Kronisk botulisme hos malkekvæg - Erri-Comfort & Danish Genetics

1785, idet sydafrikanske farmere beskrev en fatalt lammende sygdom hos deres kvæg, hvis navn de
gav Lam-siekte, på dansk ”Lammelses-syge” (Le Vaillant 1790). Efterfølgende beskrivelser af
lignende sygdomstilfælde af andre rejsende førte til, at Cape-regeringen anerkendte at videre
undersøgelser måtte foretages med henblik på at opklare årsagen bag lidelsen. Disse blev foretaget
af veterinæren Duncan Hutcheon, der observerede kvæget og rapporterede data i områderne plaget
af Lamsiekte i årene fra 1884 til 1903. Baseret på observationerne, der viste at det pågældende
kvæg havde bizarre ædemønstre og åd kadavere, opstillede Hutcheon en hypotese, at lidelsen hos
kvæget opstod i forbindelse med fejlernæring. Jordanalyser og fodringsforsøg bekræftede denne
teori, idet landbrugsjorden i området viste sig at være kalcium- og fosforfattigt, og fodring med
store mængder benmel reducerede incidensen af lamsiekte betydeligt. Sammenhængen mellem
osteofagien og udviklingen af sygdom blev dog ikke videre belyst før Arnold Theiler i 1911 udførte
eksperimentelle forsøg på Armoedsvlakte-farmen beliggende i det lamsiekte-plagede distrikt
Vryburg. Theiler beskrev patogenesen for lamsiekte således, at fosforfattig jord og vegetation
fremprovokerer pica hos kvæget, hvorfor dyrene æder kadavere, der indeholder en toksigen
saprofyt, der forårsager lammelse og død når det optages i organismen. Denne toksigene saprofyt
blev først isoleret i 1928 og den endelige identifikation af Clostridium botulinum fandt sted i 1930,
dog under det daværende navn, Clostridium parabotulinum bovis (Cameron 2009). I sin artikel fra
1927 beretter Theiler, at botulisme tillige kan forekomme naturligt samt induceres eksperimentelt
hos andre dyr end blot kvæg. Han nævner at geder, får, marsvin og kaniner er meget sårbare overfor
botulinumtoksinet, heste og fjerkræ i mindre grad, og at hunde og grise er næsten immune.
Da dette speciale omhandler botulisme hos kvæg, vil disse dyrearter samt botulisme hos mennesker
ikke blive omtalt yderligere, og al efterfølgende tekst vil omhandle kvæg, med mindre andet er
nævnt.
3. Klassisk botulisme hos kvæg
3.1 Ætiologi
Årsagen til botulisme skyldes en intoksikation af organismen, forårsaget af meget potente
neurotoksiner, der produceres af den sporedannende, anaerobe bakterie Clostridium botulinum (C.
botulinum). Andre clostridie-arter såsom Clostridium barati og Clostridium butyricum er også i
stand til at producere de selvsamme neurotoksiner, dog kun henholdsvis serotype F og E (Simpson
2004) der ikke anses for at være aktuelle sygdomsskabende serotyper i tilfælde af bovint botulisme.
C. botulinum er en gram-positiv, stav-formet, obligat anaerob saprofyt, der producerer meget
resistente (endo)sporer, der findes udbredt i miljøet og er til stede i bl.a. jord, ferskvandskilder samt
9