Januar 2011 - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk
Officerernes Fagblad | 1 | Januar 2011
Mens vi venter på
isvinteren
Meninger om værnsfælles officersskole
Tema om norske officersorganisationer

Af redaktør Henning Lahrmann
Af redaktør Henning Lahrmann
2 • nr. 1/2011 Leder Faglige noter
Særlig godtgørelse til pårørende
Pårørende til dræbte soldater i Irak og Afghanistan kan få godtgørelse
Pårørende til dræbte soldater i Irak og Afghanistan, som
stod den afdøde særligt nær, har nu fået mulighed for at blive
tilkendt en særlig godtgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen.
Som berettigede pårørende forstås ægtefæller og samlevere,
ligesom hjemmeboende børn eller forældre, som levede sammen
med deres nu afdøde barn, kan være berettigede. Godtgørelsen
vil i almindelighed være på 100.000 kr. pr. pårørende, når der er
tale om forsætligt drab. Arbejdsskadestyrelsen kan ikke udelukke,
at der i helt ekstraordinære tilfælde kan tilkendes en højere godtgørelse.
Er dødsfaldet forvoldt ved grov uagtsomhed, vil godtgørelsen
normalt blive fastsat til et mindre beløb. En beløbsstørrelse
kunne være 50.000 kr.
Der er tale om en veldefineret kreds af pårørende, hvor ikke alle
personer i samme familie nødvendigvis er berettigede. Betingelsen
for at få den særlige godtgørelse er, at man har haft en særlig
tilknytning til den afdøde. En afgørende faktor er, at man har boet
sammen med afdøde i perioden op til dødsfaldet.
Idrætsmillioner til sårede soldater
Danmarks Idræts Forbund giver 1,8 mio.kr. for at hjælpe
soldaterne til at dyrke idræt
Mange danske soldater er de seneste år vendt hjem fra
tjeneste i især Irak og Afghanistan med alvorlige fysiske skader.
Idrætten kan spille en stor rolle i bestræbelserne på, at disse
soldater også fremover får livskvalitet og sociale relationer. I Danmarks
Idræts Forbund er man bevidst om sit samfundsmæssige
ansvar, siger formand Niels Nygaard:
- Der er mange soldater, der har betalt en høj pris i forbindelse
med deres udsendelse, og nu viser vi, at idrætten er klar til at
hjælpe dem med at komme videre med deres liv.
Mange sportsgrene
De sårede soldater får mulighed for at dyrke både individuelle
idrætter og holdidræt. Tilbuddene omfatter f.eks. roning, cykling,
svømning, kørestolsbasket og kørestolsrugby - sportsgrene, som
Dansk Handicap Idræts Forbund har stor erfaring med. Der oplever
man tit, at sporten gør en forskel, siger formand Karl Vilhelm
Nielsen:
- Vi ser mange personer, som kommer ind af vore døre med øjnene
nede i gulvet og uden tillid til, at noget kan lykkes. Men senere
går de ud med oprejst pande og med både tro på og evne til
at finde deres plads i livet. Det tror vi også, at vi kan gøre for de
sårede soldater, men det tager nogle år – for det er ikke så enkelt,
som det måske lyder.
Arbejdsskadestyrelsen har gennemgået samtlige sager på soldater
i Irak og Afghanistan siden januar 2004 for at vurdere, om der
er grundlag for at tilkende særlig godtgørelse.
Derfor er styrelsen i gang med at udsende samtykkeerklæringer
i de sager, hvor man mener, at der er grundlag for at tilkende
ydelsen.
Arbejdsskadestyrelsen er opmærksom på, at det kan blive en
svær situation for mange af de pårørende at skulle forholde sig til
dødsfaldet endnu en gang.
Spørgsmål fra HOD’s medlemmer i denne sag kan rettes til
specialkonsulent Jesper E. Hansen på tlf. +45 2012 5767 eller
mail: jesper@hod.dk
På hærens kaserner
Projektet koster i alt 2,5 mio. kr.. Danmarks Idræts Forbund deler
udgiften med Dansk Militært Idrætsforbund og Dansk Handicap
Idræts Forbund.
Tre af hærens kaserner danner rammen om aktiviteterne. Det
skyldes at mange af de sårede soldater enten er eller har været
medlem af en militær idrætsklub, og de foretrækker typisk at
dyrke idræt i disse miljøer.
I første omgang bliver tilbuddene udviklet til Antvorskov Kaserne
i Slagelse (Gardehusarregimentet), Høvelte Kaserne (Den Kongelige
Livgarde) og Holstebro Kaserne (Jyske Dragonregiment).
De sårede soldater har en tradition for fysisk aktivitet siger generallæge
Erik Darre, formand for Dansk Militært Idrætsforbund:
- Derfor er det oplagt, at disse soldater bruger idrætten til at komme
videre i livet. Idrætten giver dem et frirum, hvor de samtidig
opbygger nogle meget vigtige sociale relationer.

Officerernes Fagblad
HOD ønsker et godt nytår for vore medlemmer,
deres familier og HOD’s samarbejdspartnere.
Selv om jeg bestemt ikke kan være uenig i
Storm P´s tragikomiske citat, vil jeg alligevel
spå lidt om HOD’s virke i 2011.
Overenskomstforhandlingerne er i gang og vil
fylde meget i de kommende måneder. Hvad resultatet
bliver af forhandlingerne, vil tiden vise.
Jeg vil her fokusere på et aspekt, som jeg synes
løber igennem flere krav rejst af arbejdsgiveren:
Afkobling af de faglige organisationer. Under
dække at større indflydelse til de enkelte ansatte, skal flere forhandlinger
gennemføres direkte mellem det enkelte medlem og
arbejdsgiveren og ikke som i dag, hvor HOD er en central part, der
dels forhandler, dels godkender de individuelle aftaler. Finansministeren
finder, at de enkelte ansatte er fuldt ud i stand til selv
at forhandle med arbejdsgiveren, uden at HOD skal indblandes.
Jeg fristes til at tro, at arbejdsgiveren ser de faglige organisationer
som hindringer for en velfungerende arbejdsplads. Jeg er ikke
i tvivl om, at den enkelte officer fuldt ud er i stand til at tage vare
på egne forhold, hvis der var tale om en lokal forhandling. Men
det er ikke tilfældet i forsvaret, hvor det lokale styres stramt af
Personeltjenesten (FPT). Ja, for den sags skyld styrer Personalestyrelsen
hele løn- og ansættelsesområdet lige så stramt i forhold
til alle ministerområder. Så på den ene side af bordet kan vort
medlem sidde og på den anden side af bordet sidder FPT/Personalestyrelsen.
Bestemt ikke et ligeværdigt forhold, hvor det enkelte
medlem står særlig stærkt. Hvad vil Finansministeren reelt
opnå? Alene at beskære de faglige organisationers virke?
Veteranpolitikken fyldte meget i 2010 og kommer også til det
i 2011. HOD er yderst tilfreds med den fremlagte veteranpolitik,
bortset fra finansieringen, hvor HOD fortsat er af den opfattelse,
at finansieringen bør ske uden for forsvarets normale bevilling. I
2011 vil fokus være på implementeringen og allerede den 1. februar
skal FKO aflevere en implementeringsplan til Forsvarsministeriet.
Forsvarsforliget vil også i 2011 fylde en hel del. Langt om længe
er vi nået til det punkt, hvor forliget skal implementeres. En stor
opgave i forbindelse med implementeringen bliver klassificering af
alle nye officersstillinger i forsvaret. Herudover vil HOD naturligvis
på alle områder monitere implementeringen og herunder forsikre
sig om, at denne sker på en for medlemmerne tilfredsstillende vis.
Beklageligvis vil nogle af medlemmerne skulle flytte geografisk,
men det er mit håb, at det sker efter en konstruktiv dialog med
den enkelte, således det sker så gnidningsfrit som muligt. 2011
bliver også året, hvor grundstenen til ”mini-forliget” i 2012 skal
støbes. Ved det supplerende forlig fra juni 2010 var der fortsat en
Vores HOD nr. 1/2011 • 3
Det er svært at spå - især om fremtiden ….
Nr. 1-2011, 20. årgang
ISSN 1399-7572
Udgivet af Hovedorganisationen
af Officerer i Danmark (HOD)
Olof Palmes Gade 10
2100 København Ø.
Tlf. +45 33 15 02 33.
Fax: +45 33 14 46 26.
HOD’s webportal:
www.hod.dk
Redaktionens E-mailadresse:
lahrmann@hod.dk
Redaktion:
• Informationschef
Henning Lahrmann, Djfb.
Privat tlf.: +45 33 31 04 41
Mobil: +45 40 53 18 10
E-mail: lahrmann@hod.dk
• Kommandør Bent Fabricius
(ansv.h.)
Privat tlf.: +45 45 86 60 14
Mobil: +45 51 22 60 88
E-mail: bent@hod.dk
Kontrolleret oplag: 5.712
i perioden 1. juli ‘07 – 30. juni ‘08
ubalance på ca. 1,5 milliard, der endnu ikke er finansieret. Beløbet
skal findes i 2012. Umiddelbart kan beløbet synes stort. Statsministerens
nytårstale anviste dog mulige besparelser i de kommende
år i forbindelse med omstillingen af den danske indsats i
Afghanistan. Overgangen fra kamptropper til at opgaven består i
at træne og støtte afghanerne vil medføre en reduktion i antallet
af udsendte og dermed besparelser på lønområdet. Endvidere vil
en anden opgaveportefølje i Afghanistan også kunne medføre besparelser
på driftsbudgettet. Hvor store besparelser, der kan blive
tale om, ved jeg ikke, men det vil givetvis vise sig i løbet af 2011.
Alt i alt kan det vise sig, at besparelsen på 1,5 milliard kommer
helt af sig selv.
Forsvarets bemandingsstrategi vil blive offentliggjort i løbet af
2011. Jeg har tidligere efterlyst en plan for fastholdelse, idet jeg
er overbevist om, at når hjulene kommer i gang på det private
arbejdsmarked vil afgangen fra officerskorpset atter stige. Bortset
fra ”Operation Bedre Hverdag” er det sparsomt med fastholdelsesinitiativer,
som kan dæmme op over for en stor utilsigtet
afgang fra forsvaret. Alt dette vil indgå i bemandingsstrategien.
HOD ser frem til at blive inddraget i udarbejdelsen af strategien,
inden det sidste punktum sættes.
Reaktionsstyrkekontrakt: For år tilbage blev den nuværende
aftale om reaktionsstyrkekontrakter opsagt. Forsvaret havde ikke
behov for aftalen. Det viste sig imidlertid, at det havde forsvaret
alligevel, hvorfor man uden hjemmel har ansat officerer i henhold
til den annullerede aftale. HOD havde håbet, at kunne nå til enighed
med FPT om en ny aftale, der således kunne ”lovliggøre” de
indgåede aftaler, men FPT har ikke ønsket en ny aftale. HOD må
derfor konstatere, at forsvaret uden hjemmel har misbrugt millioner
af kroner på ansættelser, der ikke er aftalemæssigt belæg
for. En ageren som ganske klart udtrykker mangel på respekt for
aftalesystemet og som HOD nødvendigvis må reagere kraftigt på
gennem det fagretlige system.
Udover ovenstående områder er der naturligvis mange andre
områder, som vi med sikkerhed skal arbejde med i 2011: Grønland,
lejeboligproblematikken, Ny Løns forhandlinger, revision af HOD’s
perspektivplan, koncernfælles samarbejdsudvalg, tjenestefrihed
under uddannelse, arbejdsmiljøområdet, arbejdstid ved tjeneste i
udlandet, revision af ansøgningssystemet og meget, meget mere.
2011 bliver et lige så travlt år som 2010. Både Hovedbestyrelsen
og sekretariatet vil imidlertid gøre sit til, at der i 2011 skabes resultater
til gavn for medlemmerne og forsvaret.
Med venlig hilsen
Bent Fabricius
Grafisk design: Woer+Gregorius
Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder
Annoncer:
Kontaktansvarlig:
Haren Media Group
Bredgade 21 B, 2. sal
1260 København K
Telefon: 33 21 46 00
Telefax: 33 21 46 01
e-mail: cha@vdn.dk
Annoncechef: Casper Aistrup
Annoncepriser:
1/1 side: kr. 9.450
1/2 side: kr. 5.850
1/4 side: kr. 3.500
1/8 side: kr. 2.350
Priserne er inkl. 4 farver.
Redaktionen forbeholder sig at
kunne afvise annoncer, der strider
mod bladets tone og ånd.
Abonnement: 828,- kr. pr. år.
Deadline for stof og annoncer:
Blad 2/11: 24. januar
Som udkommer 14. februar
Blad 3/11: 21. februar
Som udkommer 16. marts
Blad 4/11: 28. marts.
Som udkommer den 18. april.
Blad 5/11: 2. maj
Som udkommer 30. maj
Dette blad er afleveret til postekspedition
den 17. januar.
Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker
på miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede
forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.

4 • nr. 1/2011 Vores HOD
Fortællinger om
Frømandskorpset
I forbindelse med Frømandskorpsets 50-års jubilæum har pensioneret
orlogskaptajn Georg Petersen, som frømand kaldet Putte,
samlet og skrevet en række fortællinger af frømænd fra korpsets
spæde start og indtil de nuværende missioner i Afghanistan. Resultatet
er blevet en bog, som tydeligt viser den stolthed og de
følelser, der ligger i det at være en del af et lille specialkorps i det
danske forsvar.
Bogen fortæller mere om det at vælge den utraditionelle vej
som frømand, end om hvad Frømandskorpset egentlig går og laver
til hverdag og i skarpe situationer, og det vil nok komme bag
på de fleste, at valget er sket fortrinsvis ud fra det at komme til at
dykke og i mindre grad i forhold til det at blive en del af korpset.
Det er meget tydeligt, at korpsånden er noget, som først kommer
til i forløbet af tjenesten, mens glæden ved vand, idræt og
Vinterkaos
Sneflokke kommer vrimlende. I denne vinter tidligere end så
mange gange før i de senere år. Bornholm, Sydsjælland, øerne,
Nordjylland og Midtjylland har fået, så vinterhatten passer, mens
sønderjyderne stort set er gået fri, når der ses bort fra isglatte
veje og stræder.
Datoen er 2. december. Sneberedskabet er på plads og klar til
indsats. Her ved Falck-stationen i Kolding. Foto: Søren Lindhardt.
Hvem sidder dér bag skærmen?
- Flyvevåbnet hjalp mig uofficielt, fortæller billedkunstner Simone
Aaberg Kærn. Med hvad, vender vi tilbage til. Hun kvitterede i
hvert fald med at tildele FLV en væsentlig, omend tilbagetrukket
rolle på sit maleri af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Da han gik af som regeringschef for at blive NATO’s generalsekretær,
skulle han have sit kontrafej op at hænge på Borgen.
Mellem Fogh og en massiv bjergkæde, som også kan være en
overdimensioneret vestjysk klit, hænger en dansk C-130 Hercules
fra Air Transport Wing Aalborg. - Der skal et team til at flyve en
Hercules, et fællesskab. Præcis som det at lede et demokratisk
land også er et teamwork, forklarer kunstneren sine og den tidligere
statsministers tanker om motivvalget.
Bag skærmen, i cockpittet, i den frembrusende C-130 anes
nogle ansigter. Flere personer er inde i flyet! Og hvem er de så?
udholdenhed er det, som
indledningsvis har trukket
eleverne til.
Bogen er let hyggelæsning
og den kan anbefales,
hvis man ønsker at komme ind under huden på de mennesker,
som har gjort Frømandskorpset til det, korpset er i dag.
Pingo, Frø nr. 210, H.K.H. Kronprins Frederik, har skrevet forord
til bogen. ”De oplevelser, jeg efterfølgende fik som aktiv frømand
i Frømandskorpset i de tre efterfølgende år, kan ikke købes for
penge”, skriver Kronprinsen.
Bogen er indbunden på 201 side med mange fotografier. Den
kan ikke købes i boghandlen, men kan bestilles på mail: georghp@gmail.com
eller på telefon 22 36 79 18.
Status 17. december!
Sneberedskabet styres fra HOK`s nationale operationscenter og
udføres af totalforvarsregionerne i forsvarets tunge køretøjer, som
kommer næsten overalt, med assistance af hærens PMV’ere, Piranja’er
og Duro-ambulancer, som kommer overalt!
Beredskabet kører fra 1. november til 31. marts.
På landsplan har vi et par og tredive PMV’ere og Piranja’er, 70
lastvogne og lige så mange personvogne, busser og firehjulstrækkere
og omkring 500 uddannede folk fra forsvaret til rådighed,
oplyser major Knud Nielsen fra det nationale operationscenter.
I stigende omfang rekvireres de tunge køretøjer til at assistere
på andre områder end blot sygetransport. Det gælder f.eks., når
kommuner kører fast og ikke kan få maden bragt ud til ældre.
-lon
Anders Fogh Rasmussen
og Simone Aaberg Kærn
havde talt motivet godt
igennem, inden hun
begyndte på maleriet.
Ifølge kunstneren kan der sættes navne på dem alle, som hun på
den måde takker for hjælpen. Danske Officerer undersøgte, hvem

