Projekt - Solution Hub

Fremtidens Plejehjem: Det Multifunktionelle Rum .......................................................................................... 3 

Rekvirent og casebeskrivelse .............................................................................................................................. 6 

Problem ......................................................................................................................................................... 11 

Arbejdsmetode.................................................................................................................................................. 11 

Videnskabelig optik ........................................................................................................................................ 13 

Præsentation af empiri .................................................................................................................................. 15 

Lindholm plejehjem ........................................................................................................................................... 15 

Elmely plejehjem ............................................................................................................................................... 17 

Meningskondensering ...................................................................................................................................... 19 

State of the Art teknologi ............................................................................................................................... 21 

Projektionsteknologi ......................................................................................................................................... 22 

Liquid Crystal Display projekter .................................................................................................................... 23 

Digital Light Processing projekter ................................................................................................................. 24 

3D projektion ................................................................................................................................................ 25 

Digital light processing interaktive projektorer ............................................................................................ 25 

Motion tracking teknologi ................................................................................................................................ 26 

Wearable multitouch projektor ................................................................................................................... 27 

Kinect glasses ............................................................................................................................................... 27 

3D Projection Kinect teknologi ..................................................................................................................... 27 

Leap motion teknologi ................................................................................................................................. 27 

Mobile vægge ................................................................................................................................................... 28 

Interaktivitet .................................................................................................................................................. 31 

Livskvalitet ..................................................................................................................................................... 35 

Livsbuen ............................................................................................................................................................ 35 

Livsfasemodellen............................................................................................................................................... 37 

Trivsel vs. livskvalitet ........................................................................................................................................ 39 

Trivselsmodellen .......................................................................................................................................... 40 

Maslows behovsteori ................................................................................................................................... 42 

Diskussion og kombination af teorier ............................................................................................................... 44 

Social aktivitet som basis for livskvalitet ........................................................................................................ 47 

Ældre og ensomhed .......................................................................................................................................... 48 

Hvem er brugerne af det multifunktionelle rum? ........................................................................................... 51 

1

Design ............................................................................................................................................................ 53 

Wicked design ................................................................................................................................................... 53 

Brugercentreret design ..................................................................................................................................... 55 

Udviklingsparadigme ........................................................................................................................................ 56 

Metodiske værktøjer ......................................................................................................................................... 61 

Affinity diagramming .................................................................................................................................... 61 

Skitsering ...................................................................................................................................................... 62 

Designprocessen ............................................................................................................................................... 63 

1. iteration .................................................................................................................................................... 64 

2. iteration .................................................................................................................................................... 67 

Personas ........................................................................................................................................................... 68 

Udvælgelse af den endelige målgruppe ....................................................................................................... 78 

Det Multifunktionelle Rum............................................................................................................................. 81 

De fysiske rammer ............................................................................................................................................ 81 

Scenarier ........................................................................................................................................................... 82 

Scenarier i det store rum .............................................................................................................................. 82 

Scenarier i to rum ......................................................................................................................................... 89 

Scenarier i små rum ...................................................................................................................................... 93 

Interaktivitet i scenarierne ................................................................................................................................ 98 

Behovsudfyldelse i scenarierne ......................................................................................................................... 99 

Iris Salen ...................................................................................................................................................... 103 

Refleksion .................................................................................................................................................... 107 

Solution Hub – et tværfagligt forløb ............................................................................................................... 107 

Rekvirentens krav ........................................................................................................................................... 108 

Valg af teori .................................................................................................................................................... 109 

Refleksion over metodevalg ............................................................................................................................ 110 

Valg af udviklingsparadigme....................................................................................................................... 110 

Brugerundersøgelser .................................................................................................................................. 111 

Konklusion ................................................................................................................................................... 113 

Perspektivering ............................................................................................................................................ 115 

Procesbeskrivelse ......................................................................................................................................... 117 

Litteraturliste ............................................................................................................................................... 121 

2

Fremtidens Plejehjem: Det Multifunktionelle Rum 

Dette projektarbejde har haft sit omdrejningspunkt omkring Projekt Fremtidens Plejehjem, der om- 

handler velfærd og teknologi i plejesektoren forankret i et konkret byggeri i Nørresundby. Dermed 

har projektet taget udgangspunkt i, hvad det vil sige at blive ældre og det at flytte på plejehjem. Der- 

for har det været en forudsætning for projektet, at reflektere over, hvad det vil sige at blive ældre, og 

hvad det betyder i forhold til deres behov. Hovedfokus er på at skabe de rette rammer for sociale 

aktiviteter, der gennem opfyldelse af beboernes behov, har til formål at øge livskvaliteten for bebo- 

erne på Fremtidens Plejehjem. For at opnå dette designes der gennem dette projekt et multifunktio- 

nelt digitalt rum. 

Når borgere flytter på plejehjem, har de levet et langt liv, hvor de har bidraget til vores samfund. For 

langt størstedelen af de ældre, som flytter på plejehjem, er dette den sidste flytning de foretager 1 . 

Når man flytter på plejehjem, har man ofte oplevet store tab som for eksempel tab af færdigheder, 

venskaber og pårørende 2 . Når den ældre flytter på plejehjem er det derfor ikke blot en stor omvælt- 

ning isoleret set, men således en kulmination af mange faktorer. Summen af disse mange faktorer 

kan resultere i, at den ældre oplever en krise. 

Livets forløb fra barndom, over voksenalderen og til det at blive gammel, kan illustreres gennem me- 

taforen ’livsbuen’ [Jensen, 1993: 19]. Med denne metafor udfoldes livet som helhed og der illustreres 

et forhold mellem opvækst og afvækst [Jensen, 1993: 20]. Der tages altså i denne metafor stilling til, 

at der gradvist gennem livet sker et omslag, som i nogle tilfælde kan være forbundet med kriser, som 

kan være medvirkende til, at livet kan deles op i et ’før’ og ’efter’ [Jensen, 1993: 20]. 

1 Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem - Ældrekommissionen 


3

Billede 1 – Livsbuen [Jensen, 1993:30] 

I dag bor ca. 42.000 borgere over 65 år i plejebolig eller på plejehjem, og langt størstedelen af disse 

er stærkt svækket enten psykisk, fysisk eller begge dele [Ældrekommissionen, 2012: 8]. Ifølge en 

rapport udarbejdet af Ældrekommissionen lider 2/3 af beboerne på et plejehjem endvidere af en 

eller anden form for demens [Ældrekommissionen, 2012: 8]. De forskellige svagheder bør holdes for 

øje, når man designer til beboerne på et plejehjem 3 . Beboere på plejehjem har mange svagheder, og 

det kan derfor være nemt at fokusere udelukkende på disse og de ældres begrænsninger. Ved hjælp 

af livsbuen som metafor for livsopfattelsen, kan vi gennem dette projekt forhold os til livet som hel- 

hed og ikke alene tage stilling til ’forfaldet’ i forbindelse med at skulle flytte på plejehjem, men der- 

imod se beboerne på Fremtidens Plejehjem som hele mennesker. 

Når den ældre flytter på plejehjem er det derfor vigtigt at tage hånd om individet, og den krise de 

eventuelt befinder sig i, og sørge for at skabe en ny hverdag, som fordrer en fornyet trivsel og livskva- 

litet. Ældrekommissionen har opstillet fem værdier, som er grundlæggende for et trygt og værdigt liv 

på et plejehjem. De fem værdier er følgende: 


4

- Indflydelse på eget liv 

- Respekt for forskellighed 

- Medmenneskeligheden i fokus 

- Gode oplevelser hver dag 

- En værdig afslutning på livet 

Ældrekommissionen er af den opfattelse, at disse fem værdier kan være med til at forøge den enkel- 

te beboers trivsel og livskvalitet samt mulighed for selvbestemmelse. En måde hvorpå de ældres 

livskvalitet kan øges er, som det ses i de ovenstående fem værdier, gennem gode oplevelser i hver- 

dagen og indflydelse på eget liv [Ældrekommissionen, 2012: 7]. 

Noget kunne tyde på, at de ovenstående intentioner ikke har nået virkeligheden endnu, idet de 

umiddelbare konnotationer til ordet plejehjem i dag er overvejende negative 4 . En undersøgelse af 

den generelle befolknings tanker omkring det at bo på plejehjem viser, at 53 % forbinder det at bo på 

plejehjem med afmagt/afhængighed, 40 % med kedsomhed og 38 % med en skemalagt dag. I sam- 

me undersøgelse ses det, at kun 6 % ville vælge at bo på plejehjem, hvis de fik problemer med at 

klare sig selv. 

Hvorvidt disse holdninger til plejehjem skyldes begrundede erfaringer eller blot fordomme, vil vi 

imidlertid ikke beskæftige os med i dette projekt. Disse opfattelser er en del af vores forforståelse, og 

vi accepterer derfor undersøgelsen som en indikation for forholdene på nutidens plejehjem. Denne 

antagelse ønsker vi også at undersøge nærmere gennem empiriske undersøgelser, idet vi søger at få 

indblik i beboernes hverdag og behov. Det er blandt andet ud fra et nutidsbillede af beboernes be- 

hov, vi ønsker at udvikle vores bidrag til Fremtidens Plejehjem. 

Andre undersøgelser viser samtidigt at hele 38 % af ældre på plejehjem føler sig ensomme 5 . Ensom- 

hed må alt andet lige formodes at føre til en forringet livskvalitet 6 . Det er således ikke nok at indloge- 

re de ældre i hver deres lejlighed på plejehjemmene i troen på, at fysisk nærhed automatisk afføder 

psykisk nærhed. Der skal en aktiv indsats til, for at skabe og vedligeholde sociale relationer, og dette 

skal de ældre have hjælp til. 

4 Se bilag 6 – undersøgelse fra Yougov 

5 http://www.information.dk/197397 Sidst besøgt 18/12-2012, 

Se bilag 7 – Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem – Ældrekommissionen side 46 

6 http://www.information.dk/197397 Sidst besøgt 18/12-2012, 

Se bilag 7 – Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem – Ældrekommissionen side 46 

5

Projektets ambition er at udvikle et multifunktionelt digitalt rum, der medvirker til en forøgelse af 

ældres livskvalitet gennem gode sociale aktiviteter - faciliteret af nutidens teknologi. 

Rekvirent og casebeskrivelse 

Rekvirenten for dette års Solution Hub er Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning, som 

har igangsat projektet ’Fremtidens Plejehjem - trivsel og teknologi’. Projekt Fremtidens Plejehjem 7 

skal kunne tilbyde noget andet og bedre end nutidens plejehjem. Den overordnede vision for Frem- 

tidens Plejehjem er, at det skal være i takt med samfundets udvikling og signalere imødekommenhed 

over for lokalsamfundet. Det skal være åbent og modtageligt for den tid, vi lever i, samtidigt med at 

der skal være fokus på individet. Fremtidens Plejehjem vil sætte individet i centrum ved at give plads 

til forskellighed, og derfor skal der skabes et hjem og en hverdag, som sætter fokus på beboerens 

individuelle historie og livsform 8 . Formålet med projektet Fremtidens Plejehjem er endvidere at fav- 

ne mange nye teknologier og anvende dem til at skabe trivsel for både beboere såvel som persona- 

le 9 . Fremtidens Plejehjem har således fokus på trivsel, tryghed og pleje. Dette skal opnås gennem 

brugen af de nyeste teknologier 10 . Brugen af teknologi er således et middel til bedre trivsel, hvilket er 

målet. 

Baggrunden for at skabe Fremtidens Plejehjem er, at Aalborg Kommune ønsker at være på forkant 

med den demografiske udfordring, som Danmark i fremtiden vil stå overfor 11 . En lang række forud- 

sætninger i samfundet er i fællesskab medvirkende til, at vi i dag lever længe og har en gennemsnits- 

alder, som nærmer sig 80 år [Jensen, 1993: 32-34]. I dag er der 4,5 person i den erhvervsaktive alder 

for hver person over 64 år, mens det ventes, at dette tal vil falde til 3 i 2035 12 . Dette vil medvirke til, 

at der kommer en øget efterspørgsel på offentlig service samtidigt med, at der vil være færre perso- 

ner i den arbejdsdygtige alder til at varetage disse opgaver. En måde at erstatte eller supplere disse 

hænder kan være både gennem teknologi såvel som inddragelse af frivillige og pårørende. Derudover 

forventes det, at fremtidens ældre vil stille større krav til deres seniorliv, da dette skal afspejle den 

økonomiske fremgang og tryghed, som det danske velfærdssamfund har været synonym med i de 

seneste årtier 13 . Disse udfordringer stiller nogle store krav til Fremtidens Plejehjem, og disse skal 

7 Herefter Fremtidens Plejehjem 

8 http://fremtidensplejehjem.dk/topmenu/fremtidens-plejehjem/vaerdigrundlag.aspx Sidst besøgt 18/12-2012 

9 http://www.fremtidensplejehjem.dk/topmenu/fremtidens-plejehjem/baggrund.aspx Sidst besøgt 18/12-2012 

10 http://fremtidensplejehjem.dk/trivsel-og-teknologi.aspx Sidst besøgt 18/12-2012 

11 http://fremtidensplejehjem.dk/topmenu/fremtidens-plejehjem/baggrund.aspx Sidst besøgt 18/12-2012 



6

forsøges løst ved hjælp af velfærd- og sundhedsteknologi. Ved brugen af denne teknologi vil Fremti- 

dens Plejehjem sikre at rutineopgaver automatiseres og plejekrævende ældre opnår livskvalitet 14 . 

Byggeriet af Fremtidens Plejehjem blev sat i gang i marts 2012 og forventes at være indflytningsklart i 

slutningen af 2013 15 . 

Billede 2 - Fremtidens Plejehjem 16 

Fremtidens Plejehjem sigter efter at anspore beboerne til at være mere aktive 17 . Dette skal blandt 

andet gøres ved at udstyre plejehjemmet med diverse tematiserede rum, som skal placeres strate- 

gisk i bygningen, således at beboeren aktivt skal bevæge sig på tværs af etagerne i bygningen, for at 

komme hen til de forskellige tematiserede rum. Ifølge Ældrekommissionens rapport om livskvalitet 

og selvbestemmelse er det vigtigt at beboere på plejehjem er aktive [Ældrekommissionen, 2012: 32]. 

Ældrekommissionen anbefaler, at et plejehjem har et varieret udbud af aktiviteter til beboer- 

ne[Ældrekommissionen, 2012: 62]. Det er dette, som Fremtidens Plejehjem vil prøve at opfylde ved 

hjælp af disse såkaldte tematiserede rum. 


15 http://fremtidensplejehjem.dk/foelg-byggerietprojektet.aspx Sidst besøgt 18/12-2012 

16 http://www.fremtidensplejehjem.dk/topmenu/fremtidens-plejehjem/baggrund.aspx Sidst besøgt 18/12-2012 

17 http://fremtidensplejehjem.dk/et-blik-ind-i-fremtiden.aspx Sidst besøgt 18/12-2012 

7

Et af disse tematiserede rum skal være et multifunktionelt digitalt rum, som vi har designet et kon- 

cept til gennem denne opgave. 

Den konkrete casebeskrivelse, som vi fik udleveret fra rekvirenten lød som følgende: 

”I. Det multifunktionelle rum 

Baggrund: På Fremtidens Plejehjem vil der findes en række tematiserede rum, herunder et multifunk- 

tionelt rum. Det multifunktionelle rum skal have en fleksibel indretning i korrespondance med bebo- 

ernes skiftende interesser, ønsker, og behov. Det multifunktionelle rums indretning skal være baseret 

på multimedia løsninger. 

Problem: Det multifunktionelle rums indretning skal basere sig på et samspil af multimedia løsninger, 

men hvilken indretning giver hvilke muligheder og hvorfor? Hvilke anbefalinger kan helt konkret 

fremsættes i forhold til indretningen af det multifunktionelle rum? ” 18 

Det multifunktionelle digitale rum skal have en fleksibel indretning, som passer til beboernes skiften- 

de behov både fra dag til dag, men også fra år til år. Det multifunktionelle digitale rum vil være base- 

ret på digitale løsninger, såvel som fysiske løsninger, da dette er ønsket fra rekvirenten. Lokalet, som 

er påtænkt at skulle benyttes til dette rum, måler 90,4 m2 (13,4 m x 6,7 m) og vil kunne rumme ca. 

100 mennesker og er foreløbigt, fra rekvirentens side, tiltænkt at have seks projektorer i loftet. Der- 

udover har det været op til os at definere, hvordan lokalet skal indrettes og hvilke andre teknologier, 

der skal implementeres. 

18 http://www.solutionhub.dk/sites/default/files/Solution%20Hub%20%20Fremtidens%20Plejehjem%20og%20mulige%20pr 

ojektemner.pdf sidst besøgt 18/12-2012 

8

Billede 3 - Plantegning af Fremtidens Plejehjem 19 

Billede 4 - Det multifunktionelle digitale rum 

19 Se bilag 9 

9

Problem 

Som det blev præsenteret indledningsvist og i casebeskrivelsen, har vi valgt at arbejde med det mul- 

tifunktionelle digitale rum. Via vores interessefelt, er vi derfor nået frem til følgende metodiske pro- 

blem: 

For at udfolde dette problem har vi brudt det ned i mindre dele, hvilket har affødt en række såvel 

teoretiske som metodiske arbejdsproblemer. Således har vi gået hermeneutisk til værks, hvor projek- 

tets problem, herefter benævnt projektproblemet, repræsenterer helheden og arbejdsproblemerne 

delene. Arbejdsprocessen har således været en hermeneutisk og iterativ proces i en vekslen mellem 

dele og helhed – mellem projektproblem og arbejdsproblemer. 

Arbejdsmetode 

I arbejdsmetoden er problemet blevet udpenslet i mindre dele. Arbejdsmetoden er et styringsværk- 

tøj, der skal fokusere på problemets mindre dele, således at det nødvendige grundlag for at gennem- 

føre projektet bliver mødt. Problemets mindre dele vil her blive udformet i arbejdsproblemer, som 

der senere i projektet bliver redegjort for. Problemet er formuleret i syv dele og vil i rapporten blive 

belyste i samme rækkefølge, som det fremgår af arbejdsmetoden. 

For at redegøre for rapportens grundlag er det første praktiske arbejdsproblem derfor: Hvad er 

Fremtidens Plejehjem? Dette skal besvares i forhold til den case, der er blevet uddelt af Solution Hub 

og de rammer, som er blevet sat af folkene bag ’Fremtidens Plejehjem’. Dette er blevet uddybet i 

afsnittet ’rekvirent og casebeskrivelse’ og i rapportens forord. 

Dette projekt har haft fokus på digitale løsninger, som skal kunne skabe et rum, der kan tilpasses 

brugerne på Fremtidens Plejehjems behov. Derfor har vi opstillet følgende arbejdsproblem: Hvad er 

et digitalt rum? Dette vil blive besvaret i afsnittet ’State of the Art’, hvor vi præsenterer en række 

relevante teknologier, der er udvalgt for at introducere nogle af de muligheder, der er for indretnin- 

gen af lokalet. 

11

I projektet forholder vi os også til begrebet ’interaktivitet’. På studiet er vi blevet introduceret til be- 

grebet og dets mange definitioner og har derfor valgt det teoretiske arbejdsproblem: Hvad er inte- 

raktivitet? Dette bliver redegjort for ud fra Jens F. Jensens forståelse af begrebet og skal i projektet 

bruges til at påpege koncepternes muligheder for forskellige former for interaktivitet. 

Da projektet undersøger, hvordan livskvaliteten kan øges hos beboerne på Fremtidens Plejehjem 

opstår følgende teoretiske, filosofiske arbejdsproblem: Hvad er livskvalitet? Det er relevant at se på 

livskvalitet i forhold til ordets betydning, da det kan indeholde mange filosofiske betydninger og 

aspekter. Derfor vil projektet se på forholdene mellem brugernes forståelse af livskvalitet samt flere 

teoretiske tilgange til begrebet. Brugernes perspektiv på begrebet vil blive afdækket gennem bear- 

bejdning af interviews. En livsfilosofisk tilgang til livskvalitet vil blive præsenteret ved hjælp af Johan 

Fjord Jensens menneskesyn gennem metaforen ’livsbuen’. Herefter indsnævres fokusområdet ved 

hjælp af den teoretiske ’Livsfasemodel’ udviklet af Fremtidens Plejehjem. Endeligt diskuteres forhol- 

det mellem trivsel og livskvalitet gennem ’trivselsmodellen’ og ’Maslows behovsteori’. Dette munder 

ud i en optik på livskvalitet, som er tilpasset netop livet for ældre beboere på plejehjem. 

Der arbejdes i dette projekt med en arbejdshypotese om, at social aktivitet er essentielt for livskvali- 

teten. Derfor ledes der videre til næste teoretiske arbejdsproblem: Hvad er social aktivitet? Dette 

arbejdsproblem belyses gennem Lionel Tigers teoretiske tilgang. Derudover anvendes empirisk mate- 

riale omkring ældres ressourcer og behov. 

Herefter rettes fokus mod ’brugerne’ af det interaktive multifunktionelle digitale rum, herefter be- 

nævnt det multifunktionelle rum, på Fremtidens Plejehjem. Dette leder op til følgende praktiske, 

metodiske arbejdsproblem: Hvem er brugerne? Brugerne af det multifunktionelle rum favner over 

en stor målgruppe, der både indebærer beboere, pårørende, personale osv. Dette projekt indkredser 

sig til én central brugergruppe (beboerne), og derfor vil andre brugergrupper kun indgå perifert. En 

yderligere beskrivelse af brugergruppen og deres behov uddybes gennem udarbejdelse af personas. 

Rapportens sidste teoretiske arbejdsproblem er: Hvad er design? Ordet design bliver ofte brugt i 

sammenhæng med undervisningen på Interaktive Digitale Medier, og herfra er vi klar over ordets 

mange forskellige fortolkningsmuligheder og anvendelsesformer. For at kunne besvare dette ar- 

bejdsproblem vil litteratur fra Richard Buchanan, Bill Buxton, Yvonne Rogers, Helen Sharp og Jennifer 

Preece blive inddraget. 

12

Videnskabelig optik 

Gennem projektet er der arbejdet hermeneutisk, da rapporten søger at forholde sig til et problem 

gennem forforståelser og fortolkninger. 

Figur 1 - den hermeneutiske cirkel 

For at kunne udfolde problemet, er det blevet brudt ned i mindre dele, jf. arbejdsmetoden. De min- 

dre dele skal således uddybes, før der kan gives et billede af problemet som en helhed. Ligeledes 

giver problemet som helhed mening til problemets mindre dele, da det er konteksten hvori de fore- 

kommer. På denne måde forholder projektet sig til den hermeneutiske cirkel, hvor delene giver me- 

ning til helheden og omvendt. 

Gennem projektforløbet er der kontinuerligt fundet nye perspektiver på problemet, og vores for- 

forståelser er derfor flere gange blevet ændret. Et konkret eksempel herpå er vores opfattelse af 

beboerne på plejehjem. Forud for vore undersøgelser havde vi alle en forforståelse af ældre på ple- 

jehjem som værende meget lidt sociale og at de fleste ældre foretrak at opholde sig i deres plejeboli- 

ger. Gennem undersøgelserne viste dette sig dog ikke at være tilfældet, da netop det at være social 

var noget af det vigtigste for de beboere vi talte med. Ved at inddrage beboerne på Elmely har pro- 

jektet ligeledes forholdt sig hermeneutisk aktivt, da der dialogisk er blevet arbejdet hen imod en for- 

ståelse af problemet [Gulddal, Møller, 1999: 12]. 

Under idégenereringen blev der gennem skitsering udviklet koncepter til, hvordan vi hver især men- 

te, at det multifunktionelle rum på Fremtidens Plejehjem kunne bruges. Hvert koncept blev diskute- 

ret og vurderet i gruppen, hvor yderligere detaljer blev tilføjet til det oprindelige koncept. Dette gav 

anledning til en ny udarbejdelse af konceptet, som efterfølgende blev sat i et nyt lys igen, efter vores 

13

interview på Elmely plejehjem 20 . Koncepterne tog først og fremmest udgangspunkt i egen for- 

forståelse og blev derefter tilpasset i forhold til den nye erfaring, som blev gjort både ved præsenta- 

tion i gruppen, men også ved præsentationen på Elmely plejehjem. Ved hver præsentation er der 

blevet skabt et nyt udgangspunkt, hvor både koncept og forståelse er blevet fornyet. Denne iterative 

proces kan betragtes i forhold til den ’uendelige’ hermeneutiske cirkel, hvor der kontinuerligt kan 

komme nye forståelser frem, som giver et nyt udgangspunkt og en ny erfaring. Denne proces slutter, 

når vi med et løsningsforslag har forløst projektets ambition. 

20 Se afsnit ’Præsentation af empiri’ 

14

Præsentation af empiri 

I det følgende vil vores empiriske undersøgelser i form af interviews på de to plejehjem Lindholm og 

Elmely blive præsenteret. Formålet med at præsentere dette på nuværende tidspunkt er, at vi gen- 

nem vores teoriafsnit ønsker at eksemplificere og behandle vores empiri løbende. I projektet er der 

benyttet to interviewformer til indsamling af empiri, nemlig kvalitative enkeltmandsinterviews og 

fokusgruppeinterview. 

Lindholm plejehjem 

På Lindholm Plejehjem blev der i forbindelse med Solution Hub opstillet muligheden for kvalitative 

enkeltmandsinterviews med nogle af plejehjemmets beboere. Der var fire beboere til stede, som 

hver især blev interviewet af en gruppe deltagere fra Solution Hub, således at der var mindst to Solu- 

tion Hub deltagere tilknyttet hver beboer. Der var repræsentanter fra forskellige Solution Hub grup- 

per ved hver deltager. Vores gruppe blev opdelt således, at vi deltog i to kvalitative interviews med 

henholdsvis Signe og Ejner. Denne fordeling gjorde samtidig, at der ikke kunne planlægges en fast 

struktur for interviewet, da planlægningen fra Solution Hubs side gjorde, at grupperne måtte tilpasse 

sig på tværs af hinandens behov. Forud for interviewene gjorde repræsentanter for Solution Hub det 

klart, at der kun måtte forberedes et par enkelte spørgsmål af hensyn til beboerne. Der var i gruppen 

enighed om, at hovedformålet var at få beboerne til at fortælle frit om deres liv, hverdag og holdning 

til at bo på plejehjemmet. Den løse struktur for interviewet var derfor ikke noget problem i forhold til 

vores mål. Dette er kendetegnende for interviewformen ’det narrative interview’, hvor et af formå- 

lene kan være at høre om interviewpersonens livshistorie [Kvale, Brinkmann, 2008: 176]. Vi notere- 

de os et par emner, som vi ønskede at berøre, som var begrundet ud fra vores problemforståelse. 

Ejner 

Bord 

Kristian Marie 

Solution 

Hub 

deltager 

Figur 2 – Opstilling for interviewet med Ejner 

15

Ovenstående figur 2 illustrerer interviewere og interviewpersonens placering under interviewet. 

