Naturplan for Råhavnen - Hvidovre Kommune

Naturplan for Råhavnen
Rekvirent: Hvidovre Kommune
Dato: 11. oktober 2006
Feltarbejde: Poul Evald Hansen, Casper Ingerslev, John Frisenvænge
Tekst: Poul Evald Hansen, Casper Ingerslev, John Frisenvænge, Martin
Hesselsøe

Indhold:
1. INDLEDNING............................................................................................................3
2. METODER ................................................................................................................3
3. BESKRIVELSE AF OMRÅDET ................................................................................3
Laguneområdet (delområde 1)..................................................................................3
Stenindustriområdet (delområde 2)...........................................................................6
Havområdet (delområde 3) .......................................................................................6
Motorvejsskråningen og dæmningen mellem Råhavnen og resten af Avedøre
Holme (delområde 4 og 5).........................................................................................7
4. SAMMENFATNING AF NATURBESKYTTELSESINTERESSER............................8
Internationale naturbeskyttelsesområder ..................................................................8
Naturbeskyttelseslovens §3 ......................................................................................9
Habitatdirektivets Artikel 12.......................................................................................9
5. BIOLOGISKE REGISTRERINGER.........................................................................10
Botanik ....................................................................................................................10
Padder.....................................................................................................................11
Fugle .......................................................................................................................12
6. PLEJEMÅLSÆTNINGER OG METODER..............................................................13
Overordnede plejemålsætninger .............................................................................13
Plejeforslag .............................................................................................................13
BILAG 1. NATURELEMENT NUMMERERING ...........................................................18
BILAG 2. NATURBESKYTTELSESUDPEGNINGER..................................................19
BILAG 3. PLEJEMÅLSÆTNINGER ............................................................................20
BILAG 4. FLORA ARTSLISTE ....................................................................................21
BILAG 5. HABITATDIREKTIVETS BILAG IV .............................................................27
Forsidefoto: Egernehale-Byg i Råhavnen (Poul Evald Hansen, AMPHI)
AMPHI Consult v/Martin Hesselsøe er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og
natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget 10-15 forskellige eksperter indenfor mange fagområder (biologer, agronomer, forstkandidater,
ingeniører, landskabsarkitekter m.fl.). Læs mere om vores arbejde på www.amphi-plan.dk

1. Indledning
AMPHI Consult (AMPHI) har i foråret og sommeren 2006 gennemført biologiske registreringer
af hele Råhavnen for Hvidovre Kommune. Området er omfattet af den eksisterende
lokalplan 405.
Inderfor undersøgelsesområdet findes levesteder for dyrearter omfattet af Habitatdirektivets
artikel 12, og et område som er beskyttet mod tilstandsændringer af Naturbeskyttelseslovens
§3. Derudover er området nabo til et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Disse forhold forpligtiger kommunen til at undersøge og tage hensyn til naturværdierne i
forbindelse med den fremtidige planlægning af arealet.
2. Metoder
Floraen er undersøgt ved besøg 25/6, 5/7, 24/7, 26/7 og 12/8. Gentagne besøg er nødvendige
for at registrere de forskellige arter pga. forskelle i blomstringstidspunkt.
Fuglelivet er undersøgt ved gennemgang af området i morgen- og formiddagstimerne 11/6
og 18/6. Besøgene foregik ved svag vind (ca. 3 m/s). Der er desuden foretaget en gennemgang
af den nordlige del om natten 11/5. Resultaterne er suppleret med observationer
fra området fra de senere år, gjort af samme observatør (John Frisenvænge).
Forekomsten af padder er undersøgt ved eftersøgning om natten 11/5 og 29/8. Besøgene
foregik ved mildt vejr (13-14 °C) og let vind (ca. 5 m/s). Besøget i august skete i regnfuldt
vejr. Oplysningerne er suppleret med observationer fra området fra de senere år, gjort af
samme observatør (John Frisenvænge).
Den 5/8 er der desuden foretaget en grundig besigtigelse som led i arbejdet med
målsætninger for de enkelte delområder.
3. Beskrivelse af området
Undersøgelsesområdet er på ca. 15 ha (Bilag 1). Råhavnen er opstået ved inddæmning af
havbund i området syd for Amagermotorvejens landanlæg og øst for Avedøre Holme.
Begge disse områder er i øvrigt også skabt ved opfyldning og inddæmning. Hele området
er meget nyt. Området er stærkt præget af menneskelig aktivitet. Den sydlige halvdel af
området anvendes til bearbejdning af sten- og grusmaterialer fra stenfiskerfartøjer, mens
en mindre del af den nordlige halvdel anvendes til deponering af byggematerialer mv.
Der er foretaget en overordnet opdeling af området i delområder på baggrund af bl.a.
anvendelse og en underopdeling i naturelementer med udgangspunkt i geografiske og
botaniske forhold (se Bilag 1). Placeringen af naturbeskyttede områder fremgår af Bilag 2.
Naturkarakteristika er beskrevet for hvert naturelement herunder.
Laguneområdet (delområde 1)
Lokalitetsnummereringen fremgår af Bilag 1.
1.1
En lagunesø der blev adskilt fra havet ved etablering af dæmningen (1.2) mod Kalveboderne.
Lokaliteten er af Københavns Amt udpeget som beskyttet sø iht. Naturbeskyt-
www.amphi-plan.dk 3

