gik til tops i hele landet - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

hod.dk

gik til tops i hele landet - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk

8 | OKTOBER | 2009

Officerernes Fagblad

Lederen: Forsvarets personel og rammeforliget

Mere hær – mindre Hjemmeværn

Dannebrog

gik til tops i hele landet


2 nr. 8/2009

Officerernes Fagblad

INDHOLD

Vores H-O-D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2

Fra at bestemme til at understøtte... . . . . . . . .4

LEDER:

Forsvarets personel og rammeforliget . . . . . . .5

Arbejdsmiljøklagenævnets kendelse ankes til

Landsretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Kadethold navngivet efter Anders Storrud . . .8

En regn af legater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

Med blikket stift rettet mod LO . . . . . . . . . . . .10

Ingen krig – men døde og sårede . . . . . . . . .12

Nyboder-huse får nye køkkener

og bad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Stor opbakning til flagdag i Aalborg . . . . . . .16

Dannebrog gik til tops . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

Smuk ceremoni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Mere hær – mindre Hjemmeværn . . . . . . . . .20

Mange udnævnelser på FLOS . . . . . . . . . . . .23

Der var kø ved håndvasken . . . . . . . . . . . . . . .24

Oversigt over løn og tillæg, pensioner samt

diverse ydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25

Portal for ansatte og pårørende . . . . . . . . . . .27

OFFICERENS FRIKVARTER . . . . . . . . . . . . . . . .28

FAGLIGE NOTER:

• HOD: Generelt kortere

udsendelsesperioder . . . . . . . . . . . . . . . . . .30

• Meritering til højere niveau . . . . . . . . . . . . .30

• Midler til kompetenceudvikling . . . . . . . . . .30

• Kompensation for arbejde i weekender

m.m. i FN-regi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31

• Ingen negativ lønregulering til oktober . . .31

Milepæl for flyvning med Hercules . . . . . . . .32

FORSIDEN:

Over hele landet blev indførelsen af den nationale flagdag

for Danmarks udsendte markeret. Vi bringer reportager fra

København, Aalborg og Haderslev.

I København blev veteranerne dagen igennem mindet og hyldet

ved en gudstjeneste i Holmens Kirke, parade på Slotspladsen,

reception og koncert.

Efter gudstjenesten var der parade på Christiansborg

Slotsplads med af de soldater, hjemmeværns- og beredskabsfolk,

der har været udsendt i det forgangne år, sammen med

en æreskommando fra Den Kongelige Livgarde. Der blev holdt

taler af forsvarsminister Søren Gade (V) og forsvarschef Tim

Sloth Jørgensen samt politikerne Helle Thorning-Schmidt (S)

og Peter Skaarup (DF). Læs reportagen og se flere billeder på

side 18-19.

Foto: Peter Eilertsen.

Efter premierløjtnant Morten Boie Jeppesens

midlertidige udtræden af hovedbestyrelsen

indtrådte premierløjtnant Søren Vanggaard

Johansen (billedet) midlertidigt i hovedbestyrelsen

pr.1. august 2009. Han er endvidere

udpeget til at indtræde i HOD ’s Udvalg vedrørende

Personelpolitik og Økonomi (UPØ).

Travle dage i Svendborg

HOD holder ekstraordinært repræsentantskabsmøde samt Formandskonference

i Svendborg i dagene tirsdag den 3. november til

torsdag den 5. november.

På det ekstraordinære repræsentantskabsmøde fremlægger „Arbejdsgruppen

i forbindelse med organisationsudvikling i og af

HOD“ motiveret forslag til ændring af HOD’s politiske organisation.

Der vil også blive fremlagt forslag til ændring af HOD’s vedtægter,

som sammen med arbejdsgruppens rapport skal drøftes af repræsentantskabet.

Herefter vil det fremlagte forslag og vedtægtsændringer

blive sat til afstemning/forkastelse.

De følgende dage holdes en formandskonference om bl.a. oplæg

til OK 2011, forsvarsforliget og HOD, forsvarschefens orientering

om forsvarsforliget, Forsvarets personelpolitik, afsluttende med aktuelle

spørgsmål til sekretariatet samt indkomne og generelle

spørgsmål/svar ved et panel fra sekretariatet.

Økonomisk støtte til udsendte

Fra „Den af hærens faste officerer og ligestillede oprettede understøttelsesforening,

Legatfonden“ har HOD modtaget nedenstående

opslag vedr. bevilling af legatportion som følge af vilkår opstået

under international tjeneste:

Af Legatfondens midler vil i indeværende år kunne stilles legatportioner

til rådighed, hvor udsendelse i international tjeneste gør

en sådan håndsrækning af betydning for modtageren.

Støtte kan bevilges for fysiske og psykiske lidelser samt for evt.

forringede sociale forhold hos modtageren.

Legatportioner vil kunne udbetales til officerer af hæren og Hærhjemmeværnet

samt til befalingsmandsgruppen (CSG, SSG og

OSG) i hæren og omfatter tjenstgørende, pensionerede, afskedigede

eller midlertidigt hjemkommanderede.

Tillige til ægtefælle/samlever, enker/enkemænd, børn og i særlige

tilfælde evt. andre nære pårørende.

Legater skal søges ved fremsendelse af ansøgningsskema, der

kan rekvireres på nedenstående adresse vedlagt dokumentation.

De givne oplysninger behandles fortroligt.

Modtagne henvendelser og resultatet heraf vil være et anliggende

alene mellem ansøgeren og Understøttelsesforeningens bestyrelse.

I vurdering af ansøgningerne kan bestyrelsen benytte sig af

lægefaglig bistand.

Foreningens adresse:

Forskningsbibliotekar D.B., major Jørgen Larsen

Digterparken 76

2750 Ballerup

Tlf. 4466 2548

e-mail: jalars@larsen.mail.dk


HOD’s webportal: www.hod.dk

Hvem skal synge på himlen?

Tiden nærmer sig for en beslutning om, hvilke kamp-

T

fly Forsvaret skal benytte sig af i fremtiden. Derfor søger

sælgerne af Boeings FA-18F Super Hornet, SAAB's

Gripen NG, og Lockheed Martins F-35 Joint Strike

Fighter på enhver måde at overbevise beslutningstagerne

om, at netop deres kampfly er det eneste rigtige.

Boeing, der gerne vil sælge deres Super Hornet til det danske forsvar,

har i den senere tid indgået samarbejdsaftaler med flere danske

erhvervsvirksomheder og senest med Damco (tidligere Maersk Line/Maersk

Logistics) om fælles udnyttelse af logistisk viden. På det

felt er Damco en verdenskendt ekspert, som Boeing vil kunne drage

gevaldig fordel af at samarbejde med, idet langt de fleste Boeing-fly

produceres i mindre dele fra adskillige lande over hele verden.

Derfor var Boeing endnu en gang i Danmark for at fortælle offentligheden

dels om denne samarbejdsaftale og dels for at lægge et

indirekte pres på beslutningstagerne for at vælge Super Hornet fra

Boeing. Tre topdirektører fra Boeing Integrated Defense Systems

mødte op på et pressemøde, hvor man mest talte om samarbejdsaftalerne

med det danske erhvervsliv. Men på spørgsmålet om, hvordan

samarbejdsaftalerne med det danske erhvervsliv og især Damco

ville blive, hvis det danske forsvar ikke valgte Boeings Super Hor-

Planlægningskalender for 2010

Pensionister/passive medlemmer af HOD, som ønsker

at modtage HOD’s planlægningskalender for

2010, skal indsende denne „bestillingsseddel“ snarest

muligt og senest mandag den 2. november 2009.

HUSK at opgive dit ID-nr., som er det 5-cifrede

nummer, du finder på bagsiden af dit personlige eksemplar

af fagbladet „Danske Officerer“.

Planlægningskalender 2010, der omfatter perioden

1. december 2009 - 28. februar 2011, vil blive udsendt

til pensionister/passive medlemmer i løbet af

november 2009. Aktive medlemmer af HOD skal

IKKE indsende bestillingssedlen, da de modtager

kalenderen via deres lokalafdeling.

Politikerne kræver mundkurve til jægersoldaterne

VORES H-O-D

Jeg ønsker HOD’s planlægningskalender 2010 tilsendt.

ID-nr.:

Eller personnr.:

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

nr. 8/2009 3

Vores H-O-D

net-kampfly, svarede vicepræsidenten for Boeing Military Aircraft,

Thomas A. Bell, klart „Looser (løsere)“.

Så samarbejdsaftaler består kun, hvis andre får noget igen, når deres

kampfly bliver valgt.

stec

Foreningen af Officerer Uden

for Aktiv Tjeneste

- se foreningens hjemmeside på www.fouat.dk

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening

og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5.

Kuponen sendes til:

HOD’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø

eller faxes til: 3314 4626

Der kan også mailes til:

lene@hod.dk


Af Anders Christian Hansen, SKS1/SK/FKO

4 nr. 8/2009 PERSPEKTIVER FOR UDVIKLING OG LÆRING

Fra at bestemme til at

understøtte...

Indlæring er for længst passé – men tilgangen lever i bedste velgående. Når

medarbejdere, processer og organisationer ønskes forandret er der stadig

hos visse chefer og ledere en idé om at disse forandringer kan bestemmes…

Det er givet at alle chefer og ledere skal kunne drift.

D

Det er også givet at chefer og ledere skal kunne udvikle.

Som leder kan man kun ønske at „ændre indholdet i

hjernen“ på sine medarbejdere. Hvis det sker, kan

det forandre medarbejderens kompetencer. Det kan forandre en afdelings

arbejdsprocesser og i bedste fald kan det forandre en hel organisation.

Indoptagelse af chefens ønsker om forandring misforstås af nogle

chefer og loyale medarbejdere som imitation. „Når nu jeg har præsenteret

hvor jeg vil hen og hvad medarbejderne i den forbindelse

skal gøre, så er den i skabet. Jeg har brugt lang tid på programmet her.

Det hele er gennemarbejdet og gennemtænkt i mindste detalje… „.

Det er ikke muligt at indoptage og udleve chefens ord blot ved en

præsentation, lidt afklarende spørgsmål og snak ude på rygeafsnittet.

Sker det fra medarbejdernes side er der tale om loyal imitation

for at opnå chefens anerkendelse. Opfatter chefen medarbejdernes

umiddelbare forandring er det misforstået læring som imitation.

Og på sigt, når hverdagen melder sig, er intet indoptaget i den en-











kelte medarbejder og chefen

skal hele tiden minde

alle om at udøve en særlig

adfærd. Et klassisk eksempel

på en forældet måde at

opfatte forandring på. Med afsæt i begrebet indlæring.

Foredrag i lange baner er dagligdags eksempler på envejskommunikation

hvor der krydses af i skemaet – „nu er de blevet forelagt

indholdet, så nu kan de det“. Eller uendelige møder hvor der primært

orienteres og reelt ikke diskuteres.

Anders Chr. Hansen, har skre-

Tilgangen er indlæring. Eller tankpasserundervisning.

vet en artikelserie med

Og

temaet

billedet

er at foredragsholderen, underviseren, „Perspektiver mødeformanden for udvikling „hæl- og

der“ den „rigtige“ viden ind i hovedet læring“.

tilhørerne. En tilgang der

i dag vendes øjne af, men som alligevel praktiseres i stor stil. Da ingen

chefer eller ledere kan være interesserede i at have imiterende

medarbejdere omkring sig – så er tilgangen tidsspilde. Forandring

kan ikke bestemmes. Forandring kan understøttes.

Vi er gået fra indlæring til læring. Velkommen til.


Der er mange personelmæssige aspekter i

forsvarsforliget. I denne måneds leder vil jeg

fokusere på de personelmæssige forslag, der

er vigtigst for HOD.

På denne plads har jeg tidligere rost forliget

for mange positive aspekter, herunder at

det er et rammeforlig, som på den ene side

åbner for en stor fleksibilitet og giver beslutningstagerne

mulighed for løbende at trimme

Forsvaret. Men på den anden side skaber

et rammeforlig grobund for usikkerhed hos

de ansatte. I stedet for den høje grad af sikkerhed

omkring Forsvarets udvikling, som

vi hidtil har kunnet læse i tidligere tiders

meget detaljerede forlig, vil rammeforliget

kunne medføre større, løbende ændringer i

Forsvarets struktur og bemanding end tidligere.

Det stiller store krav til ledelsen om rettidig

information.

For HOD er et centralt spørgsmål: Bliver

der flere eller færre officersstillinger? I

forligsteksten kan man se, at Forsvaret går

ind i et nyt forlig med et betydeligt antal

ubesatte stillinger, men der nævnes ikke et

konkret antal officersstillinger. Udgangspunktet

må være den struktur, som Forsvaret

har ved udgangen af 2009. Herfra kan

trækkes de stillinger, der findes ved kapaciteter,

som nedlægges jf. forliget, og ligeledes

skal tillægges de stillinger, der skal indgå i

nyoprettede kapaciteter. Vi ved, at finansieringen

af forliget kræver en effektivisering af

personaleforbruget på 1 pct. i 2010 stigende

til 5 pct. i 2014. Forligets ordlyd er ikke helt

klar. Er der tale om 5 pct. i 2014 af strukturens

tal ved indgangen til det nye forlig, eller

skal officersstrukturen effektiviseres med 1

pct. af strukturen i 2010, 2 pct. af strukturen

i 2011 og så fremdeles? Regnes der på det, giver

det enten en reduktion på 179 stillinger

eller 508 stillinger. Alt afhængig af regnemetode

kan officersmangelen forsvinde

som „dug for solen“.

Imidlertid er det vigtigt at understrege, at

vi jo ikke kan vide, om effektiviseringen bredes

ud som „leverpostej“ på de forskellige

personalegrupper eller fokuseres på værn eller

myndigheder. Et godt gæt herfra er, at effektiviseringen

næppe rammer de operative

kapaciteter, men vil blive fokuseret på de

funktionelle tjenester, stabe, skoler m.v.

Endvidere bliver der næppe behov for færre

officerer, end der er ansat i dag. Men hvor

mange flere vi skal være er endnu et åbent

spørgsmål.

Et særdeles interessant afsnit i forliget

handler om, at der skal igangsættes et udvalgsarbejde,

som skal se på mulighederne

for at forbedre Forsvarets samlede etablissementsstruktur

i relation til ønsket om et

fortsat højt internationalt engagement, effektiv

drift og optimal opgaveløsning. Som

et led heri skal man endvidere undersøge,

om Forsvarets nuværende operative og geografiske

struktur medfører uhensigtsmæssige

konsekvenser i relation til Forsvarets

personel og personelstruktur, herunder

bl.a. rekruttering, fastholdelse, uddannelse

og operativ anvendelse af Forsvarets personel,

herunder officerer. Selvom en sådan

undersøgelse kan skabe uro hos mange ansatte,

hilses den velkommen af HOD.

Jeg har også bemærket mig forligstekstens

ordlyd om en undersøgelse af, hvorvidt

den måde, personellets aflønning er sammensat

og forvaltes på, fortsat er tidssva-

LEDER BENT FABRICIUS

nr. 8/2009

Forsvarets personel og rammeforliget

Danske OfficererOfficerernes Fagblad

Nr. 8-2009, 18. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 3315 0233.

Fax: +45 3314 4626.

HOD’s webportal:

www.hod.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

• Informationschef

Henning Lahrmann, Djfb.

Privat tlf.: +45 3331 0441

Mobil: +45 4053 1810

E-mail: lahrmann@hod.dk

Kontrolleret oplag: 5.712

i perioden 1. juli ‘07 - 30. juni ‘08

• Kommandør Bent Fabricius

(ansv.h.)