Vores placering gjorde det nemt for Ejner at bevare overblikket over, hvem der talte til ham, og lige- 

ledes fik han mulighed for nemt at henvende sig til os. I dette interview var det hovedsageligt Kristian 

og Marie, der spurgte indtil Ejners livsverden, da den sidste deltager ikke havde en specifik agenda 

for interviewet. Dette gjorde, at forudsætningerne for interviewets frie rammer hurtigt blev mødt, 

hvilket resulterede i en afslappet stemning, hvor Ejner fik lov til at fortælle om sin livshistorie og sit 

liv på plejehjemmet. Ejner udviste overskud under interviewet i form af blandt andet humor, når folk 

henvendte sig ved bordet. Det var dog ikke hele vejen igennem, at Ejner var lige frisk, hvilket resulte- 

rede i et par stop undervejs i samtalen. Når Ejner talte, prøvede vi at få ham til at fortælle så meget 

som muligt, ved at lytte opmærksomt og nikke anerkendende til det han fortalte og hjælpe ham med 

at fortælle hans historie, hvis han gik i stå [Kvale, Brinkmann, 2008: 175]. 

Solution 

Hub 

deltager 

Bord 

Signe Anne 

Figur 3 – Opstilling af interview med Signe 

Interviewet med Signe blev opstillet således, at Anne og en anden Solution Hub deltager blev place- 

ret henholdsvist til Signes højre side og overfor hende. Signe havde nemt ved at orientere sig under 

forløbet, hvilket var med til at skabe trygge rammer for interviewet. I dette interview var der en lige 

fordeling af spørgsmål mellem Anne og den anden Solution Hub deltager. Dette gjorde, at der ligele- 

des var en afslappet stemning, som gjorde at interviewet tog form som en samtale, der omhandlede 

Signes interesser og historier. Samtalen var i store træk naturligt og forløb flydende som en alminde- 

lig samtale, hvor det forudgående spørgsmål leder til det næste. Signe var meget frisk og klar i hove- 

det, hvilket også var en faktor for at interviewet gik så flydende, som det gjorde. 

16

Elmely plejehjem 

Vi har valgt at benytte fokusgruppeinterviewet som metode for indsamling af empiri på Elmely pleje- 

hjem, da vi mente, at det var mest hensigtsmæssigt i forhold til præsentation af idéer og fremvisning 

af videoklip 21 under interviewet. Fokusgruppeinterviewet består typisk af seks til ti interviewpersoner 

samt en moderator [Kvale, Brinkmann, 2008: 170]. Intentionen ved denne interviewmetode, er at 

skabe en mere afslappet atmosfære, som åbner op for flere holdninger og perspektiver inden for et 

givent område. Moderatoren opstiller emnerne, der skal i fokus i interviewet og skal for så vidt mu- 

ligt prøve at holde samtalen kørende. Det er vigtigt, at moderatoren sørger for, at alle har følelsen 

af, at de er velkomne til at tale og udtrykke deres holdning. Interviewpersonerne er udvalgt, fordi det 

er deres holdninger og synspunkter, der er interessante, selvom de kan være modstridende med 

hinandens. Med den mere afslappede stemning, som fokusgruppeinterviewet skal fordre, er det også 

håbet, at dette vil åbne op for mere svært tilgængelige og følsomme emner. 

Fokusgruppeinterviewet på Elmely plejehjem blev sat op med de fire beboere Elke, Jens, Lissy og 

Poul. På nedenstående billede ses placeringen af deltagerne i interviewet. Interviewet fandt sted i 

festsalen på plejehjemmet, hvor vi havde mulighed for at opstille borde foran en projektor, som vi 

skulle bruge undervejs. 

Anne 

Marie 

Simon 

Jens Lissy 

Bord 

Figur 4 – Opstilling af interview på Elmely plejehjem 

Poul 

Elke 

Kristian 

21 http://www.youtube.com/watch?v=Yk6PLmUY3tw&list=PLC426E9871DC436E9&index=7 Sidst besøgt 19/12-2012 

17

Til dette interview havde vi forberedt en række spørgsmål og emner, som var blevet lavet på bag- 

grund af de første udkast til vores koncepter og idéer. Med erfaringen fra Lindholm plejehjem opstil- 

lede vi et semi-struktureret interview, hvor vi med en afslappet stemning igen ville sætte beboerne i 

tale, men samtidig introducere dem for både vores idéer og et videoklip. Intentionen med videoklip- 

pet var, at dette skulle visualisere og forhåbentligt lette forståelsen af vores idéer. Det semi- 

strukturerede interview skal ses i sammenhæng med fokusgruppeinterviewets form, da det er formå- 

let med inddragelsen af flere interviewpersoner at få flere perspektiver bragt på banen, og derfor vil 

der forekomme en naturlig talerække [Kvale, Brinkmann, 2008: 170]. 

Under interviewet fungerede Marie og Simon som moderatorer, mens Anne tog notater og Kristian 

styrede elektronikken. Til interviewet havde vi sørget for kaffe og kage, både for at vise vores tak- 

nemmelighed for beboernes deltagelse, men også for at skabe en hyggelig, uformel og tryg ramme 

for interviewet. Efter at alle beboerne havde fundet frem til deres plads i lokalet og blevet budt på 

kaffe og kage, startede Marie ud med en kort præsentation af projektet og fortalte, hvad der skulle 

ske i løbet af interviewet. Vi forklarede således også, at vi meget gerne ville høre om beboernes inte- 

resser hver især for på den måde at understrege, at alle var velkomne til at byde ind med deres per- 

spektiver [Kvale, Brinkmann, 2008: 170]. De opsatte rammer bevirkede også, at beboerne et par gan- 

ge under interviewet talte i munden på hinanden, hvilket betød at samtalen til tider blev rodet og 

forvirrende [Kvale, Brinkmann, 2008: 171]. Beboerne var heller ikke blege for at komme med indsky- 

delser til hinanden, hvis de var uenige i, hvad der blev sagt. Der blev også åbnet op for mere følsom- 

me emner, hvor bl.a. beboeren Elke fortalte om sin utilfredshed med plejehjemmet og en episode, 

hvor hun følte sig dårligt behandlet. 

Vi benyttede plejehjemmets projektor til at fremvise plantegningen for Fremtidens Plejehjem og et 

videoklip med en interaktiv Kinect væg. Plantegningen hjalp beboerne med at forstå, hvordan det 

nye plejehjem skal se ud og gav dem noget, de kunne forholde sig til. Beboerne havde dog straks 

sværere ved at holde fokus under fremvisningen af videoklippet, hvor Lissy relativ kort tid efter at 

klippet var startet, fortsatte snakken omkring et tidligere emne. Klippet blev derfor stoppet, og Si- 

mon fulgte op på den snak, som var blevet startet. 

Til fremvisning af vores idéer havde vi medbragt skitser og materialer, som vi sendte rundt ved bor- 

det til beboerne. Simon fremlagde, hvordan lokalet er planlagt til at se ud. Beboerne udtrykte deres 

interesse for projektet ved at spørge indtil idéerne, men samtalen blev hurtigt drejet over på emner, 

18

der i højere grad drejede sig om beboernes egne interessepunkter, hvilket gjort det besværligt at 

fremlægge idéerne optimalt. Manglen på fokus på vores koncepter gjorde som sagt, at beboerne 

fortalte meget om dem selv, og på denne måde blev vores mål om at høre om deres livshistorie 

mødt. 

Meningskondensering 

Behandling af den indsamlede empiri sker ved hjælp af meningskondensering, da det ikke ville være 

hensigtsmæssigt at transskribere, idet store dele af interviewene bestod af irrelevant snak. Dette 

betyder, at i stedet for at sidde med mange siders transskription, er vores empiri blevet koncentreret 

ned i mindre dele, hvor vi har givet en ny formulering af interviewets essentielle indhold. Denne me- 

tode indeholder en række trin[Kvale, Brinkmann, 2008: 228]. I dette projekt blev det imidlertid kun 

vurderet nødvendigt at anvende tre af trinene. Det første trin er at høre hele interviewet igennem 

for at danne et overblik over indholdet. Det andet trin er valgt for at finde interviewets ’naturlige 

meningsenheder’, dette vil sige, at der bliver lavet en opdeling i empirien, hvor der efter vores for- 

ståelse sker et naturligt skifte i indholdets mening. På denne måde bliver empirien delt op i enheder. 

Ved det tredje trin formuleres det tema, som gør sig gældende i meningsenhederne. Disse formule- 

ringer skal være så korte og præcise som muligt og formuleres ud fra interviewpersonernes perspek- 

tiv. 

I rapporten benyttes direkte citater fra den indsamlede empiri, eksempelvis for at understrege bebo- 

ernes behov. Til dette har vi valgt at transskribere enkelte dele af empirien, da meningskondensering 

ikke har været tilstrækkelig på dette punkt. Citaterne vil blive henvist til det vedlagte videomateriale 

med angivet tidspunkt. 

Under interviewet blev der flere gange afbrudt og talt i munden på hinanden. Når vi anvender citater 

fra sådanne situationer vil afbrydelser og pauser blive markeret med parentes start, derefter tre 

punktummer og en parentes slut: (…). Dette er et eksempel på, hvordan dette kunne se ud: 

"Jeg kan godt lide Hals(...)Der er jeg nemlig fra" 

19

State of the Art teknologi 

Dette afsnit har til formål at svare på arbejdsproblemet “hvad er et digitalt rum?”. I dette projekt er 

der arbejdet ud fra, at det multifunktionelle rum skal være baseret på digitale løsninger. De digitale 

løsninger skal altså i dette projekt danne rammerne for en øget livskvalitet hos beboerne på Fremti- 

dens Plejehjem. På baggrund af dette anser vi de digitale medier som midlet til at nå målet, som er 

den øgede livskvalitet. Ud fra denne betragtning vil vi i dette projekt arbejde ud fra, at et digitalt rum, 

er et rum, som er baseret på og afhængigt af digitale løsninger, som kan fungere som ramme for 

sociale aktiviteter blandt beboerne. 

Da rammerne for det digitale rum nu er indsnævret, vil der som en del af besvarelsen på det overstå- 

ende arbejdsproblem her følge en state of the art redegørelse for de teknologier, som er på marke- 

det indenfor feltet digitale medier. Der fokuseres på tre teknologier, som er relevante for vores de- 

sign, og de er som følger; Projektionsteknologi, motion tracking teknologi og teknologi inden for mo- 

bile vægge. 

Der er gennem projektet fokuseret på projektionsteknologi, da dette har været den indledende 

rammesætning fra rekvirentens side. Den anden teknologi der bliver fokuseret på, er motion tracking 

teknologi. Dette er gjort med henblik på, at denne teknologi gør det muligt for brugeren at benytte 

tidligere erfarede bevægelser til at styre systemet, frem for at lære nye teknologier at kende. Dette 

gør, at brugeren kan reagere intuitivt frem for at få stukket et fremmed styringsobjekt i hænderne. 

Da motion tracking teknologien registrerer brugerens bevægelser, skal brugeren udføre de samme 

kropslige bevægelser, som denne ville i en virkelig situation. Dette vælges da formodningen er, at der 

derved kan nøjes med at foregå assimilerende læring frem for akkommoderende læring[Illeris, 2000: 

28]. Afslutningsvist fokuseres der på teknologien omkring mobile vægge, da dette giver mulighed for 

et fleksibelt rum, hvor lokalet kan omdannes fra et stort rum til flere små. 

Nedenfor forklares teknologierne og dernæst ses der på, hvad der rør sig på markedet, eller med 

andre ord, hvad der er state of the art indenfor disse teknologiske områder. Disse teknologier skal 

kunne hjælpe til at designe et multifunktionelt rum med en fleksibel indretning, som opfylder bru- 

gernes skiftende behov. I nogle tilfælde vil der blive brugt produkt eksempler til at forklare de for- 

skellige teknologier. 

21

Projektionsteknologi 

Projektionsteknologien har eksisteret længe, blandt andet i underholdningsindustrien, hvor denne 

teknologi er blevet brugt i biografer. Det første kendte projektionsprodukt til hjemmet eller kontoret 

udkom i 1950‘erne. Dette produkt hed Opaque projektorer og gav brugeren muligheden for at pro- 

jektere printet materiale og små objekter, uden at disse skulle konverteres til et andet medie/format. 

Omkring samme tid udkom slide- og overheadprojektorer, som i modsætning til Opaque projektoren 

krævede, at det ønskede materiale blev omdannet til henholdsvis 35 mm format til slideprojektoren 

eller et transparent dokument til overheadprojektoren. 

Billede 5 - Opaque projektor 22 Billede 6 - Slideprojektor 23 Billede 7 - Overheadprojektor 24 

Dernæst sås de første projektorer, som kunne tilsluttes eksisterende produkter såsom computerpro- 

jektorer og videoprojektorer. 

Billede 8 - Computerprojektor 25 Billede 9 - Videoprojektor 26 

22 http://www.projectorcentral.com/projectors-evolution.htm sidst besøgt 24/11-2012 





22

I dag ses Home Theater projektorer som er en stærk forbedret udgave af video projektoren. Efter 

tilslutningsprojektorerne kom multimediaprojektorer, som var de første til at kombinere video, data 

og lyd til en samlet løsning. 

Billede 10 - Multimediaprojektor 27 

Der er sket meget indenfor projektionsteknologien, men den grundlæggende teknik er stadig den 

samme, nemlig at der projekteres et billede op på en arbitrær overflade 28 . Inden for projektionstek- 

nologi kan den mekanisme, som bruges til at komponere det projekterede billede, bredt inddeles i to 

kategorier; LCD (Liquid Crystal Display) og DPL (Digital Light Processing) 29 . 

Liquid Crystal Display projekter 

LCD projektorer indeholder tre separate glaspaneler, en for røde, en for grønne og en for blå kompo- 

nenter. Hvert panel består af flere hundredetusinde mikro pixels. Jo højere opløsning der kræves, jo 

flere pixels skal benyttes 30 . Idet lyset passerer gennem LCD-panelerne, kan individuelle pixels åbnes, 

for at tillade passage af lys og lukkes, for at blokere lyset. Denne aktivitet modulerer lyset og frem- 

bringer det billede, der projekteres på den arbitrære overflade 31 . 



29 http://www.projectorpoint.co.uk/ProjectorLCDvsDLP.htm sidst besøgt 16/12-2012 

30 http://www.projectorreviews.com/advice/dlpvslcd/index.php sidst besøgt 16/12-2012 


23

Billede 11 - LCD projektion 32 

Digital Light Processing projekter 

DLP teknologien anvender et optisk halvlederapparat, kendt som Digital Micromirror Device, også 

kaldet en DMD chip, til at genskabe kildematerialet 33 . Denne teknologi går ud på, at projektoren re- 

flekterer en stråle lys ved hjælp af DMD chippen. Denne chip består af flere hundredetusinder af små 

spejle, som modulerer lyset. Jo flere spejle, jo bedre kvalitet. En kombination af et roterende farve- 

hjul og den rette timing gør, at de rette farver bliver projekteret ud i gennem linsen og projekteret på 

den arbitrære overflade 34 . 

Billede 12 - DLP projektion 35 



34 http://www.projectorreviews.com/advice/dlpvslcd/index.php sidst besøgt 16/12-2012 

35 http://www.dlp.com/technology/how-dlp-works/default.aspx sidst besøgt 17/12-2012 

24

På nedenstående billede 13 ses forskellen i kvalitet på LCD og DLP projekterede billeder. Som det ses 

på billede 13, er DLP billedet mere flydende end LCD billedet. På LCD billedet er der større chance for 

at se de tomme pladser mellem de forskellige pixels 36 . Dette gør sig især gældende ved bevægende 

billeder eller video 37 . Da det multifunktionelle rum skal benytte både video og billeder, vil der, i dette 

projekt, udelukkende fokuseres på DLP teknologien, da denne teknologi gør det muligt at optimere 

brugeroplevelsen gennem en højere billedkvalitet. 

Billede 13 - LCD vs DLP 38 

I det følgende redegøres for de nye teknologier indenfor DLP projektion. Disse teknologier kan være 

relevante for det multifunktionelle rum enten nu eller på sigt. 

3D projektion 

3D projektion kendes fra 3D film, og det er i princippet den samme teknologi, der bliver brugt. DLP 

3D ready projektor teknologien benytter millioner af mikroskopiske digitale spejle, som reflekterer 

lyset, således at der skabes et billede, eller rettere sagt to billeder, et til det ene øje og et til det an- 

det øje. Disse to billeder bliver så bragt sammen ved hjælp af 3D-brillen og skaber derved den tredi- 

mensionelle effekt 39 . 

Digital light processing interaktive projektorer 

Denne teknologi tillader interaktion med enhver arbitrær overflade, der projekteres på. Ved brug af 

en speciel interaktiv pegepind kan der skrives, tegnes, peges eller klikkes uden at røre direkte på den 

arbitrære overflade. Det fungerer ved, at projektoren genkender placeringen af pinden og gennem 

konstant dataudveksling med pinden projekterer systemet ens handlinger. Denne teknologi giver 

brugeren mere frihed og fleksibilitet, da der for eksempel ikke skal tages højde for personens række- 




39 http://www.dlp.com/projector/dlp-innovations/3d-projectors/3d-ready.aspx sidst besøgt 24/11-2012 

25

vidde, da der kan peges med pinden 40 . Denne pegepind forudsætter ikke brugen af DLP projektorer, 

men da vi har besluttet at projektet udelukkende vil benytte denne teknologi, skal denne pegepind 

ses i en kombination med DLP projektoren. 

I den overstående teknologi er det muligt at interagere med den arbitrære overflade, der projekteres 

på ved hjælp af en pegepind. Der eksisterer også teknologier, hvor det er muligt at lave denne inter- 

aktion ved blot at bevæge sig. Denne teknologi ses der nærmere på i det næste afsnit, som omhand- 

ler motion tracking teknologi. 

Motion tracking teknologi 

Motion tracking teknologi blev første gang set som en udbredt forbrugerteknologi i 2006, da Ninten- 

do lancerede Nintendo Wii med et motion tracking joystick, som registrerede brugerens bevægelser 

og simulerede disse bevægelser virtuelt på skærmen. 

I 2009 lancerede Microsoft research Project Natal, som skulle give brugerne motion tracking teknolo- 

gi uden brug af et joystick, men istedet ved hjælp af brugerens bevægelse. Project Natal blev til det vi 

i dag kender som Microsoft Kinect 41 . 

Billede 14 - Microsoft Kinect 42 

Microsofts spillekonsol X-Box benytter Kinect teknologien til spil. Denne teknologi tillader, som før 

nævnt, brugeren at styre det, der ses på skærmen ved hjælp af egne bevægelser. Teknologien funge- 

40 http://www.dlp.com/projector/dlp-innovations/interactive-projection.aspx sidst besøgt 24/11-2012 

41 http://www.xbox.com/da-DK/KINECT sidst besøgt 25/11-2012 

42 http://techland.time.com/2012/08/22/microsofts-surprise-40-Kinect-price-drop-time-to-buy-one sidst besøgt 16/12- 

2012 

26

er ved, at et kamera registrerer brugerens bevægelser og disse bevægelser bliver derefter simuleret 

på skærmen 43 . 

I det følgende ses der på de nye teknologier der findes indenfor motion tracking teknologien. 

Wearable multitouch projektor 

Denne teknologi kombinerer projektionsteknologi og Kinectteknologi. Produktet er en skulderplace- 

ret Kinectprojektor, som skal sættes fast på ens skulder, og som alle andre projektorer kan projekte- 

res på alle arbitrære overflade. Dette produkt gør det muligt at interagere alle de steder, hvor der er 

en arbitrær overflade. Projektoren suppleres med Kinect teknologi, så den reagerer på bevægelser, 

som bliver skabt på den projekterede overflade. Teknologien er udviklet af Hrvoje Benko hos Micro- 

soft Research 44 . 

Kinect glasses 

Dette er en brille, som kan fungere som mobiltelefon, kamera, oversætter, vejkort, computer, etc. 

ved hjælp af stemme genkendelse teknologi 45 . Den kan oversætte under direkte interaktion med 

mennesker med et andet sprog ved hjælp af undertekster 46 . 

3D Projection Kinect teknologi 

Denne teknologi kaldes af Microsoft for “the next level of Kinect technology”. Ved brug af et 3D 

depth kamera kan teknologien beregne, hvor brugeren er ved at benytte infrarød lys mønstre og 

derved registrere, hvor brugeren blokerer signalet. Denne teknologi kan for eksempel gøre, at det 

rum, man befinder sig i, kan blive omdannet til et virtuelt univers. Denne teknologi er tiltænkt at 

kunne kobles sammen med Kinect glasses 47 . 

Leap motion teknologi 

Leap er en ny måde at interagere med din computer på. I følge Leaps hjemmeside skulle leap motion 

teknologien være mere præcis end en mus, mere pålidelig end et tastatur og mere følsom overfor 

43 

http://electronics.howstuffworks.com/microsoft-Kinect1.htm sidst besøgt 25/11-2012 

44 

http://www.forbes.com/sites/johngaudiosi/2012/03/09/the-future-of-xbox-microsoft-demonstrates-portable-Kinectgaming-technology/ 

sidst besøgt 25/11-2012 

45 

http://www.forbes.com/sites/kashmirhill/2012/05/10/how-the-world-looks-through-google-glasses/ sidst besøgt 25/11- 

2012 

46 

http://www.forbes.com/sites/singularity/2012/07/26/real-time-language-translation-with-uk-developers-own-googleesque-augmented-reality-glasses/ 


47 

http://www.forbes.com/sites/erikkain/2012/09/11/microsoft-is-developing-3d-projection-technology-that-could-turn- 

your-room-into-a-game/ sidst besøgt 25/11-2012 

27

erøring end en touchscreen. Denne teknologi giver brugeren muligheden for at kontrollere en com- 

puter i tre dimensioner med bevægelsen af ens hænder og finger 48 . Selve produktet er en lille USB, 

som skaber et 3D interaktions rum på ca 2,5 kubik meter til at styre software på din computer 49 . 

I konceptet benyttes en kombination af DLP projektions teknologien og Kinect teknologien. Disse to 

teknologier er valgt på baggrund af, at denne kombination gør det muligt at skabe simulationer, sam- 

tidig med at der kan interageres med disse. På denne måde bliver det muligt konstant at forandre 

rummet, så det kan tilpasses netop de behov, som forsøges dækket i forskellige situationer. Med 

disse teknologier opstår derfor rig udfoldelsesmulighed i forhold til, hvilke aktiviteter der kan finde 

sted i rummet. Ligeledes er begge teknologier grundigt gennemprøvet og er allerede bredt tilgænge- 

lige på markedet. Derfor sikres der med valget af netop disse teknologier et lokale som rent lavprak- 

tisk vil fungere. Idet teknologierne er bredt eksponeret på markedet allerede, sikres det, at der er 

tale om et produkt, som er tilgængeligt økonomisk. Dermed er der gennem dette afsnit ligeledes 

redegjort for en række teknologier, som ikke er repræsenteret i konceptet. Indblikket i de nyeste 

teknologier inden for området har dermed fungeret som inspirationskilde og aktiv stillingtagen til, 

hvilke teknologier, der har egnet sig bedst til lokalet på nuværende tidspunkt. Dermed ikke sagt at 

disse teknologier ikke i fremtiden vil være relevante at inddrage i det multifunktionelle rum på Frem- 

tidens Plejehjem. Vi ser først potentialet for disse teknologier på længere sigt, idet det på nuværende 

tidspunkt vil være risikofyldt at inddrage meget nye og omkostningsfulde teknologier, som ikke er 

gennemtestede i brug. 

Mobile vægge 

Den sidste teknologi som inddrages i dette afsnit er teknologien omkring mobile vægge. Disse mobile 

vægge skal sikre, at de fysiske rammer kan udnyttes optimalt i forhold til ovenstående teknologier og 

opfyldelsen af brugernes skiftende behov. Ved hjælp af denne teknologi bliver det muligt at lave ét 

stort rum om til flere rum på bare få minutter og derved sikres en kontinuerlig omskiftelighed og 

multifunktionalitet. 

Inden for dette område findes en lang række forskellige typer af skillevægge, som varierer fra helt 

simple vægge på hjul, som kan flyttes manuelt til mere hightech løsninger. I dette projekt har det 

været en forudsætning at væggene skal have en glat ensfarvet overflade, som er velegnet til projek- 

48 https://leapmotion.com/about sidst besøgt 25/11-2012 

49 http://www.forbes.com/sites/tjmccue/2012/05/21/leap-over-the-microsoft-Kinect-and-interact-with-your-computer/ 


28

tion. Desuden er det nødvendigt at væggene er lydtætte. Det er på baggrund af disse krav at følgen- 

de undersøgelser af markedet er lavet. 

Ud fra disse kriterier præsenteres her et bud på, hvilke mobile vægge, der kan anvendes i det multi- 

funktionelle rum. Producenten Habilas tilbyder mobile skillevægge fremstillet af spånplader og stål- 

plader med glatte overflader. Dette system er tiltænkt at blive indbygget i lokalet, således at det mu- 

liggør den ønskede opdeling. Det fungerer ved, at der indbygges stålrammer, der hvor de mobile 

vægge skal placeres. De mobile vægge trækkes ud i lokalet på stålrammen og samles, så de danner 

en væg med en glat overflade. Da væggene kommer i flere stykker, er det muligt at indsætte døre. 

Væggene har indlagte lydabsorberende materialer, der sikrer en lydtæt væg som kan modstå op til 

57 db. De mobile vægge er meget lette at trække ud og kan betjenes af næsten alle 50 . Dette mobile 

væg system er udstyret med et låsesystem, som gør at væggene kan fastlåses til gulvet og opnå 100 

% stabilitet på 3,9 sekunder 51 . Vi arbejder i dette projekt ud fra, at disse mobile skillevægge skal være 

en del af konceptet, da de er lette at betjene, lydtætte samt har en glat overflade. 

50 Se konceptvideo på følgende link http://www.habila.dk/easymatic.htm sidst besøgt 24/11-2012 

51 http://www.habila.dk/easymatic.htm sidst besøgt 24/11-2012 

29

Interaktivitet 

For at kunne arbejde bevidst med interaktivitet har det været vigtigt at konkretisere dette begreb. 

Dette er gjort ud fra Jens F. Jensens definition fra hans artikel ’Interaktivitet – på sporet af et nyt be- 

greb i medie- og kommunikationsvidenskaberne’[Jensen, 1997]. I forbindelse med forståelsen af 

interaktivitet må man først og fremmest udrede hvem der ejer og leverer en given information, og 

dernæst hvem der distribuerer informationen. Disse variable ses afbilledet i nedenstående matrix: 

Model 1 - Matrix for de 4 kommunikationsmønstre jf. Bordewijk og Kaam 52 

Transmission – Informationen produceres, ejes og distribueres af informationscenter. Der er derfor 

tale om passiv reception, fordi brugeren ikke kan påvirke informationsstrømmen. Eksempler på dette 

kan eksempelvis være, når man ser fjernsyn eller hører radio. 

