Information om at blive student Rungsted Gymnasium

Rungsted Gymnasium
Information om at blive
student
onsdag den 25. januar 2006
Rungsted Gymnasium
Stadion Allé 14
2960 Rungsted Kyst
www.rungsted-gym.dk
gymnasiet@rung-gym.dk

VELKOMMEN TIL RUNGSTED GYMNASIUM
Det er der 4 gode grunde til:
Hvorfor skal du vælge at tage din
studentereksamen på Rungsted Gymnasium
1) For det første har vi et bredt udvalg af studieretninger.
Du kan vælge mellem
Naturvidenskabelige studieretninger med fx
matematik, fysik eller biologi på A-niveau
Samfundsvidenskabelige studieretninger med fx
samfundsfag på A-niveau og matematik på
B-niveau
Sproglige studieretninger med engelsk og enten
tysk, spansk eller fransk på A-niveau
Kunstnerisk studieretning med musik og
engelsk på A-niveau
Idrætsstudieretninger med enten engelsk eller
matematik på A-niveau og bl.a. idræt på
B-niveau
2) For det andet tilrettelægger vi undervisningen sådan
på Rungsted Gymnasium, at alle får et fælles grund
forløb det første halve år. Inden man begynder i
gymnasiet, skal man afgive et ønske om hvilken
studieretning, man er interesseret i. På Rungsted
Gymnasium mener vi imidlertid, at det er vigtigt, at
man bruger det første halve år på at finde ud af,
hvilken studieretning man vil vælge d.1. december,
når man er færdig med grundforløbet. Derfor vil du i
løbet af efteråret få orientering om både studieretninger
og valgfag, så du kan foretage det endelige
valg.
3) For det tredje gør vi meget for at skabe en god overgang
mellem folkeskolen og gymnasiet. Det gør vi
bl.a. ved at planlægge et introarrangement, hvor du
bliver rystet godt sammen med dine kammerater,
samtidig med at du lærer de arbejdsformer og de
fag, vi har i gymnasiet.
4) For det fjerde kommer du til at gå på en skole, hvor
vi lægger vægt på at forene en høj faglig standard
med spændende udfoldelsesmuligheder i det daglige
liv på skolen. Derfor vil du møde et gymnasium, hvor
vi har:
Musical og totalteater, opført af elever
Cafeaftener, hvor skolens egne elever spiller
Frivillige aktiviteter i musik, billedkunst, idræt og
drama
Lektieværksteder
Studierejser for alle elever i 2.g
Så jeg håber naturligvis, at du starter her på skolen til august.
Med venlig hilsen
Mogens Hansen
Rektor
2

FØR DU BEGYNDER I GYMNASIET
Før du begynder i gymnasiet skal du
vælge et kunstnerisk fag på C-niveau - musik eller billedkunst
Se næste side
vælge dit 2. fremmedsprog
Du kan vælge at fortsætte med dit fremmesprog fra folkeskolen -
tysk fortsættersprog/fransk fortsættersprog (B-niveau), eller du
kan vælge et begyndersprog - spansk på A-niveau.
Se side 6
give et foreløbigt ønske om studieretning.
Det endelige valg foretager du i slutningen af
grundforløbet, senest den 1.december.
På side 8 og 9 beskrives studieretningerne og
valgfagene.
På orienteringsmødet kan du få en mere
udførlig beskrivelse af de enkelte studieretningers
indhold og opbygning.
3

