kunstens kulturelle vækstpotentiale - Institut for Kunst- og ...

More documents

Recommendations

Info

side 38 ”Kunsten ligger i det øjeblik, hvor man går ind og ændrer formen og bruger sine ideer til at ændre det udtryk, der er givet på forhånd” Du kunne også male Mars blå, nu hvor du er i gang? Nej, det er sgu mere Marco Evaristti stilen. Det kan han gøre; det gik jo så fint med Mont Blanc! Det er nok generelt lidt svært at male Mars. Til gengæld kunne man jo gøre dét, at man kunne lave et enormt spejlbillede af Jorden. Simpelt hen bare tage et kæmpe spejl, og sætte det op foran Mars, for at reflektere hele Jorden i det. Det kunne være lidt interessant, fordi der så ville komme et element af tidsforskel, der vil gøre det til et ret spændende projekt. Man ville jo på den måde kunne kigge tilbage i tiden, måske kun nogle få minutter, men stadigvæk på en revolutionerende måde. Den må jeg lige tænke over; jeg ved ikke om Branson også gør sig i spejle...? Hvad er dit syn på at de store kunstnere historien igennem, det være sig Damien Hirst eller Rembrandt, har benyttet sig af assistenter til at kreere nærmest hele værker i deres navn? Det har jeg intet problem med, jeg benytter mig faktisk selv af assistenter. Man skal jo gøre det, man er god til, og jeg er altså ikke skide god til f.eks. at male 1400 vinduer på en New York skyline. Jeg har gjort det tusind gange og behøver ikke at bevise overfor nogen, at jeg kan finde ud af det. Jeg synes, det er rigtig skægt at lave tingene første gang, anden gang, tredje gang og måske en fjerde gang også. Tyvende gang begynder det bare at være regulært arbejde, og så er det ikke spor sjovt længere, og så gider jeg ikke. Så bliver jeg nødt til at spørge mig selv, hvad det er jeg kan og vil bruge min tid på? Hvad er det, jeg kan, som nogle af de andre måske ikke kan? Og det er dér kunsten så igen ligger; man skal selv synes, det er sjovt, og konstant udfordre sig selv på egne præmisser. Men hvor går grænsen mellem, at du som kunstner skaber værker, til at du bliver en anden virksomhed der bare spytter malerier ud på samlebånd? Jamen, der bliver jo ikke lavet flere af hver. Det er ikke sådan, at jeg beordrer assistenten til at lave 14 plakater, og de skal alle have rød baggrund, og stregerne skal være på præcis den og den måde, og så er det dét, så sælger vi lortet. Alle værkerne er unika. De er farvet på forskellige måder og i forskellige sindsstemninger. De bliver krøllet og slidt og revet og skrabet og brændt og behandlet på forskellig vis, og dét synes jeg, er det vigtige. Men det er en interessant debat. Nu har der jo været så meget fokus på Rembrandt, fordi man har beskyldt nogle af hans værker for at være falske. Men er de AFART #24 virkelig det? wRembrandt har skrevet under på dem, selvom en af hans assistenter har malet det. Men han har godkendt malerierne, lavet nogle smårettelser og signeret dem. Er det så en ægte Rembrandt eller en falsk Rembrandt? Men hvad er det, man udstiller? Er det et maleri? En historie? Eller er det et produkt? Det er en diskussion jeg ofte har med folk, og hvis de spørger mig, så siger jeg det da, som det er! Dén baggrund er malet af min assistent, og det er han skide god til. Han brugte måske to dage på det, mens jeg lå og fik massage et sted, fordi jeg har ondt i ryggen. Og mere er der ikke i dét. Men det er en balancegang, og jeg er ikke sikker på hvor grænsen går. Jeg vil sige, at det er meget individuelt. Personligt synes jeg, at kunsten i et billede ikke ligger i at bruge flere