Projekt - Solution Hub

opnå en følelse af selvtillid, værdi og det at være nyttefuld og nødvendig for verden [Maslow, 1943:
381-382].
Når de fire første behov er opfyldt, vil behovet for selvrealisering opstå. Denne behovsgruppe dæk-
ker over behovet for at udvikle sig selv, behovet for at føle ansvar, behovet for udfordring, etc.
[Maslow, 1943: 382]. Selvrealiseringsbehovet er behovet for at opfylde sit potentiale og udvikle sig.
Dette behov kan variere fra person til person – hos én person kan det være at gennemføre et mara-
thon, mens det hos en anden kan være at lære et nyt sprog [Maslow, 1943: 383].
Maslow mener, at behovene i de fleste tilfælde opstår hierarkisk, nedefra og op. Han pointerer, at
der kan være individuelle forskelle fra person til person, som gør, at vægtningen af hvert enkelt be-
hov kan få betydning for rækkefølgen, hvori behovene ønskes opfyldt [Maslow, 1943: 386]. Endvide-
re kan man godt føle behov fra højere niveauer, selvom forrige behov ikke er udtømmende opfyldt.
Et eksempel kunne være at man på trods af sult, godt kan føle et behov for socialt samvær. Det af-
hænger af kultur, da vi i vores kultur ikke vægter de to nederste behov ret højt, da vi kan tage dem
som en selvfølge, og stræber efter at få opfyldt de tre øverste behov i en større grad [Maslow, 1943:
389]. Hvis vi levede i et tredjeverdens land, ville det fysiske behov og tryghedsbehovet vægtes noget
højere, da det ikke længere er en selvfølge at disse er opfyldt [Maslow, 1943: 389].
Diskussion og kombination af teorier
I dette projekt er der arbejdet ud fra, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem trivsel og livskvalitet,
idet vi har præsenteret trivsel som en forudsætning for livskvalitet. Det er således vores sondring, at
man godt kan trives uden at opnå livskvalitet.
Med en kombination af de to modeller ’trivselsmodellen’ og Maslows behovspyramide, er det vo-
res ambition at flytte fokus fra trivsel til livskvalitet. Derfor har vi udfordret præmissen om, at der i
projekt Fremtidens Plejehjem arbejdes med ’Trivsel og teknologi’, idet vi mener, at dette bør æn-
dres til ’Livskvalitet og teknologi’.
Trivselsmodellen tager udgangspunkt i en række konkrete faktorer, som kan tilpasses den enkelte, så
der bliver tale om trivsel. Trivselsfaktorerne ser vi som ’ydre’ faktorer, der kan iagttages og eksplicite-
res udefra i kraft af den offentlige diskurs. I modellen er habitus præsenteret som det enkelte men-
neskes karakteristika og således de individbaserede betingelser for trivsel. Habitus er således de in-
44