Operation Sømærkning
SOK og Trygfonden højner sikkerheden til søs
4.000, 4.200, 4.600. Små 5.000.
Det går hurtigt hos TrygFonden, som holder styr på, hvor mange
der får tilsendt mærkat til påklæbning på båd eller kajak – eller
andet til brug søværts i ”Operation Sømærkning”.
Allerede få uger efter at kampagnen var sat i søen i samarbejde
med Søværnets Operative Kommando rundedes de 5.000 udsendte
mærkater.
Baggrunden er dyster og dyr nok. Når der indgår melding om en
drivende båd uden mandskab, sættes en redningsaktion i gang.
Mærkatet er gratis og bestilles hos: trygfonden.dk
Humor i forsvaret
En hurtig bemærkning letter dagligdagen,
mener oberst
- Selv om man arbejder med alvorlige emner - ja faktisk dødsensalvorlige
emner nogen gange -, så glemmer man ikke humoren
og sjov med sproget i hverdagen, konkluderer oberst Lasse
Harkjær, som har skrevet et af kapitlerne i Modermål-Selskabets
årbog 2010 med titlen ”Sjov med sprog”. Forfatteren og cand.
mag., den 91-årige Gerda Thastum Leffers, medlem af Modermål-
Selskabets bestyrelse, skriver bl.a. i årbogens forord: ”På Rigsdagen
og i Forsvaret, i medicinernes og teologiens - og ikke mindst
teatrets og mediernes verden - trives humoren og med den selvironi,
som en naturlig del af hverdagen”.
I sit ikke specielt sjove indlæg fremhæver Lasse Harkjær netop
selvironien, galgenhumoren og de ”hurtige bemærkninger” i forsvaret
som vigtige elementer i sproget, der er med til at lette
hverdagen. Obersten giver et par eksempler:
”Der sker også det, at der bliver opfundet nye ord, som nok aldrig
bliver godkendt af Dansk Sprognævn. For nogle år siden var der
der sidder bag skærmen med styr på situation og maskine. Det er
dem, der falder mest i øjnene ved nærmere eftersyn.
Find de tre kampvogne
Der er i øvrigt andre elementer fra forsvaret på maleriet; således
tre kampvogne, som man dog skal bruge øjnene ekstra godt for at
lokalisere.
Navigatøren på C-130 Hercules-flyet er premierløjtnant Kim
Torp, som ikke længere er i flyvevåbnet. Den anden er pilot, kap-
Vores HOD nr. 1/2011 • 5
Alene i 2009 havde SOK 87 aktioner, hvor der ikke blev konstateret
en søulykke. Med andre ord en unødvendig og på sin måde
også livsfarlig redningsaktion. For mens SOK leder forgæves, er
der andre med hjælp behov, der må vente.
Det er det, det gule mærkat skal afhjælpe. Mærkatet udfyldes
med navn og mobilnumre (både eget og en god bekendts) og
monteres i båden. Findes den så forladt til havs, er det let for redningsmandskabet
at sikre sig, om båden blot har revet sig løs, og
ejeren sidder hjemme i sin varme stue. Eller om der er god grund
til fortsat eftersøgning.
Kampagnen ”Operation Sømærkning” startede i november på et
tidspunkt, hvor de fleste småbåde var lagt op for vinteren. Også
på den baggrund er det foreløbige resultat imponerende.
- Vi har fået stor mediedækning. Man har taget godt imod initiativet,
siger orlogskaptajn Kenneth Nielsen, SOK, som bebuder
en fornyet kampagne til foråret, når bådejerne igen sætter flåden
i søen. I forvejen har vi cirka 14.000 lystsejlere med i kampagnen
for det bedre havmiljø. Det benytter vi os af ved at vedlægge et
mærkat til ”Operation Sømærkning” - om det er bestilt eller ej!
-lon
nogle personer i forsvaret, der
følte, at de ikke blev hørt. De
skrev frem til de højere stabe,
men man lyttede aldrig til dem.
Oftest følte de, at de lidt arrogant
blev afvist uden at få en
ordentlig forklaring eller blot tilbagemelding.
I denne forbindelse
blev det nye ord „stabsarrogance“
opfundet som beskrivelse af de
overordnede stabes håndtering af
sagerne. Det er selvfølgelig lidet
flatterende for en organisation, at
sådanne udtryk opstår.
Da man prøvede at argumentere for sin sag, skete der heller intet.
Her opstod det andet nye ord „argumentresistent“ om den
opfattelse, man havde af sine foresatte stabe. Ej heller det var jo
videre flatterende, men når man har de humoristiske briller på, er
det jo fantastisk at konstatere, at der trods frustration er plads til
(den alvorlige) humor, hvor dannelsen af nye ord er med til at afbøde
en eskalering af en potentiel konflikt.”
-hl
tajn Claus Kongsgaard, som fortæller: - Da Simone skulle flyve til
Afghanistan i sit sportsfly, hjalp vi hende med at planlægge ruten.
Det var i forbindelse med hendes film ”Smiling in a warzone”,
hvor hun hjælper en ung afghansk pige med at realisere drømmen
om at blive pilot.
Og så er Simone Aaberg Kærn med en fortid som BZ’er i øvrigt
uddannet på bl.a. Det Danske Kunstakademi og er årets kunstner
i Danmark i 1997. Hun er den første kvinde, der er blevet valgt til
at portrættere en tidligere statsminister.

Af journalist Jeanette Serritzlev Synergi
6 • nr. 1/2011 Forsvarets fremtid
eller bare synd?
Hvad har en kadet på Hærens Officersskole og Søværnets Officersskole
til fælles? Ifølge den undersøgelse, som ’Danske Officerer’ har
foretaget, er det, at de ikke vil sammenlægge deres skoler. Blandt
flyvevåbnets kadetter er holdningen mere positiv. Læs, hvad såvel kadetterne
som skolecheferne mener om en værnsfælles officersskole
Slottet har sin stolthed. Og sine begrænsninger. Det er
ikke de mest moderne rammer for undervisning. Badefacilite-
terne har ikke ændret sig, siden chefen for Hærens Officersskole
(HO), oberst Eigil Schjønning selv gik der. - Men, siger han, det er
ikke badefaciliteterne, der skal få os ud herfra.
I det hele taget skal der meget til, før Hærens Officersskole kan
adskilles fra Frederiksberg Slot. Ikke kun når man spørger skolechefen,
men også når man spørger kadetterne. - Det ville svare til
at lægge Brøndby og FCK sammen, lyder et af svarene fra HO. -
Et overgreb på tradition og historie, lyder et andet.
- Slottet danner rammerne for kadetlivet og er mindeværdigt
for dem, der har gået her, siger Eigil Schjønning. - Tror man, at
det er ligegyldigt, hvor vi ligger, tager man fejl.
Det er dog langtfra kun på HO, at man værner om sin skole
og sin værnsspecifikke kultur. Det samme gælder på Søværnets
Officersskole (SOS) på Holmen. Som én af kadetterne skriver: -
Mangfoldighed er en god ting, og som kadet på SOS frygter jeg,
at vores identitet vil komme i fare ved en sammenlægning af skolerne.
Søværnet har en kultur og historie, vi i den grad bør værne
om.
Samme holdning går igen i mange af besvarelserne fra både
HO og SOS. Kadetterne frygter, at deres traditioner og kultur
kommer under pres, og de har svært ved at se en sammenlægning
praktisk gennemførlig. Forskellen på uddannelsen og det, de
uddanner sig til, er simpelthen for stor, mener størstedelen. - Vi
skal ikke lave det samme i sidste ende, skriver en kadet fra HO.
Nu skal vi til det igen
Det er langtfra første gang, en undersøgelse om en eventuel
sammenlægning af officersskolerne har fundet sted. – Men når
det står i forligsteksten, må det jo være, fordi nogen ønsker det,
siger kommandør Christian Nørgaard, chef for SOS. - Det er jo
rimeligt nok, at man fra politisk side ønsker at stille spørgsmålet,
siger han. - En undersøgelse kan jo også bringe nogle nye ting
frem, som er i skolernes og – forhåbentlig – ikke mindst i værnenes
interesse.
- Jeg er hverken for eller imod, siger oberstløjtnant Jørgen Lange,
fungerende chef for Flyvevåbnets Officersskole (FLOS). – Dog
vil jeg sige, at hvis man gør det, skal det være, fordi man kan se
en værditilvækst i læringsmiljøet, siger han. – Den metier, vi uddanner
til i flyvevåbnet – såvel som i de andre værn –, må vi ikke
gå på kompromis med.
Af forligsteksten fremgår det, at ”mulighederne for at samle
forsvarets officersskoler som en fælles organisatorisk enhed undersøges”.
- Det er ærgerligt at skulle bruge tid på det igen, siger
Eigil Schjønning. Som konklusionen før har været, er der ingen
økonomisk gevinst, og der er ingen kvalitativ gevinst. Ærligt talt,
jeg ville hellere bruge energien på uddannelse.
- Jeg har et ønske til undersøgelsen, siger Christian
Nørgaard. – Og det er, at vi får den fornødne
tid, og at vi ikke tror os selv kloge nok til
at forudsige alle konsekvenser. Jeg mener, at det er relevant også
at inddrage folk udefra, der ved noget om kultur- og organisationsanalyse,
i denne proces. Og så er det helt afgørende, at det er
professionens tarv, der er i fokus.
Christian Nørgaard tilføjer, at det er vigtigt at skelne mellem
den almindelige modstand mod forandring og så de reelle indvendinger.
– Vi er ikke bare skeptiske for at være imod. Det er vigtigt
at rette søgelyset mod de relevante argumenter, der har med kernen
i problematikken at gøre.
Gør det, hvert værn er bedst til
- Jeg kan godt se fordele ved, at de unge kadetter er i et værnsfælles
miljø, siger Jørgen Lange. – Vi har jo blandt andet positive
erfaringer med det værnsfælles modul (Red.: VUT-I). Men de skal
også have lov til at dyrke det værnsspecifikke.
- De værnsspecifikke officersskoler er garanten for, at hvert
værn får den officer, som værnet har brug for, siger Eigil Schjønning.
– Den krig, vi kæmper i Afghanistan, udkæmpes af enheder,
der føres af kaptajner og premierløjtnanter. Hver gang vi skal tage
hensyn til det værnsfælles, bliver slutproduktet dårligere. Og slutproduktet
står altså på jorden i Helmand lige om lidt.
- Jeg ved heller ikke, om jeg kan se nogen større fordel ved det,
siger Christian Nørgaard. - Jeg kan frygte, at man vælger sammenlægningen
for at spare marginalt på årsværkskontoen.
Christian Nørgaard erkender, at der kan være mulighed for synergi
på bl.a. lærersiden. Dog mener han, at skolerne allerede
i dag gør mange af de ting, der bruges som argumenter for en
sammenlægning.
- Det er fint med de værnsfælles moduler på VUT-I, siger Eigil
Schjønning. – Men skulle det hele gøres værnsfælles, frygter
jeg, at vi ikke kan opretholde samme høje niveau, som vi nu har i
hvert værn.
- Vi uddanner folk til et job, der bl.a. bygger på værnsidentitet.
En del af den prægning sker under funktionsuddannelsen, siger
Christian Nørgaard. - Derved adskiller vi os også fra mange andre
skoler. At være kadet på en officersskole er mere end uddannelsen
alene.
- Vi er tre forskellige værn, siger Jørgen Lange og han mener,
at man ude i værnene hver for sig gør det, der er rigtigt for dem. -
Hvis konstellationen er rigtig, vil jeg se åbent på en sammenlægning.
Men igen: det kommer helt an på, hvordan man har tænkt
sig det i praksis.
Der er da også blandt kadetterne nogle, der ser muligheder i en

„Uden Frederiksberg Slot ville uddannelsen ikke være den samme,“
siger en kadet på HO. Foto: Forsvarets Mediecenter.
sammenlægning. En kadet fra HO svarer således: - Jeg ser det
udelukkende som en win-win-situation. Der er nogle problematikker,
der skal overvindes, og nogle traditioner, der skal overvindes.
En anden udtrykker sympati for tanken, men skepsis for det som
praktisk muligt: - God idé, men jeg tror ikke på det.
- Vi skoler folk til et unikt miljø. Det kræver efter min mening
også en unik skole, siger Christian Nørgaard. Han understreger,
hvad alle skolecheferne hurtigt kan blive enige om; at der er tale
om tre meget forskellige uddannelser.
Mere end en følelse
- Det er klart, at der er mange følelser i det her, siger Christian
Nørgaard. – Men det tæller jo ikke. Der skal nogle hårde argumenter
til, og her er det bare vigtigt at huske, at en del af fagligheden
også er en følelse, nemlig dette eksempelvis at være søofficer
med den identitet, der ligger i den profession, siger han.
- Vi lever i en ’djøficeret’ tid, siger Eigil Schjønning. – Det, der
ikke kan retfærdiggøres via et regneark, tæller ikke. Christian
Nørgaard følger op med et citat af Einstein, han har fæstnet sig
ved: „Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan
tælles.“
- Hæren er helt afhængig af en officersskole for hæren, siger
Eigil Schjønning. - Det er på HO, at traditioner og sammenhængskraften
bygges op. På VUT-II er det smart, at vi kan lære
af hinanden værnene imellem. Men indtil da skal vi have lov til at
dyrke vores egen faglighed.
- Det er svært at argumentere på et grundlag af følelser og
traditioner, men for erfarne søofficerer betyder det noget, at SOS
ligger på Holmen, siger Christian Nørgaard. – Der skete noget i
søværnets selvforståelse, da man forlod Holmen, og flåden rykkede
fra København til provinsen. Om det er godt eller skidt, skal
jeg ikke kunne sige. Jeg kan blot konstatere, at noget skete.
- Det er en svøbe at tro på parallelle strukturer, siger Eigil Schjønning.
– Vi er jo ikke ens. Det, vi uddanner til, er ikke det samme,
siger han. Schjønning har selv undervist på alle tre skoler og
har selv kunnet konstatere forskelligheden. – Den er større, end
man lige tror, siger han.
Fortsat underlagt de operative kommandoer
Selv om man på FLOS er åben og positiv over for en sammenlægning,
ville man være ked af at miste muligheden for den to-
Forsvarets fremtid
nr. 1/2011 • 7
„
”Hvis man gør det, skal det være,
fordi man kan se en værditilvækst i
læringsmiljøet.”
„Skolernes placering skal afspejle værnene. SOS skal ligge ved vandet,“
siger en kadet på SOS. Foto: Forsvarets Mediecenter.
Oberstløjtnant Jørgen Lange, fg. chef for FLOS
årige VUT-I. Det er en særlig ordning for flyvevåbnet, der sikrer,
at piloterne kan opretholde deres operative status. - I dag kan HO
og SOS i grunden være ligeglade med, hvad vi gør. Hvis vi bliver
underlagt en fælles chef, kan det betyde to ting. Enten at det åbner
muligheder, eller at det lukker dem, siger han. - For mig er det
vigtige dog ikke, hvilken model man vælger, men at fokus er på
det produkt, vi leverer.
- Skræmmebilledet er, at vi ikke når at uddanne den gode hærofficer,
søofficer og flyverofficer. Vi bør ikke bruge mange uddannelsesmæssige
ressourcer på det værnsfælles på dette trin, for
kadetterne har rigeligt i deres eget fagspecifikke stof, siger Christian
Nørgaard.
For skolechefen er det desuden et kardinalpunkt, at den fulde
råderet over det produkt, skolerne leverer, fortsat er under de operative
kommandoer. – I dag er vi underlagt Søværnets Operative
Kommando (SOK). Hvis vi samles i en struktur under Forsvarsakademiet,
er det her en problematik, man er nødt til at forholde
sig til. Det er SOK’s operative enheder, der er helt afhængige af
officersskolens produkt til at føre søværnets mission ud i livet, ligesom
det gælder for de to øvrige værn.
– Jeg skal ikke afvise, at der kan være udfordringer forbundet
med en sammenlægning, hvis de operative kommandoer mister
indflydelse, siger Jørgen Lange. – Det er klart, at det er Flyvertaktisk
Kommando (FTK), der bedst ved, hvad vores folk skal kunne.
En eventuel sammenlægning bør derfor tilsikre FTK indflydelse
som aftager af uddannelserne.
Frygten for tab af værnsspecifik faglighed går igen hos de tre
skolechefer. Når man ser på kadetternes svar, er der heller ingen
tvivl om, at de tænker på faglighed og ekspertise. Men de tænker
også på værnsidentitet og traditioner. Holdningerne til de andre
værn er klare. Og stedet er ikke ligegyldigt. Det fremgår af undersøgelsen,
og det udtrykkes klart af en kadet fra HO: - Uden Frederiksberg
Slot ville uddannelsen ikke være den samme.
fortsættes /////