Konversation – Informationen produceres, ejes og distribueres udelukkende af brugeren, som når 

man taler i telefon eller skriver e-mails. 

Konsultation – Informationen produceres og ejes af et informationscenter, men distributionen styres 

af brugeren, som eksempelvis On-demand-tjenester. 

Registrering – Informationen produceres af brugeren, men behandling og brug af informationen sty- 

res af et informationscenter. Denne form for interaktivitet kan eksemplificeres ved eksempelvis 

overvågningssystemer og andre former for registreringssystemer. 

Gennem tiden har de tre interaktivitetsbegreber, hvor der forekommer to-vejs kommunikation, vun- 

det stadigt større indpas. Eksempelvis ser man, at fjernsynet, som før i tiden var udelukkende 

52 Jens F. Jensen, artikel: ’Interaktivitet – på sporet af et nyt begreb i medie- og kommunikationsvidenskaberne’ 1997 

31

transmissivt, i dag kan være konsultativt. Linjerne mellem de forskellige kommunikationsmønstre er 

derfor blevet mere eller mindre udviskede, og på baggrund af dette har Jens F. Jensen søgt at udfol- 

de begrebet interaktivitet. 

Ordet interaktivitet udspringer af det nært beslægtede ord interaktion, som bruges i forbindelse med 

flere forskellige videnskabelige sammenhænge som for eksempel sociologien, kommunikations- og 

medievidenskaberne og informatikken[Jensen, 1997: 43]. I sociologien er interaktion noget, der kan 

foregå mellem mennesker, der er i en fysisk nærhed af hinanden. Dette betyder, at man inden for 

sociologien mener, at der findes kommunikation uden interaktion, men ikke interaktion uden kom- 

munikation. Ud fra et sociologisk perspektiv er der derfor tale om kommunikation uden interaktion, 

når der ses fjernsyn. 

I et kommunikations- og medievidenskabeligt perspektiv ses interaktion som noget der finder sted 

mellem et budskab og en modtager. Interaktionsbegrebet anvendes således, om det der også kan 

kaldes aktiv reception, hvor budskabet er en given faktor, der dog ændres i kraft af modtagerens 

optik[Jensen, 1997: 44]. 

En anden fortolkning er at der i forbindelsen med massemedier kan være tale om en ’para-social’ 

interaktion[Jensen, 1997: 44]. Dette værende i situationer hvor der simuleres ansigt-til-ansigt kom- 

munikation. Dette kan foregå gennem et medie som eksempelvis fjernsynet, hvor der tales direkte til 

modtageren, og der skabes en illusion af nærvær. Situationen kan opfattes og erfares af modtageren 

som konversationel, men er det ikke, da der ikke er nogen returkanal[Jensen, 1997: 44]. 

I informatikken har interaktionen sit udgangspunkt i forholdet mellem menneske og maskine, eller 

HCI som det også betegnes. Der er under informatikken tale om interaktivitet, når et menneske in- 

teragerer med en maskine. Det er her vigtigt at skelne mellem interaktion mellem menneske- 

maskine og interaktion menneske-menneske, som blot er formidlet af en maskine. Modsat sociolo- 

gisk tankegang kan der således have interaktion uden kommunikation, men ikke kommunikation 

uden også at have interaktion[Jensen, 1997: 44]. 

Forståelserne af ordet interaktion kan, som kort beskrevet i det ovenstående, være mange. Jens F. 

Jensen har samlet op på disse mange forståelser og har herudfra skabt en bred definition af interak- 

tivitetsbegrebet: 

32

Et mål for mediets potentielle muligheder for at lade brugeren øve indflydelse på den medieformidle- 

de kommunikations indhold og/eller form. 

– [Jensen, 1997: 54] 

Ved hjælp af Jens F. Jensens definition af interaktivitetsbegrebet og Bordewijk og Kaams model over 

de fire forskellige interaktivitetsformer arbejdes der i dette projekt bevidst med interaktivitet i de- 

signprocessen, idet det endelige koncept er baseret på skiftende interaktivitetstyper. 

33

Livskvalitet 

Som del af besvarelsen på projektproblemet arbejdes der med begrebet livskvalitet. Derfor er det 

nødvendigt at besvare spørgsmålet: ’Hvad er livskvalitet?’. Dette spørgsmål belyses ved hjælp af teo- 

retiske perspektiver såvel som eget empirisk materiale. Indledningsvist præsenteres en livsfilosofisk 

tilgang til livskvalitet ved hjælp af Jens Fjord Jensen som eksponent for et menneskesyn. Herefter 

indsnævres fokusområdet ved hjælp af den teoretiske ’Livsfasemodel’ udviklet af Fremtidens Pleje- 

hjem. Endeligt diskuteres forholdet mellem trivsel og livskvalitet gennem ’trivselsmodellen’ og 

’Maslows behovsteori’. Løbende vil pointer fra de empiriske undersøgelser blive bragt i spil og de 

teoretiske tilgange vil blive holdt op imod empirien. Dette munder ud i en optik på livskvalitet, som er 

tilpasset netop livet for ældre beboere på plejehjem. 

Livsbuen 

I forhold til den overordnede optik på livet som helhed i form af metaforen ‘livsbuen’, er der i dette 

projekt arbejdet med brugere, som befinder sig i afvæksten, hvor livet bevæger sig ned ad på buen. 

Billede 15 - Livsbuen [Jensen, 1993:30] 

35

Som beskrevet indledningsvist 53 tages der med denne metafor stilling til, at der gennem livet sker 

forandringer, som i nogle tilfælde kan være forbundet med kriser [Jensen, 1993: 20]. Den metafori- 

ske bevægelse ned ad ‘livsbuen’ kan forstås som nedgang på flere forskellige niveauer. Der kan både 

være tale om det fysiske forfald og ligeledes de mentale kriser i livet [Jensen, 1993: 60]. Disse udfor- 

dringer i den sidste del af livet, så vi tydeligt repræsenteret i det empiriske materiale fra Plejehjem- 

met Elmely 54 . Her så vi, hvordan beboerne stod over for at skulle forholde sig til både stor sorg over 

at miste pårørende samt fysisk forfald. Under interviewet på Plejehjemmet Elmely udtalte beboerne 

følgende: 

”Jeg har jo et fantastisk ægteskab at se tilbage på. Da jeg så skulle miste hende - det er slet ikke til at 

forstå (…) og hun var en sød kone (…) vi har jo været gift i 64,5 år vi havde haft diamantbryllup, vi 

skulle have haft krondiamantbryllup i år til marts (…) og i et usandsynligt godt ægteskab.” 

- Poul, Elmely Plejehjem 55 

”Altså ny som jeg er og ved at have mistet synet, så er jeg jo ikke typisk. Altså hvis jeg havde mit syn, 

ville jeg jo sidde og tegne og brodere og gøre ved.” 

- Elke, Elmely Plejehjem 56 

”Jeg kan godt love jer, mit allerhøjeste ønske ville være at komme op af den stol og kunne gå. Jeg kan 

fandenfisme ikke engang rejse mig op fra bordet her (…) jeg kan jo ikke gøre noget ved det (…) det er 

rigtigt, at jeg er blevet 91, og så er der jo noget, der går ned af. Der er noget der starter, men, og så 

bliver man gammel (…) jeg kan godt love dig, hvis jeg på nogen mulig måde kunne komme op og stå, 

jeg vil gøre alt for det.” 

- Jens, Elmely Plejehjem 57 

Her så vi altså, hvordan beboerne oplever, at de er på vej ned ad i mange betydninger. Interviewper- 

sonerne har oplevet tab, som de må forholde sig til og forsøge at leve videre med. Selvom der er tale 

om en nedadgående kurve i den sidste del af livet, har vi en hypotese om, at dette ikke er ensbety- 

53 Se afsnit om ’livsbuen’ i afsnittet ’Fremtidens Plejehjem – det multifunktionelle rum’ 

54 Se afsnit ’præsentation af empiri’ 

55 Interview Elmely plejehjem, 03:40-04:29 



36

dende med, at individets udvikling og potentiale stopper. Denne hypotese er opstået med baggrund i 

vores empiriske materiale, hvor flere beboere gav udtryk for oplevede behov. 

"Jeg er stor tilhænger af at lære noget nyt." 

"Jeg kunne vældig godt, for eksempel, tænke mig at lære Russisk." 

- Jens, Elmely plejehjem 58 

- Elke, Elmely plejehjem 59 

Derfor kombineres ’livsbuen’ her med en livsfasemodel udarbejdet af Fremtidens Plejehjem, som 

giver et mere nuanceret billede af den sidste del af livet i forbindelse med at bo på plejehjem. I den- 

ne model illustreres både krisen, men ligeledes de ældres potentiale i form af en opblomstringsfase. 

Livsfasemodellen 

Livet på plejehjemmet vil i næsten alle tilfælde udgøre den sidste del af livet for beboeren. Forløbet i 

denne sidste del af livet har Fremtidens Plejehjem arbejdet med at kortlægge gennem en hypotetisk, 

processuel model; Livsfasemodellen. Denne model illustrerer et forløb, som en beboer angiveligt vil 

gennemgå 60 . 

Model 2 - Livsfasemodellen 61 

58 Interview Elmely plejehjem, 01:02:34-01:02:36 


60 http://www.fremtidensplejehjem.dk/foelg-byggerietprojektet/fremtidens-medarbejder/livsfasemodellen.aspx 

61 http://www.fremtidensplejehjem.dk/foelg-byggerietprojektet/fremtidens-medarbejder/livsfasemodellen.aspx sidst 

besøgt 18/12-2012 

37

Model 2 illustrer altså den sidste del af ’livsbuen’ efter et omslag i livet. Udgangspunktet for model- 

len er en krise eller et vendepunkt i livet, hvor den ældre skal finde sig til rette med en ny tilværelse 

på plejehjem og de forandringer, som dette medfører både fysisk, eksistentielt og socialt 62 . Herefter 

illustrerer modellen en udvikling mellem faserne heling, opblomstring, refugium og hospice. 

Fase Beskrivelse 

Heling 

Opblomstring 

Refugium 

Hospice 

Helingsfasen kommer umiddelbart efter krisen i 

forbindelse med flytning til plejehjemmet. Her 

skal den ældre finde sig til rette med forandrin- 

gerne 63 . 

I denne livsfase vækkes en række behov. Sanser 

og evner genoplives, og der søges efter uudnyt- 

tet potentiale 64 . 

I refugiumsfasen har den ældre behov for et 

fristed med stilhed og i nogle tilfælde fordybel- 

se 65 . 

Hospicefasen er forløbets sidste fase, og der 

tages her afsked med livet. 

I disse skiftende faser vil beboeren have forskellige behov, som plejehjemmet skal forsøge at tilgode- 

se gennem medarbejdere og faciliteter 66 . Endvidere betoner Fremtidens Plejehjem, at der vil være en 

ønskværdig vægtning imellem de forskellige faser, idet opblomstringen gerne skulle have det længste 

tidsspand, mens hospicefasen den korteste. 

Livsfasemodellen er udviklet med henblik på ansættelse af medarbejdere på Fremtidens Plejehjem, 

således at det sikres, at der vil være medarbejdere, som kan varetage de forskellige livsfaser 67 . Vi 

vælger at inddrage denne model i dette projekt – og dermed i en anden sammenhæng end oprinde- 

ligt tiltænkt, idet vi mener, at dette perspektiv kan bidrage til forståelsen af livskvalitet for ældre. Vi 







38

mener, at det ikke alene er medarbejderne, der kan tilgodese de forskellige livsfaser på plejehjem- 

met, men ligeledes kan de forskellige tilbud om aktiviteter understøtte beboernes behov i form af 

problemer og ønsker i de forskellige faser. Vi har i dette projekt arbejdet ud fra en forståelse af, at 

det koncept, som skal designes, kan bidrage til at understøtte beboernes behov i helingsfasen og 

opblomstringsfasen. Derfor arbejdes der i dette projekt med de beboere som befinder sig i helings- 

og opblomstringsfasen. 

Trivsel vs. livskvalitet 

Ud fra ovenfor præsenterede menneskesyn er der i projektet taget udgangspunkt i den enkelte bru- 

ger, og hvad livskvalitet er for det enkelte individ. Livskvalitet er subjektiv, og dette skal kunne ses i 

det endelige koncept, idet vi har en ambition om at skabe et rum med individuelle tilpasningsmulig- 

heder og omskiftelighed. 

Gennem empiriindsamlingen på Elmely plejehjem erfarede vi, at beboerne havde svært ved at holde 

fokus på de præsenterede koncepter, idet de havde behov for at italesætte deres frustrationer og 

holdninger i forhold til en række problemstillinger i de nuværende forhold på plejehjemmet. Dette 

skabte en undren hos os, som vi gennem projektet vil forsøge at inddrage via den hermeneutiske 

tilgang til projektet. 

"Altså jeg anede ikke at der var flere etager" 

– Elke, Elmely Plejehjem 68 

"Mit største problem det er to ting: Jeg er meget ked af at jeg ikke har et toiletbræt - låg - og det har 

jeg spurgt om 25 gange nu, men det skal jeg selv købe. Det kan da ikke passe, det lyder da sindssygt 

at en der kommer på et plejehjem han skal selv betale for et toiletbræt - låget altså til et toilet. Den 

anden ting det er så, der er alt for koldt her" 

– Poul, Elmely Plejehjem 69 

På baggrund af dette er Knudstrup og Møllers Trivselsmodel inddraget [Møller, Knudstrup, 2008: 10]. 

I denne model afspejles det enkelte individ samtidig med, at der er opstillet en række trivselsfakto- 



39

er, som er alment gældende i forbindelse med ophold i en plejebolig. Denne trivselsmodel er udar- 

bejdet med fokus på trivsel i lige netop plejeboliger, hvilket gør den aktuel for dette projektarbejde. 

”Trivsel er tæt relateret til, og ofte brugt i flæng med begrebet livskvalitet, som også er vanskeligt at 

definere og kan ses fra forskellige vinkler.” 

[Møller, Knudstrup, 2008: 11] 

Ud fra ovenstående kan det læses, at Møller og Knudstrup ser begge begreber som værende vanske- 

lige at definere og at anskuelserne ofte varierer i overensstemmelse med forskelle i faglige ståsteder 

og traditioner [Møller, Knudstrup, 2008: 11-13]. Dette tilslutter vi os, i kraft af vores forudgående 

gennemgang af vores forståelse af livskvalitet som individbaseret og subjektivt. Vi ønsker imidlertid 

at opstille en hypotese om, at livskvalitet og trivsel ikke er begreber, der kan substituere hinanden, 

men at trivsel er en forudsætning for at opnå livskvalitet - man kan således godt trives uden at opnå 

livskvalitet. Måden hvorpå vi vil tilgå denne sondring, er ved først at gennemgå ’Trivselsmodellen’ og 

derefter Maslows behovspyramide. 

Trivselsmodellen 

Den basale forståelse af ældres trivsel kredser sig ifølge Møller og Knudstrup om, hvordan menne- 

sket og dets omverden spiller sammen [Møller, Knudstrup, 2008: 9]. Den ældres trivsel og adfærd 

forklares som funktion af den ældres kompetencer, som eksempelvis sundhedstilstand eller kognitiv 

kapacitet, i forhold til omverdenen [Møller, Knudstrup, 2008: 9]. Dette beskriver Møller og Knudstrup 

på følgende vis: 

”Generelt peger de teoretiske tilgange til relationen mellem ældre mennesker og omgivel- 

ser/omverdenen på, at oplevet trivsel er en funktion af overensstemmelsen mellem, hvor godt person- 

lige behov og præferencer tilgodeses af de omgivelsesmæssige ressourcer og omfanget af personlig 

kompetence, som støttes inden for givne omgivelser.” 

[Møller, Knudstrup, 2008: 9]. 

Denne grundlæggende forståelse af trivsel beskrives gennem trivselsmodellen, idet det her illustre- 

res, at trivslen afhænger af en række både indre (personlige) såvel som ydre (omgivelsesmæssige) 

faktorer [Møller, Knudstrup, 2008: 9]. 

40

Model 3 – Trivselshjul [Møller, Knudstrup, 2008: 10]. 

De indre faktorer ses i de to inderste cirkler, idet det inderste omdrejningspunkt naturligvis er trivsel, 

mens habitus udgør næste ’lag’ i cirklen. Habitus skal i denne model forstås som det enkelte individs 

personlige karakteristika, og fungerer som et filter, som alle andre faktorer virker igennem [Møller, 

Knudstrup, 2008: 10]. De resterende faktorer i cirklen udgør dermed de ydre faktorer, idet der er tale 

om forskellige forhold i den ældres omverden. De forskellige faktorer i omgivelserne vil dermed have 

forskellig betydning for hvert enkelt individ. Det således usandsynligt, at to mennesker vil have sam- 

me syn på, hvordan faktorerne skal kombineres, for at der er tale om trivsel [Møller, Knudstrup, 

2008: 10]. Dermed tages der i denne model højde for, at de ældre er forskellige og har skiftende be- 

hov. Uden om cirklen er den samfundsmæssige kontekst. Samfundet med dets lovgivning, politik, 

økonomi og administrative prioriteringer har stor indflydelse på rammesætningen for trivselsfakto- 

rerne. 

41

I kraft af projektproblemet er der i dette projekt fokus på de sociale aspekter i beboerens trivsel, og 

hvorledes disse kan forøges gennem aktiviteter i det interaktive multifunktionelle rum. Dermed er 

der i dette projekt arbejdet med trivselsfaktorerne: pårørende, sociale relationer, aktivitet, træning, 

tilgængelighed og sansestimulering. 

Det skal her understreges, at de udvalgte faktorer ikke kan stå alene i forhold til at skabe trivsel for 

de ældre og at de individuelle behov vil skinne igennem i forhold til, hvor vigtige de enkelte elemen- 

ter er. Dette erfarede vi under empiriindsamling på Elmely plejehjem, hvor vi oplevede frustrationer 

hos beboerne i forbindelse med faktorer som bolig, tilgængelighed og komfort. Disse frustrationer 

besværliggjorde processen med at undersøge behov i forbindelse med de sociale og aktivitetsmæssi- 

ge aspekter, idet de ældre havde andre behov, som de vægtede højere. Denne problemstilling kan 

trivselshjulet være medvirkende til at illustrere. Pointen med trivselshjulet er, at der er en række 

faktorer, som skal være opfyldt, før man kan tale om trivsel. Der skal derfor tages højde for alle ele- 

menterne i trivselsmodellen og ud fra beboernes habitus. Vores koncept, hvorigennem vi tilsigter at 

skabe rammerne for skabelsen af livskvalitet, vil således miste relevans, hvis ikke trivslen som ud- 

gangspunkt er sikret. 

Maslows behovsteori 

For at belyse forskellen mellem trivsel og livskvalitet inddrages teorien om Maslows behovspyramide. 

Den amerikanske psykolog Abraham Maslow udgav i 1943 artiklen “A Theory of Human Motivation”, 

hvor hans berømte behovsteori for første gang så verdens lys. Ifølge Maslow har alle mennesker en 

række behov, som melder sig i en bestemt rækkefølge. Maslow har opstillet fem behovsgrupper, og 

disse er illustreret i nedenstående model 4. De er opstillet i en behovspyramide, da Maslow mener, 

at disse behov kan opstilles hierarkisk. Efterhånden som behov på et lavere niveau er blevet nogen- 

lunde opfyldt, vil der opstå nye behov som tilhører højere niveauer [Maslow, 1943: 375]. 

I model 4 ses en illustration af Maslows behovspyramide. Den første gruppe af behov kalder Maslow 

for de fysiske behov. Ifølge Maslow er denne behovsgruppe den første, som mennesket forsøger at 

få dækket. Disse er behov, der skal dækkes, for at mennesket kan overleve. Eksempler på fysiske 

behov kan være mad, væske, tøj, søvn, etc. [Maslow, 1943: 375]. Maslow mener således, at de fysi- 

ske behov er basale for ethvert menneske, og disse behov skal være dækket før nye behov opstår. 

42

Når det fysiske behov er blevet udfyldt, vil mennesket søge at få dækket det næste behov i behovs- 

pyramiden, som er tryghedsbehovet. Dette er behovet for at opnå tryghed i sin tilværelse. Dette 

både hvad angår trygheden ved at have opfyldt det fysiske behov kontinuerligt, således at man ikke 

blot ved, at man kan overleve fra dag til dag, men at dette er sikret ud i fremtiden. Tryghed i tilværel- 

sen generelt kan også være, at man ønsker det kendte og undgår det ukendte samt at søge stabilitet i 

tilværelsen såsom at have fast ansættelse, fast bolig, etc. [Maslow, 1943: 376-380]. 

Model 4 - Maslows behovspyramide [Maslow,1943] 

Når de to første behov i behovspyramiden i et tilstrækkeligt omfang er dækket, vil det sociale behov 

gøre sig gældende. Denne behovsgruppe dækker over de behov, mennesket har for socialt samvær, 

det være sig behovet for kontakt med andre mennesker, behovet for at tilhører en gruppe, behovet 

for at opnå accept fra sine medmennesker og sidst, men ikke mindst behovet for kærlighed [Maslow, 

1943: 380-381]. 

Efter opfyldelsen af det sociale behov vil mennesket føle et ønske om at få dækket det næste behov i 

behovspyramiden, som er egobehovet. På dette punkt er det ikke længere nok at blive accepteret af 

gruppen. Mennesket vil på dette niveau opleve et behov for at hævde sig, få succes samt blive beun- 

dret af gruppen. Hvis denne behovsgruppe bliver dækket på en tilfredsstillende måde, vil mennesket 

43

opnå en følelse af selvtillid, værdi og det at være nyttefuld og nødvendig for verden [Maslow, 1943: 

381-382]. 

Når de fire første behov er opfyldt, vil behovet for selvrealisering opstå. Denne behovsgruppe dæk- 

ker over behovet for at udvikle sig selv, behovet for at føle ansvar, behovet for udfordring, etc. 

[Maslow, 1943: 382]. Selvrealiseringsbehovet er behovet for at opfylde sit potentiale og udvikle sig. 

Dette behov kan variere fra person til person – hos én person kan det være at gennemføre et mara- 

thon, mens det hos en anden kan være at lære et nyt sprog [Maslow, 1943: 383]. 

Maslow mener, at behovene i de fleste tilfælde opstår hierarkisk, nedefra og op. Han pointerer, at 

der kan være individuelle forskelle fra person til person, som gør, at vægtningen af hvert enkelt be- 

hov kan få betydning for rækkefølgen, hvori behovene ønskes opfyldt [Maslow, 1943: 386]. Endvide- 

re kan man godt føle behov fra højere niveauer, selvom forrige behov ikke er udtømmende opfyldt. 

Et eksempel kunne være at man på trods af sult, godt kan føle et behov for socialt samvær. Det af- 

hænger af kultur, da vi i vores kultur ikke vægter de to nederste behov ret højt, da vi kan tage dem 

som en selvfølge, og stræber efter at få opfyldt de tre øverste behov i en større grad [Maslow, 1943: 

389]. Hvis vi levede i et tredjeverdens land, ville det fysiske behov og tryghedsbehovet vægtes noget 

højere, da det ikke længere er en selvfølge at disse er opfyldt [Maslow, 1943: 389]. 

Diskussion og kombination af teorier 

I dette projekt er der arbejdet ud fra, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem trivsel og livskvalitet, 

idet vi har præsenteret trivsel som en forudsætning for livskvalitet. Det er således vores sondring, at 

man godt kan trives uden at opnå livskvalitet. 

Med en kombination af de to modeller ’trivselsmodellen’ og Maslows behovspyramide, er det vo- 

res ambition at flytte fokus fra trivsel til livskvalitet. Derfor har vi udfordret præmissen om, at der i 

projekt Fremtidens Plejehjem arbejdes med ’Trivsel og teknologi’, idet vi mener, at dette bør æn- 

dres til ’Livskvalitet og teknologi’. 

Trivselsmodellen tager udgangspunkt i en række konkrete faktorer, som kan tilpasses den enkelte, så 

der bliver tale om trivsel. Trivselsfaktorerne ser vi som ’ydre’ faktorer, der kan iagttages og eksplicite- 

res udefra i kraft af den offentlige diskurs. I modellen er habitus præsenteret som det enkelte men- 

neskes karakteristika og således de individbaserede betingelser for trivsel. Habitus er således de in- 

44

dre processer og kan kun opleves indvendigt og ikke beskrives udefra, da de er individuelle. ’Trivsel’ 

er sat i centrum for trivselsfaktorernes virken gennem habitus – men hvad så med livskvaliteten? Er 

livskvalitet så udefinerbar en størrelse at den forsvinder i det sorte hul, kaldet habitus? Op til nu sy- 

nes det klargjort, at livskvalitet uden tvivl er individuelt, men betyder dette, at der ingen rammesæt- 

ning findes? For at besvare dette spørgsmål har vi afsøgt, hvorvidt der findes en teori, der indsnæv- 

rer og gør begrebet livskvalitet mere håndgribeligt. Vi søger at gøre det uiagttagelige i trivselsmodel- 

len iagttageligt ved hjælp af Maslows behovspyramide. Vi mener derved, at der kan ekspliciteres en 

rammesætning, og derved en indsnævring af begrebet livskvalitet, i kraft af inddragelsen af Maslows 

behovspyramide. Det individuelle og indre ligger i Maslows behovspyramide, idet behovene er udtryk 

for indre processer. Maslow bidrager gennem behovspyramiden med en begrebsramme, idet han 

definerer, hvilke behov der kan være i spil, når det gælder opnåelse af de øverste trin i behovspyra- 

miden, som vi forbinder med livskvalitet. Dermed bliver det lettere at gå til at arbejde med begrebet 

livskvalitet bevidst som designere. 

Vi har i dette projekt taget udgangspunkt i trivselsmodellen og ud fra denne fastslået hvilke trivsels- 

faktorer, vi kan og vil arbejde med. De faktorer vi har udvalgt er som tidligere nævnt: pårørende, 

sociale relationer, aktivitet, træning, tilgængelighed og sansestimulering. Vi har udvalgt de trivsels- 

faktorer, inden for hvilke, vi mener, at kunne se et potentiale for at opfylde de øverste behov i 

Maslows behovspyramide; det sociale behov, egobehovet og behovet for selvrealisering. Det er her, 

vi vil forsøge at uddybe og bidrage med et yderligere lag til modellen ved at inddrage Maslows be- 

hovspyramide. Behovspyramiden bidrager med et perspektiv på, hvordan man kan komme ud over 

basal behovsopfyldelse – trivsel, og opnå optimal behovstilfredsstillelse – livskvalitet. Hvordan må 

imidlertid ikke forstås, som at der findes en fast facitliste, men som noget der defineres ud fra indivi- 

dets habitus. Livskvaliteten kan derfor, ifølge vores optik, øges gennem opfyldelse af behov i de øver- 

ste lag af behovspyramiden. 

