gik til tops i hele landet - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk 

8 | OKTOBER | 2009 

Officerernes Fagblad 

Lederen: Forsvarets personel og rammeforliget 

Mere hær – mindre Hjemmeværn 

Dannebrog 

gik til tops i hele landet

2 nr. 8/2009 

Officerernes Fagblad 

INDHOLD 

Vores H-O-D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2 

Fra at bestemme til at understøtte... . . . . . . . .4 

LEDER: 

Forsvarets personel og rammeforliget . . . . . . .5 

Arbejdsmiljøklagenævnets kendelse ankes til 

Landsretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 

Kadethold navngivet efter Anders Storrud . . .8 

En regn af legater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 

Med blikket stift rettet mod LO . . . . . . . . . . . .10 

Ingen krig – men døde og sårede . . . . . . . . .12 

Nyboder-huse får nye køkkener 

og bad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 

Stor opbakning til flagdag i Aalborg . . . . . . .16 

Dannebrog gik til tops . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 

Smuk ceremoni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19 

Mere hær – mindre Hjemmeværn . . . . . . . . .20 

Mange udnævnelser på FLOS . . . . . . . . . . . .23 

Der var kø ved håndvasken . . . . . . . . . . . . . . .24 

Oversigt over løn og tillæg, pensioner samt 

diverse ydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25 

Portal for ansatte og pårørende . . . . . . . . . . .27 

OFFICERENS FRIKVARTER . . . . . . . . . . . . . . . .28 

FAGLIGE NOTER: 

• HOD: Generelt kortere 

udsendelsesperioder . . . . . . . . . . . . . . . . . .30 

• Meritering til højere niveau . . . . . . . . . . . . .30 

• Midler til kompetenceudvikling . . . . . . . . . .30 

• Kompensation for arbejde i weekender 

m.m. i FN-regi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31 

• Ingen negativ lønregulering til oktober . . .31 

Milepæl for flyvning med Hercules . . . . . . . .32 

FORSIDEN: 

Over hele landet blev indførelsen af den nationale flagdag 

for Danmarks udsendte markeret. Vi bringer reportager fra 

København, Aalborg og Haderslev. 

I København blev veteranerne dagen igennem mindet og hyldet 

ved en gudstjeneste i Holmens Kirke, parade på Slotspladsen, 

reception og koncert. 

Efter gudstjenesten var der parade på Christiansborg 

Slotsplads med af de soldater, hjemmeværns- og beredskabsfolk, 

der har været udsendt i det forgangne år, sammen med 

en æreskommando fra Den Kongelige Livgarde. Der blev holdt 

taler af forsvarsminister Søren Gade (V) og forsvarschef Tim 

Sloth Jørgensen samt politikerne Helle Thorning-Schmidt (S) 

og Peter Skaarup (DF). Læs reportagen og se flere billeder på 

side 18-19. 

Foto: Peter Eilertsen. 

Efter premierløjtnant Morten Boie Jeppesens 

midlertidige udtræden af hovedbestyrelsen 

indtrådte premierløjtnant Søren Vanggaard 

Johansen (billedet) midlertidigt i hovedbestyrelsen 

pr.1. august 2009. Han er endvidere 

udpeget til at indtræde i HOD ’s Udvalg vedrørende 

Personelpolitik og Økonomi (UPØ). 

Travle dage i Svendborg 

HOD holder ekstraordinært repræsentantskabsmøde samt Formandskonference 

i Svendborg i dagene tirsdag den 3. november til 

torsdag den 5. november. 

På det ekstraordinære repræsentantskabsmøde fremlægger „Arbejdsgruppen 

i forbindelse med organisationsudvikling i og af 

HOD“ motiveret forslag til ændring af HOD’s politiske organisation. 

Der vil også blive fremlagt forslag til ændring af HOD’s vedtægter, 

som sammen med arbejdsgruppens rapport skal drøftes af repræsentantskabet. 

Herefter vil det fremlagte forslag og vedtægtsændringer 

blive sat til afstemning/forkastelse. 

De følgende dage holdes en formandskonference om bl.a. oplæg 

til OK 2011, forsvarsforliget og HOD, forsvarschefens orientering 

om forsvarsforliget, Forsvarets personelpolitik, afsluttende med aktuelle 

spørgsmål til sekretariatet samt indkomne og generelle 

spørgsmål/svar ved et panel fra sekretariatet. 

Økonomisk støtte til udsendte 

Fra „Den af hærens faste officerer og ligestillede oprettede understøttelsesforening, 

Legatfonden“ har HOD modtaget nedenstående 

opslag vedr. bevilling af legatportion som følge af vilkår opstået 

under international tjeneste: 

Af Legatfondens midler vil i indeværende år kunne stilles legatportioner 

til rådighed, hvor udsendelse i international tjeneste gør 

en sådan håndsrækning af betydning for modtageren. 

Støtte kan bevilges for fysiske og psykiske lidelser samt for evt. 

forringede sociale forhold hos modtageren. 

Legatportioner vil kunne udbetales til officerer af hæren og Hærhjemmeværnet 

samt til befalingsmandsgruppen (CSG, SSG og 

OSG) i hæren og omfatter tjenstgørende, pensionerede, afskedigede 

eller midlertidigt hjemkommanderede. 

Tillige til ægtefælle/samlever, enker/enkemænd, børn og i særlige 

tilfælde evt. andre nære pårørende. 

Legater skal søges ved fremsendelse af ansøgningsskema, der 

kan rekvireres på nedenstående adresse vedlagt dokumentation. 

De givne oplysninger behandles fortroligt. 

Modtagne henvendelser og resultatet heraf vil være et anliggende 

alene mellem ansøgeren og Understøttelsesforeningens bestyrelse. 

I vurdering af ansøgningerne kan bestyrelsen benytte sig af 

lægefaglig bistand. 

Foreningens adresse: 

Forskningsbibliotekar D.B., major Jørgen Larsen 

Digterparken 76 

2750 Ballerup 

Tlf. 4466 2548 

e-mail: jalars@larsen.mail.dk

HOD’s webportal: www.hod.dk 

Hvem skal synge på himlen? 

Tiden nærmer sig for en beslutning om, hvilke kamp- 

T 

fly Forsvaret skal benytte sig af i fremtiden. Derfor søger 

sælgerne af Boeings FA-18F Super Hornet, SAAB's 

Gripen NG, og Lockheed Martins F-35 Joint Strike 

Fighter på enhver måde at overbevise beslutningstagerne 

om, at netop deres kampfly er det eneste rigtige. 

Boeing, der gerne vil sælge deres Super Hornet til det danske forsvar, 

har i den senere tid indgået samarbejdsaftaler med flere danske 

erhvervsvirksomheder og senest med Damco (tidligere Maersk Line/Maersk 

Logistics) om fælles udnyttelse af logistisk viden. På det 

felt er Damco en verdenskendt ekspert, som Boeing vil kunne drage 

gevaldig fordel af at samarbejde med, idet langt de fleste Boeing-fly 

produceres i mindre dele fra adskillige lande over hele verden. 

Derfor var Boeing endnu en gang i Danmark for at fortælle offentligheden 

dels om denne samarbejdsaftale og dels for at lægge et 

indirekte pres på beslutningstagerne for at vælge Super Hornet fra 

Boeing. Tre topdirektører fra Boeing Integrated Defense Systems 

mødte op på et pressemøde, hvor man mest talte om samarbejdsaftalerne 

med det danske erhvervsliv. Men på spørgsmålet om, hvordan 

samarbejdsaftalerne med det danske erhvervsliv og især Damco 

ville blive, hvis det danske forsvar ikke valgte Boeings Super Hor- 

Planlægningskalender for 2010 

Pensionister/passive medlemmer af HOD, som ønsker 

at modtage HOD’s planlægningskalender for 

2010, skal indsende denne „bestillingsseddel“ snarest 

muligt og senest mandag den 2. november 2009. 

HUSK at opgive dit ID-nr., som er det 5-cifrede 

nummer, du finder på bagsiden af dit personlige eksemplar 

af fagbladet „Danske Officerer“. 

Planlægningskalender 2010, der omfatter perioden 

1. december 2009 - 28. februar 2011, vil blive udsendt 

til pensionister/passive medlemmer i løbet af 

november 2009. Aktive medlemmer af HOD skal 

IKKE indsende bestillingssedlen, da de modtager 

kalenderen via deres lokalafdeling. 

Politikerne kræver mundkurve til jægersoldaterne 

VORES H-O-D 

Jeg ønsker HOD’s planlægningskalender 2010 tilsendt. 

ID-nr.: 

Eller personnr.: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. og by: 

nr. 8/2009 3 

Vores H-O-D 

net-kampfly, svarede vicepræsidenten for Boeing Military Aircraft, 

Thomas A. Bell, klart „Looser (løsere)“. 

Så samarbejdsaftaler består kun, hvis andre får noget igen, når deres 

kampfly bliver valgt. 

stec 

Foreningen af Officerer Uden 

for Aktiv Tjeneste 

- se foreningens hjemmeside på www.fouat.dk 

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening 

og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5. 

Kuponen sendes til: 

HOD’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø 

eller faxes til: 3314 4626 

Der kan også mailes til: 

lene@hod.dk

Af Anders Christian Hansen, SKS1/SK/FKO 

4 nr. 8/2009 PERSPEKTIVER FOR UDVIKLING OG LÆRING 

Fra at bestemme til at 

understøtte... 

Indlæring er for længst passé – men tilgangen lever i bedste velgående. Når 

medarbejdere, processer og organisationer ønskes forandret er der stadig 

hos visse chefer og ledere en idé om at disse forandringer kan bestemmes… 

Det er givet at alle chefer og ledere skal kunne drift. 

D 

Det er også givet at chefer og ledere skal kunne udvikle. 

Som leder kan man kun ønske at „ændre indholdet i 

hjernen“ på sine medarbejdere. Hvis det sker, kan 

det forandre medarbejderens kompetencer. Det kan forandre en afdelings 

arbejdsprocesser og i bedste fald kan det forandre en hel organisation. 

Indoptagelse af chefens ønsker om forandring misforstås af nogle 

chefer og loyale medarbejdere som imitation. „Når nu jeg har præsenteret 

hvor jeg vil hen og hvad medarbejderne i den forbindelse 

skal gøre, så er den i skabet. Jeg har brugt lang tid på programmet her. 

Det hele er gennemarbejdet og gennemtænkt i mindste detalje… „. 

Det er ikke muligt at indoptage og udleve chefens ord blot ved en 

præsentation, lidt afklarende spørgsmål og snak ude på rygeafsnittet. 

Sker det fra medarbejdernes side er der tale om loyal imitation 

for at opnå chefens anerkendelse. Opfatter chefen medarbejdernes 

umiddelbare forandring er det misforstået læring som imitation. 

Og på sigt, når hverdagen melder sig, er intet indoptaget i den en- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

kelte medarbejder og chefen 

skal hele tiden minde 

alle om at udøve en særlig 

adfærd. Et klassisk eksempel 

på en forældet måde at 

opfatte forandring på. Med afsæt i begrebet indlæring. 

Foredrag i lange baner er dagligdags eksempler på envejskommunikation 

hvor der krydses af i skemaet – „nu er de blevet forelagt 

indholdet, så nu kan de det“. Eller uendelige møder hvor der primært 

orienteres og reelt ikke diskuteres. 

Anders Chr. Hansen, har skre- 

Tilgangen er indlæring. Eller tankpasserundervisning. 

vet en artikelserie med 

Og 

temaet 

billedet 

er at foredragsholderen, underviseren, „Perspektiver mødeformanden for udvikling „hæl- og 

der“ den „rigtige“ viden ind i hovedet læring“. 

på tilhørerne. En tilgang der 

i dag vendes øjne af, men som alligevel praktiseres i stor stil. Da ingen 

chefer eller ledere kan være interesserede i at have imiterende 

medarbejdere omkring sig – så er tilgangen tidsspilde. Forandring 

kan ikke bestemmes. Forandring kan understøttes. 

Vi er gået fra indlæring til læring. Velkommen til.

Der er mange personelmæssige aspekter i 

forsvarsforliget. I denne måneds leder vil jeg 

fokusere på de personelmæssige forslag, der 

er vigtigst for HOD. 

På denne plads har jeg tidligere rost forliget 

for mange positive aspekter, herunder at 

det er et rammeforlig, som på den ene side 

åbner for en stor fleksibilitet og giver beslutningstagerne 

mulighed for løbende at trimme 

Forsvaret. Men på den anden side skaber 

et rammeforlig grobund for usikkerhed hos 

de ansatte. I stedet for den høje grad af sikkerhed 

omkring Forsvarets udvikling, som 

vi hidtil har kunnet læse i tidligere tiders 

meget detaljerede forlig, vil rammeforliget 

kunne medføre større, løbende ændringer i 

Forsvarets struktur og bemanding end tidligere. 

Det stiller store krav til ledelsen om rettidig 

information. 

For HOD er et centralt spørgsmål: Bliver 

der flere eller færre officersstillinger? I 

forligsteksten kan man se, at Forsvaret går 

ind i et nyt forlig med et betydeligt antal 

ubesatte stillinger, men der nævnes ikke et 

konkret antal officersstillinger. Udgangspunktet 

må være den struktur, som Forsvaret 

har ved udgangen af 2009. Herfra kan 

trækkes de stillinger, der findes ved kapaciteter, 

som nedlægges jf. forliget, og ligeledes 

skal tillægges de stillinger, der skal indgå i 

nyoprettede kapaciteter. Vi ved, at finansieringen 

af forliget kræver en effektivisering af 

personaleforbruget på 1 pct. i 2010 stigende 

til 5 pct. i 2014. Forligets ordlyd er ikke helt 

klar. Er der tale om 5 pct. i 2014 af strukturens 

tal ved indgangen til det nye forlig, eller 

skal officersstrukturen effektiviseres med 1 

pct. af strukturen i 2010, 2 pct. af strukturen 

i 2011 og så fremdeles? Regnes der på det, giver 

det enten en reduktion på 179 stillinger 

eller 508 stillinger. Alt afhængig af regnemetode 

kan officersmangelen forsvinde 

som „dug for solen“. 

Imidlertid er det vigtigt at understrege, at 

vi jo ikke kan vide, om effektiviseringen bredes 

ud som „leverpostej“ på de forskellige 

personalegrupper eller fokuseres på værn eller 

myndigheder. Et godt gæt herfra er, at effektiviseringen 

næppe rammer de operative 

kapaciteter, men vil blive fokuseret på de 

funktionelle tjenester, stabe, skoler m.v. 

Endvidere bliver der næppe behov for færre 

officerer, end der er ansat i dag. Men hvor 

mange flere vi skal være er endnu et åbent 

spørgsmål. 

Et særdeles interessant afsnit i forliget 

handler om, at der skal igangsættes et udvalgsarbejde, 

som skal se på mulighederne 

for at forbedre Forsvarets samlede etablissementsstruktur 

i relation til ønsket om et 

fortsat højt internationalt engagement, effektiv 

drift og optimal opgaveløsning. Som 

et led heri skal man endvidere undersøge, 

om Forsvarets nuværende operative og geografiske 

struktur medfører uhensigtsmæssige 

konsekvenser i relation til Forsvarets 

personel og personelstruktur, herunder 

bl.a. rekruttering, fastholdelse, uddannelse 

og operativ anvendelse af Forsvarets personel, 

herunder officerer. Selvom en sådan 

undersøgelse kan skabe uro hos mange ansatte, 

hilses den velkommen af HOD. 

Jeg har også bemærket mig forligstekstens 

ordlyd om en undersøgelse af, hvorvidt 

den måde, personellets aflønning er sammensat 

og forvaltes på, fortsat er tidssva- 

LEDER BENT FABRICIUS 

nr. 8/2009 

Forsvarets personel og rammeforliget 

Danske Officerer – Officerernes Fagblad 

Nr. 8-2009, 18. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 


2100 København Ø. 

Tlf. +45 3315 0233. 

Fax: +45 3314 4626. 

HOD’s webportal: 

www.hod.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

• Informationschef 

Henning Lahrmann, Djfb. 

Privat tlf.: +45 3331 0441 

Mobil: +45 4053 1810 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

Kontrolleret oplag: 5.712 

i perioden 1. juli ‘07 - 30. juni ‘08 

• Kommandør Bent Fabricius 

(ansv.h.) 