telseslovens §3. Det er her de væsentligste naturværdier findes. Dybden er højst 1 m, og
den følger pga. rørforbindelse vandstanden i Kalveboderne. Ved lavvande dannes mudderbanker,
hvor måger og vadefugle kan søge efter føde. Ved højvande er hele arealet
oversvømmet. Da overfladevandet i Kalveboderne er brakvand med ca. 0,7-1,2% saltholdighed,
er vandet i lagunen også brakt. Ude i vandet vokser Børstebladet Vandaks. I
kanten er der meget Strand-Kogleaks, der mod vest er udviklet til egentlig rørsump. Der er
dog også en zonering med fine tilløb til strandeng med Harril, Almindelig Salturt,
Fladstrået Siv, Udspilet Star, Strand-Asters m.v.
1.2
Dæmningen der skiller 1.1. fra Kalveboderne. På dæmningen vokser bl.a. Strand-Kvan,
Pile-Alant og en række vedplanter, bl.a. forskellige roser. Floraen er ganske interessant,
men ikke unik. Grønbroget tudse er fundet fouragerende i området.
1.3
Et tørt, opfyldt areal med spredt vegetation, tilsyneladende ret næringsfattigt. Her vokser
bl.a. den ruderale Egernhale-Byg, der er halvsjælden. Blød Kvast-Høgeurt (sjælden) er
også set.
1.4
Området mellem muren omkring stenindustriarealet (delområde 2) og lagunen (1.1).
Lagunens sydbred består af en ret nyetableret stenskråning, der endnu er sparsomt
bevokset. Ovenfor stensætningen løber en sti langs muren. Langs muren er plantet en
smal bræmme af træer. Botanisk er området ret uinteressant. På stenskråningen raster
ofte viber.
Figur 1, Naturelement 1.1, 1.2 og 1.3 set fra nordøst.
4
www.amphi-plan.dk

Figur 2. Naturelement 1.1 og 1.4 set fra vest.
1.5
Område er domineret af opfyld. Størsteparten af området er dog sparsomt bevokset. I
randen mod syd og øst findes tættere græsvegetation med buske. Her er en ganske rig
flora som er typisk for fyldpladser (”ruderater”). Blød Kvasthøgeurt kan findes her. På
undersøgelsestidspunktet fandtes der flere bunker af oplagret materiale, hvor bl.a. padder
kan skjule sig.
Figur 3. Naturelement 1.5.
www.amphi-plan.dk 5

1.6.
Et indhegnet område der bruges som oplagsplads for byggematerialer og skurvogne. Det
er mindre botanisk varieret end 1.5.
Stenindustriområdet (delområde 2)
2.1.
Området udgør størsteparten af den sydlige halvdel af undersøgelsesområdet. Området
anvendes til indskibning og sortering af grus, og der er ofte aktivitet døgnet rundt. Det er
foruden enkelte bygninger præget af sten- og grusbunker, stensorteringsanlæg,
grusvaskeanlæg osv. Botanisk er det uinteressant, da det er næsten vegetationsløst.
Figur 4, Område 2.1.
2.2.
Dæmningen mellem 2.1. og havet. Den er forholdsvis botanisk interessant og minder om
dæmningsdelen 1.2. Grønbroget tudse er fundet fouragerende i området.
2.3.
Industrihavn til pålæsning af sand og grus. Den er vegetationsløs og uden botanisk interesse.
Vanddybden er ret stor og afgrænsningen mod land udgøres på to sider af høje
spunsvægge. I delområdet inkluderes også strandzonen.
2.4.
Molen syd for industrianlægget. I østenden er molen udvidet, og der er plads til en parkeringsplads
med et par skure. Intet af større botanisk interesse. Grønbroget tudse er
fundet fouragerende i området.
Havområdet (delområde 3)
3.1.
Et marint forland til dæmningen opstået ved pålejring af sand. Interessant område med
bl.a. en stor bestand af Farve-Vajd. Delområde 3.1 er del af de internationale naturbeskyt-
6
www.amphi-plan.dk