Med disse fire forskellige teoretiske og filosofiske bidrag til forståelsen af begrebet livskvalitet har vi 

hermed skabt rammerne for at arbejde videre med begrebet i den resterende del af projektet og i 

særdeleshed i designprocessen, hvor brugerne og deres behov inddrages. Vigtigt er det at pointere, 

at disse rammer er specifikke for netop dette projekt og arbejdet med ældre på plejehjem. Følgende 

illustration 1 visualiserer rammesætningen for vores forståelse af livskvalitet. 

45

Illustration 1 - Rammesætning for forståelsen af livskvalitet 

46

Social aktivitet som basis for livskvalitet 

I det følgende besvares arbejdsproblemet; hvad er social aktivitet? Dette er søgt udfoldet gennem 

inddragelsen af Lionel Tigers teori om menneskelig nydelse og trivsel såvel som gennem inddragelse 

af empirisk materiale i form af rapporter og interviews. Hypotesen forud for undersøgelsen af emnet 

er, at social aktivitet er et middel, hvorigennem der kan realiseres livskvalitet. 

Vi havde som udgangspunkt opstillet det sociale aspekt som værende vigtigt for livskvaliteten for 

beboerne. Dette var en umiddelbar hypotese, som vi i kraft af vores hermeneutiske tilgang har ar- 

bejdet med. Denne hypotese om at det sociale aspekt er vigtigt for de ældre, underbygges af vores 

undersøgelser i forbindelse med at kunne forklare begrebet livskvalitet. Vi har set dette i de teoreti- 

ske udredelser samt i vores egen indhentede empiri. I det følgende vil det udredes, hvorledes social 

aktivitet og livskvalitet relaterer til hinanden. 

I bogen ’Jagten på nydelse’ udforsker Lionel Tiger forholdet mellem mennesker og nydelsesfulde 

oplevelser. Tiger opdeler nydelser i fire kategorier, men pointerer dog at disse på ingen måde er klart 

afgrænsede. Nydelser kan således også ligge mellem kategorierne samt indeholde aspekter fra flere 

kategorier. I det følgende redegøres der kort for de tre kategorier fysio-, psyko- og ideo-nydelse, 

samt en dybere gennemgang af socio-nydelse. Der vælges at gå i dybden med socio-nydelser, da det 

hovedsageligt er her, vi søger at finde en mulig besvarelse på arbejdsproblemet – Hvad er en social 

aktivitet? 

Fysio-nydelser 

Nydelser der fremkaldes af sansepåvirkninger kaldes for fysio-nydelser. En fysio-nydelse kan eksem- 

pelvis være, når man dufter til en velduftende blomst eller tager et varmt bad. 

Psyko-nydelser 

Psyko-nydelsen er en autonom oplevelse, da den opleves af enkeltpersoner i forbindelse med en 

nydelsesfuld anvendelse af færdigheder. Det kan eksempelvis være selvtilfredsstillelsen ved at have 

udført et godt stykke arbejde eller lave et vellykket måltid mad. 

47

Ideo-nydelser 

Ideo-nydelser er når man opnår en åndelig berigelse, som sker gennem en æstetisk eller udviklende 

oplevelse[Tiger, 1992: 72]. Dette kan være nydelsen i at se på et smukt landskab eller maleri, eller 

nydelsen ved at løse en svær kryds og tværs. Man kunne synes, at løsningen af en kryds og tværs 

umiddelbart også er en udnyttelse af færdigheder, som er et karakteristika for en psyko-nydelse. 

Forskellen er imidlertid at ideo-nydelsen foregår på et privat og mentalt plan. 

Socio-nydelse 

Når man opnår nydelse ved at være sammen med andre mennesker, kan dette kaldes for en socio- 

nydelse. Dette kan eksemplificeres ved almindelige samtaler, men for eksempel også fester eller 

andre aktiviteter hvor hovedformålet er den sociale kontakt. Belæg for menneskets trang til at socia- 

lisere kan findes både i fortiden, hvor man jagtede og levede i flok, såvel som nutidens urbanisering 

[Tiger, 1992: 67]. Socio-nydelse er en dagligdagsnydelse for de fleste og tages måske derfor nogle 

gange for givet [Tiger, 1992: 67]. Menneskets behov for socio-nydelse ses i dag anerkendt, ved at 

man eksempelvis har besøgsvenner eller kæledyr til ensomme ældre. Det er endvidere påvist, at 

ældre, der har et kæledyr, er mindre aggressive og har et lavere blodtryk [Tiger, 1992: 67]. Mangel på 

socio-nydelse kan således resultere i ikke bare en psykologisk, men også fysiologiske ubalance [Tiger, 

1992: 67]. 

Ældre og ensomhed 

Ud fra ovenstående, såvel som vores tidligere udredelse af Maslows behovspyramide, finder vi at 

social kontakt er et basalt menneskeligt behov. Et behov som ikke mindst gør sig gældende, når man 

som ældre befinder sig i nedgangsfasen på livsbuen, som brugerne, der er omdrejningspunkt for det- 

te projekt, gør 70 . 

Ifølge en rapport udført af ’Ensomme ældres værn’ tegner der sig et billede af, at ældre som hoved- 

regel ikke er ensomme, men at antallet af ensomme stiger med alderen 71 . Ensomheden kan have 

flere årsager som eksempelvis tabet af en ægtefælle, familie eller venner, eller et tab af fysiske og 

psykiske evner 72 . I rapporten konkluderes det, at 28 % af de adspurgte 87-årige følte ensomhed. Det- 

70 Reference til livsbuen tekst og noget om ældres behov for kontakt evt? 

71 http://www.egv.dk/media/57425/ind_i_og_ud_af_ensomhed.pdf d. 4/12 2012 kl. 9.46 

72 http://www.egv.dk/media/57425/ind_i_og_ud_af_ensomhed.pdf d. 4/12 2012 kl. 9.46 

48

te billede forstærkes af en rapport udført af SFI 73 , der ligeledes peger på, at jo ældre man bliver, jo 

større er sandsynligheden for, at man oplever ensomhed 74 . Da vi i dette projekt har fokus på ældre 

på plejehjem, har vi at gøre med ældre, der i gennemsnit er 84 år gamle. De ligger derfor i en alders- 

gruppe, hvor der er en relativt stor sandsynlighed for, at der kan opstå ensomhed. En hypotese kun- 

ne umiddelbart være, at de ældres sociale kontakt automatisk vil blive forøget, når de flytter på ple- 

jehjem, da de her vil være fysisk nærhed af andre mennesker døgnet rundt. Dette er imidlertid ikke 

givet. 

Omvendt kan et menneske være omgivet af andre mennesker og alligevel føle sig ensom. 

[SFI – ældres ressourcer og behov, 2012] 75 

Dette kan meget vel være en væsentlig faktor i forbindelse med ældres liv på et plejehjem. Gennem 

vores første empiriske undersøgelser fandt vi ud af, at mange ældre på plejehjem ikke udnytter mu- 

lighederne for at socialisere med de andre beboere. Omkring dette blev der under fokusgruppeinter- 

viewet på Elmely udtalt følgende: 

"Folk bryder sig ikke om at være samlet, vi holder os jo for os selv" 76 

"Det er de samme personer der kommer hver gang" 77 

- Lissy 

- Jens 

Det er imidlertid ikke til at sige, hvorvidt dette i realiteten er et spørgsmål om, at beboerne fysisk er 

for dårlige til aktiviteterne, eller blot om aktiviteterne ikke er tilpasset beboerne og deres behov. 

Dette kan være en mulig fejlkilde, da vi ikke har interviewet nogle af disse beboere, der ikke deltager 

i arrangementer. 

73 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidl. Socialforskningsinstituttet) 

74 Se bilag 5 – Ældres ressourcer og behov 

75 Se bilag 5 – Ældres ressourcer og behov 

76 Interview Elmely plejehjem 51:57-52-02 

77 Interview Elmely plejehjem 53:19-53:23 

49

I samme interview kom det frem, at beboerne er meget glade for sociale aktiviteter, og de gerne så 

at flere deltog. 

"Jeg går med til alt hvad der er af underholdning” 78 

”Nu har jeg jo mødt jer fire i dag. Det har været alletiders oplevelse jo.” 79 

- Jens 

- Elke 

Samme holdning havde Signe, som vi interviewede på Lindholm Plejehjem, i og med hun udtalte, at 

hun var glad for de aktiviteter, der blev udbudt på plejehjemmet, men at hun samtidigt ønskede flere 

sociale aktiviteter - både på og udenfor plejehjemmet 80 . 

Gennem ovenstående synes det tydeligt, at de beboere vi har interviewet, generelt har et uopfyldt 

behov for social aktivitet. Endvidere sluttes det ud fra vores teoretiske gennemgang, at dette er en 

hindring for opnåelsen af livskvalitet. I det følgende afsnit vil vi gå i dybden med, hvem brugerne af 

Fremtidens Plejehjem er, samt hvilke behov de har. 

78 Interview Elmely plejehjem 53:08-53:11 

79 Interview Elmely plejehjem 01:21:50-01:21:58 

80 Se Bilag 3, meningskondensering af interview med Signe. 

50

Hvem er brugerne af det multifunktionelle rum? 

I projektproblemet er det specificeret, at det multifunktionelle rum skal designes til brugerne på 

Fremtidens Plejehjem. Derfor er det nødvendigt at præcisere, hvem disse brugere på Fremtidens 

Plejehjem er. Der kan være forskellige brugere af et multifunktionelt rum, idet det ikke alene er be- 

boerne på plejehjemmet, som kan anvende det. Lokalet kan i ligeså høj grad anvendes af pårørende, 

personalet og frivillige på plejehjemmet 81 . Derfor er der flere forskellige brugergrupper til det multi- 

funktionelle rum. I dette projekt er der en reflekteret vægtning mellem forskellige brugergrupper, 

hvor det primære fokus er på beboerne på plejehjemmet. Denne vægtning blev foretaget ud fra en 

betragtning om, at beboerne i alle anvendelsestilfælde vil deltage. Derudover er det overordnede 

formål med lokalet først og fremmest at opfylde behovene hos plejehjemmets beboere. Derfor be- 

tegnes plejehjemmets beboere som den centrale brugergruppe. 

Model 5 – Brugergrupper 

I forlængelse heraf betegnes ’de pårørende’, ’frivillige’ og ’personalet’ som perifere brugere. De er 

inddraget i konceptet, da de også vil stå for en stor del af brugen af lokalet og eventuelt også være 

dem, der skal stå for betjeningen af teknologierne i nogle tilfælde. Det er nok analytisk muligt at ad- 

skille de fire nævnte brugergrupper, men i praksis vil der være tale om fælles brug i forskellige bru- 

gergruppekonstellationer. 

81 Denne viden er erhvervet gennem de tværfaglige møder med Solution Hub. 

51

De perifere brugere er ikke inddraget direkte i brugertests og empiriindsamling og er dermed ikke 

vægtet på samme niveau som den centrale brugergruppe. Dette fravalg er en svaghed i projektet, 

idet det ikke er efterprøvet om konceptet vil tiltale de øvrige brugergrupper. Det er i dette projektar- 

bejde endnu ikke afprøvet om personalet har færdigheder eller ressourcer til betjening af det multi- 

funktionelle rum, om de pårørende ønsker at benytte lokalet sammen med beboerne eller om de 

frivillige er villige til at støtte op om konceptet. Dermed har denne afgrænsning naturligvis konse- 

kvenser, men ikke desto mindre er den nødvendig i forhold til omfanget af dette projekt. 

Den centrale gruppe af brugere i dette projekt er således de fremtidige beboere på Fremtidens Ple- 

jehjem. Derfor er beboerne både det primære omdrejningspunkt i den brugercentrerede designpro- 

ces 82 samt den centrale målgruppe for konceptet ’det multifunktionelle rum’. Beboerne på Fremti- 

dens Plejehjem kan imidlertid ikke betragtes som en homogen gruppe, idet der er stor forskel på de 

ældre og deres behov. Allerede indledningsvist er det defineret, at den ældre i dette projekt ses som 

et individ med en lang livshistorie 83 . I afsnittet omkring livskvalitet har vi begrænset brugergruppen til 

at bestå af de beboere, som befinder sig i opblomstringsfasen i livsfasemodellen. Livshistorien og den 

enkelte beboers behov er altså taget i betragtning, når livskvalitet forsøges forøget. Derfor er de cen- 

trale brugere ’beboerne’ i dette projekt blevet inddelt i forskellige målgrupper. For at skabe et diffe- 

rentieret billede af hvem beboerne på Fremtidens Plejehjem er, arbejdes der i dette projekt med 

databehandlingsmetoden ’personas’. 

82 Se afsnittet ’Brugercentreret design’ 

83 Se afsnit om livsbuen i afsnittet ’Fremtidens plejehjem – det multifunktionelle rum’ 

52

Design 

I arbejdsmetoden opstilles arbejdsproblemet: Hvad er design? Design er imidlertid i sig selv et 

enormt begrebsfelt, hvis det skal udfoldes udtømmende og ud fra alle de vinkler, man kan anskue 

det fra. Spørgsmålet må derfor forstås som værende; hvad er design i forbindelse med projektpro- 

blemet? 

I det følgende afsnit søges det derfor udredt hvilke teoretiske tilgange til design, der har fundet an- 

vendelse i dette projekt. Vores teoretiske fundament bygger i dette tilfælde på Buchanan, Rogers, 

Sharp, Preece og Buxton, som hver især har en særegen tilgang til design, og således bidrager med 

forskellige vinkler på emnet. Samtidigt med de teoretiske udredninger er projektets konkrete design- 

proces inddraget, og herved vises det hvorledes og hvorfor, der er arbejdet med teorierne konkret i 

forhold til designprocessen. 

Enhver designproces vil indeholde to overordnede dele; problemdefinition og problemløsning [Bu- 

chanan, 1992: 15]. Design er det, der foregår mellem problemdefinitionen og problemløsningen. 

Ifølge Buxton er design en vigtig proces, der kan sikre, at man ikke blot får lavet det rigtige design 

men også får løst det rigtige designproblem [Buxton, 2007:]. I designprocessen må og bør man udfor- 

ske så mange muligheder som muligt og udvikle så mange idéer som muligt. Buxton er fortaler for 

skitsering i denne forbindelse, hvor man hurtigt og billigt får produceret mange idéer. Intentionen er, 

at man med skitsering bevidst går efter kvantitet frem for kvalitet, for på den måde at undgå, at man 

fordyber sig i en enkelt idé for hurtigt. Hvis man først er gået for langt ud af en vej kan det være 

svært, og ikke mindst dyrt, at gå tilbage til nulpunktet og starte forfra [Buxton, 2007: 9]. Derfor kan 

en veludført designproces, ifølge Buxton, ses som en slags forarbejde, der sandsynliggør, at man ikke 

står med et forkert produkt i sidste ende. Der vendes senere tilbage til emnet skitsering, hvor teorien 

uddybes og vores anvendelse af skitsering forklares 84 . 

Wicked design 

Der arbejdes i dette projekt ud fra en forståelse af designproblemet som værende wicked, idet der 

ikke på forhånd har været en entydig problemstilling med en dertil hørende løsningsmodel. Det vil 

sige, at der mellem designproblem og designløsning opstår et gensidigt afhængigt forhold, hvor beg- 

ge dele forudsætter hinanden [Buchanan, 1992: 16]. Processen er dermed ikke lineær, hvorfor man 

84 Se afsnittet ’Skitsering’ 

53

kontinuerligt gennem designprocessen befinder sig i et limbo mellem problem og løsning. Følgende 

figur 5 illustrerer forholdet mellem problem og løsning i et wicked designproblem. 

Figur 5 - Wicked problems - Peter Vistisen, Design_og_brugere_-_Intro_og_sketching: Slide nummer 14 

Et wicked designproblem kan således fordre en uendelig proces, der per definition ikke har nogen 

endelig løsning [Buchanan, 1992: 16]. I forbindelse med dette projekt er det imidlertid ikke muligt at 

lade processen styre udelukkende af det wicked designproblem. Man taler her om divergens og kon- 

vergens, hvor man undervejs i designprocessen vil konvergere; en indadrettet bevægelse der samler, 

for senere at divergere; en udadrettet bevægelse der åbner op for nye inputs. I løbet af processen 

har vi langsomt bevæget os imod en løsning, idet projektet har en tidsmæssig begrænsning. Her ind- 

drages således dele fra ’Stage Gate’ modellen 85 , hvor man anvender ’gates’, som er en form for ind- 

lagte deadlines, hvor man tager beslutninger og indsnævrer den videre proces. Herved sikres det, at 

man når at komme hele vejen igennem en designproces, og ikke går i stå, eller bruger uhensigts- 

mæssig lang tid i én aktivitet. Hermed ikke sagt at der har været indlagt rigide deadlines for dette 

projekts aktiviteter, blot at dette har skabt en opmærksomhed på, at der er et mål for projektet, i 

form af udfærdigelsen af et koncept, der skal være færdigt inden for en fastsat tidsramme. Hvorle- 

des stage gates er anvendt i dette projekt vil konkretiseres i forbindelse med den senere gennem- 

gang af projektets udviklingsparadigme. 86 

85 http://www.stage-gate.eu/dk-stage-gate-process.asp d. 11/12 2012 kl. 17.29 

86 Se afsnittet ’Udviklingsmetode’ 

54

Alt efter hvilken designer der behandler et wicked designproblem, vil designprocessen forløbe for- 

skelligt. En designproces for et wicked designproblem vil således altid være unik [Buchanan, 1992: 

16]. Dette skyldes eksempelvis at grundet designproblemets mere eller mindre udefinerbare karak- 

ter, vil der være et utal af mulige løsninger, alt efter hvilken designer der ser på problemet. Den løs- 

ning, der fremkommer gennem dette projekt, vil således ikke være hverken rigtig eller forkert, men 

kan derimod godt være mere eller mindre god [Buchanan, 1992: 16]. 

Brugercentreret design 

Når man påbegynder en designproces, kan det være en fordel at gøre sig nogle tanker om, hvorledes 

man vil tilgå processen. En af de ting man skal beslutte, er hvorvidt man ønsker at inddrage brugere 

eller blot designe ud fra egne forståelser og intuition. Rogers, Preece og Sharp beskriver design som 

en proces, hvor vi som designere skal forsøge at hjælpe brugerne med at opnå deres mål [Rogers et 

al., 2011: 317]. 

Igennem designprocessen kan man anvende en række forskellige grader af brugerinddragelse. I de- 

signarbejdet vil der ofte ske en kombination af forskellige tilgange og grader af brugerinddragelse, 

således at det tilpasses det enkelte projekt. I det følgende uddybes teori om brugercentreret og ge- 

nius design, da det er disse, der er fundet anvendelse for i dette projekt. 

Tilgangen til dette projekt har overordnet være brugercentreret med stor fokus på brugerne og deres 

behov i forhold til det produkt, vi stod over for at skulle designe [Rogers et al., 2011: 327]. Ved an- 

vendelsen af en brugercentreret tilgang til design, undersøges eller inddrages brugeren og gøres 

derved til en aktiv del af designprocessen [Rogers et al., 2011: 15]. Ved at undersøge brugeren gen- 

nem eksempelvis observation eller interviews bliver det muligt at afdække brugskonteksten og bru- 

gernes behov, hvilket gør det mere tydeligt, hvor man som designer kan støtte og berige brugerne i 

deres hverdag. Brugeren kan også tildeles en mere aktiv rolle i form af meddeltagelse i selve idége- 

nereringen og udformning af konkrete koncepter. Dette har dog ikke været aktuelt i dette projekt, da 

vi på forhånd havde en forforståelse om, at de brugere vi skulle interviewe, ikke ville kunne relatere 

til de teknikker, vi arbejder med. Vi havde endvidere en forforståelse af at de brugere vi skulle inter- 

viewe ville have svært ved at forstå, og endnu sværere ved at bidrage med konkrete designforslag. 

Det brugercentrerede aspekt kommer i dette projekt til udtryk i form af undersøgelser af brugerne 

og inddragelsen af dem i en brugertest, hvilket skulle give et billede af deres behov i forhold til pro- 

55

jektproblemet. Dette er således bevæggrunden for foretagelsen af interviews af beboere på de to 

plejehjem vi har besøgt. Formålet med disse interviews var således at udforske beboernes livsverden, 

for på den måde bedre at kunne forstå dem og de behov, de måtte have til et multifunktionelt rum. 

Hvilke behov brugerne har, kom vi frem til på baggrund af interviews, som vi analyserede på, hvorud- 

fra vi efterfølgende kunne definere brugernes behov og derudfra træffe en række designbeslutnin- 

ger. 

Det er dog også muligt at designe uden at involvere brugeren, før produktet skal evalueres. Dette kan 

gøre med anvendelse af metoden ’Genius Design’, hvor designeren udvikler løsningen på baggrund af 

egne kvalifikationer og vurderinger [Rogers et al., 2011: 320]. Genius design er anvendt i dette pro- 

jekt, da dette gav os muligheden for, som designere, at træde i karakter og frit gøre brug af vores 

kompetencer i form af faglige viden og kreative evner. Vi har valgt at anvende både brugercentreret 

design og genius design, da vi har anvendt de forskellige tilgange i forskellige dele af designproces- 

sen. Hvorledes vi har anvendt denne tilgang og hvorfor, vil vi komme ind på i et senere afsnit 87 . 

Udviklingsparadigme 

I dette projekt arbejdes der med et metodisk problem, som udfoldes gennem en række arbejdspro- 

blemer af både metodisk såvel som teoretisk karakter. Dette metodiske problem udmunder i et de- 

signorienteret projekt, hvor der er designet et konkret koncept til det multifunktionelle rum. Dermed 

består en del af dette projektarbejde af en designproces, som indeholder en række forskellige de- 

signaktiviteter. At være bevidst om disse aktiviteter i designprocessen og aktiviteternes relation til 

hinanden, er nødvendigt som første skridt inden processen igangsættes [Rogers et al., 2011: 331]. 

Derfor arbejdes der i dette projekt med et overordnet udviklingsparadigme, som danner rammen for 

arbejdsmetoden. Ved at arbejde under et bestemt udviklingsparadigme skabes der bevidsthed om- 

kring arbejdsprocessen. Dette giver et klart overblik over hvilke aktiviteter, der arbejdes med, samt 

hvilke aktiviteter de efterfølgende skal lede op til 88 . På denne måde er der hele tiden i de forskellige 

aktiviteter opmærksomhed omkring, hvilken information der er nødvendig at få indsamlet, hvordan 

den skal bearbejdes og med hvilket formål. 

Det er tidligere blevet tydeliggjort, at dette projekt blandt andet er baseret på en brugercentreret 

tilgang til design. Der findes en række forskellige og individualiserede udviklingsparadigmer, som er 

87 Se afsnittet ’1. iteration’ 

88 http://www.usabilitypartners.se/about-usability/iso-standards Sidst besøgt 15/12-2012 

56

udviklet til netop brugercentreret design [Rogers et al., 2011: 331]. ISO har skabt en international 

referenceramme for brugercentreret design, nemlig ISO 9241-210 (2010) 89 , tidligere ISO 13407 

(1999) 90 . 

Figur 6 - ISO 13407 91 

De fire centrale hovedaktiviteter i det brugercentrerede design er følgende 92 : 

- Forstå og specificer brugskonteksten 

- Specificer brugernes krav 

- Producér designløsninger, som opfylder 

brugernes krav 

I denne fase skal der skabes karakteristikker 

af brugeren og brugskonteksten. 

Her skal både brugernes og organisationens 

krav i forhold til konteksten kortlægges og 

prioriteres. 

Her skal konkrete designforslag udarbejdes. 

Disse skal gøres konkrete gennem simulatio- 

ner, mock-ups etc. Her skal brugerne inddra- 

ges og afprøve produktet indtil det når de 

opstillede krav. 

- Evaluer designet i forhold til kravene I dette trin af designprocessen undersøges 

89 http://www.iso.org/iso/home/store/catalogue_ics/catalogue_detail_ics.htm?csnumber=52075 Sidst besøgt 15/12-2012 

90 http://www.iso.org/iso/catalogue_detail.htm?csnumber=21197 Sidst besøgt 15/12-2012 



57

det om kravene fra brugerne og organisatio- 

nen bliver mødt gennem produktet. Gennem 

tests vil der opstå ny feedback som kan med- 

virke til at forbedre produktet yderligere. 

Forholdet mellem designaktiviteterne er iterativt, idet den cirkulære bevægelse gentages indtil pro- 

duktet opfylder de opstillede krav 93 . Den cirkulære bevægelse mellem disse fire aktiviteter er en ho- 

vedbevægelse, idet der ligeledes kan være iterationer mellem de enkelte aktiviteter. 

I dette projektarbejde er der taget udgangspunkt i ISO-standarden for brugercentreret design, idet 

dette udviklingsparadigme stemmer overens med vores forståelse af, hvad design er. I forhold til at 

skulle designe et multifunktionelt rum, som skal kunne tilpasses brugernes skiftende behov er denne 

metode anvendelig, idet der løbende opnås nye indsigter gennem iterationerne. Ligeledes kan denne 

arbejdsmetode relateres til den videnskabelige optik i projektet. Igennem de iterative processer kan 

vore egne forforståelser og hypoteser inddrages og efterprøves. Endvidere vil det metodiske arbejde 

i overensstemmelse med ISO indeholde forskellige dele, som forenes som helhed i det endelige kon- 

cept. 

Vi har valgt at tilpasse ISO-standarden til projektet og skabt et skræddersyet udviklingsparadigme, 

som ses i figur 7. 

Figur 7 – Tilpasset udviklingsparadigme 


58

Modellen består ligesom ISO-standarden af fire hovedaktiviteter, mellem hvilke der er en cirkulær 

proces. Vi har valgt at kalde disse fire designaktiviteter: Research, idégenerering, design og produkti- 

on af konceptet og test. Det cirkulære forhold mellem aktiviteterne er en hovedbevægelse og der 

kan, som med den generelle ISO-model, også forekomme iterationer mellem de enkelte aktiviteter. 

Der er arbejdet problemorienteret i dette projekt, og der er dermed gennem processen løbende ble- 

vet ændret i problemet, efterhånden som vi har orienteret os mod det. På baggrund af denne pro- 

blemorienterede tilgang i projektet er problemet i dette skræddersyede udviklingsparadigme place- 

ret centralt for designprocessen, idet problemet dermed kan tilgås fra alle aktiviteter. Efter iteratio- 

ner i designprocessen munder projektet ud i et koncept til Fremtidens Plejehjem, som beskriver, 

hvordan et multifunktionelt rum kan anvendes. Hovedaktiviteterne i udviklingsparadigmet dækker 

over følgende: 

Hovedaktiviteter i det tilpas- 

sede udviklingsparadigme 

Research 

Idégenerering 

Beskrivelse af hovedaktivitetens 

indhold 

I researchfasen har vi indhentet 

data omkring beboerne på pleje- 

hjem og forholdene på plejehjem. 

Disse data er behandlet gennem 

affinity diagramming og personas. 

Dermed har vi kunnet kortlægge 

brugernes behov og dermed en 

række krav til produktet. 

