: 621 g pr kWh
sO2: 0,12 g pr kWh
nOx: 1,14 g pr kWh
5. Påvirkning af natur og miljø
Alternativ
ton
24.750
4,8
45
Alternativ
ton
670
183

5. Påvirkning af natur og miljø
184
5.3 Geologi, grundvandsinteresser
og overfladevand
opsætning og drift af vindmøller kan potentielt
påvirke grundvand og overfladevand,
hvis der sker spild eller uheld med
smøremidler, brændstof eller andre olieholdige
produkter. risikoen afhænger af
de geologiske forhold, topografien, drikkevandsinteresserne
og nærheden til søer og
vandløb.
GeoloGi oG GrundVAnd
Bindesbøl ligger ved den sydlige kant af
den brede smeltevandsslette, der adskiller
Varde Bakkeø og Skovbjerg Bakkeø.
Projektområdet er forholdsvis fladt med
terrænniveau omkring kote 10-15 m dnn.
terrænet falder svagt mod nord, og området
danner således en overgang mellem
det mere kuperede bakkeølandskab syd for
Ådum og den brede flodslette langs Skjern
å.
området er ifølge By- og landskabsstyrelsen
ikke karakteriseret som et værdifuldt
geologisk område.
jordbunden i området er ifølge Arealinfo.
dk karakteriseret som grovsandet jord.
Boringer i projektområdet og dets umiddelbare
nærhed viser blandede glaciale
aflejringer af smeltevandssand og smeltevandsler,
hvor lerlagene har en tykkelse
på 5-10 m (www.geus.dk/ jupiter). fra
15-30 m under terræn afløses de glaciale
aflejringer af tertiært glimmerler. Områdets
primære grundvandsressourcer synes
således at være relativt godt beskyttet af
lerlag med ringe permeabilitet.
Hele projektområdet er klassificeret som
område med almindelige drikkevandsinteresser
(od). i såvel hovedforslaget som
det alternative forslag vil samtlige møller
være placeret mere end 500 m fra dennærmeste
indvindingsboring til drikkevand.
Grundvandet i området udnyttes i betydeligt
omfang til markvanding; der er dog
ingen vandboringer i selve projektområdet.
i projektets hovedforslag er den nærmeste,
aktive markvandingsboring ifølge jupiter
databasen placeret ca. 300 m fra en
vindmølle. i det alternative forslag er den
nærmeste, aktive boring placeret ca. 190
m fra en mølle.
det vurderes på denne baggrund, at projektet
ikke vil udgøre nogen trussel mod
grundvandsinteresserne i området.
oVerflAdeVAnd
der er en del mindre, åbne drængrøfter i
projektområdet. området afvandes hovedsagelig
til råddensig Grøft, som løber lige
nord for projektområdet. dette vandløb,
der især i sit øvre løb er stærkt reguleret,
er målsat som karpefiskevand påvirket af
okker. de vestligste dele af projektområdet
afvandes til dels til Sønderskov Grøft, der
ligeledes er stærkt reguleret og er målsat
som et vandløb, der primært benyttes til
afledning af vand. De to vandløb forenes,
kort før de udmunder i Skjern å.
området afgrænses mod øst af Bindesbølvej,
der på en del af strækningen løber
parallelt med et tilløb til Gundesbøl å;
mindsteafstanden fra vejen til dette tilløb
er ca. 50 m. Gundesbøl å er målsat som
laksefiskevand og det pågældende tilløb
som gyde- og opvækstområde for laksefisk.
Umiddelbart syd for projektområdet findes
tre søer, der er dannet i tidligere brunkulsgrave.
Sandsynligheden for spild ved møllernes
opstilling eller drift må vurderes som lille.
der er systemer til opsamling af olie inde
i møllerne, og eventuelle spild vil være af
begrænset størrelse.
i hovedforslaget vil de nærmeste møller
blive placeret ca. 30 m fra en drængrøft,
der afvander til råddensig Grøft og ca.
40 m fra en drængrøft, der afvander til
Sønderskov Grøft. Da terrænet er fladt, vil
et muligt spild ved møllernes etablering
eller drift næppe transporteres via overfladisk
afstrømning frem mod grøfterne.
den østligste mølle vil blive placeret ca.
70 m fra Bindesbølvej, hvorfra der det
pågældende sted er ca. 110 m til det højt
målsatte tilløb til Gundesbøl å. terrænet
er fladt mellem møllen og Bindesbølvej,
men falder øst for vejen ned mod vandløbet.
det vurderes som usandsynligt, at et
eventuelt spild vil kunne transporteres fra
møllen frem til Bindesbølvej; men det skal
påses, at der ikke sker uheld eller spild på
selve Bindesbølvej eller ved etablering af
adgangsveje fra Bindesbølvej til møllerne.
Mindsteafstanden til søerne mod syd vil
være ca. 300 m, hvorfor forurening af
disse er usandsynlig.
i det alternative forslag tænkes den nordligste
mølle (nr. 3) placeret meget tæt på
en drængrøft, der afvander til råddensig
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

øller
områder
on
nyanlægges
som indgår i adgangsveje
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
EF-habitatsområder
EF-fuglebeskyttelsesområder
Ramsar områder
Vådområder
Nyt vindmølleområde
Zonegrænser 4,5 / 10 km
Cykelrute
Planlagt cykelrute
Sommerhusområder
Skjern Å Nationalpark
Havn
Campingplads
Internationale naturbeskyttelsesinteresser
Fugletårn
1:150.000
i
Naturcenter, infosted
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
5. Påvirkning af natur og miljø
185

5. Påvirkning af natur og miljø
186
Grøft. et eventuelt spild vil derfor i princippet
kunne forurene grøften; men i lyset af
spildets forventeligt begrænsede størrelse
må konsekvenserne anses for ubetydelige
i forhold til vandløbets målsætning.
den sydligste mølle vil blive placeret ca.
30 m fra den nordligste af søerne i de
tidligere brunkulsgrave, men da terrænet
ikke skråner ned mod søerne, vil et muligt
spild næppe transporteres via overfladisk
afstrømning frem til søen. Mindsteafstandene
fra møllerne til Sønderskov Grøft og
tilløbet til Gundesbøl å vil være henholdsvis
ca. 350 m og ca. 450 m, hvorfor forurening
af disse er usandsynlig. Som ved
hovedforslaget skal det dog påses, at der
ikke sker uheld eller spild på Bindesbølvej
eller ved etablering af adgangsveje fra
Bindesbølvej til møllerne.
i forbindelse med udgravning og støbning
af møllefundamenterne kan en tørholdelse
af udgravningen ved bortpumpning
af udsivende vand være nødvendig. det
bortpumpede vand vil indeholde betydelige
mængder opslæmmet sediment og
bør derfor ikke ledes til områdets vandløb,
søer og vandhuller, idet det vil påvirke
vandkvaliteten negativt. det anbefales i
stedet at bortlede vandet til passiv nedsivning
på terræn i lighed med almindelig
markvanding.
5.4 Naturbeskyttelse
BeSKriVelSe Af MølleoMrådet
Projektområdet fremstår som et typisk
vestjysk landbrugsområde domineret af
omdriftsarealer. området er gennemskåret
af levende hegn, der overvejende forløber
nord-syd. I den nordøstlige del findes et
hedeareal på ca. 5 ha, der er under stærk
tilgroning. Mod syd grænser projektområdet
op til de tidligere brunkulsgrave
nordvest for ådum. Brunkulsgravene er i
dag vandfyldte og omgivet af træbevoksning,
med indslag af mose- og hedevegetation
omkring de nordligste søer. det ca.
12 ha store område anvendes til rekreative
formål.
internAtionAle nAturBeSKyttel-
SeSintereSSer
Skjern å-dalen fra ringkøbing fjord i
vest til Arnborg i øst er udpeget som efhabitat-område
(nr. 61). Habitatområdet
omfatter også omme ås nedre løb samt
de nederste 500-600 m af Gundesbøl å.
Mindsteafstanden fra habitatområdet til
mølleområdet er ca. 2,2 km.
Borris Hede øst for projektområdet er ligeledes
udpeget som ef-habitatområde (nr.
60) og er desuden ef-fuglebeskyttelsesområde
(nr. 37). Mindsteafstanden fra
området til de planlagte vindmøller er ca.
2,5 km.
Alle øvrige internationale naturbeskyttelsesområder
er placeret mere end 10 km
fra projektområdet, hvorfor projektet vurderes
ikke at ville påvirke de pågældende
områder.
udgangspunktet for habitat- og fuglebeskyttelsesområderne
(under ét betegnet
natura 2000 områder) er, at medlemslandene
skal opretholde en såkaldt gunstig
bevaringsstatus for de arter og naturtyper,
der ligger til grund for udpegningen af
områderne (udpegningsgrundlaget). det
følger heraf, at aktiviteter, der påvirker bevaringsstatus
for disse arter og naturtyper
negativt, som hovedregel ikke kan tillades.
for habitatnaturtyper indebærer gunstig
bevaringsstatus typisk, at arealet med den
pågældende habitatnaturtype skal være
stabilt eller stigende, mens det for arter
gælder, at såvel bestandene som arealerne
af de levesteder, de er tilknyttet, skal være
stabile eller stigende.
fuGleBeSKyttelSeSdireKtiVet
ef-fuglebeskyttelsesområde nr. 37, Borris
Hede, er udpeget for ynglende rørdrum,
rørhøg, Blå Kærhøg, Hjejle, tinksmed,
Mosehornugle og rødrygget tornskade.
ynglebestandene af de nævnte arter er
helt overvejende knyttet til fuglebeskyttelsesområdets
hedeflader og -moser
eller til lavbundsarealerne langs omme
å. rørhøg og blå kærhøg kan tænkes
lejlighedsvis at fouragere på dyrkningsarealer
uden for natura 2000 området; men
det er givet, at mølleområdet højst kan
være af perifer betydning for de to arter.
Projektet vurderes derfor ikke at kunne
påvirke nogen af arterne på udpegningsgrundlaget
negativt.
HABitAtdireKtiVet
Habitatområder:
udpegningsgrundlaget for Habitatområde
nr. 61, Skjern å-dalen, udgøres af en række
naturtyper samt af arterne vandranke,
grøn kølleguldsmed, havlampret, bæklampret,
flodlampret, laks og odder. Udpeg-
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

yanlægges
m indgår i adgangsveje
km
i
Naturcenter, infosted
Nye vindmøller
Beskyttede naturtyper §3
Beskyttede vandløb
Beskyttede sten- og jorddiger
Skovbyggelinier
Åbeskyttelseslinier
Fortidsminder
Bekyttelsesinteresser i projektets nærområde
1:50.000
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
5. Påvirkning af natur og miljø
187

