Hvorfor - Hvordan - Ergoterapeut Birgitte Gammeltoft

Hovedmålet er at hjælpe personen til at lagre informationer til problemløsning. Derfor skal det være
personens aktuelle problem her og nu, der bruges som træning. Den praktiske udførelse sker gennem
ordløs guiding af dagligdags aktiviteter. Der kan tales før og efter, men ikke under en guiding da
sprog betragtes som et for højt niveau. I de fleste tilfælde virker sprog forstyrrende for læring, da
personens kapacitet til at bearbejde flere samtidige informationer er nedsat. For at kunne problemløse
må personen kunne mærke sig selv og sin omverden, så interaktionen starter med at give tactile (føle)
informationer med formålet at øge opmærksomheden på: "Hvor er min krop". En person med
perceptionsforstyrrelser vil spænde meget i kroppen, i et forsøg på at opnå information gennem
kroppen. Dette kalder Affolter "informationssøgning" og personen bruger en masse energi på at øge
muskelspændingen og bliver "Stiv af skræk". Al behandling starter med at få personen til at føle sin
krop igen. Denne metode har fået navnet plejende guiding eller "Nursing guiding"
Herefter kommer "Hvad er det jeg har med at gøre", og personens hænder hjælpes til at genkende
genstande og genkalde sig erindringen om hvordan de skal bruges i aktiviteten. Ved at arbejde med
problemløsning, i en konkret situation lærer personen sammenhænge mellem årsag og virkning.
Dette kaldes "Hverdagsguiding". Ved at løse et problem, kan ny information lagres i hjernen, eller
personen kan hjælpes til at finde informationer frem fra lageret. Terapeutisk intensiv guiding kræver
meget koncentration både af bruger og terapeut/hjælper og benyttes ikke hele dagen, men som små
kortere enheder på ca. 10 minutter lagt ind i relevante situationer. Træning skal foregå i den rette
sammenhæng i forhold til aktiviteten.
Bobath konceptet
er udviklet af fysioterapeut Bertha Bobath og neurofysiolog Carl Bobath. Det bygger på forståelse af
kroppens tonusforstyrrelser. Med udgangspunkt i normale bevægelser er målet at genskabe så
smidige og normale bevægelser som muligt. Dette gøres gennem håndtering og lejring i døgnets 24
timer. Hovedessensen er tonusnormalisering gennem hæmning (inhibering) af kroppens stærkeste
muskler og fremning (facilitering) af de svageste. Personer ramt af skader i hjernen får
tonusforstyrrelser, og de første muskler der genvinder deres funktion er de stærke muskler, der holder
personen oppe mod tyngden. De udvikler sig i synergier, der er massebevægelser. Hvilke af disse der
bliver stærkest er afhængig af kroppens position i forhold til tyngdekraften. Således vil fleksion
udvikles ved maveleje og ekstension ved rygleje. De spastiske stillinger har sammenhæng med de
omgivelser der tilbydes i hvilestillinger, og af de måder personen håndteres på. Der tilstræbes
15