Historien finder du her i pdf version - Frank Christensen

Gibraltarstrædet er 65 km langt, største bredde 37 km, mens det smalleste sted er 14 km. Strømforholdene kan være
meget vanskelige i strædet, på grund af de store tidevandsforskelle i Atlanten, så det er vigtigt, at man har ”det rette
vejr”. Det ventede vi på. Lidt utålmodigt.
Middelhavet
Gibaltar - Balearerne
Sardinien
Det var nu blevet tirsdag den 3. juli år 2001. Vi havde tilbragt nogle hyggelige, solrige, varme dage i Barbate, hvor
Christina fra Mariager var kommet ombord. Endelig blev vejr- og vindforhold passende til at stå havnen ud, sætte sejl,
og sætte kurs mod Gibraltar.
Vi lettede kl. 10. Der var ikke megen vind at starte på, men det blev bedre, så vi fik en rolig hyggesejlads til Gibraltar
langs Spaniens kyst, mellem kysten og trafiksepareringen. Ved middagstid passerede vi Tarifa, Spaniens sydligste by.
Syd for Tarifa ligger øen Isleta de Tarifa med Europas sydligste punkt. Punta Marroqui. Øen er forbundet til fastlandet
med en dæmning.
En time senere fik vi Gibraltar i sigte. Et sært syn er denne klippe, som rejser sig ude i vandet, forbundet med fastlandet
med en tange. Gibraltar, som har indre selvstyre er stadig britisk regeret på trods af, at FN har anbefalet, at den skulle
overgå til Spanien. Grænsen, som Spanien lukkede i 1969 for at genere Storbritanien, blev dog genåbnet i 1985 efter at
Storbritanien indvilligede i at indgå i forhandlinger.
Megen historie knytter sig til Gibraltar, der har sit navn efter araberen Tariq. Han erobrede klippen i 711 og kaldte den
Djebel al Tariq, som direkte oversat betyder Tariqs klippe. Klippen er 4,5 km lang og 1250 m bred. Den er forbundet
med fastlandet med landtangen La Linea. Havnen og byen ligger på klippens vestside, som er næsten lodret. På østsiden
er der en fin hvid sandstrand og lave bebyggelser. En trediedel af klippesiden mod øst er ”planeret” i en stejl vinkel.
Et enormt areal til opsamling af vand.
Gibraltar beboes af 30 000 mennesker. Overvejende af forskellig sydeuropæisk herkomst. Derudover er der et antal
gibraltaraber, som lever på den vestlige skråning af den 426 m høje klippe. Gibraltaraben, som er en haleløs hundeabe,
har man troet var indført fra Afrika, indtil der i nyere tid blev fundet fossiler af denne abe i England. Faktisk blev der
under anden verdenskrig på Churchills ordre indført aber fra N-afrika, da kolonien var ved at blive udryddet. Dette er
formentlig sket som konsekvens af den gamle overtro/overlevering, at så længe denne abe forekommer dér, skal stedet
være britisk regeret. Man kan nå toppen af klippen til fods ad en trappe, og undervejs løber man uundgåeligt ind i Gibraltaraberne.
Vi var ikke inde i havnen, som har tre overfyldte marinaer. Vi var faktisk slet ikke på britisk område, men ankrede op
vest for Gibraltar i Linea bugten, som er spansk. Derfra er der en lille rotur til stranden og derefter en kort spadseretut
til grænsen Spanien/Gibraltar.
Samme dag kom Christinas mor Ella og 14-årige bror Morten til stedet med bus fra Malaga, for at tilbringe de næste 2-3
uger ombord. Bror Carsten skulle også have været med, men ville hellere blive hjemme i Mariager. Han ankom dog
senere på Mallorca efter sin mors mobiltelefoniske overtalelse. Lad det være sagt med det samme. Det var en misforståelse.
Begge drengene kedede sig bravt, næsten fra de kom ombord - til hjemrejsedagen. Hjemrejsedagen var
garanteret den lykkeligste, om ikke i drengenes liv, så dog i året 2001. Et par gode hvalpe, men absolut ikke til søbrug.
Vi var nu i Middelhavet, og var dermed berettigede til at pakke en gave ud, som vi havde stuvet af vejen, inden vi forlod
Harlingen. Gaven var en papkasse med indhold, som blev afleveret til os af familien de Vriis lige før vores afrejse
fra Harlingen. Der medfulgte et påbud, som vi holdt os efterretteligt: Må ikke åbnes før Middelhavet. Spændende!!! Nu
blev der pakket ud. Et selvbygger-sæt. En hollandsk træsko, nogle kraftige blomsterpinde, noget blåt stof, bly til kølvægt
og en arbejdstegning. Værsågod sømand, ”som selv har bygget en båd - engang”. En virkelig fin og original ide.
Den kan faktisk sejle - træskoen -. Rigtig godt endda. Det har givet anledning til adskillige gange sammenstimlen, når
den har været søsat i græske havne, og jeg må ud i jollen for at hente den.
Ella og Morten blev installerede og fik pakket ud. Der blev roet i land. Der blev badet. Der blev solbadet. Der blev hyg
get og snakket, men næste dag halede vi krogen hjem og satte kursen mod Malaga. Uden en bestemt plan for havneanløb
sejlede vi hele dagen langs Solkysten. Der blev ivrigt spejdet efter delfiner. Vi så tre. Lige øst for Gibraltar. Døde –
flydende i vandskorpen. Lidt deprimerende, men bevares!! Selv delfiner har en begyndelse og en ende. Disse var desværre
nået til enden.