Privat tlf.: +45 4586 6014

Mobil: +45 5122 6088

E-mail: bent@hod.dk

Redaktionsudvalg:

• Kommandør Bent Fabricius

• Oberstløjtnant Alan B. Richter

Privat tlf.: +45 4914 1563

E-mail: AlanRichters@hotmail.com

• Orlogskaptajn

Jørn Abel Nielsen

Tj.tlf.: +45 58 30 82 21

Privat Tlf.: +45 58 53 00 07

el. +45 58 38 76 75

Mobil: +45 26 36 58 50

E-mail: joern_berit@nielsen.mail.dk

• Major Bjarne Terkelsen

Tj. tlf.: +45 9819 4222

Privat tlf.: +45 9824 3486

E-mail:

bjarne.terkelsen@hotmail.com

• Oberstløjtnant

Erik B.M. Andersen

Tj. tlf.: +45 7257 1781

Privat tlf.: +45 3927 2813

E-mail: ebm@city.dk

• Kolonnechef Niels Bonde Jensen

Tj. tlf.: +45 7352 7410

Privat tlf.: +45 4353 7523

E-mail: nbj@brs.dk

Grafisk design: WoerIGregorius

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder

5

rende, eller om tillægsstrukturen m.v. kunne

søges aftalt mere enkel og mindre bureaukratisk.

HOD har intet problem i at deltage

i en sådan undersøgelse, blot det erindres,

at der er tale om et aftaleområde.

HOD ser gerne et mindre bureaukratisk og

mere enkelt løn- og tillægssystem. Men det

kræver tillid parterne imellem og ikke

mindst en forvaltning af aftalegrundlaget,

der understøtter Forsvarets vigtigste ressource

– personellet – og Forsvarets personelpolitik,

og ikke hvorledes aftalen kan

fortolkes billigst muligt.

Af andre interessante aspekter i forliget,

som har personelmæssige konsekvenser, er

effektiviseringen af øvrig drift med 10 pct.

fra 2010 stigende til 18 pct. i 2014. Hvad dette

kommer til at omfatte, vil tiden vise.

Monstro ikke konsulentområdet og rejseområdet,

som har været omtalt i dagspressen,

bliver indbefattet i dette?

Udbetaling af arbejdstidsbestemte ydelser

skal rationaliseres. Hvad der skal lægges

heri står ikke klart. Hvis der alene menes, at

merarbejde i videst muligt omfang skal

undgås eller afspadseres, skal der ikke lyde

kritiske røster herfra. Bare indgåede aftaler

overholdes.

Et andet vigtigt afsnit i forliget er veteranområdet.

Det er utrolig glædeligt, at politikerne

fokuserer på dette betydningsfulde

område. Først og fremmest er det godt, at

politikerne vedkender sig samfundets ansvar

i relation til veteranerne ved at fastslå,

at der skal udarbejdes en officiel dansk veteranpolitik

under inddragelse af alle relevante

ministerier, myndigheder og organisationer.

Det bliver således ikke det militære for-

Abonnement: 756,- kr. pr. år.

Annoncer:

VDN ApS

Tlf.: 3321 4600 • Fax: 3321 4601

Kontaktansvarlig:

Casper Aistrup

E-mail: cha@vdn.dk

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 7.900

1/2 side: kr. 4.900

1/4 side: kr. 2.950

1/8 side: kr. 1.950

Priserne er inkl. 4 farver.

Redaktionen forbeholder sig at

kunne afvise annoncer, der strider

mod bladets tone og ånd.

Deadline for stof og annoncer:

Blad 9/09: 19. oktober

Som udkommer 10. november

Blad 10/09: 23. november

Som udkommer 15. december

f fortsættes

Dette blad er afleveret til postekspedition

den 6. oktober 2009.

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.


Af redaktør Henning Lahrmann

Fotos: Peter Eilertsen

6 nr. 8/2009 FORSVARETS ARBEJDSMILJØ

svars egen veteranpolitik, men en veteranpolitik, der rækker uden

for Forsvarets rammer.

Det er også glædeligt, at politikerne anerkender den indsats, der

uegennyttigt udføres af soldaterforeningerne. Forsvaret vil nu stille

lokaler til rådighed for Danske Soldaterforeningers Landsråd, hvor

der kan etableres veteranhjem. Ydermere har politikerne afsat otte

mio. kr., der kan understøtte initiativer på veteranområdet, som tages

af foreninger m.v.

Forligspartierne er enige om, at initiativer som Kammeratstøtteordningen

er vigtige og skal videreføres og søges udviklet i samarbejde

mellem personelorganisationerne og andre interesseorganisatio-

Arbejdsmiljøklagenævnets kendelse ankes til Landsretten

HOD er enig med piloternes lokalafdelingsformand, som mener at det er et problem, når

Forsvaret bruger begrebet „egentlig militær tjeneste“ for at spare penge på arbejdstiden

- Den afgørelse rejser flere spørgsmål, end den giver

D

os en afklaring, siger HOD's lokalafdelingsformand

for LKA 21, Skrydstrup (FWSKP), premierløjtnant

Jesper Strunge Jensen (SEP) i anledning af, at Arbejdsmiljøklagenævnet

(AMK) har afgjort en klage

over Arbejdstilsynets (AT) kendelse om hviletidsregler kontra

egentlig militær tjeneste i relation til Afvisningsberedskabet (AVB)

på Flyvestation Skrydstrup. Arbejdsmiljøklagenævnet har givet

Forsvaret medhold i, at der er tale om egentlig militær tjeneste.

- Jeg kan konstatere, at Forsvaret ikke blev hørt, inden Arbejdstilsynet

afgjorde sagen i oktober 2008. Forsvaret refererer også til to

skrivelser, som Arbejdsmiljøklagenævnet ikke har måttet se, og endelig

har Arbejdsmiljøklagenævnet ikke taget stilling til, om det er

muligt at opretholde Afvisningsberedskabet efter arbejdsmiljølovens

bestemmelse, siger lokalafdelingsformanden.

- Både Flyvestation Skrydstrup og Flyvertaktisk Kommando har

sagt, at det godt kan lade sig gøre, og ifølge loven skal arbejdet tilrettelægges

efter arbejdsmiljøloven, hvis det er muligt, siger SEP,

som mener, at det er et problem, når Forsvaret undtager sine medarbejdere

fra arbejdsmiljøloven blot for at spare penge.

- Forsvaret siger, at Afvisningsberedskabet vil lide ved, at der sker

så mange udskiftninger af personel undervejs, d.v.s. ved 12-timersvagter.

Det har hverken Wingen eller FTK noget problem med.

Hvis man er på 12/12-tjeneste, er man altid alert. Jeg mener, at man

kun bør bruge reglen om egentlig militær tjeneste under forhold,

hvor man simulerer krigslignende forhold, siger han og understreger,

at Arbejdstilsynet selv har rejst sagen, efter at de kom ud og så,

hvordan forholdene var ved AVB på Flyvestation Skrydstrup.

Arbejdsmiljøloven (AML) undtager arbejde, der udføres af militære,

og som kan henregnes til egentlig militær tjeneste.

SEP peger på, at for at der skal være tale om egentlig militær tjeneste,

skal tre betingelser være opfyldt. Det skal omfatte arbejde, der

• udføres af det militære personels landbaserede enheder, herunder

værnepligtige, uanset på hvilken måde de måtte være tilknyttet

Forsvaret, samt medlemmer af Hjemmeværnet, og

• udføres i den del af Forsvarets operative virksomhed, herunder militær

uddannelses- og øvelsesvirksomhed, der foregår med henblik

på løsning af beredskabsmæssige opgaver, der påhviler dem, og

• som er planlagt i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende

direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme

m.v. for aktiviteten.

ner, herunder De Blå Baretter. Der afsættes 2,2 mio. kr. årligt til dette

område.

Som nævnt indledningsvis synes jeg grundlæggende, at det er

positivt med et rammeforlig, men det stiller desto større krav til ledelsen

om løbende at orientere om udviklingen, således at mytedannelse

og anden usikkerhed blandt de ansatte undgås. De faglige

organisationer har naturligvis et medansvar i form af at holde ledelsen

fast på dens forpligtelse. Det vil HOD selvfølgelig leve op til.

Venlig hilsen

Bent Fabricius

Arbejdsmiljøloven er uddybet i en aftale mellem Beskæftigelses- og

Forsvarsministeriet, som er udgivet af Arbejdstilsynet i juni 2003

som en vejledning.

Det fremgår af vejledningen, at aftalen – og dermed ordlyden af

den – er indgået mellem de to ministre „i forståelse med personelorganisationerne“.

Forsvarskommandoens anke

Sagen om hviletidsregler kontra egentlig militær tjeneste ved AVB i

Skrydstrup startede i efteråret 2007, hvor „to ansatte på Flyvestation

Skrydstrup“ klagede til Arbejdstilsynet over Forsvarets brug af

24-timersvagter i AVB, som man mente var i strid med hviletidsreglerne

i Arbejdsmiljøloven.

I oktober 2008 afgjorde Arbejdstilsynet, at 24-timersvagter i AVB

er i strid med bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn. Tilsynet mener

ikke, at der er noget til hinder for, at arbejdsmiljøloven skal følges

i dette tilfælde. Arbejdstilsynet sammenligner AVB-vagten med

andre former for vagter, der opretholdes inden for f.eks. politiet.

Arbejdstilsynet peger også på, at hvis der forekommer en såkaldt

Alfa-scrambling, d.v.s. en ægte udrykningssituation, er der tale om

egentlig militær tjeneste for de pågældende piloter. Den situation

er der allerede taget højde for i hviletidsbekendtgørelsens force majeure-bestemmelse.

Arbejdstilsynet lægger i sin afgørelse vægt på, at arbejdet, der udføres,

skal være planlagt i et øvelses- eller tilsvarende direktiv, samt

at personellet skal være bekendt hermed.

Endvidere har Arbejdstilsynet som et af de væsentligste punkter

i sin afgørelse tilkendegivet, at vagttjenesten ved AVB ikke kan kategoriseres

som egentlig militær tjeneste, idet personellet ikke var

orienteret om, at der var tale om egentlig militær tjeneste.

Det bestrider Forsvarskommandoen, som ankede sagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

og fastholdt, at AVB-tjenesten – og for den

sags skyld en række af Forsvarets beredskabsmæssige opgaver – er

fritaget fra arbejdsmiljøloven. I sit høringssvar til Arbejdstilsynet

skrev Forsvarskommandoen, at man kun fastholder 24-timersvagter,

hvor det er relevant, og at man hele tiden har for øje at vurdere,

om sådanne vagter kan omlægges.

Sagen ankes til Landsretten

Premierløjtnant Jesper Strunge Jensen synes, at det er bemærkelsesværdigt,

at arbejdet i Forsvarets kontrol- og varslingssystem kan


tilrettelægges, så de ansatte er på kontinuerlig tjeneste. Eller for den

sags skyld, at Vagthavende officer i HOK er på egentlig militær tjeneste

og aflønnes med en EV-dag for 24 timers vagt. Jeg har svært

ved at se, hvorfor den ene kan afholdes efter lovgivningen og den

anden ikke kan.

- Med Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse har ledelsen fået en

blanco-check til at kunne pålægge enhver enhed i Forsvaret, der er

på en form for beredskab, at man skal tilrettelægge tjenesten som

egentlig militær tjeneste. Kort sagt: Forsvaret kan selv bestemme

hvornår de vil efterleve arbejdsmiljøloven og hvornår de ikke vil.

Derfor må HOD arbejde for, at arbejdsmiljøloven ændres, siger lokalafdelingsformanden.

- Vi er enige i Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse for så vidt angår

spørgsmålet om, hvorvidt AT i sin tid afgjorde sagen på et alt for

spinkelt grundlag, siger HOD's formand, Bent Fabricius.

- Men vi er bekymrede i forhold til, at arbejdsgiver planlægger på

arbejde, der undtages arbejdsmiljøloven, når tjenesten jf. nærmeste

foresatte myndigheder (FWSKP og FTK) sagtens kan planlægges

gennemført under overholdelse heraf. Dog med visse arbejdstidsmæssige

(læs: økonomiske) udfordringer til følge.

FORSVARETS ARBEJDSMILJØ

LÆRING, LEDELSE OG IT

DELTIDSSTUDIER • E-LEARNING SEMINARER

Master i Læreprocesser

Master i Ledelses- og Organisationspsykologi

Master i Organisatorisk Coaching

Design af E-læring i Undervisning og

Medarbejderuddannelse

www.evu.aau.dk

Tlf. 9940 9420 · evu@aau.dk

nr. 8/2009

HOD finder, at såvel arbejdstidsaftaler som AT-vejledning er udformet

i andre tider end for nuværende. Det vil derfor være passende,

om personelorganisationerne samlet lægger op til en genforhandling

af de aftaler, der omhandler arbejdstidsbestemte ydelser, idet

en anderledes anstændig betaling for at yde noget ud over „det normale“

også vil kunne få arbejdsgiveren til at revurdere sit behov for

1) at få arbejdet udført i det hele taget og 2) at få arbejdet udført på

en måde, der også tilgodeser arbejdsmiljøet.

Sammen med den anden berørte organisation agtede HOD at

gennemføre en retlig afprøvning af sagen. Imidlertid valgte den

anden organisation at gå solo, hvilket gør, at HOD afventer udfaldet

af denne sag, inden der tages stilling til, om HOD skal anvende

medlemskroner på at køre en tilsvarende sag.

- HOD ønsker at medvirke til en endelig afgørelse i sagen, der har

stor interesse for piloterne og også kan få afsmittende effekt på Forsvarets

stigende brug af begrebet „egentlig militær tjeneste“ for at

spare penge på arbejdstiden, siger Bent Fabricius.

Sæt skub i karrieren med

en masteruddannelse fra

Aalborg Universitet

Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi

7


Af redaktør Henning Lahrmann

Fotos: Thomas Rønn

8 nr. 8/2009 NYE KADETTER

Kadethold navngivet efter Anders Storrud

Hold STORRUD på Hærens Officersskolen er på

115 kadetter – det største hold i mange år

Det var det største hold kadetter i mange år, der blev

D

budt velkommen til Hærens Officersskole torsdag den

3. september. Holdets 115 kadetter, hvoraf de fire er

kvinder, var sammen med skolens øvrige uddannelseshold,

staben og lærere opstillet på slotspladsen til

den officielle åbning af skoleåret 2009/10.

Det store OGU-hold, som skal gå på skolen i 16 måneder, har fået

navn efter major Anders Storrud, der blev dræbt i Afghanistan den

16. oktober 2007. Ved den officielle navngivning af Hold STORRUD i

april 2009, hvor der også blev holdt en parade på skolen, begrundede

skolechefen, oberst Finn H. Bertelsen, valget af majoren med ordene:

- Han var en proaktiv, beslutsom og offensivt tænkende officer med

både handlekraft og realitetssans, et krigervæsen og en stærk lederprofil

– med andre ord en værdig rollemodel for nutidens officerer.

Et samlingspunkt

I sin tale ved velkomstparaden og fanefremstillingen sagde oberst

Finn H. Bertelsen bl.a.:

- Moderne krigsførelse betyder ikke, at faner er uden betydning,

tværtimod. De er fortsat samlingspunkter, der støtter sammenhold

og korpsånd, og nu er de måske mere end nogen sinde før symboler

på vores værdier og menneskesyn.

Efter en beskrivelse af skolens fane og betydning fortsatte obersten:

- Hærens Officersskole og dets forgængere har altid været et spejl af

samtiden og har på denne måde kunne leve op til det omgivende

samfunds forventninger om at producere dygtige officerer til gavn

for nationen. Selve oprettelsen af en national baseret officersskole for

hærens fremtidige ledere markerede kongemagtens behov for at have

nationens egne sønner (og senere døtre) som loyale tjenere, frem for

at stole på lejetropper og disses økonomisk baserede troskab. Dette –

og behovet for en akademisering af officerskorpset er afspejlet i skolens

valgsprog – Ingenio et Armis – med kløgt og våben.

