gik til tops i hele landet - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Af redaktør Henning Lahrmann
10 nr. 8/2009 FAGFORENINGSHISTORIE
Med blikket stift rettet mod LO
Historien om hærens konstabler drejer sig meget om den daværende
ledelses kamp for at blive et LO-forbund – især efter bruddet med CS
Det er en interessant og detaljeret historie om konsta-
D
belgruppens kamp for at blive anerkendt af først Forsvarets
øvrige personelgrupper og senere af det civile
samfund, som historikeren Søren Federspiel har skrevet.
Historien om, hvordan HKKF måtte stå på egne
ben og gøre sig gældende i LO, er spændende fortalt. Flere steder i bogen
er HKKF's tidligere formand, Svend Erik Larsen, citeret for, at han
og CS's daværende formand, Chr. Sørensen, som de eneste socialdemokrater
i CS's bestyrelse havde blikket rettet mod LO. Det må nok
betegnes som en efterrationalisering. CS's bestyrelse repræsenterede
lige fra starten et meget bredt politisk spektrum, og tankerne i CS om
en evt. tilslutning til en hovedorganisation spændte lige fra ønsket
om FTF, CO II, CO I (forløberen for StK) til i yderste konsekvens LO.
Bogen med titlen „De professionelle soldater og deres fagforening,
HKKF 1959 – 2009“ er udgivet af Hærens Konstabel- og Korporalforening
(HKKF) i anledning af foreningens 50 års jubilæum.
Men der mangler fortællingen om to meget afgørende milepæle
i konstabelgruppens historie. For det første er det vedtagelsen af en
samarbejdslov for Forsvaret i 1968. Den sikrede konstabelgruppen
ret til at blive repræsenteret i samarbejdsudvalgene på alle niveauer
i Forsvaret. Den anden vigtige begivenhed, som havde betydning
for konstabelgruppen, og som mangler i bogen, er revisionen af
den militære straffe- og retsplejelov i 1973.
Indførelsen af et samarbejdssystem i det danske forsvar brød
med alle vante forestillinger om, hvordan et militært system kunne
fungere. I det historisk set interessante år 1968 udtrykte mange
af hærens chefer skepsis og henviste til deres kommandoret og soldaternes
ubetingede lydighedspligt. I det nydannede CSS (Centralforeningen
for Seniorsergenter og Stampersonel) var bestyrelsen
nervøs for, at samarbejdssystemet ikke kunne gennemføres, førend
der var sket et generationsskifte blandt Forsvarets chefer.
Samarbejdsloven kom til at vende op og ned på Forsvarets kommandostruktur
og medførte, at den militære straffelov praktisk taget
ikke blev brugt i fredstid mere, og at Forsvaret indførte nogle
pædagogiske principper, som senere skulle blive grundlaget for
Forsvarets ledelses- og delegeringsfilosofi.
Væk med straffeloven
Netop den militære straffe- og retsplejelov var en torn i øjet på konstabelforeningerne,
som allerede i 1967 havde stillet sig i spidsen
for en kampagne mod straffeloven.
De tre daværende konstabelformænd mente, at det var fuldstændig
meningsløst med en særlig straffelov for fast ansat personel.
I et forsøg på at stå stærkere brugte de samarbejdet med Sergentgruppens
Fællesorganisation til tage spørgsmålet op i CSS’s regi,
hvor konstablerne påpegede, at loven ikke var i harmoni med
intentionerne i hverken talsmandsordningen eller det nye samarbejdssystem.
Konstabelforeningerne krævede simpelthen, at retten
til at straffe blev frataget de militære chefer, og at straffeloven
ikke skulle gælde i fredstid.
Desværre var CSS ikke var stærk nok í 1972, hvor Forsvarsministeriet
på baggrund af Klimaudvalgets betænkning foreslog en revision
af straffeloven. CSS fik foretræde for Folketingets retsudvalg, og organisationernes
argumenter for at afskaffe loven var ikke til at skyde
igennem. Men det blev kun til mindre, uvæsentlige ændringer
af loven. CSS forsømte en vigtig del af spillets gang, når man ønsker
indflydelse: den folkelige opinion. Konstabelformændene var i
hvert fald temmelig sikre på, at de havde vundet slaget, hvis CSS
havde appelleret til offentligheden og krævet den militære straffelov
afskaffet i fredstid. Senere er den militære straffe- og retsplejelov
blevet revideret to gange, og her har organisationerne fået mulighed
for at sætte deres fingeraftryk på loven.
Det er ærgerligt, at indførelsen af samarbejdssystemet i Forsvaret
og konstabelgruppens lange kamp mod den militære straffelov ikke
er omtalt i HKKF’s jubilæumsbog. Hvert enkelt emne kunne have
fyldt et par kapitler.
På Flagdagen
Det var den ældste af de tre militære fagforeninger, Hærens Mathforening,
i dag kendt som Hærens Konstabel- og Korporalforening
(HKKF), der fyldte 50 år den 5. september – som også er „den nationale
flagdag for Danmarks internationale engagement“. Det sidste
er en tilfældighed. bedyrer HKKF’s formand Flemming Vinther.
De to andre militære fagforeninger, Centralforeningen for Stampersonel
(CS) og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
(HOD) er yngre. De er stiftet i henholdsvis 1967 og 1994. CS blev
skabt ved en sammenlægning af Sergentgruppens Fællesorganisation
og de tre værns konstabelforeninger, og HOD er resultatet af
en fusion mellem bl.a. Hovedorganisationen af Officerer af A-linien
(HOA) og Hovedorganisationen af Officerer af B-linien (HOC).
Fra math til konstabel
HKKF blev født i tiden efter 2. Verdenskrig, hvor det danske forsvar
skulle genopbygges. Med Forsvarsloven af 1951 besluttede politikerne
at genindføre hvervede soldater som supplement til de værnepligtige
soldater. De professionelle soldater blev kaldt mather og
blev især brugt til betjening af de nye og teknisk komplicerede våbensystemer.
Betjeningen og vedligeholdelsen af disse systemer
krævede en mere stabil arbejdskraft end værnepligtige. F.eks. blev
matherne i hæren anvendt som kampvognskørere, radaroperatører,
radiotelegrafister og som faste motorførere.
I 1959 var socialdemokraten Poul Hansen forsvarsminister i H.C.
Hansens trepartsregering. Den største begivenhed i hæren for 50 år
siden var oprettelsen af landets første luftværnsraketafdeling bestående
af fire batterier med NIKE Hercules og den lidt ældre NIKE Ajax.
Raketterne blev leveret som en del af den amerikanske våbenhjælp.
Samme år så man de første langtidskontrakter med ansættelse
indtil det 60. år.
Stampersonelordningen blev sammen med graderne konstabel,
overkonstabel og korporal indført i 1960. Konstabelgruppen blev