hent som pdf (5 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

afgørende betydning. Dagen markerede en begivenhed, som berørte
selve mindretallets identitet – det at den stat, hvor de levede som et
mindretal, besatte den stat, som de opfattede som deres hjemland
og moderland. Det var en situation, der var mere end vanskelig at
forholde sig til. 1 Endnu sværere var det for de danske sydslesvigere,
der som soldater i den tyske hær blev nødt til at deltage i besættelsen
af deres eget fædreland.
En af de danske sydslesvigske soldater, der deltog i besættelsen af
Danmark den 9. april 1940 var den daværende generalsekretær for
mindretallet i Sydslesvig, Frederik Petersen.
Han blev indkaldt til det tyske militær i november 1939 og tilbragte
de første par måneder i en af militærets træningslejre ved Bremen.
Herfra skrev han hjem til sin kone, Hanne og deres to børn, Karen
og Sven. I disse breve kommenterede han også opmarchen mod Danmark
før den 9. april 1940. Som så mange i Danmark, heriblandt de
danske politikere, godtog han påstanden om, at den tyske opmarch
kun gjaldt beskyttelse mod et engelsk invasionsforsøg på den danske
vestkyst. En besættelse af Danmark regnede han ikke med. Troen på
ikke-angrebspagten mellem Danmark og Tyskland var altså intakt.
Frederik Petersen håbede på at kunne få en behagelig tid i det nordligste
Tyskland, syd for grænsen til Danmark.
16. marts 1940 – Frederik Petersen til Hanne, Karen og Sven:
Kære Hanne, Karen og Svennemand!
Du har sikkert mærket, at der var noget galt hernede. Jeg har ikke
nænnet at skrive om det. Men nu må jeg ikke tie længere. Det
går bort fra Bremen, måske allerede mandag, hvis endda ikke før.
Påskeorloven er der slået en streg over, men det gælder ikke kun os
alene, det gælder »die ganze Armee«.
Ja, dette var to triste nyheder, som I dog ikke skal blive forfærdet
over, for den 3. nyhed strør lidt sukker på denne bitre pille, så det er
lettere og behageligere at slukke den, at få den ned. Fra skrivemesteren
har jeg fået at vide, at vi skal op imod den danske grænse, »nach
Schleswig«, som han sagde. – Og dette har jeg hørt fra flere sider, bare
det nu er sandt. For det er næsten for skønt til at kunne være sandt.
Tænk jer, muligt at komme til Flensborg eller Slesvig eller Husum,
bo hjemme, bo hos lærer Jørgensen 2 eller Svend Johannsen 3 eller pri-
2*
19