Privat tlf.: +45 4586 6014 

Mobil: +45 5122 6088 

E-mail: bent@hod.dk 

Redaktionsudvalg: 

• Kommandør Bent Fabricius 

• Oberstløjtnant Alan B. Richter 

Privat tlf.: +45 4914 1563 

E-mail: AlanRichters@hotmail.com 

• Orlogskaptajn 

Jørn Abel Nielsen 

Tj.tlf.: +45 58 30 82 21 

Privat Tlf.: +45 58 53 00 07 

el. +45 58 38 76 75 

Mobil: +45 26 36 58 50 

E-mail: joern_berit@nielsen.mail.dk 

• Major Bjarne Terkelsen 

Tj. tlf.: +45 9819 4222 

Privat tlf.: +45 9824 3486 

E-mail: 

bjarne.terkelsen@hotmail.com 

• Oberstløjtnant 

Erik B.M. Andersen 

Tj. tlf.: +45 7257 1781 

Privat tlf.: +45 3927 2813 

E-mail: ebm@city.dk 

• Kolonnechef Niels Bonde Jensen 

Tj. tlf.: +45 7352 7410 

Privat tlf.: +45 4353 7523 

E-mail: nbj@brs.dk 

Grafisk design: WoerIGregorius 

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder 

5 

rende, eller om tillægsstrukturen m.v. kunne 

søges aftalt mere enkel og mindre bureaukratisk. 

HOD har intet problem i at deltage 

i en sådan undersøgelse, blot det erindres, 

at der er tale om et aftaleområde. 

HOD ser gerne et mindre bureaukratisk og 

mere enkelt løn- og tillægssystem. Men det 

kræver tillid parterne imellem og ikke 

mindst en forvaltning af aftalegrundlaget, 

der understøtter Forsvarets vigtigste ressource 

– personellet – og Forsvarets personelpolitik, 

og ikke hvorledes aftalen kan 

fortolkes billigst muligt. 

Af andre interessante aspekter i forliget, 

som har personelmæssige konsekvenser, er 

effektiviseringen af øvrig drift med 10 pct. 

fra 2010 stigende til 18 pct. i 2014. Hvad dette 

kommer til at omfatte, vil tiden vise. 

Monstro ikke konsulentområdet og rejseområdet, 

som har været omtalt i dagspressen, 

bliver indbefattet i dette? 

Udbetaling af arbejdstidsbestemte ydelser 

skal rationaliseres. Hvad der skal lægges 

heri står ikke klart. Hvis der alene menes, at 

merarbejde i videst muligt omfang skal 

undgås eller afspadseres, skal der ikke lyde 

kritiske røster herfra. Bare indgåede aftaler 

overholdes. 

Et andet vigtigt afsnit i forliget er veteranområdet. 

Det er utrolig glædeligt, at politikerne 

fokuserer på dette betydningsfulde 

område. Først og fremmest er det godt, at 

politikerne vedkender sig samfundets ansvar 

i relation til veteranerne ved at fastslå, 

at der skal udarbejdes en officiel dansk veteranpolitik 

under inddragelse af alle relevante 

ministerier, myndigheder og organisationer. 

Det bliver således ikke det militære for- 

Abonnement: 756,- kr. pr. år. 

Annoncer: 

VDN ApS 

Tlf.: 3321 4600 • Fax: 3321 4601 

Kontaktansvarlig: 

Casper Aistrup 

E-mail: cha@vdn.dk 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 7.900 

1/2 side: kr. 4.900 

1/4 side: kr. 2.950 

1/8 side: kr. 1.950 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Redaktionen forbeholder sig at 

kunne afvise annoncer, der strider 

mod bladets tone og ånd. 

Deadline for stof og annoncer: 

Blad 9/09: 19. oktober 

Som udkommer 10. november 

Blad 10/09: 23. november 

Som udkommer 15. december 

f fortsættes 

Dette blad er afleveret til postekspedition 

den 6. oktober 2009. 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på 

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.

Af redaktør Henning Lahrmann 

Fotos: Peter Eilertsen 

6 nr. 8/2009 FORSVARETS ARBEJDSMILJØ 

svars egen veteranpolitik, men en veteranpolitik, der rækker uden 

for Forsvarets rammer. 

Det er også glædeligt, at politikerne anerkender den indsats, der 

uegennyttigt udføres af soldaterforeningerne. Forsvaret vil nu stille 

lokaler til rådighed for Danske Soldaterforeningers Landsråd, hvor 

der kan etableres veteranhjem. Ydermere har politikerne afsat otte 

mio. kr., der kan understøtte initiativer på veteranområdet, som tages 

af foreninger m.v. 

Forligspartierne er enige om, at initiativer som Kammeratstøtteordningen 

er vigtige og skal videreføres og søges udviklet i samarbejde 

mellem personelorganisationerne og andre interesseorganisatio- 

Arbejdsmiljøklagenævnets kendelse ankes til Landsretten 

HOD er enig med piloternes lokalafdelingsformand, som mener at det er et problem, når 

Forsvaret bruger begrebet „egentlig militær tjeneste“ for at spare penge på arbejdstiden 

- Den afgørelse rejser flere spørgsmål, end den giver 

D 

os en afklaring, siger HOD's lokalafdelingsformand 

for LKA 21, Skrydstrup (FWSKP), premierløjtnant 

Jesper Strunge Jensen (SEP) i anledning af, at Arbejdsmiljøklagenævnet 

(AMK) har afgjort en klage 

over Arbejdstilsynets (AT) kendelse om hviletidsregler kontra 

egentlig militær tjeneste i relation til Afvisningsberedskabet (AVB) 

på Flyvestation Skrydstrup. Arbejdsmiljøklagenævnet har givet 

Forsvaret medhold i, at der er tale om egentlig militær tjeneste. 

- Jeg kan konstatere, at Forsvaret ikke blev hørt, inden Arbejdstilsynet 

afgjorde sagen i oktober 2008. Forsvaret refererer også til to 

skrivelser, som Arbejdsmiljøklagenævnet ikke har måttet se, og endelig 

har Arbejdsmiljøklagenævnet ikke taget stilling til, om det er 

muligt at opretholde Afvisningsberedskabet efter arbejdsmiljølovens 

bestemmelse, siger lokalafdelingsformanden. 

- Både Flyvestation Skrydstrup og Flyvertaktisk Kommando har 

sagt, at det godt kan lade sig gøre, og ifølge loven skal arbejdet tilrettelægges 

efter arbejdsmiljøloven, hvis det er muligt, siger SEP, 

som mener, at det er et problem, når Forsvaret undtager sine medarbejdere 

fra arbejdsmiljøloven blot for at spare penge. 

- Forsvaret siger, at Afvisningsberedskabet vil lide ved, at der sker 

så mange udskiftninger af personel undervejs, d.v.s. ved 12-timersvagter. 

Det har hverken Wingen eller FTK noget problem med. 

Hvis man er på 12/12-tjeneste, er man altid alert. Jeg mener, at man 

kun bør bruge reglen om egentlig militær tjeneste under forhold, 

hvor man simulerer krigslignende forhold, siger han og understreger, 

at Arbejdstilsynet selv har rejst sagen, efter at de kom ud og så, 

hvordan forholdene var ved AVB på Flyvestation Skrydstrup. 

Arbejdsmiljøloven (AML) undtager arbejde, der udføres af militære, 

og som kan henregnes til egentlig militær tjeneste. 

SEP peger på, at for at der skal være tale om egentlig militær tjeneste, 

skal tre betingelser være opfyldt. Det skal omfatte arbejde, der 

• udføres af det militære personels landbaserede enheder, herunder 

værnepligtige, uanset på hvilken måde de måtte være tilknyttet 

Forsvaret, samt medlemmer af Hjemmeværnet, og 

• udføres i den del af Forsvarets operative virksomhed, herunder militær 

uddannelses- og øvelsesvirksomhed, der foregår med henblik 

på løsning af beredskabsmæssige opgaver, der påhviler dem, og 

• som er planlagt i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende 

direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme 

m.v. for aktiviteten. 

ner, herunder De Blå Baretter. Der afsættes 2,2 mio. kr. årligt til dette 

område. 

Som nævnt indledningsvis synes jeg grundlæggende, at det er 

positivt med et rammeforlig, men det stiller desto større krav til ledelsen 

om løbende at orientere om udviklingen, således at mytedannelse 

og anden usikkerhed blandt de ansatte undgås. De faglige 

organisationer har naturligvis et medansvar i form af at holde ledelsen 

fast på dens forpligtelse. Det vil HOD selvfølgelig leve op til. 

Venlig hilsen 

Bent Fabricius 

Arbejdsmiljøloven er uddybet i en aftale mellem Beskæftigelses- og 

Forsvarsministeriet, som er udgivet af Arbejdstilsynet i juni 2003 

som en vejledning. 

Det fremgår af vejledningen, at aftalen – og dermed ordlyden af 

den – er indgået mellem de to ministre „i forståelse med personelorganisationerne“. 

Forsvarskommandoens anke 

Sagen om hviletidsregler kontra egentlig militær tjeneste ved AVB i 

Skrydstrup startede i efteråret 2007, hvor „to ansatte på Flyvestation 

Skrydstrup“ klagede til Arbejdstilsynet over Forsvarets brug af 

24-timersvagter i AVB, som man mente var i strid med hviletidsreglerne 

i Arbejdsmiljøloven. 

I oktober 2008 afgjorde Arbejdstilsynet, at 24-timersvagter i AVB 

er i strid med bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn. Tilsynet mener 

ikke, at der er noget til hinder for, at arbejdsmiljøloven skal følges 

i dette tilfælde. Arbejdstilsynet sammenligner AVB-vagten med 

andre former for vagter, der opretholdes inden for f.eks. politiet. 

Arbejdstilsynet peger også på, at hvis der forekommer en såkaldt 

Alfa-scrambling, d.v.s. en ægte udrykningssituation, er der tale om 

egentlig militær tjeneste for de pågældende piloter. Den situation 

er der allerede taget højde for i hviletidsbekendtgørelsens force majeure-bestemmelse. 

Arbejdstilsynet lægger i sin afgørelse vægt på, at arbejdet, der udføres, 

skal være planlagt i et øvelses- eller tilsvarende direktiv, samt 

at personellet skal være bekendt hermed. 

Endvidere har Arbejdstilsynet som et af de væsentligste punkter 

i sin afgørelse tilkendegivet, at vagttjenesten ved AVB ikke kan kategoriseres 

som egentlig militær tjeneste, idet personellet ikke var 

orienteret om, at der var tale om egentlig militær tjeneste. 

Det bestrider Forsvarskommandoen, som ankede sagen til Arbejdsmiljøklagenævnet 

og fastholdt, at AVB-tjenesten – og for den 

sags skyld en række af Forsvarets beredskabsmæssige opgaver – er 

fritaget fra arbejdsmiljøloven. I sit høringssvar til Arbejdstilsynet 

skrev Forsvarskommandoen, at man kun fastholder 24-timersvagter, 

hvor det er relevant, og at man hele tiden har for øje at vurdere, 

om sådanne vagter kan omlægges. 

Sagen ankes til Landsretten 

Premierløjtnant Jesper Strunge Jensen synes, at det er bemærkelsesværdigt, 

at arbejdet i Forsvarets kontrol- og varslingssystem kan

tilrettelægges, så de ansatte er på kontinuerlig tjeneste. Eller for den 

sags skyld, at Vagthavende officer i HOK er på egentlig militær tjeneste 

og aflønnes med en EV-dag for 24 timers vagt. Jeg har svært 

ved at se, hvorfor den ene kan afholdes efter lovgivningen og den 

anden ikke kan. 

- Med Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse har ledelsen fået en 

blanco-check til at kunne pålægge enhver enhed i Forsvaret, der er 

på en form for beredskab, at man skal tilrettelægge tjenesten som 

egentlig militær tjeneste. Kort sagt: Forsvaret kan selv bestemme 

hvornår de vil efterleve arbejdsmiljøloven og hvornår de ikke vil. 

Derfor må HOD arbejde for, at arbejdsmiljøloven ændres, siger lokalafdelingsformanden. 

- Vi er enige i Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse for så vidt angår 

spørgsmålet om, hvorvidt AT i sin tid afgjorde sagen på et alt for 

spinkelt grundlag, siger HOD's formand, Bent Fabricius. 

- Men vi er bekymrede i forhold til, at arbejdsgiver planlægger på 

arbejde, der undtages arbejdsmiljøloven, når tjenesten jf. nærmeste 

foresatte myndigheder (FWSKP og FTK) sagtens kan planlægges 

gennemført under overholdelse heraf. Dog med visse arbejdstidsmæssige 

(læs: økonomiske) udfordringer til følge. 

FORSVARETS ARBEJDSMILJØ 

LÆRING, LEDELSE OG IT 

DELTIDSSTUDIER • E-LEARNING SEMINARER 

Master i Læreprocesser 

Master i Ledelses- og Organisationspsykologi 

Master i Organisatorisk Coaching 

Design af E-læring i Undervisning og 

Medarbejderuddannelse 

www.evu.aau.dk 

Tlf. 9940 9420 · evu@aau.dk 

nr. 8/2009 

HOD finder, at såvel arbejdstidsaftaler som AT-vejledning er udformet 

i andre tider end for nuværende. Det vil derfor være passende, 

om personelorganisationerne samlet lægger op til en genforhandling 

af de aftaler, der omhandler arbejdstidsbestemte ydelser, idet 

en anderledes anstændig betaling for at yde noget ud over „det normale“ 

også vil kunne få arbejdsgiveren til at revurdere sit behov for 

1) at få arbejdet udført i det hele taget og 2) at få arbejdet udført på 

en måde, der også tilgodeser arbejdsmiljøet. 

Sammen med den anden berørte organisation agtede HOD at 

gennemføre en retlig afprøvning af sagen. Imidlertid valgte den 

anden organisation at gå solo, hvilket gør, at HOD afventer udfaldet 

af denne sag, inden der tages stilling til, om HOD skal anvende 

medlemskroner på at køre en tilsvarende sag. 

- HOD ønsker at medvirke til en endelig afgørelse i sagen, der har 

stor interesse for piloterne og også kan få afsmittende effekt på Forsvarets 

stigende brug af begrebet „egentlig militær tjeneste“ for at 

spare penge på arbejdstiden, siger Bent Fabricius. 

Sæt skub i karrieren med 

en masteruddannelse fra 

Aalborg Universitet 

Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 

7


Fotos: Thomas Rønn 

8 nr. 8/2009 NYE KADETTER 

Kadethold navngivet efter Anders Storrud 

Hold STORRUD på Hærens Officersskolen er på 

115 kadetter – det største hold i mange år 

Det var det største hold kadetter i mange år, der blev 

D 

budt velkommen til Hærens Officersskole torsdag den 

3. september. Holdets 115 kadetter, hvoraf de fire er 

kvinder, var sammen med skolens øvrige uddannelseshold, 

staben og lærere opstillet på slotspladsen til 

den officielle åbning af skoleåret 2009/10. 

Det store OGU-hold, som skal gå på skolen i 16 måneder, har fået 

navn efter major Anders Storrud, der blev dræbt i Afghanistan den 

16. oktober 2007. Ved den officielle navngivning af Hold STORRUD i 

april 2009, hvor der også blev holdt en parade på skolen, begrundede 

skolechefen, oberst Finn H. Bertelsen, valget af majoren med ordene: 

- Han var en proaktiv, beslutsom og offensivt tænkende officer med 

både handlekraft og realitetssans, et krigervæsen og en stærk lederprofil 

– med andre ord en værdig rollemodel for nutidens officerer. 

Et samlingspunkt 

I sin tale ved velkomstparaden og fanefremstillingen sagde oberst 

Finn H. Bertelsen bl.a.: 

- Moderne krigsførelse betyder ikke, at faner er uden betydning, 

tværtimod. De er fortsat samlingspunkter, der støtter sammenhold 

og korpsånd, og nu er de måske mere end nogen sinde før symboler 

på vores værdier og menneskesyn. 

Efter en beskrivelse af skolens fane og betydning fortsatte obersten: 

- Hærens Officersskole og dets forgængere har altid været et spejl af 

samtiden og har på denne måde kunne leve op til det omgivende 

samfunds forventninger om at producere dygtige officerer til gavn 

for nationen. Selve oprettelsen af en national baseret officersskole for 

hærens fremtidige ledere markerede kongemagtens behov for at have 

nationens egne sønner (og senere døtre) som loyale tjenere, frem for 

at stole på lejetropper og disses økonomisk baserede troskab. Dette – 

og behovet for en akademisering af officerskorpset er afspejlet i skolens 

valgsprog – Ingenio et Armis – med kløgt og våben. 