GYMNASIEFORLØBET
Gymnasieforløbet ser således ud
Oversigt:
Du skal først følge et grundforløb på ½ år og dernæst et studieretningsforløb på 2½ år.
Du får både obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag.
Fagene er inddelt i A- B- og C-niveau, hvor A er det højeste.
Du skal i alt have 4 A-fag, 3 B-fag og 7 C-fag.
Du går først i en grundforløbsklasse i et ½ år og dernæst i en studieretningsklasse i de resterende 2 ½ år.
½ års
Samfunds
Dansk Historie Engelsk Idræt
Grundforløb fag
Musik/
2.fremmedsprog
Almen sprogforståelse
billedkunst
Matematik Fysik
Naturvidenskabe Almen studieforberedelse
ligt grundforløb
2½ år
Studieretningsforløb
Obligatoriske fag
Dansk, historie, engelsk,
2.fremmedsprog, oldtidskundskab,
religion, idræt,
matematik, samfundsfag,
musik/billedkunst, fysik,
2 af fagene biologi, kemi,
naturgeografi.
Studieretningsfag
normalt 3 fag
Studieretningsprojekt
Valgfag
Op til 3 valgfag
Afhængig af den enkelte
studieretning
Almen
studieforberedelse
Skolestart
Når du har besluttet dig for at blive elev på Rungsted Gymnasium, vil du opleve,
at skolen er meget interesseret i, at du hurtigt kommer med i fællesskabet.
I begyndelsen af skoleåret deltager du i et særligt skolestartforløb. Her bliver
du introduceret til det nye gymnasium, til lærerne og skolekulturen, og der
arrangeres en introtur på tre dage til Sverige. Som afslutning på introforløbet
holdes der på skolen en fest specielt for de nye elever.
4

GRUNDFORLØBET
Kunstnerisk fag - valget er dit
Musik
Musik på C-niveau handler om at gøre dig mere opmærksom
på, hvad der egentlig sker i meget af den musik, som
du hører hver dag. For du hører garanteret meget musik,
og muligvis tænker du ikke over, hvorfor der er noget, du
synes bedre om end andet. Forklaringerne kan være
mange, og det er nogle af dem, vi prøver at finde frem til
gennem arbejde med analyse og forståelse af musik i historisk,
samfundsmæssig og kulturel sammenhæng.
Musikteori og musikalske oplevelser
Når klassen er blevet fortrolig med at udtrykke sig mere
nøjagtigt omkring musik - og det vil bl.a. ske gennem
arbejde med musikteori og diskussion af musikalske oplevelser
- går vi i dybden med emner, som klassen selv vælger.
I grupper på 4-6 arbejder I projektorienteret frem
imod en præsentation for klassen.
Men der er også en praktisk side af undervisningen. Du
får kendskab til sangteknik, for det bliver der arbejdet
med, når der skal synges både en- og flerstemmige sange
fra ind- og udland. Du lærer også den grundlæggende
teknik på guitar, bas, trommer og synthesizer, og det hele
munder ud i samarbejde om indstudering og fremførelse
af et nummer for et større publikum. Det kan fx være til
forårskoncerten, hvor musikeleverne optræder for hinanden
og resten af gymnasiet.
Mundtlig eksamen
Efter et år er der en mundtlig eksamen, der er todelt. Først skal I analysere et stykke musik inden for det emne, som
gruppen har arbejdet med i løbet af det sidste halve år, og derefter skal I i grupper spille et nummer, som I har øvet og
indstuderet.
Har du interesse og lyst til at gå videre med musik, danner det første halve år grundlag for at vælge den kunstneriske
studieretning, der har musik og engelsk på A-niveau og et andet kreativt fag på B-niveau.
Billedkunst
I billedkunst skal du arbejde med billeder i bred forstand, dvs. med tegning, maleri, skulptur, installation, arkitektur og
skærmbilleder.
Der er ikke noget krav om, at du skal være god til at tegne og male, når du starter, men du skal have lyst til at lære det.
Gennem øvelser lærer du nogle grundlæggende metoder til selv at tegne, male, modellere osv..
Projekter
I løbet af året kommer du til at lave større og mere selvstændige projekter. Et særligt område er at kunne kommunikere
med billeder, fx som computerpræsentationer eller plakater.
I fagets teoretiske del ser vi på kunst tilbage i tiden og frem til nutiden. Du lærer at analysere billeder og arkitektur og
lærer om stilretninger.
Klassen skal på ekskursion for at se billeder og arkitektur. Faget samarbejder med andre fag, så man kan se, hvilken
sammenhæng billedkunst har med historie, litteratur og samfund.
Muntlig eksamen
Efter et år er der en mundtlig eksamen, hvor du skal vise de praktiske arbejder, som du har lagt i din portfolio, og
eksamineres i teori.
5