telsesområder. Området anvendes rekreativt – der ligger gerne en eller flere joller trukket
op på land. Tilgroning med Rynket Rose (Rosa rogusa) er en trussel mod strandengsvegetationen,
da arten spreder sig hurtigt og danner et dominerende vegetationsdække.
Figur 5. Naturelement 3.1 set fra vest.
3.2.
Kalveboerne ud for Råhavnen. Området er ikke nærmere undersøgt. Der er formentlig kun
Ålegræs og Blæretang og få andre tangarter. Der raster til tider andefugle i området, og
det bruges til lystfiskeri med garn eller ruse. Under motorvejsbroen fiskes der med snøre.
Motorvejsskråningen og dæmningen mellem Råhavnen og resten af Avedøre Holme
(delområde 4 og 5)
4.1.
Den sydvendte skråning mod Amagermotorvejen. I kanten forneden vokser bl.a. Blød
Kvast-Høgeurt. Skråningen er delvis tilplantet.
5.1.
Dæmning og dæmningsskråning, der afgrænser området mod vest. Dæmningen er asfalteret
foroven og på havsiden og beklædt fliser ind mod land. Intet af større botanisk
interesse.
5.2.
Dels fortsættelsen af dæmningen (5.1) mod syd og dels en gruset forplads til industriområdet
2.1. Her er ikke meget vegetation, men dog lidt ruderat-arter.
www.amphi-plan.dk 7

4. Sammenfatning af naturbeskyttelsesinteresser
Omfanget af nationale og internationale naturbeskyttelsesområder i og omkring undersøgelsesområdet
fremgår af Bilag 2. Betydningen af disse udpegninger fremgår af det
følgende.
Internationale naturbeskyttelsesområder
I henhold til EU´s Fuglebeskyttelsesdirektiv og Habitatdirektiv har den danske stat udpeget
en række områder overalt i landet, hvor beskyttelsen af naturen skal prioriteres særligt
højt. Disse områder kaldes henholdsvis ”Fuglebeskyttelsesområder” og ”Habitatområder”,
og som en fællesbetegnelse kaldes de ”Natura2000 områder”. ”Udpegningsgrundlaget” for
Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder består af en række arter og naturtyper, som
skal nyde særlig beskyttelse og aktiv fremme indenfor de udpegede arealer. I nogle
tilfælde er Habitatområder og Fuglebeskyttelsesområder sammenfaldende.
Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet fastslår, at myndighederne ikke kan give
tilladelse til planer og projekter, som vil skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000
områder. Det gælder også projekter på nærliggende arealer, der direkte eller indirekte kan
skade udpegningsgrundlaget. Derfor skal de biologiske konsekvenser af projekter og
planer i og nær Natura2000 områder altid vurderes.
Det marine forland i områdets SV-hjørne (delområde 3.1) og havområdet udfor Råhavnen
indgår i det internationale naturbeskyttelsesområde ”Vestamager og havet syd for” (EF-
Fuglebeskyttelsesområde 111 og EF-Habitatområde 127). Beskyttelsen indebærer, at
aktiviteter ikke må forringe vilkårene for de arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget
(se Tabel 1 og Tabel 2). Figur 6 viser det samlede omfang af Fuglebeskyttelsesområde
111 og Habitatområde 127, og det fremgår at de to områder i dette tilfælde
er 100% sammenfaldende. Bilag 2 viser grænsen af disse områder omkring Råhavnen.
Figur 6. ”Vestamager og havet syd for” med Fuglebeskyttelsesområde 111 (tv) og Habitatområde 127 (th).
Områderne er sammenfaldende, og grænser op til Råhavnen som det fremgår af Bilag 2 (Kilde: Skov- og
Naturstyrelsen).
8
www.amphi-plan.dk