Den verden vi nu lever i, er dog en helt anden, men skolens valgsprog 

har fortsat relevans, måske mere end nogen kunne have forestillet 

sig for blot få år siden. Danmark har i siden 1992 udsendt personel 

til først Balkan, og senere Irak og Afghanistan. 

Udfordringer for skolens hold 

Hærens Officersskole kan med stolthed se tilbage på en lang række af 

professionelle og dygtige officerer, der er udklækket herfra og som på 

bedste vis har løst opgaver i udlandet. Jeg er overbevist om, at I alle vil 

leve op til den professionelle indsats, der hidtil er udført og fortsætte 

ufortøvet på lignende vis fremover. Det danske internationale engagement 

vil ikke blive mindre, alt peger derimod på, at det vil øges i tiden 

der kommer og opgaverne bliver skarpere og mere krævende. 

Der vil derfor fortsat være brug for dygtige, professionelle og helstøbte 

officerer til at løse opgaverne uden for landets grænser i lighed 

med de hjemlige opgaver. 

Skoleåret 2009/2010 byder på en række udfordringer for hvert 

hold, vær sikker på, at vi bygger Jer op element for element i en mål- 

rettet proces. Således at de faglige og sociale - og personlige lederskabskompetencer 

er på plads på udnævnelsesdagen. 

I ønskes alle et udviklende og given uddannelsesår 2009/2010 med 

relevant læring.

En regn af legater 

I forbindelse med sommerens udnævnelser m.m. er der uddelt legater 

fra HOD til følgende: 

Kaptajn Mikael Andersen, VUT I/L, hold Rye på Hærens Officersskole 

fik HOD legat for Videreuddannelse på 2.500 kroner for hans 

samarbejde i sin klasse. 

Kaptajn Erik Dalsgaard, VUT I/L, hold Rye på Hærens Officersskole 

fik HOD legat for Videreuddannelse på 2.500 kroner for en påskønnelsesværdig 

indsats under uddannelsen. 

Premierløjtnant Søren A. Kofoed, OGU, hold Helgesen på Hærens 

Officersskole fik HOD-Legatet af 1994 for at have bestået som nr. 2 

med et karaktergennemsnit på 9,8. 

Premierløjtnant Lars O.B. Nielsen, OGU, hold Helgesen på Hærens 

Officersskole fik HOD-Legatet af 1994 for at have bestået som nr. 

3 med et karaktergennemsnit på 9,5. 

NYE KADETTER 

nr. 8/2009 

Kaptajnløjtnant Jens-Christian Hedegaard Thomsen, VUT I/L på Søværnets 

Officersskole fik HOD legat for Videreuddannelse på 2.500 

kroner ved udnævnelsen den 26. juni. 

Premierløjtnant Niels Christian Larsen, OGU på Søværnets Officersskole 

fik HOD-Legatet af 1994 ved udnævnelsen den 3. juli. 

Kaptajn Michael Skjold Petersen, VUT I/L på Flyvevåbnets Officersskole 

fik HOD legat for Videreuddannelse på 2.500 kroner ved 

udnævnelsen den 2. juli. 

Løjtnant Jakob Blumensaat, OGU på Flyvevåbnets Officersskole 

fik HOD-Legatet af 1994 ved udnævnelsen den 25. juni. 

Major Hans Detlef Damm, Stabskursus 09 ved Forsvarsakademiet 

fik HOD’s Legat for Kursusdeltagere på FAK, fordi han blev valgt til 

bedste kammerat på årgang 2008-2009. Overrækkelsen fandt sted 

den 3. juli. 

9


10 nr. 8/2009 FAGFORENINGSHISTORIE 

Med blikket stift rettet mod LO 

Historien om hærens konstabler drejer sig meget om den daværende 

ledelses kamp for at blive et LO-forbund – især efter bruddet med CS 

Det er en interessant og detaljeret historie om konsta- 

D 

belgruppens kamp for at blive anerkendt af først Forsvarets 

øvrige personelgrupper og senere af det civile 

samfund, som historikeren Søren Federspiel har skrevet. 

Historien om, hvordan HKKF måtte stå på egne 

ben og gøre sig gældende i LO, er spændende fortalt. Flere steder i bogen 

er HKKF's tidligere formand, Svend Erik Larsen, citeret for, at han 

og CS's daværende formand, Chr. Sørensen, som de eneste socialdemokrater 

i CS's bestyrelse havde blikket rettet mod LO. Det må nok 

betegnes som en efterrationalisering. CS's bestyrelse repræsenterede 

lige fra starten et meget bredt politisk spektrum, og tankerne i CS om 

en evt. tilslutning til en hovedorganisation spændte lige fra ønsket 

om FTF, CO II, CO I (forløberen for StK) til i yderste konsekvens LO. 

Bogen med titlen „De professionelle soldater og deres fagforening, 

HKKF 1959 – 2009“ er udgivet af Hærens Konstabel- og Korporalforening 

(HKKF) i anledning af foreningens 50 års jubilæum. 

Men der mangler fortællingen om to meget afgørende milepæle 

i konstabelgruppens historie. For det første er det vedtagelsen af en 

samarbejdslov for Forsvaret i 1968. Den sikrede konstabelgruppen 

ret til at blive repræsenteret i samarbejdsudvalgene på alle niveauer 

i Forsvaret. Den anden vigtige begivenhed, som havde betydning 

for konstabelgruppen, og som mangler i bogen, er revisionen af 

den militære straffe- og retsplejelov i 1973. 

Indførelsen af et samarbejdssystem i det danske forsvar brød 

med alle vante forestillinger om, hvordan et militært system kunne 

fungere. I det historisk set interessante år 1968 udtrykte mange 

af hærens chefer skepsis og henviste til deres kommandoret og soldaternes 

ubetingede lydighedspligt. I det nydannede CSS (Centralforeningen 

for Seniorsergenter og Stampersonel) var bestyrelsen 

nervøs for, at samarbejdssystemet ikke kunne gennemføres, førend 

der var sket et generationsskifte blandt Forsvarets chefer. 

Samarbejdsloven kom til at vende op og ned på Forsvarets kommandostruktur 

og medførte, at den militære straffelov praktisk taget 

ikke blev brugt i fredstid mere, og at Forsvaret indførte nogle 

pædagogiske principper, som senere skulle blive grundlaget for 

Forsvarets ledelses- og delegeringsfilosofi. 

Væk med straffeloven 

Netop den militære straffe- og retsplejelov var en torn i øjet på konstabelforeningerne, 

som allerede i 1967 havde stillet sig i spidsen 

for en kampagne mod straffeloven. 

De tre daværende konstabelformænd mente, at det var fuldstændig 

meningsløst med en særlig straffelov for fast ansat personel. 

I et forsøg på at stå stærkere brugte de samarbejdet med Sergentgruppens 

Fællesorganisation til tage spørgsmålet op i CSS’s regi, 

hvor konstablerne påpegede, at loven ikke var i harmoni med 

intentionerne i hverken talsmandsordningen eller det nye samarbejdssystem. 

Konstabelforeningerne krævede simpelthen, at retten 

til at straffe blev frataget de militære chefer, og at straffeloven 

ikke skulle gælde i fredstid. 

Desværre var CSS ikke var stærk nok í 1972, hvor Forsvarsministeriet 

på baggrund af Klimaudvalgets betænkning foreslog en revision 

af straffeloven. CSS fik foretræde for Folketingets retsudvalg, og organisationernes 

argumenter for at afskaffe loven var ikke til at skyde 

igennem. Men det blev kun til mindre, uvæsentlige ændringer 

af loven. CSS forsømte en vigtig del af spillets gang, når man ønsker 

indflydelse: den folkelige opinion. Konstabelformændene var i 

hvert fald temmelig sikre på, at de havde vundet slaget, hvis CSS 

havde appelleret til offentligheden og krævet den militære straffelov 

afskaffet i fredstid. Senere er den militære straffe- og retsplejelov 

blevet revideret to gange, og her har organisationerne fået mulighed 

for at sætte deres fingeraftryk på loven. 

Det er ærgerligt, at indførelsen af samarbejdssystemet i Forsvaret 

og konstabelgruppens lange kamp mod den militære straffelov ikke 

er omtalt i HKKF’s jubilæumsbog. Hvert enkelt emne kunne have 

fyldt et par kapitler. 

På Flagdagen 

Det var den ældste af de tre militære fagforeninger, Hærens Mathforening, 

i dag kendt som Hærens Konstabel- og Korporalforening 

(HKKF), der fyldte 50 år den 5. september – som også er „den nationale 

flagdag for Danmarks internationale engagement“. Det sidste 

er en tilfældighed. bedyrer HKKF’s formand Flemming Vinther. 

De to andre militære fagforeninger, Centralforeningen for Stampersonel 

(CS) og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 

(HOD) er yngre. De er stiftet i henholdsvis 1967 og 1994. CS blev 

skabt ved en sammenlægning af Sergentgruppens Fællesorganisation 

og de tre værns konstabelforeninger, og HOD er resultatet af 

en fusion mellem bl.a. Hovedorganisationen af Officerer af A-linien 

(HOA) og Hovedorganisationen af Officerer af B-linien (HOC). 

Fra math til konstabel 

HKKF blev født i tiden efter 2. Verdenskrig, hvor det danske forsvar 

skulle genopbygges. Med Forsvarsloven af 1951 besluttede politikerne 

at genindføre hvervede soldater som supplement til de værnepligtige 

soldater. De professionelle soldater blev kaldt mather og 

blev især brugt til betjening af de nye og teknisk komplicerede våbensystemer. 

Betjeningen og vedligeholdelsen af disse systemer 

krævede en mere stabil arbejdskraft end værnepligtige. F.eks. blev 

matherne i hæren anvendt som kampvognskørere, radaroperatører, 

radiotelegrafister og som faste motorførere. 

I 1959 var socialdemokraten Poul Hansen forsvarsminister i H.C. 

Hansens trepartsregering. Den største begivenhed i hæren for 50 år 

siden var oprettelsen af landets første luftværnsraketafdeling bestående 

af fire batterier med NIKE Hercules og den lidt ældre NIKE Ajax. 

Raketterne blev leveret som en del af den amerikanske våbenhjælp. 

Samme år så man de første langtidskontrakter med ansættelse 

indtil det 60. år. 

Stampersonelordningen blev sammen med graderne konstabel, 

overkonstabel og korporal indført i 1960. Konstabelgruppen blev

Mange gæster mødte op for at lykønske HKKF 

med de 50 år. Her ses chefen for Forsvarsstaben, 

generalløjtnant Bjørn Ingemann Bisserup 

(tv), og chefen for Forsvarets Materieltjeneste, 

generalmajor Per Ludvigsen, som kigger i 

HKKF's jubilæumsbog. Foto: Karsten Weirup 

benævnt efter deres våbenart såsom infanterikonstabel, panserkonstabel 

o.s.v. 

Konstablerne med i LO 

Da HKKF blev stiftet for 50 år siden, var der stor modstand mod, at 

de menige soldater i hæren skulle have deres egen fagforening. Og 

foreningen kæmpede i mange år mod både traditioner, fordomme 

og chefernes modvilje. 

- I dag er der respekt om vores medlemmer og os som fagforening 

og forhandlingspart. Sådan var det ikke dengang, hvor der 

blev set ned på de menige soldater, og hvor man ikke var meget for 

FAGFORENINGSHISTORIE 

nr. 8/2009 

11 

at invitere HKKF med til forhandlingsbordene, fortæller Flemming 

Vinther. 

Det har ændret sig i dag. HKKF deltager aktivt i samarbejde og forhandlinger 

med Forsvaret og andre aktører på den forsvarspolitiske 

scene. Foreningen er også er med i LO’s daglige ledelse og bestrider 

formandsposten i Centralorganisationers Fællesudvalg (CFU). 

Dermed skal Flemming Vinther stå i spidsen for forhandlingerne 

om OK 2011 for de statsansatte.

Af journalist Steen Cadan 

Fotos: og Grønlands Kommando 

12 nr. 8/2009 DE ARKTISKE FARVANDE 

Ingen krig – men døde og sårede 

I Grønlands Kommando er man forberedt på, men 

samtidig også bekymret for muligheden af en 

eventuel skibskatastrofe med det stigende antal 

ekstremturister, der hvert år sejles længere og 

længere nordpå i de isbjergtruende farvande 

langs Grønlands såvel øst- som vestkyst 

For i et vist omfang at kunne imødegå „katastrofen“, 

F 

hvordan den så end udvikler sig, har Grønlands 

Kommando i slutningen af august og begyndelsen af 

september gennemført nogle omfangsrige øvelser 

med henholdsvis USA og Canada. Om dem og situationen 

i den nordlige del af rigsfællesskabet siger kontreadmiral 

Henrik B. Kudsk til Danske Officerer: 

- Jeg frygter stadig katastrofen – et havari af et krydstogtskib. For 

skønt vi ikke er ansvarlige for at kunne stille et søredningsberedskab, 

så er vi ansvarlige for at koordinere redningsaktionen, fordi vi 

simpelthen er The Maritime Rescue Coordinating Center Greenland. 

Opgaven kan blive rimeligt vanskelig, når vores ansvarsområdes 

sydligste breddegrad ligger på linje med Skagen og den nordligste 

er Nordpolen. Endvidere er vor nærmeste samarbejdspartner 

– altså redningscentral – Reykjavik. Og i Canada ligger den nærmeste 

redningscentral helt nede ved Halifax. Så der er langt til andre, 

der kan hjælpe os. 

- Det materiel, Grønlands Kommando råder over, er et Challenger-fly, 

som vi låner fra Flyvertaktisk Kommando én uge om måneden. 

Jeg må i beundring sige, at det er uhyre effektivt – second to 

none. I sommerhalvåret råder vi også over fire skibe, og i vinterhalvåret 

tre skibe, nemlig et inspektionsskib med helikopter samt 

vore to dejlige, nye inspektionsfartøjer, „Knud Rasmussen“ og 

„Ejnar Mikkelsen“, som er noget større end de gamle kuttere, hvoraf 

vi kun har en enkelt tilbage. Skibene stilles til vores rådighed af 

Søværnets Operative Kommando. 

Undsætning til havareret krydstogtskib 

- Men for at være forberedt på en katastrofe afholdt vi sammen 

med amerikanerne på Thule Air Base en evakueringsøvelse fra et 

havareret krydstogtskib. „Ejnar Mikkelsen“ foregav den 27. august 

at være et krydstogtskib, hvor der var udbrudt brand ombord. Skibet 

anmodede om assistance og rapporterede desuden om flere sårede 

og savnede personer. Umiddelbart efter den modtagne nødmelding 

gik vort Challenger-fly på vingerne og fik lokaliseret „havaristen“. 

Samtidig afgik inspektionsskibet „Hvidbjørnen“ fra havnen 

ved Thule Air Base og gjorde klar til at assistere det nødstedte 

skib, ligesom man klargjorde hospitalet ombord for modtagelse af 

et ukendt antal patienter. Sideløbende forberedte Thule Air Base sig 

på at modtage sårede til behandling samt øvrige evakuerede. 

- Challenger’en tog umiddelbart rollen som lokalleder („On Scene 

Commander“) og dannede sig et overblik over situationen både 

ved radiokommunikation med havaristen og visuelt, hvorved man 

kunne danne sig et overblik over skadernes omfang og se, om der 

var sat redningsflåder, samt om der var personer i vandet. 

- Da „Hvidbjørnen“ var nået frem til det nødstedte skib og var 

blevet sat ind i situationen, overtog det derefter ledelsen og klargjorde 

alt nødvendigt personel og materiel til assistance for det 

brændende skib og for evakuering af de ombordværende. 

- Fra „krydstogtskibet“ fik man at vide, at der var 218 personer ombord, 

og at de 18 var kommet til skade med brandsår, røgforgiftning 

samt forskellige kvæstelser. Efterhånden som de „sårede“, 

sminkede frivillige figuranter blev bragt ombord på „Hvidbjørnen“, 

blev de registreret i forhold til havaristens passager- og bemandingsplan, 

hvorefter de blev behandlet, og de værst tilskadekomne 

blev straks med „Hvidbjørnen“s LYNX-helikopter fløjet til 

Thulebasens hospital. Alle levede sig ind i øvelsen, som blev gennemført 

med en stor grad af realisme. Også på Thule Air Base var 

der travlt, efterhånden som sårede blev fløjet ind til de ventende 

ambulancer. De 200 andre fiktive personer fra „havaristen“ skulle 

udfordre evakueringen til „Hvidbjørnen“ samt den efterfølgende 

overdragelse til basen i land for behandling og videreevakuering. 