8 • nr. 1/2011
Forsvarets fremtid
ANALYSE: Hvad mener fremtidens officerer?
Spørgeskemaundersøgelse: Sådan har vi gjort
HOD har uddelt enslydende spørgeskemaer til kadetter på alle
tre officersskoler. I alt har 40 kadetter fra HO, 30 fra SOS og 31
fra FLOS svaret. Kadetterne har fået at vide, at spørgeskema-
Hvad synes du umiddelbart om tanken om at sammenlægge
de tre officersskoler?
Super idé! God idé Hverken Dårlig idé Elendig!
eller idé
HO 2 5 4 14 14
SOS 0 3 4 9 14
FLOS 11 12 1 6 0
I alt 13 20 9 29 28
Hvad betyder det for dig at gå på en værnsspecifik skole?
Betyder Betyder Hverken Betyder Betyder
meget lidt eller mindre intet
HO 25 6 7 1 1
SOS 20 7 0 2 1
FLOS 10 8 3 5 5
I alt 55 21 10 8 7
Hvad betyder selve stedet for dig?
Betyder Betyder Hverken Betyder Betyder
meget lidt eller mindre intet
HO 27 7 3 1 2
SOS 22 4 2 1 1
FLOS 4 9 2 6 8
I alt 53 20 7 8 11
Tror du, at det vil betyde noget for dit værns kultur, hvis officersskolerne
sammenlægges?
Betyder Betyder Hverken Betyder Betyder
meget lidt eller mindre intet
HO 26 12 2 0 0
SOS 24 6 0 0 0
FLOS 13 10 5 2 1
I alt 63 28 7 2 1
Tror du, at det vil betyde noget for den værnsfælles kultur, hvis
officersskolerne sammenlægges?
Betyder Betyder Hverken Betyder Betyder
meget lidt eller mindre intet
HO 20 11 8 0 0
SOS 12 15 2 0 0
FLOS 18 6 3 1 0
I alt 50 32 13 1 0
Hvordan tror du generelt (i forsvaret), at holdningen er til en evt.
sammenlægning?
Indlysende Positiv Hverken Negativ Generel
god idé! eller modstand
HO 1 3 2 26 8
SOS 0 4 8 6 11
FLOS 3 12 2 12 0
I alt 4 19 12 46 19
erne var til brug for en artikel i ’Danske Officerer’ om en eventuel
sammenlægning af officersskolerne. Undersøgelsen er sket med
skolernes accept.
Afvigelser i tal skyldes, at ikke alle har svaret på alle spørgsmål.
Tror du, at der er forskel værnene imellem?
Ja, Næ, Måske
selvfølgelig egentlig ikke
HO 33 2 4
SOS 19 9 2
FLOS 25 1 3
I alt 77 12 9
Hvor tror du, at modstanden er stærkest:
HO/HRN SOS/SVN FLOS/FLV Andre svar
HO 33 4 0 I værnene (3)
Hos kadetterne (1)
SOS 7 17 0 På officersskolerne (1)
Hos skolecheferne (1)
Ved kadetterne (1)
FLOS 22 1 1 Hos kadetterne
(Højere) i systemet (2)
I alt 62 22 1
Hvor tror du, at modstanden er svagest:
HO/HRN SOS/SVN FLOS/FLV Andre svar
HO 0 3 24 Hos politikerne (1)
Ved skolerne (2)
SOS 2 1 19 FBE (1)
FKO/Forsvarets ledelse (2)
Ved ”pengefolkene”
FLOS 1 3 21 Blandt kadetter (3)
Blandt konstabelgruppen
I alt 3 7 64
For og imod
Hvad ser du som det bedste argument hhv. for/imod en sammenlægning?
Bedste argument for:
• Administrativ besparelse/økonomi generelt
• Bedre kendskab til/forståelse for hinanden
• Værnsfælles kultur/bedre samarbejde/netværk mellem værnene
• Ensretning i uddannelse
Bedste argument imod:
• Korpsånd/værnsidentitet og -kultur
• Fagligheden
• Stor forskel på uddannelserne og opgaverne
• Tradition og historie

Tekst og foto: Mads Stenstrup
Først havde forsvarsministeren reelt aflyst isvinteren, som
Berlingske Tidende den 19. november udtrykte det: For hvad
skal forsvaret og Danmark egentlig med tre driftstunge isbrydere,
når der intet is af tilstrækkelige dimensioner har været at bryde i
danske farvande siden 1996. Samtidig har danske havne med ondt
i økonomien råbt på en fjernelse af den såkaldte isafgift, fordi
man med lokalt chartrede slæbebåde godt har kunnet klare den
smule is, der trods alt har været. Men så sidst i november kom
den længe efterlyste melding alligevel om, at søværnet - måske
for sidste gang – skulle klargøre i hvert fald de to aldrende kraftkarle
Danbjørn og Isbjørn, hvis nu denne vinter alligevel skulle
vise sig… Tjenestens tredje isbryder, Thorbjørn, er reelt taget ud
af drift i mangel på dyre reservedele, som man indtil videre har
afholdt sig fra at (gen-)investere i.
Isbrydningstjenesten
Med 5-6 ugers forsinkelse kom Isbrydningstjenesten denne sæson i gang med at
forberede sig på en eventuel isvinter - som i gamle dage. Et tværministerielt udvalg
undersøger lige nu, om de aldrende isbrydere bør skrottes
nr. 1/2011 • 9
Mens vi venter på
isvinteren
Orlogskaptajnerne Johnny Gajhede (t.v) og Jan B. Johansen.
Danske Officerer havde derfor mulighed for at drage med på teknisk
afprøvning med Isbjørn en af de sidste morgener lige før jul,
da isvinteren ikke føltes langt væk, og hvor bilens termometer undervejs
til Flådestation Frederikshavn havde været nede at runde
de minus 17 grader. Måske sidste chance for at opleve, hvilken
kapacitet søværnet her råder over. En kapacitet, som et tværministerielt
udvalg lige nu og i konsekvens af seneste forsvarsforlig
undersøger om helt kan nedlægges eller i det mindste omlægges.
Med 10.000 hestekræfter under bugen og hele fire skibsskruer
- to i hver retning - dunker vi snart af sted ned gennem Læsø
Rende, hvor de første spor af tallerkenis, der ved tilstrækkeligt lav
vandtemperatur produceres i fire-fem meters dybde, er begyndt
at dukke op enkelte steder i overfladen. Is, der kan pakke sig og
fryse sammen, hvis altså den hårde frost fortsætter, og havet forbliver
blikstille – som nu denne solbeskinnede morgen, hvor vandtemperaturen
i overfladen endnu måles til plus halvanden grad.
Nostalgiskibet
Af sted går det ned gennem renden og på et tidspunkt gennem et
kilometerlangt og mange hundrede meter bredt bælte af endnu
tynde isflager, hvorpå snesevis af sæler ligger og soler sig.
En rundvisning undervejs, mens motorerne afprøves, dokumenterer
et imponerende skib i solid konstruktion og med rigeligt plads
til hele den 29 mand store besætning i store kahytter, messer og
saloner på de mange dæk, hvis behovet nu igen en gang opstod…
Undervejs rundt nyder vi bl.a. ”talerøret”, den direkte telefontragtforbindelse
fra skibschefens behagelige toværelses kahyt og
direkte op til broen. Og synet af afdøde Kong Frederik IX og Dronning
Ingrid i sort/hvid på væggens hæderspladser i salonen, bag
skibschefens stol for bordenden. Alt står smukt vedligeholdt, men
reelt ubenyttet, for kun yderst sjældent siden 1996 har nogen haft
behov for at overnatte ombord og dermed også f.eks. benytte de
tilhørende store køkkenfaciliteter. Og selv dengang var opgaverne
begrænset til den lavvandede og hurtigt tilisende Køge Bugt.
Faktisk skal vi helt tilbage til midtfirserne for at erindre isbryderne
for fuld damp, døgnet rundt og i ugevis pløjende isfri passager op
gennem danske fjorde og sunde. Dengang oplevede Danmark til
gengæld hele tre isvintre i træk.
fortsættes /////

10 • nr. 1/2011 Isbrydningstjenesten
Udsigt til isvinter i 2011? – kort før jul var det
ikke utænkeligt. Isbjørns og Danbjørns skibschefer
side om side ved afprøvningen af Isbjørn:
Orlogskaptajnerne Johnny Gajhede (t.v) og Jan
B. Johansen.
Dagens tekniske togt klares da også uden kok og kabys, men på
varm kaffe samt rundstykker og sandwich, velsmurt fra flådestationens
cafeteria i land.
Fast mandskab på fire mand
Vedligeholdelsen anno 2010-2011 står kun fire mand for, som til
gengæld fast og året rundt er tilknyttet henholdsvis Isbjørn og
Danbjørn, så isbryderne kan holdes på henholdsvis 48 timers og
fem døgns beredskab. Heriblandt - for Isbjørns vedkommende -
maskinchefen Henrik Nielsen, hvis civile kommandørstriber viser,
at han er ”medarvet” fra Søfartsstyrelsen, før isbrydningsopgaverne
overgik til søværnet. Henrik Nielsen har været med siden
1992 og er den eneste i besætningen, der har deltaget i virkelige
isbrydningsopgaver i danske farvande.
Næstmest rutinerede ”isbryder” er måske skibschefen, orlogskaptajn
Johnny Gajhede, der har tjent på i alt 25 af forsvarets skibe,
men dog først kom til isbryderne i 1998 og gerne indrømmer,
at han drømmer om at opleve bare en enkelt isvinter med Isbjørn,
inden han om tre år skal på pension. En smagsprøve fik han i
2006, da han og Isbjørn med fuld besætning en måned var udlejet
til svenskerne for at løse opgaver højt oppe i den botniske bugt.
Svenskerne var nemlig kommet til at leje en isbryder for meget
ud til finnerne, der vist havde lånt lidt rigeligt ud til esterne!
I modsætning til for maskinchef Henrik Nielsens vedkommende
er Isbjørn og isbryderaktiviteterne kun et bijob for skibschefen og
24 af de øvrige 27 besætningsmedlemmer, der er om bord i dag.
Men et skattet et af slagsen. De er alle på en slags tilkald fra
andre af Flådestation Frederikshavns sejlende enheder og fra OP-
LOG. Beredskabskonstruktionen virker økonomisk fornuftig ud fra
Fakta
- Søværnets tre isbrydere: Danbjørn er bygget i 1965,
Isbjørn i 1966 og den tredje, Thorbjørn, i 1980.
- Skibene vejer over 3.000 ton og kan levere motorkraft
på 10.500 hk..
- Forsvaret varetager driften af isbryderne med et budget
på 21,6 mio. kr., som indtil 2010 er betalt af de danske
havne og de skibe, der anløber dem.
- Istjenesten er i princippet i beredskab og klar til udrykning
hver vinter fra den 15. dec. til den 31. marts – denne
vinter kom man dog på grund af den forsinkede ministerielle
melding lidt senere i gang.
- Isbryderne har ikke været på arbejde i danske farvande
siden 1996.
den tanke, at bliver der først behov for Danbjørn og Isbjørn, skal
resten af søværnets flåde alligevel næppe sejle. Johnny Gajhede
selv er til daglig sektionsleder for flådestationens våbendepoter
bl.a. i Aalbæk.
Hvert år siden 1996 har man typisk kun haft tre-fire testsejldage
med hver af isbryderne. Den tekniske afprøvning, som i dag,
afslører endnu en gang et velholdt, velsmurt og tiptop kraftværk
– en test, som maskinmesteren stolt betegner som sin årlige
eksamen. Derudover gentager man hvert år to såkaldte forskoledage
til søs, der denne vinter først holdes lige efter nytår, hvor
personellet gennemprøver alle procedurer og ruller.
Miljøskib eller udlicitering
Med på dagens tur er i øvrigt også skibschefen på den anden
isbryder, Danbjørn, orlogskaptajn Jan B. Johansen, der også er
overordnet divisionschef for den samlede isbryderkapacitet. Skønt

Isbrydningstjenesten
nr. 1/2011 • 11
begge isbrydere er fra midt i 1960’erne og produceret på Odense
Stålskibsværft, er de ikke helt ens, og Jan B. Johansen har aldrig
prøvet at føre Isbjørn. Så inden vi når tilbage til Frederikshavn, får
han også lov til at rykke lidt i de gamle håndtag og opleve, hvordan
det store skib kan vende 180 grader nærmest på en tallerken.
Alt er tilsyneladende ved det sædvanlige. Gamle kolleger mødes
og sludrer om året, der gik, siden de sejlede med sidst, mens
de venter på, hvad det tværministerielle udvalg og Kong Vinter
vil. Mens vi dunker tilbage i havnen, taler man på Isbjørn om, at
da også søværnets miljøskibe (”Gunnar Thorson” og ”Gunnar Seidenfaden”)
er ved at være over dato, kunne man måske forestille
sig, at man for fremtiden producerede en driftsmæssigt billigere,
fælles enhed, der kunne løse begge opgaver. Eller også kunne
havmiljøopgaverne måske udliciteres.
De fleste er imidlertid enige om, at det trods alt nok er for tidligt
at aflyse de danske isvintre for altid.
Villa udlejes i Korsør syd
203 m2 villa med 1. sal nær skov og strand på lukket villavej,
nyere køkken og bad, vinkelstue og 3 værelser i stueetage og
2 værelser og alrum på 1. sal.
Husleje 7.500 kr. + 3000 kr. a. conto til forbrug.
Henvendelse mobil 4097 7664
Villa Udlejes - Gurrehus/Nordsjælland
Naturskønt beliggende et-plans villa på 118 m2 8 km fra Helsingør
udlejes januar 2011 - juni 2012.
Stue og spisestue. Soveværelse og 3 værelser samt badeværelse
og bryggers med vaskemaskine og tørretumbler.
Ældre, men pænt køkken, udstyret med køle/fryseskab, komfur
og emhætte samt opvaskemaskine.
Husleje 8500 kr./mdr + forbrug.
Ring: 2653 5778
www.sehested-broderi.dk
Tlf. 36 47 21 18 • E-mail: h@sehested-broderi.dk
20% rabat på alle vore
advokatydelser
Da vi gennem en del år har
udført advokatarbejde for HOD,
har vi nu indgået aftale med
HOD om rabat til medlemmer.
Du kan således med fordel få
berigtiget din ejendomshandel
hos os, ligesom vi gerne udarbejder
dit testamente, en ægtepagt
og rådgiver dig vedrørende
papirløst samliv eller opløsning
af parforhold.
Ring på 7020 7083 og hør om
dine muligheder.
HUSK - et godt råd er ganske
gratis.
Thykier & Felby Advokataktieselskab,
Greve Strandvej 16, 2670 Greve.
Vi er en del af den landsdækkende advokatkæde
Ret&Råd. Ret&Råd er Danmarks førende rådgiver
indenfor privatjuridisk rådgivning.
Steen Raabek
Advokat
str@ret-raad.dk
Claus Rehl
Advokat
rehl@ret-raad.dk

Af journalist Alice Binns
Foto: Peter Eilertsen
12 • nr. 1/2011 Mindeplade på HO
Faldet i kamp for freden
Fredag den 10. december var der officiel afdækning af premierløjtnant
Jonas Peter Pløgers navn på Hærens Officersskoles
mindeplade, der ærer danske linjeofficerer faldet i internationale
operationer siden 1948
Knap otte måneder efter at chefen
for Hærens Officersskole, oberst Eigil
Schjønning, holdt tale ved indvielsen af
to nye mindetavler på Frederiksberg Slot,
talte han 10. december atter til en falden
officers pårørende, venner og kolleger.
Jonas Peter Pløger mistede livet den 21.
juli 2010 i Afghanistan, og inden mindepladen
med den faldne premierløjtnants navn
blev afdækket, sagde Eigil Schjønning
blandt andet:
– Frederiksberg Slot har siden 1869 dannet
rammen om uddannelsen af hærens
officerskorps. Væggene på slottets gange
fortæller med sine billeder af hver enkelt
årgang deres egen historie. Hver af disse
officerer har igennem deres tjeneste ydet
for hæren og for Danmark.
En række af officererne er desværre faldet
under udførelsen af deres gerning, og
de har derfor en særlig plads hos os her i
vores mindehal.
I 1947 blev der opsat to mindetavler i
forhallen til Frederiksberg Slot. De bærer
navnene på de officerer, der i perioden
1940 til 1945 faldt i kamp for Danmark.
Siden 1948 har Danmark været engageret
i operationer rundt om i verden, og
hærens officerer har været i forreste linje.
Efter den 11. september 2001 har missionerne
udviklet sig voldsomt, og vi er bragt
langt omkring i verden, også længere end
fantasien rakte til for blot få år siden.
Officerskorpset er derude, og vi gør en
forskel. Desværre har dette også betydet,
at der nu er faldet tre linjeofficerer i kamp
for freden.
I april i år indviede skolen den nye tavle,
hvor vi mindes de linjeofficerer, der siden
1948 er faldet i kamp.
Mindehallen, som vi står i, er det første
rum, man kommer til, når man går ind
ad slottets hoveddør. Når man færdes i
vores mindehal, færdes man uden hue og
taler dæmpet i respekt for de faldne. På
den måde er det synligt, at vi ærer vores
faldne og det, de stod for. Historiens vingesus
her på slottet, alvoren i de opgaver,
vi løser, og den korte afstand fra liv til død
bliver centralt i vores fælles opfattelse
af officersgerningen. Det hedder traditioner;
traditioner fører til korpsånd, og det
er korpsånd og holdninger, der får danske
officerer til at føre deres enheder i angreb
igen i morgen.
Mindehallens centrale placering på skolen
gør, at vi dagligt mindes vore faldne
kammerater, samtidig med at tabene
minder os om den alvor, der ligger i det at
være officer.
På tavlen, som vi afslører om lidt, stod
i forvejen major Anders Johan Stæhr Storrud
16. oktober 2007 og kaptajn Christian
Jørgen Grundt Damholt 17. marts 2008, og
nu tilføjes premierløjtnant Jonas Peter
Pløger 21. juli 2010. Alle faldet i Helmand i
Afghanistan.
Når én af vore officerer falder i kamp, så
er det uigenkaldeligt. Han gav det dyrebareste,
han havde – sit liv!
Sorgen over tabet af en kæreste, en
søn, en ven og en kollega kan vi ikke erstatte.
Sorgen vil altid være der.
Oberst Eigil Schjønning med
dekoration i røde farver fra Hærens
Officersskole. De hvide blomster
er fra Gardehusarregimentet.
Men I skal vide, at den faldne – at Jonas –
på denne måde lever videre her hos os!
Oberst Schjønning afsluttede sin tale
med at bede kaptajn Ronni Holm Hansen,
der var Jonas Pløgers kompagnichef i Afghanistan,
om at afsløre mindetavlen. En
efter en lagde familie og venner blomster,