Tabel 1. Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområde 111. Y=Ynglende art, T=Trækgæst der
opholder sig i området i internationalt betydende antal, Tn=trækfugle der opholder sig i området i nationalt
betydende antal. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen.
Arter på bilag 1, jf. Arter, jf. artikel 4, Ynglende i.h.t. Trækkende i.h.t.
artikel 4, stk.1 stk. 2
DMU’s database DMU’s database
Lille skallesluger Tn
Rørhøg Y
Plettet rørvagtel Y
Klyde Y
Almindelig ryle Y
Havterne Y
Dværgterne Y
Mosehornugle Y
Knopsvane T
Troldand T
Stor skallesluger T
Tabel 2. Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde 127. Naturtyper med * er prioriterede naturtyper iflg.
EU-systemet. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen.
Nr Beskrivelse af naturtype
1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
1150 *Kystlaguner og strandsøer
1160 Større lavvandede bugter og vige
1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde
1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der
koloniserer mudder og sand
1330 Strandenge
2120 Hvide klitter og vandremiler
Naturbeskyttelseslovens §3
Naturbeskyttelseslovens §3 fastlægger et generelt forbud mod tilstandsændringer af søer,
moser, strandenge, heder og overdrev, hvis de overstiger en række forskellige arealkrav.
Således er søer beskyttet, hvis vandspejlet inklusiv den omkringliggende vegetation
overstiger 100 m 2 .
Det eneste §3 område i Råhavnen er lagunesøen (delområde 1.1), som er udpeget som
beskyttet sø. Udpegningen indebærer, at lagunens tilstand ikke må ændres uden dispensation
fra Københavns Amt (fra 1/1-07 overlades denne kompetence til kommunen).
Habitatdirektivets Artikel 12
Størstedelen af EF-Habitatdirektivet vedrører bestemmelser, som har betydning i de udpegede
Habitatområder (se afsnit vedrørende Internationale naturbeskyttelsesområder
side 8). Bestemmelserne i Habitatdirektivets artikel 12 har dog betydning overalt i unionen,
også udenfor Habitatområderne. Artikel 12 definerer en række beskyttelseskrav rettet mod
bestemte arter af dyr og planter. De relevante arter er opført på direktivets bilag IV som
gengives bagerst i denne rapport (Bilag 5). Bestemmelserne i Artikel 12 forbyder følgende
for de angivne dyrearter:
www.amphi-plan.dk 9

• Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen.
• Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder hvor dyrene yngler,
udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer.
• Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen.
• Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.
• Hertil kommer for disse dyrearter forbud mod opbevaring, transport eller salg af
eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder, der er indsamlet i naturen,
med undtagelse af dem der lovligt er indsamlet inden direktivets ikrafttræden
(1994).
Blandt de arter som er omfattet af bestemmelserne i artikel 12 findes med sikkerhed
grønbroget tudse i området. Arten har dog ingen ynglesteder indenfor arealet.
Praksis i Naturklagenævnet har vist, at lokalplanmyndigheden er forpligtet til at inddrage
hensyn til Habitatdirektivets Artikel 12, uanset at direktivets bestemmelser ikke er fuldt
implementeret i dansk lovgivning. Direktivets bestemmelser har således direkte virkning i
forhold til alle myndigheders administration.
5. Biologiske registreringer
Botanik
Floraen i de enkelte delområder er beskrevet i Afsnit 3. Delområdespecifik planteartsliste
fremgår af Bilag 4. Den største botaniske interesse knytter sig til området ved lagunen
(1.1). Dog bemærkes også fund af den sjældne Blød Kvast-Høgeurt i området nær motorvejen
(1.3, 1.5, 1.7 og 4.1) og den halvsjældne Egernhale-Byg i naturelement 1.5 (se forsiden).
Blød Kvast-Høgeurt kendes også fra den tilstødende del af Avedøre Holme, mens
Egernhale-Byg findes spredt i nogle af kommunens parkområder (bl.a. Mågeparken). Det
marine forland syd for stenbehandlingsanlægget (3.1) er botanisk interessant med bl.a. en
stor bestand af Farve-Vajd.
Figur 7. Blød Kvast-Høgeurt
10
www.amphi-plan.dk

Figur 8. Farve-Vajd
Padder
Der er ikke ynglesteder for padder på arealet. Dertil er vandet i lagunen for salt. To arter er
fundet på land. Skrubtudse er fundet i delområde 1.5 og er desuden set vandrende på
dæmningen (5.1, 5.2). Grønbroget tudse er fundet på cykelstien mod Amager (4.1) og på
kystdæmningen (1.2, 2.2 og 2.4).
Kystdæmningerne rummer særlig gode forhold for grønbroget tudse, fx skjulesteder i stensætningerne.
Dæmningerne 1.2 og 2.2 er helt ubefærdede om natten, mens vejen på 2.4
benyttes af lystfiskere og arbejdere ved havneanlægget.
Delområderne 1.3, 1.4, 1.5 og 1.7 rummer egnede fødesøgningsområder, men der er ikke
fundet fouragerende grønbrogede tudser. Delområde 1.6 er ikke undersøgt, men det adskiller
sig ikke væsentligt fra 1.5. Delområde 3.1 rummer egnede fødesøgningsområder i
en smal bræmme sandstrand og langs stenmolen ind mod 2.4, men er ellers for tæt
bevokset for arten.
Delområde 2.1 er ikke undersøgt detaljeret om natten, men den stadige udskiftning i grusbunkerne
gør det vanskeligt for tudserne at finde sikre skjulesteder i disse. Det er formentlig
muligt for tudserne at skjule sig under andet deponeret materiale, men det totale fravær
af vegetation betyder at fødegrundlaget er ringere end i randområderne (2.2 og 2.4).
Figur 9. Grønbroget tudse
www.amphi-plan.dk 11

