Download pdf - Foreningen af Kliniske Diætister

S I D E A R L A G I V E R F O R B R U G E R N E M U L I G H E D F O R A T V Æ L G E
24
ARTIKEL
Arla giver forbrugerne
mulighed for at vælge
Der var engang, hvor mejeriprodukter var mælk, smør,
ost og få naturelvarianter inden for temaet syrnede produkter.
Men i 1965 kom de første varianter af frugtyoghurt
på markedet og dermed de første produkter med tilsat
sukker.
Trine Vase Bendtsen
På dette tidspunkt var man hverken
bekymret for fedt eller sukkerindholdet,
men kun for det faktum, at der nu ”kom
noget i yoghurten”.
Siden da er der gået 40 år, hvor der er
udviklet utallige nye mejeriprodukter.
Op igennem 80’erne og 90’erne var der
stor bevidsthed om at danskernes indtag
af fedt, og især mættet fedt, var sundhedsskadeligt
højt. Det medførte en bølge af
nye fedtfattige produkter på markedet og
varemærker, hvor et reduceret fedtindhold
var det altoverskyggende tema. I de
år fandtes der ikke noget der hed ”sukkerdebatten”.
Sukker var fredet og selv
førende ernæringsforskere var ikke blege
for at sige, at sukker ikke havde indflydelse
på overvægt og fedme (1).
Sukker har en fabelagtig smagsfremmende
effekt, og når fedtindholdet reduceres
er sukker en oplagt mulighed for at fremme
smagen af frugt og derved gøre yoghurten
velsmagende. Derfor er der også
en god og logisk grund til at Arla Foods
har bibeholdt sukkeret i produkterne, så
længe ingen anså det for skadeligt.
Sukker og fedme
Nu er situationen dog en anden.
Videnskabelige studier har vist en tydelig
sammenhæng mellem sukkerindtag og
udvikling af fedme. Samtidig har undersøgelser
vist at danske børn og voksne
spiser alt for meget sukker. Langt hovedparten
af dette sukker kommer fra slik,
sodavand og kager og kun 5% fra mejeriprodukter
(2).
Men sukkersødede mejeriprodukter er
ikke umiddelbart sammenlignelig med
Af Trine Vase Bendtsen, cand. scient. i human ernæring,
Arla Foods amba
sodavand og slik, da mælken indeholder
næringsstoffer, som er svære at få nok af,
hvis mejeriprodukter ikke er en naturlig
del af kosten.
Der er ingen tvivl om, at mager hvid
mælk er sundere end kakaomælk, men
eftersom undersøgelser viser, at især
piger fravælger mælken, blandt andet fordi
det ikke er særlig smart at snuppe en
kvart skummet i frokostpausen (3), så er
sukkermængden i den trendy Arla mini
kakao ernæringsmæssigt set et mindre
problem. På Fødevarestyrelsens hjemmeside
”Alt om kost” kan da også læses:
”Hvis barnet slet ikke spiser mælkeprodukter
i form af fx mælk, yoghurt eller
ost, så er det fornuftigt at barnet til trods
for sukkerindholdet i kakaomælken drikker
denne” med den fornuftige efterfølgende
bemærkning at andre sukkerholdige
fødevarer bør reduceres (4).
D I Æ T I S T E N N R . 7 4 - 2 0 0 5