Kaptajn Ronni Holm Hansen afdækker mindetavlen.
mens dekorationer fra Gardehusarregimentet og Hærens Officersskole
blev lagt synkront efterfulgt af et minuts stilhed. Ceremonien
blev rundet af med den danske version af The Last Post
fremført af trompetlærer og konstabel Stanley Westh fra Den
Kongelige Livgardes Tambourkorps.
Et minuts stilhed.
Svar på kritik nr. 1/2011 • 13
Stærkt koncept
for socialrådgiverordningen
Svar fra Forsvarets Personeltjeneste
på Lars Kaastrup Olesens kritik i et interview
i sidste nummer af Danske
Officerer
Det er selvfølgelig ærgerligt, når erfarne medar-
bejdere vælger at forlade os på grund af forandringer,
som de tager afstand fra. På den anden side er det vel
en af de store styrker ved den måde, det danske ar-
bejdsmarked er struktureret på: Man er ikke stavnsbundet
og kan følge sin samvittighed.
Lad mig kort begrunde de ændringer, der sker:
Det er besluttet på såvel det politiske niveau som i
forsvarets øverste ledelse, at vore ressourcer først og
fremmest skal rette sig mod INTOPS – før, under og
efter. Det betyder i forhold til socialrådgivernes indsats,
at den i lighed med andre faggrupper rettes særligt mod
opgaver, der relaterer sig til INTOPS. Vi ser samtidig et
behov for at få endnu mere ud af det værdifulde arbejde,
der gennem årene er blevet gjort af bl.a. socialrådgiverne
i forhold til rehabiliteringsindsatsen – fordi opgaven
er blevet større og mere kompleks –, og det tror vi på,
at vi opnår ved at mikse faggrupper på en anden måde
og høste synergier ud af den proces. Derfor samplacerer
vi konsekvent socialrådgiverne med job- og uddannelsesrådgiverne.
Det er rigtigt, at der sker få geografiske
omflytninger, men socialrådgiverne vil også fremover
være lokaliseret tæt på de store brugere, nemlig hærens
kamptrop-enheder.
Det er ikke min opfattelse, at vi lægger begrænsninger
i forhold til socialrådgivernes arbejde, som anført af
Lars Kaastrup Olesen; tværtimod har vi gennem hele
processen været enige om, at fagligheden ikke må kompromitteres.
Men det er korrekt, at der nok fremover
vil være en tættere dialog om opgaverne for at sikre, at
indsatsen lægger tyngde de rigtige steder.
Og endelig vil jeg omkring inddragelse i processen
minde om, at der er forskel på inddragelse og at få alle
sine synspunkter gjort gældende i den endelige beslutning.
Der har været afholdt to seminarer med overflytning
og opgaveportefølje som tema, ligesom socialrådgivernes
leder har været tæt inde i forløbet hele vejen
igennem og har haft væsentlig indflydelse på den model,
der nu foreligger.
Jeg beklager, at Lars Kaastrup Olesen har truffet beslutning
om at forlade os. Jeg tror på, at vi har udviklet
et stærkt og fremtidsrettet koncept. Men jeg tror også
på, at det vil skulle tilpasses i takt med, at opgaverne
ændres, og vores erfaringsgrundlag styrkes.
Af afdelingschef Carsten Vinther-Høj, Forsvarets Personeltjeneste

Af Leif O. Nørgaard, DJ
Foto: Poul Anker, PF
14 • nr. 1/2011 Krigsveteraner
Kampen på
sportspladsen
Krigen gav slemme skader – nu afhjælper idrætten
alvorlige handicaps og skaber måske et
frirum i en hård hverdag
Mens det går ”hedest” til med kørestolsrugby og svømning,
siger tovholderen: - Vi skal sparke dem videre i deres liv,
og til det er sport og idrætten en fantastisk vigtig løftestang.
Den stang er der også i allerhøjeste grad brug for, når man mangler
et ben eller to og måske også en stump arm. Eller er læderet
andre steder på kroppen efter at have været i krig. Som det er
tilfældet med 17 unge mænd, for hvem Afghanistan for altid vil
være stedet, hvor de led den kranke skæbne at blive invalideret
for resten af deres dage.
En halv snes af dem deltog få måneder tidligere, da der første
gang blev holdt sportsseminar for soldater med fysiske skader.
De øvrige er førstegangs-sportsseminarister. Alle bliver ”sparket
videre” af idrætskonsulent Bent Gaarsted fra Dansk Handicap
Idrætsforbund, der leder sportsseminaret i Vejen Idrætscenter.
Også Dansk Militært Idrætsforbund er på banen sammen med
Soldaterlegatet, som finansierer det tre dage lange samvær.
Næstformand i Soldaterlegatet, oberstløjtnant af reserven, direktør
Christian Herskind udtaler: - Det ligger ikke til højrebenet,
at det er Soldaterlegatet, der betaler for sportsseminaret. Vores
udgangspunkt er at støtte de enkelte soldater og deres pårørende.
Men vores deltagelse ligger til højrebenet forstået på den måde,
at seminaret samler en lang række af de folk, vi har støttet. Jeg
tror, at vi stort set har støttet alle, som er med her.
Handicap-idrætten
Dansk Handicap Idrætsforbund er glad for at kunne hjælpe, selvom
invaliderede soldater er en ny målgruppe.
- Det er nyt for os alle. Nyt for os som idrætsorganisation, nyt
for forsvaret og nyt for de interessenter, der støtter disse gutter,
siger Bent Gaarsted.
Formanden for DHIF, Karl Vilhelm Nielsen, forklarer: - Personer,
som får et handicap, kan let blive kørt ud på et sidespor, blive passive
og komme ind i en spiral, der går den forkerte vej. Det ønsker
vi i DHIF at ændre på. Vi vil gøre en forskel ved aktivt at udfordre
og motivere de unge soldater. Det er blevet muligt via et samarbejde
med Soldaterlegatet – et samarbejde, vi er meget glade for.
Vi tror på, at vi kan få nogle soldater tilbage på idrætsbanen. Og
vi tror på, at nogle kan gøre sig på den internationale idrætsarena,
hvor der er mulighed for at kæmpe for de danske farver og under
det danske flag – nu under mere venskabelige forhold!
Cykling, svømning og roning er discipliner, der er kommet til
siden det første seminar. Krigsskadede kolleger medvirker også og
viser med deres eksempel, at det lader sig gøre at komme videre.
Det er overkonstablerne Niels Brinth og Christian Richardson,
som i oktober deltog i Washington DC Marine Corps Marathon.
Sporten som frirum
I det hele taget er instruktørkorpset tydeligvis imponeret over
den energi, der lægges for dagen under seminaret på diverse disciplinbaner.
- De er en målgruppe, som er sværere at rubricere.
Med skader, vi ikke er vant til. Plus at de har en fysisk kondition
Rugby er også for soldater med vrøvl med bentøjet – man spænder
blot en ”stridsvogn” for.
og styrke, der er anderledes end mange af de andre, der kommer
ud for en pludselig skade, siger tovholder, idrætskonsulent Bent
Gaarsted. Og så har de en kropskondition, som er ret gennemført.
De har været klar i forhold til de operationer, de skulle ud og påtage
sig i internationale missioner.
Kort fortalt
To sportsseminarer er holdt for soldater med fysiske skader
under udsendelse. Og flere vil følge – muligvis med andre
aktører. Vejen Idrætscenter er valgt på grund af den centrale
placering midt i det jyske – og fordi centret har vist
sig usædvanlig samarbejdsvilligt og strækker sig vidt for at
opfylde arrangørernes ønsker.
• Første seminar samlede en halv snes deltagere. Nr. to
18. Nr. 3?
• Soldaterlegatet støtter arrangementet økonomisk, og
ophold og aktiviteterne er gratis for soldater, pårørende
og hjælpere.
• Under sportsseminaret prøver soldaterne kræfter med eliteatleter
i cykling, svømning, roning, kørestolsbasket og
kørestolsrugby. DHIF stillede landstrænerne til rådighed.

Af oberst, ledelseskonsulent Jørgen Jelstrup
Også på anden vis skiller de unge soldater sig ud fra det klientel,
DHIF sædvanligvis har med at gøre. - Mange af gutterne kender
hinanden fra missioner eller andre steder. Det vil sige, at de har et
andet socialt netværk end det, vi er vant til at have med at gøre,
siger Bent Gaarsted. Det er nogle seje gutter, skulle jeg hilse og
sige, og jeg er benovet over deres usvækkede interesse for mere –
efter seks intense timer med kørestolsbasket, roning og cykling.
Også formanden for Dansk Militært Idrætsforbund, generallæge
Når man følger med i medierne generelt, undres man såre
over, hvor lidt omtalen af NATO- og FN-indsatsens positive
resultater i Afghanistan fylder. Når vi ulykkeligvis har tab, bliver
vi derimod typisk præsenteret for alle tidligere tab, men sjældent
for de opnåede resultater inden for sikkerhed, undervisning, vandforsyning,
handel og sundhed m.v.
Dette misforhold har stor betydning for såvel indsatsen derude
- hvor langt flere soldater og civile eksperter samt danske
nødhjælpsorganisationer nu bør indsættes massivt til støtte for
retableringen, hvor der er en acceptabel sikkerhed - som herhjemme,
hvor samfundets samlede opbakning til de udsendte og deres
pårørende samt anerkendelsen og støtten til de hjemkomne soldater
m.fl. er helt afgørende for det fortsatte engagement i et af
Afghanistans farligste områder. Samtidig viser en Opinion-måling i
august desværre for første gang et flertal - 55 % - imod indsatsen!
Selv om NATO-operationen i Afghanistan har været langvarig,
bliver det svært at kunne overdrage sikkerhedsansvaret til afghanerne
i 2014 som planlagt, da indsatsen desværre fortsat lider under
en mangel på soldater, politifolk og materiel fra bl.a. Europa,
og fordi Taleban og Al Qaeda fortsat har ”helle” i bl.a. Nord-Waziristan
i Pakistan. Herfra og fra de mange tusinde koranskoler,
der i stor udstrækning finansieres fra Saudi Arabien, tilføres der
løbende friske styrker til kamp i Afghanistan, mens Pakistan - der
får massiv støtte fra USA og i øvrigt ulandsbistand fra Danmark –
ikke synes at ville gribe ind! (Vi er ganske til grin). Hvis problemet
med Pakistans dobbeltspil ikke løses, er det svært at se en hurtig
og varig løsning ved at arbejde alene i Afghanistan – det vil være
som at prøve at fælde et træ ved at slå på bladene, mens roden
står trygt i Pakistan!
Det er derfor vigtigt kontinuerligt at arbejde for den danske befolknings
opbakning til NATO`s indsats ved at pressen - evt. ved lidt
opsøgende journalistik - løbende også skriver om operationens succéser
og forbedringer for bl.a. den afghanske befolknings dagligdag:
Det, den udsendte soldat i værste fald dør for! Samfundet har et løbende
behov for i dagligdagen at blive mindet om, at nogle derude
kæmper for en bedre tilværelse for os alle – og med gode resultater.
Evt. må OBS i TV og annoncer anvendes fra centralt hold!
Der må altså skabes en bedre balance i mediernes informatio-
Krigsveteraner
nr. 1/2011 • 15
Erik Darre, er tilfreds med det, han kan konstatere på sportsseminaret:
- Der bliver gået til stålet, og aktivitetsniveauet er højere
end sidste gang. Vi kan se på dem, der også var med dengang,
at der er flere, som sætter sig et mål med idrætten. Og nogle
træner mod et højere mål. Måske de paralympiske lege i 2012
eller 2016. Det passer godt med, at vi gerne giver disse soldater
det indtryk, at sporten kan bruges til at forbedre livskvaliteten. At
idrætten også er et frirum i en ellers hård hverdag.
Ønsker en national kommunikationspolitik
for Afghanistan-indsatsen
Med baggrund i, at de seneste meningsmålinger viser, at 53 pct. af befolkningen er imod
den danske indsats i Afghanistan, mener forfatteren af dette indlæg, at pressen ikke
gør nok for at oplyse om vore fremskridt i Afghanistan
ner til befolkningen! Derfor, som modvægt og brugerservice, dette
lille udpluk hentet fra bl.a. Udenrigsministeriets og Forsvarsministeriets
hjemmesider:
Den danske indsats har bl.a. medvirket til, at
- 82 % af afghanerne i dag har adgang til sundhedsvæsenet –
mod 9 % i 2002
- 36 % af befolkningen nu har adgang til rent vand -
mod 13 % i 2002
- i dag går mere end 7 mio. børn i skole, heraf 2,4 mio.
piger - mod alene 90.000 drenge i 2001
- 20.000 lærere er efteruddannet, og 28 % af lærerne
er nu kvinder
- mere end 200.000 afghanske soldater og politifolk er trænet
- 2/3 af Afghanistan i dag er så sikkert, at afghanske sikkerhedsstyrker
kan kontrollere området
- 5 mio. afghanske flygtninge er vendt hjem
- sikkerheden i to store byer (Lashkar Gah og Gereshk) i
Helmand-provinsen - hvor de danske styrker er indsat - nu
er så god, at man i høj grad kan fokusere på genopbygning
- 42 % af afghanerne mener, at landet bevæger sig i den
rigtige retning - mod 38 % i 2008
- 20 ud af 34 provinser nu er fri for opiumsdyrkning
- BNP er steget med over 70 % siden 2002.
Samtidig bør formålet med hele indsatsen - der jo er at gøre området
så stabilt og retableret, at der ikke længere er grobund for
Taleban og terrorister, der kan skade bl.a. Danmark, og så overlade
ansvaret til de nationale styrker i 2014 – fra centralt hold synliggøres
meget bedre.
Der bør derfor etableres en national kommunikationspolitik for
Afghanistan-indsatsen, der virker!
Regeringen og pressen har et stort og uopfyldt ansvar her!
I denne form for krigsførelse skal Taleban og Al Qaeda nemlig blot
trække tiden ud og undgå at tabe – så taber NATO, primært fordi
opbakningen i de enkelte lande, som i Danmark, forsvinder, når
man sjældent hører om fremskridt.
Et sådant nederlag vil ødelægge NATO og give fundamentalisterne
en sejr, som Vesten ikke kan leve med!

Af journalist Martin Burcharth, Boston
16 • nr. 1/2011 Internationalt
Amerikanske officerer
skal have horisonten udvidet
I en nylig undersøgelse fra tænketanken Rand Corp. kritiserer 37
amerikanske oberster og generaler deres begrænsede muligheder
for kompetenceudvikling og videreuddannelse uden for militæret
og især uden for USA. Danske Officerers korrespondent i USA har
talt med forfatteren til rapporten.
Man finder kun få generaler med David Petraeus’ kunnen
og viden i det amerikanske forsvar – øjensynligt så få, at han
var den eneste general, der sidste sommer kunne træde i Stanley
McChrystals sted som øverstbefalende for USA’s styrker i Afghanistan.
McChrystal var blevet fyret for at have talt nedladende om præsident
Barack Obama og vicepræsident Joe Biden i et interview
med Rolling Stone Magazine.
Kort efter udpegede Obama general Petraeus til McChrystals
efterfølger – et valg, som blev mødt med ros fra alle sider i USA.
Generalen, der fik pacificeret Irak, blev anset for at være den rigtige
person til at klare en mindst lige så vanskelig udfordring for
USA’s og NATO’s samlede styrke på 140.000 soldater i Afghanistan.
Men midt i alt postyret gik en ting upåagtet hen. Ved at påtage
sig opgaven accepterede general Petraeus rent faktisk at blive degraderet.
Han måtte forlade stillingen som øverstbefalende for de
væbnede styrkers centralkommando i Mellemøsten og Centralasien,
hvor han hidtil havde været McChrystals direkte overordnede.
Hvornår er det sidst sket i militærhistorien, at en krigsførende
general – der i levende live allerede er blevet en legende – bliver
anmodet af sit lands civile leder om træde et trin ned i den militære
rangorden?
Man belønner konformitet
Det overraskende svar er, at Pentagon formentlig ikke råder over
andre generaler af Petraeus’ og McChrystals kaliber.
- Vi har masser af talentfulde officerer placeret rundt omkring i
verden, men ingen som de to. Det skyldes en kultur inden for de
væbnede styrker, som belønner konformitet og straffer officerer,
der vil udvide deres horisont, og som stiller væsentlige og kritiske
spørgsmål, fortæller Renny McPherson, en marineofficer, der
var udstationeret i Anbar i Irak og senere arbejdede som efterretningsofficer
i Bagdad.
McPherson gennemførte sammen med tre andre forskere i
2008 en undersøgelse for tænketanken Rand Corp., hvor 37 oberster
og generaler blev stillet en række spørgsmål om deres mu-
lighed for at få videregående uddannelse og indhente erfaringer i
udlandet efter nogle års aktiv tjeneste som officerer. Og det skulle
være uden at risikere et tilbageslag for deres karriere i forsvaret.
- Alle de interviewede officerer havde lederstillinger i USA og
rundt omkring i verden og havde deltaget aktivt i de store konflikter
efter terrorangrebet d. 11/9 2001. De havde en viden om og et
forhold til andre kulturer, men havde behov for at lære mere, og
Renny McPhersson, her på Harvard Business School i Boston.