Fugle
Der er ikke fundet ynglende arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Forekomsten af
rastende fugle er ikke grundigt undersøgt, men en af denne rapports forfattere (John
Frisenvænge) har tidligere år observeret bl.a. rastende dværgterne og klyde, som indgår i
udpegningsgrundlaget for det nærliggende fuglebeskyttelsesområde.
Yngleforekomsten af almindelige fuglearter er ikke totalt kortlagt, idet undersøgelserne har
været målrettet arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets lister. Undersøgelsen er dog
tilstrækkelig til at karakterisere fuglefaunaen i de enkelte naturtyper. Ynglefuglene afspejler
de tilstedeværende natur- og landskabstyper: lagune med rørskov, levende hegn,
græsarealer med spredte buske, bare arealer med stenbunker. Råhavnen domineres
arealmæssigt af åben lagune og sten-og grusbehandlingsanlæg. Det samlede areal af de
øvrige natur- og landskabselementer er lille, og der er kun fundet få (1-3) ynglepar af de
enkelte arter.
Ynglefuglene er fundet i tilknytning til flg. naturtyper:
• Vandflade og rørsump (1.1): Blishøne, Rørspurv.
• Buske og træer (1.4, 1.5, 3.1): Tornsanger, Tornirisk, Husskade, Solsort,
• Bare arealer med stenbunker (2.1): Husrødstjert, stenpikker, hvid vipstjert.
• Desuden er set gul vipstjert, men det er uvist om arten yngler indenfor området.
Hvid vipstjert, stenpikker og husrødstjert har ynglet i delområde 2.1 igennem en årrække.
Avedøre Holme er kendt for en stor bestand af de sidstnævnte to arter, der i høj grad er
kulturfølgere med præference for industri- og havneområder.
I havområdet ud for Råhavnen raster lejlighedsvis ænder og svaner, og i de lavvandede
områder ud for 3.1 ses vadefugle så som rødben. Dyndfladerne i lagunen (1.1) benyttes til
fødesøgning af måger, terner og vadefugle. I sommerhalvåret ses voksne og unger af
strandskade, klyde, dværgterne, havterne, rødben og hættemåge, der yngler i nærområderne
udenfor Råhavnen. Dertil kommer i træktiden rastende vadefugle, der bl.a.
omfatter rødben, hvidklire og (undertiden ret store) flokke af rastende viber. I forhold til
udpegningsgrundlaget for den nærliggende EF-fuglebeskyttelsesområde er de relevante
rasteforekomster klyde, havterne og dværgterne (se Tabel 1).
Udenfor yngletiden ses på land forskellige spurvefugle, især grønirisk, der tiltrækkes af
rosenbuskene.
12
www.amphi-plan.dk