I idégenereringen har vi arbejdet 

med at skabe en række forskelli- 

ge bud på, hvordan brugernes 

forskellige behov kan opfyldes. 

Idégenereringen er sket gennem 

brainstorming, affinity diagram- 

ming og sketching. 

Differentiering fra ISO-standard 

Igennem denne aktivitet skal 

der skabes karakteristikker af 

brugeren og brugskonteksten. 

Her skal både brugernes og 

organisationens krav i forhold 

til konteksten kortlægges og 

prioriteres. 

59

Design og produktion af 

konceptet 

Test 

I denne aktivitet har vi skitseret 

og designet idéerne detaljeret. 

Her har vi arbejdet fra low-fidelity 

idéer til mere high-fidelity mock- 

ups. 

I denne aktivitet har vi efterprø- 

vet konceptet på brugerne. Her 

undersøger vi, om konceptet 

dækker de opstillede behov, og 

får i samme omgang ny indsigt i 

brugernes behov. 

Her konkrete designforslag 

udarbejdes. Disse skal gøres 

konkrete gennem simulationer, 

mockups etc. Her skal brugerne 

inddrages og afprøve produktet 

indtil det når de opstillede krav. 

I dette trin af designprocessen 

undersøges det, om kravene fra 

brugerne og organisationen 

bliver mødt gennem produktet. 

Gennem tests vil der opstå ny 

feedback, som kan medvirke til 

at forbedre produktet yderlige- 

Med dette udviklingsparadigme illustreres det, hvordan der i projektet er arbejdet iterativt og eks- 

plorativt, idet der kontinuerligt er opstået nye indsigter gennem de forskellige trin, som indarbejdes i 

konceptet, således at det tilpasses brugeren. I dette projektarbejde har vi nået næsten to hele itera- 

tioner i udviklingsparadigmet 94 . 

Som tidligere nævnt blev der praktiseret stage gates i form af flydende tidsrammer for de enkelte 

aktiviteter. Tidsrammerne blev opsat løbende ud fra vores forventninger til de enkelte aktiviteters 

omfang, set i forhold til den resterende mængde tid, der var til rådighed. Hvornår vi afsluttede en 

aktivitet, inden for de opsatte tidrammer, blev bestemt ud fra forløbet af hver enkelt aktivitet. En 

aktivitet blev først afløst af en ny, når vi følte, at aktiviteten var udført tilfredsstillende. Et eksempel 

herpå kan være den idégenererende aktivitet i første iteration. Idégenereringen stoppede, da der 

blev langt mellem idéerne og de ikke længere kom umiddelbart. I og med vi i dette projekt har opstil- 

let gates, har vi haft knudepunkter, hvor vi har stillet spørgsmålstegn ved hvilke mål vi forsøgte at nå, 

såvel som metoderne vi anvendte [Illeris, 2000: 248]. Når der er sket bevægelse indenfor enkelte 

94 Se afsnittene ’1. iteration’ og ’2. iteration’ 

re. 

60

aktiviteter i ISO, har vi således udført single loop læring, og når der er foretaget en hovedbevægelse, 

er der tale om double-loop læring[Illeris, 2000: 248]. Dette skyldes, at der i de enkelte aktiviteter 

arbejdes mod et konkret mål med fastlagte metoder. Double loop opstår således, når man hæver sig 

over de enkelte dele og reflekterer over designproblemet og metodeanvendelse i et større perspek- 

tiv og i den samlede kontekst. 

Udviklingsparadigmet illustrerer det processuelle forløb på aktivitetsniveau. I dette projekt skal akti- 

viteterne også dokumenteres i denne afrapportering. I et senere afsnit følger dokumentationen af 

designprocessen 95 . 

Metodiske værktøjer 

Under ISO som overordnet udviklingsparadigme har vi løbende arbejdet med en række metodiske 

værktøjer i forbindelse med empiriindsamling, idégenerering og konceptudvikling. 

Der er primært anvendt kvalitative empiriindsamlingsmetoder. Empirien blev bearbejdet med for- 

skellige værktøjer, for derved at blive mere håndterbar og nemmere at designe ud fra. I det følgen- 

de gennemgås de metodiske værktøjer, der har fundet anvendelse i forbindelse med dette 

projekts designproces. Indledningsvist udredes det teoretiske fundament for de forskellige 

anvendte værktøjer. Derpå vil følge en gennemgang af den konkrete anvendelse af værktø- 

jerne i designprocessen. 

Affinity diagramming 

I bearbejdningen af de kvalitative data, anvendes der i dette projekt affinity diagramming som data- 

behandlingsmetode. Denne metode er velegnet til at finde mønstre og temaer i empirien, således at 

de forskellige dele af empirien kan grupperes [Rogers et al., 2011: 286]. Med denne metode skrives 

de forskellige dele af empirien op på post-its og hænges derefter op tilfældigt. Når alle aspekter af 

empirien er nedskrevet og hængt op, skal de efterfølgende grupperes, så der skabes mønstre og 

sammenhænge [Rogers et al., 2011: 286]. Disse sammenhænge er ikke givet på forhånd, men opstår 

gennem empirien. Denne metode har været grundlæggende i processen mod at skabe personas og i 

idégenereringsaktiviteterne. 

95 Se afsnittet ’designproces’ 

61

Skitsering 

Gennem projektets idégenererende aktiviteter har værktøjet ’skitsering’ været anvendt. Vi vil i det 

følgende redegøre for det teoretiske grundlag for vores opfattelse af skitsering, såvel som begrundel- 

sen for anvendelsen af selvsamme. 

I bogen ‘Sketching user experiences – Getting the design right and getting the right design’[Buxton, 

2007] udfolder Bill Buxton anatomien bag skitsering i forbindelse med en designproces. Det er såle- 

des Bill Buxtons udlæggelse af skitsering, der ligger til grund for anvendelsen og forståelsen af skitse- 

ring i dette projekt. 

Når der tales om skitser, er dette som udgangspunkt tegning i fri hånd på papir. Skitsering er dog 

mere end blot streger på et stykke papir. Skitsering er en måde, hvorpå man hurtigt kan visualisere 

idéer. Dette kan især være en fordel når man, som i dette projekt, arbejder i en gruppe, og derfor 

kan have fordel ved at formidle idéer til hinanden på nem og hurtig vis. Gennem skitsering skabes der 

derved en fælles forståelses- og referenceramme. Således får man visualiseret hinandens tanker, 

hvorved man nemmere kan forholde sig til dem i en samlet kontekst. 

Ved at skitsere i hånden udsendes også et signal om at tegningen ikke er endelig, men at der både 

kan tilføjes og laves om på det designede [Buxton, 2007: 106]. Dette sikrer, at man i idégenereringen 

føler en åbenhed for udvikling. Skitser kan ifølge Buxton defineres ved følgende kendetegn[Buxton, 

2007: 10]: 

Quick– Kan hurtigt produceres. 

Timely – Da skitser er hurtige at lave og kræver få midler, kan man skitsere, lige når behovet opstår. 

Inexpensive – Billige at producere, da omkostninger ikke skal være en hindring for udfoldelse af krea- 

tivitet. 

Disposable – Nemme at smide væk eller se bort fra. Dette er både grundet hvor billige, men også 

hvor hurtige de er at producere. Det er dog vigtig at pointere, at bare fordi skitser nemt kan smides 

ud, betyder det ikke, at de skal smides ud. Når man ser på skitser, der er lavet forud for et endeligt 

koncept eller produkt, kan dette give et indblik i den proces, der er gennemgået [Buxton, 2007: 106]. 

62

Plentiful – Én skitse står sjældent alene, men er en del af en større forståelsesramme. 

Clear vocabulary – Skitser udsender signaler om, at det ikke er færdige præsentationer, men blot 

forslag. 

Distinct gesture – Når der skitseres med en fri hånd, gives der et indtryk af åbenhed og frihed. 

Minimal detail – Der skitseres kun det nødvendige for at få et budskab frem. Dermed ikke sagt at 

budskabet skal være entydigt, blot at det ikke skal stikke i ti forskellige retninger på én gang. 

Appropriate degree and refinement – Skal ikke være for detaljeret. Detaljer skal således ikke tage 

fokus fra det, der overordnet forsøges formidlet. 

Suggest and explore rather than confirm – En skitse skal gerne fungere som katalysator for den næ- 

ste skitse. Således skal skitser foranledige kreativitet og udvikling af idéer. 

Ambiguity – Skitser må bevidst være tvetydige i deres udtryk. Det er netop de forskellige opfattelser 

af tvetydighederne, der kan lede til den næste kreative idé. Når en skitse ansporer tvetydighed, skul- 

le dette gerne sætte tankerne i gang omkring ikke mindst hvad det kan betyde, men også hvorfor 

man opfatter det som værende tvetydigt. 

I og med projektproblemet som tidligere nævnt anses som værende wicked, er designproblemet 

meget bredt. Skitsering er derfor valgt, da dette giver muligheden for hurtigt og nemt at afsøge man- 

ge mulige retninger for problemløsningen. Endvidere var skitsernes tvetydighed med til at anspore 

den meget vigtige meningsforhandling i gruppen. Dette betød også, at der kom idéer frem i lyset, 

som ikke var produceret af et enkelt gruppemedlem, men som blev produceret i fællesskab gennem 

diskussionerne af skitserne. 

Designprocessen 

I det følgende opridses de aktiviteter, vi har udført i de forskellige dele af designprocessen i henhold 

til førnævnte modificering af ISO modellen. Dette opridses, for at skabe overblik over den samlede 

proces, og over hvor de forskellige værktøjer er blevet anvendt. Ligeledes er det gennem dette pro- 

cessuelle forløb, at vejen fra problemfelt til koncept beskrives. Gennem projektet var det tiltænkt, at 

63

der skulle udføres to hele iterationer. Grundet tidspres blev sidste aktivitet i anden iteration; bruger- 

test, dog ikke udført. 

Figur 8 - Projektets iterative proces (P=problemfelt, R=research, I=idégenerering, D=design, T=test) 

Ovenstående figur illustrerer det iterative hovedforløb gennem designprocessen. Centralt for itera- 

tionerne ligger problemet, som designprocessen udspringer af. Herefter ses det cirkulære forløb mel- 

lem de forskellige aktiviteter, og hvordan vi igen kommer til samme aktivitet. Gennem illustrationen 

af aktiviteternes placering ved siden af hinanden, vises vekselvirkningen mellem første iterationscir- 

kel og anden iterationscirkel i de enkelte aktiviteter. Eksempelvis drages der i idégenereringens an- 

den iteration nytte af idégenereringen fra første iteration. I det efterfølgende beskrives de to itera- 

tioner særskilt og under hver enkelt aktivitet beskrives, hvilke metoder der er anvendt. 

1. iteration 

Formålet med den første iteration var først og fremmest at udforme konceptet for de fysiske rammer 

for det multifunktionelle rum. Sideløbende med dette opstod idéer til, hvilke sociale aktiviteter der 

kunne tilbydes i lokalet. Hvordan der blev arbejdet gennem den første iteration, vil herunder blive 

beskrevet under hver enkelt aktivitet i udviklingsparadigmet. 

64

1. iteration 

Research - Desk-research: rapporter, hjemmesider, 

bøger 

Idégenerering - Brainstorming 

- Interview på Lindholm plejehjem 

- Sketching 

Design og produktion - Multi-modality-sketching 

Test - Brugertest 

Research 

I researchdelen af denne første iteration søgte vi hovedsageligt informationer omkring hvilke digitale 

løsninger, der findes i dag 96 . Dette skulle give os et udgangspunkt for at designe ud fra de teknikker, 

der findes i dag og derved sikre relevansen for det endelige koncept på længere sigt. Ligeledes ind- 

hentede vi empiri på Lindholm Plejehjem, som havde til formål at give et indblik i beboernes behov. 


I første idégenererende aktivitet arbejdede vi med tilgangen genius design i og med, at vi hovedsage- 

ligt designede de fysiske rammer på baggrund af vores forforståelser og intuition som designere. Det 

blev valgt at anvende genius design i og med, at formålet for denne første iteration var at udfærdige 

et koncept for de fysiske rammer for det multifunktionelle rum, hvorfor vi fandt det oplagt at udnytte 

de kompetencer, som vi besidder i kraft af vores faglige baggrund. Vi var imidlertid bevidste om, at 

fordi vi forud for denne idégenerering havde udført interviews på Lindholm Plejehjem, derfor allere- 

de havde fået nogle forforståelser ud fra disse interviews med beboerne. Dette så vi imidlertid kun 

som en fordel, da projektet følger en hermeneutisk tilgang, hvor man ikke skal lægge sine forforståel- 

ser væk, men i stedet bringe dem frem i lyset og arbejde samt forholde sig til dem aktivt. 

For at kunne komme frem til forskellige designkoncepter, startede designprocessen med udveksling 

af umiddelbare idéer baseret på de første empiriske undersøgelser på Lindholm Plejehjem, såvel som 

egne erfaringer, forforståelser og intuition. Gennem idégenereringen kom der ikke kun idéer frem til 

de fysiske rammer, men også udfyldelsen af rammerne. Her arbejdede vi hermeneutisk, da det var 

nødvendigt at have en idé om rummets indhold for at kunne skabe de rette fysiske rammer, men 

96 Se afsnittet ’State of the art’. 

65

samtidigt vigtigt at have en idé om de fysiske rammer, for at kunne skabe det rette indhold. 

Inddragelsen af det empiriske materiale er således ikke nødvendigt i henhold til tilgangen genius 

design, men noget der vurderdes nødvendigt i forhold til projektproblemet. 

Vi startede ud med at skitsere hver for sig, for derefter at forklare vores skitser for hinanden. Forkla- 

ringerne ledte til diskussioner om forståelse af skitserne, hvilket affødte inspiration til nye idéer og 

gav andre perspektiver til designet. Med vores forskellige syn på hinandens skitser fik vi mange for- 

skellige løsninger i spil. Således blev tvetydighederne i vores skitser et springbræt for nye idéer. I 

denne proces fulgte vi også dogmet om kvantitet over kvalitet, hvor vi skitserede og smed væk ad 

flere omgange. Processen og vekselvirkningen for skitsering kan illustreres med Buxtons figur: 

Figur 9 Peter Vistisen, Design_og_brugere_-_Intro_og_sketching: Slide nummer 55 

Sætter man skitsering op mod projektets designproces, som værende vekslende mellem indsnævring 

og udfoldelse, er skitsering en proces, hvor der udfoldes. Der lukkes således op for, at nye mulighe- 

der kan præsentere sig, og at projektet kan gå i en ny retning, end den tidligere forventede. Vi har 

imidlertid været bevidste om at ovenstående figur repræsenterer en single loop læring, hvor samme 

problem ukritisk tilgås med samme metoder[Illeris, 2000: 248]. Dette har været fordelagtigt, når vi 

ved skitsering, gik efter at producere mange løsninger på kort tid og derfor efter kvantitet frem for 

kvalitet. 

66

Design 

Undervejs i processen anvendte vi også multimodal skitsering, idet vi udformede en tredimensionel 

skitse af det multifunktionelle rum. Dette blev gjort på simpel vis, med det der lige var ved hånden, 

som var en papkasse og noget Lego. 

Billede 16 – Multimodel skitsering 

Derudover udarbejdede vi i designprocessen papirskitser med lidt højere detaljeringsgrad i form af 

billeder og post-its. Disse skitser blev medbragt til fokusgruppeinterviewet for at give deltagerne en 

visualisering af konceptidéerne, således at de ikke udelukkende blev forklaret verbalt. Med en visua- 

lisering af koncepterne lettes forståelsen, og der skabes en fælles forståelses- og referenceramme at 

diskutere ud fra. 

Brugertest 

Under fokusgruppeinterviewet på Elmely plejehjem blev der fremvist nogle udvalgte idéer, fra 

idégenereringen i første iteration. Dette skulle fungere som ’proof of concept’ og dermed give en 

indikation for kvaliteten af de foreløbige idéer. 

2. iteration 

Udgangspunktet for den anden iteration er rodfæstet i den brugercentrerede tilgang til designet, idet 

dette giver, hvad der ses som, et nødvendigt indblik i brugernes hverdag og anvendelse af produktet. 

Det er på baggrund af indsigt i brugernes kontekst, at det er muligt at opstille konkrete krav til, hvor- 

dan konceptet bør udformes, så det kan danne rammerne for udfyldelse af brugernes behov. 

67

2. iteration 

Research - Desk-research: rapporter, hjemmesider, 

bøger 

- Fokusgruppenterview på Elmely plejehjem 

- Personas 

Idégenerering - Brainstorming 

- Sketching 

Design og produktion - Multi-modality-sketching 

Test ( . ) ( . ) 

Research 

Vi startede med at udføre research i form af brugerundersøgelse, desk-research og afsøgning af rele- 

vante teorier. 

Som en del af researchaktiviteten blev der foretaget et fokusgruppeinterview på Elmely Plejehjem. 

Gennem interviewet kom der historier frem fra de ældres liv, og der blev talt om, hvilke aktiviteter 

de nød. En del af interviewet udviklede sig dog også til en konkret kritik, af det plejehjem de bor på. 

Dette var ikke intentionen med interviewet, men har efterfølgende vist sig at være relevant, da der 

ud fra udtalelserne kunne tolkes, hvilke uopfyldte behov klagerne kunne være udtryk for. 

Efter interviewet anvendte vi metoden personas til at gøre de indsamlede empiriske data 

håndterbare i forhold til den videre designproces. Den teoretiske baggrund og den praktiske 

anvendelse af metoden personas vil i det følgende blive beskrevet. 

Personas 

Personas udarbejdes på baggrund af indhentet empiri; viden fra tværfaglige møder i Solution Hub, to 

enkeltmandsinterviews og et fokusgruppeinterview. Denne empiriindsamling havde til formål at give 

et indblik i beboernes livsverden og behov i forhold til det multifunktionelle rum og blev behandlet 

med metoderne affinity diagramming og personas. Udarbejdelsen af personas er en del af research- 

delen i udviklingsmetoden. Dermed har personas været forberedende arbejde inden de resterende 

faser i vores udviklingsparadigme. Rogers, Sharp og Preece fremhæver i bogen ’Interaction design’ 

vigtigheden af at undersøge brugerne og deres kontekst som første skridt i design, idet dette skal 

lede hen mod, at der kan opstilles designkrav, som er basis for at påbegynde designprocessen [Ro- 

68

gers et al., 2011: 353]. Disse krav opstilles således, at designeren lettere forstår brugerens behov. 

Kravene skal kunne spores tilbage til de indsamlede data [Rogers et al., 2011: 355]. 

Personas som værktøj gør det muligt at skabe forestillinger om den faktiske adfærd i en fremtidig 

brugssituation for målgruppe og skabe enkelte brugerrepræsentanter, som man kan designe målret- 

tet til [Cooper, 2004: 85] [Rogers et al., 2011: 360]. Personas udvikles ud fra individuel kontekstuel 

adfærd, hvilket vil sige, at de er defineret ud fra deres mål. [Cooper, 2004: 85]. Dette står i modsæt- 

ning til mere generel segmenterings- og målgruppetænkning, hvor man ofte arbejder med at seg- 

mentere ud fra en længere række kriterier, som eksempelvis demografiske forhold. Personas er altså 

fiktive arketyper, som man ’opdager’ gennem indhentet empiri omkring brugerne og deres adfærd 

[Cooper, 2004: 85]. Dermed består personas både af data fra de empiriske undersøgelser samt vore 

egne kvalificerede hypoteser. Vore egne hypoteser er kvalificerede i kraft af den hermeneutiske til- 

gang til projektet, idet vores forforståelser er inddraget som en del af den videnskabelige tilgang. I 

vore forforståelser ligger bl.a. vore egne erfaringer og vores bagvedliggende teoretiske viden på om- 

rådet. Ligeledes arbejdes der i processen mod de endelige personas med det hermeneutiske del- 

helhedsprincip. Affinity diagramming 97 muliggjorde opdeling af empirien til mindre dele, som gen- 

nem vores fortolkninger igen blev til en helhed, hvilket gør personas til en hermeneutisk fortolk- 

ningsramme. 

Ved hjælp af affinity diagramming 98 blev det muligt at se fællestræk hos brugerne og opdele empiri- 

en i forskellige grupperinger. Gennem empirien blev følgende grupperinger udarbejdet: fysisk til- 

stand, baggund/historie, familieforhold, holdning til plejehjem, interesser og social aktivitet. Dette 

ses på nedenstående billede 17. 

Billede 17 - Affinity diagramming – Grupperinger 

97 Se afsnittet ’affinity diagramming’ 

69

Efter at have opdelt empirien i disse grupperinger, var næste skridt at fordele træk fra alle gruppe- 

ringerne på forskellige personas. Som første skridt i processen forsøgte vi, at finde distinktioner mel- 

lem de forskellige udsagn inden for hver gruppering, som kunne danne basis for forskellige personas. 

I denne proces gik vi imidlertid i stå og vi forsøgte med en anden tilgang til opdelingen i forskellige 

personas. Der blev taget en beslutning om at udarbejde tre forskellige personas, som fik navnene 

Svend, Gertrud og Ruth. På disse personas fordelte vi forskellige karakteristika fra empirien og der- 

med blev vores personas formet både ud fra vores forforståelser og empirien. Idet det ikke umiddel- 

bart var let at finde tydelige forskelle i empirien, afspejles dette i vores personas, som alle har en del 

fællestræk. På følgende billede 18 ses fordelingen af de empiriske data på de tre forskellige personas. 

Billede 18 - Affinity diagramming – Personas 

Herefter udarbejdede vi de endelige personas. Her tog vi udgangspunkt i de første grupperinger fra 

empirien: fysisk tilstand, baggund/historie, familieforhold, holdning til plejehjem, interesser og social 

aktivitet. Disse grupperinger tilpassede vi således, at de kunne komme til at rumme de forskellige 

personkarakteristika. Vi opstillede følgende grupperinger som passede til de forskellige personkarak- 

teristika: Historie, Vaner/holdninger til plejehjem, interesser, behov og hvad gør dig glad. Dette 

mundede ud i nedenstående tre personas. 

70

Ved hjælp af disse personas er det muligt at opstille scenarier, hvor hvert enkelte personas’ specifik- 

ke behov kan indtænkes [Cooper, 2004: 127]. Dermed kan der med brugen af personas opstilles en 

række krav til lokalet [Rogers et al., 2011: 355]. I dette projekt stilles der store krav til omskiftelighed 

i designet, idet lokalet skal kunne tilpasses de forskellige brugere og deres forskellige behov. Derfor 

har vi i dette projektarbejde valgt at udarbejde en oversigt over brugernes behov frem for deres 

’krav’. Skulle der her udelukkende arbejdes med de konkrete krav til lokalet, ville denne liste blive 

meget lang, men samtidigt også være begrænsende for designet. Derfor har vi bevidst valgt, at hæve 

de ’krav’ vi kan se hos vores personas til et højere abstraktionsniveau ved sideløbende at arbejde 

med deres behov. Denne reflekterede tilgang til design kan forklares med Buxtons citat: 

“Getting the design right and the right design” 

- Buxton 2007 

Her handler det om at være bevidst omkring, hvorvidt man i første omgang løser det rigtige problem, 

og dernæst om det løses hensigtsmæssigt. Når vi vælger også at arbejde med brugernes behov frem 

for deres krav alene, gør vi dette ud fra en betragtning om, at det vil være medvirkende til at sikre 

den rette designløsning på problemet. 

Indledningsvist har vi udarbejdet en række konkrete problemer og ønsker for vores personas, som de 

’selv’ udtrykker dem. Med dette menes, at vi har taget udgangspunkt i nogle konkrete pointer fra 

empirien, som vi har formuleret som krav. Disse krav ses i følgende oversigt: 

Personas Krav 

Sociale Svend -Oplevelser 

-Møde nye venner 

-Fysisk aktivitet 

-Tilgængelighed pga. Handicap 

-Aktiviteter med pårørende 

-Ipad/Må godt være teknisk 

-Kommunikation med pårørende 

-Sociale arrangementer 

-Dele historier 

-Udflugter 

74

-Koncerter 

-Genopleve minder 

-Bingo 

Aktive Gertrud -Samvær med familie, især børnebørn 

-Spil 

-Fysisk aktivitet 

-Udflugter 

-Ikke for store rum 

-Bingo 

-Håndarbejde 

-Socialt samvær med andre beboer 

-Alene tid 

-Brug for at snakke med pårørende 

-Spil 

Intellektuelle Ruth -Fælles arrangementer 

-Problemer med bolig 

-Mulighed for at møde andre beboer 

-Intellektuelle aktiviteter 

-Ny læring (Læsning) 

-Kortspil 

-Indflydelse 

-Musik/Koncerter 

-Udvikling sammen med andre 

-Udflugter i naturen 

-Dele historier 

-Fællesskab 

Disse forskellige krav blev dernæst indsat i et Venn-diagram, idet det på denne måde bliver tydeligt 

for os, hvor de forskellige personas har fælles krav. Dette ses i nedenstående figur 10: 

75

Figur 10 - Venn diagram, krav fra personas [John Venn:1880] 

Herefter opstillede vi med udgangspunkt i vore egne fortolkninger beboernes egentlige behov. Dette 

gjorde vi ved hjælp af det teoretiske fundament, som blev etableret i afsnittet omkring livskvalitet. 

Med dette afsnit fik vi et indblik i hvilke behov, der kan ligge til grund for de forskellige problemer og 

ønsker, som brugerne giver udtryk for. Ved at konkretisere hvilke behov, der ligger til grund for de 

problemer og ønsker, der udtrykkes, bliver det muligt for os at komme med yderligere løsningsfor- 

slag. Nedenfor ses de behov, som er opstillet for hvert enkelt persona: 

Sociale Svend 

Det fysiske behov - Behov for tilgængelighed 

Det sociale behov - Behov for socialt samvær med pårørende 

- Behov for kommunikation med pårøren- 

de og bekendtskaber 

76

- Behov for socialt samvær med andre be- 

boere 

Egobehovet - Behov for at dele erfaringer 

- Behov for konkurrence 

Selvrealisering - Behov for at blive udfordret 

Aktive Gertrud 

Tryghedsbehov - Behov for rum, som ikke er alt for store 

Det sociale behov - Behov for socialt samvær med pårørende 

- Behov for socialt samvær med andre be- 

boere 

- Social relation til lokalsamfundet 

Egobehovet - Behov for konkurrence 


Intellektuelle Ruth 

- Behov for selvudvikling 

- Behov for at skabe 

Det sociale behov - Behov for socialt samvær med andre be- 

boere 

Egobehovet - Behov for konkurrence 


- Behov for selvudvikling 

- Behov for at skabe 

Efter specificeringen af, hvilke behov de forskellige personas har i forhold til det multifunktionelle 

rum, blev der gennem frameworket Venn-diagram 99 skabt et overblik over, hvor de forskellige bruge- 

re har overlappende behov. 