5. Påvirkning af natur og miljø
188
ningsgrundlaget for Habitatområde nr. 60,
Borris Hede, udgøres ligeledes af en række
naturtyper, der forekommer inden for det
pågældende område, samt af odder.
da mindsteafstanden fra projektområdet
til begge habitatområder er over 2 km, og
vindmølleprojektet ikke indebærer emissioner,
ændringer af hydrologiske forhold
eller andet, der kan fjernpåvirke de pågældende
naturtyper, vurderes projektet ikke
at kunne påvirke naturtyperne på udpegningsgrundlaget
negativt.
Projektområdet rummer ingen egnede
levesteder for arterne på udpegningsgrundlaget,
der alle er knyttet til vand.
flertallet af de nævnte arter er imidlertid
sårbare over for forringet vandkvalitet
og kan derfor påvirkes negativt, såfremt
et udslip af smøremidler, brændstof eller
andre olieholdige produkter når Gundesbøl
å via det i afsnit 5.3.2 nævnte tilløb umiddelbart
øst for Bindesbølvej. Som nævnt
i det pågældende afsnit må det anses
for usandsynligt, at et udslip fra selve
møllerne kan nå vandløbet. forurening af
vandløbet kan derimod forekomme ved
uheld eller spild på selve Bindesbølvej, der
ifølge det oplyste vil tjene som tilkørselsvej
til mølleområdet. denne risiko må dog
vurderes som forholdsvis lille, set i relation
til den almindelige benyttelse af vejen.
Bilag iV arter:
ifølge Habitatdirektivets artikel 12 skal
medlemslandene indføre en streng beskyttelse
af en række dyre- og plantearter, der
er anført på direktivets bilag iV, uanset
om disse arter forekommer inden for eller
uden for de internationale naturbeskyttelsesområder
(natura 2000 områderne).
for dyrearter omfattet af Bilag iV indebærer
beskyttelsen bl.a. et forbud mod, at
yngle- og rasteområder beskadiges eller
ødelægges. Ynglesteder defineres i den
sammenhæng som arealer, der er af ”afgørende
betydning for pardannelse, parringsadfærd,
bygning af reder, æglægning
– eller i det hele taget spiller en rolle, når
arterne skal formere sig”. rasteområder
defineres som områder eller strukturer,
der er ”af afgørende betydning for dyr eller
grupper af dyr, når disse ikke er aktive”.
der er ikke nærmere kendskab til forekomsten
af bilag iV arter i projektområdet,
men 10 dyrearter, der er opført på bilag
iV, kan potentielt forekomme i eller nær
området. Det drejer sig om damflagermus,
vandflagermus, troldflagermus, pipistrelflagermus,
sydflagermus, odder, markfirben,
spidssnudet frø, strandtudse og grøn
kølleguldsmed (jf. Baagøe & jensen 2007,
Søgaard & Asferg 2007).
Flagermus:
flagermus kan potentielt kollidere med
møllernes rotorer i et sådant omfang, at
det må formodes at påvirke bestandene
negativt (fx Sterner et al. 2007). der er
ikke foretaget danske undersøgelser af
dette forhold, men problemet har været
genstand for ganske grundige studier i
tyskland og uSA. Således har Hötker et
al. (2004) og Brinkmann & Schauer-Weisshahn
(2006) sammenstillet data fra tidligere
undersøgelser, hvor det beregnede
antal kollisionsdræbte flagermus varierede
mellem 0 og 50 pr. vindmølle pr. år.
Antallet af kollisioner afhænger stærkt af
vindmøllernes placering. den eksisterende
viden peger forholdsvis entydigt på,
at vindmøller i skove, skovrydninger og
på bjergkamme udgør en særlig risiko
for flagermus, mens kollisionsrisikoen er
langt mindre i åbne landskabstyper, hvor
den højeste, kendte kollisionsrate er 3,2
dræbte flagermus pr. mølle pr. år (Hötker
et al. 2004). Hvis landskabet er gennemskåret
af levende hegn, kan risikoen være
forøget, idet sådanne hegn ofte benyttes
som ledelinier ved flyvningerne mellem
dagrastepladserne og jagtområdet. disse
flyvninger foregår dog normalt ikke over
træhøjde, dvs. væsentligt lavere end de
aktuelle møllers rotorhøjde (45-135 m).
der er ikke foretaget eftersøgninger af
flagermus i området, hvorfor den følgende
vurdering udelukkende bygger på
data fra dansk Pattedyratlas (Baagøe &
jensen 2007), hvor arternes forekomst er
registreret i 10 x 10 km kvadrater, og på
en generel vurdering af projektområdets
egnethed for de forskellige flagermusarter.
De forskellige arter af flagermus er ikke
lige udsatte, idet højtflyvende arter og andre
arter, der jager i det frie luftrum, er
særligt sårbare. Af de arter, der eventuelt
kan forekomme i projektområdet,
jager dam- og vandflagermus så godt
som udelukkende lavt over vandoverflader.
Både trold- og pipistrelflagermus er
knyttet til løvskove og er derfor meget
fåtallige i Vestjylland. Troldflagermus jager
over skovveje og langs skovbryn, og også
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

pipistrelflagermus jager hovedsagelig i
nærheden af træbevoksninger, sjældent
højere end trækronerne. For disse fire
arter må kollisionsrisikoen derfor vurderes
som ubetydelig.
Sydflagermus kan findes i en lang række
habitater, men træffes hyppigst jagende
langs skovkanter, omkring enkeltstående
træer, i parker og parcelhushaver med
ældre træer og lignende steder. Her jager
arten i åbent luftrum, sjældent helt tæt
på træerne, og lejlighedsvis i stor højde
(op til 50 m, men normalt lavere). Arten
er derfor potentielt sårbar over for kollisioner
med vindmøller. Pga. den relativt
sparsomme forekomst af større træer
er projektområdet langtfra optimalt for
sydflagermus; men da arten er almindelig,
er det dog meget sandsynligt, at
den forekommer, fx omkring den forladte
ejendom ”lundsvang” centralt i området.
Kollisionsrisikoen vurderes dog ikke at
være af en sådan størrelse, at bestanden
af sydflagermus – der er en af Danmarks
almindeligste flagermus – i nævneværdig
grad vil kunne påvirkes af projektet.
øvrige bilag iV arter:
området rummer som tidligere beskrevet
ikke egnede levesteder for odder og grøn
kølleguldsmed.
Markfirben er knyttet til åbne, varme,
solrige lokaliteter, dels naturlige som
heder og overdrev, dels menneskeskabte
som jernbaneskråninger og råstofgrave.
Solvendte skråninger med løs, veldrænet
jord er af afgørende betydning for arten
(Søgaard & Asferg 2007). Projektområdet
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
5. Påvirkning af natur og miljø
Figur 5.1. den nordligste og mest lavvandede af søerne i det tidligere brunkulsgravnings-område. i det
alternative forslag tænkes en mølle placeret ca. 30 m fra søbredden.
vurderes derfor ikke at rumme egnede
levesteder for markfirben.
områdets søer og vandhuller er potentielle
levesteder for spidssnudet frø, men
ikke for strandtudse, der langs den jyske
vestkyst er knyttet til klitlavninger og våde
heder med klokkelyng, og i indlandet nu
primært findes i grus- og sandgrave (Søgaard
& Asferg 2007). Vindmøllerne og de
tilhørende adgangsveje kan potentielt påvirke
bestande af spidssnudet frø negativt
gennem opfyldning og forurening af artens
ynglevandhuller, temporære sænkninger af
vandspejlet i anlægsfasen, beskadigelse af
de unge frøers rasteområder nær søbred-
189

