Vidensorganisation og informationssøgning i billedmedier. Valgfag ...

Danmarks biblioteksskole. Aalborg afdeling.
Vidensorganisation og informationssøgning i billedmedier. Valgfag 2 v/Bruno Kjær & Anders Ørom
Studieopgave v/ Niels Dam, årgang 2001 hold 1. Afleveret Januar 2004
_____________________________________________________________________________________
nu at forholde sig tvivlende og ironisk til sin rolle som fortæller og fortolker af
virkeligheden. Fortællingen er ved at dekonstruere sig selv, idet den hælder farven ud af
billedet.
Igennem årene har Kvium fjernet sig fra de åbenlyst tabubelagte motiver, men har
fastholdt at vise modbilleder til idealforestillinger, særlig manifesteret i skildringen af
menneskekroppen. Kroppe og ansigter synes grimme , er ofte motivisk forlenet med
vanitas symbolik. Men Kvium påstår, at de ligner mere end vi vil indrømme. Og de
ligner endda ofte Kvium selv, så han stiller sig lige med billedets betragtere: Samme
livsvilkår.
Kor (1991)
Titelbilledet til udstillingen Chorós (1991) på Ny Carlsberg Glyptotek i København
viser et næsten symmetrisk motiv med 2 mænd og 3 kvinder , sammenbandagerede på
hænderne, de ankerplacerede mænd med armbåndsure, de to yderligt stående kvinder
med grotesk rødt blødende fri yderhånd. Kroppene og ansigterne har grimhed og
anonymitet, bevægelsen er stivnet i et fælles brøl, med ens vidtåbne munde og udtryk.
Billedet indrammes af en ”hjerne-frise” og af hjørne ikoner i form af ”hjerneglobusser”.
Gottlieb bruger med rette meget plads på at kommentere billedet og serien på fire
billeder, som det er del af 15 . Efter skildringer af menneskelignende misfostre -
angiveligt en kritik af idéen om gén-teknologi – i serien ”Patent”(1987), serien ”titelløst
billede” (1990), serien ”kødogblodbilleder” (1989), efter en periode med eruptive
biologisk piblende og strintende landskaber, inspireret af et Spaniensophold (serien Rekreation
1987-88), samt andre projekter, vendte Kvium i 1991, med Chorós, tilbage til
fortællende billeder med menneskelignende figurer som hovedmotiver. De fremtræder
ikke mere afslørede som dyr, fra en voyer-position, men udstillende menneskets afmagt
som tænkende væsen og malerens erkendelse af ”selve eksistensens gabende mangel på
mening” 16 . Poul Erik Tøjner kommenterer billedet Kor fra en bredere kunsthistorisk
reference 17 . Kviums billedkunst bliver i 1990erne tiltagende emblematisk, med
slægtskab til barokmalere, både i malerisk stil og i motivernes arkefortællinger. Men til
forskel fra f.eks. hos Hieronimus Bosch er paradisforestillingen og den moralske
vejledning karakteristisk fraværende.
Flood of Ignorance (2003)
”Flood of ignorance” er et stort kvadratisk lærred, 225 cm på hver led. Tre mandslinger
står i en sø eller et hav til livet, med afstand og ryggen til hinanden, så de er uden
kontakt med hinanden. De støtter sig ensformigt til hver sin spinkle birketræsstamme,
som måske ikke er rodfæstede, men netop taget med som støtter. I de afpillede
trækroner og midtpå på den nærmeste stamme sidder ravnelignende fugle, som muligvis
ikke har andet ly for vandgang, og altså deler skæbne med mandslingerne, eller som
muligvis er tilfløjne frivillige – og friere stillede - tilskuere til mandslingernes
trøstesløshed. Horisonten er ikke bare lav og udvisket, den er ikke tilstede i denne
grumsede uvidenheds-oversvømmelse, med svage krusninger omkring de nødstedte.
Med udstillingen ”Deep Forest” i efteråret 2003 viderefører Kvium fremstillingen af
grimme, blind-dumme og passive mennesker, stedte i afmægtighed. Men Figurerne er
mindre pertentligt malede, billedformaterne er større, og detaljen grovere. Farverne er
15 Gottlieb (2002), s. 92 – 106.
16 Gottlieb citerer Kvium, s. 100.
17 Tøjner, Museernes bedste billeder, 2.udg. (1999), s. 179
- 9 -