I uniform står
Renny McPhersson
til venstre i Fallujah i 2006.
det kan man gøre ved at tage en ph.d.-grad på et civilt universitet,
arbejde indenfor NATO og FN eller blive sendt til officersskoler
i andre lande, fortæller McPherson.
Han understreger, at denne type videregående uddannelse bør
gennemføres på et tidligt tidspunkt i officerers karrierer – senest
når de er i slutningen af 20’erne.
Dygtige unge officerer rejser
- Jeg kender til utroligt mange talentfulde yngre officerer, der har
fået afslag fra deres overordnede om at tage orlov og videreuddanne
sig. De fleste får besked på at tage diverse efteruddannelseskurser
på officersskoler, siger McPherson, som i dag læser på
Harvard Business School i Boston.
David Petraeus har en doktorgrad i internationale studier fra
Princeton University, og Stanley McChrystal tog kurser på Harvard
University og var stipendiat i et år ved tænketanken Council of
Foreign Relations i New York.
Men det hører til undtagelserne.
I rapporten udarbejdet for Rand citeres en general for følgende
forslag:
- Vi bør omgås og træne langt mere med udenlandske officerer.
Flere bør komme til USA, og flere af os bør rejse til deres lande.
Der er alt for få amerikanske officerer på udenlandske officersskoler.
Det er et problem. I virkeligheden burde vi bruge penge på at
sende amerikanske officerer, som har lært udenlandske kolleger
at kende her i USA, til deres lande for at lære mere.
Det konforme og navlebeskuende arbejdsmiljø i amerikanske officerskredse
er ifølge Renny McPherson stærkt medvirkende til, at
dygtige unge mænd og kvinder uddannet på officersskoler vælger
at forlade det amerikanske forsvar og læse videre på et universitet,
når de er midt i 20’erne.
- Min årgang på Harvard Business School tæller 30 officerer,
hvoraf kun én planlægger at vende tilbage til de væbnede styrker.
Det er et stort tab for vort land, mener han.
Ifølge McPhersons Rand-undersøgelse er oberster af hæren sig
yderst bevidst, at deres chance for forfremmelse til general mindskes
1) ved at stille kritiske spørgsmål til overordnede, 2) ved at
Internationalt nr. 1/2011 • 17
tage videregående uddannelser uden for militæret og 3) ved at
søge stillinger i FN og NATO.
Indsigt i andre landes kulturer
I rapporten nævnes en oberst, der stod til forfremmelse til general
i 2007 og ansås for en af sin årgangs allerbedste officerer. Hærminister
Pete Geren var så nervøs for, at generalerne i bedømmelsesrådet
ville nægte obersten forfremmelse, at han bad Petraeus
og McChrystal om at flyve til USA direkte fra krigen i Irak og overtale
deres kolleger.
- Var denne obersts meninger virkelig så faretruende for de andre
generaler, at ministeren blev nødt til at hente to generaler ind
fra slagmarken, spørger McPherson.
En af konklusionerne i McPhersons Rand-rapport er, at erfaringerne
fra Afghanistan og Irak tilsiger bedre kommunikationskundskaber
og mere indsigt i andre kulturer hos fremtidens officerer.
- For tiden træner og lever danske og afghanske soldater sammen.
Det har givet anledning til en masse mukkeri i de danske
rækker; de klager over afghanernes mad, hygiejne og religiøse
ritualer. Hvordan skal officererne håndtere det?
- Det eneste rigtige er at lade soldaterne og befalingsmændene
få luft for deres frustrationer og lytte til dem. Det er ikke kun officerernes
opgave. Højtstående beslutningstagere skal også orienteres,
således at de kan træffe de rigtige beslutninger. Det er deres
pligt at sætte sig ind i andre landes nationale kulturer, fastslår
Renny McPherson.
Læs Rand-rapporten ”Growing Strategic Leaders for Future Conflict”
i det militære kvartalsmagasin ”Parameters” (http://www.
carlisle.army.mil/usawc/Parameters/).
Martin Burcharth er Dagbladet Informations USA-korrespondent.

Af journalist Steen Cadan, Oslo
18 • nr. 1/2011 Norske officerer
20 år som leder
under en
omstillingsproces
Norges Offisersforbunds (NOF) formand igennem
de sidste 20 år, Peter André Moe, er trådt
tilbage. NOF, som har sekretariat i Oslo, er
medlem af norsk LO
- Den periode, jeg har været forbundsleder, falder nøjagtigt
sammen med Den kolde Krigs ophør, altså overgangen
fra invasionsforsvar til indsatsforsvar – en overgang fra et
stort mobiliseringsforsvar til et nu meget mindre, men kvalitativt
meget bedre forsvar inden for en del operative virksomheder. Så
det har været en enormt stor omvæltning i forsvaret akkurat i den
tid, hvor jeg har været forbundsleder, siger Peter André Moe, som
trådte tilbage på NOF’s ordinære landsmøde den 15. oktober.
- Men i den periode har jeg samtidig haft den store glæde, at
Norges Offisersforbund er gået fra at være et af de mindre forbund
i forsvaret til nu at være det største forbund i det norske forsvar
med 133 flere medlemmer end i Befalets Fellesorganisasjon
(BFO). Så samtidig med, at den norske officersstand i de samme
20 år er blevet reduceret i vældig stor grad, har vi øget medlemsantallet
med 62 procent, siger han til Danske Officerer.
En negativ oplevelse
- Ser jeg tilbage på de sidste 20 år, er den vigtigste begivenhed,
at Stortinget den 10. juni 2004 vedtog at reducere uddannelsen for
officerskorpset; man forkortede blandt andet uddannelsesperioden
og nedlagde officersskoler. Det føler jeg er noget af det mest
negative, men også det væsentligste af negativ art, der er sket i
Norge, fordi man derved går baglæns ind i fremtiden.
– Vi tabte kampen, og i dag kæmper vi stadig for at få en bedre
uddannelse for norske officerer, som kun har en 3-årig militæruddannelse
fra en officersskole. Dette kan egentlig stilles i kontrast
til, at læreruddannelsen i Norge er steget fra fire til fem år. Tanken
i 2004 og senere har været, at man har skullet spare penge i
forsvaret, men ikke i skolevæsenet.
En historisk sejr
- Vi har dog også haft en eventyrlig sejr – endda over Stortinget.
For i 2004 fratog et énstemmigt Stortinget officererne deres opsigelsesbeskyttelse,
som var en beskyttelse for officererne mod at
blive opsagt fra deres stillinger. Forbundet anlagde sammen med
BFO sag mod staten ved Forsvarsministeriet, idet vi mente, at
beslutningen blandt andet var et brud på Grundloven. Efter et år
kom regeringen til os, og efter kun halvandet års pause genindførte
et énstemmigt Stortinget officerernes opsigelsesbeskyttelse.
– Det var virkelig en historisk sejr, for jeg tror, at det aldrig tid-
ligere i vort parlamentariske system er sket, at et ènstemmigt
Stortinget inden for halvandet år har underkendt sig selv.
Et velforberedt otium
- Jeg kommer dog ikke til at kede mig, selvom jeg ikke længere
er forbundsleder, idet jeg blandt andet skal arbejde med nogle
projekter for Norges Offisersforbund, og så har jeg en del andre
tilbud, som jeg nok siger nej til, så jeg kan få mere tid til at fiske.
Derudover skal jeg bygge et røgeri til kold- og varmrøgning. Desuden
planlægger jeg også at dyrke økologiske grøntsager i mit
nye drivhus, så jeg har mere end nok at foretage mig, siger NOF’s
tidligere formand Peter André Moe med et stort smil.

Af journalist Steen Cadan, Oslo
I de sidste 20 år har Norges Offisersforbund haft en medlemstilgang
på 60 procent. Udgangspunktet er i dag ikke længere en enorm
medlemstilgang, men at forbundet skal pleje medlemmerne og udføre
et godt arbejde for dem, der er med
Norske officerer nr. 1/2011 • 19
Medlemmerne skal være i fokus
Vi skal varetage vore medlemmers arbejde i hverdagen,
så deres arbejdssituation er bedst mulig. Derfor skal vi søge
at påvirke regeringen, Stortinget og det politiske miljø generelt,
men sandelig også vore arbejdsgivere indenfor Forsvaret for at
tilrettelægge arbejdet, så der tages hensyn til personellet på en
god måde, siger den nyvalgte 44-årige forbundsleder for Norges
Offisersforbund, Egil André Aas.
Med en stor latter siger Egil André Aas, at han aldrig nogensinde
har haft en modkandidat til de valg, hvor han har kandideret.
Således blev han enstemmigt valgt – nærmest kåret som ny
forbundsleder – på forbundets landsmøde den 15. oktober. Den
nye forbundsleder har gået hele vejen igennem forbundet, idet
han, der var kaptajn fra Hæren, begyndte i forbundet i 1993 som
ansvarlig for rekruttering, senere som oplysningssekretær med
blandt andet ansvaret for kursusvirksomheden, derefter blev han
forbundssekretær for Hæren, indtil han blev sekretariatsleder.
Posten som fungerende nestleder overtog han i 2005 fra den tidligere
nestleder, som gik tilbage til Forsvaret – og på landsmødet i
2006 blev han så valgt til nestleder i Norges Offisersforbund.
- Jeg er en samarbejdets mand, så længe det er det bedste for
vore medlemmer, indgår jeg kompromisser med dem, der er villige
til at indgå kompromisser, så vi kan ”lande” det bedst mulige resultat
for dem, hvis opgaver vi skal varetage, siger Egil André Aas.
Et stort norsk officersforbund
- Vi har i øvrigt i december 2009 indgået en samarbejdsaftale
med den anden store officersorganisation, Befalets Fellesorganisasjon
(BFO). Vi diskuterer nu forskellige forhold for at nå frem til
en sammenlægning af de to officersforeninger – BFO og vort forbund.
Det vil medføre, at de to største officersorganisationer går
sammen og bliver én. Mit udgangspunkt er at udvikle det samarbejde,
vi har etableret for at nå endnu videre frem mod en sammenlægning.
Vi må bevæge os i en rolig sammenfletningsgrad,
så vi smelter sammen til en enhed. Men der er mange udfordringer
på den vej, og det er to kulturer, der skal smeltes sammen,
og vi har blandt andet en hovedudfordring i forhold til dette, for
vi er medlemmer af Norsk LO, og BFO er medlemmer af YS, Yrkesorganisasjonernes
Sentralforbund. Et problem kan derfor blive
i hvilken hovedsammenslutning, vor fælles officersorganisation
skal være medlem af i fremtiden. Men det er noget, vi kan se på,
efterhånden som vi får løst de fælles problematikker, der vedrører
vore medlemmers hverdag.
Forsvarets driftsbudget sejler ikke
- Fornylig var BFO og vi sammen til en høring i Finanskomiteen
angående budgettet for 2011, og her var der forskellige ting, vi var
begge optaget af, nemlig at opnå Finanskomiteens løfte om flere
økonomiske ressurser til Forsvaret. Netop for at kunne varetage
at eksempelvis skibene i kystforsvaret får økonomi til at øve og
træne, så fartøjerne også kan komme ud at sejle, idet flere allerede
ligger til kaj i dag. Forsvarschefen har signaliseret, at man kan
spare ved at lade nogle af skibene ligge til kaj for at kunne få økonomi
til at lade andre sejle og løse kystforsvarsmæssige opgaver
på en god måde. Vort formål var, at alle besætninger skal have en
minimumstræning, hvis der en dag bliver brug for samtlige skibe
og besætninger. Det er jo klart, at vi som organisationer er optaget
af, at personellet har det rette træningsmæssige beredskab,
der skal til i forhold til det, dette personel skal løse på vegne af
Forsvaret og Kongeriget – set i forhold til Norges engagement i
Afghanistan.
fortsættes /////

20 • nr. 1/2011 Norske officerer
Uden træning – et ineffektivt forsvar
- Her er jo aldeles klart, at har vore medlemmer ikke en grundtræning
eksempelvis før en rejse til Afghanistan, så kan det i værste
fald ende på en måde, som ikke er godt for løsningen af opgaven
i Afghanistan. For nogen tid tilbage var der forskellige grunde til,
at personellet ikke fik den oplæring i det materiel, de skulle bruge,
når de kom til Afghanistan. Der var flere årsager til det – den ene
var, at det materiel, de fik, var så nyt, og det var vigtigt, at det
skulle bruges i Afghanistan, og derfor fik man ikke tid til at træne
med det, mens man stadig var i Norge. Dernæst har vi ikke haft
materiel nok, så personellet inden det skulle til Afghanistan ikke
fik mulighed for at optræne deres færdigheder med det, før de
kom af sted. Men på disse felter er der sket markante forbedringer
på det sidste. Men at der findes enkelte tilfælde, hvor personellet
ikke har den nødvendige træning, som de burde have – er
jeg rimelig sikker på.
Materiellets levetid er kortere i Afghanistan
- Vore organisationer har påtaget sig den opgave, at vi skal være
med til at organisere Forsvaret på en bedre måde end det, vi har
Det er Norge, som er i krig
„
”Organisationerne har påtaget sig
den opgave, at være med til at organisere
Forsvaret på en bedre måde.”
haft tidligere, og samtidig skal regeringen også bidrage med en
sum penge. Så totalt set i forhold til en 4-års periode, skal Forsvaret
også reducere i forhold til 2008, så der bliver en bedre balance
mellem opgaver og ressurser. Vi har eksempelvis udregnet
levetiden for nogle af vore materielle ressurser til fem år, men det
viser sig, at det rullende materiel i for eksempel Afghanistan kun
fungerer i to år. Så drifts- og materieludgifterne er på en måde
eksploderet i forhold til infrastrukturen og det, der er grundlaget
for operationerne i Afghanistan er en meget mere fordyrende faktor
end det, som var udgangspunktet. Så vi har en slitage, som er
meget større end det, der egentlig var tiltænkt fra begyndelsen.
Og det medfører så klart, at det daglige forsvarsmæssige, som
skal fungere her i forhold til de norske opgaver, ikke går at løse
optimalt, slutter den nyvalgte forbundsleder Egil André Aas.
- Vores organisation har brugt ganske megen energi på overfor offentligheden,
forsvarsministeren samt regeringen at påpege, at det ikke er det norske forsvar,
der er i krig i Afghanistan. Det er hele Norge, som er i krig i Afghanistan,
siger formanden for Befalets Fellesorganisasjon
– De omkring 500 norske soldater i det nordlige Afghanistan
er der ikke for deres egen skyld, men for at løse en
opgave for Norge. Og på det felt er der sket ret så meget i den
senere tid, idet et øget fokus på veteranpolitikken og veteranernes
vilkår har været med til at skabe en national bevidstgørelse, siger
Eivind R. Solberg, som er formand for Befalets Fellesorganisasjon
(BFO), der er én af de to største sammenslutninger af norske officersforeninger.
- Gennemgående er vore soldater hver anden dag involveret i
skududvekslinger med fjenden. Men heldigvis har vi i Afghanistan
det udstyr, vi har brug for, hvilket så desværre betyder ringere materieludstyrsmuligheder
her i Norge. Internationale engagementer
koster faktisk meget mere, end man egentlig havde troet. Netop
dette har været en stor overraskelse for alle parter. Og skønt engagementet
i Afghanistan er en ”øremærket” del af forsvarsbudgettet,
er det faktisk ikke nok. Så det belaster budgettet herhjemme
i Norge,
- Det norske samfund har et distanceret forhold til forsvarets
behov for en økonomisk opbakning, for vi lever jo i en fredelig tid.
Derfor er det en udfordring, hvor langt det norske samfund er villigt
til at strække sig med tildeling af økonomiske midler både til
drift af de daglige operationer i forsvaret og ikke mindst til materielle
investeringer.
Af journalist Steen Cadan, Oslo