5. Påvirkning af natur og miljø
190
den eller afskæring af frøernes vandringsveje
mellem ynglevandhullerne og rasteområderne
på land.
i hovedforslaget er samtlige vindmøller og
adgangsveje placeret minimum 80 m fra
de eksisterende vandhuller. det vurderes,
at denne sikkerhedsafstand er tilstrækkelig
til, at negative effekter på eventuelle paddebestande
kan udelukkes, under forudsætning
af, at der som tidligere nævnt ikke
sker tilledning af vand fra fundamentudgravningerne.
i det alternative forslag er den sydligste
vindmølle placeret ca. 30 m fra den nordligste
af søerne ved de tidligere brunkulsgrave.
Søen er forholdsvis lavvandet og
virker umiddelbart velegnet som ynglested
(figur 5.1). det skal derfor påses, at der
ved anlæg af møllefundament og tilkørselsvej
ikke sker opfyldning eller forurening,
og at den naturlige urte- og græsvegetation
omkring søen forbliver intakt.
der bør overholdes en sikkerhedsafstand
på minimum 15 m mellem møllefundamentets
kant og søbredden. udgravning og
støbning af fundamentet vil kunne indebære
en temporær sænkning af vandspejlet
og bør derfor foretages om efteråret
(august – november), hvor eventuel paddeyngel
har forladt søen. Bortpumpet vand
fra fundamentudgravningen bør ikke ledes
ud i søen.
Såfremt dette overholdes, vurderes projektet
ikke at påvirke en eventuel bestand
af spidssnudet frø i nævneværdig grad.
Hanner af springpadder som spidssnudet
frø tiltrækker hunner ved hjælp af lyd
(kvækken), og det fremføres undertiden,
at støjen fra vindmøller potentielt kan
forstyrre denne kommunikation. der er
dog talrige eksempler på, at springpadder
forekommer i støjbelastede områder langs
motorveje, broer o. lign., hvorfor støjen fra
vindmøller ikke vurderes at udgøre nogen
væsentlig forstyrrelsesfaktor.
der er endvidere 9 plantearter, der
forekommer i danmark og er omfattet
af Habitatdirektivets bilag iV. det drejer
sig om enkelt månerude, gul stenbræk,
vandranke, liden najade, krybende sumpskærm,
fruesko, mygblomst og mosserne
grøn buxbaumia og blank seglmos. Af
disse er det kun vandranke, der eventuelt
kan forekomme i eller nær projektområdet,
idet området ligger langt fra de øvrige
arters kendte udbredelse i danmark
(http://www.skovognatur.dk/dyrogPlanter/Artsleksikon/Planter/).
Selve projektområdet rummer ikke egnede
levesteder for vandranke, der vokser i
vandløb og kanaler med rent og næringsfattigt,
langsomt flydende vand. Det vurderes
som usandsynligt, at projektet vil
kunne medføre forurening af et sådant
omfang, at det vil kunne påvirke bestanden
af vandranke negativt på artens
voksesteder (jf. ovenfor om påvirkning af
habitatområder).
nAtionAle nAturBeSKyttelSeSintereSSer
landskabselementer omfattet af naturbeskyttelsesloven
eller museumsloven:
i projektområdet eller dets umiddelbare
nærhed findes et mindre antal småsøer,
mose- og hedearealer, der er registreret
som beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens
§3. endvidere er råddensig
Grøft registreret som beskyttet
vandløb. i tilknytning til disse naturtyper
og vandløb må der som udgangspunkt
ikke foretages indgreb, der kan ændre
områdernes tilstand, og dermed heller ikke
ske tilledning af vand fra fundamentudgravningerne,
uden en forudgående dispensation
fra naturbekyttelseslovens § 3.
i hovedforslaget tænkes de nærmeste
vindmøller placeret ca. 25 m fra grænsen
til det tidligere nævnte, §3-beskyttede
hedeareal i den nordøstlige del af projektområdet.
Arealet er under stærk tilgroning
og er i øjeblikket gennemskåret af en
højspændingsledning. da projektet ikke
indebærer emissioner, der kan påvirke den
sårbare hedevegetation, vurderes det ikke
at ville ændre områdets tilstand. udvidelse
af adgangsvejen bør foretages på en sådan
måde, at hedearealet ikke mindskes og
hedevegetationen ikke påvirkes.
den vestligste vindmølle (8) tænkes placeret
ca. 80 m fra et §3-beskyttet vandhul,
med et hegn og en grøft imellem møllen
og vandhullet. Hverken møllen eller adgangsvejen
vurderes at ville påvirke det
pågældende vandhul. Alle øvrige søer og
vandhuller er placeret mere end 200 m fra
de nærmeste møller og adgangsveje.
den nordligste mølle (4) tænkes placeret
på et areal på minimum 15.000 m2 (1,5
ha), der ved besigtigelsen i juni 2009
fremstod vandlidende og med tydelig
mosekarakter (figur 5.2). Vegetationen
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

var domineret af arter som lyse-siv og
kærtidsel, med pilekrat i den nordlige del,
og der var territoriehævdende bynkefugl
i området. området har ifølge lodsejeren
og Vestjysk landboforening været dyrket
med korn til og med år 2000, hvorefter
det i perioden 2001-2007 har ligget brak,
angiveligt med afpudsning minimum hvert
andet år. lodsejer har anmeldt genopdyrkningsret
på arealet, som derfor ikke er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
i det alternative forslag vil den sydligste
vindmølle (4) blive placeret ca. 30 m fra
den nordligste af søerne ved de tidligere
brunkulsgrave. de nødvendige hensyn
og foranstaltninger i denne forbindelse
er beskrevet i afsnittet om Bilag iV arter
(spidssnudet frø). umiddelbart syd og vest
for søen findes mindre mose- og hedearealer,
der ikke vurderes at blive berørt af
projektet.
Andre §3-beskyttede arealer vil ikke blive
berørt. Afstanden til hedearealet mod
nordøst vil være minimum 150 m, afstanden
til andre vandhuller vil være minimum
250 m, og afstanden til råddensig Grøft vil
være minimum 75 m.
I den sydøstlige del af projektområdet findes
ifølge Arealinfo.dk et ca. 225 m langt
jorddige, der er beskyttet efter Museumslovens
kapitel 8a. i hovedforslaget vil ad-
gangsvejen til mølle nr. 5 og 6 kunne berøre
den nordlige del af dette jorddige, og i
det alternative forslag er mølle nr. 1 placeret
ganske tæt på diget. der skal ved
opstilling af vindmøllerne og etablering af
tilkørselsveje m.m. drages omsorg for, at
det pågældende dige ikke beskadiges.
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
5. Påvirkning af natur og miljø
Figur 5.2. Areal med mosekarakter i projektområdets nordlige del, set mod nord fra den gennemgående
tværvej. Hovedforslaget indebærer opstilling af en vindmølle ca. 30 m nord for fotostandpunktet. der er
anmeldt genopdyrkningsret på arealet, som derfor ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Fredninger, bygge- og beskyttelseslinier:
der er ingen fredede områder eller fortidsminder
i projektområdet. to gravhøje sydøst
for området er omgivet af en 100 m
beskyttelseslinie, der ikke vil blive overskredet
i forbindelse med projektet.
et mindre areal ved brunkulsgravene i syd
er underlagt fredskovspligt, men berøres
ikke af projektet. det pågældende fred-
skovsareal kaster ingen skovbyggelinie,
og projektområdet er ikke omfattet af sø-
eller åbeskyttelseslinier.
rødlistede arter:
der er ikke kendskab til regelmæssige
forekomster af rødlistede fuglearter, og
området ved Bindesbøl rummer ifølge
lokalkendte ornitologer ikke nævneværdige
ornitologiske interesser. Slørugle vides at
191

5. Påvirkning af natur og miljø
192
yngle umiddelbart sydøst for ådum, men
arten fouragerer så godt som udelukkende
på vedvarende græsarealer og formodes
derfor ikke at benytte området ved Bindesbøl.
Stor tornskade er senest set i yngletiden
i 1995 (www.dofbasen. dk), og området
virker ikke velegnet for arten.
Projektet vurderes således ikke at ville påvirke
bestande af rødlistede fuglearter.
den danske rødliste er for tiden under
revision for så vidt angår pattedyr;
forekomsten af flagermus, der er de mest
relevante pattedyr i forbindelse med vindmølleprojekter,
er behandlet tidligere i
dette afsnit.
5.5 Alternativer
HoVedforSlAG VS AlternAtiV
i tabel 5.3 er en række miljømæssige
fordele og mulige negative effekter på
naturforholdene ved henholdsvis hovedforslaget
og det alternative forslag sammenlignet.
0-AlternAtiVet
Ved 0-alternativet vil der ikke blive opstillet
møller i projektområdet.
den beregnede reduktion i udledningen af
drivhusgassen Co2 og de luftforurenende
stoffer So2 og nox (jf. tabel 5.1) vil udeblive,
og de heraf afledte, positive effekter
på klima og sundhed vil således også
udeblive. der vil ikke ske nogen reduktion
i affaldsmængderne i form af slagger/flyveaske
(tabel 5.2).
Sammenligning af HoVedforSlAG og AlternAtiVt forSlAG (Tabel 5.3)
Antal møller / samlet effekt
Reduktion i udledning af
drivhusgasser m.m.
Sparet mængde
slagger / flyveaske
Risiko for forurening af
grundvand
Afstand til Gundesbøl Å-tilløb 1)
Afstand til andet overfladevand 3)
Afstand til internationale
naturbeskyttelsesområder
Risiko for påvirkning af fugle og
flagermus
Afstand til §3-beskyttede søer/
vandhuller 4)
Afstand til §3-beskyttede moser 5)
Afstand til §3-beskyttede heder
Afstand til beskyttede sten- og
jorddiger
Bygge- og beskyttelseslinier
Hovedforslag
8 / 24 MW
Maksimal reduktion
Maksimal besparelse
ubetydelig
180 m 2)
30 m
> 2 km
lille
80 m
200 m 5)
25 m
Adgangsvej vil kunne berøre
Ingen konflikter
1) Gyde- og opvækstområde for laksefisk.
2) Tilkørselsveje vil blive placeret tættere på vandløbet.
3) Drængrøfter (afvander til karpefiskevand påvirket af okker).
4) Potentielle ynglesteder for spidssnudet frø (bilag iV art).
5) et areal med mosekarakter i den nordlige del af projektområdet er ikke omfattet af §3.
Alternativ
6 / 18 MW
Ca. 25% mindre reduktion
Ca. 25% mindre besparelse
ubetydelig
450 m 2)
5-10 m
> 2 km
lille
30 m
50 m
80 m
Én mølle placeret tæt på
beskyttet jorddige;
adgangsvej vil kunne berøre
Ingen konflikter
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

