You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
40 GUDMUND SCHUTTE<br />
Lindis-farer har optaget et typisk øst-dansk Navneled, der kendes<br />
fra Navne som Sjællands-farer; i Anglernes nære Nabolag boede<br />
Langelands-farerne. Anglisk Norp-folc og Sup-fole indeholder et<br />
typisk østnordisk Navneled, kendt fra jysk Wændle-folk og gotisk<br />
Vi-folka hårad. Disse Vidnesbyrd om nøje Samkvem mellem Daner<br />
og Angler lader sig paa ingen Maade forene med den af adskillige<br />
nyere Forskere fremsatte Paastand, at Danerne skulde være indvandrede<br />
fra det svenske Upland til Sjælland omkring Aar 500.<br />
Eftersom Anglerne netop ved Aar 500 var i fuld Gang med at udvandre<br />
til Britannien, vilde der i Tilfælde af Danernes sene Indvandring<br />
slet ikke have været Tid til at udvikle det ovenfor omtalte<br />
Folkesamkvem med Anglerne.<br />
Sveernes ret høje Rangplads hos Anglerne lader sig næppe<br />
forklare udfra den Antagelse, at den angliske Synskres skulde have<br />
medindfattet det svenske Upland i sin Kendtzone. Snarere forklares<br />
den ved, at de i Widsith og Beowulf omtalte svenske Sagnhelte<br />
havde at gøre med Geaterne paa en vestlig Skueplads, ikke altfor<br />
langt fra Angel. Ongenpeows Heltery genspejles jo paa norsk og<br />
dansk Grund af den navnkundige Kæmpe Angantyr, og Eadgils og<br />
Eanmund kendes i sønderjysk Overlevering som Athisl og Hømod.<br />
Ingen af disse Personer spores i hjemlig svensk Overlevering. Visse<br />
Forhold, saaledes f. Ex. Optagelsen af det saxiske Inddelingsnavn<br />
Hundred (for Herred) i det svenske Upland, tyder ogsaa paa, at<br />
Sveerne i Folkevandringstiden har haft en eller anden nøje Tilknytning<br />
til Egne ved den vestlige Østersø i Saxernes Nabolag. Alt<br />
peger hen paa, at Ongenpeow og hans Frænder har opereret et<br />
Steds i Anglernes Nærhed, som Forløberne for Vikingetidens svenske<br />
Landnamsmænd i Sydslesvig.<br />
Geaterne staar i Anglernes episke Synskres som et Folk, der<br />
for Handlingen spiller en Hovedrolle, men i etnisk Rang indtager<br />
en ret lav Plads, langt under Danerne, og ogsaa under Sveerne.<br />
Denne Rangplads lader sig næppe forklare udfra den Forudsætning,<br />
at Beowulfs geatiske Handling hovedsagelig skulde foregaa paa en<br />
Skueplads i Gotarike. Anglerne kendte sikkert ikke noget videre<br />
til Goternes Land, som jo havde liden eller ingen Søkyst. Men om<br />
de havde kendt det, vilde de næppe have kunnet opfatte det som<br />
et Land, der i Rang var for intet at regne med Danernes. De<br />
Geater, der optræder i Beowulf, maa derfor sikkert opfattes som<br />
en isoleret Flok Udvandrere, der under Folkevandringstidens Storme