Den verden vi nu lever i, er dog en helt anden, men skolens valgsprog

har fortsat relevans, måske mere end nogen kunne have forestillet

sig for blot få år siden. Danmark har i siden 1992 udsendt personel

til først Balkan, og senere Irak og Afghanistan.

Udfordringer for skolens hold

Hærens Officersskole kan med stolthed se tilbage på en lang række af

professionelle og dygtige officerer, der er udklækket herfra og som på

bedste vis har løst opgaver i udlandet. Jeg er overbevist om, at I alle vil

leve op til den professionelle indsats, der hidtil er udført og fortsætte

ufortøvet på lignende vis fremover. Det danske internationale engagement

vil ikke blive mindre, alt peger derimod på, at det vil øges i tiden

der kommer og opgaverne bliver skarpere og mere krævende.

Der vil derfor fortsat være brug for dygtige, professionelle og helstøbte

officerer til at løse opgaverne uden for landets grænser i lighed

med de hjemlige opgaver.

Skoleåret 2009/2010 byder på en række udfordringer for hvert

hold, vær sikker på, at vi bygger Jer op element for element i en mål-

rettet proces. Således at de faglige og sociale - og personlige lederskabskompetencer

er på plads på udnævnelsesdagen.

I ønskes alle et udviklende og given uddannelsesår 2009/2010 med

relevant læring.


En regn af legater

I forbindelse med sommerens udnævnelser m.m. er der uddelt legater

fra HOD til følgende:

Kaptajn Mikael Andersen, VUT I/L, hold Rye på Hærens Officersskole

fik HOD legat for Videreuddannelse på 2.500 kroner for hans

samarbejde i sin klasse.

Kaptajn Erik Dalsgaard, VUT I/L, hold Rye på Hærens Officersskole

fik HOD legat for Videreuddannelse på 2.500 kroner for en påskønnelsesværdig

indsats under uddannelsen.

Premierløjtnant Søren A. Kofoed, OGU, hold Helgesen på Hærens

Officersskole fik HOD-Legatet af 1994 for at have bestået som nr. 2

med et karaktergennemsnit på 9,8.

Premierløjtnant Lars O.B. Nielsen, OGU, hold Helgesen på Hærens

Officersskole fik HOD-Legatet af 1994 for at have bestået som nr.

3 med et karaktergennemsnit på 9,5.

NYE KADETTER

nr. 8/2009

Kaptajnløjtnant Jens-Christian Hedegaard Thomsen, VUT I/L på Søværnets

Officersskole fik HOD legat for Videreuddannelse på 2.500

kroner ved udnævnelsen den 26. juni.

Premierløjtnant Niels Christian Larsen, OGU på Søværnets Officersskole

fik HOD-Legatet af 1994 ved udnævnelsen den 3. juli.

Kaptajn Michael Skjold Petersen, VUT I/L på Flyvevåbnets Officersskole

fik HOD legat for Videreuddannelse på 2.500 kroner ved

udnævnelsen den 2. juli.

Løjtnant Jakob Blumensaat, OGU på Flyvevåbnets Officersskole

fik HOD-Legatet af 1994 ved udnævnelsen den 25. juni.

Major Hans Detlef Damm, Stabskursus 09 ved Forsvarsakademiet

fik HOD’s Legat for Kursusdeltagere på FAK, fordi han blev valgt til

bedste kammerat på årgang 2008-2009. Overrækkelsen fandt sted

den 3. juli.

9


Af redaktør Henning Lahrmann

10 nr. 8/2009 FAGFORENINGSHISTORIE

Med blikket stift rettet mod LO

Historien om hærens konstabler drejer sig meget om den daværende

ledelses kamp for at blive et LO-forbund – især efter bruddet med CS

Det er en interessant og detaljeret historie om konsta-

D

belgruppens kamp for at blive anerkendt af først Forsvarets

øvrige personelgrupper og senere af det civile

samfund, som historikeren Søren Federspiel har skrevet.

Historien om, hvordan HKKF måtte stå på egne

ben og gøre sig gældende i LO, er spændende fortalt. Flere steder i bogen

er HKKF's tidligere formand, Svend Erik Larsen, citeret for, at han

og CS's daværende formand, Chr. Sørensen, som de eneste socialdemokrater

i CS's bestyrelse havde blikket rettet mod LO. Det må nok

betegnes som en efterrationalisering. CS's bestyrelse repræsenterede

lige fra starten et meget bredt politisk spektrum, og tankerne i CS om

en evt. tilslutning til en hovedorganisation spændte lige fra ønsket

om FTF, CO II, CO I (forløberen for StK) til i yderste konsekvens LO.

Bogen med titlen „De professionelle soldater og deres fagforening,

HKKF 1959 – 2009“ er udgivet af Hærens Konstabel- og Korporalforening

(HKKF) i anledning af foreningens 50 års jubilæum.

Men der mangler fortællingen om to meget afgørende milepæle

i konstabelgruppens historie. For det første er det vedtagelsen af en

samarbejdslov for Forsvaret i 1968. Den sikrede konstabelgruppen

ret til at blive repræsenteret i samarbejdsudvalgene på alle niveauer

i Forsvaret. Den anden vigtige begivenhed, som havde betydning

for konstabelgruppen, og som mangler i bogen, er revisionen af

den militære straffe- og retsplejelov i 1973.

Indførelsen af et samarbejdssystem i det danske forsvar brød

med alle vante forestillinger om, hvordan et militært system kunne

fungere. I det historisk set interessante år 1968 udtrykte mange

af hærens chefer skepsis og henviste til deres kommandoret og soldaternes

ubetingede lydighedspligt. I det nydannede CSS (Centralforeningen

for Seniorsergenter og Stampersonel) var bestyrelsen

nervøs for, at samarbejdssystemet ikke kunne gennemføres, førend

der var sket et generationsskifte blandt Forsvarets chefer.

Samarbejdsloven kom til at vende op og ned på Forsvarets kommandostruktur

og medførte, at den militære straffelov praktisk taget

ikke blev brugt i fredstid mere, og at Forsvaret indførte nogle

pædagogiske principper, som senere skulle blive grundlaget for

Forsvarets ledelses- og delegeringsfilosofi.

Væk med straffeloven

Netop den militære straffe- og retsplejelov var en torn i øjet på konstabelforeningerne,

som allerede i 1967 havde stillet sig i spidsen

for en kampagne mod straffeloven.

De tre daværende konstabelformænd mente, at det var fuldstændig

meningsløst med en særlig straffelov for fast ansat personel.

I et forsøg på at stå stærkere brugte de samarbejdet med Sergentgruppens

Fællesorganisation til tage spørgsmålet op i CSS’s regi,

hvor konstablerne påpegede, at loven ikke var i harmoni med

intentionerne i hverken talsmandsordningen eller det nye samarbejdssystem.

Konstabelforeningerne krævede simpelthen, at retten

til at straffe blev frataget de militære chefer, og at straffeloven

ikke skulle gælde i fredstid.

Desværre var CSS ikke var stærk nok í 1972, hvor Forsvarsministeriet

på baggrund af Klimaudvalgets betænkning foreslog en revision

af straffeloven. CSS fik foretræde for Folketingets retsudvalg, og organisationernes

argumenter for at afskaffe loven var ikke til at skyde

igennem. Men det blev kun til mindre, uvæsentlige ændringer

af loven. CSS forsømte en vigtig del af spillets gang, når man ønsker

indflydelse: den folkelige opinion. Konstabelformændene var i

hvert fald temmelig sikre på, at de havde vundet slaget, hvis CSS

havde appelleret til offentligheden og krævet den militære straffelov

afskaffet i fredstid. Senere er den militære straffe- og retsplejelov

blevet revideret to gange, og her har organisationerne fået mulighed

for at sætte deres fingeraftryk på loven.

Det er ærgerligt, at indførelsen af samarbejdssystemet i Forsvaret

og konstabelgruppens lange kamp mod den militære straffelov ikke

er omtalt i HKKF’s jubilæumsbog. Hvert enkelt emne kunne have

fyldt et par kapitler.

På Flagdagen

Det var den ældste af de tre militære fagforeninger, Hærens Mathforening,

i dag kendt som Hærens Konstabel- og Korporalforening

(HKKF), der fyldte 50 år den 5. september – som også er „den nationale

flagdag for Danmarks internationale engagement“. Det sidste

er en tilfældighed. bedyrer HKKF’s formand Flemming Vinther.

De to andre militære fagforeninger, Centralforeningen for Stampersonel

(CS) og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

(HOD) er yngre. De er stiftet i henholdsvis 1967 og 1994. CS blev

skabt ved en sammenlægning af Sergentgruppens Fællesorganisation

og de tre værns konstabelforeninger, og HOD er resultatet af

en fusion mellem bl.a. Hovedorganisationen af Officerer af A-linien

(HOA) og Hovedorganisationen af Officerer af B-linien (HOC).

Fra math til konstabel

HKKF blev født i tiden efter 2. Verdenskrig, hvor det danske forsvar

skulle genopbygges. Med Forsvarsloven af 1951 besluttede politikerne

at genindføre hvervede soldater som supplement til de værnepligtige

soldater. De professionelle soldater blev kaldt mather og

blev især brugt til betjening af de nye og teknisk komplicerede våbensystemer.

Betjeningen og vedligeholdelsen af disse systemer

krævede en mere stabil arbejdskraft end værnepligtige. F.eks. blev

matherne i hæren anvendt som kampvognskørere, radaroperatører,

radiotelegrafister og som faste motorførere.

I 1959 var socialdemokraten Poul Hansen forsvarsminister i H.C.

Hansens trepartsregering. Den største begivenhed i hæren for 50 år

siden var oprettelsen af landets første luftværnsraketafdeling bestående

af fire batterier med NIKE Hercules og den lidt ældre NIKE Ajax.

Raketterne blev leveret som en del af den amerikanske våbenhjælp.

Samme år så man de første langtidskontrakter med ansættelse

indtil det 60. år.

Stampersonelordningen blev sammen med graderne konstabel,

overkonstabel og korporal indført i 1960. Konstabelgruppen blev


Mange gæster mødte op for at lykønske HKKF

med de 50 år. Her ses chefen for Forsvarsstaben,

generalløjtnant Bjørn Ingemann Bisserup

(tv), og chefen for Forsvarets Materieltjeneste,

generalmajor Per Ludvigsen, som kigger i

HKKF's jubilæumsbog. Foto: Karsten Weirup

benævnt efter deres våbenart såsom infanterikonstabel, panserkonstabel

o.s.v.

Konstablerne med i LO

Da HKKF blev stiftet for 50 år siden, var der stor modstand mod, at

de menige soldater i hæren skulle have deres egen fagforening. Og

foreningen kæmpede i mange år mod både traditioner, fordomme

og chefernes modvilje.

- I dag er der respekt om vores medlemmer og os som fagforening

og forhandlingspart. Sådan var det ikke dengang, hvor der

blev set ned på de menige soldater, og hvor man ikke var meget for

FAGFORENINGSHISTORIE

nr. 8/2009

11

at invitere HKKF med til forhandlingsbordene, fortæller Flemming

Vinther.

Det har ændret sig i dag. HKKF deltager aktivt i samarbejde og forhandlinger

med Forsvaret og andre aktører på den forsvarspolitiske

scene. Foreningen er også er med i LO’s daglige ledelse og bestrider

formandsposten i Centralorganisationers Fællesudvalg (CFU).

Dermed skal Flemming Vinther stå i spidsen for forhandlingerne

om OK 2011 for de statsansatte.


Af journalist Steen Cadan

Fotos: og Grønlands Kommando

12 nr. 8/2009 DE ARKTISKE FARVANDE

Ingen krig – men døde og sårede

I Grønlands Kommando er man forberedt på, men

samtidig også bekymret for muligheden af en

eventuel skibskatastrofe med det stigende antal

ekstremturister, der hvert år sejles længere og

længere nordpå i de isbjergtruende farvande

langs Grønlands såvel øst- som vestkyst

For i et vist omfang at kunne imødegå „katastrofen“,

F

hvordan den så end udvikler sig, har Grønlands

Kommando i slutningen af august og begyndelsen af

september gennemført nogle omfangsrige øvelser

med henholdsvis USA og Canada. Om dem og situationen

i den nordlige del af rigsfællesskabet siger kontreadmiral

Henrik B. Kudsk til Danske Officerer:

- Jeg frygter stadig katastrofen – et havari af et krydstogtskib. For

skønt vi ikke er ansvarlige for at kunne stille et søredningsberedskab,

så er vi ansvarlige for at koordinere redningsaktionen, fordi vi

simpelthen er The Maritime Rescue Coordinating Center Greenland.

Opgaven kan blive rimeligt vanskelig, når vores ansvarsområdes

sydligste breddegrad ligger på linje med Skagen og den nordligste

er Nordpolen. Endvidere er vor nærmeste samarbejdspartner

– altså redningscentral – Reykjavik. Og i Canada ligger den nærmeste

redningscentral helt nede ved Halifax. Så der er langt til andre,

der kan hjælpe os.

- Det materiel, Grønlands Kommando råder over, er et Challenger-fly,

som vi låner fra Flyvertaktisk Kommando én uge om måneden.

Jeg må i beundring sige, at det er uhyre effektivt – second to

none. I sommerhalvåret råder vi også over fire skibe, og i vinterhalvåret

tre skibe, nemlig et inspektionsskib med helikopter samt

vore to dejlige, nye inspektionsfartøjer, „Knud Rasmussen“ og

„Ejnar Mikkelsen“, som er noget større end de gamle kuttere, hvoraf

vi kun har en enkelt tilbage. Skibene stilles til vores rådighed af

Søværnets Operative Kommando.

Undsætning til havareret krydstogtskib

- Men for at være forberedt på en katastrofe afholdt vi sammen

med amerikanerne på Thule Air Base en evakueringsøvelse fra et

havareret krydstogtskib. „Ejnar Mikkelsen“ foregav den 27. august

at være et krydstogtskib, hvor der var udbrudt brand ombord. Skibet

anmodede om assistance og rapporterede desuden om flere sårede

og savnede personer. Umiddelbart efter den modtagne nødmelding

gik vort Challenger-fly på vingerne og fik lokaliseret „havaristen“.

Samtidig afgik inspektionsskibet „Hvidbjørnen“ fra havnen

ved Thule Air Base og gjorde klar til at assistere det nødstedte

skib, ligesom man klargjorde hospitalet ombord for modtagelse af

et ukendt antal patienter. Sideløbende forberedte Thule Air Base sig

på at modtage sårede til behandling samt øvrige evakuerede.

- Challenger’en tog umiddelbart rollen som lokalleder („On Scene

Commander“) og dannede sig et overblik over situationen både

ved radiokommunikation med havaristen og visuelt, hvorved man

kunne danne sig et overblik over skadernes omfang og se, om der

var sat redningsflåder, samt om der var personer i vandet.

- Da „Hvidbjørnen“ var nået frem til det nødstedte skib og var

blevet sat ind i situationen, overtog det derefter ledelsen og klargjorde

alt nødvendigt personel og materiel til assistance for det

brændende skib og for evakuering af de ombordværende.

- Fra „krydstogtskibet“ fik man at vide, at der var 218 personer ombord,

og at de 18 var kommet til skade med brandsår, røgforgiftning

samt forskellige kvæstelser. Efterhånden som de „sårede“,

sminkede frivillige figuranter blev bragt ombord på „Hvidbjørnen“,

blev de registreret i forhold til havaristens passager- og bemandingsplan,

hvorefter de blev behandlet, og de værst tilskadekomne

blev straks med „Hvidbjørnen“s LYNX-helikopter fløjet til

Thulebasens hospital. Alle levede sig ind i øvelsen, som blev gennemført

med en stor grad af realisme. Også på Thule Air Base var

der travlt, efterhånden som sårede blev fløjet ind til de ventende

ambulancer. De 200 andre fiktive personer fra „havaristen“ skulle

udfordre evakueringen til „Hvidbjørnen“ samt den efterfølgende

overdragelse til basen i land for behandling og videreevakuering.