6. Plejemålsætninger og metoder
Overordnede plejemålsætninger
Følgende overordnede målsætninger for området kan opstilles:
1. Udvikling af hele området inklusiv erhvervsområdet i den sydlige del, som et
grønt område.
2. Udvikling af naturtyperne ”kystlaguner og strandsøer” og ”strandenge”.
Plejen af områder på land målrettes udvikling og bevarelse af åbne kystnære
naturtyper som strandeng og strandoverdrev (uden tilplantning).
3. Sikring af levemuligheder for grønbroget tudse. Råhavnen er levested for
grønbroget tudse, som er omfattet af Habitatdirektivets Artikel 12. Arten er
gået kraftigt tilbage på Avedøre Holme, bl.a. pga. forringede ynglemuligheder.
Det bør sikres at levesteder på land for denne art bibeholdes samt
forbedres. Desuden anbefales det at give arten mulighed for at yngle indenfor
området.
4. Bevarelse af laguneområdet som rasteplads for måge- og vadefugle
5. Etablering af rekreative aktiviteter i bedst mulig samspil med de biologiske
interesser i området.
Virkningen af naturplejen bør løbende vurderes ved at sammenligne med målsætningerne,
og plejeplanen må om nødvendigt justeres. Træplantning vil generelt være i modsætning
til målsætningerne og bør derfor undgås. Enkelte udvalgte steder kan selvsåede træer og
buske bevares af æstetiske årsager. Der bør ikke foregå nogen sprøjtning eller gødskning
af området. En del affald, så som plasticposer, krus, pap o.lign. ligger på arealet og bør af
æstetiske grunde fjernes.
Plejeforslag
Som hovedregel skal udvikling af naturværdierne ske gennem naturlig vegetationsudvikling
kombineret med vegetationspleje for at undgå tilgroning. Dette vil dels sikre
udvikling af en interessant og varieret flora og dels bevare området som fødesøgningsareal
for grønbroget tudse. Derimod vil påførsel af jord og tilsåning eller tilplantning resultere
i en mindre varieret flora, og området vil hurtigere blive for tilgroet for tudserne.
Som udgangspunkt rummer området en meget interessant naturtype, kystlagunen (1.1).
Denne er et værdifuldt levested for fuglelivet og bør ikke gennemgå ændringer der vil forringe
dens status som rasteplads for flere fuglearter.
I det følgende fremlægges en række plejeforslag. Forslagene er især rettet mod at støtte
udpegningsgrundlaget for det nærliggende Habitat – og Fuglebeskyttelsesområde, samt at
forbedre levevilkårene for grønbroget tudse som er beskyttet af Habitatdirektivets Artikel
12. Derudover er forslagene rettet mod at opfylde de overordnede plejemålsætninger.
Den geografiske fordeling af plejemålsætninger fremgår af Bilag 3. De plejemetoder som
skal anvendes i de enkelte delområder fremgår af det følgende.
www.amphi-plan.dk 13

Pleje af strandengsvegetation og lagune
Omfanget af strandengs- og kystnatur kan øges ved at introducere en pleje af landområderne
omkring lagunen. Disse områder har potentiale til at udvikle strandengsvegetation
gennem naturlig vegetationsudvikling. Dvs der ikke er behov for anlæg eller udsåning for
at fremme strandengsvegetationen. Etablering af mindre niveauvariationer ved afskrabning
og opfyldning vil fremme etablering af fugtkrævende strandengsvegetation i lavningerne,
mens de mere tørre arealer kan udvikles til strandoverdrev. Pleje af strandengsvegetationen
vil både være til gavn for de sjældne typiske strandengsplanter, og for grønbroget
tudse som kræver åbne arealer til fourageringsformål. På længere sigt skal vegetationen
plejes for at bevare den lysåbne strandeng. Det kan gøres på to måder:
1. Græsning af få køer, kalve eller får. Græsning vil være optimalt for floraen i området,
og vil bidrage til at skabe et meget interessant overdrevslignende miljø med
blandt andet den sjældne Blød Kvasthøgeurt og Egernhale-Byg, som begge er
registreret på området. Afgræsning kræver naturligvis hegning, som vil reducere
områdets rekreative tilgængelighed. De helt bare områder bør ikke afgræsses før
om ca 5 år, da de skal have tid til at udvikle et vegetationsdække. Antallet af græssende
kreaturer må bero på en konkret vurdering umiddelbart inden afgræsning
igangsættes. Det er dog vigtigt at understrege, at dyrene skal tilbydes mindst muligt
tilskudsfoder, og gødskning af områderne for at fremme græsproduktionen ikke kan
accepteres.
2. Mekanisk slåning hvert 3. år og fjernelse af afslået vegetation. De helt bare områder
bør ikke slås i mindst 5 år. Derefter bør de også indgå i et treårigt slåningsrul. Udpining
af vegetationen vil gå hurtigere ved afhøstning end ved afgræsning, da det afhøstede
materiale løbende fjerner næringstoffer fra arealet. Dermed skabes der
sandsynligvis hurtigt en overdrevslignende vegetation med denne plejeform. Til
gengæld kan arealet få et mere ensartet udseende.
For at bevare den lysåbne naturtype bør der ikke foretages tilplantning med buske og
træer. Hvor buskads breder sig på bekostning af lavere vegetation bør dette nedskæres
med mellemrum. Eksempelvis er dele af område 3.1 i kraftig tilgroning med Rynket Rose,
der er et aggressivt landskabsukrudt i kystnære områder. Enkelte udvalgte steder kan
selvsåede buske og træer bevares af æstetiske årsager.
Fremme af grønbroget tudse ved etablering af skjulesteder og ynglesteder
Artens muligheder for at overvintre i området kan sikres dels ved at bevare stenbunker
o.lign. der fungerer som skjule- og overvintringssteder i dag, og dels ved at etablere nye
stenbunker. Der kan f.eks. laves 2 til 3 overvintringssteder i den sydvendte skråning som
ligger i den østligste del af område 4.1. Overvintringsstedet laves ved at udgrave et 1-1 ½
m dybt hul i skrænten og fylde det med sten. Områder egnet til etablering af nye skjulesteder
for grønbroget tudse er markeret på Bilag 3.
Artens muligheder for at yngle i området kan forbedres ved at anlægge en lavvandet (