Vanskeligt at løse samfundets forsvarsønsker
- De Stortings-beslutninger, der ligger til grund for de årlige for-
svarsbudgetter, er ikke i nødvendig grad tilstrækkelige til at kunne
videreføre forsvaret. Så økonomien er en udfordring for forsvarets
evne til arbejde, og derfor prøver vi at påvirke de politiske partier
til at ikke blot se på forsvarets behov, men også at diskutere, hvor
er man på vej hen med forsvaret, og hvordan skal forsvaret se ud.
- For vi har i de sidste 8-10 år været igennem ganske vanskelige
processer, hvor der er skåret ned i struktur og foretaget flytning af
aktiviteter for derved at få et billigere forsvar. Men på et eller andet
tidspunkt er der ikke mere at hente, altså hvor det ikke går an
at skære mere ned eller flytte mere. Spørgsmålet er så nu, hvordan
har man tænkt sig at forholde sig til dette. Hvordan skal man
sikre, at forsvaret fortsat kan løse de opgaver, som det norske
samfund har sagt, at forsvaret faktisk skal løse.
Kampfly er et økonomisk problem
- Der ligger faktisk en plan for forsvarets drift, som jeg tror, at
politikerne modvilligt bliver nødt til at tage stilling til for ikke at
reducere antallet af baser og installationer mere, end det allerede
er sket. Yderligere står vi foran en beslutning om kampfly, som vil
blive en så stor økonomisk belastning, at det vil føre til et behov
for at ændre struktur og måske også tage kapaciteter ud fra forsvaret.
Fordi investeringsbehovet, når det gælder kampfly, vil blive
ganske meget større, end politikerne giver udtryk for. Det bliver en
stor omkostning, næsten uanset hvor mange fly der bliver tale om
at anskaffe, men på den anden side er der en smertegrænse for,
hvor få fly man kan have. I Norge har vi en meget høj ambition,
hvor vi har talt om 52 + 4 fly. Så er det jo et spørgsmål, om det
rent økonomisk er muligt. Et af de tiltag, man diskuterer, er at gå
ned i antallet af fly. Og da tænker man allerede på blot 30 fly, som
er det allerlaveste antal, der er bærende som system. Og sammen
med antallet af nye kampfly er det næste spørgsmål: hvor mange
baser og hvor? Diskussionen går på, om vi skal have en base eller
to - i dag har vi seks. Så alene diskussionen om kampfly vil have
store konsekvenser for forsvaret og dets personel.
Vore medlemmer
- Hvem organiserer vi så inden for forsvaret? Svaret er stort set
alle grader af officerer i det norske forsvar, fra sergenter til generaler.
Vi har omkring 5.000 tjenestegørende medlemmer, hvoraf
otte procent er kvinder, og det totale medlemsantal er omkring
10.000. Det vil sige, at den resterende del er pensionister og folk,
der har ønsket en fortsat tilknytning til organisationen BFO. Kontingentet
er omkring 700 kr. om året for et sådant fordelsmedlemskab.
De aktive betaler derimod 0,95 procent af deres pensionsgivende
indtægt, hvilket betyder, at man ikke betaler kontingent af
overtidsgodtgørelse eller eventuelle andre tillæg – altså maksimum
370 kr. om måneden, og ingen betaler mere.
Avancementsforhold
- I Norge avancerer man kun gradsmæssigt ved ansøgning om en
stilling på det nærmest foranstående niveau. Er man eksempelvis
kaptajn og har de nødvendige kompetencer, erfaringer og så
videre, kan man søge en stilling som major, og får man stillingen,
bliver man udnævnt til den højere grad, samtidig med at man tiltræder
den nye stilling.
Norske officerer
nr. 1/2011 • 21
- Dette søgesystem har vi haft frem til 2010. Nu vil vi få et delt
system, hvor graderne sergent, fenrik og løjtnant også indgår i et
beordringssystem, hvor der i udgangspunktet ikke er nogen ansøgning,
som ligger til grund for opstigning i graderne; men til graderne
over skal man fortsat søge. Grunden til denne forskel her er, at
vi siden 2005 har haft et system, hvor man som specialist skal blive
stående på de lavere gradsniveauer i en længere periode, typisk
hvor en gruppe har brug for en næstkommanderende. Officeren
skal kunne forvente at blive stående på dette niveau over flere år,
og afgangsalderen er for disse specialister 35 år. Det betyder, at
de, som vælger denne form for tjeneste, maksimalt har mulighed
for at konkurrere sig til den højeste militærgrad som løjtnant.
- Parallelt med dette system har vi sergenten, der går ind som
sergent, bliver fenrik efter et år og efter at have gennemgået den
3-årige officersskole bliver løjtnant med adgang til at søge om at
blive kaptajn o.s.v. samt at kunne arbejde frem til pensionsalderen
som 60-årig.
- I princippet skal der ikke være forskel i aflønning på de lavere
grader, men dog får man et vist akademisk tillæg ved at have
gennemført officersskolen; det vil sige, at der en mindre økonomisk
forskel på løjtnantsniveauet.
Frivilligt at deltage i internationale operationer
- I Norge har vi også en vis rådighedspligt til internationale operationer.
I norsk lovgivning er der ingen frivillighed, men loven er
primært en sikringsmekanisme, således at det norske forsvar får
lov til at bemande de opgaver, man skal udføre. Så der lægges i
stor grad op til, at det skal være frivilligt at deltage i internationale
operationer. Men i det omfang, at forsvaret ikke får nok frivillige,
har man lovhjemmel til at udkommandere folk til løsning af
opgaverne. Indtil videre har det dog kun været i brug i et mindre
omfang, for det er normalt ikke et problem at rekruttere nok personel
til at besætte stillingerne. Der er dog små niche-udfordringer,
men i det store billede er det ikke problematisk.
Megen pendling mellem arbejde og hjem
- Skal en forlægning nedlægges, har officeren i udgangspunktet
to valgmuligheder – enten at flytte eller at vælge at pendle,
hvilket mange så gør. For eksempel flyttede det forsvarsfælles
operative hovedkvarter fra Stavanger til Bodø. Der er fortsat ganske
mange, der har deres familier boende i Stavanger, men som
nu arbejder i Bodø. Tilmed blev generalinspektørerne for hæren,
søværnet og flyvevåbnet med deres stabe flyttet fra Oslo i 2009
til henholdsvis Troms i det nordligste Norge, Bergen og Rygge.
Mange af disse flytteprojekter har øget antallet af pendlende officerer
betydeligt.
- Vældig mange vælger derved at pendle mellem deres bolig
og tjenestested, oftest en gang om ugen og i weekenden. I Befalets
Fellesorganisasjon har vi forhandlet os frem til, at der skal
kunne pendles på denne måde. For en generation siden var det
sådan, at det var officeren, som skaffede indtægten til familien.
Sådan er det ikke længere, for i dag er en majorløn oftest ikke
den største blandt ægtefællernes indtægter. Derfor arbejder officererne
ofte et sted, hvor familien ikke bor. Denne belastning
er faktisk en realitet for mange af de officerer, der fortsat ønsker
at blive i forsvaret, slutter formanden for Befalets Fellesorganisasjon,
Eivind R. Solberg, sin samtale med Danske Officerer

22 • nr. 1/2011 Officerens frikvarter
Nytårsforsætter og fitness
Fitness trends
At komme i form eller i endnu bedre form er stadig blandt de
mest populære nytårsforsætter. Og det kan ses på landets fitness
centre i januar måned, hvor det myldrer med nye kunder,
som kan spottes på lang afstand. I USA er der hvert år en stor
undersøgelse af de nyeste fitnesstrends. Og i krystalkuglen
for 2011 kan man blandt andet se, at fitness dansen, Zumba,
vil blive endnu mere populær, og det gælder også for træning
med træningselastikker og Bootcamp fitness, der er
intensiv træning med høj puls. Med de lysere økonomiske
udsigter peger dette års undersøgelse også på, at vi
vil bruge flere penge i 2011 på personlige trænere. Læs
på hjemmesiden www.medicinenet.com om alle årets
fitnesstrends. Vil du supplere de fysiske krav i Sundhedstriaden
eller dyrke fitness sammen med familien,
så brug linket nederst på siden.
http://www.medicinenet.com/script/main/
art.asp?articlekey=121465
Lad nettet hjælpe dig
Selv om intentionerne er nok
så gode, kan det være svært at
finde motivationen til at holde
fast i nytårsforsættet. En god
hjælp for mange mennesker er
at bruge et ”målsætningsværktøj”.
Dem findes der heldigvis
flere af på nettet og de er som
regel ganske gratis.
http://hubpages.com/hub/
The-Best-Goal-Tracking-Tools-Online
10 gode råd
Vi er mange, der år efter år
finder et eller flere nytårsforsætter.
Og de fleste af os
kender til, at det ind i mellem
ikke lykkes at komme helt i
mål. På DR’s ”Ha det godt”
hjemmeside finder du 10 gode
råd til nytårsfortsætter, der holder – og en masse andet godt.
http://www.dr.dk/DR1/hadetgodt/Nytaar_2009-
/20091228102027.htm
Mindre i skraldespanden
Elsker du mad i maven og ville
du ønske, at der røg mindre
i skraldespanden, så er der
hjælp at hente på flere ”Love
Food Hate Waste” hjemmesider.
Den skotske er et godt
bud med tips, ”restopskrifter”
m.m. Og har du fået en iPhone
(måske i julegave), så kan du også hente en gratis app.
http://www.wasteawarelovefood.org.uk/
Rygestop til dine venner
Du er naturligvis selv ikkeryger,
men er din bedre halvdel
eller en af dine venner ved
at være moden til at lægge
smøgerne på hylden, så kan
de forhåbentlig støtte sig til
dig og ”Det Digitale Stop Program”,
hvor de løbende får opbakning i form af mails eller sms’er.
http://ddsp.dk/rygestop_oprettelse/intro/
Dygtigere til at bære
Ønsker du at reducere dit CO2
fodaftryk og spare penge i det
nye år? Og vil du også gerne
give noget videre? Så tilmeld
dig på ”Make Me Sustainable”
og få idéer og hjælp til at holde
styr på din bæredygtighed.
Og invitér så vennerne. Sammen kan vi gøre en forskel.
http://makemesustainable.com/
Rygestop og slankekure
Både mænd og kvinder har ønsket om at tabe sig et par kilo
øverst på listen over nytårsforsætter. Kun 14 pct. har rygestop
som et nytårsforsæt.
De 6 links med råd til nytårsforsætter kan du også finde på
HOD’s hjemmeside ved at logge dig ind som medlem - brug felterne,
hvor der står ”Medlemsnr.” og ”Efternavn”. Gå til venstre
spalte under „Nyttige links“.

Af Leif O. Nørgaard, DJ
Foto: Alex Kjærgaard Petersen, Jydske Dragonregiment
Farvel, gamle Leo!
Udfaset materiel
Udfasede kampvogne er rullet til Tyskland undervejs mod nye opgaver, men tre
med særlig status og fuldt operative er blandt de få, der er blevet tilbage
Status for hærens gamle Leoparder: Slut – men ikke kaput!
•
Forsvarets Materieltjeneste har solgt de sidste kampvogne af
typen Leopard 1A5, i alt 99 stk., til tyskerne, som også leverede
dem til forsvaret i sin tid.
Det var delingen af danske Leoparder i hvid FN-bemaling og fra
Niels Kjeldsen-eskadronen i Holstebro, der blev berømt verden
over, da de i 1994 i Bosnien som de første tog til genmæle og
nedkæmpede bosniske serbere, der havde indledt et voldsomt ildoverfald.
Det skete i den blodige batalje, som efterfølgende blev
kendt som Operation Bøllebank. ”Sneleoparderne” blev de kaldt
på grund af den hvide bemaling.
Oberst Lars R. Møller var næstkommanderende for den danske
bataljon på det tidspunkt og fortæller om operationen: - Det var
nogle af vores egne folk, der var i fare for at blive slået ihjel. Så vi
var nødt til at køre derud og tale hårdt til de andre.
Jeg har brugt det meste af min tid på det lave niveau med Leopard
1, så det er træls at sige farvel til dem, siger obersten.
•
Leopard 1-kampvognene blev indfaset over to perioder i et antal
af 230. Men de sidste år har de stået og samlet støv på larvefødderne
efter at være sendt ud på et sidespor af et forsvarsforlig.
”Storebror” Leopard 2A5, der både er bedre pansrede, bedre be-
Faktuelt:
Danmark bestilte 120 stk. Leopard 1A3 i juni 1974. Den første
blev leveret i marts 1976, den sidste i november 1978. Siden
blev der bestilt yderligere 110 stk. model A3. Alle blev siden
moderniseret til model Leopard 1A5.
nr. 1/2011 • 23
væbnet – og hurtigere, havde da forlængst fået opgaverne lagt på
sine skuldre.
•
Køberen, Flensburger Fahrzeugbau GmbH, havde betinget sig, at
de gamle kampvogne skulle kunne køre op på blokvognene inden
turen over grænsen, selvom de altså havde stået uvirksomme i op
til 8-10 år. Det indikerer nok, at køber har en plan for deres fremtidige
jagtmarker. Til klargøringen var derfor indkaldt et hold af
tidligere brugere, som i løbet af et par måneder assisterede depotarbejderne
hos FMT med jobbet. Så var man køreklar på ny.
•
Enkelte gamle Leoparder er ombygget til bjærgningskøretøjer og
forbliver som sådanne i tjenesten herhjemme. For at kunne holde
dem operationsduelige beholdt man et antal Leoparder, som er
blevet pelset til reservedele.
De tre Leoparder fra premierløjtnant (midlertidig) Erik Kirks
kampvognsdeling, som affyrede de 72 skud under Bøllebank, er
sikret for eftertiden som museums(kamp)vogne.
- Vi har den ene her i Oksbøl, fortæller seniorsergent Bo Kjærgård,
Hærens Kampskole. De to øvrige er overdraget til Veteranpanser-
og Køretøjsforeningerne ved Jydske Dragonregiment samt
Gardehusarerne. Gardehusarernes Leopard fra Bøllebank var aktiv
medspiller ved Åben Hede i Oksbøl i sommer, hvor den affyrede
en serie skarpe skud.
Alle Sneleoparderne blev i øvrigt malet tilbage til den oprindelige
grønne farve efter turen til Eks-Jugoslavien.
•
Hvad tyskerne gav i bytte – foruden to splinternye WISENT
1-bjærgningsvogne, der leveres i begyndelsen af 2011 –, holder køber
og sælger for sig selv.
Mens vinteren hærgede, fik Jydske Dragonregiment leveret et stk. Leopard
til Holstebro. Den er nu opstillet på kaserneområdet til minde om
en panserepoke, som er fortid. (Foto: Alex Kjærgaard Petersen; JDR).

Af journalist Ingrid Pedersen
24 • nr. 1/2011 Netværk i forsvaret
I bokseklubben bliver du målt på det, du kan
Danske Officerer præsenterer en række medlemmer gennem de netværk, de indgår
i. Hvem samarbejder de med, hvem henter de inspiration fra, og hvem er deres
nærmeste samarbejdspartnere? I denne måned er det oberst Lars R. Møller, der
både er kendt for operation Bøllebank, for at have skrevet seks bøger bl.a. om
militære emner – og for altid at sige sin mening. Men hjemme i Farum kender de
ham på grund af bokseklubben
Lars R. Møller har tilbragt hele sit arbejdsliv i Forsvaret og
kommer selv fra en officersfamilie.
- Derfor er sådan noget som hundetræning, bokseklubben og
kampsportscentret i Farum vigtigt, for der får man nogle civile
kontakter, siger han og tilføjer, at man ellers godt kan få et temmelig
ensidigt indtryk af, hvordan verden er skruet sammen.
Han har selv gået til boksning i Farum Bokseklub, og da han efter
nogle års fravær fra byen flyttede tilbage, var bokseklubben et
af de steder, han vendte tilbage til. Her har han både været træner,
formand og kasserer.
- Lederne dér er en del af mit netværk i dag, fortæller han.
- Og bokseklubben er et af de steder, hvor jeg har mulighed for
at komme i kontakt med ungdommen. Der bliver du målt på det,
du kan – og ikke på, hvem du er, siger han og beklager, at han
ikke har tid til boksetræning mere.
Hudfarven er ligegyldig
Han har også været med til at opbygge kampsportscentret i byen.
Centret har samarbejdet med SSP (Red.: Lokalt samarbejde mellem
Skole, Socialforvaltning og Politi) og bl.a. været aktivt med til
at bekæmpe bandekriminalitet i Farum.
- Hvis man altid bliver behandlet som ’perker’, opfører man sig
derefter. Her i centret er det lige meget, hvilken hudfarve du har
– og i centret kan man tage et par boksehandsker på og få en sag
klaret, siger han.
Kasserer i bokseklubben Henrik Andersen siger, at det er Lars
Møllers fortjeneste, at Farum har kampsportscentret.
- Han er en supergod person. Han har godt fat i de unge, og det
er ikke, fordi han er kendt – det er på grund af hans attitude, og
fordi han siger tingene lige ud. Men alligevel på en måde, der kalder
smilet frem, siger Henrik Andersen.
Kunne leve af foredrag
Lars Møller er en meget efterspurgt foredragsholder – specielt efter
at han har skrevet bogen ’Vi slår ihjel og lever med det’. Hvis
han ville, kunne han leve af at holde foredrag. Men det vil han
ikke.
Kunderne er alt lige fra politiets instruktører og Københavns
Universitet til soldaterforeninger og private virksomheder.
- Virksomhederne vil gerne høre noget om militære ledelsesprincipper,
der i dag jo handler om at motivere medarbejderne. Det
er noget helt andet end de kanindræberkurser, der blev holdt før i
tiden, siger han.
Han insisterer på, at han ikke provokerede, da han for nogle år
siden fik forbud mod at holde foredrag i sin militæruniform.
- Så købte jeg én på nettet. Det kan alle og enhver jo gøre, og
jeg gemte kvitteringen, så jeg kunne dokumentere, at det var mit
eget tøj, jeg brugte, siger han og tilføjer, at det heldigvis er historie.
I dag må han gerne bruge sin rigtige uniform.
Oberst Lars R. Møller kunne leve af at holde foredrag. Men det
vil han ikke. Her er han med i en debat om filmen ”Armadillo” på
Reprise Teatret i Holte. ”I vil komme til at se disse unge mennesker (i
filmen) være vildt stressede. Det bliver man, når nogen prøver at slå
én ihjel”, sagde han til publikum i biografen. Foto: Peter Eilertsen.
- Jamen jeg er slet ikke ude på at provokere, siger han med et
stort grin.
- Der er jo bare det, at en gang imellem tager det ene ord det
andet ….og så kommer det ud, fordi jeg har et helvedes netværk
stort blandt journalister……
Blev ”headhuntet”
Og sin forflyttelse fra jobbet som chef for Hærens Kampskole til
et skrivebordsjob i Hærens Operative Kommando, efter at han
havde kritiseret bureaukratiet i forsvaret, omtaler han konsekvent
som, at han blev ”headhuntet”
Lars Møller bliver også brugt som ekspertvidne i retssager, fordi