Operation inde i Nordvestpassagen

- Den 2. september indgik „Hvidbjørnen“ og „Ejnar Mikkelsen“ i en

lignende øvelse over to dage sammen med den canadiske kystvagts

isbryder „Henry Larsen“ i Lancaster Sound inde i Nordvestpassagen.

Her var der fokus på røgdykning, brandbekæmpelse, førstehjælp og

evakuering af overlevende. Dagen efter indgik flyvevåbnets Challenger-fly

i øvelsen med afsøgning af et større område for at lokalisere

havaristen. I øvrigt er det så vidt vides første gang i nyere tid, at

danske orlogsskibe opererer så langt ind i Nordvestpassagen.

- Øvelserne er vigtige, for skulle der ske et havari, så er det relevant

at evakuere via Thule. Amerikanerne var meget åbne og imødekommende,

og det samme var canadierne. Det, der kan ske ved

et havari eller en olieforurening, kan lige så godt ske i Nordvestpassagen

som omkring Thule, så derfor er vi i samme båd.

- Parallelt med den aktivitet, vi havde oppe mod nordvest, så har

vi haft „Knud Rasmussen“ til at operere ud for nordøstkysten af

Grønland, og der har skibet inspiceret og udøvet politimyndighed

i forhold til de krydstogtskibe, som er gået ind til land i Nationalparken,

hvor der er meget stramme regler om at færdes. Krydstogtskibene

sejler ind i de uopmålte fjorde, så passagererne kan gå i

land i Nationalparken for at se på en eller anden tidligere eskimokulturs

boplads eller noget andet. Reglerne er så skrappe, at man ikke

engang må tage en lille sten med hjem. Med vores Sirius-folk udøver

vi politimyndighed i Nationalparken, og nu er vi også begyndt

at gøre det med skib om sommeren.

Kortlægning af passagerskibene – det eneste farbare

- Men for at forebygge et scenarium med en skibskatastrofe går vi

blandt andet på Internettet for at se, hvilke rederier der sælger hvilke

billetter. Så ved vi så nogenlunde, hvor mange krydstogtskibe

der er omkring Grønland og med cirka hvor mange passagerer. På

den måde får vi også en ganske præcis sejlplan, og den passer faktisk

stort set 100 procent. Alle skibe, der kommer til de grønlandske

farvande, skal melde sig, når de når 200-sømilegrænsen, og hver 6.

time skal de også oplyse om deres sejlplan. Med det nye GPS-baserede

moniteringssystem kan vi følge de større skibe via satellit, så vi

stort set ved, hvor de er. Hvis de ikke melder til os, vil vi kalde dem

op. De mindre skibe er imidlertid et problem, og trods reglerne møder

vi højt mod nord lystfartøjer, som ikke har meldt sig ind til systemet,

uanset at dette kan medføre bødestraf.

- Det, vi gør, når krydstogtskibene melder sig første gang, er, at vi

genudsender et brev, jeg tidligere har sendt til alle de redere, der opererer

i Arktis. I det har jeg gjort dem opmærksom på risici ved opera-


Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen og og inspektionsskibet Hvidbjørnen

mødes ud for den 100 kilometer lange Humboldt-gletcher.

tioner omkring Arktis, og jeg har gentaget nogle anbefalinger, som

IMO (International Maritime Organisation) har givet. De indeholder

blandt andet vejledning om, at sejler man i meget øde områder,

hvor der ikke er nogen hjælp at få, så bør man overveje at koordinere

sine sejladser med andre rederier, så man ikke er alene. Jeg siger intet

om, at man skal sejle i formation, men blot at man sikrer sig, at der er

et andet skib i området. Den lette opgave burde man jo kunne påtage

sig af hensyn til sine egne passagerers sikkerhed. Der er også nogle

bemærkninger om, hvordan man gebærder sig, samt at man er opmærksom

på de endnu meget dårlige søkortopmålinger. Søfartsstyrelsen

og IMO har myndigheden på området, så vores kontakt til rederierne

er derfor alene af vejledende karakter, men med grundlag i

IMO’s anbefalinger og de særlige vilkår i de arktiske egne.

Et skib med 4.280 ombord

- Krydstogtskibenes antal kulminerede sidste år med ret voldsom

aktivitet, og nu har det konsolideret sig på et rimeligt højt niveau. I

Projektleder til organisations- og kvalitetsudvikling

CenSec - Center for Sikkerhedsindustrien søger en

dygtig projektleder, som kan være med til at opbygge et

viden- og kompetencecenter i en industriklynge inden for

forsvars- og sikkerhedsindustrien.

Du får en central rolle med ansvar for blandt andet

organisations- og kvalitetsudvikling, formidling af viden

og udvikling af ledere og medarbejdere. Det bliver med

andre ord din opgave at forberede vores medlemmer til

fremtidens forsvars- og sikkerhedsindustri.


daglig kontakt til virksomheder og videninstitutioner

både i og uden for Danmark og til det danske forsvar.

Erfaren projektleder


militæret eller ingeniør med erfaring fra forsvars- og sikkerhedsindustrien.

Det vigtigste er, at du har et indgående

kendskab til kvalitets- og dokumentstyring inden for

forsvars- og sikkerhedsindustrien, og at du har projekt-

og proceskendskab i forhold til industrisamarbejder.

DE ARKTISKE FARVANDE

Vi tilbyder et job i en virksomhed, hvor dagene aldrig er ens.

DitskrivebordbliverplaceretiCenSecssekretariatiKarup

Lufthavn, men du skal regne med en del kørsel og rejseaktivitet

i forbindelse med de projekter, du arbejder med.

Læs mere om CenSec på www.censec.dk, hvor du også

kan få overblik over de virksomheder, der er en del af

industriklyngen og netværket i dag.

Kontakt direktør Anton Villadsen på 52 13 15 40

eller projektkoordinator Steen Nielsen på 52 13 15 42,

hvis du vil vide mere om jobbet.

Send din ansøgning og dit cv hutigst muligt til:

CenSec, N.O. Hansens Vej 4, 7470 Karup

eller som e-mail til githa@censec.dk

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Fond

for Regionaludvikling

Vi investerer i din fremtid

nr. 8/2009

På internetavisen Sermitsiaq kan man den 16. september 2009

læse følgende:

„Grønlands Kommando flytter ikke ud af landet, sådan som Forsvarskommissionen

ellers har foreslået blandt flere muligheder.

Kommandoen forbliver i Grønland, men flytter efter mit gæt formentlig

til Nuuk, siger landsstyreformand Kuupik Kleist, der tirsdag

mødtes med forsvarsminister Søren Gade for at drøfte en række

aktuelle sager.“

år har vi 28 forskellige krydstogtskibe i de grønlandske farvande;

en del af dem opererer med gentagne sejladser, og deres totale passagerkapacitet

er 35.000 passagerer i 2009. Et af skibene på 116.000

tons sejlede med 3.080 passagerer samt en besætning på 1.200. Så

store skibe sejler dog indtil videre kun i de mere sydlige farvandsafsnit

og op til Nuuk.

- De arbejdsopgaver, Grønlands Kommando tager sig af, beskrev jeg

jo sidst (Danske Officerer nr. 10/December 2007), men jeg skal gerne

opridse dem kort. Udover det, jeg har fortalt om i dag, så foretager vi

fiskeriinspektion omkring Grønland. Vi udfører suverænitetshævdelse

og overvågning i hele ansvarsområdet, og vi er ansvarlige for

koordination af forureningsbekæmpelsen uden for tre sømil af kysten,

idet Grønland har hjemtaget ansvaret for de tre sømil. Så yder

vi en del støtte til de lokale grønlandske byer og bygder med isbrydning

eller lægehjælp ved ulykker. Endvidere koordinerer vi og står

for den operative kontrol af søopmåling til søkort med de to søopmålingsfartøjer,

der findes ved Grønland i sommerhalvåret.

13


Af redaktør Henning Lahrmann

Foto: Peter Eilertsen

14 nr. 8/2009 FORSVARETS LEJEBOLIGER

De to længer mellem Delfingade og Hjertensfrydgade skal renoveres.

Nyboder-huse får nye køkkener og bad

Renoveringen af godt 5 pct. af Nyboders lejeboliger forventes at koste 75 mill. kroner.

Et pilotprojekt giver moderne faciliteter i 33 lejemål

Beboerne i de to korte længer af Nyboder, som ligger

B

mellem Delfingade og Hjertensfrydsgade over for Nyboder

Skole (se billedet), skal flytte ud og genhuses i et

par år. De to stokke, som omfatter 33 lejemål, og det

mellemliggende haveareal er udpeget som pilotprojekt

for en gennemgribende renovering og modernisering, der indebærer

både isolering, tagkonstruktioner og elinstallationer.

Pilotprojektet, som berører ca. 20 pct. af lejeboligerne i Nyboder,

er blevet muligt gennem en gave på 50 millioner kroner fra „A.P.

Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal“.

Forsvaret skyder selv 25 millioner kroner i projektet, som

samlet set anslås at ville koste 75 millioner kroner.

Det „første spadestik“ forventes at finde sted i andet halvår 2010,

og byggeriet forventes afsluttet i første halvår 2012. Renoveringen

vil forløbe i et tæt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen.

I boligerne vil der ske en udskiftning af alle de tekniske installationer,

efterisolering i muligt omfang, reparationer af tag og fag

samt nytænkning af friarealerne i gård og gaderum. Projektet omfatter

endvidere diverse komforttiltag som tilstrækkelig opvarmning,

sikring mod træk og fugt, udbedring af eksisterende fugttekniske

skavanker, samt at alle overflader bliver afrenset og malerbehandlet.

Der etableres nyt køkken og badeværelse i samtlige boliger, og der

bliver bryggers med vaskesøjle i hvert hus. Udførelsen vil ske med

fokus på god funktionalitet, æstetisk udformning og naturlig indpasning

i den historiske bygningsstruktur.

De bygninger, som skal renoveres, vil ikke kunne bebos i byggeperioden.

Forsvarets Boligkontor vil dels friholde boligerne ved udflytning

og dels sikre en genhusning af de beboere, der er i de berørte

stokke, men først umiddelbart før byggeriet igangsættes. Orientering

herom vil blive tilsendt de respektive lejere i takt med, at datoen

for påbegyndelsen af byggeriet bliver endeligt fastlagt, således

at genhusningen kan ske med behørigt varsel og med færrest mulige

gener for de enkelte beboere.

En vision for Nyboders fremtid

I et brev til de berørte lejere skriver Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

(FBE) giver projektet en større klarhed over

renoveringsomfanget, kompleksiteten, de usikkerheder og den

økonomi, der vil være forbundet med en komplet renovering og

modernisering af samtlige De Gule Stokke i Nyboder. Det er Forsvarets

ønske, at der senere må blive mulighed for dette.

Forsvaret har en vision for at fremtidssikre det knap 400 år gamle


og totalfredede Nyboder som en del af

Forsvarets historie, samtidig med at

„stedets ånd“ bevares og beskyttes. I

den skitserede vision vil dele af området

blive omdannet til et „campus“ for

studerende ved Forsvarets uddannelser

og indeholde fælleshuse, grønne gårdrum,

og muligheder for faglige og sociale

miljøer for de studerende.

Såfremt der senere måtte blive gennemført

en renovering og modernisering

af samtlige De Gule Stokke, vil antallet

af boliger blive ændret fra de nuværende

i alt 618 boliger til 548 boliger

fordelt på otte „kvarte huse“ (studieboliger),

424 „halve huse“ (toværelseslejligheder),

53 „hele huse“ (familieboliger),

54 specielle boliger af forskellig

størrelse samt ni fælleshuse m.m. Dette

naturligvis alt sammen under forudsætning

af, at skitseplanen til projektet

gennemføres uændret.

- Til glæde for beboerne får de nu eget

bad, køkken og toilet inde i de enkelte

lejeboliger. Her har der oftest været tale

om fælles toiletter og køkkener. Samtidig

bliver de nye boliger omdisponeret i

størrelse og indretning, så de opfylder

moderne behov, siger chefen for Strategi-

og Koordineringsstaben i FKO, kontreadmiral

Lars Kragelund, der pointerer,

at de berørte beboere vil blive genhuset

i andre af Forsvarets boliger i København,

mens renoveringen står på.

SEIZE THE LIMITED OPPORTUNITY TO SAVE ¤10,182* ON a new volvo.

AND YOU THOUGHT TIMES WERE ALL BAD.

Take advantage of Volvo’s new outstanding offer. We will spice up your

15% diplomatic bonus, worth ¤5,347, with a free trim level and five premium

extras for only ¤1 each. This adds another ¤4,835 to your savings.

See us now or visit our website to get detailed information about this

limited offer.

*Based on tax exempted price in Belgium. Volvo XC70 D5 AWD with Momentum trim level including

leather upholstery, Dual Xenon head lights, Park Assist rear and more. Extras selection includes: Driver and

passenger power seats, metallic/pearlescent paint, Blind Spot Information System (BLIS) and High

Performance Audio. Savings may vary depending on market and model (not valid for Volvo S60 and Volvo

XC60). European specifi cation, left hand drive.

VOLVO CARS DIPLOMAT SALES. PRIVILEGED TO SERVE YOU.

diplomat.volvocars.com

Volvo for life

Kurt Søderberg Nærum Hovedgade 1 +45 72591800 Office

Sales Executive Tourist 2850 Nærum +45 72591866 Office/Dir

& Diplomat Sales

bilia.dk

ks@bilia.dk +45 45803181


Af Esben Lind

16 nr. 8/2009 FLAGDAGEN 5. SEPTEMBER

Stor opbakning til flagdag i Aalborg

Den nye, nationale flagdag blev også i Aalborg markeret på fornem vis. Mere end

200 repræsentanter fra garnisonen, veteranforeningerne og Totalsforsvarsregion

Nordjylland deltog i optoget – ofte på røde løbere – gennem Aalborg

Danmarks nye flagdag blev også i Aalborg en både

D

festlig og alvorlig markering, indledt med en mindegudstjeneste

for de faldne, der fandt sted i Limfjordsbyens

domkirke, Budolfi Kirke. Biskop Søren Lodberg

Hvas fremhævede her bl.a. betydningen af at huske

på, at retten til at tro, tænke og tale frit ikke er nogen selvfølge. Det

er bl.a. denne ret, danske soldater er med til at værne om med Danmarks

internationale engagement, sagde han.

Efter gudstjenesten paraderede fanebærerne foran kirken, hvor

vejret var strålende, og den lette vind fik fanerne til at blafre lystigt.

Med tamburkorpset fra det lokale Hjemmeværn forrest i marchkolonnen,

efterfulgt af først Trænregimentets fanekommando og

derefter de øvrige fanekommandoer, foreningsfaner samt soldater

og foreningsmedlemmer, gik det derefter gennem byens gågader,

hvor mange almindelige borgere enten stoppede op eller ligefrem

havde taget opstilling for at kigge på.

Flagdagen var i Aalborg tilfældigvis sammenfaldende med Rød

Aalborg-dagen – en art handelslivets byfest i centrum af Aalborg.

Derfor var der lagt røde løbere ud overalt i Aalborgs gågader, hvilket

dannede et flot om end utilsigtet grundlag for faneparaden til det

nye Utzon Center på havnepromenaden.

Ny garnisonskommandant

Fra en opstillet scene her bød den nytiltrådte garnisonskommandant,

oberst Flemming Larsen, alle velkommen og glædede sig over

det store fremmøde, inden „Der er et yndigt land“ blev spillet og

sunget.

Hovedtaler var tidligere formand for Folketinget, Christian Mejdahl.

Han benyttede lejligheden til at mindes sin egen 16-måneders

værnepligt og afskeden i sin tid med forældrene på Løgstør Station.

