Naturplan for Råhavnen - Hvidovre Kommune

Pleje af strandengsvegetation og lagune
Omfanget af strandengs- og kystnatur kan øges ved at introducere en pleje af landområderne
omkring lagunen. Disse områder har potentiale til at udvikle strandengsvegetation
gennem naturlig vegetationsudvikling. Dvs der ikke er behov for anlæg eller udsåning for
at fremme strandengsvegetationen. Etablering af mindre niveauvariationer ved afskrabning
og opfyldning vil fremme etablering af fugtkrævende strandengsvegetation i lavningerne,
mens de mere tørre arealer kan udvikles til strandoverdrev. Pleje af strandengsvegetationen
vil både være til gavn for de sjældne typiske strandengsplanter, og for grønbroget
tudse som kræver åbne arealer til fourageringsformål. På længere sigt skal vegetationen
plejes for at bevare den lysåbne strandeng. Det kan gøres på to måder:
1. Græsning af få køer, kalve eller får. Græsning vil være optimalt for floraen i området,
og vil bidrage til at skabe et meget interessant overdrevslignende miljø med
blandt andet den sjældne Blød Kvasthøgeurt og Egernhale-Byg, som begge er
registreret på området. Afgræsning kræver naturligvis hegning, som vil reducere
områdets rekreative tilgængelighed. De helt bare områder bør ikke afgræsses før
om ca 5 år, da de skal have tid til at udvikle et vegetationsdække. Antallet af græssende
kreaturer må bero på en konkret vurdering umiddelbart inden afgræsning
igangsættes. Det er dog vigtigt at understrege, at dyrene skal tilbydes mindst muligt
tilskudsfoder, og gødskning af områderne for at fremme græsproduktionen ikke kan
accepteres.
2. Mekanisk slåning hvert 3. år og fjernelse af afslået vegetation. De helt bare områder
bør ikke slås i mindst 5 år. Derefter bør de også indgå i et treårigt slåningsrul. Udpining
af vegetationen vil gå hurtigere ved afhøstning end ved afgræsning, da det afhøstede
materiale løbende fjerner næringstoffer fra arealet. Dermed skabes der
sandsynligvis hurtigt en overdrevslignende vegetation med denne plejeform. Til
gengæld kan arealet få et mere ensartet udseende.
For at bevare den lysåbne naturtype bør der ikke foretages tilplantning med buske og
træer. Hvor buskads breder sig på bekostning af lavere vegetation bør dette nedskæres
med mellemrum. Eksempelvis er dele af område 3.1 i kraftig tilgroning med Rynket Rose,
der er et aggressivt landskabsukrudt i kystnære områder. Enkelte udvalgte steder kan
selvsåede buske og træer bevares af æstetiske årsager.
Fremme af grønbroget tudse ved etablering af skjulesteder og ynglesteder
Artens muligheder for at overvintre i området kan sikres dels ved at bevare stenbunker
o.lign. der fungerer som skjule- og overvintringssteder i dag, og dels ved at etablere nye
stenbunker. Der kan f.eks. laves 2 til 3 overvintringssteder i den sydvendte skråning som
ligger i den østligste del af område 4.1. Overvintringsstedet laves ved at udgrave et 1-1 ½
m dybt hul i skrænten og fylde det med sten. Områder egnet til etablering af nye skjulesteder
for grønbroget tudse er markeret på Bilag 3.
Artens muligheder for at yngle i området kan forbedres ved at anlægge en lavvandet (