„
han er ekspert i, hvordan mennesker reagerer under stress. Han
forklarer, at man kan lære selv at styre sin stresspuls, og det er
viden, som han mener burde indføres i basisuddannelsen.
”Bokseklubben er et af de steder,
hvor jeg har mulighed for at komme i
kontakt med ungdommen.”
Lars Reinhardt Møller
Alder: 57 år
Job: Afdelingschef for Forsvarsstabens Internationale Operationer,
koordinator for Danmarks 14 internationale operationer.
Uddannelse: Startede som værnepligtig i Den Kongelige
Livgarde i 1973, kom på Hærens Officersskole i 1975. Derefter
VUT I og VUT II (1986-1987) og i 1995 VUT III på NATO Defence
College i Rom.
Desuden Standard Training Module 3, DPKO, i Abuja i Nigeria
– i øvrigt et kursus, som han selv var med til at lave, og som
han var udlånt til FN for at lave.
Karriere:
Han blev i 1979 udnævnt til premierløjtnant ved Jydske Dragonregiment.
Samme sted blev han oberstløjtnant i 1992.
Ansat under Forsvarsministeriet i 1994 som chef for opklaringsbataljonen,
derefter chef for 1. panserbataljon og undervejs
næstkommanderende ved NORBAT 2, UNPROFOR, Bosnien-
Hercegovina.
Udnævnt til oberst i 1999. Planlægningschef ved det multinationale
korps i Stettin i Polen, chef for 1. Sjællandske Brigade,
næstkommanderende ved Danske Division i Haderslev, og
garnisonskommandant samme sted.
2007 chef for Hærens Kampskole i Oksbøl. 1. september
2008 blev han - med egne ord – ”headhuntet” til en skrivebordsstilling
som chef for produktionsdivisionen i Hærens Operative
Kommando i Karup. Det skete efter en strid med tidligere
forsvarschef Jesper Helsø.
I marts 2010 tiltrådte han sit nuværende job i Forsvarskommandoen.
Privat: Bor i Farum, er gift med Karen Møller og har en voksen
datter, der også er officersuddannet og bor i USA. Har desuden
schæferhunden Møffe og sommerhus i Kulhuse.
Netværk i forsvaret
nr. 1/2011 • 25
- Desværre fik jeg det aldrig selv indført, for så blev jeg jo headhuntet,
siger han.
Det er et af de emner, han holder foredrag om – blandt andet
for politiet.
- Så hvis ikke jeg kan få lov at sige det det ene sted, kan jeg da
heldigvis sige det det andet, bemærker han.
Forfatter: Lars Møller har skrevet seks bøger. Senest Vi slår
ihjel og lever med det, der udkom på Informations Forlag i sommeren
2010.
Hans mest kendte bog,
Operation Bøllebank, udkom
på forlaget Høst og Søn i 2001,
syv år efter at operationen
fandt sted.
Forfatteren Morten Hesseldahl,
der nu er i DR, kalder
han en af vennerne. Han havde
set nogle artikler, Lars Møller
havde skrevet i forskellige tidsskrifter,
og han foreslog ham at
skrive en bog om efterretningstjeneste.
Bogen udkom under
navnet Operation Hurricane.
Han fremhæver også Sune Den tidligere adm. direktør for
de Souza Schmidt-Madsen på Dagbladet Information, forfatteren
Morten Hesseldahl, som
Informations Forlag.
foreslog Lars Møller at skrive
- Han kan noget med den bog, der kom til at hedde
sprog. Han ser på et øjeblik, Operation Hurricane, er én af
hvor der er svagheder i det, hans venner.
man har skrevet, siger han.
- Også journalist Mads
Stenstrup, tidligere på Jyllands
Posten var en god kontakt,
siger han.
Lars Møller medvirker også
i Danmarks Radios program
’Netværket’, og her fremhæver
han redaktør Lene Juhl som en
del af sit eget netværk.
Påvirkning: Blandt de personer,
der har påvirket ham,
En af vennerne fra Farum Bokseklub,
træneren Jørgen Hansen,
har betydet meget for Klaus
Møller.
fortsættes /////

26 • nr. 1/2011 Netværk i forsvaret
nævner han især sine to gamle
boksetrænere fra Farum, Jørgen
Hansen og Harry Christensen.
Blandt officerer fremhæver
han pensioneret generalløjtnant
Kjeld Hillingsø, som han betegner
som vidende, karismatisk,
inspirerende og meget, meget
reel.
- Han taler til rengøringskonen
på samme måde, som han
taler til Dronningen.
Han nævner også oberstløjtnant
K.V. Nielsen, som var hans
leder på stabskurset.
Og så er der den snart
80-årige Else Kirstine Sørensen,
tidligere afdelingschef i
Forsvarsministeriet.
- Hun havde en helt anden
referencesfære end andre.
Hun brugte sin sunde fornuft,
og det kan jo ødelægge enhver
militær samtale.
Harry Christensen,
en af de gamle trænere i
Farum Bokseklub.
Politikere: Ingen personlige
venner blandt politikere, men
han møder dem ofte, når han
holder foredrag. Alle politiske
partier – bortset fra Enhedslisten, SF og Radikale - har tilbudt
ham at opstille til Folketinget for dem.
Daglige samarbejdspartnere: - Der er jo især min nuværende
chef, general Carsten Svensson, og forsvarets internationale
kontor med blandt andet kontorchef, oberstløjtnant K.B. Iversen,
kommandør Torben Mikkelsen og forsvarets øverste ledelse.
Internationalt: Her er kontakten primært til Permanent Joint
Head Quarter i England og den franske generalstab.
- Og så har jeg et tæt samarbejde med de nationale militære
repræsentanter i SHAPE, især admiral Henrik Andersen,
og med den danske repræsentant, general Poul Kiærskou i
Bruxelles. Desuden US Central Command i Tampa, den danske
brigadegeneral Jens Præstegård og alle de danske missioner.
Bestyrelser: Har været både formand og kasserer i bokseklubben,
men har ikke længere tid. Er kasserer i grundejerforeningen
i Kulhuse, hvor han har sommerhus.
- Men det blev jeg ved et uheld, erklærer han.
Hjemegnen: Farum Bokseklub og kampsportscentret har fyldt
meget i hans liv, og han nævner bl.a. de gamle trænere Jørgen
Hansen og Harry Christensen som personer, der har betydet
meget.
- Og formanden, Allan Hansen, og kassereren, Henrik Andersen,
er stadig mine venner.
„
”Facebook er sjovt, fordi det viser
nogle andre sammenhænge mellem
mennesker.”
Afdelingschef i Forsvarsministeriet
Else K. Sørensen havde den
unge kaptajn Lars Møller i ”sit
brød” i 1994. Hun er uddannet
cand.jur. og var ansat i ministeriet
fra 1968 til 2005.
Hunden Møffe er med til at
skabe personlige relationer til
Farum, for han går til træning
med den og lærer den bl.a. at
Formanden for Farum Bokse- adlyde og gå på spor.
klub og kampsportscenter Allan
Hansen.
Sociale netværk: - Internet,
Facebook og LinkedIn betyder,
at alle de kontakter, man har
haft gennem tiden, og som ellers ville gå tabt, kan holdes ved
lige. Jeg har vist 4.200 ’venner’ på Facebook og omkring 10.000
kontakter.
Han mener, at det hænger sammen med, at da han blev
forflyttet fra sit job som chef for Hærens Kampskole, blev der
dannet en gruppe, der hed ’Støt Lars Møller’. Den fik i løbet af
kort tid 4.000 medlemmer.
- Og for at det ikke skal være løgn, er der er par grupper, der
kræver ’Lars Møller som forsvarschef’, fortæller han og tilføjer,
at han dog ikke mener, det er særlig realistisk. Men han synes,
at Facebook er sjovt, fordi det viser nogle andre sammenhænge
mellem mennesker.

Af Leif O. Nørgaard, Dj
Fotos fra bogen Krigsinvalideskolen i Sønderborg
Af Leif O. Nørgaard, Dj
I oktober offentliggjorde tre ministre Danmarks nye ve-
teranpolitik, der med en række initiativer skal styrke grundla-
get for at anerkende og støtte udsendte soldater, pårørende og
veteraner. Ikke så lidt af en opgave i en tid, hvor et stigende antal
soldater, ægtefæller og børn i kølvandet på krig og konflikt rammes
på legeme og sjæl.
Endnu er følgerne af INTOPS dog for intet at regne sammenlignet
med den opgave, der skulle løses for 90 år siden. Da Sønderjylland
– en røvet datter dybt begrædt er kommet frelst tilbage,
som det så smukt hedder i digtet – vendte tilbage til kongeriget
efter de 56 år i den tyske ørns skygge.
Med sig havde ”den røvede datter” fra krigen i 1864 4000 krigsinvalider
med anerkendt krigsskade fra 1. Verdenskrig. Foruden
flere tusinde krigsenker og børn, hvis fædre var blandt de omkring
5000-6000 sønderjyske krigsdeltagere, der satte livet til på krigsskuepladserne
i en krig, de var tvunget ud i.
Dem forpligtigede Danmark sig til at tage hånd om i en traktat
indgået med Tyskland. I afsnittet om ”Forsorgen for Krigsinvalider
(Militärversorgung)” fremgår det, at ”Danmark overtager fra 15.
juni 1920 at regne en fyldestgørende forsorg for sådanne Krigsinvalider
og disses Efterladte, der i Medfør af Versaillestraktatens
Art. 112 er blevet danske Statsborgere”.
Veteranpolitik anno 1920 nr. 1/2011 • 27
4.000 krigsskadede
fulgte Sønderjylland
Den glemte historie:
Krigsinvalideskolen gav veteraner nyt liv
Lægger man øren til vandrørene, høres både det ene og
det andet. Eder og forbandelser, latter og gråd. Det er krigs-
invalider fra Den store Krig, som er under omskoling. Indimellem
snakker de om krigen, der invaliderede dem og kostede så mange
venner, familiemedlemmer og bekendte livet.
Men stemmerne er utydelige. Det er trods alt 85 år siden,
Krigsinvalideskolen i Sønderborg lukkede, og de sidste elever/
krigsinvalider blev sendt ud i det civile samfund udstyret med
svendebrev på det håndværk, som skulle give til dagen og vejen
og supplere krigsinvaliderenten.
På grund af den kortere læretid havde skomagerværkstedet
størst søgning af elever.
Produktionen oversteg afsætningen, så
der ophobede sig et stort lager af tøfler,
kapsko, træsko og træskostøvler, som
måtte sælges med tab.
Bogværket
At forsorgen gled over på danske hænder netop 15. juni hænger
sammen med, at den dag blev Sønderjylland på ny dansk. Og
med til billedet hører da også, at den danske regering – uden held
– forsøgte at få den tyske stat til at bidrage økonomisk ud fra den
betragtning, at de sønderjyske krigsinvalider, selvom de overvejende
var dansksindede, havde tjent tyske og preussiske militærinteresser!
Pensioneret overlæge Anton Marckmann har i sin bog ”Ofrene
fra den store krig 1914-1918” belyst de ofre i form af død og lemlæstelse,
der blev de sønderjyske krigsdeltageres lod samt redegjort
for den omsorg, samfundet ydede krigsinvaliderne og de efterladte.
Bogen er udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, og
det er interessant læsning!
Ud fra sine studier og analyser konkluderer Marckmann, at det
danske samfund levede op til forpligtigelserne i den dansk-tyske
traktat – om fyldestgørende forsorg for de sønderjyske krigsinvalider
og de efterladte.
(kilde: Bogen: Ofrene fra den store krig 1914-1918)
Dem med nål og tråd, skrædderne, holdt til på loftet i hovedbygningen
i det, der har nu været Sønderborg Kaserne et par generationer.
Staten stillede bygningen til rådighed for samarbejdspartnerne
”Den sønderjydske Fond” og Dansk Røde Kors. Det er der,
vi lytter. Den gang i 1920, da Krigsinvalideskolen kom i gang, var
det endnu så nyt, at preusserne havde forladt byen – og overladt
kasernekomplekset, som havde huset kejserens Marineskole, til
danskerne.
En nyopsat planche i hovedbygningen fortæller i tekst og billeder
en støvet og for mange for længst glemt eller aldrig anet
fortsættes /////

28 • nr. 1/2011 Veteranpolitik anno 1920
Krigsveteraner med diverse handicap under
oplæring på snedkerværkstedet. De boede
på skolen imens.
historie. Om de år krigsinvaliderne så at sige fik et nyt liv gennem
skolen. Historien er i øvrigt også blevet genoptrykt, idet Hærens
Sergentskole har fået mangfoldiggjort den beretning, skolens direktion
i 1925 lod udgive om skolen og dens aktiviteter, baggrunden
for den, og hvad der gik forud ad såvel officielle som uofficielle
kanaler. Den officielle indvielse fandt sted 26. september 1920.
Det var på kongens fødselsdag, og naturligvis var Kong Christian
d. 10 skolens protektor og fulgte i øvrigt meget med i aktiviteterne
på skolen, som han besøgte en gang om året.
Gratis over broen..
Man lånte seks barakker af justitsministeriet og flyttede dem til
kasernen, hvor de efterhånden blev taget i brug til værksteder.
Skolen bestod af en hospitalsafdeling til ortopædisk behandling
af invaliditet, en afdeling til oplæring af krigsinvalider i et for dem
passende erhverv - og en afdeling til fremstilling og reparation af
proteser, bandager, ortopædisk fodtøj etc. til krigsinvalider.
Antallet af elever kulminerede i foråret 1922. Da var der 128 i
lære på skomagerværkstedet, snedkerværkstedet, sadelmagerværkstedet,
smede- og mekanikerværkstedet, bogbinderværkstedet,
træskomagerværkstedet og skrædderværkstedet. Enkelte
lærte et fag ude i byen.
171 blev optaget på Krigsinvalideskolen. To døde undervejs i uddannelsesforløbet.
118 gjorde efterfølgende helt eller delvis brug
af de nye kundskaber, mens 51 ikke gjorde brug af det håndværk,
de har lært.
Det blev en hjertesag og en samfundsopgave at hjælpe de
sønderjyske krigsinvalider videre i tilværelsen. Der blev støttet og
lånt fra forskellige sider i form af maskiner og serviceydelser uden
at det kostede.
Sønderborg Kommune ville også vise sin gode vilje – og fritog
skolens funktionærer og elever for at betale bropenge, når de
passerede broen over Alssund! (kilde: Bogen: Krigsinvalideskolen i
Sønderborg)
Præsident indlagt!
Blandt de mere prominente patienter, som blev indlagt på Krigsinvalideskolens
hospitalsafdeling, var også en tidligere præsident!
På Krigsinvalideskolen blev de proteser fremstillet, som skulle lette
arbejdslivet for krigsveteranerne.
Nemlig den forhenværende skrædder og i 60-70 historiske timer
i november 1918 præsident for Republikken Als, Bruno Gustav
Eugen Topff. Han havde været marinesoldat og ledede et soldaterråd,
hvis præsidium tog magten i Sønderborg. Topff blev
indlagt 5. november 1920 yderst medtaget, led af tuberkulose, og
døde fire døgn senere, 34 år gammel. Han er begravet i Berlin.
Faktuelt:
Krigsinvalideskolen virkede fra efteråret 1920 til maj 1925
og byggede på et samarbejde mellem staten, ”Den sønderjyske
Fond” og Dansk Røde Kors.
*
Skolen have eget hospitalsafsnit med 30-40 senge primært
med ortopædisk-kirurgiske patienter med krigsskader.
Afdelingen blev nedlagt ved udgangen af 1923. Da var
der kun få patienter tilbage
*
Da Krigsinvalideskolen lukkede i 1925 havde 130 krigsinvalider
fået en håndværkeruddannelse.
*
Eleverne sov på sovesale med op til 25 senge, og fik
tilbudt undervisning i bl.a. dansk og regning efter fyraften.
Opholdet var gratis. Fra 1921 fik gifte elever økonomisk
kompensation for mistet erhvervsindtægt under opholdet.
*
Skolens eget bandageri fremstillede bandager og proteser
– og ikke mindst reparationer på samme. ”Kunderne” var
oftest ikke langt borte. Det var nemlig eleverne i de nærliggende
værksteder, men også krigsinvalider, som ikke
uddannede sig på skolen.
*
Billeder til denne artikel er fra bogen Krigsinvalideskolen
i Sønderborg.