- Det var imidlertid ingenting at sammenligne med den afsked,

der i dag skal tages med familie og kærester forud for en international

mission, bemærkede han.

Også den landskendte, men særdeles nordjyske sangerinde, Tina

Siel, fik med sine efterfølgende smukke fædrelandssange en tåre

frem i øjenkrogen her og der.


Uegennyttig indsats

Blandt de mange hundrede tilskuere stod også Hanne Sander fra

Aalborg, der i øjeblikket har sin søn udstationeret som logistikofficer

i Afghanistan og sin svigerdatter som efterretningsofficer i Irak.

Som bekymret, men også stolt mor erklærede Hanne Sander sig

meget tilfreds med den nye flagdag, som hun med sit fremmøde

havde valgt at slutte op om:

- Uanset om man er for eller imod Danmarks deltagelse i de internationale

missioner, så bør vi alle støtte vores soldater og udsendte.

De gør en stor, uegennyttig indsats, sagde hun bl.a.


FLAGDAGEN 5. SEPTEMBER

nr. 8/2009

Lige så tilfreds med begivenheden og markeringen var bl.a. chefen

for Totalforsvarsregion Nordjylland, oberst Bjørn Bruun:

- Vi har savnet denne flagdag i mange år. Det er ubeskriveligt at

stå her sammen med så mange i dag, konstaterede en alvorlig Bjørn

Bruun overfor Danske Officerer.









17


Af journalist Alice Binns

Fotos: Peter Eilertsen og Per A. Rasmussen, Forsvarets Mediecenter

18 nr. 8/2009 FLAGDAGEN 5. SEPTEMBER

Dannebrog

gik til tops

Over hele landet blev indførelsen af den nationale

flagdag for Danmarks udsendte markeret. I København

blev veteranerne dagen igennem mindet og

hyldet ved en gudstjeneste i Holmens Kirke, parade

på Christiansborg Slotsplads, reception og koncert

I 2007 tog OKS-1 Kim Thygesen initiativ til websitet

I

www.soldaternes-flagdag.dk, hvor han opfordrede

danskerne til at stå sammen og kæmpe for at få indført

en dag, hvor alle, der yder en indsats for fred i

Danmarks navn, kan få vished for støtte og opbakning

fra deres land.

At dagen skulle blive en realitet den 5. september godt to år senere

og under så enorm bevågenhed, havde Kim Thygesen, der selv

fejrede dagen i Camp Bastion i Afghanistan, imidlertid aldrig

drømt om.

I København blev dagen indledt kl. 11 med en mindegudstjeneste

i Holmens Kirke. De forreste bænkerækker var reserveret til pårørende,

der sammen med blandt andre regentparret, kronprinsparret, repræsentanter

fra Folketing og Forsvar hørte orlogsprovst Ejgil Bank

Olesen læse navnene på de 91 danske og ni britiske soldater under

dansk kommando, som har mistet livet under udsendelse.

„Kæmp for alt, hvad du har kært“

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt tale og indledte med

at slå fast, at den 5. september i fremtiden vil stå som en symbolsk

dag, fordi den på behørig vis markerer det officielle Danmarks dybeste

respekt for og anerkendelse af den indsats, som alle vore udsendte

har ydet for frihed, fred og sikkerhed.

Prædikenen var lagt i hænderne på hærprovst Ole Brehm Jensen.

Han lagde først og fremmest vægt på at give trøst og opbyggelse

til dem, der sad i Holmens Kirke med sorg og savn, og på at hædre

dem, der på Danmarks vegne har gjort en indsats ude i verden.

– Mange er kommet hjem med ar på sjæl og legeme og må leve

videre med de mærker, de bærer på. Danmark skylder dem og deres

pårørende en tak. Nogle er kommet hjem i kister. Efterladte må bære

sorg og savn. Danmark skylder dem og deres pårørende en tak.

Vi, de endnu levende, skylder dem en tak. Vi skylder dem at holde

deres minde i ære, vi skylder dem, at deres indsats ikke var forgæves,

sagde hærprovsten blandt andet.

Flyvevåbnets provst, Vilhelm Værge, fremsagde Fadervor og velsignelsen,

hvorefter salmen „Altid frejdig, når du går“ blev sunget.

Under sidste vers rejste samtlige næsten 1.000 tilstedeværende sig i

respekt for de faldne, og ordlyden kunne næppe være mere velvalgt

ved en lejlighed som denne:

Kæmp for alt, hvad du har kært,

dø, om så det gælder!

Da er livet ej så svært,

døden ikke heller.

Under mindegudstjenesten i Holmens Kirke, der blev overværet af

dronning Margrethe, prinsgemalen, kronprins Frederik og kronprinsesse

Mary, talte statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Foto: Forsvarets Mediecenter

Forsvarsminister Søren Gade og forsvarschef Tim Sloth Jørgensen inspicerer

paraden.

Sorg og glæde

Dagens program fortsatte på Christiansborg Slotsplads med parade

af de soldater, hjemmeværns- og beredskabsfolk, der har været udsendt

i det forgangne år, sammen med en æreskommando fra Den

Kongelige Livgarde. Paraden blev inspiceret af forsvarsminister Søren

Gade (V) og forsvarschef Tim Sloth Jørgensen. Begge holdt i lighed

med Helle Thorning-Schmidt (S) og Peter Skaarup (DF) taler på

Slotspladsen. Blandt andet understregede forsvarsministeren vigtigheden

af at hjælpe alle, der er kommet hjem med sår på legeme

og sjæl, og at der fra regeringens side ikke er nogen udløbsdato på

denne hjælp. Han afsluttede talen med at bede alle holde et minuts

stilhed for de faldne.

Efterfølgende var Folketinget vært ved en reception på Christiansborg

Ridebane, hvor stemningen emmede af forløsning, stolthed

og glæde. Over en fadøl og lidt spiseligt fik de pårørende og soldaterne

lejlighed til at vende dagens mange indtryk med hinanden.

Til at udveksle sjove såvel som tunge minder og til i det hele taget

bare at glæde sig over den opbakning og anerkendelse, den officielle

flagdag symboliserer.

Var samtlige 2.000 receptionsgæster blevet spurgt om deres personlige

forhold til denne særlige dag, ville det med garanti ikke være

lykkedes at høste ét negativt svar. De, der blev spurgt, satte alle

store ord på deres følelser, og end ikke de sejeste soldater var blege

for at indrømme, at de flere gange i dagens løb havde haft rørelsens

tårer på deres kinder.


At der var tale om en både sorgens og glædens dag stod malet i soldaternes

ansigter. Det ene øjeblik var de præget af dyb eftertænksomhed

for i det næste at udstråle glæde og stolthed.

Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, indledte sin tale til

paraden med at betegne dagen som en god, en vigtig, men også en

hjerteskærende dag. Hun fortsatte med at sende en hilsen til soldaterne

på missioner og til veteranerne med ordene: – I gør os stolte. Når vi hører

om jeres indsats, så ranker vi ryggen. Når vi hører om jeres sorg, så

bøjer vi hovedet i respekt. I er noget af det bedste, Danmark har at byde

på! Under eftermiddagens reception fik hun lejlighed til at sige personligt

tak til flere af de tidligere udsendte, her kaptajn C. E. Brønnum.

– Det er den største oplevelse i mit liv! Så kontant var meldingen fra

kaptajn S. Egebæk, der blankt indrømmede, at dagens arrangementer

havde fremkaldt både tårer i øjnene og klumper i halsen.

Veteranorganisationen „De Blå Baretter“ havde arrangeret støttekoncert

på Christiansborg Slotsplads fra klokken 15 og aftenen igennem.

Til tonerne fra rocktrioen Midnight Blues skåler premierløjtnanterne

Rasmus Teglgaard (til venstre) og Anders Larsen for en helt igennem

stor dag.

FLAGDAGEN 5. SEPTEMBER

I Haderslev holdt garnisonen flagdag

dagen før dagen!

nr. 8/2009

Via Haderslevs gågade drog den sammensatte deling fra garnisonen

til gudstjeneste i domkirken. Med Slesvigske Musikkorps i front og foreningsfaner

og repræsentanter for soldaterforeningerne som bagtrop.

19

Smuk ceremoni

De var der alle. Veteranerne i civil og godt oppe i åre-

D

ne, men med et solidt greb om forenings- og soldaterfanerne,

som efterårets regn og rusk havde et godt

tag i. De unge og de lidt ældre i uniform med medaljerne

for indsatsen i det fremmede, ofte under særdeles

barske vilkår; konstabler, befalingsmænd, officerer.

Marchen gennem købstaden blev fulgt af adskillige denne fredag

formiddag – dagen før det officielle Danmark for første gang holdt

Flagdag for Danmarks Udsendte. Når Haderslev Garnison valgte forpremieren,

var det netop, fordi man ville mane by og land til at sætte

flaget om lørdagen, hvilket da også i høj grad blev tilfældet med

Dannebrog vejrende fra såvel offentlige som private flagstænger.

Ved den smukke ceremoni i Haderslev Domkirke prædikede

domprovst Kim Eriksen ud fra lignelsen om den barmhjertige samaritaner

– om ikke at vende nogen eller verden ryggen.

- I Talebans øjne er ISAF-styrken i Afghanistan fjenden, men i de

almindelige afghaneres øjne er styrken forhåbentlig som den

barmhjertige samaritaner, sagde domprovsten. Det, soldaterne

gør, gør de på vores vegne. Fordi vi ikke vil lade verden gå sin gang

og lade som ingenting. De påtager sig ansvaret med livet som indsats.

De kan komme til at betale en pris, som ingen kan forlange. Så

må det være en ringe trøst, at vi yder dem al tænkelig støtte. Alt andet

ville også være fuldstændig uanstændigt, sagde domprovsten.

Slesvigske Musikkorps rundede samværet i domkirken af med en

brusende fremførelse af „Prins Jørgens March“, som hos mange

sikkert fik tankerne til at gå tilbage til en helt anden og bevægende

tid: under besættelsen og befrielsen, da netop denne melodi blev

kaldesignal for BBC’s kortbølgeudsendelser – „London kalder Danmark“.

På Haderslev Kaserne lagde garnisonskommandant, oberst

L.K.B. Nielsen efterfølgende en krans ved mindepladen for faldne

og sårede i tjenesten for Danmark.

- Vi vil fremover også markere den 5. september i Haderslev.

Hensigten er at gennemføre denne del af arrangementet i den indre

kasernegård ved skulpturen „Bastion“. Navnet angiver beskyttelse

som en del af en fæstning og giver associationer til hovedlejren

i Helmand-provinsen, Camp Bastion. I Haderslev vil vi vise

navnene på de faldne med tilknytning til Haderslev Garnison ved

vores „Bastion“, sagde oberst L.K.B. Nielsen med henvisning til det

nationale monument, som opstilles i Kastellet i København og

omfatter navnene på alle faldne danske soldater i international tjeneste

siden 1948.

Af Leif O. Nørgaard, DJ

Foto: Nils Rosenvold, PF


Af journalist Mads Stenstrup

20 nr. 8/2009 PORTRÆT AF EN OFFICER

Mere hær –

mindre Hjemmeværn

Premierløjtnant Anders Deenfeldt har lært fra sig og taget til sig – bl.a.

om frivilliges motivation – af opgaven som uddannelsesofficer for to

delinger med midtjyske hjemmeværnsfolk

Han er garderhøj, muskuløs og i god form, dertil

H

præcis i mælet, og så ved han, hvad han vil. Den 37årige

dragon og premierløjtnant Anders Deenfeldt

har udstukket sin mission: Alle medlemmer af

„hans“ to delinger midtjyske ISAF-hjemmeværnssoldater

skal med hjem igen i ét stykke. Hjem fra de 10 ugers Afghanistan-udsendelser,

som de står foran fra henholdsvis førstkommende

november og april 2010.

Og vejen frem er at sikre de aldersmæssigt modne og dedikerede

delinger, hvori blandt mange andre indgår så forskellige professioner

som tømrer, folkeskolelærer, sygeplejestuderende og landmand,

den bedst mulige militære uddannelse. Også selv om de frivillige

hjemmeværnsfolk „bare“ skal aflaste hærens udsendte hold

8 og 9 med bevogtningsopgaverne i de danske lejre i Helmand.

- Men vi sender ikke nogen til Afghanistan, der ikke kan slås som

enkeltmand, gruppe og deling. Vi sender ikke folk ud, der ikke kan

forsvare sig i en nødsituation, har premierløjtnanten fastslået i telefonen,

inden vi møder ham og delingerne i Oksbøl til træningsweekend

i sensommeren (fra fredag morgen til søndag sen eftermiddag

+ transporttid!). Siden 2008 har han været udlånt til Hærhjemmeværnsdistrikt

Østjylland som projektofficer for uddannelsen

af bevogtningsdelingerne til ISAF.

Hver anden weekend hele året

- Og,

- 12,

- Og,

- 13,

- Og…

… brøler premierløjtnanten og delingen i kor, uanstrengt på skift

trods den hårde fysiske aktivitet på hænder og fødder i morgenduggen.

Der er militær præcision, disciplin, vilje og god form over både

armbøjningerne i græsset og brølene, der åbner appellen og træningsdagen

i det hele taget, under Deenfeldts ledelse ved skydebanen

i øvelsesterrænet udenfor Oksbøl-lejren.

De 38 soldater i 1. deling har stort set været sammenkaldt hver

anden weekend hele året, og 2. deling er nu også godt i gang, men

med et halvt års forskydning i forhold til deres senere udsendelse.

Hjemmeværnets frivillige er normalt berømte (eller berygtede!)

for deres for kaffe og kage-hygge og højst 50 pct.’s fremmøde uden

afbud ved dårligt vejr eller fodbold på flimmeren. Men hos Deenfeldt

er der kun yderst sjældent udeblivelser, og ingen uden særdeles

velbegrundet afbud. Alle har tværtimod de seneste måneder be-

nyttet den begrænsede fritid til oven i købet at „arbejde over“ og

også at bringe sig i næsten militær, fysisk form.

Det er altså en stolt og topmotiveret 1. deling, der senere fra morgen

til sen aften ses suse rundt i og omkring hærens øvelsesbebyggelse

„Brikby,“ hvor der trænes bykamp, forskellige former for

gruppekamp, herunder rensning af løbegang samt tilvænning af

mørkekampsudrustning. Enkeltmands- og bevogtningsfærdighederne

skal på dette tidspunkt af uddannelsesforløbet være på plads

og kræver nu kun stadig repetition.

Hvid dug som motivation

- Det positive er, at de her mennesker har en enorm masse motivation.

Disse hjemmeværnsfolk har ikke insisteret på en masse sjov,

men tværtimod militær disciplin, siger Anders Deenfeldt, som selv

har været udsendt på internationale missioner i Eks-Jugoslavien

(1993 og 1995), Irak (2004) og som PBD Bagdad, der har som primær

opgave at beskytte den danske ambassadør og hans folk i Bagdad

(2009).

For at ryste flokken sammen har han – efter råd fra delingsførerne,

der skønt på kontrakt selv har deres rødder i hjemmeværnskulturen

– knap så strengt militært taget småpræmier i brug. Det har

f.eks. betydet, at der efter lørdagens planlagte genvordigheder denne

weekend er dekreteret grill og sodavand. Fredag har træningen

trods alt også været i gang helt til midnat og selvfølgelig på fyldige,

men ikke særligt sjove feltrationer.

Først på sommeren, halvvejs igennem det et år lange træningsforløb

for 1. deling, skabte en aften med hvid dug og lidt ekstra

godt også god stemning. Og så har de frivillige selv arrangeret en

familietur i Djurs Sommerland.

