At være på – muligheder og problemer

At være på – muligheder og problemer
Titel på emnet: Narcissisme
Fagkombination: Samfundsfag (A) & Oldtidskundskab (C)
Problemformulering
Skaber samfundet narcissister? Jeg antager, at unges selvudlevering og –eksponering i sociale
medier er et forsøg på at få tilfredsstillet narcissistiske behov. Derfor vil jeg undersøge, om
sociale medier er med til at skabe narcissister eller om sociale medier blot er et redskab til at
udfolde narcissistiske træk som allerede findes i personligheden.
Underspørgsmål og delkonklusioner
1. Redegørelse for, hvordan myten om Narcissos optræder i eftertidens kunst og litteratur.
Myten om Narcissos er ikke bare en fortælling. Det er en allegori, som tematiserer motivet:
forfængelighed og dom (hybris og nemesis). Narcissos elsker sit eget spejlbillede, og ved på
denne måde at være for forfængelig bliver han straffet. Dog er myten samtidig en fortælling
om noget menneskeligt uundgåeligt; man skulle helst gerne kunne lide sit spejlbillede til en
vis grad, fordi hvis man ikke selv kan lide det, hvorfor skulle andre så kunne lide det?
Myten betegner altså et evigt gyldigt spørgsmål, som er relevant i alle samfund i alle tider.
Dette gør, at skabere af litteratur og kunst lige siden har brugt myten som inspiration til deres
værker. Michelangelo 1 malede et maleri i 1597-1599, der portrætterede Narcissos ved
vandkanten. 2 I Bjarne Reuters novelle Lille spejl på væggen der… 3 følger man en teenager, der
”opdager” sig selv, og bliver mere og mere optaget af sit eget spejlbillede. Til sidst bliver han
så optaget at han dropper sin kæreste, og lukker alt andet end sig selv ude. I digtet En lille
nisse rejste 4 af Christian Gerson rejser en lille nisse rundt i verden for at hilse på verdens
største mand. Han finder ingen titlen værdig, før han når til havet, og ser sit eget spejlbillede.
Det gennemgående for alle disse værker er tematiseringen af de såkaldte narcissistiske træk;
sygelig selvoptagethed og manglende evne til at knytte følelsesmæssige bånd til andre
mennesker. Og det faktum at værkerne er blevet skabt med cirka 385 års mellemrum
bekræfter validiteten af allegorien som værende en betegnelse for et evigt gyldigt spørgsmål.
2. Redegørelse for udviklingen af narcissistiske træk i personlighedsdannelsen.
1 Michelangelo Merisi da Caravaggio, 1571-1610, italiensk billedhugger, maler, arkitekt, tegner og digter.
2 Narcissus hænger i dag i Galleria Nazionale d’Arte Antica i Rom.
3 Fra novellesamlingen I love you fra 1983.
4 Digt fra 1845.
2011
1

