hent som pdf (5 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

og dem der bød dem velkommen derude har vel været for rørende,
så det gik godt denne gang, men hvad bringer fremtiden?
30. januar 1943, Esbjerg – Axel Münchow til familien i Flensborg:
Nu er jeg flyttet igen og bor privat her i Esbjerg, vi lever et storartet
liv heroppe, hvis det ikke bliver værre, hvad jeg ikke håber, kan jeg
godt blive soldat i fem år endnu, for her mærker man ikke man er
det, kun ses det på uniformen, ellers er det næsten som hjemme. Det
meste der volder os alle sammen megen bekymring er kronerne, som
ikke er alt for rigelige, men vi tusker os igennem som det går bedst.
4. februar 1943, Esbjerg – Axel Münchow til familien i Flensborg:
Nu har jeg arbejdet mig ind i arbejdet her, og har gjort mit bedste, jeg
kan uden at prale sige, at jeg er en af de bedste her i våbenmesteriet,
der er ting som svejsning og meget andet jeg står mine kammerater
meget forud i. Jeg er den eneste, der får lov til at svejse ting, der
virkelig skal holde, og som det kommer an på at det skal holde. Jeg
står mig godt med mesteren her, som jeg lå sammen med i privatkvarteret.
25. marts 1943, Esbjerg – Axel Münchow til familien i Flensborg:
Jeg har været undervejs [efter] frø til jer, men da disse først kommer i
salg i næste måned, beder jeg jer være tålmodige til den tid, der kan
fås alle slags heroppe, jeg har bestilt dem allerede.
6. april 1943, Esbjerg: Axel Münchow til familien i Flensborg:
Nu endelig har jeg fået min længe ventede orlov, dog sent er bedre
end aldrig, den tid der er gået, har jeg vundet af krigen, det gælder
nemlig at holde sig så længe som muligt. Jeg kommer lørdag aften
eller eftermiddag hjem. Jeg håber I har noget at spise, for her er vi
lige ved at sulte, vi gider nemlig ikke mere spise spejlæg og koteletter
og flødeskumskager. Min chef står hver eneste aften og vælger,
med en stor portion flæsk og alt dette dyre foran sig, og vi andre står
ved siden af med samme portion, og så græder vi alle i kor og stønner
over dårlige tider og hungersnød, det er alt sammen usigeligt
sørgeligt.
Ellers går det godt heroppe, meget arbejde med at sidde og glo på
198