- Det er jo ikke professionelle soldater. Så jeg tager derimod hatten

af for, at de vil gøre det her frivilligt og ulønnet. De har jo også

et civilt arbejde, og mange har desuden familie derhjemme, der også

lider afsavn hele vejen, forklarer Deenfeldt, der lægger vægt på

kun at udsende folk, der har deres bagland helt på plads i forhold til

opgaven:

- Vi har også ret sent i forløbet oplevet, at presset bliver for voldsomt

for familierne derhjemme. Men når så folk ulykkelige kommer

og må give op, lægger vi vægt på først og fremmest at vise forståelse

og sige stor tak for indsatsen. Sådan må det være.

Folk har fået et mål

Premierløjtnanten uddyber, hvordan han har sat en langt mere

stram militær ramme end normalt op for sine hjemmeværnsdelinger,

der, som han siger, selv har bedt om mere hær og mindre


Hæren burde tage ved lære af flyvevåbnets mulighed for en to-årig VUT1 med fjernundervisning,

siger premierløjtnant Anders Deenfeldt-

Hjemmeværn. Det har udover disciplin og mødepligt betydet, at

hjemmeværnsfolkene her lidt atypisk har god styr på deres udstyr

og tøj. Ikke noget med at sætte mærkerne mærkelige steder eller

bære en orange t-shirt inden under uniformsskjorten.

- Men motivationen er faktisk kommet meget af sig selv, gennem

traditionel teambuilding. Vi har jo fået de mest dedikerede. Vi har

givet folk et mål, de lige kan nå, hvis de strammer sig an. Og det gør

de, fortsætter Deenfeldt om den professionelle tilfredshed, som

folkene har udvist.

Kontraktlig lydighed

Premierløjtnanten fortæller også om de kontrakter, som hjemmeværnssoldaterne

– efter at have trænet gratis hele året – indgår en

måned før afgang, der på én gang giver dem rigtig løn under selve

udsendelsen. Men som også omfatter dem med militær lydighedspligt,

eksercits og lektioner i, hvad det vil sige.

- Når de skriver kontrakt, holder friheden op. Så kan de ikke

længere gå hjem, når det regner, eller hvis de er blevet sure. Det øjeblik

tror jeg egentlig, at de har gået og forberedt sig på hele året og

ser hen til. Opgaven gør dem stolte, siger Anders Deenfeldt, som

påpeger, at der i den grad er tale om en gruppe voksne mennesker

med en gennemsnitsalder pænt oppe i trediverne – i modsætning

til de professionelle, som hæren udsender. Officereren opfatter det

som en stor styrke, at de har fået slebet deres sociale kompetencer

til af deres livsoplevelser og deres civile karriere.

PORTRÆT AF EN OFFICER

nr. 8/2009

De frivillige hjemmeværnsfolk skal aflaste hærens udsendte

hold 8 og 9 med bevogtningsopgaverne i de danske

lejre i Helmand.

- De er derfor gode til at støtte hinanden og give hinanden en

hånd, når det kniber. Det betyder noget under en lang uddannelsesperiode,

og mens de er af sted. Det modvirker trivialitet. Det gør

dem ekstra stærke og kompenserer i nogen grad for den selvfølgelige

mangel på samarbejdethed, som en prof-enhed har bedre tid til

at opbygge.

Men som premierløjtnanten igen pointerer, så kan hans 1. deling

nu de elementer, der skal til for at løse bevogtningsopgaverne i

Afghanistan hvad angår f.eks. våbenfærdighed, førstehjælp, observation

og afsøgningsteknik.

Skilsmissefar og karriere

Også for hærofficeren selv, der med tre udsendelser til Irak og Kroatien

siden 1992 har sin baggrund i orden, passer hjemmeværnsopgaven

fint.

- Egentlig var jeg på vej ud af Forsvaret, fortæller Anders Deenfeldt

og henviser til det problematiske liv som skilsmissefar for sin

7-årige søn, Thor, der lige er begyndt i 1. klasse på en skole i Århus,

hvor drengens mor også bor.

- Efter min skilsmisse oplevede jeg, at mine ambitioner blev

modstridende. Det, jeg gerne ville militært – udsendelserne og livet

i Stående Reaktionsstyrke –, harmonerede ikke med min ambition

om også at være den bedst mulige far tæt på min søn. Det nagede

min samvittighed at forlade Thor for at pleje mine egne interesser

i missionerne, og jeg følte mig ikke som en fuldgyldig foræl-

21

f fortsættes


22 nr. 8/2009 PORTRÆT AF EN OFFICER

der, når jeg kun havde mulighed for at have min søn

i weekenderne, fortæller officeren åbenhjertigt.

Han blev efter uddannelsen på Hærens Officersskole

udnævnt til premierløjtnant i 2002, og gennem

årene har han gjort tjeneste ved Panserbataljon/Jydske

Dragonregiment – kampvognsdelingsfører,

spejderdelingsfører, næstkommanderende for

kampvognseskadron samt operations- og efterretningsofficer.

En samtale med hans udstikker forhindrede en

opsigelse og sendte premierløjtnanten på lånebasis

til Hærhjemmeværnet, hvor opgaven som projektofficer

landede kort tid efter Deenfeldts ankomst.

Nu passer arbejde og privatliv igen – for en stund

– meget bedre sammen.

- Her kan jeg give den gas på øvelserne i weekenden

og så have mere almindeligt otte-til-fire–arbejde

– ja, ofte gå lidt tidligere hjem, de uger hvor jeg har

min søn, forklarer Deenfeldt, der lægger vægt på, at

Thor nu bor hos ham fuldt og helt hver anden uge.

Premierløjtnanten spekulerer selvfølgelig over,

hvad der skal ske, når opgaven med hjemmeværnsdelingerne

er slut, når også 2. midtjyske deling er

udsendt til april.

- Mine vilkår har ikke ændret sig, så umiddelbart

vil det være mest realistisk, at jeg søger ud. Skulle jeg

blive i Forsvaret, ville det være på høje tid, at jeg kom

på VUT1, men i hæren betyder det et år i København.

Men da jeg ikke vil gå tilbage til at være weekendfar,

har jeg afskrevet den mulighed. Hæren burde

tage ved lære af flyvevåbnets mulighed for en toårig

VUT1 med fjernundervisning, opfordrer han.

Der er militær præcision, disciplin, vilje og god form over både armbøjningerne

i græsset og brølene, der åbner appellen og træningsdagen i det

hele taget.

SØVÆRNETS SAMARBEJDSPARTNER

PÅ EKSPORTMARKEDET

Medlemmer:

Odense Staalskibsværft A/S

Saab Danmark A/S

Terma A/S

RESON A/S

NORDIC DEFENCE INDUSTRIES A/S

Logimatic

Lyngsø Marine A/S

HEEDS A/S

EIVA a/s

TENCATE-Advanced Armour

Karstensens Skibsværft A/S

Affi lieret medlem:

SAAB UNDERWATER SYSTEMS AB

Leverandører til Søværnet

International markedsføring

af systemer udviklet til familien

af Standard Flex fartøjer.

Naval Team Denmark

Axeltorv 6, 4.

1609 København V

Tel.: 33 33 96 94

navalteam@navalteam.dk

www.navalteam.dk

14304_NavalTeam_Tidskrift_sovasen_09.indd 1 30/03/09 08.23

14304 · bureauLIST.dk


Mange udnævnelser på

FLOS

- Til begge årgange vil jeg henlede opmærksom-

T

heden på, at det er jer, som skal skabe fremtidens

flyvevåben, sagde chefen for Flyvevåbnets Officersskole,

oberst Peter Wass, ved udnævnelsen i

juni af de nye premierløjtnanter og løjtnanter-R

fra henholdsvis klasserne Lancer og Sentry og klasse Magic.

Sammenfattende sagde obersten:

- På baggrund af min karakteristik af jer er jeg også helt sikker

på, at I vil bidrage til, at flyvevåbnet også i fremtiden kan

tilbyde medarbejdere, ledere og chefer en fantastisk arbejdsplads,

som præges af kammeratskab, korpsånd, faglig stolthed

og dygtighed, der samtidig tilbyder nogle helt særegne oplevelser

for den enkelte.

- Oplevelser og muligheder, som ingen anden virksomhed

kan tilbyde, i form af komplicerede og krævende våbensystemer,

som, når det hele spiller sammen, kan levere den kampafgørende

våbenindsats, som der er hårdt brug for i det moderne

forsvar.

- At vores metier kan inkludere død og ødelæggelse er vi helt

bevidste om, og vi er alle klar til at bidrage, fordi vi vil sikre det

samfund og de værdier, som vi tror på og lever efter. Det kan

lyde banalt, men jeg er helt sikker på, at hver enkelt af jer er

klar til at levere det, som flyvevåbnet og Danmark har brug for,

sagde Peter Wass i sin tale til de nyudnævnte, deres pårørende

og gæsterne.

Bedste årgang nogensinde

Den nye kaptajnsuddannelse er en succes, sagde oberst Peter

Wass ved udnævnelsen af 26 nye kaptajner fra klasse Børgesen

på Flyvevåbnets Officersskole.

Efter skolechefens mening er der stadig forhold, der kan forbedres,

men det er muligvis den bedste årgang nogensinde.

- Hvis man kigger på tilbagemeldingerne og ikke mindst på

de resultater, som årgangen har opnået, er det svært som skolechef

ikke at være stolt, sagde han i sin tale.

Næsten som en understregning af skolechefens tale fik kaptajn

Michael Skjold Petersen med årgangens bedste resultat og

et karaktergennemsnit på 11,58 efter den nye skala overrakt et

legat fra „Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD)

legat“ på 2.500 kr.

UDNÆVNELSER

nr. 8/2009

Klasserne Sentry og Lancer blev udnævnt til premierløjtnanter.

Øvrige kadetter på holdet, som ikke er med på billedet, er udnævnt

senere pga. deres pilotuddannelse i USA/Canada.

Klassen Magic (FLOS OGU-07/09) blev udnævnt til løjtnanter-R

i flyvevåbnet.

Den første årgang på 26 officerer (VUT klasse Børgesen), der har

gennemgået den nye kaptajnsuddannelse blev udnævnt den 2. juli.

23


Af redaktør Henning Lahrmann

24 nr. 8/2009 HYGIEJNE I FORSVARET

Der var kø ved håndvasken

Selv om kampagnen „Rene hænder – en enkel vej til bedre sundhed“ kørte

allerede i uge 38, er budskabet stadig aktuelt – ikke mindst fordi kampagnen

er en del af Forsvarets missionsforberedende indsats.

I september satte Forsvaret fokus på håndhygiejne i

I

forbindelse med en landsdækkende kampagne fra

Rådet for Bedre Hygiejne. Der blev opsat plakater og

klistermærker med budskabet om „Rene hænder –

en enkel vej til bedre sundhed“.

Forsvaret har flere grunde til at deltage aktivt i sådanne kampagner.

For det første viser undersøgelser, at man på langt de fleste tjenestesteder

kan nedsætte sygefraværet med 30 procent, hvis man

optimerer håndhygiejnen. Og for det andet er håndhygiejnen vigtig

for alle de soldater, som kan blive sendt ud til internationale

operationer.

- Under missionerne er den hygiejnemæssige situation meget

anderledes end herhjemme, og muligheden for at pådrage sig sygdomme

er langt større. Derfor er det også påbudt at vaske hænder

inden måltiderne i missionsområderne. Og man har ligefrem stoppet

udbrud ved at skærpe påbuddet om håndvask, siger Niels Kristian

Nielsen, veterinærinspektør ved Forsvarets Sundhedstjeneste,

som håber, at kampagnen har medvirket til at nedbringe sygefraværet

hos både det militære og civile personel.

Enkel vej til bedre sundhed

Kampagnen „Rene hænder – en enkel vej til bedre sundhed“ foregik

fra 14. til 18. september, der er årets Hygiejneuge. Man valgte

håndhygiejne som dette års fokuspunkt, da bedre håndvask er en

simpel, enkel og særdeles økonomisk vej til bedre sundhed. Håndvask

er samtidig et af de mest veldokumenterede midler til at hæmme

smittespredning, men alligevel husker langt fra alle den gode

håndhygiejne.

Bedre håndhygiejne er også en missionsforberedende indsats. Hvis

man ser på et militært tjenestested herhjemme, er der således en

grel modsætning i måden at håndtere håndhygiejne i forhold til,

hvordan man gør i missionsområderne.

- Derfor er tiltaget om bedre håndhygiejne herhjemme også en

måde at træne folk til at deltage i missioner. For hvis man først har

etableret en grundregel om god håndhygiejne hjemmefra, så er

man kommet langt, siger Niels Kristian Nielsen.

Voksne menneskers håndhygiejne

Et af tiltagene i forbindelse med det øgede fokus på håndhygiejne

er, at der ved alle Forsvarets kantiner er opsat desinfektionsdispensere,

og der er opsat beholdere med renseservietter til rengøring af

telefon, tastatur og mus.

Det er en rigtig god idé. Især i forbindelse med de buffeter, som

vi er så glade for her i landet. Her bruger alle folk jo de samme redskaber

til at tage med, og de kan være store smittebærere, siger Niels

Kristian Nielsen.

Han understreger vigtigheden af den øgede håndhygiejne ved at

pege på den aktuelle pandemitrussel fra influenza AH1N1. Ved den

slags sygdomme sker smitten oftest via hånd eller mund.

- Vores forhåbning til at medvirke i kampagnen har været, at vi

kan rykke ved den modstand, som visse voksne mennesker har

mod at respektere simpel håndhygiejne, siger Niels Kristian Nielsen.


HOVEDORGANISATIONEN AF

OFFICERER I DANMARK

Særligt søtillæg (Kadetter)

20 pct. af den gældende sats for sø–øvelsesdage og fridage for tjeneste til

søs.

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø

Telefon 33 15 02 33 · Telefax 33 14 46 26

www.hod.dk hod@hod.dk

Flyttegodtgørelse (Satser pr. 1. JAN 2009)

Supplerende godtgørelse

Ved uansøgt Gifte Enlige

forflyttelse 31.710 kr. 18.640 kr.

Såfremt der ikke er forløbet over 3 år siden sidste uansøgte forflyttelse,

fordobles ovennævnte beløb.

Ved ansøgt Gifte Enlige

forflyttelse 16.480 kr. 7.200 kr.

Børnepension og børnepensionstillæg (Satser pr. 1 OKT 2009

Børnepension: Udbetales til det 21. år til hvert barn efter tjenestemænd eller

pensionerede tjenestemænd, der er afgået ved døden: 29.274,10 kr. pr.

år (til forældreløse børn udbetales dobbelt beløb: 58.548,19 kr. pr. år).

Børnepensionstillæg: Udbetales til det 21. år til hvert barn af pensionerede

tjenestemænd: 15.425,87 kr. pr. år

Oversigt over

løn og tillæg,

pensioner samt

diverse ydelser

Flyvetillæg Pr. døgn Pr. måned

Pilot eller besætningsmedlem i militært fly 147,00 kr. 3.025,27 kr.

I kampenheder, under SAR - mission samt under

flyvning i grønlandsk/færøsk område 294,34 kr. 4.419,05 kr.

Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og hellig-dage m.fl.,

indgreb i fridage samt natpenge Pr. time

Til personel, der oppebærer militærtillæg og som efter ordre

eller ifølge godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste på:

Weekender fra lørdag kl. 1400 til mandag kl. 0600.

Lørdage før kl. 1400, hvis mindst halvdelen af den planlagte

tjeneste ligger efter kl. 1400.

Søgnehelligdage fra kl. 0000 til 2400.

Hverdage efter søgnedage fra kl. 0000 til 0600.

Grundlovsdag fra kl. 1200 til kl. 2400.

Juleaftensdag fra kl. 1400 til kl. 2400

ydes en særlig godtgørelse på 39,49 kr.

For samme personel kan der, for tjeneste i tiden

kl. 17 - 06 ydes natpenge på 19,21 kr.