99 John Venn (1881) 

77

Figur 11 - Venn diagram, personas behov [John Venn:1881] 

Venn diagrammet figur 11 giver et overblik over, hvilke behov de tre forskellige personas har tilfæl- 

les. Efter at have defineret de fælles behov hos vores personas kan vi se, at de primære behov, som 

de søger at få dækket, er det sociale behov, egobehovet og behovet for selvrealisering. Dette stem- 

mer ligeledes overens med vores teoretiske grundlag, idet vi her opstillede en hypotese om, at det 

multifunktionelle rum skal skabe rammerne for udfyldelse af netop disse behov. 

Udvælgelse af den endelige målgruppe 

Cooper anbefaler at man udvælger en enkelt primær persona, som man designer målrettet til, for at 

sikre, at man rammer den rette målgruppe [Cooper, 2004: 86]. Dermed vil der opstå en række krav, 

som nødvendigvis må opfyldes af produktet. I dette projekt arbejdes der dog ikke med målgrupper i 

traditionel forstand, idet der er tale om forskellige typer af brugere på et plejehjem. I kraft af, at kon- 

ceptet i dette projekt skal udvikles til et plejehjem med fokus på omskiftelighed og tilpasning til den 

78

enkelte beboer, bliver det vanskeligt at vælge og dermed fravælge enkelte brugere. Ved hjælp af 

Venn-diagrammet blev det tydeligt, at beboerne dog har en lang række fælles behov, som kan opfyl- 

des gennem rummet. Derfor kunne der her argumenteres for, at de tre personas kunne syntetiseres 

til én enkelt, som kunne dannes på baggrund af de fælles behov. I dette projekt arbejdes der ud fra 

hypotesen om, at social aktivitet er medvirkende til at skabe øget livskvalitet. Derfor er det en nød- 

vendighed for os at bibeholde alle tre personas, idet vi i vores scenariebaserede design skal indarbej- 

de det sociale aspekt. Derfor vil der i dette projekt blive arbejdet med alle tre personas og deres indi- 

viduelle behov. 


Formålet med idégenereringen i denne anden iteration var at finde frem til, hvorledes det multifunk- 

tionelle rum kunne være medvirkende til at skabe livskvalitet gennem sociale aktiviteter. I forbindel- 

se med denne idégenereringsaktivitet gik vi i gang med at skitsere i fællesskab. Skitseringsmetoden 

fungerede dog ikke lige så godt som første gang, da vi hurtigt gik i stå. Her sås et eksempel på doub- 

le-loop læring, i og med at vi hævede os op over den igangværende proces og reflekterede over vo- 

res metodiske tilgang. Refleksionen medførte at der blev sadlet om og i stedet for skitsering blev 

anvendt brainstorming for at få de ideer ud, som vi ikke umiddelbart kunne skitsere. Herfra kom der 

atter mange idéer i spil. Derefter gik vi over til multimodal skitsering, der vil blive uddybet nærmere i 

næste afsnit. 

Design 

Multimodal skitsering 

Undervejs i vores skitseringsproces valgte vi at anvende multimodal skitsering. Omkring skitsering 

der går udover pen og papir udtrykker Buxton følgende: 

” The key here is to understand that sketching as I mean it has more to do with exercising the imagi- 

nation and understanding (mental and experiential) than about the materials used.” 

[Buxton, 2007: 135] 

Anvendelsen af forskellige modi er således blot en forlængelse og et visuelt udtryk for vores indre 

billede, og hvorledes dette tager form er mindre relevant, når blot kreativiteten holdes igang. Vi ud- 

førte multimodal skitsering i form af arrangering af forskellige artefakter, der blev sat i en sandkasse. 

Sandkassen og artefakterne er midler vi tidligere har arbejdet med, i forbindelse med ’Material story- 

79

telling’ 100 , som er en metode, der kan facilitere idégenerering. Principperne for Material Storytelling 

er imidlertid ikke brugt i denne forbindelse, i og med vi på dette tidspunkt var i gang med en design- 

aktivitet og som udgangspunkt ønskede hovedsageligt at konvergere, frem for at divergere. 

Billede 19 – Eksempel på anvendelsen af multimodal skitsering 

Anvendelsen af denne form for multimodal skitsering medvirkede en fornyet kreativ energi, da vi så 

de fremkomne idéer fra skitsering og brainstorming i et nyt lys. Udover refleksion over vores idéer, 

kom der også noget andet ud af disse skitser, da der herved fremkom idéer til scenarier for vores 

personas. De indledende idéer til scenarierne var fremkommet under brainstorming, så som hvilke 

overordnede rammer scenarierne skulle udspilles under. Den multimodale skitsering medvirkede 

imidlertid, at vi nemmere kunne forestille os konteksten for anvendelsen af lokalet, og hvorledes 

vores personas kunne tænkes at agere i scenarierne. Hvorledes disse scenarier udspilles, samt på 

hvilken baggrund de opstod, vil være omdrejningspunktet for næste afsnit. 

100 http://www.slideshare.net/pvisti/material-storytelling-2012 d. 12/12 2012 kl. 10.36 

80

Det Multifunktionelle Rum 

På baggrund af behovene hos vores personas 101 , vores empiri samt vores forforståelse af hvad det 

multifunktionelle rum skal kunne bruges til, vil der i det følgende afsnit blive opstillet en række for- 

skellige scenarier. Ved at opstille disse scenarier for brugerne arbejdes der i dette projekt scenarie- 

baseret i sidste del af idégenereringen. Med udgangspunkt i disse scenarier belyses det afslutnings- 

vist, hvilke behov hos brugerne konceptet opfylder, samt hvilken form for interaktivitet der anven- 

des. På denne måde udarbejdes et koncept, som er behovsorienteret og scenariebaseret. 

De fysiske rammer 

Ud fra vores forforståelser af hvordan lokalet skal kunne ændres, har vi arbejdet med følgende fore- 

stillinger om rummets fysiske udformning i scenarierne. 

Fra rekvirentens side er lokalet fastlagt til at være 90,4 m2, måle 13,4 meter i længden, 6,7 meter i 

bredden og det er tiltænkt, at lokalet skal kunne rumme 100 personer. Dette er udgangspunktet for 

forforståelserne, idet der er tale om en fast præmis, som skal indarbejdes i konceptet. Fremtidens 

Plejehjem har ligeledes en vision for det multifunktionelle rum om, at det skal have en fleksibel ind- 

retning, som er i korrespondance med beboernes skiftende behov. Dette er yderlige blevet bekræftet 

ud fra vores empiriske undersøgelser gennem interviewet med Signe, beboer på Lindholm plejehjem, 

som ikke følte sig tryg i store rum. I scenarierne er det derfor tænkt, at lokalet udstyres med tre mo- 

bile vægge, således at lokalet kan forvandles fra ét stort rum til to mellemstore rum eller fire mindre 

rum. Det er tanken, at lokaletskal kunne ændres i løbet af relativt kort tid og ved brug af minimale 

ressourcer. Vi forestiller os, at lokalet skal indeholde 12 bevægelige projektorer fordelt på fire enhe- 

der, med tre projektorer i hver, for at optimere den visuelle udnyttelse af lokalet. Hver overflade 

udstyres med et Kinect system, således at det er muligt at interagere med den projekterede overfla- 

de. 

Lokalet tænkes at skulle udstyres med højtalere, så der kan afspilles lyd til det, der vises via projekto- 

rerne. I scenarierne placeres højtalerne således, at de kan benyttes samlet til det store rum, men 

også individuelt i de mindre rum. 

101 Se Venn diagram figur 11 

81

Billede 20 - Skitse af det multifunktionelle rum 

Efter at have beskrevet de foreløbige fysiske rammer for det multifunktionelle rum, blev der opstillet 

forskellige scenarier, hvor vi afprøvede de fysiske rammer for det multifunktionelle rum. Vi har valgt 

at navngive det multifunktionelle rum ’Iris Salen’, hvorfor der i scenarierne vil blive refereret til det 

multifunktionelle rum med dette navn. 

I det følgende er koncepternes udfyldelse af de opstillede fysiske rammer for Iris Salen beskrevet. 

Dette er gjort ved at opstille scenarier, som vi har ladet vores personas gennemgå. Alle scenarierne 

skal forestilles udspillet i det multifunktionelle rum på Fremtidens Plejehjem. 

Scenarier 

Scenarier i det store rum 

I de følgende fire scenarier vil hele det multifunktionelle rum blive benyttet. 

Billede 21 - Hele det multifunktionelle rum 

82

Biografen 

I det første scenarie inviterer sociale Svend den nye beboer intellektuelle Ruth med ind i det multi- 

funktionelle rum for at se en film. Scenariet udspiller sig på følgende måde: 

Svend henter Ruth ved hendes værelse, og de følges ad til Iris Salen. Svend er kørestolsbruger, så 

Ruth skubber bag på. Svend er glad for plejehjemmets mange aktiviteter, da det giver mulighed for at 

hygge med de andre beboere. Da de ankommer til lokalet, er der allerede en beboer som sidder og 

venter på, at filmen skal gå i gang, det er aktive Gertrud. Hun har hørt, at det er en Morten Korch 

film, der er på programmet, og den vil hun gerne se. Svend og Ruth tager plads i de opstillede bio- 

graflignende stole. Gertrud synes, at lokalet er lidt stort og beder derfor en plejer om at dele lokalet i 

to. Da det er gjort, går de i gang med at se filmen. En medarbejder starter projektoren og filmen. Det 

er længe siden, nogen af dem har været i biografen, da det er så svært at komme derhen alene, så 

det snakker de en masse om. Filmen begynder og de nyder at sidde sammen og se film på så stor en 

skærm. Lyden er også, så man kan høre det, og det er rart i deres alder, mener Ruth. Efter filmen går 

de alle tre hjem til sig selv. Svend følger Ruth hjem, da hun stadig ikke helt kan finde vej. 

Billede 22 - Biograf scenarie 

Ovenstående scenarie udspringer af, at beboeren Lissy udtaler: ”Når der foregår noget hernede [El- 

mely plejehjem](…) Så kommer der ingen. 102 ”, hvilket formodes at kunne skyldes et ensformigt eller 

uinteressant udbud af aktiviteter. Vores forforståelse var endvidere, at man, som beboer på et pleje- 

hjem, sjældent kommer ud. Derfor var tanken, at der skulle tilbydes arrangementer ud over den 

gængse plejehjemsaktivitet, og gerne noget der gav en følelse af at ’være ude’. Herudfra opstod 


83

idéen om en biograf, for hvis ikke beboerne kan komme til biografen, så må biografen komme til 

beboerne. 

Paris 

Dette scenarie udspiller sig i det store rum. I dagens anledning er Iris Salen transformeret til Paris 

centrum. Sociale Svend er blevet inviteret til kaffe i ’Paris’ af Intellektuelle Ruth. ’Paris’ er et arran- 

gement, som er lavet i samarbejde med frivillige fra lokalsamfundet. Svend og Ruth kommer ind i Iris 

Salen, hvor der gennem højtalerne spilles fransk inspireret musik. De sætter sig ved et af caféborde- 

ne, og en frivillig spørger om de vil have noget at spise eller drikke. Det vil de gerne. På væggene 

rundt om dem er der projekteret forskellige digitale billeder af Paris, der skaber en parisisk stemning 

i lokalet. En frivillig serverer en croissant og en espresso for dem. Hun har baret på. Efter de har nydt 

deres mad i disse inspirerende omgivelser, går Ruth over i den anden ende af lokalet. Her er der op- 

stillet et lille marked, hvor der er franske specialiteter til salg. Hun køber en fin fransk blondedug. 

Mens Ruth kigger på markedet, triller Svend over til nabobordet for at snakke lidt med nogle af de 

mange andre besøgende. Paris er nu et dejligt sted, tænker han. Efter noget tid er det blevet spisetid, 

og de bevæger sig hen mod restauranten. 

Billede 23 - Paris scenarie 

Lissy udtaler under interviewet på Elmely Plejehjem: ”Det er dødt på et plejehjem. 103 ”. Ud fra denne 

udtalelse læses det, at Lissy synes, at der er for lidt liv på plejehjemmet. Under interviewet med Ejner 

på Plejehjemmet Lindholm taler han om, at han har rejst meget før i tiden, men at de dage nu er bag 

ham. Vi tolker, at Ejner egentlig godt kunne tænke sig oplevelsen ved at rejse, men at han ikke føler, 

at det er muligt på grund af hans alder samt fysiske tilstand. Begge disse problemer har ledt til en idé 


84

om at bringe et rejsemål som eksempelvis Paris til plejehjemmet, ved hjælp af faciliteterne i det mul- 

tifunktionelle rum. Som forklaret i scenariet vil der være forskellige aktiviteter involveret, når der skal 

skabes en følelse af at være i Paris, og disse skulle gerne resultere i en summen af liv. På denne måde 

får beboerne også mulighed for tilnærmelsesvist at komme ud og rejse, selvom de måske ikke længe- 

re har den fysiske mulighed for dette. I ovenstående scenarie er der socialt samvær mellem bruger- 

grupperne ’beboerne’ og ’frivillige’. 

Figur 12 - Socialt samvær mellem beboerne og de frivillige 

Koncertsalen 

Dette scenarie udspiller sig i det store rum. Beboerne har valgt, at der denne aften skal genses en 

koncert fra 1966 med The Beatles i Iris Salen. Sociale Svend har inviteret intellektuelle Ruth med til 

The Beatles koncert. Svend glæder sig meget til at se The Beatles, eller til at gense dem, for han har 

nemlig været til en koncert med dem, da han var yngre. Han glæder sig også til at dele oplevelsen 

med de andre beboere og måske fortælle om dengang, han var til koncert. Da de kommer ind i loka- 

let, er der næsten fyldt. Det er Svend glad for, da han synes, det er hyggeligt, når der er mange med 

til arrangementerne. Da alle er kommet og lige inden koncerten starter, fortæller Svend højlydt om 

dengang, han var til koncert med The Beatles. Det er han stolt over, og glad for at de andre vil lytte til 

hans historie. Koncertvideoen afspilles på den forreste projektor, samtidig med at der projekteres 

billeder af glade og jublende fans på væggene til højre og venstre i lokalet. Svend synes, at koncerten 

bringer mange gode minder frem, og at der er en god stemning. Ruth går ned bagerst i lokalet for at 

hente to øl i baren, som er opstillet og bliver betjent af personalet på plejehjemmet. De nyder kon- 

certen, for som Svend siger, “så er der noget særligt ved at opleve og dele musikken sammen med 

andre”. 

85

Billede 24 - Koncert scenarie 

Ovenstående scenarie udspringer af, at Poul udtrykker: ”Jeg har oplevet Louis Armstrong ovre i Aal- 

borg Hallen. Det var en oplevelse uden lige (…) Det var en oplevelse for livet. Det har jeg stadigvæk. 

Nu har jeg den på video. Heldigvis. 104 ”. Poul er tydeligvis begejstret for at høre musik, og at gå til kon- 

certer. Endvidere udtalte Poul under interviewet, at han gladelig ville fortælle historier fra sit liv til 

andre beboere. Således fremkom idéen om benyttelsen af det multifunktionelle rum til koncerter, da 

brugerne herved kunne nyde og dele koncertoplevelser. I ovenstående scenarie er der socialt sam- 

vær mellem brugergrupperne ’beboerne’ og ’personalet’. 

Figur 13 - Socialt samvær mellem beboerne og personalet 

Kasino 

I dette scenarie er det digitale rum blevet omdannet til et kasino. Sociale Svend, aktive Gertrud og 

intellektuelle Ruth er alle tre i lokalet denne dag blandt plejehjemmets andre beboere. De tre beboe- 

re er meget glade for at spille spil, og så gør det ikke noget, at der i det digitale kasino er opført en 

104 Interview Elmely plejehjem: 39:57-40:20 

86

elektronisk rangliste, der kan fortælle, hvem de bedste kortspillere på plejehjemmet er. Det gør det 

lidt sjovere, når de kan følge med i, hvor godt de klarer sig. Især Gertrud har meget glæde af at for- 

tælle sine børnebørn, hvor mange point hun har fra gang til gang. På lokalets vægge er der projekte- 

ret kasinobilleder, der viser flotte, udsmykkede sale fyldt med spillemaskiner, som er med til at skabe 

en autentisk kasinoatmosfære. Flere steder på væggene er der desuden projekteret interaktive en- 

armede tyveknægte. Ruth sætter sig ved en af dem og trykker spændt på maskinens spin-knap. Ki- 

necten registrerer Ruths bevægelse, og straks spinder hjulene. Ingen gevinst på første spin, men Ruth 

morer sig over maskinen og prøver dens andre funktioner af og giver den et par spin mere. 

I lokalet er kasinobordene fundet frem og opstillet til forskellig brug. Svend og Gertrud har sat sig ved 

et bord, hvor der bliver spillet Blackjack, eller 21 som Svend kalder det. Til denne lejlighed har Frem- 

tidens Plejehjem fået hjælp fra lokalområdets frivillige, og ved hvert bord står der således en flot 

klædt dealer, der sørger for at dele kort ud og holde regnskab for de deltagende beboere. 

Efter flere timers spil i kasinoet er klokken blevet spisetid, og de tre beboere forlader lokalet for at 

spise aftensmad sammen. 

Billede 25 - Kasino scenarie, pointtavle Billede 26 - Kasino scenarie, enarmet tyveknægt 

87

Billede 27 - Kasino scenarie 

Ovenstående scenarie udspringer af, at Poul fra Elmely plejehjem udtaler: ”Det er det bedste, der er 

sket i mit liv, det var at jeg kom til at spille Bridge 105 .” Poul udtaler endvidere, at konkurrencemomen- 

tet i spil er meget vigtigt for ham. Poul fortæller også, at han nyder det sociale aspekt ved at spille, og 

at han har fundet mange nye venner ved at spille Bridge. Lissy fortæller om, at de spiller 31 for at få 

tiden til at gå: ”Det er også uden penge, det er tændstikker 106 .” Derudfra tolkes det, at konkurrence- 

elementet også er vigtigt for Lissy. 

I sammenhæng med de foregående scenarier er dette ovenstående scenarie også et eksempel på, at 

man bringer noget nyt og spændende ind på plejehjemmet, som kan skabe liv. . I ovenstående scena- 

rie er der socialt samvær mellem brugergrupperne ’beboerne’ og ’frivillige’. 



106 Interview Elmely plejehjem: 01:05:29 – 01:05:40 

88

Scenarier i to rum 

De to næste scenarier udspiller sig efter, at det multifunktionelle rum er blevet opdelt i to rum. Alt 

efter antal deltagende kan det vurderes, om dette er nødvendigt. 

Billede 28 - Aktiviteter i begge rum samtidigt Billede 29 - Det multifunktionelle rum delt i to 

Gymnastik i naturen 

I dette scenarie bliver der i det multifunktionelle rum simuleret en skov. 

Aktive Gertrud og sociale Svend går normalt til gymnastik sammen hver torsdag i træningslokalet. 

Denne dag er lokationen ændret til det Iris Salen. Da de kommer ind i lokalet, ser de, at der i dag kun 

er otte andre deltagere. Derfor har personalet lavet lokalet mindre ved hjælp af de mobile vægge. 

Det første Gertrud tænker er, at de må være gået forkert, fordi det ligner en skov, de er trådt ind i. På 

væggene er der projekteret billeder af naturen i bevægelse, i form af for eksempel blade der rasler 

på træerne. Der er opstillet store planter i et par af hjørnerne i lokalet. Svend kan høre fuglene syn- 

ge, og han synes i det hele taget, det minder meget om at være ude i skoven. Svend og Gertrud er 

klar til at dyrke gymnastik omgivet af naturen, eller som Svend siger “ude i skoven”. De synes, det er 

dejligt med lidt forandring i omgivelserne og at komme lidt “ud”, nu da de har været vant til at dyrke 

gymnastik indendørs i et stykke tid. Svend synes, det er dejligt at have nogle flotte billeder af naturen 

at se på, mens han laver siddende gymnastik, og så synes han også, det er rart med nogle mere inspi- 

rerende omgivelser, end han er vant til. Efter en god halv time slutter træningen, og de går hjem 

igen. 

89

Billede 30 - Gymnastik i naturen scenariet 

Ovenstående scenarie udspringer af, at Ejner går til gymnastik to gange om ugen, og at han nyder at 

gå ture i naturen. I dette scenarie har vi kombineret Ejners to præferencer, hvor det er muligt både 

at være aktiv og samtidigt opleve flotte naturlandskaber. Gennem dette scenarie anvendes Iris Salen 

af brugergrupperne ’beboerne’ og ’personalet’. 

Figur 15 - Socialt samvær mellem beboerne og personalet 

Digitalt museum 

Scenarie 1 

I dette scenarie er det multifunktionelle rum blevet omdannet til et museum. Intellektuelle Ruth og 

sociale Svend er på vej hen til Iris Salen for at se på kunst. Da de kommer ind i lokalet, er væggene 

fyldt med malerier. På en af væggene er der projekteret et billede af en dør, hvor der står ’Kunsten 

Aalborg’ på. Den går de hen for at kigge nærmere på. Der sidder allerede to andre og venter foran 

billedet. Da de ankommer, forklarer en frivillig, at de om lidt vil få en guidet digital rundtur på Kun- 

sten i Aalborg. Det lyder spændende, synes Svend og Ruth. De beslutter sig for at blive siddende og 

se, hvad det går ud på. Den frivillige sætter rundturen i gang. Den digitale rundtur foregår, så det 

90

ligner, at man selv går rundt på museet. Svend synes, det er rart, at han også kan være med, da det 

er mange år siden, han har kunnet ’gå’ en rundtur på et museum. Da rundturen er slut, går de sam- 

men rundt og kigger på de resterende malerier, som er projekteret på de resterende vægge i lokalet. 

Efter en dejlig kulturel time, går de glade og tilfredse hjem. 

Billede 31 - Digitalt museum scenarie 1, virtuel rundtur 

Scenarie 2 

I dette scenarie går intellektuelle Ruth rundt og kigger på malerier, der er projekteret op på væggene 

i Iris Salen. I lokalet imiteres der her en statisk version af et galleri. Hun ser, at der er en lysende knap 

i hjørnet på hvert billede. Hun prøver at trykke på en af knapperne, og da hun gør det, registrerer 

Kinect systemet, hvor hun trykker, og systemet får billedet til at lyse op. En museumsguidestemme 

fortæller baggrundshistorien for billedet; hvem der har lavet det og hvor i verden, det fysiske billede 

er udstillet. Det synes Ruth er fantastisk, og hun er meget interesseret i at høre baggrundshistorien 

om billederne. Hun har altid interesseret sig for selv at male, men også for kunsthistorie. Derfor fin- 

der hun det meget spændende at få information omkring de kendte malerier og kunstnere. Hun går 

ivrigt rundt og trykker på alle billederne. Efter en god time har hun set og ’hørt’ alle malerierne og 

går derfor hjem. 

91

Billede 32 - Digitalt museum scenarie 2 Billede 33 - Interaktivitet med maleri 

De to overstående scenarier udspringer af, at Elke fra Elmely Plejehjem fortæller følgende: ”Det er 

vigtigt at skabe en intellektuel atmosfære som er god” 107 . På baggrund af dette besluttede vi at udvik- 

le scenariet om det digitale museum. Gennem scenariet sættes rammerne for både en kulturel ople- 

velse, men også en social oplevelse, hvor beboerne kan udveksle tanker om de forskellige kunstvær- 

ker med hinanden. I scenarie 1 ses der social aktivitet mellem brugergrupperne ’beboerne’ og ’frivil- 

lige’. 



92

Scenarier i små rum 

De to næste fire scenarier udspiller sig efter, at det multifunktionelle rum er blevet opdelt i fire små 

rum. 

Billede 34 - Det multifunktionelle rum opdelt i fire små rum 

Spil med pårørende 

Dette scenarie udspiller sig i et af de fire små rum. Aktive Gertrud har fået besøg af sine to sønner og 

to børnebørn. De sidder hos Gertrud i hendes plejebolig og får en kop kaffe. De to børnebørn keder 

sig, og spørger, om de ikke snart skal hjem. Gertrud foreslår, at de kan gå ind og drikke kaffe i Iris 

Salen, hvor de kan spille et ski-simuleringsspil. Det vil børnebørnene meget gerne. De går alle ind i 

det første rum, hvor de sætter sig i de bløde sofaer. Gertrud tager børnebørnene med hen i den ene 

ende af lokalet, hvor en plejer er blevet bedt om at tænde for Kinect systemet samt projektoren. 

Spillet starter. Gertrud forklarer børnebørnene, at de bare skal bevæge sig, og så vil den virtuelle 

figur/person i spillet bevæge sig ligesom dem. Kinect systemet vil registrere brugernes bevægelser og 

får den virtuelle figur til at reagere på disse. Efter et enkelt spil sætter Gertrud sig hen til de voksne 

og drikker kaffe og sludrer, mens børnebørnene spiller videre. Efter et par timer, og nogle gode snak- 

ke, mener Gertruds datter, at det er ved at være tid til at komme hjem. Børnebørnene synes, at det 

har været rigtigt sjovt at være på besøg hos bedstemor og kan ikke vente med at komme igen. De 

forlader lokalet, og Gertrud går ind til sig selv igen. 

93

Billede 35 - Spil med pårørende, interaktivitet med Kinect Billede 36 - Spil med pårørende scenariet, hygge 

Ovenstående scenarie udspringer af følgende citat fra Jens: ”Der er altså ikke noget sjovt ved at 

komme på et plejehjem.” 108 . Vi havde endvidere en forforståelse af, at det for pårørende, og især 

børn, kan være kedeligt at besøge et plejehjem. Denne forforståelse støttes op af en rapport omkring 

danskernes holdninger til plejehjem 109 . Derfor kom vi frem til idéen til et scenarie, hvor der kan ska- 

bes rammer for hyggeligt og aktivt samvær med pårørende. 

Figur 17 - Social aktivitet mellem beboerne og de pårørende 

Digitalt maleri 

Dette scenarie udspiller sig i et andet af de fire små rum. Aktive Gertrud får igen besøg af sine pårø- 

rende. Denne gang er det hendes søn og to af hendes mange børnebørn. Gertrud møder dem på 

gangen og siger, at de skal ind i Iris Salen rum. Da de kommer derind, er der kaffe på bordet, og en 

medarbejder har forberedt Kinect systemet. I den ene ende af lokalet er der nu projekteret et digitalt 

lærred på væggen. Gertrud skænker kaffe op til sin søn, og tager det mindste barnebarn med ned til 

det digitale lærred. Gertrud forklarer barnebarnet, at de sammen skal lave et maleri, og at barnebar- 

108 Interview Elmely plejehjem: 45:13 – 45:15 

109 Husk henvisning til yougov 

94

net bare skal bevæge armene, der hvor der skal males. Hun forklarer også, at de kan vælge forskelli- 

ge farver og ændre størrelsen på den digitale pensel ved at trykke nede i bunden af skærmen. Ger- 

trud interesserer sig meget for at male og nyder at udøve en af hendes interesser sammen med sit 

barnebarn. De maler i lidt tid, hvorefter Gertrud sætter sig i sofaen og hygger og drikker kaffe med 

sin søn. Efter en god time skal de af sted igen, da det er torsdag og Gertrud snart skal til gymnastik. 