der vil ikke være nogen risiko for forurening
af grund- og overfladevand eller for
negative effekter af møllerne på naturtyper
og fauna.
5.6 Samlet vurdering
luftforureninG oG KliMA
udnyttelse af vindenergi som alternativ til
afbrænding af fossile brændsler indebærer
betydelige miljømæssige gevinster i form
af formindsket udledning af drivhusgasser
og luftforurenende stoffer. Afhængig af, om
hovedforslaget eller det alternative forslag
vælges, vil projektet igennem hele driftsperioden
(forventet 20 år) kunne spare
miljøet for udledning af 25.000 - 33.000
tons Co2, 4,8 - 6,4 tons So2 og 45 - 61
tons nox pr. år.
reSSourCer oG AffAld
energibalancen ved vindkraft er særdeles
god, idet det kun tager mellem 3 og 6
måneder for moderne vindmøller af denne
størrelse at producere den energimængde,
som er anvendt til fremstillingen. ressourceforbruget
er beskedent, og en stor del
af affaldet kan genbruges. da den vindmølleproducerede
energi erstatter en del
af den energi, der ellers skulle produceres
ved afbrænding af kul, spares miljøet for
en årlig affaldsmængde på 670 - 890 tons
slagger/flyveaske.
GrundVAnd oG oVerflAdeVAnd
Projektet etableres i et område med almindelige
drikkevandsinteresser. På baggrund
af de kendte oplysninger om jordbundsfor-
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
holdene i projektområdet og afstanden til
de nærmeste drikkevandsboringer vurderes
det, at projektet ikke vil udgøre nogen
trussel for grundvand eller drikkevandsindvinding.
der vil skulle etableres tilkørselsveje ca.
100 m fra et vandløb, der er målsat som
gyde- og opvækstområde for laksefisk. Da
terrænet falder fra vejen ned mod vandløbet,
skal det påses, at der ikke sker uheld
eller spild af brændstof og andre miljøfremmede
væsker. risikoen for spild fra
selve møllerne vurderes som ubetydelig.
nAturBeSKyttelSe
Afstanden fra projektområdet til de nærmeste,
internationale naturbeskyttelsesområder
(natura 2000 områder) er over
2 km. Vindmølleprojektet vurderes ikke
at ville have nogen negative effekter på
bevaringsstatus for de arter og naturtyper,
som indgår i udpegningsgrundlaget for de
pågældende natura 2000 områder.
Projektet vurderes ikke at have væsentlige,
negative konsekvenser for bestande
af plante- og dyrearter, der er omfattet af
en streng beskyttelse efter Habitatdirektivets
artikel 12 (bilag iV arter). Såfremt det
alternative forslag vælges, skal det dog
påses, at der ved udgravning af møllefundamenter,
etablering af adgangsveje og
andre anlægsaktiviteter overholdes en sikkerhedsafstand
på minimum 15 m til de
potentielle ynglevandhuller for spidssnudet
frø ved de tidligere brunkulsgrave. det skal
endvidere påses, at anlægsaktiviteterne
sker uden for paddernes yngletid.
5. Påvirkning af natur og miljø
der er ingen kendte forekomster af rødlistede
arter, der vil blive berørt af projektet.
Såfremt udvidelse af adgangsvejen til mølleområdet
sker på en sådan måde, at det
§3-beskyttede hedeareal nord for vejen
ikke formindskes, og at hedevegetationen
ikke påvirkes, og såfremt der ikke
sker udledning af vand fra fundamentudgravninger
til søer, vandhuller og beskyttede
vandløb, vurderes projektet ikke at
ville medføre negative påvirkninger af
naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens
§3.
Ved etablering af adgangsveje og opstilling
af møller bør det tilstræbes, at det beskyttede
jorddige i projektområdets sydøstlige
del ikke beskadiges.
AlternAtiVer
Ved det alternative forslag vil reduktionen i
udledningen af drivhusgasser og luftforurenende
stoffer samt reduktionen i mængden
af producerede slagger og flyveaske
være ca. 25 % mindre end ved hovedforslaget.
Ved 0-alternativet vil den beregnede reduktion
i udledningen af drivhusgasser og
luftforurenende stoffer samt produktionen
af slagger/flyveaske udeblive. Der vil ikke
kunne ske indgreb i beskyttede naturtyper,
og negative effekter på den stedlige flora
og fauna kan udelukkes.
193

194
6. Andre forhold
6.1 Arealanvendelse
de berørte arealer, hvor vindmøllerne vil
blive opstillet, er omfattet af landbrugspligt.
Vindmøllerne vil ikke være til hindring
for en fortsat landbrugsmæssig drift
af de omgivende arealer.
Arealer til fundamenter og arbejdspladser
kan dog udstykkes. etablering og ret til
brug af adgangsveje kan ske ved en tinglysning.
der redegøres for disse forhold i
den tilhørende lokalplan.
Ved opstilling af vindmøller, hvor der
udarbejdes forslag til lokalplan, gælder
reglerne i Cir nr 35 af 3. juni 2005 om
varetagelsen af de jordbrugsmæssige
interesser under kommune- og lokalplanlægning.
Cirkulæret foreskriver, at vindmøller
skal opstilles på en måde, så de
er til mindst mulig gene for den fortsatte
landbrugsmæssige drift af arealerne.
for at opfylde disse krav, er der ved udarbejdelsen
af lokalplanen lagt vægt på,
at vejadgang så vidt muligt etableres ad
eksisterende markveje eller langs eksisterende
læhegn.
6.2 Lufttrafik
Vindmøller med en totalhøjde på over 100
m skal anmeldes til Statens lufthavnsvæsen
(SlV). opførelsen må ikke påbegyndes,
før luftfartsvæsenet har udstedt
attest om, at hindringen ikke skønnes
at ville frembyde fare for lufttrafikkens
sikkerhed jf lov om luftfart, § 67a, stk.
1. Statens luftfartsvæsen er blevet forespurgt
vedrørende evt. afmærkning af
vindmøllerne. SlV har stillet følgende krav
til lysafmærkningen:
1. Alle vindmøller skal markeres med
lavintensivt fast rødt lys, minimum 10
candela. de lavintensive lys skal opfylde
specifikationerne, der er angivet i ICAO’s
Annex 14, Volume i, tabel 6-3, low-intensity,
type A.
2. lysmarkeringen skal placeres på generatorhuset
(nacellen) og lyset skal altid,
uanset møllevingernes placering, være
synligt 360 grader i et vandret plan. dette
kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper
på møllen.
3. lysmarkeringen skal være aktiveret hele
døgnet.
for at opnå den bedst mulige synlighed
i forhold til det bagvedliggende mørkere
landskab henstilles det, at vindmøllernes
bemaling er så lys som muligt og helst
hvid (ref /6.1/). Belysningens forventede
visuelle påvirk-ning er beskrevet i afsnit
3.4
6.3 Radiokæder
Vindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer
overordnede radiokæde- og telefonforbindelser.
normalt skal der friholdes en
afstand på 200 m på hver side af sigtelinjen
for at sikre gode sendeforhold.
der er forespurgt hos mobiloperatøren
tdC, som ikke har indvendinger mod projektforslaget.
6.4 Højspændingsledninger
Vindmøller virker generelt ikke forstyrrende
for driften af højspændingsledninger
eller -kabler, og omvendt har ledningerne
heller ingen betydning for vindmøllernes
drift. i området ved Bindesbøl er der to
linje-føringer med henholdsvis 450 kV som
ejes af Midtjyske net, og en 60 kV som
ejes af Syd energi. Som beskrevet i afsnit
2.8 skal 60 kV ledning kabelligges såfremt
hovedforslaget bliver gennemført.
6.5 Erstatningsordning
Med energiforliget af 21. februar 2008 er
det aftalt, at der skal gennemføres en erstatningsordning
for naboer til vindmøller.
Den, der ved opstilling af en eller flere
vindmøller forårsager et værditab på fast
ejendom, skal betale herfor, jf. dog stk.2
og 3. Har ejeren af den faste ejendom
medvirket til tabet, kan beløbet nedsættes
eller bortfalde.
taksationsmyndigheden træffer afgørelse
om værditabets størrelse på baggrund af
en individuel vurdering heraf. opstilleren af
vindmøllen og ejeren af den faste ejendom
kan dog i stedet indgå aftale om beløbets
størrelse, jf. § 9, stk. 6.
Stk. 2. taksationsmyndigheden består af
en formand, der opfylder betingelserne for
at kunne udnævnes som dommer, og en
sagkyndig i vurdering af værdien af fast
ejendom.
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