Særlig godtgørelse for dobbelt husførelse (4 års aftalen) (Satser pr. 1 JAN 2009)

I de første 6 måneder oppebæres godtgørelse for dobbelt husførelse

efter samme satser som gældende for udstationering, dog kun mod

dokumentation.

Det maksimale beløb, der kan ydes efter 6 måneder, andrager:

Pr. kvartal 14.907,53 kr.

dog højst 59.630,13 kr.

i 12 på hinanden følgende måneder.

Øvrige pensioner (Satser pr. 1 JAN 2009)

Folkepension

Folkepensionens grundbeløb pr. pensionist:

Årligt: 63.048 kr. Månedligt: 5.254 kr.

NB: Grundbeløbet nedsættes med 30% af det beløb en evt. arbejdsindkomst

(d.v.s. ikke tjenestemandspension) overstiger 267.800 kr. pr. år.

Grundbeløbet bortfalder helt ved en årlig indkomst på 477.900 kr.

Tjenesterejser (satser pr. 1. JAN 2009)

Diverse ydelser (Satser pr. 1. OKT 2009)

Vagt-/øvelsestillæg

For officerer ydes et tillæg på 1.289,28 kr. pr. døgn

Time- Dag- Hoteldispositionsbeløb Fast

penge penge Hovedstad Århus Øvrige nat-tillæg

og Færøerne land

Ureducerede satser (1. til 28. dag)

Ydelser til FN-personel m.fl. (Satser pr. 1. OKT 2009)

FN-tillæg

Til personel på alle niveauer i Forsvaret, der udsendes til tjeneste for FN eller

anden lignende tjeneste, ydes der som godtgørelse for mer-arbejde og

ulemper m.v. et tillæg på 5.964,64 kr. pr. måned.

Udetillæg pr. måned FN-styrker (pr. 1. OKT 2009)

Til personel i styrker Til personel i øvrige

under FN styrker

Oberster/brigadegeneraler 18.027,85 18.305,29

Oberstløjtnanter 16.370,16 16.647,60

Lederniveau 14.788,94 15.066,38

2/7- dage 1.289,28 kr. pr. døgn

Personel udsendt til FN-tjeneste optjener ikke 2/7-dage, men i stedet CTO.

Kr. 16,25 Kr. 390,00 Kr. 970,00 Kr. 867,00 Kr. 805,00 Kr. 195,00

Reducerede satser (Fra og med den 29. dags fravær under udstationering):

tillægsordning

For hvert sejldøgn optjenes en erstatningsfridag for døgntjeneste.

Ved udbetaling af erstatningsfridage for døgntjeneste (sø-øvelsesdage)

er satsen 946,48 kr. pr. døgn

For hvert sejldøgn på lørdage og søn- og helligdage optjenes her-udover

en fridag.

Ved udbetaling af „fridage til søs“ er satsen 1.289,28 kr. pr. døgn

Kr. 12,19 Kr. 292,50 Kr. 728,00 Kr. 650,00 Kr. 604,00 Kr. 146,25

Såfremt der under tjenesterejsen vederlagsfrit ydes fuld eller delvis

kost, reduceres time- og dagpengene med følgende:

Morgenmad Frokost Middag Fuld Kost

Opdaterede satser kan også ses

på HOD’s webportal på adressen:

Ureducerede satser 58,50 117,00 117,00 292,50

Reducerede satser 43,88 87,75 87,75 219,38

www.hod.dk

Udetillæg pr. måned FN og OSCE-observatører og

EU-observatører (pr. 1. OKT 2009)

Til personel som FN- Til personel som

og OCSE observatører EU-observatører

Oberster/brigadegeneraler 12.999,66

Oberstløjtnanter 11.637,89

Lederniveau 10.339,10 23.841,75

Kadettillæg

Kadetter oppebærer under GRO2 et fast månedligt tillæg på 1.761,14 kr.

Procentgodtgørelse 113,75 kr. pr. døgn

Tillæg for tilkaldevagt

Det særlige vederlag for rådighedstjeneste/tilkaldedevagt

fra hjemmet udgør /FKO område) 379,24 kr. pr. døgn

Øvrige (uden for FKO-område) 345,40 kr. pr. døgn

På en fridag og/eller helligdag dog dobbelt

sats (kun FKO-område) 758,48 kr. pr. døgn

Transportgodtgørelse (Satser pr. 1 JAN 2009)

Almindelig godkendt kørsel 190 øre pr. km

Kørsel i henhold til bemyndigelse

Indtil 20.000 km 356 øre pr. km

Ud over 20.000 km i et finansår 190 øre pr. km

(OKTOBER 2009)

Kørsel i udlandet 190 øre pr. km


Funktionstillæg, NyLøn kr. 2.160,91 pr. måned

Vagt- og øvelsestillæg kr. 1.289,28 pr. døgn.

Rådighedsvagt, hverdag kr. 408,41 pr. døgn

Rådighedsvagt, Lør/søn/helligdag kr. 816,82 pr. døgn

Ny Løns tillæg. Efter lokal forhandling

1 23.769,97 2.160,91

2 27.011,33 2.160,91

3 29.820,51 2.160,91

4 31.657,28 2.160,91

5 39.976,77 2.160,91

Pension til Basisløn: Personel på basisløn følger i pensionsmæssig henseende

et „skyggeforløb“ der relateres til Pensionsbestemmelser efter lønrammeløn.

Tjenestemandsansatte officerer på det militærlederniveau oprykkes senest

ved det 58. år i pensionsskyggeforløbet således:

Premierløjtnanter på laveste funktionsniveau (M312) oprykkes til lønramme

21, trin 4

Kaptajner/kaptajnløjtnanter på højere funktionsniveau (M321) oprykkes til

lønramme 34

Majorer/orlogskaptajner på højere funktionsniveau (M322) oprykkes til

lønramme 35

Majorer/orlogskaptajner på højeste funktionsniveau (M331) oprykkes til

lønramme 36

Majorer/orlogskaptajner på højeste funktionsniveau (M332) oprykkes på

det tidspunkt, hvor de omklassificeres

Beregn din egen pension: www.tjenestemandspension.dk

Tillæg pr. måned til egen- og ægtefællepension (Satser pr. 1. OKT 2009). Under 65/67-års tillægget oppebæres af pensionister indtil det 67. år såfremt man er

fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, og indtil det 65. år såfremt man er fyldt/fylder 60 år den 1. juli 1999 og senere.

Tillæg pr. md. 2.783,38 2.876,16 2.968,94 3.061,72 3.154,50 3.247,28 3.340,06 3.432,84

Basisløn (Ny Løn) Beredskabsstyrelsen pr. måned pr. 1. OKT 2009

Løngruppe Basisløn Redningsberedskabstillæg

Efter individuel forhandling

Premierløjtnanter 1.080,45

Kaptajner/kaptajnløjtnanter

1.507,23

Majorer/orlogskaptajner

1.828,99

Kvalifikationstillæg, midlertidige personlig.

Ægtefællepension pr. måned ved følgende antal pensionsalderår:

Skalatrin 30 31 32 33 34 35 36 37

32 (21-4) 8.572,98 8.835,42 9.097,86 9.272,82 9.447,77 9.622,73 9.797,69 9.972,65

34 (24-3) 8.910,70 9.183,48 9.456,25 9.638,10 9.819,95 10.001,81 10.183,66 10.365,51

36 (24-4) 9.266,33 9.549,99 9.833,66 10.022,76 10.211,87 10.400,98 10.590,09 10.779,20

44 (31-3) 10.941,48 11.276,43 11.611,37 11.834,67 12.057,96 12.281,26 12.504,55 12.727,85

47 (34) 11.964,35 12.330,61 12.696,86 12.941,03 13.185,20 13.429,37 13.673,54 13.917,71

48 (35) 12.767,93 13.158,78 13.549,64 13.810,21 14.070,78 14.331,35 14.591,92 14.852,49

49 (36) 13.658,30 14.076,42 14.494,53 14.773,27 15.052,01 15.330,75 15.609,49 15.888,23

50 (37) 15.085,96 15.547,77 16.009,59 16.317,46 16.625,34 16.933,22 17.241,09 17.548,97

51 (38) 17.165,09 17.690,55 18.216,01 18.566,32 18.916,63 19.266,94 19.617,24 19.967,55

52 (39) 18.846,60 19.423,52 20.000,48 20.385,10 20.769,73 21.154,35 21.538,97 21.923,60

53 (40) 21.087,83 21.733,35 22.378,93 22.809,29 23.239,65 23.670,02 24.100,38 24.530,74

54 (41) 23.779,53 24.507,46 25.235,42 25.720,72 26.206,02 26.691,31 27.176,61 27.661,91

55 (42) 26.798,12 27.618,45 28.438,82 28.985,72 29.532,62 30.079,52 30.626,42 31.173,32

Efter individuel forhandling

Pr. måned

varig personlig – OFF LEGRP

Pr. måned

Officerstillæg Kvalifikationstillæg,

Kvalifikationstillæg, varig personlig

Pr. måned

M332 3.230,56

M401 3.230,56

M402 4.639,14

48 (35) 17.983,00 18.533,49 19.083,99 19.450,99 19.817,99 20.184,99 20.551,99 20.918,99

49 (36) 19.237,05 19.825,94 20.414,83 20.807,42 21.200,01 21.592,60 21.985,20 22.377,79

50 (37) 21.247,83 21.898,27 22.548,72 22.982,34 23.415,97 23.849,60 24.283,23 24.716,86

51 (38) 24.176,18 24.916,88 25.656,35 26.149,75 26.643,14 27.136,53 27.629,92 28.123,31

52 (39) 26.544,51 27.357,08 28.169,69 28.711,41 29.253,13 29.794,86 30.336,58 30.878,31

53 (40) 29.701,17 30.610,37 31.519,61 32.125,76 32.731,91 33.338,05 33.944,20 34.550,34

54 (41) 33.492,30 34.517,55 35.542,85 36.226,37 36.909,88 37.593,40 38.276,92 38.960,43

55 (42) 37.743,83 38.899,22 40.054,67 40.824,96 41.595,24 42.365,52 43.135,80 43.906,09

Basisløn (Ny løn) pr. måned pr. 1. OKT 2009

Løn- Basis- Militær- Uddannelsestillæg

gruppe løn tillæg OGU-tillæg VUT I-tillæg VUT II-tillæg

0 21.392,96 1.761,14

1 23.769,97 1.761,14 1.165,13

2 27.011,33 1.761,14 1.943,68

3 29.820,51 1.761,14 1.943,68

4 31.657,28 1.761,14 4.429,86

5 39.976,77 1.761,14

Trin Lønramme Pr. måned

49 36 38.891,67

50 37 42.956,77

51 38 48.877,12

52 39 53.665,14

53 40 60.040,95

54 41 67.711,58

55 42 76.306,91

44 (31-3) 15.410,54 15.882,29 16.354,04 16.668,54 16.983,04 17.297,54 17.612,04 17.926,55

47 (34) 16.851,20 17.367,05 17.882,90 18.226,81 18.570,71 18.914,61 19.258,51 19.602,41

34 (24-3) 12.550,28 12.934,47 13.318,67 13.574,79 13.830,92 14.087,05 14.343,18 14.599,31

36 (24-4) 13.051,17 13.450,69 13.850,22 14.116,57 14.382,92 14.649,27 14.915,62 15.181,97

Skalatrin 30 31 32 33 34 35 36 37

32 (21-4) 12.074,62 12.444,25 12.813,88 13.060,30 13.306,72 13.553,14 13.799,57 14.045,99

Basisløn chefgruppen pr. 1. OKT 2009

Tjenestemandspension (satser pr. 1. OKT 2009)

Egenpension pr. måned ved følgende antal pensionsalderår:


Portal for ansatte og pårørende

Forsvaret har fået sit eget community i lighed med Fa-

F

cebook, Twitter og MySpace. Det er Soldaterportalen,

som i første omgang afprøves sammen med brugere

fra ISAF hold 8 og deres pårørende. Bliver den en succés,

bliver portalen implementeret til hele Forsvaret.

Portalen gør det muligt at oprette personlige dagbøger og fotoalbums,

så pårørende og venner kan følge med i livet i missionsområderne

– eller på de enkelte tjenestesteder rundt om i landet. Venner

og pårørende kan også uploade billeder og skrive dagbøger, så

de udsendte kan holde sig opdateret om, hvad der sker derhjemme,

og på den måde gøre afstanden og savnet mindre.

Som udgangspunkt er alle informationer kun tilgængelige for

Forsvarets ansatte og deres pårørende, men brugerne bestemmer

selv, hvem der skal kunne se ens billeder og læse ens dagbøger. På

længere sigt vil det blive muligt også at sende billeder og statusoplysninger

til sine venner på Facebook.

Soldaterportalen er et tilbud til sikker online-kommunikation

for alle tjenstgørende og hjemsendte soldater, og Forsvaret opfordrer

ansatte og pårørende til at anvende Soldaterportalen til mili-

SOLDATERPORTALEN

ERFARINGEN PÅ DIN SIDE

SAAB LEVERER KOMPLETTE, SKRÆDDERSYEDE SUPPORTLØSNINGER

til operatører af militære fly over hele verden. Ved at benytte vores erfaring

til planlægning af integreret logistiksupport sammen med kunderne fra det

tidligste stadie matcher vi dit budget og dine krav for at sikre optimal kvalitet og

tilgængelighed. Brug mere tid i luften – Saabs support giver dig mer.

support.aerotech@saabgroup.com

www.saabgroup.com

LØSNING

NØGLESTYRKE

OMRÅDE

nr. 8/2009

SUPPORT TIL MILITÆRFLY

TILGÆNGELIGHED

HELE VERDEN

27

tærrelateret stof frem for „usikre“ hjemmesider som Facebook,

Twitter og MySpace.

Det er også muligt at oprette en gruppe eller enhedsprofil med

eget video- og fotoalbum, så man kan samle de billeder og oplevelser,

man er fælles om. Gruppen kan også benytte en kalenderfunktion,

forum og andre faciliteter.

Se Soldaterportalen: http://www.soldaterportalen.dk/


28 nr. 8/2009 OFFICERENS FRIKVARTER

Forførelsens kunst 3 forførende film:

Kunsten at kunne forføre er ofte et spørgsmål om „Give and Take“.

Her har mad og drikke siden tidernes morgen været et væsentligt element.

Det hedder sig også, at den nemmeste vej til den udkårnes

hjerte går gennem maven, så det nytter altså ikke at springe over,

hvor gærdet er lavest, og et „Coinoffer“ fra Den Gyldne Måge giver

med garanti ikke det forventede udbytte af et stævnemøde.

Det kan synes som en umulig opgave at servere en forførende menu

med hjælp i det traditionelle danske køkken, og forskningslektor Per

Møller foreslår også at hente inspiration i de mere eksotiske køkkener

som det thailandske, vietnamesiske, kinesiske eller marokkanske.

Sammen med en gruppe forskere på Det Biovidenskabelige Fakultets

Institut for Fødevarevidenskab prøver han at finde ud af, hvad

der sker i vores hjerner, mens vi lugter, smager og mærker den mad, vi

putter i munden og fortærer. Målet er blandt andet sundere fødevarer,

men forskerne bliver også klogere på, hvad der sker inde i hovedet

på os, når vi sætter tænderne i maden.

De forsker i sensorik – læren om sanseopfattelse – og er især interesserede

i, hvordan hjernen bearbejder de enkelte sanseindtryk fra

spiseprocessen.

I denne måneds tema under Officerens Frikvarter om forførelsens

kunst kommer vi også ind på det at forføre folket, at forføre hinanden

– mand og/eller kvinde -, om berømte forførere såsom Casanova og

diverse filmstjerner, at bruge sine sanser, lækre dufte og dyre biler.

Forførende musik hører også med til repertoiret, når man(d) vil afprøve

sig selv i forførelsens kunst.

God læsning.