GRUNDFORLØBET
Sprogvalget - hvad skal jeg vælge
2.fremmedsprog
Når du søger ind på gymnasiet, skal du vælge dit 2. fremmedsprog.
Engelsk er obligatorisk for alle elever i gymnasiet, men du
skal også have et 2. fremmedsprog. Det kan være fransk,
tysk eller spansk. Du skal vælge ét af de tre.
Fransk og tysk er fortsættersprog
For at vælge fransk eller tysk skal du have haft det i folkeskolen
og aflagt eksamen i det. Hvis du både har haft tysk
og fransk, kan du frit vælge hvilket af dem, du vil fortsætte
med. Tysk- og franskundervisningen vil blive en naturlig
fortsættelse af undervisningen i folkeskolen. Du vil
komme til at arbejde med temaer, som også vil blive
belyst i andre fag, og du vil blive bedre til at skrive.
Hvad enten du vælger fransk eller tysk, skal du have det i
mindst to år (B-niveau). De to sprog kan også fortsætte i
3.g og indgå som studieretningsfag med engelsk
(A-niveau).
Spansk er begyndersprog
Spansk er i gymnasiet altid på A- niveau, dvs. at man har
faget alle 3 år, hvilket vil give en god basis for at opnå
såvel mundtlige som skriftlige færdigheder. Spansk kan
indgå i en studieretning med engelsk, hvor du vil arbejde
med litteratur, sprog, kultur og samfundsforhold i både
Europa og andre verdensdele som Nord- og Sydamerika.
Du vil arbejde med temaer som Hispanic-kulturen i USA,
storbyliv, etniske kulturmiljøer, musik og kunst.
Hvis du vælger en studieretning hvor fransk, tysk eller
spansk indgår, planlægges der en 14-dages studierejse til
et af landene, eller et andet hvor sproget tales.
Det vil blive en kombination af en almindelig studietur og
ophold hos en familie, hvor du også kommer til at gå i
skole sammen med dit hold.
6

