16.07.2013 Views

hent som pdf (5 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

hent som pdf (5 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

hent som pdf (5 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

venheder <strong>og</strong> episoder, små <strong>og</strong> store, sig ind i sjælen. Nej, inderst inde<br />

er jeg glad for at være kommet væk fra Danmark.<br />

Mens Nicolai Büchert sad i krigsfangelejren i La Marche i Frankrig<br />

i foråret 1945 skrev han en beretning om sin tid <strong>som</strong> tysk soldat i<br />

Danmark. Her fortæller han både om sit ophold i København <strong>og</strong> den<br />

senere udstationering i Klitmøller i Nordjylland:<br />

Nicolai Büchert om sit ophold i Danmark:<br />

Et andet minde; det stammer fra København. Mit batteri var stationeret<br />

på øen, Saltholm. Regnskabsføreren <strong>og</strong> jeg forblev i Citadellet 17 i<br />

København; jeg skulle have en kort uddannelse <strong>som</strong> regnskabsfører,<br />

foruden at fungere <strong>som</strong> tolk. Det var en god chance. Jeg boede hos<br />

min kone <strong>og</strong> mine børn i hele 5 uger; de var kommet til København<br />

<strong>og</strong> havde fået lov til at låne min sv<strong>og</strong>ers lejlighed i samme tidsrum.<br />

Hvad det betød for os, kan vel vanskeligt udtrykkes i ord. Grænseforeningen<br />

gav mig et lån på 200 kr. <strong>og</strong> hjalp derved med til at<br />

gøre det muligt for os at være sammen i så lang tid. Tak for det,<br />

kære grænseforening! – <strong>og</strong> tak kære sv<strong>og</strong>er <strong>og</strong> svigerinde for jeres<br />

hjælp. Næsten hver morgen sørgede jeg for at være ved indgangen til<br />

Citadellet lidt før kl. 9. Kongen, vor konge, begav sig altid ud på sin<br />

ridetur ud ad Langelinie på dette tidspunkt. Jeg holdt mig lidt i baggrunden<br />

<strong>og</strong> gjorde min strammeste honnør, når kongen majestætisk,<br />

stor i hele sin færd, kom. Kongen besvarede altid min hilsen; hvor<br />

korrekt <strong>og</strong> hvor stor! Men en morgen sov jeg for længe <strong>og</strong> kom først<br />

senere. Jeg tænkte ikke mere på kongen, for kl. var henved 10-10 1/4.<br />

I mine egne tanker ville jeg lige svinge ind til Citadellet, da jeg opdagede<br />

kongen komme ridende hjem igen; han var ikke mere end 10<br />

skridt fra mig. Jeg blev n<strong>og</strong>et befippet, sprang af cyklen for at gøre<br />

honnør. Men inden jeg havde løftet hånden til kasketten, havde kongen<br />

allerede sin hånd oppe ved kasketten til hilsen. Den morgen gjorde<br />

jeg min allerstrammeste, min allerbedste honnør, <strong>som</strong> jeg n<strong>og</strong>ensinde<br />

har præsteret. Jo, vor konge er stor nok til at hilse først. Hvor<br />

misunder jeg folket, der på cykel kunne følge deres konge på hans<br />

ridetur om morgenen; jeg beroligede mig d<strong>og</strong> dermed, at denne flok<br />

nok skulle beskytte kongen, når det gjaldt. Det var ingen uniformeret<br />

garde, kongen befalede at ledsage sig, men det var en kernedansk, en<br />

166

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!