I Freuds klassiske psykoanalyse antog man, at den narcissistiske selvoptagethed skyldes
selvkærlighed. 5 Den primære narcissisme opstår ifølge Freud i en tidlig alder, hvis moderen
ikke er i stand til at give barnet omsorg. Barnet vil som følge af dette vælge kærlighedsobjekt
med sig selv som forbillede. Den sekundære narcissisme er ifølge Freud en tilstand, hvor
kærlighedsobjektet har været med ydre objekter (andre personer) som forbillede, men
vender tilbage til selvet. 6 Folk med sekundære narcissistiske forstyrrelser har lettere ved at
skelne mellem sig selv og omgivelserne, men er særdeles sårbare over for krænkelser, der
rammer selvværdet.
En anden opfattelse af udviklingen af narcissistiske træk blev fremlagt af psykoanalytikeren
Karen Horney i år 1930. Hun mente, at narcissisme er begrundet i mindreværdsfølelser og
selvhad. 7 Det vil sige, at selvoptagetheden er påtaget og fungerer som en forsvarsmekanisme
som følge af et svagt selvværd. Dette skete ifølge Karen Horney som resultat af, at barnet i de
første leveår ikke fik sympati og kærlighed, hvilket gør barnets følelsesmæssige
tilknytningsevne svag, som senere hen illustreres ved en manglende evne til at elske.
3. Analyse af udviklingen af Justin Halls behov for selvudlevering og –eksponering for at
finde ud af, hvilke samfundsmæssige og sociologiske faktorer der kan have haft
indflydelse.
Justin Halls fascination af sig selv er det mest fremtrædende narcissistiske træk. Hans
komplette blotlæggelse af sit liv ved brug af sociale medier kan ses som et tegn på sygelig
selvoptagethed, idet fokus hele tiden er på ham selv. I forsøget på at fuldføre en fuldstændig
selvudlevering evnede han ikke at sætte sig i andres sted, hvilket stødte folk, og som følge af
den manglende respekt mistede han venskaber og blev ensom.
Hvis man analyserer Justin Halls opførsel ud fra Freuds klassiske psykoanalyse, lider han af en
sekundær narcissistisk forstyrrelse. Han kan skelne mellem sig selv og omgivelserne og
interesser sig for, hvad andre foretager sig, dog med fokus på benyttelse i sin egen
selvudlevering. Hans selvværd er meget skrøbeligt, hvilket ses i ”the last VBlog! (Dark Night)”,
hvor han svinger mellem en erkendelse af at være alene med webbet som eneste intime
bekendtskab, til at have depressive tanker, som følge af manglende intime bekendtskaber.
Han viser ligeledes sårbarhed over for den krænkende følelse, som han føler, da en pige
afviser ham på grund af hans selvudlevering.
2011
Hvis man derimod analyserer Justin Halls opførsel ud fra Karen Horneys opfattelse af
udviklingen af narcissistiske træk, så bunder hans selvoptagethed i mindreværdsfølelser og
selvhad. Hans manglende intime forhold til andre mennesker kan altså ses som manglende tro
på, at andre gider at være sammen med ham. Han bruger dermed internettet som et
spejlbillede, som bliver hans intime partner. Hvorvidt dette er et resultat af manglende
5 s. 53 i Individ og samfund af Gregers Friisberg og Irene Thor Kaufmann.
6 s. 216 i Gyldendals psykologi håndbog redigeret af Lene Hauge og Mogens Brørup.
7 s. 51 i Individ og samfund af Gregers Friisberg og Irene Thor Kaufmann.
2

kærlighed i barndomsårene er svært at konkludere på, især når de omtalte videoer i artiklen, 8
hvor han omtaler sin barndom og sin fars selvmord, er blevet slettet. Den manglende viden
om hans barndom gør det ligeledes svært at analysere på, om det er i den primære eller
sekundære socialisationsprocessen, at udviklingen af narcissisme foregår.
4. Diskussion af, hvorvidt brugen af sociale medier i det senmoderne samfund er med til at
skabe narcissistiske behov, eller om de blot er et redskab til at få tilfredsstillet
narcissistiske behov, der allerede findes i personligheden.
”Jeg tror ikke, at et samfund kan skabe sygelig eller normal narcissisme, idet sådanne træk er
grundlagt i den helt tidlige barndom og således ikke, som nogle sociologer antyder, ved at
individet senere i livet modtager sociale påvirkninger.” 9 Otto Kernberg, amerikansk psykolog i
1978.
Dette synspunkt stemmer altså overens med både Freuds og Karen Horneys opfattelse af
udviklingen af narcissisme. Men får narcissister ikke mere plads til at udvikle og udfolde sig i
et senmoderne samfund, hvor individualisme er mere udpræget? Anthony Giddens nævner i
sin teori om Modernitetens dynamik, at øget refleksivitet, hvor alt er til diskussion, er en
afgørende faktor i det senmoderne samfund. 10 I et samfund som samtidig præges af en til
tider uoverskuelig informationsmængde, vil den øgede refleksivitet sommetider pege indad i
kraft af spørgsmål, som ”hvem er jeg?” eller ”hvad kan jeg tilbyde samfundet af værdi?”. Den
amerikanske sociolog, Christopher Lasch, mener, at disse manglende fremtidsperspektiver
kan have afgørende indflydelse på, at flere bliver selvoptaget og succesjagende med en trang
til at få sine behov tilfredsstillet hurtigst muligt. Denne beskrivelse af sammenhængen passer
delvist på Justin Halls historie.
Men vil det sige, at det er det senmoderne samfund, der skaber narcissister eller får
narcissisterne bare bedre udfoldelsesmuligheder, som følge af de forbedrede teknologiske
muligheder? Hvis man skal undgå at komme med nye psykologiske teorier, vil det
umiddelbare svar være, at kombinationen af individualisme og den teknologiske udvikling i
det senmoderne samfund kun er med til at forbedre mulighederne for udfoldelse af
psykologiske forstyrrelser. Det vil sige, at de ikke er med til at skabe dem. Det faktum, at
narcissistiske træk hos personligheder kan spores i litterære og kunstneriske værker helt
tilbage til oldtiden, er med til styrkelsen af argumentet, at narcissisme ikke bliver skabt alene
af samfundet, men derimod er en arketypisk adfærd, som optræder i alle samfund i alle tider.
Materialer, teorier og metoder
I besvarelsen af første problemstilling vil jeg benytte mig af den hermeneutiske metode. Dette
er oplagt, da jeg hovedsageligt beskæftiger os med værker inden for det humanistiske
8 s. 1 i artiklen Drengen der lagde sig selv på nettet fra Politiken 7.4.2010
9 s. 54 i Individ og samfund af Gregers Friisberg og Irene Thor Kaufmann.
10 s. 48 i Sociologi og modernitet af B. Jacobsen, S. Juul, E. Laursen og K. Rasborg.
2011
3