GRUNDFORLØBET
Almen sprogforståelse
Almen Sprogforståelse skal styrke elevernes sproglige
bevidsthed og udvikle deres sproglige analysefærdigheder.
Derfor er det vigtigt, at de enkelte sprogfag anvender fælles
metode og terminologi, så eleverne både ser sprogenes
ligheder og forskelle. Forløbet skal desuden fungere
som en introduktion til valget af de sproglige studieretninger
ved at vise, at en indsigt i sprog som et kulturfænomen
er en del af den humanistiske dannelse.
Fagligt samarbejde
Forløbet skal tilrettelægges som et samarbejde mellem
dansk og fremmedsprogene, herunder latin, og har en
tidsramme på 45 timer. Eleverne skal arbejde med sprogteoretiske
emner og konkrete analyseeksempler.
Undervisningen i disse to dele skal foregå parallelt fra
begyndelsen til afslutningen, så eleverne ser sammenhængen
mellem de to dele.
Undervisningen omfatter følgende elementer:
Introduktion: hvad er sprog /sproghistorie/
tale- og skriftsprog
Læringsstrategier
Grundkursus i grammatik
Sociolingvistik
Latindelen
Test
Undervisningen indledes med en screening, der viser elevernes
forudsætninger. Testen omfatter : ordklasser - bøjningsformer
- sætningsanalyse. Derefter skal elevernes
udbytte af undervisningen testes flere gange undervejs.
Afslutningsvis evalueres eleverne, inden de overgår til
sprogundervisningen i studieretningerne.
Naturvidenskabeligt grundforløb
Naturvidenskabeligt grundforløb er en nyskabelse i 2005-
gymnaisereformen og indgår som et af tre nye flerfaglige
forløb i 1.g's grundforløb.
Det naturvidenskabelige grundforløb er et introduktionsforløb
til de naturvidenskabelige fag i det almene gymnasium,
hvor der arbejdes med fagligt indhold fra fagene biologi,
fysik, kemi og naturgeografi, således at fagenes fællestræk
og forskelligheder fremgår tydeligt.
Gennem undervisningen får eleverne mulighed for at indse
betydningen af at kende til og forså naturvidenskabelig tankegang
og forholde sig til aktuelle naturvidenskabelige problemstillinger.
Forløbet fungerer også som en introduktion
til valget af de naturvidenskabelige fag og studieretninger.
Det naturvidenskabelig grundforløb
tilrettelægges med 2-3
tematiske forløb, hvor fagene
arbejder sammen to og to.
Temaerne skal være aktuelle
for eleverne og undervisningen
bygges op omkring praktiske
undersøgelser, som
enten foregår i laboratoriet
eller ved feltarbejde, således at
eleverne bliver fortrolige med
naturvidenskabelige arbejdsmetoder.Gennem
arbejdet med
faglig viden i undervisningen
skal eleverne kunne:
7
Gennemføre praktiske undersøgelser og databehandling
anvende modeller
formidle naturvidenskabelig viden med anvendelse
af faglige begreber både mundtligt og
skriftligt
forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger.
Eleverne udfører praktiske undersøgelser og arbejder med
forskellige former for skriftligt arbejde. Det naturvidenskabelige
grundforløb afsluttes med et skriftligt produkt, som
udarbejdes individuelt. Det skriftlige produkt skal omfatte
behandling af praktiske undersøgelser. På baggrund af det
skriftlige produkt og en kort faglig samtale gives én karakter.
På Rungsted Gymnasium har det naturvidenskabelige grundforløb
i år indeholdt tre teamforløb: Introduktion til laboratorie-
og feltarbejde, Vand og Evaluering. I introduktionsforløbet
arbejdede alle fire fag sammen om naturvidenskabelig
metode og formidling. Forløbet om vand var delt i to delforløb,
hvor biologi og kemi samarbejdede i det ene og fysik og
naturgeografi i det andet. Evalueringsforløbet var bygget op
om et antal praktiske undersøgelser fordelt ligeligt på de fire
fag. Hver elev udførte en praktisk undersøgelse og skrev derefter
rapport over undersøgelsen.

STUDIERETNINGERNE
Udbud af studieretninger
Naturvidenskabelige studieretninger
1. Matematik A, fysik B og kemi B
2. Matematik A, fysik A og kemi B
3. Biologi A, matematik B, kemi B/samfundsfag B
Samfundsvidenskabelige studieretninger
4. Samfundsfag A, engelsk A, matematik B
5. Matematik A, samfundsfag B, fysik B/ naturgeografi B/ biologi B
Sprogligt-humanistiske studieretninger
6. Engelsk A, spansk A, samfundsfag B
7. Engelsk A, fransk A, samfundsfag B
8. Engelsk A, tysk A, samfundsfag B
Kunstnerisk studieretning
9. Musik A, engelsk A, drama C/billedkunst C/mediefag C
Idrætsstudieretninger
10. Matematik A, biologi B, idræt B
11. Engelsk A, biologi B, idræt B, samfundsfag B
8

VALGFAGENE
Valgfag
Astronomi C
Billedkunst B og C
Biologi A, B og C
Datalogi C
Design C og B
Dramatik B og C
Engelsk A
Erhvervsøkonomi C
Filosofi B og C
Fransk begynder A
Fransk fortsætter A og B
Fysik A og B
Græsk C
Idræt B
Japansk A
Kemi A, B, C
Latin C
Matematik A, B
Mediefag B og C
Musik A, B, C
Naturgeografi B og C
Religion B
Samfundsfag A og B
Psykologi B og C
Spansk A
Tysk begynder A
Tysk fortsætter A og B
9