Af major Håkon Støjko
Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under
navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for
organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 31.
Debat
Udvikling af en COIN-doktrin bør genovervejes
Det er forfatterens personlige mening, at det er nødvendigt, at forsvaret
genovervejer udviklingen af en COIN-doktrin. Det kan blive en win/win-
situation, mener han
Det er bydende nødvendigt, at forsvaret genovervejer udviklingen
af en COIN-doktrin. Forsvarets operative tænkning
hviler ikke på COIN’s præmisser, men er fortsat rodfæstet i fuldspektrum-doktrinen
anno fredsstøttende-missions-perioden.
”Vi kan ikke løse vores aktuelle problemer med den samme
tænkning, som har skabt dem.” (citat: Albert Einstein).
Udviklingen af en COIN-doktrin er derfor afgørende. Processen
vil forankre vores tankegang i relation til COIN. Det er en forudsætning
for, at vi kan udvikle organisation, uddannelse og teknik.
Ved udvikling af en doktrin kan forsvaret samtidig forankre de
mange Lessons Learned fra Irak og Afghanistan.
Informationsoperationer
I mit arbejde i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er jeg de seneste
par år for alvor blevet sporet ind på efterretningstjenestens
præmisser. Jeg taler ikke på FE’s vegne, men på egne vegne. Det
gør jeg, fordi jeg som person er forundret over, at efterretningstjenesten
ikke har fyldt mere i vores virksomhed. Jeg tænker, at
det vel er en COIN–krig, vi kæmper i Afghanistan. Men COIN er i
mine øjne særligt en efterretnings- og informationskrig. Derfor er
det også tankevækkende, hvor lidt informationsoperationer fylder
i vores operative virksomhed. Når jeg tænker videre, er det også
tankevækkende, hvor sjældent man hører ordet COIN i forsvaret.
Den anden dag havde jeg et møde på en VTC (Red.: Video Tele
Conference) med FKO, hvor en medarbejder brugte COIN. Jeg
tænkte over, hvor fremmed det lød for mig.
Informationsoperation har jeg hørt meget om i det forløbne år,
hvor jeg havde lejlighed til at deltage i et informationsoperationskursus
i Oberammergau i foråret. Et fantastisk spændende kursus,
som efterlod indtrykket af, at det er nødvendigt, at operationer,
som dem vi gennemfører i Afghanistan, understøttes af en struktureret
og gennemtænkt informationsoperationskampagne. Siden
dette særdeles gode kursus fulgte jeg med i, at FAK gennemførte
et Strategic Communikation-seminar medio 2010. Men bortset fra
dette har jeg ikke været i nærheden af at høre om informationsoperationer.
Men hvorfor fylder efterretningstjenesten og informationsoperationer
ikke mere, end de gør? Før jeg kom til FE, var jeg i FKO
i seks år, men der mindes jeg ikke, at efterretningstjenesten og
informationsoperationer var genstand for særlig opmærksomhed.
Kæmper uden en COIN-doktrin
Jeg husker, at arbejdet med at skubbe efterretningsrelaterede,
operative udviklingsopgaver hen over isen havde endog meget
vanskelige betingelser som en indirekte følge af den vanskelige
økonomiske situation. Jeg bliver ikke mere konkret, fordi en inddragelse
af konkrete eksempler hurtigt kan fjerne fokus på mit
overordnede budskab, som går på, at efterretningstjeneste og informationsoperationer
er blevet prioriteret alt for lavt i mange år.
Men hvorfor er det tilfældet? Er årsagen så, at vi ikke er indsat i
nr. 1/2011 • 29
COIN-operationer i Afghanistan? Er det en anden kamp, vi kæmper?
Er det oprørsbekæmpelse under fuldspektrum-doktrin? Men
hvad er det? Jeg ved, at de nationer, vi ønsker at sammenligne
os med, og som vi kæmper med side om side (US, UK og NDL),
udvikler eller har udviklet en COIN-doktrin i takt med deres engagement
i Irak og Afghanistan. Jo, vi kæmper COIN-operationer i
Afghanistan. Vi har bare ikke udviklet en særskilt COIN-doktrin.
I 2008 besluttede forsvaret sig for ikke at udvikle en COIN-doktrin.
Et notat fra Officers- og Føringsuddannelsen på Forsvarsakademiet
konkluderer, at vores fuldspektrum-doktrin var dækkende
for COIN-området. Jeg har ingen grund til at betvivle, at vores
fuldspektrum-doktrin dækker ud fra et operativt funderet perspektiv.
Men i et helhedsperspektiv er det min tese, at fuldspektrumdoktrinen
ikke har skabt den omstillingsramme, som er forudsætningen
for at tilpasse organisation, uddannelse og teknik. Fra
Irak-krigens begyndelse erkendte vi nok, at efterretningstjeneste
og informationsoperationer ikke bare var kommet for at blive,
men at de kom til at spille en afgørende rolle i nutidens og fremtidens
krig. Men erkendelsen har ikke været bredt rodfæstet i forsvaret.
En tankegang ændres og tilpasses, hvis en organisation gennemgår
en proces. At fastholde en værende doktrin giver mindre
incitament til at bruge ressourcer på at iværksætte omstillingsprocesser,
når nu den gældende doktrin alligevel dækker. Særligt
bliver dette incitament yderligere udfordret p.gr.a. de senere års
trængte økonomiske situation.
Ny måde at tænke på
Det er min tese, at forsvarets operative tænkning ikke sammenhængende
hviler på COIN’s præmisser, men fortsat overvejende
er rodfæstet i fuldspektrum-doktrinen anno fredsstøttende-missions-perioden.
Som den tyskfødte fysiker og matematiker Albert
Einstein sagde, kan vi ikke løse vores aktuelle problemer med den
samme tænkning, som har skabt dem.
Derfor skal vi ændre vores måde at tænke på. Hvis vi samlet
set som organisation skal tænke anderledes, tænke COIN, er organisationen
nødt til at gennemføre en proces, hvor der samlet
tænkes organisation, uddannelse og teknik i rammen af COIN.
Udvikling af en COIN-doktrin vil skabe denne ramme.
Derfor er det bydende nødvendigt, at forsvaret genovervejer udviklingen
af en COIN-doktrin. Jeg mener, at det kan blive en win/
win-situation. Ved udvikling af en doktrin, kan forsvaret nemlig
samtidig forankre de mange Lessons Learned fra Irak og Afghanistan.
Redaktionens note:
- Definitionsmæssigt er COIN forkortelsen for ”Counterinsurgency
Operations”, som betyder oprørsbekæmpelse, altså en militær
indsats mod oprørsstyrker på linje med en anerkendt regering i
det område, hvor konflikten finder sted.
fortsættes /////

Af kaptajn Lars H. Ehrensvärd Jensen (51 år!), for tiden elev på Forsvarsakademiet.
30 • nr. 7/2010 Debat
- COIN nævnes ikke i regeringens Afghanistan-strategi, og heller
ikke i forsvarsforliget direkte. Men det nævnes, at der fokuseres
på at vinde befolkningens tillid, hvilket indirekte er afledt af general
McCrystalls rapport. I ISAF-regi findes et 1. Udkast af ”Allied
Joint Doctrine for Counterinsergency (COIN) - AJP-3.4.4”, hvor
COIN defineres som: COIN represents those „political, economic,
En gammel soldat?
Indlæggets forfatter kommenterer regeringens planer om at forhøje pensionsalderen
Finansministeren ønsker at forhøje pensionsalderen for
linjeofficerer. I det lys fortryder jeg en del strabadser, som jeg
har tålt i min tjenestetid. Mon mine to nedslidte diskus’er plus en
prolaps og den klemte iskias i lænden holder? Måske burde jeg
ikke have slæbt de 70 kilos oppakninger i min tid som jægersoldat?
Det er måske også disse belastninger, som gav mig to nedslidte
hvirvler i nakken, heraf yderligere en diskusprolaps? I hvert
fald stråler det altid ud i armen, og jeg må af og til op om natten
for at gå smerterne væk. Slidgigten i højre knæ, mon den kom fra
de tunge rygsække eller fra de ekstreme marcher, som gik langt
hinsides enhver rimelig smertegrænse? Eller de løse fodled? Opstod
de ved de alvorlige forstuvninger, hvor støvlerne bare blev
strammet en ekstra tak, og så gik det ellers videre? Og det brækkede
håndled; mon jeg burde have meldt fra i stedet for at fortsætte
flugtøvelsen alene en uge i Wales’ forblæste bjerge, indtil
jeg halvtosset af smerter blev fanget af Hunter Force og sendt i
afhøring? Det kan jo også være, at alle mine skavanker skyldes
faldskærmslandingen den nat i England, hvor jeg lå paralyseret af
smerte i en halv times tid, før jeg kom på benene og gik videre ud
i opgaveløsningen. Jeg stopper opregningen her, men der er mere,
hvor det kommer fra!
Holder kroppen mon til at være soldat som 65-årig?
Det håber jeg da. Foreløbig går det fint; jeg løb da trods alt Vasaløbets
90 km på ski sidste år og satser på at gøre det mange
år fremover. En gammel cirkushest tåler ikke at stoppe, så dør
den. Men som alderen skrider frem, så tager skaderne mærkbart
længere tid at hele. Kroppen restituerer simpelthen meget langsommere
end før. Hvis jeg sammenligner mig med civile jævnaldrende,
så har de aldrig været udsat for noget, der bare ligner.
Det er nok symptomatisk for os officerer, at vi gør den slags ofre i
løbet af tjenesten. De unge officerer, som er indsat i kamp i dag,
udsættes i hvert fald for lignende eller værre belastninger; mine
skader fik jeg jo i fredstid!
Samtidig ønsker arbejdsgiveren at udsende os i stadig mere
krævende internationale opgaver, frem til vi går på pension. Én
ting er, om det nu er fornuftigt at udsende ældre mænd med
slidte kroppe som min. En anden er, at hovedet jo også ældes. Jeg
mærker selv en markant forskel i entusiasmen i forhold til, da jeg
var ung. De skader, som jeg pådrog mig dengang og ignorerede,
ville jeg nok undgå i dag. Men det kan og skal de unge soldater jo
ikke! I min ungdom var jeg da ligeglad med, om jeg blev skadet
social, military, law enforcement, civil and psykological activities
required to defeat insyrgency“.
eller eventuelt døde i tjenesten. Da jeg diskuterede det med en
klog kollega, sagde han, at ”vi gamle føler, at vi har meget mere
at miste, end da vi var unge”.
Derfor er det ikke godt for moralen i forsvaret og blandt de
unge soldater, hvis for mange forsigtige gamlinge trækker risikovilligheden
ned. Jeg husker selv, hvordan jeg som ung officer oplevede
visse ældre kolleger (50+) som meget forsigtige og meget
lidt risikovillige. De mødte ofte vores ungdommelige entusiasme
med udsagn som, ”…det har vi prøvet; det virker ikke”…”nu har
du da vist ikke tænkt dig om, unge mand…”.
Vi unge oversatte det som regel med en uvilje til at bevæge
sig ud af den komfortzone, som de havde tilkæmpet sig med
stigende anciennitet: Vi anså dem for stopklodser. Nu kan man
jo ikke skære alle over én kam, men det er uomtvisteligt, at de
fleste bliver mindre forandringsparate og risikovillige med alderen.
Den politiske ledelse ønsker vel ikke, at den form for soldater skal
dominere forsvaret? Det militære instrument skal vel være skarpt
og ikke et aftægtshjem?
Når arbejdsgiveren sammenligner officerer med andre statsansatte,
så overser han de ekstreme vilkår, som vores gerning
udøves under – vilkår, som ikke påføres andre samfundsgrupper.
Og han overser, at de fysiske og psykiske krav faktisk er øget ganske
væsentligt for alle forsvarets ansatte. Krig skal føres af friske
unge mænd og ikke af forsigtige 60-65 årige pensionister in spe!
Derfor bør man genoverveje, om man virkelig ønsker at hæve
afgangsalderen for officerer. Vi har jo typisk været i ”firmaet” i
omkring 40 år, når vi rammer de 60. Vi officerer i 50’erne kan ikke
gå andre steder hen p.gr.a. vores særlige pensionssystem.
Hvis ændringer er uundgåelige, så bør HOD arbejde for en gradueret
overgang til et nyt system, så vi ikke indenfor 10-15 år står
med et alderssvækket forsvar. Hvis man absolut vil ændre, så bør
der være et langt forløb, hvor man opbygger muligheder for at
skifte spor i tide uden tab af pension og karrieremuligheder. HOD
bør kæmpe for et ungt og kampdueligt officerskorps.
60-årige ledere er selvfølgelig ikke affældige, og de kan sagtens
arbejde. Men de bør generelt ikke sendes i krig eller få lov til
at påvirke moralen negativt hos de unge soldater. Heller ikke fra
skåne-positioner som ”skrivebordsgeneraler” og ”skrankepaver”.
Man bør ikke halsløst forhøje pensionsalderen for os halvgamle
officerer uden tanke for konsekvensen for forsvarets samlede effektivitet.

Af redaktør Henning Lahrmann
Fotos: FLOS
Af redaktør Henning Lahrmann
Nyt om navne
25 løjtnanter til flyvevåbnet
- I står nu på tærsklen til et nyt kapitel i jeres liv, sagde chefen
for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik R. Dam, til de
nyudnævnte løjtnanter på Flyvevåbnets Officersskole den 16. december,
og han fortsatte:
- Lad os sammen arbejde for at skabe et godt og befordrende
arbejdsmiljø og nogle fornuftige arbejdsvilkår i enhederne derude.
Jeg er meget bevidst om, at der hviler et stort ansvar på flyvevåbnets
ledelse for at skabe nogle fornuftige, overordnede rammer
Jan Flemming Andersen
Mathias Glerup Bay
Casper Kenneth Berthelsen
Peder-Christian Blokdal-Pedersen
Martin Ibsen Bryld
Troels Degn Christiansen
Kasper Eliasen
Kevin Martin Foy
Andreas Harboe Hartov
Sejr Lykke Horskjær
Martin Falkenfleth Jensen
Chris Hallin Jollmann
Anna Kragbak
LT-R Sejr Lykke Horskjær modtog HOD legatet for årgangens
bedste resultat. Han holdt årgangens tale.
Udnævnelser til major
Ved en beklagelig fejl var det kun søværnets officerer og enkelte
andre, der blev nævnt i den oversigt, vi bragte i blad nr. 8/2010
over nyudnævnte majorer/orlogskaptajner efter gennemgang af
stabskursus (VUTII/L) på Forsvarsakademiet og som blev udnævnt
Hæren
Rohde, Claus
Pedersen, René Fjeldgård
Pedersen, Morten Mærkedahl
Pedersen, Peter Scharling
Nielsen, Michael Dahl
Nielsen, Mogens
Molter, Niels-Christian Elley
Madsbjerg, Kim Hjortflod
Larsen, Jacob
Kornerup, Hans Jacob
Kjærgaard, Steen
Jørgensen, Thomas Nico
Jensen, Frank Martin
Jakobsen, Kåre
Hemmingsen, Marc
Hansen, Christian Øland
Elsang, Vilhelm Roy
Busch, Christian
Blomqvist, Jens Peter
Alsing, Jacob
Barfod, Jakob Rømer
Nikolaj Nyfeldt Krigslund
Jacob Bjerregaard Kristensen
Jens Larsen
Katrine Gammelgaard Larsen
Mette Larsen
Maja Mærkedahl Lilleør
Jesper Lodberg
Det samlede antal officerer i hæren, søværnet, flyvevåbnet og Hjemmeværnet,
som gennemgik stabskursus (VUTII/L) i 2010 på Forsvarsakademiet var på 48
Flyvevåbnet
Illemann, Martin Kjær
Sørensen, Benjamin Seth
Sørensen, Henrik
Sølling, Peter Hebo
Pilgaard, Asger Skov
Pagh-Rasmussen, Ivan
Olesen, Michael Jacob
Meldal, Jacob Bach
Høgedal, Jesper
Holager, Pelle Jacob Mølgaard
nr. 1/2011 • 31
for flyvevåbnets virke. Men vi må aldrig glemme, at det langt hen
ad vejen vil være jer, der er med til at sætte dagsordenen på den
lokale arbejdsplads og dermed præge og forme dagligdagen for
flyvevåbnets ansatte.
HOD legatet for årets bedste resultat blev tildelt LT-R Sejr Lykke
Horskjær. Det var HOD’s formand, kommandør Bent Fabricius,
der overrakte legatet.
Følgende blev udnævnt til løjtnanter-R i flyvevåbnet:
Rune Pilgaard Nielsen
Christian Nicolai Bøge Ottosen
Ole Scharff
Lars Bisgaard Villkjær
Bo Nichlas Vesterby
HOD’s formand, kommandør Bent Fabricius overrakte
legatet til den nyudnævnte LT-R Sejr Lykke Horskjær.
i sommeren 2010. Derfor bringer vi her en liste over de manglende
officerer fra hæren, flyvevåbnet og Hjemmeværnet:
Dela, Michael
Hjemmeværnet
Lakjer, Anders
Jensen, Oluf Timo Dybdal
Matzen, Finn
Andersen, Frank Lund

24
Vi fortæller historien om billedkunstneren
Simone Aaberg Kærn og hendes maleri af
Anders Fogh Rasmussen. Hvem sidder i cockpittet
på det danske C-130 Hercules fly fra Air
Transport Wing Aalborg som ses på maleriet?
Simone Aaberg Kærn er den første kvinde, der
er blevet valgt til at portrættere en tidligere
statsminister.
Læs historien side 4-5.
Foto: Folketinget.
14
- Vi skal sparke dem videre i deres liv, og til det
er sport og idrætten en fantastisk vigtig løftestang,
siger idrætskonsulent Bent Gaarsted
fra Dansk Handicap Idrætsforbund, der ledede
sportsseminaret i Vejen Idrætscenter for de
skadede soldater. Læs reportagen side 14 - 15.
Foto: Poul Anker, PF.
FORSIDEN
På billedet ses afdelingschef i
Forsvarsministeriet Else K. Sørensen
ved sin afsked i 2005.
Hun havde den unge kaptajn
Lars Møller i ”sit brød” i 1994.
Denne måneds ”netværker” er
nemlig oberst Lars R. Møller
der både er kendt for operation
Bøllebank, for at have skrevet
seks bøger bl.a. om militære
emner – og for altid at sige sin
mening. Men hjemme i Farum
kender de ham på grund af
bokseklubben.
Læs side 24-25-26.
Foto: Scanpix.
04
Maskinchefen Henrik Nielsen har været med siden 1992 under Søfartsstyrelsen. Han er
dermed eneste mand om bord, der har oplevet, hvad isbryderne kan præstere under en
dansk isvinter. Danske Officerer var med på teknisk afprøvning med ”Isbjørn” en af de
sidste morgener lige før jul, da isvinteren ikke føltes langt væk, og hvor termometeret i
journalistens bil undervejs til Flådestation Frederikshavn havde været nede at runde de
minus 17 grader.
Vedligeholdelsen anno 2010-2011 står kun fire mand for, som til gengæld fast og året
rundt er tilknyttet henholdsvis Isbjørn og Danbjørn, så isbryderne kan holdes på henholdsvis
48 timers og fem døgns beredskab.
En rundvisning undervejs, mens motorerne afprøves, dokumenterer et imponerende skib
i solid konstruktion og med rigeligt plads til hele den 29 mand store besætning i store
kahytter, messer og saloner på de mange dæk, hvis behovet nu igen en gang opstod…
Læs journalist Mads Stenstrups reportage og se hans billeder fra sejladsen med ”Isbjørn”
på side 9-10-11.
Foto: Peter Eilertsen.
MASKINEL MAGASINPOST
Udsendes af:
P.J. Schmidt Portoservice
Postboks 9490
9490 Pandrup
MASKINEL MAGASINPOST
ID. NR.: 42280
Vedr. adresseændringer kontakt
venligst Hod’s sekretariat
Olof Palmes Gade 10,
2100 København Ø
Mail: hod@hod.dk