16.07.2013 Views

Selvstyrekommissionens betænkning

Selvstyrekommissionens betænkning

Selvstyrekommissionens betænkning

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Fra da af blev distriktets landsrådsmedlem valgt af samtlige i kredsen bosatte

kommunerådsmedlemmer og sysselrådsmedlemmer i forening. For at være valgbar til Landsrådet

skulle man opfylde valgbarhedsbetingelserne til kommunerådene og have bopæl i kredsen. Statens

inspektører og siden landsfogeder i Nord- og Sydgrønland var fødte formænd for landsrådene, dog

uden stemmeret.

I 1951 afløstes de nævnte råd af henholdsvis kommunalbestyrelser og et landsråd, begge valgt ved

direkte valg. Nord- og Østgrønland opnåede dog først repræsentation i Landsrådet i 1961. Den

statsansatte landshøvding var født formand for Landsrådet frem til 1967, fra hvilket tidspunkt

Landsrådets formand blev valgt blandt rådets medlemmer.

Som navnet antyder, havde Landsrådet hovedsagelig rådgivende funktion i forhold til den danske

regering og havde kun et meget begrænset direkte ansvar for samfundsopgaverne i Grønland.

Landsrådets kompetence som regelfastsættende myndighed var begrænset til primært at omfatte

fredning af hav- og landpattedyr, naturfredning samt sociale forhold. Landsrådets vedtægter for

nævnte områder skulle godkendes af staten for at være gyldige.

I perioden fra 1945 til 1954 figurerede Grønland på listen over ikke selvstyrende territorier under

FN-pagtens Kapitel XI, og Danmark måtte i denne periode fremlægge regelmæssige rapporter om

situationen til FN’s relevante afkoloniseringsorganer. Denne regelmæssige rapportering ophørte i

1954, da FN’s Generalforsamling vedtog resolution 849 (IX), hvorved FN’s Generalforsamling tog

Grønlands integration i riget til efterretning. Resolutionen var blandt andet blevet til på basis af

informationer udarbejdet af Danmark og Grønlands Landsråds enstemmige vedtagelse den 9.

september 1952 af ”at tiltræde det [af regeringen] forelagte udkast til en ny grundlovsbestemmelse,

hvorefter Danmarks Riges Grundlov bringes til at omfatte Grønland, og hvorefter Grønland vil være

repræsenteret på Danmarks Rigsdag”.

I første halvdel af 1970’erne blev der gennemført en kommunalreform i Grønland, idet en række

opgaver, der indtil da var blevet varetaget af staten, blev overført til kommunerne. Samtidig rejstes

der af og til kritik i Grønland af styringen fra København, og der blev stillet krav om overførsel af

større kompetence til Landsrådet.

Folkeafstemningen den 2. oktober 1972 om Grønlands medlemskab af De europæiske Fællesskaber

blev den udløsende faktor. Grønland blev medlem af De europæiske Fællesskaber i 1973, selv om

et klart flertal (70,8 pct.) af dem, der deltog i folkeafstemningen i Grønland, stemte imod, idet

afstemningen her blev kædet sammen med folkeafstemningen i Danmark. Den 23. februar 1982

blev der imidlertid på ny afholdt en folkeafstemning om, hvorvidt Grønland fortsat skulle være

medlem af EF. Stemmeprocenten blev 74,9, og 53 pct. af de gyldige stemmer var imod fortsat

medlemskab, mens 47 pct. var for. Kort tid efter folkeafstemningen indledte landsstyret i et

samarbejde med Udenrigsministeriet forhandlinger med EF om udmeldelsesbetingelserne, herunder

om Grønlands relationer til EF efter udmeldelsen. Forhandlingerne resulterede i, at Grønland fik

status som et oversøisk land, den såkaldte OLT-ordning. Ordningen fik virkning fra 1. februar 1985.

I efteråret 1973 vedtog Grønlands Landsråd en opfordring til det danske folketing om at nedsætte et

dansk-grønlandsk udvalg, der skulle undersøge Grønlands tilknytningsforhold til Danmark. Fra

dansk side ønskede man, at der i første omgang blev nedsat et rent grønlandsk udvalg, således at

man fra grønlandsk side kunne formulere sine egne ønsker og visioner.

7

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!