TEAM-DANMARK OG IDRÆTSORDNINGEN
Idrætsordning og Team DK
Af Frederik Elias 2.x og Kasper Andreasen 2.x
På Rungsted Gymnasium har du en fremragende mulighed
for at gå i gymnasium og dyrke din sport samtidig.
Idrætsordningen giver dig mulighed for ekstra træning
1-2 gange om ugen - mandag og onsdag morgen.
Flere idrætsklubber stiller trænere og baner til rådighed i
Hørsholm Idrætspark, så du hermed får en seriøs morgentræning.
Dette giver dig hermed mulighed for at få 1-2
ekstra træningspas om ugen.
Temamøder
I løbet af gymnasietiden bliver der afholdt en række temamøder,
der f.eks. kan handle om fysisk træning, skader og
idrætspsykologi. En anden fordel ved at gå i idrætsordningsklassen
er, at du går i klasse med andre seriøse
sportsudøvere, som bedre forstår, hvis du dropper en fest
til fordel for din idræt.
Der er også sportsgrene som ikke tilbyder trænere til
morgentræning, her må du selv sørge for din træning ved
bl.a. styrketræning, løbetræning el.lign.
3-årigt eller 4-årigt forløb
Hvis du spiller på et hold inden for dit forbund f.eks.
landshold, talentudvikling etc., har du mulighed for at
søge om Team Danmark støtte. Når du så bliver godkendt,
har du mulighed for at vælge mellem en 3- eller en
4-årig ordning. Det første år følger du et normalt skema,
og omkring midten af 1.g skal du gøre op med dig selv,
om du vil tage uddannelsen som et 3-årigt eller 4-årigt
forløb.
En 3-årig TD-elev vil, udover at have mange af de samme
privilegier som de 4-årige, være knyttet til den samme
klasse gennem hele uddannelsesforløbet. En 3-årig TDelev
har mulighed for at få erstatningstimer, hvis han/hun
har været væk i forbindelse med en sportsaktivitet. En 4-
årig TD-elev har til forskel fra en 3-årig, timer med andre
klasser, og det sidste år vil personen tage de resterende
obligatoriske fag med en ny stamklasse, og dermed blive
en del af et nyt fællesskab.
Idrætsstudieretninger
Hvis du ønsker at være 4-årig Team Danmark-elev eller
følge Idrætsordningen, skal du vælge én af de to idrætsstudieretninger.
Har du i øvrigt spørgsmål om Team Danmark og
Idrætsordningen, kan du henvende dig til Anne
Krarup eller Hans Krøyer.
Elitesport og gymnasieuddannelse
Altså hvis du vil noget med din idræt er Idrætsordningen
og Team DK en fantastisk mulighed for at kombinere
elitesport og gymnasieuddannelse. Ud over et højt
udbytte inden for sport og uddannelse, får du foræret
et fantastisk socialt netværk i din egen klasse og på
tværs af årgangene.
10