i tilfælde af uenighed er formandens stemme
afgørende. Klima- og energiministeren
beskikker et antal taksationsformænd og
sagkyndige.
Stk. 3. taksationsmyndigheden underretter
ud over parterne energinet.dk om de
afgørelser, der træffes efter stk. 1.
energinet.dk yder efter Klima- og energiministerens
bestemmelse bistand til
taksationsmyndigheden.
Stk. 2. energinet.dk giver vindmølleopstiller,
ejere af fast ejendom og andre råd
og vejledning om værditabsordningen,
herunder om fremgangsmåden for orientering
af ejere og betingelser for at opnå
betaling for værditab, jf. §§ 9 og 10.
den, der ønsker at opstille vindmøller, som
kræver VVM-tillladelse efter lov om planlægning,
skal i høringsperioden og inden
4 uger før udløbet af høringsfristen for det
offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg
med tilhørende VVM-redegørelse
afholde et offentligt møde, hvor der redegøres
for opstillingens konsekvenser for de
omkringliggende faste ejendomme.
ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling
påfører deres ejendom et værditab,
skal anmelde et krav på betaling herfor til
energinet.dk inden 4 uger efter afholdelse
af mødet, jf. stk. 1.
Stk. 4. ejere betaler ikke sagsomkostninger
for behandling af krav efter stk. 3
for værditab på ejendomme, som helt eller
delvis er beliggende i en afstand af op til
seks gange højden af den planlagte vind-
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
mølle. Opstilles flere møller i en gruppe,
beregnes afstanden fra den nærmeste
mølle. Andre betaler samtidig med anmeldelsen
af krav efter stk. 3 et gebyr
på 4.000 kr. pr. ejendom. Gebyret, der
indbetales til energinet.dk, tilbagebetales,
såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling,
jf. stk. 6.
Stk. 5. overskrides fristen i stk. 3, eller
indbetales gebyr efter stk. 4 ikke, er opstilleren
ikke forpligtet til at betale for
værditab efter denne lov, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder, jf. §
10.
Stk. 6. indgår opstilleren og ejeren aftale
om værditabets størrelse, kan spørgsmål
herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden.
Har energinet.dk ikke inden 4
uger efter kravets fremsættelse modtaget
underretning om en aftale, anmoder
energinet.dk taksationsmyndigheden om
snarest muligt at træffe afgørelse vedrørende
værditabet.
i sager, hvor taksationsmyndigheden tilkender
værditabsbetaling, afholdes sagsomkostningerne
af opstilleren.
Stk. 2. i sager, hvor der ikke tilkendes
værditabsbetaling, anvendes indbetalte
gebyrer efter § 9, stk 4, til dækning af
taksationsmyndighedens sagsomkostninger.
øvrige sagsomkostninger afholdes
af energinet.dk.
taksationsmyndighedens afgørelser kan
af ejeren eller af opstilleren indbringes
for domstolene som et søgsmål mellem
disse. Har opstilleren betalt for værditab
i overensstemmelse med taksationsmyndighedens
afgørelse, skal indbringelse for
6. Andre forhold
domstolene dog ske inden 3 måneder fra
betalingstidspunktet. dette projekt er
omfattet af erstatnings-ordning i forhold til
ovenstående regler.
6.6 VE-loven og ejerforhold
i forlængelse af energiforliget er en ny lov
om fremme af vedvarende energi vedtaget
pr. 27. december 2008.
loven opstiller en række nye betingelser
for opstillingen af vindmøller på land. dels
er det vedtaget, at naboer til nye vindmøller
skal have mulighed for at købe andele
i projektet, og dels stiller loven krav
om, at bygherren gennem mølleprojektet
yder tilskud til lokalområdet. ringkøbing-
Skjern Kommune har vedtaget at bygherrens
økonomiske tilskud skal anvendes
indenfor en radius på 4,5 kilometer fra
projektområdet. Bygherre sikrer frivilligt
yderligere midler tilgår lokalområdet.
endelig er det vedtaget, at naboer til nye
vindmøller vil være omfattet af en værditabsordning,
som forpligter bygherren til at
yde erstatning for evt. værditab, som opsætningen
af vindmøller skønnes at kunne
have for omgivende ejendomme.
20 procent af vindmøllerne ved Bindesbøl
vil blive udbudt til salg, som Ve-loven
påbyder. de resterende 80 procent tilbydes
til salg efter ca. 6-12 måneders drift efter
følgende prioriteringsmodel:
1. lodsejere samt nærmeste naboer
2. Private og virksomheder i opstillingssognet
195

6. Andre forhold
196
3. Private og virksomheder i ring-
købing-Skjern Kommune
4. Andre
der etableres en lokal pulje, hvor der fra
vindmølleproduktionen tilføres midler hvert
år, udover hvad Ve-loven eventuelt måtte
tilføre området.
6.7 Grøn ordning
Klima- og energiministeren opretter en
grøn ordning, som kan yde tilskud til initiativer,
som iværksættes for at fremme lokal
accept af opstillingen af nye vindmøller på
land, som er nettilsluttet den 21. februar
2008 eller senere, bortset fra vindmøller,
som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation
omfattet af § 41. der ydes tilskud med et
beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for
22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle
som nævnt i 1. pkt. udbetaling af tilskud
er betinget af, at pågældende vindmølle er
blevet nettilsluttet.
På grundlag af ansøgningen kan energinet.
dk give tilsagn om tilskud til udgifter, som
kommunalbestyrelsen afholder til
1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige
eller rekreative værdier i kommunen
og
2) kulturelle og informative aktiviteter i
lokale foreninger m.v. med henblik på at
fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende
energikilder i kommunen.
6.8 Socioøkonomiske effekter
På baggrund af de undersøgelser, der er
foretaget for at belyse vindmølleanlæggets
miljøpåvirkninger, vurderes det ikke,
at miljøpåvirkningerne vil give anledning
til negative socioøkonomiske effekter,
forstået som påvirkninger med afledte
økonomiske og sociale konsekvenser i forhold
til erhvervsmæssige eller rekreative
aktiviteter, som fortrinsvis må antages at
være knyttet til friluftsliv og jagt.
6.9 Manglende viden
lAVfreKVent Støj
Målinger i rapporten ’Vurdering af lavfrekvent
støj og infralyd fra decentrale
el-producerende anlæg’, Afdeling for Akustik,
Aalborg universitet 2005, har vist, at
vindmøller udsender infralyd, men ved så
lav en styrke, at det ikke kan opfattes med
en normal høretærskel.
derimod er en vurdering af eventuelle
gener fra lavfrekvent støj mere kompliceret,
og der for nylig gennemført større
undersøgelser af dette. Konsulentfirmaet
deltA, som i samarbejde med risø dtu,
dong energy og Aalborg universitet gennemfører
projektet efP06 om lavfrekvent
støj fra store vindmøller, har for nylig udsendt
sine hovedkonklusioner, som fastslår,
at nye, større møller ikke giver grund til
at frygte mere lavfrekvent, indendørs støj
i sammenligning med de mølletyper, som
kendes i dag (ref /6.4/). Konklusionerne
er blandt andet baserede på en mængde
ny viden samt erfaring med metoder til at
måle hustypers evne til at isolere for udefrakommende
lyd.
Hørbar lavfrekvent lyd ligger mellem 20 og
160 Hz. Høretærsklen for lavfrekvent lyd
er 15 – 80 dB, lavest for de høje frekvenser
i området.
Miljøstyrelsen har i ’orientering nr. 9,
1997, lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer
i eksternt miljø’ givet følgende vejledende
grænseværdi for boliger indendørs:
i frekvensområdet 10 – 160 Hz (lavfrekvent
støj):
Kl. 18 – 07: lpa,lf = 20 dB
Kl. 07 – 18: lpa,lf = 25 dB
i frekvensområder under 20 Hz (infralyd)
Hele døgnet: lpg = 85 dB
Miljøstyrelsen har gennem senere pressemeddelelser
understreget, at de fastsatte
grænseværdier er baseret på det bedst
faglige grundlag i forhold til de undersøgelser,
der indtil nu er gennemført på
området, og senest har Miljøministeren
understreget, at de gældende lovkrav for
støj anses for tilstrækkelige til også at
sikre mod evt. gener fra lavfrekvent støj
(ref /6.5/).
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
referencer
6. Andre forhold
/6.1/ Skrivelse fra Statens luftfartsvæsen,
ved Birger jeppesen
/6.2/ Skrivelse fra tdC,
ved lars jesper nielsen
/6.3/ Klima- og energiministeret: Veloven
fremsættes i folketinget, pressemeddelelse
30.10.2008
Aftale om den danske energipolitik i årene
2008-2011, skrivelse fra Klima-og energiministeriet
21. feb 2008.
/6.4/ delta: nye store vindmøller vil ikke
give mere lavfrekvent støj, pressemeddelelse
05.05.2008
/6.5/ Miljøministeriet: fakta om vindmøllestøj,
pressemeddelelse 04.10.2007;
og: Vurdering af vindmøllestøj hviler på
solidt, fagligt grundlag, pressemeddelelse
10.10.2007
Skrivelse fra Miljøminister troels lund
Poulsen 31.07.2008
197