Operation inde i Nordvestpassagen 

- Den 2. september indgik „Hvidbjørnen“ og „Ejnar Mikkelsen“ i en 

lignende øvelse over to dage sammen med den canadiske kystvagts 

isbryder „Henry Larsen“ i Lancaster Sound inde i Nordvestpassagen. 

Her var der fokus på røgdykning, brandbekæmpelse, førstehjælp og 

evakuering af overlevende. Dagen efter indgik flyvevåbnets Challenger-fly 

i øvelsen med afsøgning af et større område for at lokalisere 

havaristen. I øvrigt er det så vidt vides første gang i nyere tid, at 

danske orlogsskibe opererer så langt ind i Nordvestpassagen. 

- Øvelserne er vigtige, for skulle der ske et havari, så er det relevant 

at evakuere via Thule. Amerikanerne var meget åbne og imødekommende, 

og det samme var canadierne. Det, der kan ske ved 

et havari eller en olieforurening, kan lige så godt ske i Nordvestpassagen 

som omkring Thule, så derfor er vi i samme båd. 

- Parallelt med den aktivitet, vi havde oppe mod nordvest, så har 

vi haft „Knud Rasmussen“ til at operere ud for nordøstkysten af 

Grønland, og der har skibet inspiceret og udøvet politimyndighed 

i forhold til de krydstogtskibe, som er gået ind til land i Nationalparken, 

hvor der er meget stramme regler om at færdes. Krydstogtskibene 

sejler ind i de uopmålte fjorde, så passagererne kan gå i 

land i Nationalparken for at se på en eller anden tidligere eskimokulturs 

boplads eller noget andet. Reglerne er så skrappe, at man ikke 

engang må tage en lille sten med hjem. Med vores Sirius-folk udøver 

vi politimyndighed i Nationalparken, og nu er vi også begyndt 

at gøre det med skib om sommeren. 

Kortlægning af passagerskibene – det eneste farbare 

- Men for at forebygge et scenarium med en skibskatastrofe går vi 

blandt andet på Internettet for at se, hvilke rederier der sælger hvilke 

billetter. Så ved vi så nogenlunde, hvor mange krydstogtskibe 

der er omkring Grønland og med cirka hvor mange passagerer. På 

den måde får vi også en ganske præcis sejlplan, og den passer faktisk 

stort set 100 procent. Alle skibe, der kommer til de grønlandske 

farvande, skal melde sig, når de når 200-sømilegrænsen, og hver 6. 

time skal de også oplyse om deres sejlplan. Med det nye GPS-baserede 

moniteringssystem kan vi følge de større skibe via satellit, så vi 

stort set ved, hvor de er. Hvis de ikke melder til os, vil vi kalde dem 

op. De mindre skibe er imidlertid et problem, og trods reglerne møder 

vi højt mod nord lystfartøjer, som ikke har meldt sig ind til systemet, 

uanset at dette kan medføre bødestraf. 

- Det, vi gør, når krydstogtskibene melder sig første gang, er, at vi 

genudsender et brev, jeg tidligere har sendt til alle de redere, der opererer 

i Arktis. I det har jeg gjort dem opmærksom på risici ved opera-

Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen og og inspektionsskibet Hvidbjørnen 

mødes ud for den 100 kilometer lange Humboldt-gletcher. 

tioner omkring Arktis, og jeg har gentaget nogle anbefalinger, som 

IMO (International Maritime Organisation) har givet. De indeholder 

blandt andet vejledning om, at sejler man i meget øde områder, 

hvor der ikke er nogen hjælp at få, så bør man overveje at koordinere 

sine sejladser med andre rederier, så man ikke er alene. Jeg siger intet 

om, at man skal sejle i formation, men blot at man sikrer sig, at der er 

et andet skib i området. Den lette opgave burde man jo kunne påtage 

sig af hensyn til sine egne passagerers sikkerhed. Der er også nogle 

bemærkninger om, hvordan man gebærder sig, samt at man er opmærksom 

på de endnu meget dårlige søkortopmålinger. Søfartsstyrelsen 

og IMO har myndigheden på området, så vores kontakt til rederierne 

er derfor alene af vejledende karakter, men med grundlag i 

IMO’s anbefalinger og de særlige vilkår i de arktiske egne. 

Et skib med 4.280 ombord 

- Krydstogtskibenes antal kulminerede sidste år med ret voldsom 

aktivitet, og nu har det konsolideret sig på et rimeligt højt niveau. I 

Projektleder til organisations- og kvalitetsudvikling 

CenSec - Center for Sikkerhedsindustrien søger en 

dygtig projektleder, som kan være med til at opbygge et 

viden- og kompetencecenter i en industriklynge inden for 

forsvars- og sikkerhedsindustrien. 

Du får en central rolle med ansvar for blandt andet 

organisations- og kvalitetsudvikling, formidling af viden 

og udvikling af ledere og medarbejdere. Det bliver med 

andre ord din opgave at forberede vores medlemmer til 

fremtidens forsvars- og sikkerhedsindustri. 

 

daglig kontakt til virksomheder og videninstitutioner 

både i og uden for Danmark og til det danske forsvar. 

Erfaren projektleder 

 

militæret eller ingeniør med erfaring fra forsvars- og sikkerhedsindustrien. 

Det vigtigste er, at du har et indgående 

kendskab til kvalitets- og dokumentstyring inden for 

forsvars- og sikkerhedsindustrien, og at du har projekt- 

og proceskendskab i forhold til industrisamarbejder. 

DE ARKTISKE FARVANDE 

Vi tilbyder et job i en virksomhed, hvor dagene aldrig er ens. 

DitskrivebordbliverplaceretiCenSecssekretariatiKarup 

Lufthavn, men du skal regne med en del kørsel og rejseaktivitet 

i forbindelse med de projekter, du arbejder med. 

Læs mere om CenSec på www.censec.dk, hvor du også 

kan få overblik over de virksomheder, der er en del af 

industriklyngen og netværket i dag. 

Kontakt direktør Anton Villadsen på 52 13 15 40 

eller projektkoordinator Steen Nielsen på 52 13 15 42, 

hvis du vil vide mere om jobbet. 

Send din ansøgning og dit cv hutigst muligt til: 

CenSec, N.O. Hansens Vej 4, 7470 Karup 

eller som e-mail til githa@censec.dk 

DEN EUROPÆISKE UNION 

Den Europæiske Socialfond 

DEN EUROPÆISKE UNION 

Den Europæiske Fond 

for Regionaludvikling 

Vi investerer i din fremtid 

nr. 8/2009 

På internetavisen Sermitsiaq kan man den 16. september 2009 

læse følgende: 

„Grønlands Kommando flytter ikke ud af landet, sådan som Forsvarskommissionen 

ellers har foreslået blandt flere muligheder. 

Kommandoen forbliver i Grønland, men flytter efter mit gæt formentlig 

til Nuuk, siger landsstyreformand Kuupik Kleist, der tirsdag 

mødtes med forsvarsminister Søren Gade for at drøfte en række 

aktuelle sager.“ 

år har vi 28 forskellige krydstogtskibe i de grønlandske farvande; 

en del af dem opererer med gentagne sejladser, og deres totale passagerkapacitet 

er 35.000 passagerer i 2009. Et af skibene på 116.000 

tons sejlede med 3.080 passagerer samt en besætning på 1.200. Så 

store skibe sejler dog indtil videre kun i de mere sydlige farvandsafsnit 

og op til Nuuk. 

- De arbejdsopgaver, Grønlands Kommando tager sig af, beskrev jeg 

jo sidst (Danske Officerer nr. 10/December 2007), men jeg skal gerne 

opridse dem kort. Udover det, jeg har fortalt om i dag, så foretager vi 

fiskeriinspektion omkring Grønland. Vi udfører suverænitetshævdelse 

og overvågning i hele ansvarsområdet, og vi er ansvarlige for 

koordination af forureningsbekæmpelsen uden for tre sømil af kysten, 

idet Grønland har hjemtaget ansvaret for de tre sømil. Så yder 

vi en del støtte til de lokale grønlandske byer og bygder med isbrydning 

eller lægehjælp ved ulykker. Endvidere koordinerer vi og står 

for den operative kontrol af søopmåling til søkort med de to søopmålingsfartøjer, 

der findes ved Grønland i sommerhalvåret. 

13


Foto: Peter Eilertsen 

14 nr. 8/2009 FORSVARETS LEJEBOLIGER 

De to længer mellem Delfingade og Hjertensfrydgade skal renoveres. 

Nyboder-huse får nye køkkener og bad 

Renoveringen af godt 5 pct. af Nyboders lejeboliger forventes at koste 75 mill. kroner. 

Et pilotprojekt giver moderne faciliteter i 33 lejemål 

Beboerne i de to korte længer af Nyboder, som ligger 

B 

mellem Delfingade og Hjertensfrydsgade over for Nyboder 

Skole (se billedet), skal flytte ud og genhuses i et 

par år. De to stokke, som omfatter 33 lejemål, og det 

mellemliggende haveareal er udpeget som pilotprojekt 

for en gennemgribende renovering og modernisering, der indebærer 

både isolering, tagkonstruktioner og elinstallationer. 

Pilotprojektet, som berører ca. 20 pct. af lejeboligerne i Nyboder, 

er blevet muligt gennem en gave på 50 millioner kroner fra „A.P. 

Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal“. 

Forsvaret skyder selv 25 millioner kroner i projektet, som 

samlet set anslås at ville koste 75 millioner kroner. 

Det „første spadestik“ forventes at finde sted i andet halvår 2010, 

og byggeriet forventes afsluttet i første halvår 2012. Renoveringen 

vil forløbe i et tæt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. 

I boligerne vil der ske en udskiftning af alle de tekniske installationer, 

efterisolering i muligt omfang, reparationer af tag og fag 

samt nytænkning af friarealerne i gård og gaderum. Projektet omfatter 

endvidere diverse komforttiltag som tilstrækkelig opvarmning, 

sikring mod træk og fugt, udbedring af eksisterende fugttekniske 

skavanker, samt at alle overflader bliver afrenset og malerbehandlet. 

Der etableres nyt køkken og badeværelse i samtlige boliger, og der 

bliver bryggers med vaskesøjle i hvert hus. Udførelsen vil ske med 

fokus på god funktionalitet, æstetisk udformning og naturlig indpasning 

i den historiske bygningsstruktur. 

De bygninger, som skal renoveres, vil ikke kunne bebos i byggeperioden. 

Forsvarets Boligkontor vil dels friholde boligerne ved udflytning 

og dels sikre en genhusning af de beboere, der er i de berørte 

stokke, men først umiddelbart før byggeriet igangsættes. Orientering 

herom vil blive tilsendt de respektive lejere i takt med, at datoen 

for påbegyndelsen af byggeriet bliver endeligt fastlagt, således 

at genhusningen kan ske med behørigt varsel og med færrest mulige 

gener for de enkelte beboere. 

En vision for Nyboders fremtid 

I et brev til de berørte lejere skriver Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 

(FBE) giver projektet en større klarhed over 

renoveringsomfanget, kompleksiteten, de usikkerheder og den 

økonomi, der vil være forbundet med en komplet renovering og 

modernisering af samtlige De Gule Stokke i Nyboder. Det er Forsvarets 

ønske, at der senere må blive mulighed for dette. 

Forsvaret har en vision for at fremtidssikre det knap 400 år gamle

og totalfredede Nyboder som en del af 

Forsvarets historie, samtidig med at 

„stedets ånd“ bevares og beskyttes. I 

den skitserede vision vil dele af området 

blive omdannet til et „campus“ for 

studerende ved Forsvarets uddannelser 

og indeholde fælleshuse, grønne gårdrum, 

og muligheder for faglige og sociale 

miljøer for de studerende. 

Såfremt der senere måtte blive gennemført 

en renovering og modernisering 

af samtlige De Gule Stokke, vil antallet 

af boliger blive ændret fra de nuværende 

i alt 618 boliger til 548 boliger 

fordelt på otte „kvarte huse“ (studieboliger), 

424 „halve huse“ (toværelseslejligheder), 

53 „hele huse“ (familieboliger), 

54 specielle boliger af forskellig 

størrelse samt ni fælleshuse m.m. Dette 

naturligvis alt sammen under forudsætning 

af, at skitseplanen til projektet 

gennemføres uændret. 

- Til glæde for beboerne får de nu eget 

bad, køkken og toilet inde i de enkelte 

lejeboliger. Her har der oftest været tale 

om fælles toiletter og køkkener. Samtidig 

bliver de nye boliger omdisponeret i 

størrelse og indretning, så de opfylder 

moderne behov, siger chefen for Strategi- 

og Koordineringsstaben i FKO, kontreadmiral 

Lars Kragelund, der pointerer, 

at de berørte beboere vil blive genhuset 

i andre af Forsvarets boliger i København, 

mens renoveringen står på. 

SEIZE THE LIMITED OPPORTUNITY TO SAVE ¤10,182* ON a new volvo. 

AND YOU THOUGHT TIMES WERE ALL BAD. 

Take advantage of Volvo’s new outstanding offer. We will spice up your 

15% diplomatic bonus, worth ¤5,347, with a free trim level and five premium 

extras for only ¤1 each. This adds another ¤4,835 to your savings. 

See us now or visit our website to get detailed information about this 

limited offer. 

*Based on tax exempted price in Belgium. Volvo XC70 D5 AWD with Momentum trim level including 

leather upholstery, Dual Xenon head lights, Park Assist rear and more. Extras selection includes: Driver and 

passenger power seats, metallic/pearlescent paint, Blind Spot Information System (BLIS) and High 

Performance Audio. Savings may vary depending on market and model (not valid for Volvo S60 and Volvo 

XC60). European specifi cation, left hand drive. 

VOLVO CARS DIPLOMAT SALES. PRIVILEGED TO SERVE YOU. 

diplomat.volvocars.com 

Volvo for life 

Kurt Søderberg Nærum Hovedgade 1 +45 72591800 Office 

Sales Executive Tourist 2850 Nærum +45 72591866 Office/Dir 

& Diplomat Sales 

bilia.dk 

ks@bilia.dk +45 45803181

Af Esben Lind 

16 nr. 8/2009 FLAGDAGEN 5. SEPTEMBER 

Stor opbakning til flagdag i Aalborg 

Den nye, nationale flagdag blev også i Aalborg markeret på fornem vis. Mere end 

200 repræsentanter fra garnisonen, veteranforeningerne og Totalsforsvarsregion 

Nordjylland deltog i optoget – ofte på røde løbere – gennem Aalborg 

Danmarks nye flagdag blev også i Aalborg en både 

D 

festlig og alvorlig markering, indledt med en mindegudstjeneste 

for de faldne, der fandt sted i Limfjordsbyens 

domkirke, Budolfi Kirke. Biskop Søren Lodberg 

Hvas fremhævede her bl.a. betydningen af at huske 

på, at retten til at tro, tænke og tale frit ikke er nogen selvfølge. Det 

er bl.a. denne ret, danske soldater er med til at værne om med Danmarks 

internationale engagement, sagde han. 

Efter gudstjenesten paraderede fanebærerne foran kirken, hvor 

vejret var strålende, og den lette vind fik fanerne til at blafre lystigt. 

Med tamburkorpset fra det lokale Hjemmeværn forrest i marchkolonnen, 

efterfulgt af først Trænregimentets fanekommando og 

derefter de øvrige fanekommandoer, foreningsfaner samt soldater 

og foreningsmedlemmer, gik det derefter gennem byens gågader, 

hvor mange almindelige borgere enten stoppede op eller ligefrem 

havde taget opstilling for at kigge på. 

Flagdagen var i Aalborg tilfældigvis sammenfaldende med Rød 

Aalborg-dagen – en art handelslivets byfest i centrum af Aalborg. 

Derfor var der lagt røde løbere ud overalt i Aalborgs gågader, hvilket 

dannede et flot om end utilsigtet grundlag for faneparaden til det 

nye Utzon Center på havnepromenaden. 

Ny garnisonskommandant 

Fra en opstillet scene her bød den nytiltrådte garnisonskommandant, 

oberst Flemming Larsen, alle velkommen og glædede sig over 

det store fremmøde, inden „Der er et yndigt land“ blev spillet og 

sunget. 

Hovedtaler var tidligere formand for Folketinget, Christian Mejdahl. 

Han benyttede lejligheden til at mindes sin egen 16-måneders 

værnepligt og afskeden i sin tid med forældrene på Løgstør Station. 