af paddeynglen. Søen må ikke være skygget af træer, og tilgroning skal om nødvendigt
begrænses ved bortskrabning af rørsump og/eller afhøstning.
Der er flere muligheder for at etablere ynglesteder for grønbroget tudse indenfor området
(se Bilag 3):
1. Der kan udgraves et vandhul på de opfyldte arealer (f.eks. 1.5). Pga. den
stenede undergrund kan det være nødvendigt med lerforing. Det er vigtigt, at
der er et tilstrækkeligt stort opland til regnvandstilløb som fores med ler –
normalt mindst 4 gange søens areal.
2. I tilfælde af at den industrielle aktivitet i 2.1 ophører, kan et sedimentationsbassin
tæt på lagunen formentlig bruges som ynglested for arten.
3. Det er muligt at etablere et nyt lavvandet vandhul i kanten af strandlagunen i
delområde 3.1. Pga. den stenede undergrund kan det være nødvendigt med
lerforing. Det er vigtigt, at der er et tilstrækkeligt stort opland til regnvandstilløb
som fores med ler – normalt mindst 4 gange søens areal.
4. Etablering af en strandsø uden direkte forbindelse med havet i kanten af lagunen.
Dette kan gøres ved at etablere en lav dæmning så et hjørne af lagunen
afsnøres. Materialet i dæmningen skal være groft og gruset, så der fortsat kan
være omtrent samme vandstand på begge sider af dæmningen. Dæmningen vil
forhindre indvandring af fisk. Eksisterende fisk forsvinder ved første udtørring af
afsnøringen. Med mellemrum vil det være nødvendigt at rydde den afsnørede
strandsø for rørsump.
Forslag 4 vil kræve §3-dispensation til indgrebet. Da indgreb 4 entydigt vil forbedre naturtilstanden
af hensyn til grønbroget tudse, kan den relevante myndighed sandsynligvis
bevilge dispensation uden problemer.
Forslagene 1-4 kan gennemføres uafhængigt af hinanden, dog skal forslag 3 og 4 ses
som alternativer. Alle forslag vil gavne grønbroget tudse væsentligt sammenlignet med
situationen i dag, hvor der ikke findes egnede ynglesteder indenfor området. Jo flere nye
ynglesteder der etableres, des bedre betingelser kan der skabes for grønbroget tudse på
længere sigt.
Rekreative anlæg
Den rekreative brug af området begrænser sig i dag til spadsereture og lystfiskeri fra
kysten, samt jollesejlads fra 3.1. Lokalisering af nye rekreative anlæg giver de færreste
konflikter med naturinteresserne, hvis de placeres i områder der har en ringe naturværdi i
dag. Pladskrævende rekreative anlæg (boldbane eller lignende) bør derfor placeres i
område 2.1. I fremtiden ønskes aktiviteter i hele planområdet, der ikke er i konflikt med
naturinteresserne på naboarealerne. Derfor bør de rekreative anlæg primært rettes mod
den ”stille naturnyder”, mens støjende aktiviteter, og faciliteter som skaber meget trafik bør
undgås.
Opholdsarealer med bænke og borde kan i et mindre omfang etableres i området nord for
lagunen uden konflikt med biologiske interesser. Dette område er allerede i dag det mest
tilgængelige, da det ligger tæt på cykelstien til Amager.
Rekreativ adgang (stier)
Området er i dag ikke særligt indbydende for besøgende, da det ligger gemt bag volde og
dæmninger, og store dele af området er utilgængeligt bag indhegninger. Til gengæld er
www.amphi-plan.dk 15

