Kronisk botulisme hos malkekvæg - Erri-Comfort & Danish Genetics

hæmolytisk aktivitet. Rollen som C. perfringens type A spiller i patogenesen for de nævnte lidelser
er endnu usikre, da organismen kan isoleres fra fæces fra tilsyneladende raske dyr (Smith 2009), og
derudover er den mest dominerende af typerne under den postmortelle forrådnelsesproces, hvorfor
den altid findes i store mængder i kadaveret. Dertil kommer, at det kan være meget vanskeligt at
differentiere en type A infektion fra en type B eller C infektion, da sidstnævnte typers patogenicitet
kan tilskrives beta-toksin, der inden for få timer efter dødens opståen nedbrydes af proteaser i
tarmlumen, hvorfor toksinet ikke kan isoleres (Smith 2009). At type A ikke altid er årsag til sygdom
hos dyret, indikeres videre ved at antistoffer mod alfa-toksin kan findes i serum hos raske køer,
hvilket tyder på, at en del af det producerede toksin muligvis absorberes til blodet og behandles af
immunsystemet, og at infektion med type A kan forløbe subklinisk (Lebrun et al. 2010; Radostits et
al. 2007).
HBS er en forholdsvist nyligt opdaget tarmsygdom hos malkekøer, der er karakteriseret ved
pludselig opstået, progressiv og af og til massiv blødning ind i tyndtarmslumen, der efterfølgende
omdannes til koagler og obstruktion af tarmlumen, hvorved der sker nekrose af det pågældende
tarmsegment. Sygdommen er ofte letal, og dyret dør af shok. Ætiologien til HBS er på nuværende
tidspunkt ukendt, og ingen konsistente prædisponerende faktorer er blevet identificeret, dog anses
C. perfringens type A at være involveret i patogenesen blandt andet, fordi type A kan isoleres i
store mængder fra koagler til stede i jejunum, der er mikroskopisk bevis for tarmnekrose associeret
med en tyk intraluminal population af store grampositive bakterier, samt at der sjældent
identificeres andre enteriske patogener, der kan associeres med hæmorrhagisk enteritis hos køer
med lidelsen (Divers & Peek 2008). HBS ses oftest tidligt i laktationen (inden for de første fire
måneder), men kan også opstå sent i laktationen, samt hos goldkøer. Risikofaktorer, der formodes at
være associeret med sygdommen er fysiologisk stress i forbindelse med topydelse hos koen,
samtidigt med fodring af rationer med højt indhold af kulhydrater og protein, men lavt indhold af
fibre.
5. Litteratur om sygdomskomplekset kronisk/visceral botulisme
Udover den anerkendte klassiske botulisme, der er karakteriseret ved en progressiv flaccid paralyse
og (evt. mors) hos dyrene, har der i Tyskland siden 1990’erne været megen opmærksomhed
omkring, hvorvidt der tillige findes en kronisk form for botulisme hos malkekvæg, hvis kliniske
billede primært er forstyrrelser af mavetarmkanalen. Derfor kaldes lidelsen også for visceral
botulisme. Navnet på sygdomskomplekset og hypotesen bag det kliniske billede og
26