Henning Lahrmann Research: Soulutions

Bordets glæder

Mange kokke og kogebogsforfattere har givet detaljerede anvisninger

på forførende menuer, og der indgår sjovt nok ofte østers, hummere og

champagne. Men dyre råvarer borger heller ikke nødvendigvis for succés,

der skal tænkes i helt andre baner.

På DR’s temahjemmesider fortæller forskningslektor Per Møller fra

Det Biovidenskabelige Fakultet (tidligere Den Kongelige Veterinær- og

Landbohøjskole) om sammenhængen mellem mad og følelser. Ifølge

Per Møller får stærke krydderier eksempelvis blodet til at rulle lidt hurtigere,

og duften fra god vin og flot og farverig mad vil skærpe den sansemæssige

oplevelse og gøre én mere modtagelig.

Den perfekte forførelsesmiddag skal bombardere alle sanser og derfor

indeholde noget surt, sødt, salt og bittert til tungen, noget, der dufter

godt, til næsen, en farvestrålende palet til øjnene, noget hårdt, noget

knasende og noget blødt at tygge i, og noget stærkt, der får blodet til at

rulle lidt hurtigere.

Hent også inspiration i bogen „More Rude Food“ af fotografen David

Thorpe, november 1984, Macmillan.

Når det kommer til desserten, er der heldigvis ingen tvivl om, hvad

der skal serveres, Chokolade! Kakaobønner indeholder stoffer, der stimulerer

de hormoner, som giver godt humør og mere energi. Og da

kvinder er mere følsomme over for de pågældende hormoner, oplever

nogle kvinder en tilfredsstillelse med chokolade, der nærmer sig en sek-

Cyrano de Bergerac (1990)

De fleste kender til historien om Cyrano de

Bergerac. Den poetiske kriger, der er hæmmet

af en lidt for lang næse. Der er lavet

mange lavbenede, amerikanske komedier

om denne tragikomiske figur, men snyd ikke

dig selv for Jean-Paul Rappenaus Oscarbelønnede

film med Gerard Depardieu i

hovedrollen.

Chocolat (2000)

At du kan forføre med andet end ord og

blomster er Lasse Hallströms livsbekræftende

filmperle Chocolat et godt bevis på.

Den skønne, enlige mor Vianne (Juliette Binoche)

forfører ikke blot en snerpet borgmester,

men en hel landsby med hjemmelavede

himmerigsmundfulde…

Casanova (1995)

Verdens største elskere, Casanova og (myten)

Don Juan, er beskrevet i utallige værker.

For de højpandede er Fellinis Casanova

med Donald Sutherland ikke til at komme

udenom. Men er du mere til hjertevarm komedie,

så lad dig forføre af Depp og Brando

i Don Juan De Marco (1998).

suel tilfredsstillelse. Der er vel helt overflødigt sluttelig at nævne, at

det handler om at købe chokolade med et så højt kakaoindhold

som muligt.


Forførelse er mangt og meget

For de fleste – både forførere og

forførte – er ordet ’forføre’ positivt.

Men i juridisk forstand er ordet

knap så forførende, men derimod

strafbart efter straffelovens

§ 223, stk. 2. Og sættes ordet sammen med „folke“, så får vi alle

mindst ét skræmmebillede på nethinden. Demagoger er eksperter

i at forføre folket med deres taleevner og usaglige, stærkt følelsesbetonede

retorik. Én af oldtidens store var Alkibiades, der lokkede

athenerne til at angribe Sicilien med et katastrofalt resultat.

Og tænk så et kort øjeblik på McCarthy…

Dyre Dufte

Enhver, der har set Al Pacino i filmen

„En duft af kvinde“, kender til parfumens

magiske evner. Men det er måske

de færreste, der ved, at man har

fundet mere end 4.000 år gamle parfumerester.

Og ikke underligt er fundet

gjort på Cypern, øen der var fødested

for den græske gudinde for kærlighed,

lyst og skønhed, Afrodite.

Blandt de forskellige duftingredienser har forskerne identificeret

anis, fyrrenåle, koriander, mandler, bergamotte og persille.

Indgangsbønner

Vi bevæger os for et øjeblik helt ned i

den lette ende. Egentlig havde vi besluttet

os for holde niveauet og undgå enhver

snak om noget så plat som score-replikker.

Det var, indtil vi fandt en engelsk

undersøgelse af de værste replikker

inden for dette felt. Og vi kunne ikke stå

for at viderebringe noget så rædselsfuldt

som: „Din far må være en tyv, for han

har stjålet stjernerne og givet dig dem

som øjne“ eller „Gjorde det ondt, da du faldt ned fra himlen?“

Berømte forførere

Giacomo Casanova, der lystigt plukkede frugter i sidste halvdel af

1700-tallet, er historiens største forfører. Don Juan er kun en myte, så

han tæller ikke rigtig med. Men hvem er de store forførere i nyere tid

og deres berømte erobringer? Askmen.com har lavet en Top 10-liste

over mandlige, amerikanske forførere. Her er nogle af dem, der kun

lige klarede cuttet: Clark Gable med bl.a. Carole Lombard og Loretta

Young. Frankieboy med Mia Farrow, Ava Gardner og Lauren Bacall.

Og så til toppen af poppen: Nr. 3. Gene Simmons (KISS) med Cher,

Shannon Tweed og Diana Ross. Nr. 2 Howard Hughes med Katherine

Hepburn og Ava Gardner. Og endelig forføreren over dem alle, Hugh

Hefner med en lang række babes med netop forglemmelige navne.

Tror du, at Elvis og Clooney er med på listen? Check Askmen.com

OFFICERENS FRIKVARTER

Bliv bedre til at forføre

Drøm blot videre

nr. 8/2009

29

Du kan finde råd til at forføre dit hjertes

udkårne overalt på nettet. Tonsvis af

„eksperter“ står på nakken af hinanden

for at hjælpe dig – om ikke andet så af

med dine penge. Googl de gode danske

ord „forførelse“ og „scor“, eller skriv

f.eks. „seduction“ eller „seduce“ på

google, youtube og amazon og bliv inspireret. Og forvirret! Der er

også en lettere vej, hvis du tør spørge dine venner. Er du kvinde,

så spørg én af dine mandlige venner – og omvendt. Men husk nu:

det er let nok at fange en fisk, kunsten er at holde den i live!

Måske synes man ikke, at Mazda’en

fra 1993 er helt forførende nok til

stævnemødet. Og hvad hjælper det

at låne en bil for en enkelt aften, det

kan jo være, der skal mere end én date

til at bløde modparten op. Danske

Club Supercar har løsningen på problemet.

Som medlem har du råderet

over flere topklasse-biler, heriblandt Ferrari, Aston Martin, Lamborghini

og Maserati, mellem 30 og 40 dage om året. Det eneste,

der måske står i vejen for et medlemskab er prisen: 250.000,00

om året! Check www.clubsupercar.com

Medrivende melodier

Da Danmarks Radio i starten af september

tog hul på en ny koncertsæson, var

det med en udsolgt koncert over temaet:

Forførende musik. Og hvad var der

så på repertoiret? Tårepersere som Air

og Kunst der Fuge af J.S. Bach fulgt op

af endnu flere tårepersere af blandt andet

brasilianske Villa-Lobos og estiske

Arvo Pärt. Så glem alt om Gilberto Gil

eller Leonard Cohen (Red.: Hvad er der nu galt med ham?), næste

gang du leder desperat efter den helt rigtige musik til en forførende

aften.


30 nr. 8/2009 FAGLIGE NOTER

HOD: Generelt kortere udsendelsesperioder

Den igangværende debat om udsendelser til interna-

D

tionale operationer har vist, at flere muligheder kan

overvejes, nemlig:

• Generelt kortere udsendelsesperioder

• Faseforskudt (delvis) udskiftning

• Længere perioder for chefer og andre nøglepersoner.

HOD har – lige siden vi var med til at starte debatten om udsendelsesperiodernes

længde tilbage i 2005 – været fortaler for en generelt

kortere udsendelsesperiode, gerne fire måneder for hærens

vedkommende.

- Hensynet til den enkelte og dennes familie må veje tungere

end eventuelle hensyn til økonomi eller andet, der bruges som argument

for en længere udsendelsesperiode. HOD anerkender, at

den operative opgave er i centrum, hvilket kan nødvendiggøre

fleksibilitet, hvilket også kan betyde, at nøglepersoner – hvor en effekt

kan dokumenteres – kan forudse at kunne blive udsendt i lidt

længere tid end for nuværende. Men det må være undtagelsen,

fastslår HOD’s formand, Bent Fabricius.

Meritering til højere niveau

HOD har succes med, at sikre sig stor indflydelse på

H

Forsvarets policy, hvilket har bevirket, at et stort antal

officerer har fået mulighed for at blive meriteret

til et højere niveau. HOD har erfaret, at Forsvarets

Personeltjenestes policy nu er forankret i Forsvaret

med positiv effekt.

Midler til kompetenceudvikling

HOD har succes med, at påvirke anvendelsen af mid-

H

ler til kompetenceudvikling. Det er sket ved at HOD

aktivt har søgt indflydelse og medbestemmelse på

anvendelsen af kompetencemidlerne til medlemmerne

og andre i „AC-familien“.

Det var i OK 05-08, at der blev afsat relativt store puljer til kompetenceudvikling.

Herudover indgik regeringen og arbejdsmarkedets

parter den såkaldte 3-parts aftale, hvorunder der blev afsat yderligere

midler.

HOD anbefaler, at der tages en fordomsfri debat om, hvorvidt en

eventuel forlængelse af nøglepersoners udsendelsesperiode kan erstattes

af en faseforskudt (delvis) udskiftning af enhederne, så erfaringen

på dén måde fastholdes i missionsområdet, i stedet for at forlænge

perioden for nogle,

Fire måneders udsendelse

Debatten om udsendelsesperiodernes længde gik rigtigt i gang i offentligheden

mandag den 24. august, da Berlingske Tidende bragte

en artikel med overskriften „Soldater vil udsendes forskudt“, som

konkluderer, at ingen af de militære fagforeninger vil være med til

længere udstationering for at give bedre erfaringsudveksling i Afghanistan.

Officererne kan heller ikke acceptere en generel forlængelse af udstationeringsperioder,

men arbejder tværtimod målrettet for en forkortelse

af perioderne til fire måneder…“, hedder det i artiklen, som

bringer udtalelser fra både CS, HKKF og HOD.

Siden etableringen af Forsvarets Meriteringsråd har HOD kæmpet

for at få en række officerer meriteret til højere niveau, hvilket nu er

lykkes i stor grad.

Konkret i Forsvaret har et antal officerer fået mulighed for at påbegynde

en Masteruddannelse, Hærens Officersskole har fået bevilliget

et udviklingsprojekt og andre er på vej. HOD er en aktiv spiller på

kompetenceområdet, ikke mindst i Forsvarets Brancheråd under

Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling (SCKK), hvor

HOD blandt andet deltager i regionale work-shops.


FAGLIGE NOTER

nr. 8/2009

Kompensation

for arbejde i weekender m.m. i FN-regi

HOD har succés med at få etableret en ordning,

H

hvorefter det administrative begreb „FN STOFF“ er

ophørt, og de pågældende kan nu efter en konkret

individuel vurdering honoreres svarende til 2/7dage

efter dokumentation.

Baggrunden er, at HOD konstaterede, at der var et misforhold mellem

udsendte i hhv. NATO- og FN-regi, herunder at Forsvarets Per-

Hvis du har brug for hjælp, så kontakt:

Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark

Tlf. 33 15 02 33

www.hod.dk

Mail: hod@hod.dk

Hvis du er medlem af HOD, har du

adgang til medlemsitet på

www.hod.dk

Log ind i felterne, hvor der står

„Medlemsnr.“ og „Efternavn“. Dit

medlemsnummer finder du her på

bagsiden i adressefeltet over dit

navn. Efternavn skrives med stort

forbogstav.

Hvis IKKE du er medlem af HOD, kan

du benytte indmeldelsesformularen

på www.hod.dk

Ingen negativ lønregulering

til oktober

Klip ud – og gem

soneltjeneste havde opfundet et nyt begreb, „FN STOFF“. Dette

medførte bl.a., at udsendte FN STOFF ikke blev honoreret for arbejde

i weekender og helligdage (2/7-dage). Ved HOD’s mellemkomst lykkedes

det at opnå kompensation for arbejde i weekender og på helligdage

ved udsendelse i FN-regi.

Der er røster fremme i medierne om en „negativ løn-

D

regulering“ for de offentligt ansatte, idet lønudviklingen

på det private arbejdsmarked har været lavere

end på det offentlige arbejdsmarked. I forbindelse

med OK08 blev der aftalt en procentvis lønregulering

pr. 1. oktober 2009 på 0,65 pct. i det offentlige.

Normalt vil en sådan lønregulering skulle suppleres af en „særlig

procentregulering“, der kan være positiv eller negativ, afhængig af

hvordan lønudviklingen har været på det private arbejdsmarked i

forhold til lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, men

der er ikke aftalt en „særlig procentregulering“ i forbindelse med

lønreguleringen pr. 1. oktober. Så HOD’s medlemmer kan slå koldt

vand i blodet.

Imidlertid vides det ikke med sikkerhed, om der vil være en positiv

eller en negativ „særlig procentregulering“ i forbindelse med næstfølgende

lønregulering pr. 1. april 2010 – men meget tyder på, at

den vil blive negativ. Den aftalte lønregulering pr. 1. april 2010 er

2,4 pct.

Spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Steen Mikkelsen eller på

tlf. +45 3525 0302.

Modtagere af HOD-News

Hvis du har fået en ny email-adresse eller ønsker at

H

modtage HOD-News på en anden email-adresse, skal

du sende en email om det til Sekretariatet på

lonnie@hod.dk

Tilmelding til nyhedsbreve kan foretages på HOD's

hjemmeside under punktet „Genveje“.

31


Af redaktør Henning Lahrmann

Fotos: Jørgen Kølle

Milepæl for flyvning med

Hercules

I et par timer fredag eftermiddag

I

den 18. september landede og

startede to af flyvevåbnets C-130J

Hercules transportfly på den flere

kilometer brede og godt 15 kilometer

lange sandstrand på ferieøen Rømø. Om

sommeren er det tilladt at køre bil på stranden.

- Den dag trænede vi vores piloter i at lande

på uforberedte pladser, som vi f.eks. kan komme

ud for i den afghanske ørken, forklarer

oberstløjtnant Søren Wilhelm Andersen (WIS),

der er chef for Air Transport Wing Aalborg.

- Det er en milepæl i udviklingen i at bruge

de nye Hercules-fly. I dag transporterer de

personel mellem Camp Bastion og Kabul,

og vi fragter gods hovedsageligt mellem

Camp Bastion, Kandahar og Kabul. Vores

piloter har for nylig gennemført en taktisk

uddannelse, og inden længe har vi styrket

vores kapacitet til at kunne operere på korte

ørkenstrækninger.

Man prøvede at lande på Rømø strand allerede

i 2007. Herefter har piloterne fået en

taktisk uddannelse i Canada. Der er tre piloter

på hvert fly, som skiftes til at træne taktisk

flyvning, og for nylig fløj man også natflyvning

på Rømø strand uden nogen form

for belysning, fortæller WIS.

Eskadrille 721, som er en del af Air Transport

Wing Aalborg, har fire C-130J Hercules

transportfly og tre CL-604 Challenger jetfly.

Eskadrillens opgaver er at udføre transport

af personel og gods for de danske væbnede

styrker, regering og kongehus samt for NA-

TO, Forenede Nationer, Røde Kors og Folkekirkens

Nødhjælp.

PP

MASKINEL MAGASINPOST

Udsendes af:

P.J. Schmidt Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

UMM

Id.nr.: 42280

Vedr. adresseændringer kontakt

venligst Hod’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

Mail: hod@hod.dk

More magazines by this user
Similar magazines