kunstens kulturelle vækstpotentiale - Institut for Kunst- og ...

More documents

Recommendations

Info

side 40 Gunnar Aagaard Andersen, Coefficient d’inclinaison 1:2:3, 1950 (1 of 3) Karen Westphal Eriksen Ph.d.-stipendiat (2008-2011) på Afdeling for Kunsthistorie med projektet ”Grus i maskineriet”, som er støttet af Novo Nordisk Fonden. Mag. art i Kunsthistorie fra samme afdeling, med speciale i surrealisme. Har blandet andet arbejdet som kurator på Arbejdermuseet og som museumsinspektør på Ordrupgaard. Sidder desuden i redaktionen på kulturtidsskriftet Arbejderhistorie. Kunsthistorisk kanonisering Da jeg efterfølgende researchede projektet fandt jeg en uligevægt i litteraturen om dansk kunst i efterkrigstiden. Den kunsthistoriske og kunstformidlende litteratur om perioden fokuserer overvejende på Cobra og De Konkrete, både som grupper og AFART #24 på de enkelte kunstnere, som f.eks. Richard Mortensen, Asger Jorn og Robert Jacobsen, ligesom det er her de egentlige forskningsindsatser ligger. Alt ”det andet” er sparsomt omtalt og løseligt grupperet under overskrifter i stil med ”mennesket i centrum”. Kigger man hurtigt på disse andre kunstnere f.eks. Per Ulrich, Dan Sterup-Hansen, Erik Thommesen mfl. er de forskellige og fungerer reelt kun som gruppe i en form for restgruppe skilt ud fra den abstrakte mainstream, den kunst som endnu er at betragte som den egentlige danske halvtredserkunst. Intentionen med ph.d.-projektet er at bringe denne heterogene ”rest”-gruppe i spil sammen med den kanoniserede abstrakte kunst i perioden. Ikke for at privilegere den ene part eller det ene udtryk over det andet, men på baggrund af en tese om, at det skel, der optræder i kunsthistorien, er et kunstigt skel, som ikke kan opretholdes værkanalytisk. Samtidig er jeg interesseret i at undersøge, hvorfor skellet er opstået. Kulturpolitik og kunstteori Skellet mellem abstrakt og figurativt arbejdende kunstnere i Danmark kan man genfinde i stor stil i den kolde krigs kulturpolitiske polarisering. Det er et område, hvor der efterhånden foreligger en del undersøgelser og studier. Anslaget til denne forskningsdiskurs kommer i 1974 med Eva Cockcrofts artikel ”Abstract Expressionism: Weapon of the Cold War” i Artforum og Serge Guilbatts mere omfattende studie How New York Stole the Idea of Modern Art, 1983. Det er åbne spørgsmål hvordan, hvornår og om overhovedet, at den amerikanske kulturpolitiske markedsføring af den abstrakte kunst i en kold kulturkrigs tjeneste har påvirket dansk kunsthistorie og kunstteori, men det er efter min mening relevante spørgsmål at stille, den internationale forskning taget i betragtning. Det er indledningsvist tankevækkende at den abstrakte kunst har domineret den kunsthistoriske diskurs i Danmark – den umiddelbart mest ”vestlige” kunstform, mens den figurative side har fået mindre opmærksomhed, og dens repræsentanter stedvis benævnes ikke som kunstnere, men som politiske kunstnere, underforstået venstreorienterede kunstnere, uagtet at dette forhold også gjorde sig gældende for en stor del af de abstrakt arbejdende kunstnere. Dansk kunstliv i efterkrigstiden I efterkrigstiden er Frankrig endnu det sted, hvor kunstnerne rejser hen for at studere. Det er den kontekst, der hidtil har været forsket i og ligger umiddelbart op til at skelne mellem kunstnerisk selvforståelse og kunsthistorisk kategorisering. For at
