Projekt - Solution Hub

gers et al., 2011: 353]. Disse krav opstilles således, at designeren lettere forstår brugerens behov.
Kravene skal kunne spores tilbage til de indsamlede data [Rogers et al., 2011: 355].
Personas som værktøj gør det muligt at skabe forestillinger om den faktiske adfærd i en fremtidig
brugssituation for målgruppe og skabe enkelte brugerrepræsentanter, som man kan designe målret-
tet til [Cooper, 2004: 85] [Rogers et al., 2011: 360]. Personas udvikles ud fra individuel kontekstuel
adfærd, hvilket vil sige, at de er defineret ud fra deres mål. [Cooper, 2004: 85]. Dette står i modsæt-
ning til mere generel segmenterings- og målgruppetænkning, hvor man ofte arbejder med at seg-
mentere ud fra en længere række kriterier, som eksempelvis demografiske forhold. Personas er altså
fiktive arketyper, som man ’opdager’ gennem indhentet empiri omkring brugerne og deres adfærd
[Cooper, 2004: 85]. Dermed består personas både af data fra de empiriske undersøgelser samt vore
egne kvalificerede hypoteser. Vore egne hypoteser er kvalificerede i kraft af den hermeneutiske til-
gang til projektet, idet vores forforståelser er inddraget som en del af den videnskabelige tilgang. I
vore forforståelser ligger bl.a. vore egne erfaringer og vores bagvedliggende teoretiske viden på om-
rådet. Ligeledes arbejdes der i processen mod de endelige personas med det hermeneutiske del-
helhedsprincip. Affinity diagramming 97 muliggjorde opdeling af empirien til mindre dele, som gen-
nem vores fortolkninger igen blev til en helhed, hvilket gør personas til en hermeneutisk fortolk-
ningsramme.
Ved hjælp af affinity diagramming 98 blev det muligt at se fællestræk hos brugerne og opdele empiri-
en i forskellige grupperinger. Gennem empirien blev følgende grupperinger udarbejdet: fysisk til-
stand, baggund/historie, familieforhold, holdning til plejehjem, interesser og social aktivitet. Dette
ses på nedenstående billede 17.
Billede 17 - Affinity diagramming – Grupperinger
97 Se afsnittet ’affinity diagramming’
69