STUDIEREJSEN PÅ TO UGER
Fransk-holdets 14-dages studierejse
til Paris.
af Natalia Cabaj, 3.a
En uge på hotel og en uge i franske
familier
Der var engang et fransk-hold, som i lang tid havde glædet
sig til at tage til verdens mest romantiske by på
studietur, og en oktober aften fløj de endelig til Paris.
Monsieur le prof Finn havde i flere måneder op til afrejsen
fortalt de ivrige elever om alt det, de skulle opleve nede i
Frankrig, og forventningerne var høje som Eiffeltårnet.
De første fem dage af studieturen boede holdet på et hotel
i Paris' hjerte. Le Boulevard Saint Michel, et pragtfuldt
sted at slippe en flok shopaholikere løs, lå i gå-afstand fra
hotellet, og det samme gjorde nogle af Paris' mest vidunderlige
seværdigheder; Luxembourg Haven, Notre Dame,
Le Louvre og Australian Bar, som hurtigt blev de unge
danskeres favorit gå-i-byen-sted.
"Sjove, inspirerende, kulturprægede
og anderledes"
Ud over at udforske Paris by night, fik eleverne set samtlige
af de mange berømte bygninger og steder i Frankrigs
hovedstad. Monsieur le prof. Finn sørgede for, at eleverne
så Notre Dame kirken, la Conciergerie, hvor Marie-
Antoinette sad fængslet, Place de la Concorde, l'Arc de
Triomphe, l'Avenue des Champs Elysées, Montmatre og
Sacre Coeur, Eiffel tårnet, en tog-strejke som lammede
hele byens offentlige transport, slottet i Versailles og
Monets have, og der blev endda tid til at se Mona Lisa
inde på Le Louvre. Kort sagt, nåede eleverne at se og
opleve alt, hvad der skal ses og opleves, når man besøger
Paris. Simone fra 3.a, udtalte efter hjemkomsten, at "de
første fem dage af turen var sjove, inspirerende, kulturprægede
og anderledes."
Udveksling
Efter at have tilbragt fem dage med Monsieur le prof. Finn,
skulle de elleve elever tilbringe en hel uge i La Varenne,
hvor de skulle bo hos elever fra en udvekslingsklasse,
som de havde korresponderet med inden afrejsen.
La Varenne er en forstadsby til Paris, og ligger cirka en
halv times kørsel med tog fra Paris' centrum. Gymnasiet
hed Lycée Condorcet .
De spændte danske elever fik lov til at følge deres franske
pennevenners skolegang i en hel uge, og de lærte en hel
del i løbet af ugen. Franske elever går også i skole om lørdagen,
til gengæld har de kun timer til kl. tolv både lørdag
og onsdag.
De danske elever var meget enige om, at der er ret meget
forskel på den danske og den franske ungdom og deres
mentalitet. Eleverne i La Varenne kan enormt godt lide at
'hænge ud' i en park, der ligger ved deres skole, eller ved
en flod, der løber igennem byen, hvorimod danske elever
godt kan lide at se film, drikke en øl eller bare hygge
hjemme hos en ven eller til en fest. Oliver fra 3.b, beskriver
de franske elever med disse ord; "En grandios gæstfrihed,
som voksede i takt med, at vi lærte dem bedre at
kende både gennem skolehverdagene og til festerne !"
Der er ingen tvivl om, at fransk højniveau-holdet på
Rungsted Gymnasium glæder sig utrolig meget til at
kunne gengælde deres franske pennevenners gæstfrihed,
når franskmændene i slutningen af marts måned kommer
til Danmark.
11

MUSIK
Musiklivet på skolen
Som ny elev på gymnasiet bliver du helt naturligt draget
ind i musiklivet, for noget af det første, du skal være med
til, er en optræden ved forældremødet i september. Her
synger og spiller alle 1.g-eleverne et fællesnummer, og
succesen er sikker, for det er et meget begejstret publikum.
Derefter er der mange tilbud, som du kan benytte
dig af, hvis du er interesseret i musik.
Frivillig musik
Den frivillige musik strækker sig over deltagelse i rockbands,
show-band, rytmisk kor og små klassiske ensembler,
og der er mulighed for at vise, hvad man har fået ud
af det ved diverse arrangementer, som er fordelt over hele
året.
De faste koncerter ligger i december som juleafslutning
for hele skolen, i marts med en akustisk aften og i april
med en forårskoncert. Her optræder elever fra niveauholdene
og den frivillige musik, og som et årligt højdepunkt
er 1.g-klasserne på med et solonummer ved
forårskoncerten. Fordelt over året ligger endvidere fire
caféaftner, og også her er det kun elever, der står for livemusikken.
Musical
Vi har en lang og god tradition for at opføre en musical
hvert andet år, og foreløbig er det blevet til Atlantis, Hair,
Grease og Skatteøen. Der afholdes optagelsesprøver til
solist- og korrollerne, men alle har mulighed for at være
med på den ene eller anden måde, og hver gang er ca.
100 entusiastiske elever og lærere i gang. Til næste skoleår
er det igen musical-tid, men hvilken musical det bliver,
ligger endnu ikke fast, så der er stadig mulighed for at
agitere for sin egen favorit.
Musikalske oplevelser
Musiklivet er med til at binde gymnasiets mange aktiviteter
sammen, og ligegyldigt om du har spillet og sunget
hele dit liv, eller du har det bedst med kun at synge under
bruseren, så vil du få musikalske oplevelser, der sætter
kulør på hverdagen.
12