fakultet. Jeg vil starte med at arbejde med myten om Narcissos, hvor jeg har en forforståelse af
værket, der bygger på, at jeg forventer at komme til at møde en person med narcissistiske
træk. 11 Jeg vil ikke dvæle i fortolkningen af selve myten, men derimod anvende den social- og
kulturhistoriske analysemetode til at undersøge, hvilken betydning myten senere har fået for
europæisk kulturforståelse (værkets virkningshistorie). Herefter vil jeg analysere relevante
tekster og kunstværker med henblik på at udforske mytens efterlev i senere tiders kunst og
litteratur.
2011
I besvarelsen af anden problemstilling vil jeg arbejde med Freuds teori om udvikling af
primær og sekundær narcissisme. Jeg vil analysere på Freuds metode til fremstillingen af
teorien, da han bygger sin teori på kvalitative undersøgelser primært ved hjælp af interviews,
casestudier og observation. Dette føler jeg er nødvendigt for at få en forståelse af validiteten af
teorien, inden jeg kan redegøre for den. Derudover vil jeg redegøre for en anden teori
fremstillet af psykoanalytikeren Karen Horney, som ser et andet forhold mellem årsagvirkning
i forbindelse med narcissisme end Freud.
I besvarelsen af tredje problemstilling vil jeg bruge casemetoden til at analysere historien om
Justin Hall. 12 Jeg vil ud fra en teori, om at Justin Halls selvudlevering og –eksponering i sociale
medier er et udtryk for en trang til at få tilfredsstillet narcissistiske behov, analysere hvilke
sociologiske og samfundsmæssige faktorer, der kan have haft indflydelse. I besvarelsen vil det
have relevans at analysere socialisationsteorier og inddrage teorier om udvikling af
narcissistiske træk.
I besvarelsen af den fjerde problemstilling vil jeg opstille en diskussion primært på baggrund
af vores besvarelse af den tredje problemstilling. Det vil sige, at jeg vil diskutere en eventuel
sammenhæng mellem Justin Halls opførsel som resultat af den samfundsmæssige udvikling
eller som udtryk for en arketypisk metafor, som er kendetegnende for narcissisters forsøg på
at skabe et spejlbillede af sig selv i det senmoderne samfund. Altså et eksempel på
menneskets forsøg på at realisere selvet (selvrealisering), som kan genkendes helt tilbage til
oldtiden.
Sammenfattende konklusion
Jeg konkluderer, at samfundet ikke alene skaber narcissister. Jeg vurderer, at selvudlevering
og –eksponering i sociale medier, som for eksempel illustreres ved historien om Justin Hall,
skal ses som udfoldelse af narcissistiske forstyrrelser, som er skabt på et tidligt tidspunkt i
personlighedsdannelsen. Dette konkluderer jeg på baggrund af teorier opstillet af
psykoanalytikerne Sigmund Freud og Karen Horney, som begge påpeger, at en narcissistisk
personlighedsforstyrrelse bliver udviklet tidligt i barndomsstadiet.
11 Sygelig selvoptagethed og manglende evne til at knytte følelsesmæssige bånd til andre mennesker.
12 Justin Hall, drengen der lagde sig selv på nettet.
4

