Danske Studier 1933

30 I. LUND MADSEN
da undgaar de selvfølgelig heller ikke her at blive Skive for Folkeviddet.
Først maa deres ikke altid lige skønne Røst holde for,
saaledes i et Epigram af Holberg, hvori det hedder:
En Hyrde glæder sig, naar om ham Hjorden bræger,
Du tror, at ved Dit Bræg Du Hjorden vederkvæger. 1
og i en Skæmtefortælling spørger en Præst en Bondekone, hvorfor
hun altid græder, naar han prædiker, og hun svarer: „Det skal jeg
saamænd sige vor Fa'er! Vi havde engang en Vædder, der blev
syg og døde, og da han opgav Aanden, brægede han, og det lyder
ligesom naar vor Fa'er messer." 2
En anden Kone, der ligeledes græd under Prædiken, gav Præsten
følgende Svar angaaende Grunden hertil: Det skal a saamænd sige
ham, Herr Pastor! — A har en Søn, der studerer til at blive Præst,
og a græder over at tænke paa, om han ikke skulde blive bedre
til at prædike end I er. 3 —
Der findes et Utal af Anekdoter om selve Prædikenernes Ord og
Udlægninger, der vel sagtens ikke altid har været lige dybsindige, og
derfor har fristet til at lave lidt Halløj med. Et Par Eksempler herpaa:
Det fortælles om en Pastor Sørensen i Smedstrup, at han forklarede
Konfirmanderne, at i Helvede kunde ingen være, thi der
var saa hedt, det kunde da enhver nok begribe var en fysisk Umulighed,
4 og om en Præst, der havde prædiket Passionsprædiken
Langfredag, saa mange Folk græd, fortælles, at han for at trøste
Menigheden sagde: „Ikke græde kære Børn. Det er jo snart 2000
Aar siden, dette skal være sket, det kan muligt være Løgn, thi der
er langt herfra og til Jerusalem. Man lyver jo fra det ene Hus til
det andet, hvorfor saa ikke, naar det er saa langt borte. Det er
maaske kun en Krønike." 5
En anden Beretning fortæller, at Menigheden klagede til deres
Præst over, at han holdt den samme Prædiken hver Søndag. Han
svarede da, at hvis der blot var een eneste af Menigheden, der kunde
huske den, vilde han gaa videre med en ny. Men da ingen kunde
det, svarede han, at saa havde de ikke hørt den for tit endnu. 6
En anden Præst skal engang have udtalt til nogle Fremmede,
der vilde i Kirke: „Aa nej, bliv af Kirken i Dag, for det, jeg har
1 Holberg: Epigrammer oversat af Just Justesen, Trondhjem 1863, S. 185,
Nr. 112. "Skattegraveren: 10. Halvaarg. S. 234, Nr. 556. 3 E. T. K.: Vore
Fædres Kirketjeneste. S. 84, Nr.228. •* Samme, S. 58, Nr. 154.' 6 Johs. Pauli:
Schimf und Ernst, udg. af Johs. Bolte Nr. 459. 6 E. T. K.: Vore Fædres Kirketj.
S. 20, Nr. 43.