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE
Almen studieforberedelse
- et eksempel
I almen studieforberedelse i første semester anskues et
tema under forskellige faglige vinkler: humanistisk, naturvidenskabeligt
og samfundsvidenskabeligt.
I grundforløbet har fire temaer har været under lup:
Sandt og falsk, krop og identitet, verdensbilleder og arv
og miljø.
Krop og identitet
I temaet krop og identitet har engelsk, idræt, billedkunst,
spansk, tysk og fransk arbejdet sammen.
Hvordan ser den ideelle krop ud I europæisk og amerikansk
kultur oplever vi kontrasterne mellem ekstrem
fedme og anoreksi! Samtidig kan vi i medierne se et
udpræget fokus på det individuelle kropsudtryk (plastikoperationer,
tatoveringer, piercinger).
Spillet om kroppens udtryk
Hvordan manøvrerer en ung dansk gymnasieelev i dette
spil om kroppens udtryk
Det har vi undersøgt ved hjælp af analyser og diskussioner
ud fra et tekstmateriale i sprogfagene, vi har foretaget
BMI-målinger i idræt, og i billedkunst har vi set på, hvordan
kunsthistorien fremstiller forholdet mellem krop og
identitet. Endelig har vi, i et samarbejde mellem billedkunst
og idræt, eksperimenteret med forskellige kropsudtryks
betydning for identiteten.
Iscenesættelse
I billedserien herunder ses 1d i forskellige iscenesatte
situationer, som er optaget med digitalkamera
og derefter manipuleret på computeren.
13

ELEVRÅDET
Elevrådet - parlamentarisk immunitet
eller indskrænket ytringsfrihed
Af Niklas Laugesen
Skolens elevrepræsentant i Pædagogisk Råd.
Medlem af elevrådet, fællesudvalget, kantinebestyrelsen
og Internationalt udvalg.
Rungsted Gymnasiums elevråd har til formål at formidle
meddelelser, forslag og forespørgsler til eleverne.
Ydermere har det til hensigt at øge elevindflydelsen i
diverse anliggender i dagligdagen. Eleverne opnår således
tilknytning til de demokratiske beslutningsprocesser,
der finder sted til hverdag.
Elevernes engagement
En meget vigtig paragraf i elevrådet er, at der er mødepligt.
Denne paragraf er vigtig, da det afhænger af elevernes
engagement, hvor effektivt elevrådet kan leve op til
sit formål.
På RG går vi højt op i, at elevdemokratiet på skolen skal
fungere. For at det skal være muligt, bliver der i hver
klasse valgt en repræsentant for klassen, repræsentanten
fremfører sin klasses ønsker og tager forbehold for
disse, når beslutninger tages i elevrådet. Der vælges
også en suppleant, således at mødepligten overholdes.
Suppleanten må gerne deltage i møderne, men har ingen
stemmeret, hvis repræsentanten er til stede. Hvis repræsentanten
er forhindret i at komme til mødet, repræsenterer
suppleanten klassen og har én stemme. I elevrådet
bliver der også valgt to formænd ud af de repræsentanter,
der nu er, typisk en fra hver årgang.
Udvalg
På RG har vi mange forskellige udvalg, disse udvalg melder
hele tiden tilbage til elevrådet, som så formidler
informationerne ude i klasserne. Formidlingen i klasserne
er ydermere noget af det vigtigste i elevrådet. Det er selvfølgelig
den enkelte repræsentant i hver klasse som står
for dette.
Indflydelse
Alt dette lyder meget formelt, og måske lidt kedeligt, men
at sidde i elevrådet giver indflydelse,og ofte er der en
relevant diskussion om gymnasiets fremtid og nutid (Til
tider diskuterer vi også skolens Øltid i samarbejde med
festudvalget). I elevrådet har vi også forbindelse til DGS,
Danske Gymnasiers Sammenslutning, så som medlem af
elevrådet har du ikke blot indflydelse på dit eget gymnasium,
men du får også chancen for at give din mening til
kende ved at deltage i et DGS møde, hvor du er med til at
skabe DGS' holdninger til uddannelsespolitiske temaer -
gymnasiereformen, skolens økonomi mv.
Elevrådsfesten
Hvert år holder elevrådet en fest på skolen udelukkende
for elevrådet. Som medlem af elevrådet lærer du jo også
elever på tværs af årgangene at kende, og vi har det som
regel rigtig fornøjeligt i elevrådet.
14