Dog er det værd at påpege, at narcissismen er blevet tydeligere i det senmoderne samfund.
Den øgede individualisme og refleksivitet er med til at muliggøre en mere acceptabel
udfoldelse af narcissistiske træk, hvor teknologiens udvikling symboliseret ved de sociale
medier gør udfoldelsen let tilgængelig og mere fremtrædende.
Jeg vil derfor betragte brugen af de sociale medier som en arketypisk metafor i det
senmoderne samfund. Med dette mener jeg, at narcissister bruger de sociale medier til at
skabe et spejlbillede af sig selv som resultat af den dybe indre konflikt i deres personlighed,
som resulterer i narcissisme. En personlighedsforstyrrelse som altså kommer til udtryk på
forskellig vis alt efter hvilket samfund, og hvilken tid man lever i.
Til videre undersøgelse af emnet kunne det være spændende at foretage en kvalitativ
undersøgelse af motiverne bag unges aktivitet på nettet i Danmark, herunder deres egen
opfattelse af grunden til deres aktivitet sammenlignet med deres egentlige aktivitet.
Derudover kunne det være interessant at undersøge Justin Halls barndom med henblik på at
analysere den psykoanalytisk.
2011
Litteraturliste
Redigeret af Lene Hauge og Mogens Brørup. 2007. Gyldendals psykologi håndbog.
Gyldendal.
Steffen Mailand og Susan Mose. 2007. Psykologi i dansk. Systime.
B. Jacobsen, S. Juul, E. Laursen og K. Rasborg. 2001. Sociologi og modernitet. Columbus.
Ove Benn og Jørn Jacobsen. 2005. Mytemotiver i dansk litteratur. Systime. 2. udgave. 1.
oplag.
Gregers Friisberg og Irene Thor Kaufmann. 1987. Individ og samfund. Samfundsfagsnyt.
Drengen der lagde sig selv på nettet. Politiken. 7-4-2010.
the last VBlog! (Dark Night). Justin Hall. 2005.
Perspektivering til studierapport
Når jeg ser tilbage på vores AT forløb om identitetsdannelse i det senmoderne samfund, kan
jeg se mange ligheder og sammenhænge, med dette emne.
Folk (narcissister) bruger nu til dags Facebook som et ”spejl”. Man kan ved hjælp af Facebook
redigere i sit eget spejlbillede, og samtidig sin identitet, så man ser ud præcist som man vi
have det.
Man skaber sig, via de sociale medier, en identitet. Man bruger meget tid på at sidde og skabe,
og spejle sig i denne identitet, og det er så her narcissismen, og det at være på, kommer ind i
billedet.
5

AT: Talepapir
Indledning
Kort forklaring af problemformulering
Kort uddybende forklaring af konklusion
2011
o Påpeg fejl: ”Vi vil derfor betragte brugen af de sociale medier som en arketypisk metafor i
det senmoderne samfund” ”Justin Halls brug af de sociale medier...”
Tilføjelse til konklusion siden sidst
o Jung: Arketypisk adfærd
Teori, metode og materialer
I forsøget på at blive bevidst om indre personlighedskerne (selvet)
overvindelse af narcissistiske længsler ikke vellykket.
Påpeg fejl: S. 2 Erkendelse af selvet >< Realisere selvet. (Ikke vellykket
erkendelse af selvet Narcissisme)
Social- og kulturhistorisk analysemetode til belysning af mytens virkningshistorie
o Hvor og hvordan optræder værket hos efterantikke kunstnere?
Værker: Michelangelos Narcissus, BR’s Lille spejl på væggen der…, Christian
Gersons En lille nisse rejste.
o Hvilken konkret social sammenhæng indgår myten om Narcissos i?
Deduktion: Udgangspunkt i teori
Fagenes samspil
o Freuds teori om udvikling af primær og sekundær narcissisme
Justin Hall
o C.G. Jung Arketyper
Ubevidste psykiske strukturer, der vedrører universelt menneskelige
livserfaringer.
o Anthony Giddens’ Modernitetens dynamik
Oldtidskundskab & Samfundsfag
o Teorier og metoders samspil.
6

Andre fag, som kunne have været interessante?
o Allerede anvendt af psykologi.
Perspektivering til studierapporten
Forløb: Identitet i det senmoderne samfund
Forslag til dialog
o Læren om at koble materiale til teori ved hjælp af deduktion Udviklingstendenser i
Spørgsmål.
det senmoderne samfund.
Refleksion over undersøgelsen
o Hvad kunne være gjort bedre?
o Hvilke forhold har begrænset undersøgelsen?
2011
7