Billede 37 - Digitalt maleri scenarie, interaktivitet med Kinect Billede 38 - Digitalt maleri scenarie 

Ovenstående scenarie udspringer af, at Lissy fortæller om, hvad der efter hendes mening er sjove 

aktiviteter: ”Både syr og strikker og tegner og maler” 110 . Dette har vi kombineret med vores for- 

forståelse af, at det kan være kedeligt for pårørende at besøge et plejehjem. Herudfra opstod idéen 

om et scenarie, der kan danne rammerne om socialt samvær og aktivitet mellem en beboer og den- 

nes pårørende. 

Figur 18 - Social aktivitet mellem beboerne og de pårørende 


95

Quizzen 

Dette scenarie udspiller sig i et af de fire mindre rum. Dette scenarie kan dog også foregå i et større 

rum, hvis dette ønskes. Intellektuelle Ruth kender ikke så mange på plejehjemmet, og der er heller 

ikke så mange, der kender hende. Derfor har hun lavet en quiz omkring sin hjemstavn, da hun mener, 

det er en god måde at bryde isen på og fortælle noget om sig selv til de andre beboere. Hun har bedt 

en medarbejder på Fremtidens Plejehjem om at hjælpe hende med at gøre quizzen digital. Hun har 

inviteret sociale Svend til at være forsøgsperson til quizzen, da han er den, hun kender bedst. De går 

ind i Iris Salen, hvor quizzen skal foregå. Ruth tænder for Kinect systemet, samt projektoren og star- 

ter quizzen. De har det rigtigt sjovt med quizzen, og Ruth nyder at fortælle sine historier. Hun lærer 

også Svend bedre at kende, og det er hun glad for. Svend nyder det også, da han også får fortalt lidt 

om sig selv undervejs. Han kan godt lide at lære nye mennesker at kende. Da quizzen er færdig bliver 

de enige om, at de sagtens kan invitere flere til at være med, næste gang quizzen skal afholdes. 

Billede 39 - Quiz scenarie 

Ovenstående scenarie udspringer af at Elke udtalte: ”Jeg har aldrig set jer fire før, og det har været 

alle tiders oplevelse. 111 ”. Ud fra dette citat tolkede vi, at beboerne gerne vil lære hinanden bedre at 

kende. Poul fortalte samtidig en historie om en af de erfaringer, han havde gjort sig gennem en rejse. 

Vi erfarede at Poul virkede meget begejstret for at fortælle historien og at han gerne ville dele sine 

erfaringer med andre. Deraf udsprang idéen om at opstille et scenarie, hvor beboerne kunne dele 

deres livshistorier og på denne måde lære hinanden bedre at kende. 

111 Interview Elmely plejehjem 01:21:53 – 01:21:58 

96

Undervisning 

Det sidste scenarie udspiller sig i et af de fire små rum. Dette scenarie kan dog også foregå i et større 

rum, hvis dette ønskes. En lærerstuderende fra UCN i Aalborg har ønsket at få lidt erfaring med at 

undervise. Han har derfor fået lov til at undervise i engelsk på Fremtidens Plejehjem for de beboere, 

der har lyst til det. Det vil Ruth rigtigt gerne, fordi hun elsker at lære nye ting. Hun kan lidt engelsk, 

men det kan altid blive bedre. Undervisningen skal foregå i Iris Salen. Da der kun er fire tilmeldte, 

foregår undervisningen i et af de fire mindre rum. Ruth kommer ind og sætter sig ned. Den lærerstu- 

derende underviser i ca. en halv time, og benytter projektoren til at vise eksempler på. Da undervis- 

ningen er slut, tager de en kop kaffe sammen i restauranten, hvor den lærerstuderende kan få ris og 

ros omkring hans undervisnings metoder. De aftaler også, at han skal komme igen og undervise dem 

noget mere, og det vil han meget gerne. 

Billede 40 - Undervisning scenarie – Lærerstuderende Billede 41 - Undervisning scenarie - Beboere 

Ovenstående scenarie udspringer af at Elke fortæller følgende: "Jeg kunne vældig godt for eksempel 

tænke mig at lære russisk." 112 Jens supplerer hende ved at fortælle følgende: "Jeg er stor tilhænger af 

at lære noget nyt, hvis det kan lade sig gøre." 113 . Disse to citater gav os idéen til at opstille undervis- 

ningsscenariet, da vi så at beboere på plejehjem gerne ville lære noget nyt. Her så vi også mulighe- 

den for at inkludere lokalområdet i form af frivillige fra UCN og samtidigt tilbyde dem et sted, hvor 

deres lærerstuderende kan opnå noget undervisningserfaring. Ligeledes kan der være mulighed for 

at de ældre kan undervise hinanden og dermed dele viden og erfaringer med andre beboere. 

112 Interview Elmely plejehjem 01:03:30 -01:03:36 

113 Interview Elmely plejehjem 01:02:34 -01:02:36 

97


Når det multifunktionelle rum er opdelt i to eller fire mindre rum, kan lokalerne benyttes samtidig til 

de forskellige aktiviteter. Dette kan gøres, da de mobile vægge er lydtætte, og beboerne forstyrrer 

derved ikke hinanden og de forskellige igangværende aktiviteter. Dette skal muliggøre, at der kan 

opfyldes så mange af beboernes individuelle behov som muligt. 

Billede 42 - Det multifunktionelle rum, alle rum i brug samtidig 

Interaktivitet i scenarierne 

I dette afsnit analyseres det, hvilke typer af interaktivitet brugerne af det multifunktionelle rum har 

benyttet under de forskellige scenarier. 

I biograf og koncert scenarierne oplever brugeren interaktivitetstypen transmission, da der er tale 

om passiv reception, fordi brugeren ikke kan påvirke informationsstrømmen, da informationen pro- 

98

duceres, ejes og distribueres af et informationscenter 114 . Dette ses også under museumsscenariet, da 

sociale Svend er på virtuel rundtur på museet ’Kunsten’. I scenariet hvor intellektuelle Ruth går rundt 

i lokalet, og ser på malerier, er der tale om konsultativ interaktivitet, da hun frit kan vælge mellem en 

mængde på forhånd bestemte informationer. 

I det digitale maleriscenarie og i spilscenariet bliver brugeren udsat for registrerende interaktivitet, 

da mediet responderer på det, som bliver registeret. Dette sker også i museumsscenariet, da bruge- 

ren interagerer med det projekterede billede, og Kinect teknologien registrerer interaktionen. Deref- 

ter oplever brugeren tranmission, da den optagede information om maleriet bliver afspillet. 

I quizscenariet er der tale om konversationel interaktivitet, da intellektuelle Ruth selv har produceret 

informationen, og derefter stiller denne information til rådighed for andre brugere, ved hjælp af et 

mediesystem. 

I kasinoscenariet ses en stor pointtavle på en af endevæggene, hvilket er en form for konversationel 

interaktivitet. Dette skyldes, at både informationsproduktion og distribution styres af brugeren, i 

dette tilfælde den som indtaster pointene. 

Vi har konstateret, at der i alle scenarier indgår et element af interaktivitet. Som redegjort for tidlige- 

re i afsnittet ’Interaktivitet’ arbejdes der med fire forskellige interaktivitetsformer, og disse er alle 

repræsenteret gennem vores forskellige scenarier. Herved har vi opfyldt ambitionen om at udforme 

et koncept indeholdende mulighederne for skabelsen af interaktivitet. Generelt anbefales det af Æl- 

dre Kommissionen, at ældre skal være aktive frem for passive, i så mange dele af deres hverdag som 

muligt[Ældre Kommissionen, 2011: 33]. Dette er endnu en begrundelse for inddragelsen af interakti- 

vitet. 

Behovsudfyldelse i scenarierne 

I dette afsnit analyseres det, hvilke behov vi med det multifunktionelle rum har opstillet rammerne 

for at kunne opfylde. 

Ifølge Maslow har alle mennesker en række behov, som melder sig i en bestemt rækkefølge, efter- 

hånden som et behov på et lavere niveau er blevet nogenlunde opfyldt 115 derfor antages det, at før 

114 Se afsnittet ’Interaktivitet’ 

115 Se afsnittet ’Maslow’ 

99

ugeren kan få gavn af det multifunktionelle rum, skal det fysiske behov og tryghedsbehovet i nogen 

grad være dækket gennem andre faciliteter på plejehjemmet. Vi arbejder således ud fra en formod- 

ning om, at disse behov er dækket gennem andre trivselsfaktorer. Vi vil i dette afsnit se på, hvilke 

behov det multifunktionelle rum har sat rammerne for at kunne dække. 

Hvis der tages udgangspunkt i tryghedsbehovet, må vi, som før nævnt, antage, at det i nogen grad er 

dækket, ved at beboeren føler sig tryg på plejehjemmet. Vi støder alligevel på et behov for tryghed i 

biografscenariet, hvor Gertrud får en medarbejder til at gøre lokalet mindre, da Gertrud oplever 

utryghed ved større rum. Her er lokalets fleksibilitet med til at skabe et grundlag for, at Gertrud kan 

få dækket tryghedsbehovet i nogen grad. 

Gennem scenarierne opstilles der også forskellige rammer for mulig opfyldelse af det sociale behov. 

Ved hjælp af det multifunktionelle rum opstilles der endvidere nogle rammer, hvor det sociale behov 

kan blive dækket. Den første gang vi ser det, er i samme scenarie som ovenfor, nemlig biograf scena- 

riet. Her igennem skabes rammerne for, at brugerne kan få dækket det sociale behov. Dette sker ved, 

at de oplever filmen sammen. Det er samværet med og kontakten til de andre beboere, som medvir- 

ker til, at det sociale behov kan dækkes i dette scenarie. Det samme ser vi i Paris scenariet, da der 

gennem udfyldelsen af det multifunktionelle rum igen skabes rammerne for socialt samvær. Her bli- 

ver behovet opfyldt, ved at først og fremmeste sociale Svend og intellektuelle Ruth har kontakt med 

hinanden, men også i form af at de har kontakt med de frivillige og de andre beboer. Dette scenarie 

er i høj grad opbygget, for at skabe rammerne for socialt samvær mellem de forskellige brugergrup- 

per. 

Billede 43 - Social aktivitet brugerne imellem 

100

Svend og Ruth kommer til mange af de samme arrangementer, og derved oplever de, at de tilhører, 

den samme sociale gruppe. Dette ses endnu engang ved museumsscenariet og ved gymnastik-i- 

naturen scenariet. Dette er også med til, at de får opfyldt det sociale behov, da arrangementerne og 

mulighederne i det multifunktionelle rum appellerer til mange beboere på én gang. I Kasinoscenariet 

mødes mange af beboerne på Fremtidens Plejehjem på kryds og tværs af spillebordene og indgår 

derved i en social relation med hinanden. Det multifunktionelle rum skaber endnu engang rammerne 

for, at de forskellige personas kan få stillet det sociale behov. I scenarierne ski-simuleringsspil og 

digitalt maleri skaber det multifunktionelle rum rammerne for, at Gertrud kan få dækket det sociale 

behov. Dette sker ved at hun tilbringer tid med sine pårørende. Her oplever hun, at hun tilhører en 

social gruppe, nemlig sin familie. Ved at kunne underholde sin gruppe opnår hun også accept af 

gruppen, og lokalet er her med til at skabe rammerne for, at hun kan blive accepteret af hendes 

medmennesker, og derved opfylde det sociale behov. I quizscenariet sætter det multifunktionelle 

rum atter rammerne for opfyldelse af det sociale behov. Her er der kun tale om en social relation 

mellem to mennesker, som ønsker at lære hinanden at kende. Lokalet er med muligheden for en 

omskiftelig indretning med til at skabe bedre betingelser for en social relation mellem et mindre an- 

tal brugere. I kraft af undervisningsscenariet danner lokalet og aktiviteten rammerne for, at det so- 

ciale behov kan blive dækket, da brugerne bliver undervist sammen. 

Hvis det sociale behov i nogen grad dækkes, opstår muligheden for at bevæge sig endnu et skridt op i 

Maslows behovspyramide. I det følgende vil det blive beskrevet, hvordan det multifunktionelle rum 

kan hjælpe til at sætte rammerne for det næste niveau, nemlig egobehovet. 

I koncertscenariet ses der et forsøg på opfyldelse af egobehovet, da sociale Svend fortæller om en 

koncertoplevelse, han havde, da han var yngre. Ved at fortælle denne historie forsøger han at hævde 

sig over for de andre beboer, da fortællingen af en sådan historie formodentligt vil vække beundring 

hos dem, han fortæller det til. Ifølge Maslow kan dette medvirke til, at Svend vil føle en stigende 

selvtillid, føle at han er af værdi for de andre og at han er nødvendig for verden 116 . 

I kasinoscenariet skaber det multifunktionelle rum rammerne for, at brugerne kan blive udfordret i 

form af lokalets mange kasinospil. Ligeledes kan de blive motiveret til at yde en indsats, idet der er 

mulighed for at stige på kasinoets rangliste. Dette kan betragtes som egobehov, som beboerne prø- 

ver at få opfyldt. Ranglisten, der kan ses af alle, er en måde for beboerne at fremvise, hvor gode de 

116 Se afsnittet ’Maslow’ 

101

er. Derved kan dette være med til at skabe muligheden for en succesoplevelse, hvor de kan hævde 

sig i forhold til hinanden og derved opfylde egobehovet. 

Hvis de fire første behov er blevet nogenlunde dækket, vil det sidste trin i Maslows behovspyramide, 

som er selvrealisering, gøre sig gældende. I kasinoscenariet er der gennem det multifunktionelle rum 

opstillet rammerne for, at behovet for selvrealisering i nogen grad kan blive dækket. Dette i form af 

at de mange kasinospil kan være udfordrende for beboerne, alt efter sværhedsgraden af det spil de 

vælger at spille. Ved at der kan vælges forskellige spil, kan de selv justere niveauet for deres oplevel- 

se. Vi ser også momenter af selvrealisering i maleriscenariet, da der her er tale om selvudvikling i 

form af udfoldelse af kreativitet. Lokalet skaber rammerne for selvrealisering i quizscenariet og i un- 

dervisningsscenariet, da brugerne har mulighed for at blive udfordret og derved gennemgå en udvik- 

ling. Det er meget individuelt, hvad den enkelte beboer opfatter som selvrealisering, og det kan vari- 

ere meget. Hos en dement bruger kan det at udføre en, for andre simpel, hverdagsopgave eksempel- 

vis være en kæmpe udfordring, og ved at løse denne kan der opnås en form for selvrealisering. 

102

Iris Salen 

På baggrund af analysen af de forskellige scenarier er følgende koncept udviklet ved hjælp af en be- 

hovs- og scenariebaseret tilgang. 

Billede 44 - Skitsering af det multifunktionelle rum 

Ovenfor ses billede 44 af de fysiske rammer for det multifunktionelle rum. Lokalet er, fra rekviren- 

tens side, bestemt til at være 90,4 m2 og måler 13,4 meter i længden og 6,7 meter i bredden og det 

er tiltænkt, at lokalet skal kunne rumme 100 personer. 

Fremtidens Plejehjems vision for det multifunktionelle rum er, at lokalet skal have en fleksibel ind- 

retning, som er i korrespondance med beboernes skiftende behov. Derfor er det tænkt, at lokalet 

udstyres med tre mobile vægge, således at lokalet kan forvandles fra ét stort rum, ned til to mellem- 

store rum og derfra til fire mindre rum. Det er tanken, at lokalet skal kunne opdeles i løbet af relativt 

kort tid og ved brug af minimale ressourcer. Dette krav kan opfyldes ved at indbygge de mobile væg- 

ge, som er beskrevet i afsnittet omkring state of the art 117 . Disse vægge kan let køres frem og tilbage 

alt efter, hvilke behov der opstår 118 . Den første mobile væg placeres midt i lokalet, således at det 

skabes to rum som hver er 44,9 m2 og måler 6,7 meter i længden og 6,7 meter i bredden. De to sid- 

ste mobile vægge placeres midt i de to nye rum, og passes ind så de skaber to indgange ved de eksi- 

sterende døråbninger, således at der undgås døre i de mobile vægge. Således sikres det, at det er 

117 Henvisning til afsnittet ’State of the art’ 

118 Konceptvideo for de mobile vægge: http://www.habila.dk/easymatic.htm 

103

muligt at komme ind i alle rummene, når lokalet er omdannet til fire rum. Dette vælges da det ellers 

kunne give forstyrrelser, hvis man skulle gå igennem ét rum, for at komme til det næste. 

Billede 45 - Indgange 

De fire små rum vil hver være 22.5 m2 og måler 3,4 meter i bredden og 6,7 meter i længden. Dette vil 

dermed sikre at lokalet kan danne rammerne for mere ’intimt’ samvær mellem beboere eller beboe- 

re og deres pårørende. 

På baggrund af de opstillede scenarier er det blevet bekræftet, at det multifunktionelle rum både 

skal kunne bruges af de 100 personer, som det rekvirentens side er foreslået, men samtidigt skal det 

også kunne benyttes af færre mennesker. Dette blev synligt, da vi arbejde med personaen Gertrud, 

som er utryg i store rum. Ligeledes har vi gennem Solution Hub og vores møder med de ældre erfa- 

ret, at mange ældre har svært ved at håndtere mange mennesker på samme tid, idet dette kræver 

meget energi af dem. 

Vi erfarede også, at der var efterspørgsel på, at lokalet skulle kunne opfylde flere behov på samme 

tid. Flere forskellige brugere skal således kunne benytte lokalet samtidigt til forskellige arrangemen- 

ter på samme tid. Vi så bekymringer omkring dette hos en beboer på Elmely, der udtalte, at hun var 

bange for at der ’ville gå politik i den’ 119 hvis lokalet kun, kunne anvendes til én aktivitet ad gangen. 

Hun mente herved, at det ville være svært at opnå enighed om lokalets anvendelse. Med opdeling af 

lokaleti mindre lokaler, vil der derfor være mulighed for at et mindre antal brugere i fællesskab og 

spontant kan igangsætte netop de aktiviteter, som de har lyst til. Der skal indføres en form for 

119 Henvisning til Elkes udtalelse 

104

ooking system, så beboerne kan skrive sig op til tid i lokalet. Dette gøres således at der ikke opstår 

konflikter beboerne imellem og at opdelingen af lokalet kan foregå demokratisk. 

Muligheden for opdeling skal også medvirke, at der opnås en større fleksibilitet, da man ikke skal 

planlægge det på forhånd, når man vil ændre på lokalets størrelse. Gennem scenarierne synes det 

klargjort, at dette er nødvendigt, da personas har et behov for at anvende både store såvel som små 

rum. Endvidere vil det også være en fordel for alle personas, at kunne ændre lokalets størrelse hur- 

tigt, da behovet kan opstå impulsivt, hvis en beboer eksempelvis får uventet besøg. 

Billede 46 - 2 rum Billede 47 - 4 rum 

Som det ses på billede 44 øverst i afsnittet, skal der oprettes et depotrum til opbevaring af diverse 

møbler til at ændre indretningen i lokalet, når dette er påkrævet. Dette gøres for, at der i lokalet kan 

opsættes forskellige rammer for at opfylde brugernes forskellige behov, alt efter hvilken aktivitet der 

skal foregå. Lokalet skal udstyres med 12 bevægelige projektorer fordelt på fire enheder, med tre 

projektorer i hver, for at optimere den visuelle udnyttelse af det multifunktionelle rum. Hver overfla- 

de skal udstyres med et Kinect system, således at det er muligt at interagere med den projekterede 

overflade. Dette system skal være med til at sætte rammerne for, at brugerne skal have mulighed for 

at få opfyldt de tre øverste behov i behovspyramiden. 

Lokalet skal også udstyres med højtalere, så der kan afspilles passende lyd, til det der vises via pro- 

jektorerne. Endvidere vil lokalet så også kunne bruges til at stimulere høresansen alene, hvis dette 

skulle være ønsket. Højtalerne skal placeres således, at de kan benyttes samlet til det store rum, men 

også så de kan benyttes individuelt i de mindre rum. 

105

106

Refleksion 

Gennem dette refleksionsafsnit tages der stilling til valg og fravalg gennem projektforløbet, samt 

hvilke konsekvenser det har haft for konceptet. Der vil indledningsvist blive reflekteret over det tvær- 

faglige forløb i Solution Hub og rekvirentens rammesætning for problemet. Herefter vil der blive ta- 

get stilling til de teoretiske tilgange og disses konsekvenser for projektet. Afslutningsvist reflekteres 

der over de metodiske tilgange og værktøjer anvendt gennem processen samt hvorvidt konceptet 

udfylder de behov og krav, som er opstillet gennem projektet. 

Solution Hub – et tværfagligt forløb 

Dette projekt har, som beskrevet i forordene, sine rødder i det tværfaglige forløb Solution Hub, hvor 

Fremtidens Plejehjem er rekvirent. Det er inden for denne ramme, at arbejdsproblemet er opstillet 

og bearbejdet. Dermed har processen i dette projekt indeholdt en del tværfaglige møder, hvor der 

har været mulighed for sparring mellem de forskellige grupper og dermed de forskellige faglighe- 

der 120 . Idet denne type samarbejde er en ny arbejdsform i forhold til, hvorledes vi har arbejdet i tidli- 

gere projektforløb, har dette givet stof til refleksion. Gennem de indledende møder med Solution 

Hub blev der skabt et fundament for at påbegynde projektet, idet der her blev mulighed for let at 

tilgå den nødvendige og basale information om rammerne for projektet. I forbindelse med disse mø- 

der var det et krav, at der løbende blev taget stilling til framing og formulering af problemet, idet 

projekterne ad flere omgange skulle præsenteres for den samlede gruppe af deltagere i Solution 

Hub. Dette sikrede at vi tidligt i forløbet blev bevidste om, hvilket problem vi ville arbejde med, og 

hvordan vi ville gribe det an. Denne bevidsthed omkring projektproblemet og framing blev øget gen- 

nem de faglige møder, idet der her blev givet konstruktiv kritik og nye inputs grupperne imellem. I 

den indledende fase af projektet krævede dette dog en stor mængde energi og tid sammenlignet 

med den egentlige progression i projektet. 

For os opstod det egentlige potentiale for sparring og vidensdeling mellem de forskellige fagligheder 

imidlertid først i sidste del af Solution Hub samarbejdet, da vi først her påbegyndte designprocessen. 

I denne del af projektarbejdet kunne de andre fagligheder i Solution Hub bidrage med forskellige 

vinkler på de opstillede arbejdsproblemer. Ligeledes var der stort potentiale for deling af empiri og 

resultater mellem grupperne. Vi oplevede, at det reelt var problematisk at opnå dette ønskede tvær- 

faglige samarbejde og informationsdeling. En del af grupperne arbejdede med fortrolige empiriske 

120 Se afsnittet ’procesbeskrivelse’ 

107

undersøgelser, som derfor ikke kunne anvendes af andre. Derudover var der ikke oprettet en brugbar 

platform, som kunne benyttes til dette formål. Under hele forløbet blev der fortalt om en hjemme- 

side, som havde til formål at simplificere delingen af filer grupperne imellem, men denne kom alt for 

sent op at køre og blev ikke udnyttet af deltagerne. 

Ser vi reflekteret tilbage på processen, blev det tværfaglige potentiale i Solution Hub ikke udnyttet 

optimalt, idet vi ikke nåede til det punkt, hvor der blev tale om egentlig sparring mellem fagligheder- 

ne. Dette dels grundet rammesætningen fra Solution Hub og dels vore egne evner til aktivt at drage 

nytte af de andre grupper og deres faglige vinkler. Her kunne vi have været bedre til i designproces- 

sen at kontakte andre grupper og opsætte møder, hvor vi kunne anvende deres fagligheder som 

ekspertudsagn. 

Rekvirentens krav 

I forlængelse af samarbejdet i Solution Hub reflekteres her over vor tilgang til det opstillede problem 

fra rekvirentens side. Vi vil tage stilling til den teknologiske rammesætning såvel som spændingsfeltet 

mellem trivsel og livskvalitet. 

Rekvirenten havde allerede indledningsvist en forestilling om, hvilke teknologier det multifunktionel- 

le rum kunne indeholde. De initierende rammer for lokalet var baseret på omskiftelighed og projek- 

tionsteknologi. Der har ikke været opstillet egentlige krav og begrænsninger fra rekvirenten, idet der 

er blevet givet frie tøjler i forhold til det multifunktionelle rum. Rekvirentens forslag om projektions- 

teknologi blev relativt ukritisk indarbejdet i dette projekt. Her kunne der indledningsvist have været 

stillet yderligere spørgsmålstegn ved, om dette egentlig er den rette teknologi i forhold til målet med 

lokalet, idet vi allerede i de første skitser arbejdede ud fra projektionsteknologien som teknologisk 

ramme. Set i retrospektiv blev projektionsteknologien hurtigt en del af vores forforståelse, uden at 

der egentlig blev taget stilling til, om dette var det rette. Ved hjælp af undersøgelser af state of the 

art inden for denne teknologi blev yderligere teknologier belyst og på baggrund af dette blev andre 

teknologier udvalgt som supplement til projektionsteknologien. Selvom valget af teknologi var tem- 

melig umiddelbart og intuitivt, mener vi trods alt, at den teknologiske ramme er velvalgt, idet disse 

rammer giver rig mulighed for omskiftelighed og for at imødegå brugernes behov. Denne måde at 

tilgå teknologien som en forforståelse er i tråd med den hermeneutiske tilgang. Vi har på denne må- 

de arbejdet med projektionsteknologiens rammer som en hypotese, som vi gennem projektet har 

afprøvet. 

108

Fremtidens Plejehjem arbejder med forudsætningen ’teknologi og trivsel’. Vi har gennem dette pro- 

jekt arbejdet os fra det opstillede krav om trivsel til et krav om at skabe fokus på livskvalitet. Dermed 

har vi gennem dette projekt ændret fokusområdet opstillet fra rekvirentens side. På denne måde er 

der arbejdet bevidst med at stille os kritiske over for, om rekvirenten egentlig selv er bevidst om, 

hvad der er behov for. I stedet for at give Fremtidens Plejehjem hvad de tror, de har brug for, har vi 

arbejdet på at give dem, hvad der, ifølge vores optik, egentlig er behov for. 

Ved at flytte fokus fra trivsel til livskvalitet hæver vi projektet op på et højere abstraktions- og ambi- 

tionsniveau. Dette kommer i afrapporteringen til udtryk gennem diskussionen af den teoretiske 

ramme omkring begreberne trivsel og livskvalitet såvel som i arbejdet med behovene for de udarbej- 

dede personas. I disse dele af projektet har vi arbejdet med double loop læring, idet vi har hævet os 

over det opstillede problem ved at stille spørgsmålstegn ved, om vi egentlig løser det rigtige problem 

og dermed opfylder de rette behov. 