dage på at male vinduer, eller baggrunde, eller at smække en overhead på og tegne streger op. Kunsten ligger i det øjeblik, hvor man går ind og ændrer formen og bruger sine ideer til at ændre det udtryk, der er givet på forhånd. I mit tilfælde er det dér, hvor jeg går ind og begynder at ridse værket, krølle det og hakke det, og kaste maling på. Dér hvor man sætter en cubansk reklame ind på Times Square, eller maler den døde hjemløse i hjørnet; det handler om detaljer og ideer. Det er den lille mand, der er kunsten. Resten af billedet er håndværk, og en triviel del af forberedelsen. Og det er dér, hvor det kan gå grueligt galt, eller blive helt fantastisk.
AFART #24 side 39 En have med halvtredserkunst For et par år siden gik jeg rundt i en have og så på skulpturer af kunstneren Per Ulrich fra 1950’erne og frem. Jeg var i gang med at lave en udstilling om denne relativt ukendte danske kunstner og skulle vælge værker ud. Jeg var interesseret i værker, som havde mennesket i centrum, overvejende figurative, for det var den kunsthistoriske kasse, som jeg havde placeret kunstneren i. Det, jeg fandt, var kunstværker som i fremtoning spændte fra konkret abstrakte til ekspressivt figurative og en kunstner som uproblematisk skiftede mellem for- Per Ulrich, Catemaco, 1953 Karen Westphal Eriksen præsenterer sit ph.d-projekt: GRUS I MASKINERIET Den politiske investering i dansk kunst i efterkrigstiden. En revurdering af 1950’ernes danske kunsthistorie på tværs af traditionelle skel mellem abstraktion og realisme. skellige formsprog. Efter udstillingen formulerede jeg det ph.d.-projekt, som jeg nu er i gang med, og som handler om at se på kunst i Danmark i 1940’erne og 1950’erne på tværs af traditionelle skel mellem abstraktion og realisme. Inspirationen til projektet er modsigelsen mellem Per Ulrichs figurative og abstrakte skulpturer og min egen akademiske forventning om at et konkret abstrakt og et figurativt formsprog ikke hørte sammen, men måtte være modsætninger.
Page 2 and 3: AFART #24 tema • KUNSTEN AT BLIVE
Page 4 and 5: Skriv til AFART #25 Temaet er FÆNO
Page 6 and 7: side 6 revurdering af kunstneren og
Page 8 and 9: side 8 hverv er kreativiteten særl
Page 10 and 11: side 10 tere selve akademi-tanken o
Page 12 and 13: side 12 ”Vi er nået til et sted
Page 14 and 15: side 14 AFART #24 Hele verdens væg
Page 16 and 17: side 16 “Weight Of The World” h
Page 18 and 19: side 18 for, at folk ville opfatte
Page 20 and 21: side 20 DET FYNSKE KUNSTAKADEMI •
Page 22 and 23: side 22 “I dag har man erkendt, a
Page 24 and 25: side 24 “Alt andet er brugs- og a
Page 26 and 27: side 26 også i betydningen nye kun
Page 28 and 29: side 28 AFART #24 KUNST PÅ TEATERS
Page 30 and 31: side 30 AFART #24 UDDANNELSE AF KUN
Page 32 and 33: side 32 Jeg tror, at der er mennesk
Page 34 and 35: side 34 Der er utrolig meget lort d
Page 36 and 37: side 36 DEN AUTODIDAKTE #2: MODESKA
Page 40 and 41: side 40 Gunnar Aagaard Andersen, Co
Page 42 and 43: side 42 kritisk blik på den modern
Page 44 and 45: side 44 Reality Check - legen med v
Page 46 and 47: side 46 U-TURN - set i bakspejlet A
Page 48 and 49: side 48 Danmark på verdenskortet f
Page 50 and 51: side 50 KUNSTEN AT GÅ EN ANDEN VEJ
Page 52 and 53: side 52 Amelia Jones is a prominent
Page 54 and 55: side 54 a huge stake in erasing any
Page 56 and 57: side 56 no interest in that, to me
Page 59: AFART #24 side 59 KORT OM AFART AFA

kunstens kulturelle vækstpotentiale - Institut for Kunst- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?