198
7. Sundhed
7.1 Reduktion af emissioner
Vindmøllerne i hovedforslaget vil reducere
udledningen af C02 og hermed bidrage til
at opfylde danmarks Kyoto-forpligtelse.
dertil kommer en reduktion af udledning af
blandt andet svovl- og kvælstofoxider fra
kraftværkerne, der belaster både klimaet,
naturen, bygninger og folkesundheden.
elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen
for denne påvirkning i den grad, som
el fra vindkraft erstatter el fra specielt
kulfyrede kraftværker.
undersøgelser af de samfundsøkonomiske
omkostninger ved forskellige energiproduktioner
har sat en værdi på disse
omkostninger, de såkaldte eksterne
omkostninger. det drejer sig om udgifter
forbundet med for eksempel drivhuseffekt
(tørke, oversvømmelser og stormskader),
syreregn, smog, arbejds- og
sundhedsskader.
eu har i forskningsprojektet externe – externalities
of energy beregnet de eksterne
omkostninger ved elektricitet produceret
med forskellige energiformer i de enkelte
lande (ref /7.1/). i danmark er de eksterne
udgifter ved elektricitet produceret
på kulkraft beregnet til 30-52 øre pr kWh,
mens den ved vindkraft er beregnet til
0,75 øre pr kWh.
danmarks Miljøundersøgelser (dMu)
har beregnet, hvor meget påvirkning af
sundheden som følge af kraftværkernes
luftforurening koster, og dMu prissætter
sygdomsvirkningen til 2,24 eurocent, eller
17 øre per kWh. og her indgår tungmetallernes
skadevirkning ikke i beregningen
(ref /7.2/)
Vindenergien kan således spare samfundet
for store udgifter til sundhed og miljø. for
det enkelte menneske kan dette betyde
mindre sygdom, bedre miljø og dermed en
bedre tilværelse.
7.2 Støjpåvirkning
den lyd, som moderne vindmøller udsender,
er først og fremmest et sus fra
vingerne, idet de passerer tårnet og luften
trykkes sammen mellem tårnet og vingen.
om lyden er generende støj eller ej,
afhænger af lytteren. Generelt siger man,
at uønsket lyd er støj. Støj kan være ødelæggende
for både sind og legeme, og
påvirkninger over 65 dB(A) anses for et
kritisk niveau.
derfor er der i danmark vejledende grænseværdier
for hvor meget støj, der må
være fra industri og andre tekniske anlæg.
den vejledende grænseværdi for støj fra
virksomheder målt udendørs varierer over
ugen og over døgnet fra 45 dB(A) til 35
dB(A) i områder med åben og lav boligbebyggelse,
som eksempelvis villakvarterer.
lavest om natten, da man er mere følsom
for lyd, når man skal sove. natnedsættelsen
gælder ikke for vindmøller, da deres
produktion ikke kan følge en bestemt
døgnrytme.
Støjkravet for vindmøller på maksimalt 44
dB(A) ved 8 m/s og 42 dB(A) ved 6 m/s
ved naboboliger i åbent land betyder, at
der kan være en støj, der svarer til lidt
mindre end sagte tale udendørs. Støjen
kan dog være generende for nogle mennesker,
der er særligt følsomme for støj.
Med en vindhastighed over 8 m/s vil baggrundsstøjen
fra vindens susen i bevoksning
og bebyggelse overgå støjen fra møl-
lerne.
for særligt støjfølsomme områder, som for
eksempel boligområder, er kravene til støj
skærpede, til maksimalt 39 dB(A) ved 8
m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s. den maksimale
støj fra vindmøller vil således være
lavere i landsby- og boligområder.
Ved en gennemførelse af projektforslagene
forudsættes det, at støjkravene er opfyldt
for alle omkringliggende beboelsesejendomme.
der er i afsnit 4.2 nærmere redegjort
for støjreglerne for vindmøller, og
støjniveauet ved naboboligerne er beregnet.
for særlige forhold omkring infralyd
og lavfrekvent støj, se afsnit 6.8.
7.3 Skyggekast ved naboer
i afsnit 4.3 er redegjort for, hvor meget
skyggekast naboerne vil modtage fra de
roterende vinger. Skyggekast kan virke
stressende og dermed forårsage eller forværre
sygdomme.
det maksimale beregnede reelle skyggekast
er for hovedforslaget på omkring 13,5
timer ved nabo 7 og omkring 11 timer ved
nabo 12. for det alternative forslag er det
beregnede reelle skyggekast på omkring
10,5 timer ved nabo 12. retningslinien for
det maksimale skyggekast er på 10 t/år,
og der er således tale om en overskridelse
af retningslinierne for skyggekast.
Møllerne leveres med komponenter, som
gør det muligt at stoppe møllerne i de
kritiske tidspunkter for skyggekastet, et
såkaldt miljøstop.
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Man vil dog normalt først foretage en
vurdering af den eller de naboer, der er
udsat for skyggekastet, for at konstatere
om der findes skærmende bevoksning
eller bygninger. Beregningen kan dog ikke
dokumenteres yderligere, idet retningslinien
er baseret på et statistisk ’normalår’,
som ikke lader sig efter-prøve ved fysiske
målinger på stedet. Standsning af møllen
i de kritiske perioder for skyggekastet vil
give et mindre produktionstab.
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
referencer
/7.1/ danmarks Vindmølleforening: fakta
om Vindenergi, ø1, Vindmøllers samfundsøkonomiske
værdi, juni 2002; eukommissionen:
externe – externalities of
energy. Http://www.externe.info/results.
html
/7.2/ danmarks Miljøundersøgelser,
Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening
– Beregningspriser. faglig rapport
fra dMu, nr. 507. København 2004.
7. sundhed
199

200
8. Overvågning
i VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse
til vindmøllernes støjemission, og der
kan være stillet betingelse om afværgning
af skyggekast. endvidere kan der
være stillet krav til placeringen i forhold til
byggelinier, afstand til naboer eller andre
forhold.
efter 1. januar 2007 er det kommunerne,
som har miljøtilsynet og således skal sikre,
at kravene i VVM-tilladelsen overholdes.
endvidere skal kommunen sikre sig, at
eventuelle krav om støjmåling bliver
overholdt ved at kræve dokumentation for
støjmålingen inden for en given tidsperiode.
Klage fra naboer medfører, at kommunens
miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllerne
at få foretaget en støjmåling,
hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i
klagen. Kommunen kan herefter om fornødent
pålægge ejeren at dæmpe støjen
eller stoppe møllerne, hvis kravene i VVMtilladelsen
ikke er overholdt.
Vindmøllens drift overvåges elektronisk
af operatøren, for hurtigt at kunne gribe
ind ved tekniske problemer. Vindmøllen
har indbygget et styre- og overvågningsprogram,
som registrerer alle fejl, og om
fornødent stopper møllen. forandringer
i vindmøllers støjniveau, udseende eller
andre miljøpåvirkninger vil stort set altid
være en konsekvens af tekniske problemer
i møllen.
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
8. Overvågning
201