- Det var imidlertid ingenting at sammenligne med den afsked, 

der i dag skal tages med familie og kærester forud for en international 

mission, bemærkede han. 

Også den landskendte, men særdeles nordjyske sangerinde, Tina 

Siel, fik med sine efterfølgende smukke fædrelandssange en tåre 

frem i øjenkrogen her og der.

Uegennyttig indsats 

Blandt de mange hundrede tilskuere stod også Hanne Sander fra 

Aalborg, der i øjeblikket har sin søn udstationeret som logistikofficer 

i Afghanistan og sin svigerdatter som efterretningsofficer i Irak. 

Som bekymret, men også stolt mor erklærede Hanne Sander sig 

meget tilfreds med den nye flagdag, som hun med sit fremmøde 

havde valgt at slutte op om: 

- Uanset om man er for eller imod Danmarks deltagelse i de internationale 

missioner, så bør vi alle støtte vores soldater og udsendte. 

De gør en stor, uegennyttig indsats, sagde hun bl.a. 

 

FLAGDAGEN 5. SEPTEMBER 

nr. 8/2009 

Lige så tilfreds med begivenheden og markeringen var bl.a. chefen 

for Totalforsvarsregion Nordjylland, oberst Bjørn Bruun: 

- Vi har savnet denne flagdag i mange år. Det er ubeskriveligt at 

stå her sammen med så mange i dag, konstaterede en alvorlig Bjørn 

Bruun overfor Danske Officerer. 

 

 

 

 

 

 

 

 

17

Af journalist Alice Binns 

Fotos: Peter Eilertsen og Per A. Rasmussen, Forsvarets Mediecenter 

18 nr. 8/2009 FLAGDAGEN 5. SEPTEMBER 

Dannebrog 

gik til tops 

Over hele landet blev indførelsen af den nationale 

flagdag for Danmarks udsendte markeret. I København 

blev veteranerne dagen igennem mindet og 

hyldet ved en gudstjeneste i Holmens Kirke, parade 

på Christiansborg Slotsplads, reception og koncert 

I 2007 tog OKS-1 Kim Thygesen initiativ til websitet 

I 

www.soldaternes-flagdag.dk, hvor han opfordrede 

danskerne til at stå sammen og kæmpe for at få indført 

en dag, hvor alle, der yder en indsats for fred i 

Danmarks navn, kan få vished for støtte og opbakning 

fra deres land. 

At dagen skulle blive en realitet den 5. september godt to år senere 

og under så enorm bevågenhed, havde Kim Thygesen, der selv 

fejrede dagen i Camp Bastion i Afghanistan, imidlertid aldrig 

drømt om. 

I København blev dagen indledt kl. 11 med en mindegudstjeneste 

i Holmens Kirke. De forreste bænkerækker var reserveret til pårørende, 

der sammen med blandt andre regentparret, kronprinsparret, repræsentanter 

fra Folketing og Forsvar hørte orlogsprovst Ejgil Bank 

Olesen læse navnene på de 91 danske og ni britiske soldater under 

dansk kommando, som har mistet livet under udsendelse. 

„Kæmp for alt, hvad du har kært“ 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt tale og indledte med 

at slå fast, at den 5. september i fremtiden vil stå som en symbolsk 

dag, fordi den på behørig vis markerer det officielle Danmarks dybeste 

respekt for og anerkendelse af den indsats, som alle vore udsendte 

har ydet for frihed, fred og sikkerhed. 

Prædikenen var lagt i hænderne på hærprovst Ole Brehm Jensen. 

Han lagde først og fremmest vægt på at give trøst og opbyggelse 

til dem, der sad i Holmens Kirke med sorg og savn, og på at hædre 

dem, der på Danmarks vegne har gjort en indsats ude i verden. 

– Mange er kommet hjem med ar på sjæl og legeme og må leve 

videre med de mærker, de bærer på. Danmark skylder dem og deres 

pårørende en tak. Nogle er kommet hjem i kister. Efterladte må bære 

sorg og savn. Danmark skylder dem og deres pårørende en tak. 

Vi, de endnu levende, skylder dem en tak. Vi skylder dem at holde 

deres minde i ære, vi skylder dem, at deres indsats ikke var forgæves, 

sagde hærprovsten blandt andet. 

Flyvevåbnets provst, Vilhelm Værge, fremsagde Fadervor og velsignelsen, 

hvorefter salmen „Altid frejdig, når du går“ blev sunget. 

Under sidste vers rejste samtlige næsten 1.000 tilstedeværende sig i 

respekt for de faldne, og ordlyden kunne næppe være mere velvalgt 

ved en lejlighed som denne: 

Kæmp for alt, hvad du har kært, 

dø, om så det gælder! 

Da er livet ej så svært, 

døden ikke heller. 

Under mindegudstjenesten i Holmens Kirke, der blev overværet af 

dronning Margrethe, prinsgemalen, kronprins Frederik og kronprinsesse 

Mary, talte statsminister Lars Løkke Rasmussen. 

Foto: Forsvarets Mediecenter 

Forsvarsminister Søren Gade og forsvarschef Tim Sloth Jørgensen inspicerer 

paraden. 

Sorg og glæde 

Dagens program fortsatte på Christiansborg Slotsplads med parade 

af de soldater, hjemmeværns- og beredskabsfolk, der har været udsendt 

i det forgangne år, sammen med en æreskommando fra Den 

Kongelige Livgarde. Paraden blev inspiceret af forsvarsminister Søren 

Gade (V) og forsvarschef Tim Sloth Jørgensen. Begge holdt i lighed 

med Helle Thorning-Schmidt (S) og Peter Skaarup (DF) taler på 

Slotspladsen. Blandt andet understregede forsvarsministeren vigtigheden 

af at hjælpe alle, der er kommet hjem med sår på legeme 

og sjæl, og at der fra regeringens side ikke er nogen udløbsdato på 

denne hjælp. Han afsluttede talen med at bede alle holde et minuts 

stilhed for de faldne. 

Efterfølgende var Folketinget vært ved en reception på Christiansborg 

Ridebane, hvor stemningen emmede af forløsning, stolthed 

og glæde. Over en fadøl og lidt spiseligt fik de pårørende og soldaterne 

lejlighed til at vende dagens mange indtryk med hinanden. 

Til at udveksle sjove såvel som tunge minder og til i det hele taget 

bare at glæde sig over den opbakning og anerkendelse, den officielle 

flagdag symboliserer. 

Var samtlige 2.000 receptionsgæster blevet spurgt om deres personlige 

forhold til denne særlige dag, ville det med garanti ikke være 

lykkedes at høste ét negativt svar. De, der blev spurgt, satte alle 

store ord på deres følelser, og end ikke de sejeste soldater var blege 

for at indrømme, at de flere gange i dagens løb havde haft rørelsens 

tårer på deres kinder.

At der var tale om en både sorgens og glædens dag stod malet i soldaternes 

ansigter. Det ene øjeblik var de præget af dyb eftertænksomhed 

for i det næste at udstråle glæde og stolthed. 

Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, indledte sin tale til 

paraden med at betegne dagen som en god, en vigtig, men også en 

hjerteskærende dag. Hun fortsatte med at sende en hilsen til soldaterne 

på missioner og til veteranerne med ordene: – I gør os stolte. Når vi hører 

om jeres indsats, så ranker vi ryggen. Når vi hører om jeres sorg, så 

bøjer vi hovedet i respekt. I er noget af det bedste, Danmark har at byde 

på! Under eftermiddagens reception fik hun lejlighed til at sige personligt 

tak til flere af de tidligere udsendte, her kaptajn C. E. Brønnum. 

– Det er den største oplevelse i mit liv! Så kontant var meldingen fra 

kaptajn S. Egebæk, der blankt indrømmede, at dagens arrangementer 

havde fremkaldt både tårer i øjnene og klumper i halsen. 

Veteranorganisationen „De Blå Baretter“ havde arrangeret støttekoncert 

på Christiansborg Slotsplads fra klokken 15 og aftenen igennem. 

Til tonerne fra rocktrioen Midnight Blues skåler premierløjtnanterne 

Rasmus Teglgaard (til venstre) og Anders Larsen for en helt igennem 

stor dag. 

FLAGDAGEN 5. SEPTEMBER 

I Haderslev holdt garnisonen flagdag 

dagen før dagen! 

nr. 8/2009 

Via Haderslevs gågade drog den sammensatte deling fra garnisonen 

til gudstjeneste i domkirken. Med Slesvigske Musikkorps i front og foreningsfaner 

og repræsentanter for soldaterforeningerne som bagtrop. 

19 

Smuk ceremoni 

De var der alle. Veteranerne i civil og godt oppe i åre- 

D 

ne, men med et solidt greb om forenings- og soldaterfanerne, 

som efterårets regn og rusk havde et godt 

tag i. De unge og de lidt ældre i uniform med medaljerne 

for indsatsen i det fremmede, ofte under særdeles 

barske vilkår; konstabler, befalingsmænd, officerer. 

Marchen gennem købstaden blev fulgt af adskillige denne fredag 

formiddag – dagen før det officielle Danmark for første gang holdt 

Flagdag for Danmarks Udsendte. Når Haderslev Garnison valgte forpremieren, 

var det netop, fordi man ville mane by og land til at sætte 

flaget om lørdagen, hvilket da også i høj grad blev tilfældet med 

Dannebrog vejrende fra såvel offentlige som private flagstænger. 

Ved den smukke ceremoni i Haderslev Domkirke prædikede 

domprovst Kim Eriksen ud fra lignelsen om den barmhjertige samaritaner 

– om ikke at vende nogen eller verden ryggen. 

- I Talebans øjne er ISAF-styrken i Afghanistan fjenden, men i de 

almindelige afghaneres øjne er styrken forhåbentlig som den 

barmhjertige samaritaner, sagde domprovsten. Det, soldaterne 

gør, gør de på vores vegne. Fordi vi ikke vil lade verden gå sin gang 

og lade som ingenting. De påtager sig ansvaret med livet som indsats. 

De kan komme til at betale en pris, som ingen kan forlange. Så 

må det være en ringe trøst, at vi yder dem al tænkelig støtte. Alt andet 

ville også være fuldstændig uanstændigt, sagde domprovsten. 

Slesvigske Musikkorps rundede samværet i domkirken af med en 

brusende fremførelse af „Prins Jørgens March“, som hos mange 

sikkert fik tankerne til at gå tilbage til en helt anden og bevægende 

tid: under besættelsen og befrielsen, da netop denne melodi blev 

kaldesignal for BBC’s kortbølgeudsendelser – „London kalder Danmark“. 

På Haderslev Kaserne lagde garnisonskommandant, oberst 

L.K.B. Nielsen efterfølgende en krans ved mindepladen for faldne 

og sårede i tjenesten for Danmark. 

- Vi vil fremover også markere den 5. september i Haderslev. 

Hensigten er at gennemføre denne del af arrangementet i den indre 

kasernegård ved skulpturen „Bastion“. Navnet angiver beskyttelse 

som en del af en fæstning og giver associationer til hovedlejren 

i Helmand-provinsen, Camp Bastion. I Haderslev vil vi vise 

navnene på de faldne med tilknytning til Haderslev Garnison ved 

vores „Bastion“, sagde oberst L.K.B. Nielsen med henvisning til det 

nationale monument, som opstilles i Kastellet i København og 

omfatter navnene på alle faldne danske soldater i international tjeneste 

siden 1948. 

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Foto: Nils Rosenvold, PF

Af journalist Mads Stenstrup 

20 nr. 8/2009 PORTRÆT AF EN OFFICER 

Mere hær – 

mindre Hjemmeværn 

Premierløjtnant Anders Deenfeldt har lært fra sig og taget til sig – bl.a. 

om frivilliges motivation – af opgaven som uddannelsesofficer for to 

delinger med midtjyske hjemmeværnsfolk 

Han er garderhøj, muskuløs og i god form, dertil 

H 

præcis i mælet, og så ved han, hvad han vil. Den 37årige 

dragon og premierløjtnant Anders Deenfeldt 

har udstukket sin mission: Alle medlemmer af 

„hans“ to delinger midtjyske ISAF-hjemmeværnssoldater 

skal med hjem igen i ét stykke. Hjem fra de 10 ugers Afghanistan-udsendelser, 

som de står foran fra henholdsvis førstkommende 

november og april 2010. 

Og vejen frem er at sikre de aldersmæssigt modne og dedikerede 

delinger, hvori blandt mange andre indgår så forskellige professioner 

som tømrer, folkeskolelærer, sygeplejestuderende og landmand, 

den bedst mulige militære uddannelse. Også selv om de frivillige 

hjemmeværnsfolk „bare“ skal aflaste hærens udsendte hold 

8 og 9 med bevogtningsopgaverne i de danske lejre i Helmand. 

- Men vi sender ikke nogen til Afghanistan, der ikke kan slås som 

enkeltmand, gruppe og deling. Vi sender ikke folk ud, der ikke kan 

forsvare sig i en nødsituation, har premierløjtnanten fastslået i telefonen, 

inden vi møder ham og delingerne i Oksbøl til træningsweekend 

i sensommeren (fra fredag morgen til søndag sen eftermiddag 

+ transporttid!). Siden 2008 har han været udlånt til Hærhjemmeværnsdistrikt 

Østjylland som projektofficer for uddannelsen 

af bevogtningsdelingerne til ISAF. 

Hver anden weekend hele året 

- Og, 

- 12, 

- Og, 

- 13, 

- Og… 

… brøler premierløjtnanten og delingen i kor, uanstrengt på skift 

trods den hårde fysiske aktivitet på hænder og fødder i morgenduggen. 

Der er militær præcision, disciplin, vilje og god form over både 

armbøjningerne i græsset og brølene, der åbner appellen og træningsdagen 

i det hele taget, under Deenfeldts ledelse ved skydebanen 

i øvelsesterrænet udenfor Oksbøl-lejren. 

De 38 soldater i 1. deling har stort set været sammenkaldt hver 

anden weekend hele året, og 2. deling er nu også godt i gang, men 

med et halvt års forskydning i forhold til deres senere udsendelse. 

Hjemmeværnets frivillige er normalt berømte (eller berygtede!) 

for deres for kaffe og kage-hygge og højst 50 pct.’s fremmøde uden 

afbud ved dårligt vejr eller fodbold på flimmeren. Men hos Deenfeldt 

er der kun yderst sjældent udeblivelser, og ingen uden særdeles 

velbegrundet afbud. Alle har tværtimod de seneste måneder be- 

nyttet den begrænsede fritid til oven i købet at „arbejde over“ og 

også at bringe sig i næsten militær, fysisk form. 

Det er altså en stolt og topmotiveret 1. deling, der senere fra morgen 

til sen aften ses suse rundt i og omkring hærens øvelsesbebyggelse 

„Brikby,“ hvor der trænes bykamp, forskellige former for 

gruppekamp, herunder rensning af løbegang samt tilvænning af 

mørkekampsudrustning. Enkeltmands- og bevogtningsfærdighederne 

skal på dette tidspunkt af uddannelsesforløbet være på plads 

og kræver nu kun stadig repetition. 

Hvid dug som motivation 

- Det positive er, at de her mennesker har en enorm masse motivation. 

Disse hjemmeværnsfolk har ikke insisteret på en masse sjov, 

men tværtimod militær disciplin, siger Anders Deenfeldt, som selv 

har været udsendt på internationale missioner i Eks-Jugoslavien 

(1993 og 1995), Irak (2004) og som PBD Bagdad, der har som primær 

opgave at beskytte den danske ambassadør og hans folk i Bagdad 

(2009). 

For at ryste flokken sammen har han – efter råd fra delingsførerne, 

der skønt på kontrakt selv har deres rødder i hjemmeværnskulturen 

– knap så strengt militært taget småpræmier i brug. Det har 

f.eks. betydet, at der efter lørdagens planlagte genvordigheder denne 

weekend er dekreteret grill og sodavand. Fredag har træningen 

trods alt også været i gang helt til midnat og selvfølgelig på fyldige, 

men ikke særligt sjove feltrationer. 

Først på sommeren, halvvejs igennem det et år lange træningsforløb 

for 1. deling, skabte en aften med hvid dug og lidt ekstra 

godt også god stemning. Og så har de frivillige selv arrangeret en 

familietur i Djurs Sommerland. 

