transmissivt, i dag kan være konsultativt. Linjerne mellem de forskellige kommunikationsmønstre er derfor blevet mere eller mindre udviskede, og på baggrund af dette har Jens F. Jensen søgt at udfol- de begrebet interaktivitet. Ordet interaktivitet udspringer af det nært beslægtede ord interaktion, som bruges i forbindelse med flere forskellige videnskabelige sammenhænge som for eksempel sociologien, kommunikations- og medievidenskaberne og informatikken[Jensen, 1997: 43]. I sociologien er interaktion noget, der kan foregå mellem mennesker, der er i en fysisk nærhed af hinanden. Dette betyder, at man inden for sociologien mener, at der findes kommunikation uden interaktion, men ikke interaktion uden kom- munikation. Ud fra et sociologisk perspektiv er der derfor tale om kommunikation uden interaktion, når der ses fjernsyn. I et kommunikations- og medievidenskabeligt perspektiv ses interaktion som noget der finder sted mellem et budskab og en modtager. Interaktionsbegrebet anvendes således, om det der også kan kaldes aktiv reception, hvor budskabet er en given faktor, der dog ændres i kraft af modtagerens optik[Jensen, 1997: 44]. En anden fortolkning er at der i forbindelsen med massemedier kan være tale om en ’para-social’ interaktion[Jensen, 1997: 44]. Dette værende i situationer hvor der simuleres ansigt-til-ansigt kom- munikation. Dette kan foregå gennem et medie som eksempelvis fjernsynet, hvor der tales direkte til modtageren, og der skabes en illusion af nærvær. Situationen kan opfattes og erfares af modtageren som konversationel, men er det ikke, da der ikke er nogen returkanal[Jensen, 1997: 44]. I informatikken har interaktionen sit udgangspunkt i forholdet mellem menneske og maskine, eller HCI som det også betegnes. Der er under informatikken tale om interaktivitet, når et menneske in- teragerer med en maskine. Det er her vigtigt at skelne mellem interaktion mellem menneske- maskine og interaktion menneske-menneske, som blot er formidlet af en maskine. Modsat sociolo- gisk tankegang kan der således have interaktion uden kommunikation, men ikke kommunikation uden også at have interaktion[Jensen, 1997: 44]. Forståelserne af ordet interaktion kan, som kort beskrevet i det ovenstående, være mange. Jens F. Jensen har samlet op på disse mange forståelser og har herudfra skabt en bred definition af interak- tivitetsbegrebet: 32
Et mål for mediets potentielle muligheder for at lade brugeren øve indflydelse på den medieformidle- de kommunikations indhold og/eller form. – [Jensen, 1997: 54] Ved hjælp af Jens F. Jensens definition af interaktivitetsbegrebet og Bordewijk og Kaams model over de fire forskellige interaktivitetsformer arbejdes der i dette projekt bevidst med interaktivitet i de- signprocessen, idet det endelige koncept er baseret på skiftende interaktivitetstyper. 33
- Page 1 and 2: Fremtidens Plejehjem: Det Multifunk
- Page 3 and 4: Fremtidens Plejehjem: Det Multifunk
- Page 5 and 6: - Indflydelse på eget liv - Respek
- Page 7 and 8: forsøges løst ved hjælp af velf
- Page 9: Billede 3 - Plantegning af Fremtide
- Page 12 and 13: I projektet forholder vi os også t
- Page 14 and 15: interview på Elmely plejehjem 20 .
- Page 16 and 17: Ovenstående figur 2 illustrerer in
- Page 18 and 19: Til dette interview havde vi forber
- Page 21 and 22: State of the Art teknologi Dette af
- Page 23 and 24: I dag ses Home Theater projektorer
- Page 25 and 26: På nedenstående billede 13 ses fo
- Page 27 and 28: er ved, at et kamera registrerer br
- Page 29: tion. Desuden er det nødvendigt at
- Page 35 and 36: Livskvalitet Som del af besvarelsen
- Page 37 and 38: dende med, at individets udvikling
- Page 39 and 40: mener, at det ikke alene er medarbe
- Page 41 and 42: Model 3 - Trivselshjul [Møller, Kn
- Page 43 and 44: Når det fysiske behov er blevet ud
- Page 45 and 46: dre processer og kan kun opleves in
- Page 47 and 48: Social aktivitet som basis for livs
- Page 49 and 50: te billede forstærkes af en rappor
- Page 51 and 52: Hvem er brugerne af det multifunkti
- Page 53 and 54: Design I arbejdsmetoden opstilles a
- Page 55 and 56: Alt efter hvilken designer der beha
- Page 57 and 58: udviklet til netop brugercentreret
- Page 59 and 60: Modellen består ligesom ISO-standa
- Page 61 and 62: aktiviteter i ISO, har vi således
- Page 63 and 64: Plentiful - Én skitse står sjæld
- Page 65 and 66: 1. iteration Research - Desk-resear
- Page 67 and 68: Design Undervejs i processen anvend
- Page 69 and 70: gers et al., 2011: 353]. Disse krav
- Page 74 and 75: Ved hjælp af disse personas er det
- Page 76 and 77: Figur 10 - Venn diagram, krav fra p
- Page 78 and 79: Figur 11 - Venn diagram, personas b
- Page 80 and 81: telling’ 100 , som er en metode,
- Page 82 and 83:
Billede 20 - Skitse af det multifun
- Page 84 and 85:
idéen om en biograf, for hvis ikke
- Page 86 and 87:
Billede 24 - Koncert scenarie Ovens
- Page 88 and 89:
Billede 27 - Kasino scenarie Ovenst
- Page 90 and 91:
Billede 30 - Gymnastik i naturen sc
- Page 92 and 93:
Billede 32 - Digitalt museum scenar
- Page 94 and 95:
Billede 35 - Spil med pårørende,
- Page 96 and 97:
Quizzen Dette scenarie udspiller si
- Page 98 and 99:
Figur 19 - Socialt samvær mellem b
- Page 100 and 101:
ugeren kan få gavn af det multifun
- Page 102 and 103:
er. Derved kan dette være med til
- Page 104 and 105:
muligt at komme ind i alle rummene,
- Page 106 and 107:
106
- Page 108 and 109:
undersøgelser, som derfor ikke kun
- Page 110 and 111:
Refleksion over metodevalg Valg af
- Page 112 and 113:
situationer, hvor vi fornemmede, at
- Page 114 and 115:
Det er med udgangspunkt i ovenståe
- Page 116 and 117:
I projektet er vi blevet bevidste o
- Page 118 and 119:
vores tildelte vejleder, Claus Rose
- Page 120 and 121:
120
- Page 122 and 123:
Rapporter - Barfod, Dorthe (2012):