Danske Studier 1933

6 FINNUR JONSSON
Det er klart heraf, at digtene er meget kunstfærdig indrettede,
den derved vundne afveksling indeholder et meget behageligt moment.
Det hele får noget flydende melodisk tiltalende ved sig.
Desværre skæmmes versene til gengæld ofte ved de meget indviklede
rimstavelser i selve digtet og de kenninger, som digterne
som følge deraf kommer til at anvende; undertiden bliver det ligefrem
en lidelse at læse dem, da de bliver lidet forståelige. Endel
af dette beror dog vist på en dårlig overlevering.
Hele denne digtning er i sin art noget ganske enestående,
specifikt islandsk.
Vi skal nu se lidt nærmere på disse visers indhold. Udgiveren,
Olafur Davidsson, har inddelt dem i 7 grupper: „Andelige digte",
„Lykønskningsdigte", „Digte med gode råd", „Alvorlige digte",
„Forskellige digte", „Elskovsdigte", „Gammensdigte". Som man
ser, er betegnelserne noget vage og grænserne ikke skarpe (hvad
en undersøgelse nærmere viser). „Åndelige" mener i virkeligheden
religiøse eller digte med et sådant anstrøg,
Indholdet drejer sig i de allerfleste tilfælde om kvinder og
forhold til disse. Viserne er da dels af beskrivende art, idet kvindens
indre og ydre egenskaber belyses. Eller de indeholder lykønskning,
ønsker om alt godt her og hisset, bon til gud og Kristus
for dem og deres salighed, gode råd af moraliserende indhold —
alt i forskellige variationer. Enkelte gange synes småpiger at være
ment. I reglen træder det erotiske moment tydelig frem og ikke
sjælden er det kvindens gunst, der ønskes („at sove ved hendes
side" og lign.). Så godt som aldrig bruges uanstændige eller grove
udtryk. Et enkelt digt (165) er digtet efter kvindens ønske. I flere
klager digteren over, at kvinden er ham forment, eller, at hun foretrækker
en anden. Almindelige betragtninger over mand og kvinde
findes også. I nogle digte fremhæves fortidseksempler på elskov
mellem mand og kvinde (personer fra historiske og især uhistoriske
sagaer); de vidner om digterens belæsthed. Der findes allegoriske
digte om pragtfulde haver (elskovshaver) med kvinder. Flere digte
hentyder til dans og vikivaki og kvinders færd i og under denne.
En enkelt gang er det en kvinde, der udtaler sin elskov til en mand.
I flere digte taler forfatteren om sit eget digt under billedet af et
skib, o: dværgeskib, hvorpå han farer på elskovens farvande.
Kvindernes pragtfulde dragt beskrives nogle gange. Et ironisk
digt haves om en sjokkedortes sjuskede dragt. Det er ret mor-