- Det er jo ikke professionelle soldater. Så jeg tager derimod hatten 

af for, at de vil gøre det her frivilligt og ulønnet. De har jo også 

et civilt arbejde, og mange har desuden familie derhjemme, der også 

lider afsavn hele vejen, forklarer Deenfeldt, der lægger vægt på 

kun at udsende folk, der har deres bagland helt på plads i forhold til 

opgaven: 

- Vi har også ret sent i forløbet oplevet, at presset bliver for voldsomt 

for familierne derhjemme. Men når så folk ulykkelige kommer 

og må give op, lægger vi vægt på først og fremmest at vise forståelse 

og sige stor tak for indsatsen. Sådan må det være. 

Folk har fået et mål 

Premierløjtnanten uddyber, hvordan han har sat en langt mere 

stram militær ramme end normalt op for sine hjemmeværnsdelinger, 

der, som han siger, selv har bedt om mere hær og mindre

Hæren burde tage ved lære af flyvevåbnets mulighed for en to-årig VUT1 med fjernundervisning, 

siger premierløjtnant Anders Deenfeldt- 

Hjemmeværn. Det har udover disciplin og mødepligt betydet, at 

hjemmeværnsfolkene her lidt atypisk har god styr på deres udstyr 

og tøj. Ikke noget med at sætte mærkerne mærkelige steder eller 

bære en orange t-shirt inden under uniformsskjorten. 

- Men motivationen er faktisk kommet meget af sig selv, gennem 

traditionel teambuilding. Vi har jo fået de mest dedikerede. Vi har 

givet folk et mål, de lige kan nå, hvis de strammer sig an. Og det gør 

de, fortsætter Deenfeldt om den professionelle tilfredshed, som 

folkene har udvist. 

Kontraktlig lydighed 

Premierløjtnanten fortæller også om de kontrakter, som hjemmeværnssoldaterne 

– efter at have trænet gratis hele året – indgår en 

måned før afgang, der på én gang giver dem rigtig løn under selve 

udsendelsen. Men som også omfatter dem med militær lydighedspligt, 

eksercits og lektioner i, hvad det vil sige. 

- Når de skriver kontrakt, holder friheden op. Så kan de ikke 

længere gå hjem, når det regner, eller hvis de er blevet sure. Det øjeblik 

tror jeg egentlig, at de har gået og forberedt sig på hele året og 

ser hen til. Opgaven gør dem stolte, siger Anders Deenfeldt, som 

påpeger, at der i den grad er tale om en gruppe voksne mennesker 

med en gennemsnitsalder pænt oppe i trediverne – i modsætning 

til de professionelle, som hæren udsender. Officereren opfatter det 

som en stor styrke, at de har fået slebet deres sociale kompetencer 

til af deres livsoplevelser og deres civile karriere. 

PORTRÆT AF EN OFFICER 

nr. 8/2009 

De frivillige hjemmeværnsfolk skal aflaste hærens udsendte 

hold 8 og 9 med bevogtningsopgaverne i de danske 

lejre i Helmand. 

- De er derfor gode til at støtte hinanden og give hinanden en 

hånd, når det kniber. Det betyder noget under en lang uddannelsesperiode, 

og mens de er af sted. Det modvirker trivialitet. Det gør 

dem ekstra stærke og kompenserer i nogen grad for den selvfølgelige 

mangel på samarbejdethed, som en prof-enhed har bedre tid til 

at opbygge. 

Men som premierløjtnanten igen pointerer, så kan hans 1. deling 

nu de elementer, der skal til for at løse bevogtningsopgaverne i 

Afghanistan hvad angår f.eks. våbenfærdighed, førstehjælp, observation 

og afsøgningsteknik. 

Skilsmissefar og karriere 

Også for hærofficeren selv, der med tre udsendelser til Irak og Kroatien 

siden 1992 har sin baggrund i orden, passer hjemmeværnsopgaven 

fint. 

- Egentlig var jeg på vej ud af Forsvaret, fortæller Anders Deenfeldt 

og henviser til det problematiske liv som skilsmissefar for sin 

7-årige søn, Thor, der lige er begyndt i 1. klasse på en skole i Århus, 

hvor drengens mor også bor. 

- Efter min skilsmisse oplevede jeg, at mine ambitioner blev 

modstridende. Det, jeg gerne ville militært – udsendelserne og livet 

i Stående Reaktionsstyrke –, harmonerede ikke med min ambition 

om også at være den bedst mulige far tæt på min søn. Det nagede 

min samvittighed at forlade Thor for at pleje mine egne interesser 

i missionerne, og jeg følte mig ikke som en fuldgyldig foræl- 

21 

f fortsættes

22 nr. 8/2009 PORTRÆT AF EN OFFICER 

der, når jeg kun havde mulighed for at have min søn 

i weekenderne, fortæller officeren åbenhjertigt. 

Han blev efter uddannelsen på Hærens Officersskole 

udnævnt til premierløjtnant i 2002, og gennem 

årene har han gjort tjeneste ved Panserbataljon/Jydske 

Dragonregiment – kampvognsdelingsfører, 

spejderdelingsfører, næstkommanderende for 

kampvognseskadron samt operations- og efterretningsofficer. 

En samtale med hans udstikker forhindrede en 

opsigelse og sendte premierløjtnanten på lånebasis 

til Hærhjemmeværnet, hvor opgaven som projektofficer 

landede kort tid efter Deenfeldts ankomst. 

Nu passer arbejde og privatliv igen – for en stund 

– meget bedre sammen. 

- Her kan jeg give den gas på øvelserne i weekenden 

og så have mere almindeligt otte-til-fire–arbejde 

– ja, ofte gå lidt tidligere hjem, de uger hvor jeg har 

min søn, forklarer Deenfeldt, der lægger vægt på, at 

Thor nu bor hos ham fuldt og helt hver anden uge. 

Premierløjtnanten spekulerer selvfølgelig over, 

hvad der skal ske, når opgaven med hjemmeværnsdelingerne 

er slut, når også 2. midtjyske deling er 

udsendt til april. 

- Mine vilkår har ikke ændret sig, så umiddelbart 

vil det være mest realistisk, at jeg søger ud. Skulle jeg 

blive i Forsvaret, ville det være på høje tid, at jeg kom 

på VUT1, men i hæren betyder det et år i København. 

Men da jeg ikke vil gå tilbage til at være weekendfar, 

har jeg afskrevet den mulighed. Hæren burde 

tage ved lære af flyvevåbnets mulighed for en toårig 

VUT1 med fjernundervisning, opfordrer han. 

Der er militær præcision, disciplin, vilje og god form over både armbøjningerne 

i græsset og brølene, der åbner appellen og træningsdagen i det 

hele taget. 

SØVÆRNETS SAMARBEJDSPARTNER 

PÅ EKSPORTMARKEDET 

Medlemmer: 

Odense Staalskibsværft A/S 

Saab Danmark A/S 

Terma A/S 

RESON A/S 

NORDIC DEFENCE INDUSTRIES A/S 

Logimatic 

Lyngsø Marine A/S 

HEEDS A/S 

EIVA a/s 

TENCATE-Advanced Armour 

Karstensens Skibsværft A/S 

Affi lieret medlem: 

SAAB UNDERWATER SYSTEMS AB 

Leverandører til Søværnet 

International markedsføring 

af systemer udviklet til familien 

af Standard Flex fartøjer. 

Naval Team Denmark 

Axeltorv 6, 4. 

1609 København V 

Tel.: 33 33 96 94 

navalteam@navalteam.dk 

www.navalteam.dk 

14304_NavalTeam_Tidskrift_sovasen_09.indd 1 30/03/09 08.23 

14304 · bureauLIST.dk

Mange udnævnelser på 

FLOS 

- Til begge årgange vil jeg henlede opmærksom- 

T 

heden på, at det er jer, som skal skabe fremtidens 

flyvevåben, sagde chefen for Flyvevåbnets Officersskole, 

oberst Peter Wass, ved udnævnelsen i 

juni af de nye premierløjtnanter og løjtnanter-R 

fra henholdsvis klasserne Lancer og Sentry og klasse Magic. 

Sammenfattende sagde obersten: 

- På baggrund af min karakteristik af jer er jeg også helt sikker 

på, at I vil bidrage til, at flyvevåbnet også i fremtiden kan 

tilbyde medarbejdere, ledere og chefer en fantastisk arbejdsplads, 

som præges af kammeratskab, korpsånd, faglig stolthed 

og dygtighed, der samtidig tilbyder nogle helt særegne oplevelser 

for den enkelte. 

- Oplevelser og muligheder, som ingen anden virksomhed 

kan tilbyde, i form af komplicerede og krævende våbensystemer, 

som, når det hele spiller sammen, kan levere den kampafgørende 

våbenindsats, som der er hårdt brug for i det moderne 

forsvar. 

- At vores metier kan inkludere død og ødelæggelse er vi helt 

bevidste om, og vi er alle klar til at bidrage, fordi vi vil sikre det 

samfund og de værdier, som vi tror på og lever efter. Det kan 

lyde banalt, men jeg er helt sikker på, at hver enkelt af jer er 

klar til at levere det, som flyvevåbnet og Danmark har brug for, 

sagde Peter Wass i sin tale til de nyudnævnte, deres pårørende 

og gæsterne. 

Bedste årgang nogensinde 

Den nye kaptajnsuddannelse er en succes, sagde oberst Peter 

Wass ved udnævnelsen af 26 nye kaptajner fra klasse Børgesen 

på Flyvevåbnets Officersskole. 

Efter skolechefens mening er der stadig forhold, der kan forbedres, 

men det er muligvis den bedste årgang nogensinde. 

- Hvis man kigger på tilbagemeldingerne og ikke mindst på 

de resultater, som årgangen har opnået, er det svært som skolechef 

ikke at være stolt, sagde han i sin tale. 

Næsten som en understregning af skolechefens tale fik kaptajn 

Michael Skjold Petersen med årgangens bedste resultat og 

et karaktergennemsnit på 11,58 efter den nye skala overrakt et 

legat fra „Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) 

legat“ på 2.500 kr. 

UDNÆVNELSER 

nr. 8/2009 

Klasserne Sentry og Lancer blev udnævnt til premierløjtnanter. 

Øvrige kadetter på holdet, som ikke er med på billedet, er udnævnt 

senere pga. deres pilotuddannelse i USA/Canada. 

Klassen Magic (FLOS OGU-07/09) blev udnævnt til løjtnanter-R 

i flyvevåbnet. 

Den første årgang på 26 officerer (VUT klasse Børgesen), der har 

gennemgået den nye kaptajnsuddannelse blev udnævnt den 2. juli. 

23


24 nr. 8/2009 HYGIEJNE I FORSVARET 

Der var kø ved håndvasken 

Selv om kampagnen „Rene hænder – en enkel vej til bedre sundhed“ kørte 

allerede i uge 38, er budskabet stadig aktuelt – ikke mindst fordi kampagnen 

er en del af Forsvarets missionsforberedende indsats. 

I september satte Forsvaret fokus på håndhygiejne i 

I 

forbindelse med en landsdækkende kampagne fra 

Rådet for Bedre Hygiejne. Der blev opsat plakater og 

klistermærker med budskabet om „Rene hænder – 

en enkel vej til bedre sundhed“. 

Forsvaret har flere grunde til at deltage aktivt i sådanne kampagner. 

For det første viser undersøgelser, at man på langt de fleste tjenestesteder 

kan nedsætte sygefraværet med 30 procent, hvis man 

optimerer håndhygiejnen. Og for det andet er håndhygiejnen vigtig 

for alle de soldater, som kan blive sendt ud til internationale 

operationer. 

- Under missionerne er den hygiejnemæssige situation meget 

anderledes end herhjemme, og muligheden for at pådrage sig sygdomme 

er langt større. Derfor er det også påbudt at vaske hænder 

inden måltiderne i missionsområderne. Og man har ligefrem stoppet 

udbrud ved at skærpe påbuddet om håndvask, siger Niels Kristian 

Nielsen, veterinærinspektør ved Forsvarets Sundhedstjeneste, 

som håber, at kampagnen har medvirket til at nedbringe sygefraværet 

hos både det militære og civile personel. 

Enkel vej til bedre sundhed 

Kampagnen „Rene hænder – en enkel vej til bedre sundhed“ foregik 

fra 14. til 18. september, der er årets Hygiejneuge. Man valgte 

håndhygiejne som dette års fokuspunkt, da bedre håndvask er en 

simpel, enkel og særdeles økonomisk vej til bedre sundhed. Håndvask 

er samtidig et af de mest veldokumenterede midler til at hæmme 

smittespredning, men alligevel husker langt fra alle den gode 

håndhygiejne. 

Bedre håndhygiejne er også en missionsforberedende indsats. Hvis 

man ser på et militært tjenestested herhjemme, er der således en 

grel modsætning i måden at håndtere håndhygiejne i forhold til, 

hvordan man gør i missionsområderne. 

- Derfor er tiltaget om bedre håndhygiejne herhjemme også en 

måde at træne folk til at deltage i missioner. For hvis man først har 

etableret en grundregel om god håndhygiejne hjemmefra, så er 

man kommet langt, siger Niels Kristian Nielsen. 

Voksne menneskers håndhygiejne 

Et af tiltagene i forbindelse med det øgede fokus på håndhygiejne 

er, at der ved alle Forsvarets kantiner er opsat desinfektionsdispensere, 

og der er opsat beholdere med renseservietter til rengøring af 

telefon, tastatur og mus. 

Det er en rigtig god idé. Især i forbindelse med de buffeter, som 

vi er så glade for her i landet. Her bruger alle folk jo de samme redskaber 

til at tage med, og de kan være store smittebærere, siger Niels 

Kristian Nielsen. 

Han understreger vigtigheden af den øgede håndhygiejne ved at 

pege på den aktuelle pandemitrussel fra influenza AH1N1. Ved den 

slags sygdomme sker smitten oftest via hånd eller mund. 

- Vores forhåbning til at medvirke i kampagnen har været, at vi 

kan rykke ved den modstand, som visse voksne mennesker har 

mod at respektere simpel håndhygiejne, siger Niels Kristian Nielsen.

HOVEDORGANISATIONEN AF 

OFFICERER I DANMARK 

Særligt søtillæg (Kadetter) 

20 pct. af den gældende sats for sø–øvelsesdage og fridage for tjeneste til 

søs. 



Telefon 33 15 02 33 · Telefax 33 14 46 26 

www.hod.dk hod@hod.dk 

Flyttegodtgørelse (Satser pr. 1. JAN 2009) 

Supplerende godtgørelse 

Ved uansøgt Gifte Enlige 

forflyttelse 31.710 kr. 18.640 kr. 

Såfremt der ikke er forløbet over 3 år siden sidste uansøgte forflyttelse, 

fordobles ovennævnte beløb. 

Ved ansøgt Gifte Enlige 

forflyttelse 16.480 kr. 7.200 kr. 

Børnepension og børnepensionstillæg (Satser pr. 1 OKT 2009 

Børnepension: Udbetales til det 21. år til hvert barn efter tjenestemænd eller 

pensionerede tjenestemænd, der er afgået ved døden: 29.274,10 kr. pr. 

år (til forældreløse børn udbetales dobbelt beløb: 58.548,19 kr. pr. år). 

Børnepensionstillæg: Udbetales til det 21. år til hvert barn af pensionerede 

tjenestemænd: 15.425,87 kr. pr. år 

Oversigt over 

løn og tillæg, 

pensioner samt 

diverse ydelser 

Flyvetillæg Pr. døgn Pr. måned 

Pilot eller besætningsmedlem i militært fly 147,00 kr. 3.025,27 kr. 

I kampenheder, under SAR - mission samt under 

flyvning i grønlandsk/færøsk område 294,34 kr. 4.419,05 kr. 

Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og hellig-dage m.fl., 

indgreb i fridage samt natpenge Pr. time 

Til personel, der oppebærer militærtillæg og som efter ordre 

eller ifølge godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste på: 

Weekender fra lørdag kl. 1400 til mandag kl. 0600. 

Lørdage før kl. 1400, hvis mindst halvdelen af den planlagte 

tjeneste ligger efter kl. 1400. 

Søgnehelligdage fra kl. 0000 til 2400. 

Hverdage efter søgnedage fra kl. 0000 til 0600. 

Grundlovsdag fra kl. 1200 til kl. 2400. 

Juleaftensdag fra kl. 1400 til kl. 2400 

ydes en særlig godtgørelse på 39,49 kr. 

For samme personel kan der, for tjeneste i tiden 

kl. 17 - 06 ydes natpenge på 19,21 kr. 