202
9. Planlægning og lovgivning
9.1 Planlægning
Planlægningen for vindmøller sker med
udgangspunkt i planloven, jf bekendtgørelse
af lov om planlægning nr 1027 af
20/10/2008.
Hertil kommer Bekendtgørelse om vurdering
af visse offentlige og private anlægs
virkning på miljøet (VVM) i medfør af
lov om planlægning, BeK nr 1335 af 6.
december 2006, som fastsætter, at der
ved planlægning for vindmøller med en
total-højde over 80 m eller for mere end 3
vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en
VVM-redegørelse, der indeholder en Vurdering
af projektets Virkning på Miljøet.
VVM-redegørelsen belyser projektets
miljømæssige konsekvenser og mulige
gener for naboer, natur og landskab og har
det dobbelte formål at give offentligheden
mulighed for at vurdere det konkrete
projekt og forbedre Kommunalbestyrelsens
beslutningsgrundlag, før de tager endelig
stilling til projektet.
Bekendtgørelsens § 7 fastlægger, at
VVM-redegørelsen på passende måde
skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets
direkte og indirekte
virkninger på mennesker, fauna og flora,
jordbund, vand, luft, klima og landskab,
materielle goder og kulturarv, og samspillet
mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen
sikrer således en detaljeret vurdering
af vindmølleprojektet og dets omgivende
miljø, både på kort og langt sigt.
ikke blot hovedprojektet, men også forskellige
alternativers konsekvenser skal
undersøges og beskrives – herunder et
’0-alternativ’, som er konsekvensen af, at
projektet ikke gennemføres.
det er også et krav, at de foranstaltninger,
der tænkes anvendt med henblik på at
undgå, nedbringe og om muligt neutralisere
de skadelige virkninger på miljøet,
beskrives.
Samlet sikrer VVM-redegørelsen en detaljeret
viden om vindmølleprojektet ved
Bindesbøl og dets omgivelser.
KoMMunePlAn
Vindmølleplanlægningen er efter 1. januar
2007 overgået fra de tidligere amter og
blevet en del af kommunernes planlægningsopgaver.
i planperioden frem til
udgangen af 2009 er regionplan 2005 for
ringkjøbing Amt ophøjet til landsplandirektiv,
og det medfører, at kommunerne
i det tidligere amt skal planlægge for de
områder, der er udlagt til vindmøller i
regionplan 2005.
i kommuneplanerne for de tidligere ringkøbing,
Skjern, Videbæk, egvad og Holmsland
kommuner er der udlagt områder til
vindmøller både over og under 100 meter.
Alle udlagte områder med møllehøjder
op til 100 meter er enten udnyttede eller
opgivet, og den nye ringkøbing-Skjern
Kommune har på baggrund af voksende
efterspørgsel på opstilling af vindmøller
udarbejdet forslag til temaplan for vindmøller
i ringkøbing-Skjern Kommune som
med tilhørende bilag blev vedtaget af
byrådet i ringkøbing-Skjern Kommune d.
21. april 2009.
Med vedtagelsen af temaplan for vindmøller
i ringkøbing-Skjern Kommune i
april 2009 er vindmølleplanlægningen i
Regionplan 2005 afløst af retningslinjerne i
temaplan for Vindmøller i ringkøbing–
Skjern Kommune
forslag til ny ringkøbing-Skjern Kommu-
neplan 2009-2021 forventes sendt i høring
medio august 2009 og forventes at afløse
den tidligere ringkjøbing Amts regionplan
2005 som det gældende plangrundlag,
inden planlægningen for nærværende projekt
er afsluttet.
området ved Bindesbøl indgår som et af
de 32 planlagte områder i temaplan for
vindmøller i ringkøbing-Skjern Kommune
med følgende retningslinier:
- i området kan rejses maksimalt 6
vindmøller.
- Maksimal totalhøjde på 149,9 m.
- Minimum totalhøjde 120 m.
- Vindmøllerne skal stå på en linje
eller to parallelle linjer med cirka
lige stor afstand mellem vind
møllerne. Ved opstilling i to ræk-
ker, skal der være lige mange vin
dmøller i begge rækker.
efter indsendt anmodning fra jKP local
energy om opstilling af 8 vindmøller med
en total højde på 140,5 meter på Bindesbøl-omrrådet,
har forvaltningen udarbejdet
følgende bemærkninger:
Bindesbøl-området er vurderet at kunne
indeholde enten 6 vindmøller på cirka 120
m eller 3 - 5 vindmøller på 150 m afhængig
af, hvordan området udnyttes.
Ved planlægningen i Bindesbøl skal opstillingen
sikre, at der ikke er visuel konflikt
med vindmøllerne i Gråhede, der af ansøger
er opstillet parallelt med vej gennem
området. Projektudvikler i Bindesbøl kan
ikke kræve, at Gråhede udgår.
Projektudvikler i Bindesbøl har påvist at
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

åde område 29 og 30 kan opstilles uden
visuel konflikt.
forvaltningen indstiller at Bindesbøl fastholdes
med krav om at opstilling af vindmøller
i området skal harmonere med
opstillingen i område 29. det skal i VVM
for Bindesbøl vises, om en drejning af
vindmøllerne, så de bliver mere parallelle
med Gråhede, giver et bedre visuelt samspil
mellem de to parker.
Angående eventuelt yderligere vindmøller
op til 8 stk, kan det behandles ved udarbejdelse
af detailplanlægningen og evt
medtages i et senere kommuneplantillæg.
Antallet kan ikke forøges i temaplanen.
Byrådet har godkent temaplanens projekt
nr. 30 for Bindesbøl i overensstemmelse
med forvaltningens bemærkninger, og at
der udarbejdes VVM-redegørelse, tillæg til
kommuneplanen og lokalplan.
Vedtagelse af et kommuneplantillæg stiller
krav om en forudgående miljøvurdering –
også selv om der er udarbejdet en VVMredegørelse
for det konkrete projekt. det
er på den baggrund, at denne Miljørapport
er sammensat, så den opfylder krav til
både undersøgelserne i en VVM-rapport og
en Miljøvurdering.
Ved udarbejdelsen af temaplanen for vindmøller
har der været afholdt en debatfase
fra 5. januar til 5. marts 2008. i debatperioden
modtog kommunen mere end 100
bemærkninger heraf tre om projektet ved
Bindesbøl, to fra jKP local energy samt én
fra ribe Stift om nærhed til ådum Kirke.
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
loKAlPlAn
lokalplanen vil angive de præcise placeringer
for møllerne og indeholde regler
for størrelse og udseende. opførelsen af
nye møller kan ikke påbegyndes, før lokalplanen
er endelig vedtaget.
lokalplanforslaget for Vindmøller ved
Bindesbøl er udarbejdet sideløbende med
nærværende Miljørapport og Kommuneplantillæg.
9.2 Lovgivning
en række love og bekendtgørelser har betydning
for, under hvilke betingelser vindmøller
kan tillades opstillet. nedenfor er
en gennemgang af hvilke dele, der berører
vindmølleprojektet ved Bindesbøl.
VindMølleCirKulæret
i 1999 udsendte Miljø- og energiministeriet
et cirkulære (nr. 100 af 10. juni
1999) om planlægning for og landzonetilladelse
til opstilling af vindmøller (Vindmøllecirkulæret).
Vindmøllecirkulæret
pålægger kommunerne at tage omfattende
hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen,
men også til nabobeboelse,
natur, landskab, kulturhistoriske værdier
og jordbrugsmæssige interesser.
ifølge cirkulæret kan der kun opstilles
vindmøller på arealer, der er specifikt
udpegede til formålet i en kommuneplan
(regionplan 2005 er gældende frem til
kommuneplan-revision 2009). Arealernes
størrelse tilpasses vindmøllernes forventede
maksimale antal og størrelse, og
9. Planlægning og lovgivning
den afstand, der skal være mellem vindmøllerne
af hensyn til en effektiv udnyttelse
af vindenergien. Arealudpegningerne
er et resultat af en konkret politisk afvejning
af de mangeartede interesser, der
knytter sig til områderne.
Vindmøllecirkulæret fastsætter retningslinier
for kvaliteten af vindmølleplanlægningen
i relation til omgivelserne. Blandt
andet er det et krav, at vindmøller ikke må
opstilles nærmere nabobeboelse end fire
gange møllens totalhøjde. totalhøjden på
møllerne for det ansøgte hovedforslag er
op til 135 meter, og det medfører et krav
om en mindste afstand til nabobeboelse
på 540 meter. naboafstande er behandlet i
Miljørapporten.
StøjBeKendtGørelSen
Støjbelastningen fra vindmøller reguleres
af en ny bekendtgørelse nr. 1518 af 14/12
2006 om støj fra vindmøller (Støjbekendtgørelsen).
ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen
fra vindmøller ikke overstige 44 dB(A)
ved en vindhastighed på 8 m/s og 42
dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s ved
udendørs opholdsarealer højst 15 m fra
nabobeboelse i det åbne land.
i områder til støjfølsom arealanvendelse
(bolig-, institutions-, sommerhus- eller
kolonihaveformål), herunder landzone
lokalplanlagt til boligformål, må støjbelastningen
fra vindmøller ikke overstige 39
dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og
37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.
Byrådet kan kræve, at der bliver udført en
kontrollerende støjmåling, hvis forholdene
taler herfor.
203

204
MiljøBeSKyttelSeSloVen
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse,
nr. 1757 af 22/12/2006, indeholder blandt
andet bestemmelser om bortskaffelse af
affald, § 4. der er redegjort for dette i
beskrivelsen af det tekniske anlæg.
MuSeuMSloVen
Museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1505 af 14/12/2006, beskytter blandt
andet fortidsminder og indeholder retningslinier
for arkæologiske undersøgelser og
fund.
forhold i projektområdet, som er omfattet
af museumsloven, er nærmere beskrevet i
Miljørapporten.
nAturBeSKyttelSeSloVen
naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1042 af 20/10/2008, beskytter
naturtyper og -områder og indbefatter
beskyttelseslinier for blandt andet kyster
og skove. den indeholder også bestemmelser
for administration af internationale
naturbeskyttelsesområder.
delområder indenfor projektområdet og i
projektområdets nærhed, som er omfattet
af naturbeskyttelse er nærmere beskrevet
i Miljørapporten.
lAndBruGSloVen
nogle af de berørte arealer, hvor vindmøller
vil blive opstillet, er omfattet af
landbrugspligt. Ved opstilling af vindmøller,
hvor der udarbejdes forslag til lokalplan,
gælder reglerne i Cirkulære nr. 35 af
03/06/2005 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige
interesser under kommune-
og lokalplanlægning, som foreskriver, at
vindmøller skal opstilles på en måde, så
de er til mindst mulig gene for den fortsatte
landbrugsmæssige drift af arealerne,
hvorpå de opstilles. der er redegjort herfor
i Miljørapporten.
VejloVen
Bekendtgørelse af lov om offentlige veje,
nr. 671 af 19/08/1999, indeholder blandt
andet bestemmelser om adgangsforhold til
offentlige veje. de nærmere vilkår aftales
med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed,
i dette tilfælde ringkøbing-Skjern
Kommune. der er nærmere redegjort for
adgangsforhold i beskrivelsen af det tekniske
anlæg.
luftfArtSloVen
Vindmøller med en totalhøjde på over 100
m skal anmeldes til Statens lufthavnsvæsen.
opførelsen må ikke påbegyndes,
før luftfartsvæsenet har udstedt attest
om, at hindringen ikke skønnes at ville
frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed
jf. Bekendtgørelse af lov om luftfart, nr.
731 af 21/06/2007, § 67a. Møllerne i projektforslagene
skal således lysafmærkes
i henhold til specifikke krav fra Statens
lufthavnsvæsen.
forhold omkring dette er beskrevet i
Miljørapporten.
Ve-loVen
(loven om fremme af vedvarende energi)
de nye møller ved Bindesbøl er omfattet
af bestemmelserne i lov om fremme af
vedvarende energi (nr. 1392 af 27. december
2008).
loven fastsætter, at der inden 4 uger før
udløbet af høringsfristen for det offentliggjorte
forslag til kommuneplantillæg skal
afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres
for mølleopstillingens konsekvenser
for de omkringliggende faste ejendomme.
ejere, som vurderer, at opstillingen påfører
deres ejendom et værditab, skal anmelde
kravet inden 4 uger efter mødets afholdelse.
ejere af ejendomme, som er beliggende
i en afstand af mere end 6 gange
højden af de planlagte møller, skal indbetale
et gebyr på 4.000 kr. for behandling
af kravet. en taksationsmyndighed træffer
afgørelse om værditabets størrelse på
baggrund af en individuel vurdering med
mindre opstilleren af møllerne og ejere af
de pågældende ejendomme indgår aftale
om værditabets størrelse. Krav på betaling
bortfalder, hvis værditabet udgør mindre
end 1 % af ejendommens værdi, og
beløbet kan nedsættes eller bortflade, hvis
ejeren af den faste ejendom har medvirket
til tabet.
loven fastsætter endvidere, at inden
opstillingen af møllerne påbegyndes, skal
der ved annoncering udbydes mindst
20% af ejerandelene til personer med fast
bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km
fra opstillingsstedet for møllerne. øvrige
personer med fast bopæl i den kommune,
hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede
til at afgive købstilbud, men kan
kun købe andele såfremt de ikke afhændes
til den førstnævnte personkreds. ejerandelene
udbydes som udgangspunkt til en pris
beregnet ud fra en produktion på 1.000
kWh pr. andel.
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
9. Planlægning og lovgivning
205