UDEN FOR UNDERVISNINGEN
Festerne
På Rungsted Gymnasium er festerne en integreret del af
skolens liv.
Det gamle ordsprog: "Først yde- så nyde!" passer fint i
denne sammenhæng, for hvad er mere befriende end at
gå til fest med sine kammerater efter en lang arbejdsuge
med udmarvende stile og øget svedsekretion.
På Rungsted Gymnasium har vi forskellige former for
fester:
De almindelige gymnasiefester med diskotek, caféaftenerne
- en hverdagsaften, hvor man sidder mere intimt
og hygger sig til kl. 23, og så er der årets fest :
Gallafesten om foråret, hvor 3g'erne holder en aftenfest
i festtøj, drengene oftest i smoking og pigerne i lange
kjoler, og hvor der spises og danses lanciers - som er
blevet indøvet i idrætstimerne.
Gallafesten
Denne fest har en særlig betydning for 3g-eleverne, da
det er deres sidste rigtige skolefest, og de kan så i
deres stille sind med glæde eller nostalgi se tilbage på
deres tre forgangne gymnasieår. Ak, den næste "store
fest" er såmænd bare deres studentereksamen!
Ja, festerne er en af de mange hævdvundne traditioner
på Rungsted Gymnasium : festerne er en velkonstrueret
maskine, hvor mange facetter skal passe sammen.
Festudvalg
Vi har på skolen et elevfestudvalg med repræsentation
af alle årgangene med en formand, der indkalder til for
beredelsesmøder, inden en fest løber af stablen, og vi
har 2-3 lærere, der koordinerer oppefra. Disse to team
er løbende i kontakt inden festerne.
Elevfestudvalgets arbejdsområder er at sælge billetter,
stå i baren -sammen med nogle lærere - rydde op samt
være bindeleddet mellem elevråd, elever og de ansvarlige
lærere, samt rektor.
Festerne plejer at give et rimeligt overskud, da alle
arbejder gratis.
Den indtjente kapital bruges til eventuelle nyanskaffelser
til skolen. I år er fx et lysanlæg til skolens forskellige
arrangementer højt på ønskelisten.
Hvad får så festudvalget for deres arbejdsindsats : De
får gratis adgang til festerne samt sidst på skoleåret får
de penge til at "holde deres egen fest" eller gå i byen.
Og ved denne fest er der ikke lærere med.
Nye bekendtskaber
Stephanie Bigom, 3x, formand for Elevfestudvalget,
siger: "Her på Rungsted gymnasium er der ikke kun tid
til seriøsitet og faglig kunnen. Nej, der er skam også tid
til fest og ballade. Fire gange om året arrangeres vilde
gymnasiefester af skolens festudvalg, der består af skolens
elever, lærere og pedellerne.
Der er fuld knald på hele aften, og der bliver danset,
sludret og moret sig som aldrig før. Om end det er på
dansegulvet til den pumpende musik fra DJ'en eller i
baren med en øl eller to, er RG festerne gode til at stifte
nye bekendtskaber i alle årgange."
15

Lay-out og tryk:
Grafisk Identitet, Hørsholm
Redaktion: Bent Daugaard(ansv.),
Jytte Skærup, Berit Bjørnow,
Lene Wahlgren, Hans Krøyer,
Finn Pedersen, Pia Houlberg
og Sanne Lidman-Nielsen
Rungsted Gymnasium
Informationsmøde
onsdag den 25. januar 2006
Rungsted Gymnasium
Stadion Allé 14
2960 Rungsted Kyst
www.rungsted-gym.dk
gymnasiet@rung-gym.dk