Særlig godtgørelse for dobbelt husførelse (4 års aftalen) (Satser pr. 1 JAN 2009) 

I de første 6 måneder oppebæres godtgørelse for dobbelt husførelse 

efter samme satser som gældende for udstationering, dog kun mod 

dokumentation. 

Det maksimale beløb, der kan ydes efter 6 måneder, andrager: 

Pr. kvartal 14.907,53 kr. 

dog højst 59.630,13 kr. 

i 12 på hinanden følgende måneder. 

Øvrige pensioner (Satser pr. 1 JAN 2009) 

Folkepension 

Folkepensionens grundbeløb pr. pensionist: 

Årligt: 63.048 kr. Månedligt: 5.254 kr. 

NB: Grundbeløbet nedsættes med 30% af det beløb en evt. arbejdsindkomst 

(d.v.s. ikke tjenestemandspension) overstiger 267.800 kr. pr. år. 

Grundbeløbet bortfalder helt ved en årlig indkomst på 477.900 kr. 

Tjenesterejser (satser pr. 1. JAN 2009) 

Diverse ydelser (Satser pr. 1. OKT 2009) 

Vagt-/øvelsestillæg 

For officerer ydes et tillæg på 1.289,28 kr. pr. døgn 

Time- Dag- Hoteldispositionsbeløb Fast 

penge penge Hovedstad Århus Øvrige nat-tillæg 

og Færøerne land 

Ureducerede satser (1. til 28. dag) 

Ydelser til FN-personel m.fl. (Satser pr. 1. OKT 2009) 

FN-tillæg 

Til personel på alle niveauer i Forsvaret, der udsendes til tjeneste for FN eller 

anden lignende tjeneste, ydes der som godtgørelse for mer-arbejde og 

ulemper m.v. et tillæg på 5.964,64 kr. pr. måned. 

Udetillæg pr. måned FN-styrker (pr. 1. OKT 2009) 

Til personel i styrker Til personel i øvrige 

under FN styrker 

Oberster/brigadegeneraler 18.027,85 18.305,29 

Oberstløjtnanter 16.370,16 16.647,60 

Lederniveau 14.788,94 15.066,38 

2/7- dage 1.289,28 kr. pr. døgn 

Personel udsendt til FN-tjeneste optjener ikke 2/7-dage, men i stedet CTO. 

Kr. 16,25 Kr. 390,00 Kr. 970,00 Kr. 867,00 Kr. 805,00 Kr. 195,00 

Reducerede satser (Fra og med den 29. dags fravær under udstationering): 

Søtillægsordning 

For hvert sejldøgn optjenes en erstatningsfridag for døgntjeneste. 

Ved udbetaling af erstatningsfridage for døgntjeneste (sø-øvelsesdage) 

er satsen 946,48 kr. pr. døgn 

For hvert sejldøgn på lørdage og søn- og helligdage optjenes her-udover 

en fridag. 

Ved udbetaling af „fridage til søs“ er satsen 1.289,28 kr. pr. døgn 

Kr. 12,19 Kr. 292,50 Kr. 728,00 Kr. 650,00 Kr. 604,00 Kr. 146,25 

Såfremt der under tjenesterejsen vederlagsfrit ydes fuld eller delvis 

kost, reduceres time- og dagpengene med følgende: 

Morgenmad Frokost Middag Fuld Kost 

Opdaterede satser kan også ses 

på HOD’s webportal på adressen: 

Ureducerede satser 58,50 117,00 117,00 292,50 

Reducerede satser 43,88 87,75 87,75 219,38 

www.hod.dk 

Udetillæg pr. måned FN og OSCE-observatører og 

EU-observatører (pr. 1. OKT 2009) 

Til personel som FN- Til personel som 

og OCSE observatører EU-observatører 

Oberster/brigadegeneraler 12.999,66 

Oberstløjtnanter 11.637,89 

Lederniveau 10.339,10 23.841,75 

Kadettillæg 

Kadetter oppebærer under GRO2 et fast månedligt tillæg på 1.761,14 kr. 

Procentgodtgørelse 113,75 kr. pr. døgn 

Tillæg for tilkaldevagt 

Det særlige vederlag for rådighedstjeneste/tilkaldedevagt 

fra hjemmet udgør /FKO område) 379,24 kr. pr. døgn 

Øvrige (uden for FKO-område) 345,40 kr. pr. døgn 

På en fridag og/eller helligdag dog dobbelt 

sats (kun FKO-område) 758,48 kr. pr. døgn 

Transportgodtgørelse (Satser pr. 1 JAN 2009) 

Almindelig godkendt kørsel 190 øre pr. km 

Kørsel i henhold til bemyndigelse 

Indtil 20.000 km 356 øre pr. km 

Ud over 20.000 km i et finansår 190 øre pr. km 

(OKTOBER 2009) 

Kørsel i udlandet 190 øre pr. km

Funktionstillæg, NyLøn kr. 2.160,91 pr. måned 

Vagt- og øvelsestillæg kr. 1.289,28 pr. døgn. 

Rådighedsvagt, hverdag kr. 408,41 pr. døgn 

Rådighedsvagt, Lør/søn/helligdag kr. 816,82 pr. døgn 

Ny Løns tillæg. Efter lokal forhandling 

1 23.769,97 2.160,91 

2 27.011,33 2.160,91 

3 29.820,51 2.160,91 

4 31.657,28 2.160,91 

5 39.976,77 2.160,91 

Pension til Basisløn: Personel på basisløn følger i pensionsmæssig henseende 

et „skyggeforløb“ der relateres til Pensionsbestemmelser efter lønrammeløn. 

Tjenestemandsansatte officerer på det militærlederniveau oprykkes senest 

ved det 58. år i pensionsskyggeforløbet således: 

Premierløjtnanter på laveste funktionsniveau (M312) oprykkes til lønramme 

21, trin 4 

Kaptajner/kaptajnløjtnanter på højere funktionsniveau (M321) oprykkes til 

lønramme 34 

Majorer/orlogskaptajner på højere funktionsniveau (M322) oprykkes til 

lønramme 35 

Majorer/orlogskaptajner på højeste funktionsniveau (M331) oprykkes til 

lønramme 36 

Majorer/orlogskaptajner på højeste funktionsniveau (M332) oprykkes på 

det tidspunkt, hvor de omklassificeres 

Beregn din egen pension: www.tjenestemandspension.dk 

Tillæg pr. måned til egen- og ægtefællepension (Satser pr. 1. OKT 2009). Under 65/67-års tillægget oppebæres af pensionister indtil det 67. år såfremt man er 

fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, og indtil det 65. år såfremt man er fyldt/fylder 60 år den 1. juli 1999 og senere. 

Tillæg pr. md. 2.783,38 2.876,16 2.968,94 3.061,72 3.154,50 3.247,28 3.340,06 3.432,84 

Basisløn (Ny Løn) Beredskabsstyrelsen pr. måned pr. 1. OKT 2009 

Løngruppe Basisløn Redningsberedskabstillæg 

Efter individuel forhandling 

Premierløjtnanter 1.080,45 

Kaptajner/kaptajnløjtnanter 

1.507,23 

Majorer/orlogskaptajner 

1.828,99 

Kvalifikationstillæg, midlertidige personlig. 

Ægtefællepension pr. måned ved følgende antal pensionsalderår: 

Skalatrin 30 31 32 33 34 35 36 37 

32 (21-4) 8.572,98 8.835,42 9.097,86 9.272,82 9.447,77 9.622,73 9.797,69 9.972,65 

34 (24-3) 8.910,70 9.183,48 9.456,25 9.638,10 9.819,95 10.001,81 10.183,66 10.365,51 

36 (24-4) 9.266,33 9.549,99 9.833,66 10.022,76 10.211,87 10.400,98 10.590,09 10.779,20 

44 (31-3) 10.941,48 11.276,43 11.611,37 11.834,67 12.057,96 12.281,26 12.504,55 12.727,85 

47 (34) 11.964,35 12.330,61 12.696,86 12.941,03 13.185,20 13.429,37 13.673,54 13.917,71 

48 (35) 12.767,93 13.158,78 13.549,64 13.810,21 14.070,78 14.331,35 14.591,92 14.852,49 

49 (36) 13.658,30 14.076,42 14.494,53 14.773,27 15.052,01 15.330,75 15.609,49 15.888,23 

50 (37) 15.085,96 15.547,77 16.009,59 16.317,46 16.625,34 16.933,22 17.241,09 17.548,97 

51 (38) 17.165,09 17.690,55 18.216,01 18.566,32 18.916,63 19.266,94 19.617,24 19.967,55 

52 (39) 18.846,60 19.423,52 20.000,48 20.385,10 20.769,73 21.154,35 21.538,97 21.923,60 

53 (40) 21.087,83 21.733,35 22.378,93 22.809,29 23.239,65 23.670,02 24.100,38 24.530,74 

54 (41) 23.779,53 24.507,46 25.235,42 25.720,72 26.206,02 26.691,31 27.176,61 27.661,91 

55 (42) 26.798,12 27.618,45 28.438,82 28.985,72 29.532,62 30.079,52 30.626,42 31.173,32 

Efter individuel forhandling 

Pr. måned 

varig personlig – OFF LEGRP 

Pr. måned 

Officerstillæg Kvalifikationstillæg, 

Kvalifikationstillæg, varig personlig 

Pr. måned 

M332 3.230,56 

M401 3.230,56 

M402 4.639,14 

48 (35) 17.983,00 18.533,49 19.083,99 19.450,99 19.817,99 20.184,99 20.551,99 20.918,99 

49 (36) 19.237,05 19.825,94 20.414,83 20.807,42 21.200,01 21.592,60 21.985,20 22.377,79 

50 (37) 21.247,83 21.898,27 22.548,72 22.982,34 23.415,97 23.849,60 24.283,23 24.716,86 

51 (38) 24.176,18 24.916,88 25.656,35 26.149,75 26.643,14 27.136,53 27.629,92 28.123,31 

52 (39) 26.544,51 27.357,08 28.169,69 28.711,41 29.253,13 29.794,86 30.336,58 30.878,31 

53 (40) 29.701,17 30.610,37 31.519,61 32.125,76 32.731,91 33.338,05 33.944,20 34.550,34 

54 (41) 33.492,30 34.517,55 35.542,85 36.226,37 36.909,88 37.593,40 38.276,92 38.960,43 

55 (42) 37.743,83 38.899,22 40.054,67 40.824,96 41.595,24 42.365,52 43.135,80 43.906,09 

Basisløn (Ny løn) pr. måned pr. 1. OKT 2009 

Løn- Basis- Militær- Uddannelsestillæg 

gruppe løn tillæg OGU-tillæg VUT I-tillæg VUT II-tillæg 

0 21.392,96 1.761,14 

1 23.769,97 1.761,14 1.165,13 

2 27.011,33 1.761,14 1.943,68 

3 29.820,51 1.761,14 1.943,68 

4 31.657,28 1.761,14 4.429,86 

5 39.976,77 1.761,14 

Trin Lønramme Pr. måned 

49 36 38.891,67 

50 37 42.956,77 

51 38 48.877,12 

52 39 53.665,14 

53 40 60.040,95 

54 41 67.711,58 

55 42 76.306,91 

44 (31-3) 15.410,54 15.882,29 16.354,04 16.668,54 16.983,04 17.297,54 17.612,04 17.926,55 

47 (34) 16.851,20 17.367,05 17.882,90 18.226,81 18.570,71 18.914,61 19.258,51 19.602,41 

34 (24-3) 12.550,28 12.934,47 13.318,67 13.574,79 13.830,92 14.087,05 14.343,18 14.599,31 

36 (24-4) 13.051,17 13.450,69 13.850,22 14.116,57 14.382,92 14.649,27 14.915,62 15.181,97 

Skalatrin 30 31 32 33 34 35 36 37 

32 (21-4) 12.074,62 12.444,25 12.813,88 13.060,30 13.306,72 13.553,14 13.799,57 14.045,99 

Basisløn chefgruppen pr. 1. OKT 2009 

Tjenestemandspension (satser pr. 1. OKT 2009) 

Egenpension pr. måned ved følgende antal pensionsalderår:

Portal for ansatte og pårørende 

Forsvaret har fået sit eget community i lighed med Fa- 

F 

cebook, Twitter og MySpace. Det er Soldaterportalen, 

som i første omgang afprøves sammen med brugere 

fra ISAF hold 8 og deres pårørende. Bliver den en succés, 

bliver portalen implementeret til hele Forsvaret. 

Portalen gør det muligt at oprette personlige dagbøger og fotoalbums, 

så pårørende og venner kan følge med i livet i missionsområderne 

– eller på de enkelte tjenestesteder rundt om i landet. Venner 

og pårørende kan også uploade billeder og skrive dagbøger, så 

de udsendte kan holde sig opdateret om, hvad der sker derhjemme, 

og på den måde gøre afstanden og savnet mindre. 

Som udgangspunkt er alle informationer kun tilgængelige for 

Forsvarets ansatte og deres pårørende, men brugerne bestemmer 

selv, hvem der skal kunne se ens billeder og læse ens dagbøger. På 

længere sigt vil det blive muligt også at sende billeder og statusoplysninger 

til sine venner på Facebook. 

Soldaterportalen er et tilbud til sikker online-kommunikation 

for alle tjenstgørende og hjemsendte soldater, og Forsvaret opfordrer 

ansatte og pårørende til at anvende Soldaterportalen til mili- 

SOLDATERPORTALEN 

ERFARINGEN PÅ DIN SIDE 

SAAB LEVERER KOMPLETTE, SKRÆDDERSYEDE SUPPORTLØSNINGER 

til operatører af militære fly over hele verden. Ved at benytte vores erfaring 

til planlægning af integreret logistiksupport sammen med kunderne fra det 

tidligste stadie matcher vi dit budget og dine krav for at sikre optimal kvalitet og 

tilgængelighed. Brug mere tid i luften – Saabs support giver dig mer. 

support.aerotech@saabgroup.com 

www.saabgroup.com 

LØSNING 

NØGLESTYRKE 

OMRÅDE 

nr. 8/2009 

SUPPORT TIL MILITÆRFLY 

TILGÆNGELIGHED 

HELE VERDEN 

27 

tærrelateret stof frem for „usikre“ hjemmesider som Facebook, 

Twitter og MySpace. 

Det er også muligt at oprette en gruppe eller enhedsprofil med 

eget video- og fotoalbum, så man kan samle de billeder og oplevelser, 

man er fælles om. Gruppen kan også benytte en kalenderfunktion, 

forum og andre faciliteter. 

Se Soldaterportalen: http://www.soldaterportalen.dk/

28 nr. 8/2009 OFFICERENS FRIKVARTER 

Forførelsens kunst 3 forførende film: 

Kunsten at kunne forføre er ofte et spørgsmål om „Give and Take“. 

Her har mad og drikke siden tidernes morgen været et væsentligt element. 

Det hedder sig også, at den nemmeste vej til den udkårnes 

hjerte går gennem maven, så det nytter altså ikke at springe over, 

hvor gærdet er lavest, og et „Coinoffer“ fra Den Gyldne Måge giver 

med garanti ikke det forventede udbytte af et stævnemøde. 

Det kan synes som en umulig opgave at servere en forførende menu 

med hjælp i det traditionelle danske køkken, og forskningslektor Per 

Møller foreslår også at hente inspiration i de mere eksotiske køkkener 

som det thailandske, vietnamesiske, kinesiske eller marokkanske. 

Sammen med en gruppe forskere på Det Biovidenskabelige Fakultets 

Institut for Fødevarevidenskab prøver han at finde ud af, hvad 

der sker i vores hjerner, mens vi lugter, smager og mærker den mad, vi 

putter i munden og fortærer. Målet er blandt andet sundere fødevarer, 

men forskerne bliver også klogere på, hvad der sker inde i hovedet 

på os, når vi sætter tænderne i maden. 

De forsker i sensorik – læren om sanseopfattelse – og er især interesserede 

i, hvordan hjernen bearbejder de enkelte sanseindtryk fra 

spiseprocessen. 

I denne måneds tema under Officerens Frikvarter om forførelsens 

kunst kommer vi også ind på det at forføre folket, at forføre hinanden 

– mand og/eller kvinde -, om berømte forførere såsom Casanova og 

diverse filmstjerner, at bruge sine sanser, lækre dufte og dyre biler. 

Forførende musik hører også med til repertoiret, når man(d) vil afprøve 

sig selv i forførelsens kunst. 

God læsning. 