AFART #24 side 41 kunne vurdere forholdet mellem kunstnere og kunsthistorikere undersøger jeg i projektet institutionelle udstillingspraksisser og kunstteoretisk retorik i perioden og efterfølgende. Det betyder blandt andet, at jeg har tænkt mig at gennemlæse et udvalg af kunsttidsskrifter og kunstnertekster med henblik på at afdække de forventninger, man har til kunsten i 1940’ere og 1950’erne, den retorik man bruger og de mærkesager man finder det relevant at argumentere for – den mere eller mindre eksplicitte kunstteori og kunstnerisk selvforståelse som kommer til udtryk. Kampen om Picasso Et af de steder, hvor der optræder en diskrepans mellem kunstnere og teoretikere er hos Picasso. I 1938 blev hans maleri Guernica udstillet på Statens Museum for Kunst. Værket blev mødt med megen kritik fra de danske kunstkritikere og museumsfolk, men for en række unge kunstnere blandt andet Richard Mortensen og Eiler Bille fik mødet med maleriet afgørende betydning både via sit ekspressive udtryk og sit realpolitiske indhold. Guernica kan ses som udtryk for Picassos vedvarende engagement med figuration og politik, uagtet fx den amerikanske kunstteoretiker Clement Greenbergs forventning om, at det naturlige forløb for Picassos kunst var at bevæge sig fra kubismen til en ren abstrakt kunst. Picasso indtager på flere måde en omdiskuteret position i Europa efter anden verdenskrig. Som kunstner hyldes han af både øst og vest, men er samtidig problematisk – i østblokken for sin dekadente formalisme og i vesten for sin tilknytning til kommunismen og til fredsbevægelserne, som han støtter med sin kunst. Tager man Danmarks position midt i en kold kulturkrig mellem øst og vest i betragtning, så er Picasso efter min mening en overset nøglefigur i hvem både figuration, abstraktion og politisk engagement kan spejles – og hvor fløjene i dansk kunst måske samles. Irriterende kunsthistorie Det projekt jeg har beskrevet for jer indtil videre er et historiografisk projekt, men det har i flere år irriteret mig, når kunsthistorikere kun rev ned og aldrig byggede op. Derfor er mit projekt formuleret i to faser. En historiografisk, til dels kritisk, del og en værkanalytisk del som så at sige er hele pointen. Den værkanalytiske del er baseret på at lægge nogle andre snit ind i stoffet end der traditionelt er blevet gjort. Det er en mere tentativ undersøgelsesform end den historiografiske analyse og handler slet og ret om, om man ved at stille nye spørgsmål til værkerne, vil få nogle nye svar. Indtil videre arbejder jeg med nogle emner eller nøgler, hvoraf ovennævnte Picasso er en af de nøgler, jeg håber at åbne stoffet med. Et andet – og relateret emne – er idéen om den urene abstraktion som på forskellig vis er opstået i kunsthistorien de seneste år. Uren abstraktion Nyere international forskning i abstraktion har præsenteret et Richard Mortensen, Suresnes, 1948
Page 2 and 3: AFART #24 tema • KUNSTEN AT BLIVE
Page 4 and 5: Skriv til AFART #25 Temaet er FÆNO
Page 6 and 7: side 6 revurdering af kunstneren og
Page 8 and 9: side 8 hverv er kreativiteten særl
Page 10 and 11: side 10 tere selve akademi-tanken o
Page 12 and 13: side 12 ”Vi er nået til et sted
Page 14 and 15: side 14 AFART #24 Hele verdens væg
Page 16 and 17: side 16 “Weight Of The World” h
Page 18 and 19: side 18 for, at folk ville opfatte
Page 20 and 21: side 20 DET FYNSKE KUNSTAKADEMI •
Page 22 and 23: side 22 “I dag har man erkendt, a
Page 24 and 25: side 24 “Alt andet er brugs- og a
Page 26 and 27: side 26 også i betydningen nye kun
Page 28 and 29: side 28 AFART #24 KUNST PÅ TEATERS
Page 30 and 31: side 30 AFART #24 UDDANNELSE AF KUN
Page 32 and 33: side 32 Jeg tror, at der er mennesk
Page 34 and 35: side 34 Der er utrolig meget lort d
Page 36 and 37: side 36 DEN AUTODIDAKTE #2: MODESKA
Page 38 and 39: side 38 ”Kunsten ligger i det øj
Page 42 and 43: side 42 kritisk blik på den modern
Page 44 and 45: side 44 Reality Check - legen med v
Page 46 and 47: side 46 U-TURN - set i bakspejlet A
Page 48 and 49: side 48 Danmark på verdenskortet f
Page 50 and 51: side 50 KUNSTEN AT GÅ EN ANDEN VEJ
Page 52 and 53: side 52 Amelia Jones is a prominent
Page 54 and 55: side 54 a huge stake in erasing any
Page 56 and 57: side 56 no interest in that, to me
Page 59: AFART #24 side 59 KORT OM AFART AFA

kunstens kulturelle vækstpotentiale - Institut for Kunst- og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?