der gode udsigtsmuligheder over lagunen fra cykelstierne mod nord og vest. Den rekreative
brug af området kan fremmes ved at øge adgangsmulighederne til området fx i form
af nye stier.
På nuværende tidspunkt foregår adgang til den nordlige del af området ad cykelstien langs
motorvejen og stien langs dæmningen vest for området. I den sydlige del er der adgang
via stien på sydmolen. På sigt vil det være oplagt at etablere et sammenhængende stinet.
Det er i dag muligt at gå rundt om lagunen via de eksisterende cykelstier, den asfalterede
kystdæmning (1.2) og en trampesti langs muren ind til industriområdet (1.4). Dette stiforløb
medfører imidlertid risiko for forstyrrelse af rastende fugle i lagunen, specielt hvis færdslen
øges. Asfaltbelægningens dårlige tilstand på dæmningen (1.2) begrænser færdslen ad
denne sti i dag, men en øget anvendelse af stien vil forringe laguneområdet som rastested
for fugle. Dette gælder i særlig grad hvis et sammenhængende stisystem anvendes til
cykeltrafik. Færdsel i området syd for lagunen vil derimod kunne ske uden forstyrrelse af
fuglelivet, hvis den foregår syd for muren, der adskiller delområde 1 og 2.
Figur 10, Figur 11 og Figur 12 illustrerer mulighederne for at etablere stier i og omkring
laguneområdet, med større (Figur 10) eller mindre (Figur 12) negative konsekvenser for
fuglelivet. De negative konsekvenser af forslag som ses på Figur 10 og Figur 12 begrænses
væsentligt, hvis muren mellem lagunen og det eksisterende industriområde bevares.
Muren kan sikre adskillelse mellem rekreativ færdsel, og de rastende fugle i lagunen. Hvis
muren bevares, kan lagunens funktion opretholdes samtidig med øget rekreativ færdsel på
de skitserede stier som er vist på Figur 12.
Stiforløb gennem det eksisterende industriområde (delområde 2) kan etableres overalt
uden væsentlige konsekvenser for naturen -dog under forudsætning af, at den eksisterende
mur bevares, hvis der etableres stier nær lagunen. Placering af stierne i
delområde 2 er derfor ikke vist på Figur 10, Figur 11 og Figur 12.
Hvis man af hensyn til fuglelivet undlader at etablere stiforbindelse over dæmningen mod
øst vil denne genvej nok blive benyttet alligevel i mindre omfang. Men brugen vil være
mindre intensiv hvis den ikke har status som officiel sti og ikke vedligeholdes. Uanset valg
af stiføring bør cykling og motorkørsel på dæmningen øst for området forhindres.
Samlet set anbefales det af hensyn til fuglelivet, at den eksisterende mur bevares for at
reducere forstyrrelser fra fremtidige rekreative aktiviteter i delområde 2. Muren kan uden
problemer skjules med slørende beplantning, som allerede delvist er etableret langs nordsiden.
Muren kan eventuelt erstattes af et kraftigt ugennemsigtigt flethegn (minimum 2 m
højt), kombineret med slørende beplantning. Murens funktion kan på sigt også erstattes af
et tæt trerækket løvtræs læhegn med hjemmehørende træer og buske. Et trerækket læhegn
kan normalt vokse op i tilstrækkelig højde på 7-10 år, og bør således etableres i god
tid inden opstart af rekreative aktiviteter i delområde 2.
16
www.amphi-plan.dk

Figur 10
Figur 11
Figur 12
www.amphi-plan.dk 17

Bilag 1. Naturelement nummerering
Undersøgelsesområdet med angivelse af naturelementnumre som anvendes i teksten.
(Matrikelgrænser ophavsret KMS; Luftfoto DDO® Land2004, ©COWI).
18
www.amphi-plan.dk

Bilag 2. Naturbeskyttelsesudpegninger
Områder som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens (NBL) §3 og arealer udlagt til
internationalt Habitat og fuglebeskyttelsesområde (Matrikelgrænser ophavsret KMS;
Luftfoto DDO® Land2004, ©COWI).
19

Bilag 3. Plejemålsætninger
Målsætninger for de enkelte dele af området. Nummerering af delområder fremgår af bilag
1. Plejemetoderne fremgår af tekst. (Matrikelgrænser ophavsret KMS).
20
www.amphi-plan.dk

Bilag 4. Flora artsliste
I floraliste angiver ”B” efter det danske artsnavn "bemærkelsesværdig" og ”S” betyder ”sjælden”. Blød Kvasthøgeurt er dog
meget sjælden, og har en af sine få forekomster i landet ved Kalvebodsbroen og på Avedøre Holme.
Flora artsliste 21

22
Flora artsliste

Flora artsliste 23

24
Flora artsliste

Flora artsliste 25

26
Flora artsliste

Bilag 5. Habitatdirektivets Bilag IV
Herunder fremgår de dyre- og plantearter som er opført på Habitatdirektivets bilag IV, og
som dermed er omfattet af bestemmelserne i direktivets artikel 12.
Habitatdirektivets Bilag IV 27

28
Habitatdirektivets Bilag IV