Henning Lahrmann Research: Soulutions 

Bordets glæder 

Mange kokke og kogebogsforfattere har givet detaljerede anvisninger 

på forførende menuer, og der indgår sjovt nok ofte østers, hummere og 

champagne. Men dyre råvarer borger heller ikke nødvendigvis for succés, 

der skal tænkes i helt andre baner. 

På DR’s temahjemmesider fortæller forskningslektor Per Møller fra 

Det Biovidenskabelige Fakultet (tidligere Den Kongelige Veterinær- og 

Landbohøjskole) om sammenhængen mellem mad og følelser. Ifølge 

Per Møller får stærke krydderier eksempelvis blodet til at rulle lidt hurtigere, 

og duften fra god vin og flot og farverig mad vil skærpe den sansemæssige 

oplevelse og gøre én mere modtagelig. 

Den perfekte forførelsesmiddag skal bombardere alle sanser og derfor 

indeholde noget surt, sødt, salt og bittert til tungen, noget, der dufter 

godt, til næsen, en farvestrålende palet til øjnene, noget hårdt, noget 

knasende og noget blødt at tygge i, og noget stærkt, der får blodet til at 

rulle lidt hurtigere. 

Hent også inspiration i bogen „More Rude Food“ af fotografen David 

Thorpe, november 1984, Macmillan. 

Når det kommer til desserten, er der heldigvis ingen tvivl om, hvad 

der skal serveres, Chokolade! Kakaobønner indeholder stoffer, der stimulerer 

de hormoner, som giver godt humør og mere energi. Og da 

kvinder er mere følsomme over for de pågældende hormoner, oplever 

nogle kvinder en tilfredsstillelse med chokolade, der nærmer sig en sek- 

Cyrano de Bergerac (1990) 

De fleste kender til historien om Cyrano de 

Bergerac. Den poetiske kriger, der er hæmmet 

af en lidt for lang næse. Der er lavet 

mange lavbenede, amerikanske komedier 

om denne tragikomiske figur, men snyd ikke 

dig selv for Jean-Paul Rappenaus Oscarbelønnede 

film med Gerard Depardieu i 

hovedrollen. 

Chocolat (2000) 

At du kan forføre med andet end ord og 

blomster er Lasse Hallströms livsbekræftende 

filmperle Chocolat et godt bevis på. 

Den skønne, enlige mor Vianne (Juliette Binoche) 

forfører ikke blot en snerpet borgmester, 

men en hel landsby med hjemmelavede 

himmerigsmundfulde… 

Casanova (1995) 

Verdens største elskere, Casanova og (myten) 

Don Juan, er beskrevet i utallige værker. 

For de højpandede er Fellinis Casanova 

med Donald Sutherland ikke til at komme 

udenom. Men er du mere til hjertevarm komedie, 

så lad dig forføre af Depp og Brando 

i Don Juan De Marco (1998). 

suel tilfredsstillelse. Der er vel helt overflødigt sluttelig at nævne, at 

det handler om at købe chokolade med et så højt kakaoindhold 

som muligt.

Forførelse er mangt og meget 

For de fleste – både forførere og 

forførte – er ordet ’forføre’ positivt. 

Men i juridisk forstand er ordet 

knap så forførende, men derimod 

strafbart efter straffelovens 

§ 223, stk. 2. Og sættes ordet sammen med „folke“, så får vi alle 

mindst ét skræmmebillede på nethinden. Demagoger er eksperter 

i at forføre folket med deres taleevner og usaglige, stærkt følelsesbetonede 

retorik. Én af oldtidens store var Alkibiades, der lokkede 

athenerne til at angribe Sicilien med et katastrofalt resultat. 

Og tænk så et kort øjeblik på McCarthy… 

Dyre Dufte 

Enhver, der har set Al Pacino i filmen 

„En duft af kvinde“, kender til parfumens 

magiske evner. Men det er måske 

de færreste, der ved, at man har 

fundet mere end 4.000 år gamle parfumerester. 

Og ikke underligt er fundet 

gjort på Cypern, øen der var fødested 

for den græske gudinde for kærlighed, 

lyst og skønhed, Afrodite. 

Blandt de forskellige duftingredienser har forskerne identificeret 

anis, fyrrenåle, koriander, mandler, bergamotte og persille. 

Indgangsbønner 

Vi bevæger os for et øjeblik helt ned i 

den lette ende. Egentlig havde vi besluttet 

os for holde niveauet og undgå enhver 

snak om noget så plat som score-replikker. 

Det var, indtil vi fandt en engelsk 

undersøgelse af de værste replikker 

inden for dette felt. Og vi kunne ikke stå 

for at viderebringe noget så rædselsfuldt 

som: „Din far må være en tyv, for han 

har stjålet stjernerne og givet dig dem 

som øjne“ eller „Gjorde det ondt, da du faldt ned fra himlen?“ 

Berømte forførere 

Giacomo Casanova, der lystigt plukkede frugter i sidste halvdel af 

1700-tallet, er historiens største forfører. Don Juan er kun en myte, så 

han tæller ikke rigtig med. Men hvem er de store forførere i nyere tid 

og deres berømte erobringer? Askmen.com har lavet en Top 10-liste 

over mandlige, amerikanske forførere. Her er nogle af dem, der kun 

lige klarede cuttet: Clark Gable med bl.a. Carole Lombard og Loretta 

Young. Frankieboy med Mia Farrow, Ava Gardner og Lauren Bacall. 

Og så til toppen af poppen: Nr. 3. Gene Simmons (KISS) med Cher, 

Shannon Tweed og Diana Ross. Nr. 2 Howard Hughes med Katherine 

Hepburn og Ava Gardner. Og endelig forføreren over dem alle, Hugh 

Hefner med en lang række babes med netop forglemmelige navne. 

Tror du, at Elvis og Clooney er med på listen? Check Askmen.com 

OFFICERENS FRIKVARTER 

Bliv bedre til at forføre 

Drøm blot videre 

nr. 8/2009 

29 

Du kan finde råd til at forføre dit hjertes 

udkårne overalt på nettet. Tonsvis af 

„eksperter“ står på nakken af hinanden 

for at hjælpe dig – om ikke andet så af 

med dine penge. Googl de gode danske 

ord „forførelse“ og „scor“, eller skriv 

f.eks. „seduction“ eller „seduce“ på 

google, youtube og amazon og bliv inspireret. Og forvirret! Der er 

også en lettere vej, hvis du tør spørge dine venner. Er du kvinde, 

så spørg én af dine mandlige venner – og omvendt. Men husk nu: 

det er let nok at fange en fisk, kunsten er at holde den i live! 

Måske synes man ikke, at Mazda’en 

fra 1993 er helt forførende nok til 

stævnemødet. Og hvad hjælper det 

at låne en bil for en enkelt aften, det 

kan jo være, der skal mere end én date 

til at bløde modparten op. Danske 

Club Supercar har løsningen på problemet. 

Som medlem har du råderet 

over flere topklasse-biler, heriblandt Ferrari, Aston Martin, Lamborghini 

og Maserati, mellem 30 og 40 dage om året. Det eneste, 

der måske står i vejen for et medlemskab er prisen: 250.000,00 

om året! Check www.clubsupercar.com 

Medrivende melodier 

Da Danmarks Radio i starten af september 

tog hul på en ny koncertsæson, var 

det med en udsolgt koncert over temaet: 

Forførende musik. Og hvad var der 

så på repertoiret? Tårepersere som Air 

og Kunst der Fuge af J.S. Bach fulgt op 

af endnu flere tårepersere af blandt andet 

brasilianske Villa-Lobos og estiske 

Arvo Pärt. Så glem alt om Gilberto Gil 

eller Leonard Cohen (Red.: Hvad er der nu galt med ham?), næste 

gang du leder desperat efter den helt rigtige musik til en forførende 

aften.

30 nr. 8/2009 FAGLIGE NOTER 

HOD: Generelt kortere udsendelsesperioder 

Den igangværende debat om udsendelser til interna- 

D 

tionale operationer har vist, at flere muligheder kan 

overvejes, nemlig: 

• Generelt kortere udsendelsesperioder 

• Faseforskudt (delvis) udskiftning 

• Længere perioder for chefer og andre nøglepersoner. 

HOD har – lige siden vi var med til at starte debatten om udsendelsesperiodernes 

længde tilbage i 2005 – været fortaler for en generelt 

kortere udsendelsesperiode, gerne fire måneder for hærens 

vedkommende. 

- Hensynet til den enkelte og dennes familie må veje tungere 

end eventuelle hensyn til økonomi eller andet, der bruges som argument 

for en længere udsendelsesperiode. HOD anerkender, at 

den operative opgave er i centrum, hvilket kan nødvendiggøre 

fleksibilitet, hvilket også kan betyde, at nøglepersoner – hvor en effekt 

kan dokumenteres – kan forudse at kunne blive udsendt i lidt 

længere tid end for nuværende. Men det må være undtagelsen, 

fastslår HOD’s formand, Bent Fabricius. 

Meritering til højere niveau 

HOD har succes med, at sikre sig stor indflydelse på 

H 

Forsvarets policy, hvilket har bevirket, at et stort antal 

officerer har fået mulighed for at blive meriteret 

til et højere niveau. HOD har erfaret, at Forsvarets 

Personeltjenestes policy nu er forankret i Forsvaret 

med positiv effekt. 

Midler til kompetenceudvikling 

HOD har succes med, at påvirke anvendelsen af mid- 

H 

ler til kompetenceudvikling. Det er sket ved at HOD 

aktivt har søgt indflydelse og medbestemmelse på 

anvendelsen af kompetencemidlerne til medlemmerne 

og andre i „AC-familien“. 

Det var i OK 05-08, at der blev afsat relativt store puljer til kompetenceudvikling. 

Herudover indgik regeringen og arbejdsmarkedets 

parter den såkaldte 3-parts aftale, hvorunder der blev afsat yderligere 

midler. 

HOD anbefaler, at der tages en fordomsfri debat om, hvorvidt en 

eventuel forlængelse af nøglepersoners udsendelsesperiode kan erstattes 

af en faseforskudt (delvis) udskiftning af enhederne, så erfaringen 

på dén måde fastholdes i missionsområdet, i stedet for at forlænge 

perioden for nogle, 

Fire måneders udsendelse 

Debatten om udsendelsesperiodernes længde gik rigtigt i gang i offentligheden 

mandag den 24. august, da Berlingske Tidende bragte 

en artikel med overskriften „Soldater vil udsendes forskudt“, som 

konkluderer, at ingen af de militære fagforeninger vil være med til 

længere udstationering for at give bedre erfaringsudveksling i Afghanistan. 

„Officererne kan heller ikke acceptere en generel forlængelse af udstationeringsperioder, 

men arbejder tværtimod målrettet for en forkortelse 

af perioderne til fire måneder…“, hedder det i artiklen, som 

bringer udtalelser fra både CS, HKKF og HOD. 

Siden etableringen af Forsvarets Meriteringsråd har HOD kæmpet 

for at få en række officerer meriteret til højere niveau, hvilket nu er 

lykkes i stor grad. 

Konkret i Forsvaret har et antal officerer fået mulighed for at påbegynde 

en Masteruddannelse, Hærens Officersskole har fået bevilliget 

et udviklingsprojekt og andre er på vej. HOD er en aktiv spiller på 

kompetenceområdet, ikke mindst i Forsvarets Brancheråd under 

Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling (SCKK), hvor 

HOD blandt andet deltager i regionale work-shops.

FAGLIGE NOTER 

nr. 8/2009 

Kompensation 

for arbejde i weekender m.m. i FN-regi 

HOD har succés med at få etableret en ordning, 

H 

hvorefter det administrative begreb „FN STOFF“ er 

ophørt, og de pågældende kan nu efter en konkret 

individuel vurdering honoreres svarende til 2/7dage 

efter dokumentation. 

Baggrunden er, at HOD konstaterede, at der var et misforhold mellem 

udsendte i hhv. NATO- og FN-regi, herunder at Forsvarets Per- 

Hvis du har brug for hjælp, så kontakt: 

Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark 

Tlf. 33 15 02 33 

www.hod.dk 

Mail: hod@hod.dk 

Hvis du er medlem af HOD, har du 

adgang til medlemsitet på 

www.hod.dk 

Log ind i felterne, hvor der står 

„Medlemsnr.“ og „Efternavn“. Dit 

medlemsnummer finder du her på 

bagsiden i adressefeltet over dit 

navn. Efternavn skrives med stort 

forbogstav. 

Hvis IKKE du er medlem af HOD, kan 

du benytte indmeldelsesformularen 

på www.hod.dk 

Ingen negativ lønregulering 

til oktober 

Klip ud – og gem 

soneltjeneste havde opfundet et nyt begreb, „FN STOFF“. Dette 

medførte bl.a., at udsendte FN STOFF ikke blev honoreret for arbejde 

i weekender og helligdage (2/7-dage). Ved HOD’s mellemkomst lykkedes 

det at opnå kompensation for arbejde i weekender og på helligdage 

ved udsendelse i FN-regi. 

Der er røster fremme i medierne om en „negativ løn- 

D 

regulering“ for de offentligt ansatte, idet lønudviklingen 

på det private arbejdsmarked har været lavere 

end på det offentlige arbejdsmarked. I forbindelse 

med OK08 blev der aftalt en procentvis lønregulering 

pr. 1. oktober 2009 på 0,65 pct. i det offentlige. 

Normalt vil en sådan lønregulering skulle suppleres af en „særlig 

procentregulering“, der kan være positiv eller negativ, afhængig af 

hvordan lønudviklingen har været på det private arbejdsmarked i 

forhold til lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, men 

der er ikke aftalt en „særlig procentregulering“ i forbindelse med 

lønreguleringen pr. 1. oktober. Så HOD’s medlemmer kan slå koldt 

vand i blodet. 

Imidlertid vides det ikke med sikkerhed, om der vil være en positiv 

eller en negativ „særlig procentregulering“ i forbindelse med næstfølgende 

lønregulering pr. 1. april 2010 – men meget tyder på, at 

den vil blive negativ. Den aftalte lønregulering pr. 1. april 2010 er 

2,4 pct. 

Spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Steen Mikkelsen eller på 

tlf. +45 3525 0302. 

Modtagere af HOD-News 

Hvis du har fået en ny email-adresse eller ønsker at 

H 

modtage HOD-News på en anden email-adresse, skal 

du sende en email om det til Sekretariatet på 

lonnie@hod.dk 

Tilmelding til nyhedsbreve kan foretages på HOD's 

hjemmeside under punktet „Genveje“. 

31


Fotos: Jørgen Kølle 

Milepæl for flyvning med 

Hercules 

I et par timer fredag eftermiddag 

I 

den 18. september landede og 

startede to af flyvevåbnets C-130J 

Hercules transportfly på den flere 

kilometer brede og godt 15 kilometer 

lange sandstrand på ferieøen Rømø. Om 

sommeren er det tilladt at køre bil på stranden. 

- Den dag trænede vi vores piloter i at lande 

på uforberedte pladser, som vi f.eks. kan komme 

ud for i den afghanske ørken, forklarer 

oberstløjtnant Søren Wilhelm Andersen (WIS), 

der er chef for Air Transport Wing Aalborg. 

- Det er en milepæl i udviklingen i at bruge 

de nye Hercules-fly. I dag transporterer de 

personel mellem Camp Bastion og Kabul, 

og vi fragter gods hovedsageligt mellem 

Camp Bastion, Kandahar og Kabul. Vores 

piloter har for nylig gennemført en taktisk 

uddannelse, og inden længe har vi styrket 

vores kapacitet til at kunne operere på korte 

ørkenstrækninger. 

Man prøvede at lande på Rømø strand allerede 

i 2007. Herefter har piloterne fået en 

taktisk uddannelse i Canada. Der er tre piloter 

på hvert fly, som skiftes til at træne taktisk 

flyvning, og for nylig fløj man også natflyvning 

på Rømø strand uden nogen form 

for belysning, fortæller WIS. 

Eskadrille 721, som er en del af Air Transport 

Wing Aalborg, har fire C-130J Hercules 

transportfly og tre CL-604 Challenger jetfly. 

Eskadrillens opgaver er at udføre transport 

af personel og gods for de danske væbnede 

styrker, regering og kongehus samt for NA- 

TO, Forenede Nationer, Røde Kors og Folkekirkens 

Nødhjælp. 

PP 

MASKINEL MAGASINPOST 

Udsendes af: 

P.J. Schmidt Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

UMM 

Id.nr.: 42280 

Vedr. adresseændringer kontakt 

venligst Hod’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 


Mail: hod@hod.dk

gik til tops i hele landet - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?