Selvstyrekommissionens betænkning

På den baggrund lægges det til grund for forslaget til selvstyrelov, at følgende anliggender nævnt
under afsnit 2.2.2 ikke kan overtages af selvstyret: Statsforfatningen, udenrigspolitik, forsvars- og
sikkerhedspolitik, højesteret, statsborgerskab og valuta- og pengepolitik.
Forslagets bestemmelser om overtagelse af yderligere områder behandles i betænkningens kapitel 5.
2.3. Folkeretlige rammer
Det følger som nævnt under afsnit 1.1 af kommissionens kommissorium, at kommissionens
overvejelser om og forslag til, hvorledes de grønlandske myndigheder kan overtage yderligere
kompetence, skal være i overensstemmelse med det grønlandske folks selvbestemmelsesret i
henhold til folkeretten. Kommissionen har i overensstemmelse hermed og som baggrund for
kommissionens overvejelser om forslag til en selvstyrelov fundet det hensigtsmæssigt at få belyst
en række spørgsmål af folkeretlig karakter, som omtales nedenfor. De folkeretlige spørgsmål har
været behandlet i Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål.
Kommissionens overvejelser på baggrund af belysningen af de folkeretlige spørgsmål er blandt
andet kommet til udtryk i præamblen til kommissionens forslag til selvstyrelov. Præamblen omtales
nærmere i betænkningens kapitel 10.
2.3.1. Et folk i folkeretlig henseende
I Den grønlandske selvstyrekommissions betænkning fra 2003 13 konkluderes, at det grønlandske
folk er et folk i folkeretlig forstand med ret til ekstern selvbestemmelse. Det samme konkluderes af
Gudmundur Alfredsson i ”The Right To National Self-Determination” 14 .
Også Udenrigsministeriet har behandlet spørgsmålet i notat af 8. november 2004 om, hvorvidt det
grønlandske folk er et folk i folkeretlig henseende 15 . Udenrigsministeriet anfører, at selvom der ikke
ud fra folkeretten kan gives en entydig definition af et ”folk”, så kan der dog udledes visse
grundlæggende principper, der kan hjælpe med afgrænsningen.
Et folk kan således defineres som en gruppe personer, der på baggrund af objektive og subjektive
kriterier besidder karakteristika, der tydeligt adskiller dem fra andre folk. Blandt kriterier af
objektiv karakter kan nævnes et fælles sprog, historie, etnicitet, kultur og religion. Endvidere skal
der være tale om, at folket har et særligt tilhørsforhold til et bestemt afgrænset geografisk område.
Blandt kriterier af subjektiv karakter kan nævnes en følelse af social sammenhørighed, fælles
skæbne og en fælles kollektiv identitet.
Udenrigsministeriet konkluderer, at det grønlandske folk efter ministeriets opfattelse besidder så
tilstrækkeligt mange særegne karakteristika, at det grønlandske folk kan betegnes som et folk i
folkeretlig forstand. Kommissionen har taget dette til efterretning og lagt konklusionen til grund for
sit arbejde.
2.3.2. Selvbestemmelsesretten i henhold til folkeretten
Efter at have fastslået, at det grønlandske folk er et folk i folkeretlig forstand, har det været relevant
at undersøge den folkeretlige forståelse af folks selvbestemmelsesret. Retten blev knæsat i 1945
13
Jf. Betænkning afgivet af Den grønlandske selvstyrekommission, marts 2003.
14
Jf. The Right To National Self-Determination – The Faroe Islands and Greenland, Martinus Nijhoff Publishers, 2004,
s. 49 ff.
15
Jf. bilag 7.
25