Valg af teori 

En stor del af det teoretiske fokus har i dette projektarbejde været på livskvalitet for beboere på 

plejehjem. Denne tilgang har bidraget positivt i projektet, idet vi med dette teoretiske grundlag har 

skabt en ramme for at arbejde bevidst med brugernes behov. Som supplement til dette arbejdede vi 

med teori omkring ’social aktivitet’. Vores inddragelse af Lionel Tigers teori om nydelsesfulde ople- 

velser, viste sig gennem projektet at være delvist overflødigt. Dette skyldes, at begrebet socio- 

nydelse og Maslows sociale behov, i store træk viste sig at være ens. Dermed har Tigers begrebs- 

ramme i projektarbejdet nærmere fungeret som en bagvedliggende forståelsesramme. 

Sideløbende med ovenstående teoretiske tilgange havde vi yderligere teorier til overvejelse. Efter- 

hånden som vi forstod vores problemfelt, forstod vi også, hvilke teorier vi havde behov for. Under- 

vejs ændredes disse behov, efterhånden som vores projekt ændrede kurs. Oprindeligt havde vi en 

intention om at inddrage oplevelsesteori i et mere udbredt omfang, end det er blevet tilfældet. Et 

oplevelsesteoretisk fokus, vurderede vi, ville fylde meget i projektet sammenlignet med vores vægt- 

ning af begrebet livskvalitet. Dermed besluttede vi undervejs, at vi ville fordybe os i begrebet livskva- 

litet og lade dette være hovedfokus i projektet. I forbindelse med dette er vi ligeledes blevet bevidste 

omkring, at inddragelsen af eksempelvis nærhedsetikken kunne have været en bidragende faktor til 

at udvide forståelsen af livskvalitet. 

109

Refleksion over metodevalg 

Valg af udviklingsparadigme 

I dette projekt er der arbejdet med en tilpasset version af det brugercentrerede udviklingsparadigme 

ISO 90241-210. Det har været en fordel at arbejde med en model, som var tilpasset netop dette kon- 

krete projekt, idet det giver nærhed i forhold til problemet. Ved at arbejde efter denne metode har vi 

undervejs i designprocessen været bevidste om, hvor i forløbet vi befandt os. Dette har sikret over- 

blik og målrettethed i forhold til, hvad målet med de enkelte aktiviteter var. Dermed har vi her lø- 

bende kunnet reflektere over, om vi var på rette kurs, eller om der skulle skiftes retning i arbejdet. 

Dette har fungeret godt i praksis, og denne metode har givet os nogle gode rammer at arbejde inden 

for. 

I løbet af projektet har vi nået næsten to iterationer i hovedbevægelsen af udviklingsparadigmet, 

hvor vi har flyttet vores fokus og opnået nye forforståelser. Ambitionen for projekt er dog ikke blevet 

mødt til fulde, da der oprindeligt var planlagt en grundigere test af vores koncepter. En sidste test af 

konceptet i form af en prototypetest ville have givet et bedre indblik i, om konceptet reelt vil kunne 

danne rammerne for opfyldelse af brugernes sociale, ego- og selvrealiseringsbehov. Vi mener dog 

stadig at være kommet frem til et brugbart resultat, idet vi har arbejdet scenarie- og behovsoriente- 

ret. Ved hjælp af den brugercentrerede tilgang til design har vi under hele designprocessen holdt 

brugerne og deres behov for øje. Dette har vi blandt andet gjort gennem det scenarie- og behovsori- 

enterede design. Med disse tilgange til design har vi arbejdet med at sætte beboerne i centrum og 

derved fastholde vores fokus på deres livskvalitet. Dermed mener vi, at disse metodiske tilgange 

komplementerer de teoretiske knudepunkter i opgaven godt. 

Brugernes behov er endvidere holdt centrale med brugen af personas i projektet. Denne metode har 

været utrolig anvendelig i praksis i designprocessen, idet vi herved let har kunnet inddrage brugeren i 

diskussioner og scenarier. Selve udarbejdelsen af personas skete på baggrund af to enkeltmandsin- 

terviews og et fokusgruppeinterview. Dette er ikke et stort empirisk materiale at basere personas på, 

hvilket betyder, at en stor del af personas derfor består af vore hypoteser. Derved kan man stille sig 

kritisk over for, at vi ikke uddybende har fået undersøgt brugerne, deres kontekst og deres behov. 

Dette er vi bevidste om i forhold til konceptet, idet det endnu ikke er klart til implementering på 

Fremtidens Plejehjem, men derimod bør testes yderligere. I yderligere test vil en større del af bru- 

gernes behov i forbindelse med det multifunktionelle rum blive afdækket. 

110

I forbindelse med vores interviews på de to plejehjem Elmely og Lindholm, talte vi med nogle af de 

friskeste beboere. I og med formålet med dette projekt var at producere et koncept målrettet de 

ældre, der befinder sig i opblomstringsfasen, passede disse godt til formålet. Vi er imidlertid klar 

over, at størstedelen af beboerne på plejehjem har større fysiske eller psykiske svagheder, end dem 

vi snakkede med. Derfor er der en risiko for, at det udviklede koncept, ikke er brugbart i fuld ud- 

strækning for alle beboerne på plejehjemmet. 

Brugerundersøgelser 

I kraft af den valgte brugercentrerede tilgang har vi undervejs i projektet undersøgt en række bruge- 

re. Da der designes til Fremtidens Plejehjem, og dermed fremtidige beboere, var det ikke muligt at 

undersøge de faktiske brugere, som det sædvanligvis gøres i forbindelse med brugercentreret design. 

Det valgtes derfor at undersøge brugere, der bor på plejehjem i dag i stedet. Dette er en mulig fejlkil- 

de, da de interviewede ikke vil blive brugerne af Fremtidens Plejehjem og Iris Salen. 

I løbet af projektet er der i kraft af de to iterationer indsamlet empiri to gange i forbindelse med re- 

searchaktiviteten. Vi foretog to enkeltmandsinterviews på Lindholm plejehjem og et enkelt fokus- 

gruppeinterview på Elmely plejehjem. I det følgende vil vi reflektere over, hvorledes disse interviews 

forløb og over hvorledes de har bidraget til projektet. 

De to enkeltmandsinterviews på Lindholm plejehjem gav os mere, end vi forud for interviewene hav- 

de forventet. Forud for interviewene havde vi en forventning om at de plejehjemsbeboere, som skul- 

le deltage i interviewene, ikke ville være så snaksaglige, da vi gennem Solution Hub var blevet infor- 

meret om, at de ældre ikke kunne overskue særligt mange spørgsmål ad gangen. Dette viste sig imid- 

lertid ikke at holde stik. Plejehjemsbeboerne var meget snaksaglige og havde meget på hjertet. De 

fortalte gladeligt om de erfaringer, de havde gjort sig gennem livet, samt deres holdninger til livet på 

plejehjem. 

Fokusgruppeinterviewet på Elmely plejehjem gik langtfra som planlagt. Under interviewet fik vi kun 

stillet meget få af vores planlagte spørgsmål, da de ældre ikke altid forstod vores spørgsmål. Derved 

mistede vi delvist kontrollen under interviewet, da vi ikke stoppede de ældre, når de forsatte ud af 

en utilsigtet tangent, eller direkte misforstod vores spørgsmål. I og med vores formål med interview- 

et var at få de ældre til at fortælle, valgte vi i situationen at lade de ældre fortælle deres historier 

færdigt frem for at afbryde dem, hvilket kunne have påvirket flowet under interviewet negativt. De 

111

situationer, hvor vi fornemmede, at de ældre ikke forstod vores spørgsmål, gjorde imidlertid ikke at 

samtalen gik i stå, men i stedet snakkede de ældre bare om noget andet, de havde lyst til at fortælle. 

De fortalte fine anekdoter fra deres liv, hvilket gjorde at vi fik indblik i deres livsverden. Dette betød, 

at det blev relativt nemt at forstå deres bevæggrunde og motiver. Ud fra dette kunne der nemt ud- 

færdiges personas. 

I forhold til Elmely plejehjems medarbejdere kunne, vi set i bagklogskabens lys, have informeret bed- 

re om, hvad formålet med interviewet var. Således kunne medarbejderne have videreformidlet dette 

til beboerne, som skulle deltage. Ved at gøre det kunne vi have stået overfor nogle deltagere, som på 

forhånd havde gjort sig nogle tanker om det, interviewet rent faktisk handlede om. I stedet for havde 

en enkelt af beboerne eksempelvis forberedt en historie om, hvad han mente var en skelsættende 

oplevelse i sit liv, hvilket dog ikke var, hvad vi søgte. 

Vi har gennem projektet arbejdet brugercentreret og derfor kontinuerligt holdt fokus på brugernes 

behov. Vi har samtidig overvejende taget udgangspunkt i de ønsker og behov, som fremkom gennem 

vores empiri. Vi har opfyldt de opstillede krav, som vi på baggrund af vores personas fandt frem til – 

at skabe rammerne for social aktivitet. Det er på denne måde, vi har sikret, at projektet er validt. 

Ved inddragelsen af Kincet- og projektionsteknologi opfylder vi rekvirentens krav om, at lokalet skal 

være baseret på digitale løsninger. Ved at indføre idéen med mobile vægge har vi faciliteret, at der 

kan opfyldes flere individuelle behov på samme tid. Dette bliver samtidig understøttet af inddragel- 

sen af projektionsteknologien, der muliggør forandringen af lokalets visuelle udtryk, og hvorledes 

lokalet kan anvendes. De mobile vægge har sikret, at det multifunktionelle rum har en fleksibel og 

omskiftelig indretning. Dermed har vi opfyldt rekvirentens krav om, at lokalet skal være multifunkti- 

onelt, og derved kan vi verificere konceptet. 

112

Konklusion 

I det følgende afsnit vil der blive præsenteret en opsummering og konklusion på projektet, og der- 

igennem en besvarelse af projektets problemformulering. 

Gennem dette projekt er der arbejdet hen mod en besvarelse af følgende projektproblem: 

Ovenstående problemformulering brød vi ned i mindre dele i form af arbejdsproblemer. Det er gen- 

nem besvarelsen af de enkelte dele såvel som en sammenkobling af disse, at vi er kommet frem til de 

følgende konklusioner. 

Gennem dette projekt har vi designet et interaktivt multifunktionelt rum, som kan sætte rammerne 

for social aktivitet, og der skabes derved en mulighed for forøgelse af livskvalitet hos brugerne på 

Fremtidens Plejehjem. 

Det konkluderes, at det metodiske fundament for dette projekt har fungeret efter hensigten, i og 

med det har faciliteret skabelsen, af et koncept der besvarer den opstillede problemformulering. 

Kombinationen af den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang og ISO som udviklingsparadigme 

gav os mulighed for til fulde at udnytte og applicere vores forforståelser gennem hele designproces- 

sen og arbejde aktivt med disse. Det konkluderes at den iterative proces har medvirket til en konti- 

nuerlig bevidsthed om, hvorledes de enkelte aktiviteter har bidraget til den samlede helhed. 

Det konkluderes, at det opstillede krav om interaktivitet er opfyldt gennem konceptet. Det konklude- 

res endvidere at interaktiviteten er en bærende faktor i konceptet. 

Tidligt i designprocessen blev det tydeligt, at der for os at se, var potentiale for at flytte på rekviren- 

tens fokus, som er ’Trivsel og teknologi’. Denne præmis er derfor udfordret gennem dette projekt, da 

det konkluderes at en ambition om trivsel ikke er tilstrækkelig. Der er et uudtalt potentiale for at 

skabe livskvalitet, som bør forfølges. Dette udsprang af såvel teoretiske refleksioner som empiriske 

undersøgelser. 

113

Det er med udgangspunkt i ovenstående præmis om livskvalitet, at konceptet er blevet udformet. 

Gennem projektet blev der produceret et koncept bestående af flere dele, i form af en beskrivelse af 

de fysiske rammer såvel som beskrivelser af mulighederne for udfyldelse af disse rammer. På bag- 

grund af de udførte teoretiske såvel som empiriske undersøgelser konkluderes det, at de i konceptet 

opsatte fysiske rammer er multifunktionelle i kraft af mobile vægge og digitale i form af projektions- 

teknologi. De mobile vægge i kombination med Kinect- og projektionsteknologi faciliterer en ramme- 

sætning for opfyldelse af flere behov hos de opstillede personas. Således sikres muligheden for op- 

nåelse af livskvalitet, idet dette giver en dækning af så mange behov som muligt, hovedsaligt med 

fokus på det sociale behov, men også på de øverste behov i Maslows behovspyramide; egobehovet 

og behovet for selvrealisering. Konceptet giver samtidigt mulighed for opfyldelsen af rekvirentens 

krav om omskiftelighed. 

Det konkluderes, at den initierende hypotese omkring social aktivitet, som værende vigtigt for især 

ældre, holdt stik. Dette blev bekræftet gennem undersøgelserne af brugerne i form af interviews og 

en efterfølgende analyse, hvoraf resultatet var en udredning af hvilke uudfyldte behov, der var i spil. 

Social aktivitet var et udtalt behov og blev således et omdrejningspunkt for de dele af konceptet, der 

vedrører udfyldelsen af de fysiske rammer. 

Det konkluderes at opnåelsen af livskvalitet for beboere på plejehjem blandt andet kan faciliteres 

gennem social aktivitet. Her kan Iris Salen, i kraft af interaktiv digital multifunktionalitet, danne de 

efterspurgte omskiftelige rammer for udfyldelsen af brugernes behov – med hovedvægt på socialt 

samvær. 

114

Perspektivering 

I denne perspektivering tages der stilling til, hvordan dette projekt kan videreudvikles samt, hvordan 

vi gennem fokus på livskvalitet forsøger at påvirke Fremtidens Plejehjem. 

Idet vi i dette projekt ikke nåede at teste konceptet i 2. iteration, vil dette være relevant i forhold til 

en videreudvikling af projektet. Her kunne det endvidere være relevant ikke blot at udføre en række 

tests på de primære brugere af Iris Salen, men også de perifere målgrupper i form af pårørende, per- 

sonale og frivillige. I forbindelse med en test af konceptet kunne det, med de perifere målgrupper, 

være interessant at indgå i en idéudveksling og diskussion omkring det multifunktionelle rum. Gen- 

nem eksempelvis inddragelse af personalet kunne der udvikles mere detaljerede brugsscenarier, 

hvor det eksempelvis er muligt at tage hensyn til de arbejdsgange, der måtte forekomme på et pleje- 

hjem. Samtidigt vil inddragelsen af personale formodentligt også kunne give et kvalificeret bud på, 

hvorvidt de opstillede scenarier er realistiske at udføre med henblik på beboernes psykiske og fysiske 

tilstand. Dette kunne både bruges til at udelukke og revurdere scenarier samt eventuelt åbne op for 

yderligere design af scenarier, hvor hensyn til demente indtænkes. 

De pårørende kan ligeledes bidrage til yderlig udvikling af projektet. Ved flere af scenarierne er der 

åbnet op for deltagelse og involvering af pårørende – her vil det ligeledes være interessant at høre 

deres holdninger og forståelse omkring det at være besøgende på et plejehjem. Idet pårørende for- 

modentligt har en følelsesmæssig involvering i forhold til brugerne kunne dette eventuelt betyde, at 

der kom en etisk vinkel på konceptet. En etisk vinkel ville også kunne belyse og udvide vores forståel- 

se af begrebet livskvalitet, som det også bliver nævnt i refleksionen. 

For at tage vores koncept et skridt videre ville det være relevant at udforme prototyper af mere high- 

fidelity karakter af Iris Salen, og de påtænkte aktiviteter. Her ville prototyper i form af videosketching 

give en mere raffineret forståelse af konceptet og samtidig give mulighed for at efterprøve, om kon- 

ceptet har den ønskede effekt. Endvidere ville man kunne aktivere brugerne ved at teste ved hjælp af 

teorien Material storytelling. Her ville brugerne, eksempelvis de pårørende, kunne gennemleve sce- 

narierne og muligvis opleve en dybere forståelse af, hvordan de selv og deres familie ville opleve en 

given situation i Iris Salen. Denne metode gør det nemt at visualisere både oplevelse og eventuelle 

fysiske forhindringer, som kan have været overset i designprocessen. På denne måde vil pårørende 

også kunne bidrage til idégenereringsfasen, da metoden gør det håndgribeligt at opstille og fremvise 

problemer. 

115

I projektet er vi blevet bevidste omkring forskellene mellem begreberne trivsel og livskvalitet. Med 

denne bevidsthed er det vores ønske at flytte rekvirentens fokus fra trivsel til livskvalitet. Det er vo- 

res håb at rekvirenten tager denne sondring til overvejelse, da vi mener, det er på sin plads, at man i 

form af projektet Fremtidens Plejehjem stræber efter at skabe de bedst mulige rammer for beboer- 

ne. Idet Fremtidens Plejehjem udfordrer rammerne for driften af plejehjem, mener vi også, at det er 

relevant at flytte optikken fra trivsel til livskvalitet, idet trivsel allerede i dag er et udbredt begreb 

inden for plejesektoren. Hvis man ønsker at skabe fremtidens plejehjem må man nødvendigvis ud- 

fordre nutidens præmisser, hvilket vi mener at sætte fokus på gennem denne anbefaling om at sigte 

efter livskvalitet frem for trivsel. 

116

Procesbeskrivelse 

Den 4. oktober 2012 blev der afholdt gruppedannelser på Interaktive Digitale Medier. Dette foregik 

på 11. etage på Nordkraft, en del af Aalborg universitet. Til gruppedannelsen blev der opstillet en 

lang række af forskellige projektemner, hvor hver studerende i første omgang kunne vælge sig ind på 

tre emner. Derefter foregik der en udfasning af de emner, der ikke var interesse for/ingen tilmeldte. 

Dernæst skulle hver studerende begrænse sit interessefelt og udvælge sig ét projektemne. På denne 

måde blev der lagt op til, at grupperne skulle dannes på baggrund af de studerendes interesser frem 

for bekendtskaber mellem de studerende. Dette skyldes, at sidste semesters studerende var en 

gruppe på omkring 25, og som på dette semester er vokset til en gruppe på over 60 studerende. Det 

var derfor en opfordring fra studiets side af at skabe nye bekendtskaber for at styrke sammenholdet i 

klassen. Da Solution Hub blev præsenteret var det ikke kun med én specifik case, men et mindre ud- 

valg af projektemner, der kunne være interessante at arbejde med. Efter præsentationen var to af 

gruppens medlemmer mere eller mindre fast besluttet, og blev ligeledes tovholder for Solution Hub. 

Her præsenterede de det Multifunktionelle Multimedie Rum, som den case de fandt mest attraktiv. 

Efter præsentation og argumentation for den valgte case, tilsluttede gruppens sidste to medlemmer 

sig. Muligheden for at samarbejde med en rekvirent og design af løsninger til velfærdssektoren var 

gruppens fælles interessefelt. 

En uge efter gruppens dannelse, var der den 12. oktober arrangeret møde med rekvirenten og alle 

Solution Hub grupperne. Her skulle hver gruppe fremlægge et pitch på 5 minutter, hvor gruppen og 

deres case skulle præsenteres. Dette var vores første møde med de mange forskellige uddannelser, 

der ligesom os havde valgt sig ind på Solution Hub. Blandt sygeplejersker, IT- og ledelses studerende, 

datamatikere og kommunikations studerende, var vi eneste gruppe, der havde valgt casen om multi- 

funktionelle multimedie rum. Til mødet blev der holdt oplæg om Fremtidens Plejehjem af Lars Nøhr, 

som er projektleder for Fremtidens Plejehjem. Da både rekvirent og grupper havde fremlagt, blev der 

mulighed for at stille spørgsmål til Lars Nøhr og projektmedarbejder Bent Sørensen. Her spurgte vi 

ind til rummet og deres egne tanker omkring casen. Vi fik at vide, at rummet havde kapacitet til at 

rumme 100 mennesker, og at det var tiltænkt at have seks projektorer. De udtrykte begge, at det var 

en svær opgave, og derfor var rammerne også meget frie. 

Med dagens mange nye inputs og informationer klogere, påbegyndte vores kreative proces, og der- 

for blev der aftalt efter mødet, at vi hver især skulle begynde at tænke idéer og teori. Næste møde 

med Solution Hub var planlagt til at være den 29. oktober, og her blev der holdt en forelæsning af 

117

vores tildelte vejleder, Claus Rosenstand omkring gruppearbejde mellem grupperne. Efterfølgende 

blev grupperne delt op, hvor de studerende skulle snakke sammen på tværs af hinanden og tale om 

fordomme og forståelse af hinandens respektive uddannelser. Derefter fandt vi sammen i nye grup- 

per dannet på tværs af uddannelserne, hvor vi sammen udrettede en figur over, hvordan vi kunne 

benytte hinandens kompetencer. 

Det næste Solution Hub møde skulle afholdes den 12. november, i dette tidsrum blev der stadig af- 

viklet undervisning på studiet, og derfor var det svært at afsætte tid til vores gruppemøder. Dog blev 

der i forbindelse med noget af undervisningen afholdt workshops, som gjorde det muligt at udvikle 

idéer og koncepter i projekt øjemed. På denne måde blev projektet ikke skubbet helt af vejen og vi 

fik løbende mulighed for at snakke idéer sammen. 

Mødet den 12. november blev afholdt på Plejehjemmet Lindholm, hvor foredragsholder Niels Jæge- 

rum fortalte om sin livsfilosofi og syn på livskvalitet. Til foredraget deltog også nogle af plejehjem- 

mets friskeste beboere, som vi fik mulighed for at tale med efterfølgende. Nogle af disse beboere har 

vi snakket med i forbindelse med vores empiriindsamling. 

Efter mødet den 12. november var der ikke mere undervisning på studiet, og der blev endelig tid til 

at gå i dybden med projektet. Empirien fra Plejehjemmet Lindholm bidrog til en ny forståelse og gav 

nye inputs til vores foregående idéer til rummet. Vi gik derfor i gang med en ny idégeneringsfase med 

udgangspunkt i vores nye viden. 

Vi fik i samarbejde med Bent Sørensen aftalt et møde med fire beboere på Plejehjemmet Elmely den 

25. november. Her afholdte vi et fokusgruppeinterview, hvor vi fremlagde vores koncepter for bebo- 

erne og spurgte ind til deres holdninger til det at være på plejehjem og hørte om historier fra deres 

liv. Vi optog interviewet på video, som vi efter besøget besluttede os for at meningskondensere 

samme dag. 

Den 26. november blev der afholdt midtvejsevaluering med Solution Hub. Her skulle grupperne frem- 

lægge deres foreløbige resultater og evaluere forløbet. Her fremviste vi vores idéer og koncepter for 

Bent Sørensen, der kom med overvejende positiv kritik til vores fremlæggelse. 

118

Med disse to dage veloverstået var der igen nye inputs og viden, der skulle bearbejdes i vores kon- 

cept. Som afsluttende aktivitet i det tværfaglige forløb står vi over for at skulle præsentere konceptet 

d. 7. januar 2013. 

119

120

Litteraturliste 

Bøger 

- Buchanan, Richard (1992): ’Design Issues’, Vol. 8, No. 2, The MIT Press, ISSN: 07479360, E- 

ISSN: 15314790 

- Buxton, Bill (2007): ‘Sketching User Experiences - Getting the Design Right and the Right De- 

sign’, Morgan Kaufmann, ISBN-13: 978-0-12-374037-3, ISBN-10: 0-12-374037 

- Brinkmann, Svend; Kvale, Steiner (2009): ’InterView – Introduktion til et håndværk’, 2. 

Udgave, 3. Oplag, Hans Reitzels Forlag, ISBN: 978-87-412-5198-1 

- Cooper, Alan (2004): 'The Inmates Are Running the Asylum: Why High-tech Products Drive Us 

Crazy and How to Restore the Sanity’, Sams, ISBN-10: 0-672-32614-0, ISBN-13: 978-0-672- 

32614-1 

- Gulddal, J. & Møller, M. (1999): ’Fra filologi til filosofi – introduktion til den moderne herme- 

neutik’, i Gulddal, J. & Møller, M. (1999): ’Hermeneutik – en antologi om forståelse’, Køben- 

havn: Gyldendal, pp. 9-45 

- Illeris, Knud (2000): ‘Tekster om læring’, 1. udgave, Roskilde Universitetsforlag, ISBN: 87- 

7867-114-0 

- Jantzen, Christian; Vetner, Mikael (2006): 'Et videnskabeligt glossar' i 'Oplevelser: koblinger 

og transformationer', Exciteserien 1, 1. udgave 1. oplag, Aalborg Universitetsforlag, ISBN: 87- 

7307-762-3 

- Jensen, Johan Fjord (1993): Livsbuen – ’Voksenpsykologi og livsaldre’, Nordisk Forlag A.S., 

ISBN: 87-00-15078-9 

- Maslow, Abraham (1943): "A Theory of Human Motivation" Psychological Review #50 

p . 370-396. Reissued in 2004 as an Appendix to The Third Force: The Psychology of Abraham 

Maslow in Adobe PDF – www.maslow.com 

- Møller, Kurt; Knudstrup, Mary-Ann (2008): ’Trivsel i plejeboligen – En anatologi om trivsels- 

faktorer i plejeboliger’, Syddansk Universitetsforlag, ISBN: 978-87-7674-312-3 

- Roger, Yvonne; Sharp, Helen; Preece, Jenny (2011): ’Interaction Design – beyond human- 

computer interaction’, 3. Udgave, Wiley – Johan Wiley & Son Ltd, ISBN: 978-0-470-66576-3 

- Tiger, Lionel (1992): ’Jagten på nydelse’: Tiderne skifter. Kbh. 1. danske udgave, ISBN-10 87- 

89875-68-11, ISBN-13 978-87-89875-68-2 

121

Rapporter 

- Barfod, Dorthe (2012): Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet 

for Ældre Sagen 

- Hesselberg Lauritzen, Heidi; Nøhr Brünner, Rikke; Thomsen, Pia; Wüst, Miriam (2012), ’Æl- 

dres ressourcer og behov’, SFI, e-ISBN: 978-87-7119- 124-0 

- Ældrekommissionen (2012): ’Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem’, ISBN: 978-87- 

Artikler 

7546-300-8 (online-udgave) 

- Jensen, Jens F. (1997): ’Interaktivitet – på sporet af et nyt begreb i medie- og kommunikati- 

Hjemmesider 

onsvidenskaberne’ 

- www.dlp.com 

- www.egv.dk 

- www.electronics.howstuffworks.com 

- www.forbes.com 

- www.fremtidensplejehjem.dk 

- www.grapedesign.dk 

- www.habila.dk 

- www.information.dk 

- www.iso.org 

- www.leapmotion.com 

- www.projectorcentral.com 

- www.projectorpoint.co.uk 

- www.projectorreviews.com 

- www.slideshare.net 

- www.solutionhub.dk 

- www.stage-gate.eu 

- www.techland.time.com 

122

Slides 

- www.usabilitypartners.se 

- www.youtube.com 

- www.xbox.com 

- Peter Vistisen, Design_og_brugere_-_Intro_og_sketching 

123

Projekt - Solution Hub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?