206
Litteratur
Henrik Vejre m fl: Guide til det danske
landskab, rhodos 1995
Per smed: landskabskort over danmark
J.P.Trap, danmark, femte udgave, G.e.C.
Gads Forlag 1965
Vivian etting: På opdagelse i kulturlandskabet,
Gyldendal 1995
Arne Vagn nielsen: ringkøbing Amt – Geologi
og landskab, 1982
GeUs: danske landskaber, miljøministeriet
2001
niels Peter stilling: danmarks Kirke, Politikens
Forlag2000
Birk nielsen: store vindmøller i det åbne
land, skov- & naturstyrelsen 2007
Bo Fritzbøger : det åbne lands kulturhistorie,
Biofolia 1998
niras-Konsulenterne: Vejledning om landskabet
i kommuneplanlægningen, miljøministeriet
2007
ringkøbing Amt: regionplan 2005
ringkøbing – skjern Kommune: Temaplan
for vindmøller i ringkøbing-skjern Kommune,
2008
egvad Kommune: Kommuneplan 2005-
2016
ringkøbing Kommune: Kommuneplan
1997
www.rksk.dk – ringkøbing-skjern Kommunes
hjemmeside
www.djfgeodata.dk
www.miljoeportal.dk
www.fortidsminder.com;
www.kulturarv.dk;
www.dkconline.dk - det kulturhistoriske
Centralregister
www.sns.dk - skov- & naturstyrelsen
Lovgivning og vejledninger
BeK nr 1335 af 6. december 2006
Bekendtgørelse om vurdering af visse
offentlige og private anlægs virkning på
miljøet (VVm) i medfør af lov om planlægning.
miljøministeriet
BeK nr 1518 af 14/12/2006
Bekendtgørelse om støj fra vindmøller.
miljøministeriet
BeK nr 17150 af 09/04/1992.
Bestemmelser om luftfartshindringer.
statens lufthavnsvæsen
BeK nr 408 af 01/05/2007
Bekendtgørelse om udpegning og administration
af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse
arter. miljøministeriet
Cir nr 100 af 10/06/1999
Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse
til opstilling af vindmøller
(Vindmøllecirkulæret). miljøministeriet
lBK nr 813 af 21/06/2007. Bekendtgørelse
af lov om planlægning. miljøministeriet
lBK nr 1757 af 22/12/2006
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse
(miljøbeskyttelsesloven). miljøministeriet
lBK nr 749 af 21/06/2007
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse.
miljøministeriet
lBK nr 1505 af 14/12/2006
Bekendtgørelse af museumsloven.
Kulturministeriet
lBK nr 731 af 21/06/2007
Bekendtgørelse af lov om luftfart.
Transport- og energiministeriet
lBK nr 670 af 19/08/1999.
Bekendtgørelse af lov om private fællesveje.
Trafikministeriet.
lBK nr 671 af 19/8/1999.
Bekendtgørelse af lov om offentlige veje.
Trafikministeriet.
VeJ nr 39 af 07/03/2001
Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse
til opstilling af vindmøller.
miljø- og energiministeriet.
VeJ nr 9664 af 18/06/2006
Vejledning om miljøvurdering af planer og
programmer
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010

Referencer
/1.1/: Temaplan for vindmøller i
ringkøbing-skjern Kommune – april 2009
/1.2/: energistyrelsen: en visionær dansk
energipolitik 2025, januar 2007
Aftale om den danske energipolitik i årene
2008-2011, skrivelse fra Klima-og energiministeriet
21. feb 2008.
/1.3/: eCOn Analyse: Vindmøller og dansk
klimastrategi – 2005 udgave
/2.1/ Parkberegninger, udført af siemens
Wind Power
/2.2/ siemens Wind Power (2005): 2,3
mW – Gr- 2300-00 – General requirements,
site infrastructure layout. siemens
Wind Power A/s
/2.3/ Beskrivelse fra siemens Wind Power,
ved Carl r Jensen
/2.4/ energistyrelsen: Bekendtgørelse om
teknisk godkendelsesordning for konstruktion,
fremstilling,
opstilling, vedligeholdelse og service af
vindmøller, 26. juni 2008
/2.5/ Beskrivelse fra siemens Wind Power,
ved Carl r Jensen
/2.6/ LM-Glasfiber: Lynsikring i fokus, sept
2002
/5.1/ Baagøe, H.J. & T.s. Jensen 2007:
dansk Pattedyratlas. Gyldendal.
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
/5.2/ Brinkmann, r. & H. schauer-Weisshahn
2006: Untersuchungen zu möglichen
betriebsbedingten Auswirkungen von
Windkraftanlagen auf Fledermäuse im regierungsbezirk
Freiburg. – Gefördert vom
regierungspräsidium Freiburg durch stiftung
naturschutzfonds Baden-Württemberg
(Projekt 0410 L). Gundelfingen, BRD.
/5.3/ Hötker, H., K.-m. Thomsen & H.
Köster 2004: Auswirkungen regenerativer
energiegewinnung auf die biologische Vielfalt
am Beispiel der Vögel und der Fledermäuse
– Fakten, Wissenslücken, Anforderungen
an die Forschung, ornitologische
Kriterien zum Ausbau von regenerativen
energiegewinnungsformen. – Gefördert
vom Bundesamt für naturschutz, Förd nr.
Z1.3-684 11-5/03. nABU, Brd.
/5.4/ sterner, d., s. Orloff & l. spiegel
2007: Wind turbine collision research in
the United states. – Pp. 81-100 i: m. de
lucas, G.F.e. Janss & m. Ferrer (eds.):
Birds and Wind Farms. risk Assessment
and mitigation. Quercus, madrid, spain.
/5.5/ søgaard, B. & T. Asferg 2007: Håndbog
om dyrearter på Habitatdirektivets
Bilag iV. – Faglig rapport fra dmU nr. 635.
/6.1/ Skrivelse fra Statens luftfartsvæsen,
ved Birger jeppesen
/6.2/ Skrivelse fra tdC,
ved lars jesper nielsen
/6.3/ Klima- og energiministeret: Veloven
fremsættes i folketinget, pressemeddelelse
30.10.2008
Aftale om den danske energipolitik i årene
2008-2011, skrivelse fra Klima-og energiministeriet
21. feb 2008.
/6.4/ delta: nye store vindmøller vil ikke
give mere lavfrekvent støj, pressemeddelelse
05.05.2008
/6.5/ Miljøministeriet: fakta om vindmøllestøj,
pressemeddelelse 04.10.2007;
og: Vurdering af vindmøllestøj hviler på
solidt, fagligt grundlag, pressemeddelelse
10.10.2007
Skrivelse fra Miljøminister troels lund
Poulsen 31.07.2008
/7.1/ danmarks Vindmølleforening: Fakta
om Vindenergi, ø1, Vindmøllers samfundsøkonomiske
værdi, juni 2002;
eU-kommissionen: externe – externalities
of energy. Http://www.externe.info/results.html
/7.2/ danmarks miljøundersøgelser, miljøministeriet:
sundhedseffekter af luftforurening
– Beregningspriser. Faglig rapport fra
dmU, nr. 507. København 2004.
207

208
MiljørAPPort
Vindmøller_BindeSBøl
KONTAKT:
rinGKøBinG - SKjern
KoMMune
Ved fjorden 6
6950 ringkøbing
tlf. 99 74 24 24
planlagning@rksk.dk
www.rksk.dk
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010