Danske Studier 1933

40 GUDMUND SCHUTTE
Lindis-farer har optaget et typisk øst-dansk Navneled, der kendes
fra Navne som Sjællands-farer; i Anglernes nære Nabolag boede
Langelands-farerne. Anglisk Norp-folc og Sup-fole indeholder et
typisk østnordisk Navneled, kendt fra jysk Wændle-folk og gotisk
Vi-folka hårad. Disse Vidnesbyrd om nøje Samkvem mellem Daner
og Angler lader sig paa ingen Maade forene med den af adskillige
nyere Forskere fremsatte Paastand, at Danerne skulde være indvandrede
fra det svenske Upland til Sjælland omkring Aar 500.
Eftersom Anglerne netop ved Aar 500 var i fuld Gang med at udvandre
til Britannien, vilde der i Tilfælde af Danernes sene Indvandring
slet ikke have været Tid til at udvikle det ovenfor omtalte
Folkesamkvem med Anglerne.
Sveernes ret høje Rangplads hos Anglerne lader sig næppe
forklare udfra den Antagelse, at den angliske Synskres skulde have
medindfattet det svenske Upland i sin Kendtzone. Snarere forklares
den ved, at de i Widsith og Beowulf omtalte svenske Sagnhelte
havde at gøre med Geaterne paa en vestlig Skueplads, ikke altfor
langt fra Angel. Ongenpeows Heltery genspejles jo paa norsk og
dansk Grund af den navnkundige Kæmpe Angantyr, og Eadgils og
Eanmund kendes i sønderjysk Overlevering som Athisl og Hømod.
Ingen af disse Personer spores i hjemlig svensk Overlevering. Visse
Forhold, saaledes f. Ex. Optagelsen af det saxiske Inddelingsnavn
Hundred (for Herred) i det svenske Upland, tyder ogsaa paa, at
Sveerne i Folkevandringstiden har haft en eller anden nøje Tilknytning
til Egne ved den vestlige Østersø i Saxernes Nabolag. Alt
peger hen paa, at Ongenpeow og hans Frænder har opereret et
Steds i Anglernes Nærhed, som Forløberne for Vikingetidens svenske
Landnamsmænd i Sydslesvig.
Geaterne staar i Anglernes episke Synskres som et Folk, der
for Handlingen spiller en Hovedrolle, men i etnisk Rang indtager
en ret lav Plads, langt under Danerne, og ogsaa under Sveerne.
Denne Rangplads lader sig næppe forklare udfra den Forudsætning,
at Beowulfs geatiske Handling hovedsagelig skulde foregaa paa en
Skueplads i Gotarike. Anglerne kendte sikkert ikke noget videre
til Goternes Land, som jo havde liden eller ingen Søkyst. Men om
de havde kendt det, vilde de næppe have kunnet opfatte det som
et Land, der i Rang var for intet at regne med Danernes. De
Geater, der optræder i Beowulf, maa derfor sikkert opfattes som
en isoleret Flok Udvandrere, der under Folkevandringstidens Storme